Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Afprøvning af ambulant rådgivning og sociale indsatser

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Afprøvning af ambulant rådgivning og sociale indsatser Ansøgningsfrist den 22. maj 2015 kl 12 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Baggrund for puljen Puljens formål Projektets målgrupper Forventede gevinster Ansøgerkreds Projektperiode Projektets aktiviteter Kriterier for tildeling af støtte fra puljen Krav til beskrivelse af projektet Forandringsteori, dokumentation og evaluering Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Praktiske oplysninger Budget Regnskabsaflæggelse Side 1 af 13

2 1 Indledning I satspuljeaftalen for 2015 har regeringen sammen med de øvrige satspuljepartier afsat midler til at styrke indsatser over for vold i nære relationer. På den baggrund udmeldes ansøgningspuljen Ambulant rådgivning og sociale indsatser. Puljen er på 18,7 mio. kr. Midlerne er afsat på Finansloven for 2015 på FL Projektet består af to borgerrettede indsatser ambulant rådgivning og sociale indsatser og har til formål at hjælpe voldsudsatte og voldudøvere til at etablere et liv fri af vold og reducere skadevirkningerne af volden. På baggrund af en ansøgningsrunde udvælges én kommune til at afprøve ambulant rådgivning og sociale indsatser overfor målgruppen. Kommunen kan evt. indgå partnerskab med andre kommuner og andre aktører fx NGO er og frivillige organisationer med specialiseret viden og erfaring med målgruppen. Desuden kan kommunen indgå samarbejdsaftaler med andre kommuner ift. visitation af borgere til tilbuddet. Der skal udarbejdes én ansøgning, der rummer begge ovennævnte indsatser. Af ansøgningen skal det fremgå, hvordan de to indsatser tænkes realiseret i projektperioden. Indsatserne tilbydes til borgere i projektkommunen(erne) og til borgere i kommuner, der indgås samarbejdsaftaler med. Projektet vil i løbet af projektperioden blive evalueret af en ekstern evaluator, og Socialstyrelsen vil yde proces- og implementeringsstøtte i hele projektperioden. Projektperioden er fra 1. juni 2015 til 31. december Baggrund for puljen Regeringen har med finanslovsaftalen for 2014 om en ny handlingsplan til bekæmpelse af vold i familien og i nære relationer sendt et tydeligt signal om, at vold er uacceptabel. Der skal sættes ind over for vold uanset dens form eller hvem, den rammer med det formål at forebygge og bekæmpe volden. Regeringen har desuden med de sociale 2020-mål fastsat mål om, at andelen af kvinder, der har behov for at tage ophold på et kvindekrisecenter mere end én gang, skal nedbringes med 30 pct., så andelen i 2020 højst udgør 25 pct. Det er estimeret, at ca kvinder årligt udsættes for vold, hvoraf det kun er en mindre del på ca kvinder, der søger ophold på kvindekrisecenter efter servicelovens 109. Derudover er det estimeret, at ca mænd årligt udsættes for vold i nære relationer. Det tydeliggør, at der er en stor gruppe af voldsudsatte, der har behov for et andet tilbud end et krisecenterophold. Mens nogle i målgruppen primært har behov for ambulant rådgivning, vil andre have behov for sociale indsatser i form af metoder, der hjælper den voldsudsatte til at komme fri af vold og i højere grad tage kontrol over eget liv. Samtidig er det afgørende, at der tilsvarende gives et tilbud til voldsudøvere med henblik på, at voldsudøvelsen reduceres og i bedste fald stoppes. Der findes ikke estimater på antallet af kvinder og mænd, der udøver vold i nære relationer. Antallet svarer muligvis til det antal, der er udsat for vold, det vil sige ca mænd og kvinder. En del af denne målgruppe kan have behov for kvalificeret støtte herunder specialiseret rådgivning og sociale indsatser. Samlet set vurderes det, at der er et udækket behov for ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsudsatte og voldsudøvere, og et behov for at øge vidensniveauet om metoder til målgrupperne. Side 2 af 13

3 3 Puljens formål Formålet med ansøgningspuljen er at etablere et specialiseret tilbud om ambulant rådgivning og sociale indsatser med henblik på at afprøve og dokumentere metoder, der har til formål at reducere skadevirkningerne af vold og understøtte voldsudøvere og voldsudsatte i at etablere et liv fri af vold. På baggrund heraf skal puljen være med til styrke kommunernes mulighed for at iværksætte, udbrede og afprøve nye initiativer rettet mod vold i nære relationer. 4 Projektets målgrupper Puljen opererer med to målgrupper, hvoraf den ene målgruppe er borgere fra 18 år og op, der har været udsat for partnervold, mens den anden målgruppe er borgere fra 18 år og op, der udøver partnervold. Ved tilbud til den voldsudøvende stilles det som krav, at dennes partner inkluderes i tilbuddet. Partneren kan fx få tilbudt støttende rådgivningssamtaler, som led i voldsudøverens deltagelse i ambulant rådgivning eller den sociale indsats, eller modtage samme indsats, som tilbydes voldsudsatte. 5 Forventede gevinster Nedenfor er oplistet tre forventede langsigtede gevinster for projektet: 1. Voldsudsatte og voldsudøvere er blevet fri af vold og har fået større kontrol over deres liv. 2. Voldsudsatte og voldsudøvere deltager i højere grad i samfundet. 3. Voldsudøvere kan forebygge gentagen vold. De langsigtede gevinster gælder for begge indsatser (ambulant rådgivning og sociale indsatser) og skal fungere som mål for indsatserne. Bemærk, at der er tale om gevinster, der følger direkte eller indirekte af projektet, men som først indtræffer efter projektets afslutning. Der er derfor opstillet en række forventede resultater for projektperioden, som fungerer som indikation for, at projektets langsigtede gevinster vil kunne realiseres, hvilket fremgår af bilag 1 Oversigt over resultater. 6 Ansøgerkreds Ansøger kan enten være: Én kommune evt. i partnerskab med en eller flere aktører fx NGO er og frivillige organisationer. Flere kommuner sammen evt. i partnerskab med en eller flere aktører på området fx NGO er og frivillige organisationer. En forudsætning for støtte er, at ansøger har erfaring med specialiserede tilbud til målgrupperne. Der stilles krav om, at der er én tilskudsansvarlig kommune, selvom flere kommuner og aktører er involverede i et partnerskab. Den, der forventes at blive den tilskudsansvarlige kommune, indsender ansøgningen til puljen, selvom flere kommuner/parter er involveret i projektet. Der vil, i behandlingen af ansøgningerne, blive lagt vægt på, at ansøger har indgået partnerskab med en eller flere aktører på området, såsom NGO er og frivillige organisationer. Partnerskabet med NGO erne og de frivillige organisationer skal sikre, at der dels skabes et fundament for en kommunal forankring af aktørernes indsats, dels sikre, at indsatsen leveres af aktører, der i forvejen har specialiserede tilbud til målgrupperne 7 Projektperiode Projektperioden er fra 1. juni 2015 til 31. december Projektmidlerne skal anvendes i denne periode. Nedenfor i figur 1 er projektperioden vist, fordelt på år og i faser. Side 3 af 13

4 Figur 1. Opstartsfase Denne fase er kendetegnet ved, at de borgerrettede indsatser ambulant rådgivning og sociale indsatser forberedes. Projektet skal desuden udarbejde indikatorer for de forventede resultater i samarbejde med evaluator og Socialstyrelsen. Evaluator er ansvarlig for den endelige udarbejdelse af indikatorerne. Desuden opsættes et monitoreringssystem, der kan måle resultaterne af indsatserne. Monitoreringssystemet forventes, at blive IT-understøttet og skal udvikles af evaluator. Projektleverandørerne (den udvalgte ansøger) skal sikre uddannelse og opkvalificering af projektmedarbejdere i anvendelse af de anvendte metoder. Endelig skal projektleverandøren udarbejde manualer, der kan sikre en ensartethed i anvendelsen af de valgte rådgivningstilgange og metoder. Udarbejdelsen skal ske i tæt samarbejde med evaluator. En vigtig del af opstartsfasen er, at projektleverandøren indgår samarbejdsaftaler med nabo- og omegnskommuner, politi, skadestuer og praktiserende læger om henvisning af voldsudøvere og voldsudsatte til projektet med henblik på at sikre et tilstrækkeligt antal forløb. Pilotfase I denne fase afprøves ambulant rådgivning og sociale indsatser i praksis. Forløbene registreres i monitoreringssystemet, og der følges løbende op på de foreløbige resultater i samråd med evaluator. Ved afslutningen af pilotfasen udarbejder evaluator en implementeringsevaluering, der skal svare på, hvilke faktorer og processer, der har betydning for implementering af ambulant rådgivning og sociale indsatser. Evaluator skal i den forbindelse udarbejde en rapport, der indeholder præcise løsninger på specifikke implementeringsudfordringer. Justeringsfase På baggrund af implementeringsevalueringen skal projektleverandøren evt. justere i indsatserne, og manualerne for indsatserne tilrettes i den forbindelse. Afprøvningsfase På baggrund af evt. justeringer afprøves indsatserne igen. Resultaterne af indsatserne monitoreres indtil afslutningen af projektet ultimo Primo 2018 udarbejder evaluator et statusnotat med de foreløbige resultater. Evaluators endelige evalueringsrapport over resultaterne og indsatserne skal foreligge 1. nov Projektets aktiviteter Hvert projekt skal afprøve én ambulant rådgivningsmetode og én metode for sociale indsatser til hver af målgrupperne (voldsudsatte og voldsudøvere). Ambulant rådgivning Ambulant rådgivning er et tilbud til voldsudsatte og voldsudøvere. Tilbuddet kan bestå af afgrænsede og veldokumenterede rådgivningsmetoder såsom Motivational Interviewing (MI) og løsningsfokuseret rådgivning eller kan have karakter af særlige forløb, der trækker på erfaringsbaserede traditioner med vægt på fx empowerment og netværk mv. Udgangspunktet er, at målgruppen får hjælp til afklaring af deres voldsproblematik og bliver informeret om øvrige relevante støttemuligheder i forhold til fx bolig og arbejde. Side 4 af 13

5 Socialstyrelsen har kendskab til følgende effektstudier på voldsområdet, der retter sig mod rådgivning til voldsudsatte: o The Effectiveness of Brief Counseling Services for Battered Women. Mancoske et al (1994): Undersøgelsen omfattede kvinder, som var udsat for partnervold, og som ønskede individuel rådgivning, men ikke et krisecenterophold. Kvinderne, der deltog i undersøgelsen, oplevede en forbedring i selvværd og tro på egne kompetencer efter indsatsen. o Short-term response to counseling and case management intervention in a domestic violence shelter. McNamara et al (1997) : Undersøgelsen er en før- og eftermåling med kontrolgrupper. Konklusionen var, at kvinderne, der deltog i undersøgelsen, oplevede nogen forbedring i evnen til at klare sig og et lille fald i udsathed for psykisk og fysisk vold. o The Impact of Short-Term Counseling at a Domestic Violence Shelter. McNamara et al (2008): Undersøgelsen viste, at de kvinder, der deltog i undersøgelsen oplevede en signifikant forbedring i kliniske målinger af livskvalitet, problemhåndtering og i at føle sig hjulpet. Socialstyrelsen har ikke kendskab til danske effektstudier af rådgivning på området vold i nære relationer. Fordi der er begrænset aktuel viden om virkningerne af rådgivningsmetoder i en dansk sammenhæng, er det ikke et krav, at puljeansøgerne anvender dokumenterede rådgivningsmetoder. Den ambulante rådgivning skal være: o Specialiseret og erfaringsbaseret rådgivning. eller o Specialiseret og dokumenteret rådgivning. Socialstyrelsen lægger vægt på, at de(n) anvendte rådgivningsmetode(r) så vidt muligt er afprøvede og dokumenterede. Det kan dreje sig om rådgivningsmetoder til lignende målgrupper eller metoder, som udenlandske studier dokumenterer resultaterne og effekterne af. Ansøger skal redegøre for indhold og eventuel virkning af den/de foreslåede rådgivningstilgang(e). Sociale indsatser Sociale indsatser er et tilbud til voldsudsatte og voldsudøvere og er et mere omfattende forløb end ambulantrådgivningen. Dokumenterede metoder kan fx være kognitiv adfærdsterapi (HOPE-program) og/eller gruppebaseret mindfulnessbaseret stressreduktion. Det er et krav, at den metode, der benyttes i den sociale indsats, er dokumenteret. Ansøger skal derfor redegøre for indholdet og virkningen af de foreslåede indsatsmetoder ved fx at vedlægge dokumentation i form af resultater fra undersøgelser, evalueringer, forskning mv. Foruden de borgerrettede aktiviteter vil ansøgerne desuden skulle forpligte sig til at varetage nedenstående projektaktiviteter. Projektbeskrivelse Med udgangspunkt i ansøgningsmaterialet, og med faglig sparring fra Socialstyrelsen, udarbejder projektleverandøren en detaljeret projektbeskrivelse før opstart af de borgerrettede indsatser i efteråret Visitation Før opstart af borgerforløb i rådgivningen og de sociale indsatser udarbejder projektleverandøren, i samarbejde med evaluator, kriterier for, hvordan målgruppen visiteres til henholdsvis ambulant rådgivning og sociale indsatser. Visitationskriterierne skal ligge til grund for evaluators design for en intern sammenligning af resultaterne på tværs af den ambulante rådgivning og de sociale indsatser for målgrupperne. Manualer I tæt samarbejde med evaluator skal projektleverandøren udarbejde manualer, der skal ligge til grund for gennemførelsen af rådgivningsindsatsen og de sociale indsatser for hver af målgrupperne. Projektleverandøren har ansvar for at bidrage med det faglige indhold til manualerne og Side 5 af 13

6 evaluator har det endelige ansvar for færdiggørelse af manualerne, der i sidste ende godkendes af Socialstyrelsen. Manualerne skal efterfølgende benyttes i indsatserne. Samarbejde med nabokommuner Projektets nabo- og omegnskommuner, som der ikke er indgået partnerskab med, informeres af projektleverandøren om projektet med henblik på at indgå eventuelle samarbejdsaftaler før opstart af forløb i de borgerrettede indsatser i efteråret Formålet er at give borgere i nabo- og omegnskommunerne mulighed for at modtage rådgivning/sociale indsatser og samtidig øge deltagervolumen. Samarbejdsaftaler godkendes af Socialstyrelsen. Samarbejde andre aktører Politi, skadestuer og praktiserende læger informeres om projektet af projektleverandøren med henblik på at indgå eventuelle samarbejdsaftaler før opstart af forløb i de borgerrettede indsatser i efteråret Formålet er at gøre det muligt at rekruttere bredt til projektet fx ved, at politiet, i forbindelse med sager om husspektakler, beder par om samtykke til at blive kontaktet af projektet. Tilsvarende kan der aftales med skadestuer og praktiserende læger, at de kan henvise personer fra målgrupperne direkte til projektet. Projektleverandøren indgår så vidt muligt samarbejdsaftaler med politi, skadestuer og praktiserende læger, som godkendes af Socialstyrelsen. Undervisning Projektleverandøren sørger for, at relevante medarbejdere modtager undervisning i de metoder, der skal afprøves. Projektleverandøren udarbejder i den forbindelse en udrulningsplan for, hvordan undervisningen/kompetenceudviklingen tilrettelægges og gennemføres. Planen godkendes af Socialstyrelsen forud for igangsættelse af forløb i de borgerrettede indsatser. Indikatorer Evaluatoren skal udarbejde indikatorer for resultaterne. Udvælgelsen af indikatorer sker i samarbejde med projektleverandøren og Socialstyrelsen. Evaluator har ansvaret for den endelige fastlæggelse af indikatorerne. Monitorering Der gennemføres monitorering af den ambulante rådgivning og sociale indsats for hver af målgrupperne. Formålet er løbende at indsamle viden om resultaterne og justere indsatserne, hvis det viser sig nødvendigt. Monitoreringen udføres i samarbejde med evaluator, der har ansvar for opsætning af et monitoreringssystem, der så vidt muligt er IT-understøttet. Projektleverandøren har ansvar for, at information om borgerne og de enkelte forløb bliver registreret korrekt. Møder Projektleverandøren forpligter sig til at deltage i møder og aktiviteter afholdt af Socialstyrelsen. Der afholdes opstartsworkshop sammen med evaluator medio Projektleverandøren skal så vidt muligt have bemandet projektet ved opstartsworkshoppen. Herudover kan der forventes deltagelse i en følgegruppe, som Socialstyrelsen nedsætter, deltagelse i min. to årlige implementeringsmøder med Socialstyrelsen og deltagelse i møder med evaluator om evalueringsaktiviteter. Socialstyrelsen yder i hele projektperioden proces- og implementeringsstøtte. Kommunikation I samarbejde med Socialstyrelsen skal projektleverandøren udarbejde en kommunikationsplan for projektet. Eventuel pressehåndtering i forbindelse med projektet koordineres med Socialstyrelsen. Udbredelse I samarbejde med Socialstyrelsen skal projektleverandøren bidrage til udbredelse af projektet såfremt det bliver aktuelt. Det kan fx være mødeaktiviteter, oplæg om projektet på workshops/konferencer o.l. og rådgivningssamtaler med interesserede kommuner. 9 Kriterier for tildeling af støtte fra puljen Der gælder nedenstående forudsætninger for at komme i betragtning til midler fra puljen: At projektets formål ligger indenfor puljens formål, og at projektets målgruppe er indenfor puljens målgruppe. At ansøger forpligter sig til at levere de beskrevne aktiviteter jf. afsnit 8. Side 6 af 13

7 At ansøger forpligter sig til at medfinansiere min. 25 pct. af projektets samlede udgifter jf. afsnit 9.1 pkt. 10. At ansøger forpligter sig til at bidrage til moniteringen og evalueringen af projektet. At ansøger har erfaring med specialiseret tilbud til målgrupperne jf. afsnit 6. At ansøger har politisk godkendelse til at indgå i projektet i forhold til kravet om den kommunale medfinansiering og projektets målsætninger i form af de konkrete mål på brugerniveau jf. afsnit 9.1 pkt. 4. Den politiske godkendelse skal sikre den nødvendige politiske og ledelsesmæssige opbakning til kommunens deltagelse i projektet, herunder til implementeringen af evidensbaseret praksis og et langsigtet løft i indsatsen over for mennesker, der er udsat for partnervold. o Dokumentation for politisk godkendelse vedlægges ansøgningen, men kan om nødvendigt eftersendes, såfremt den ikke kan nås indhentet til ansøgningstidspunktet. At der er vedlagt dokumentation for virkningen af metoderne for så vidt angår de sociale indsatser i form af undersøgelser, evalueringer, notater mv. 9.1 Krav til beskrivelse af projektet I følgende afsnit er angivet de punkter, som skal beskrives i ansøgningen, og som der lægges vægt på i vurderingen af ansøgningen. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil i sin vurdering af ansøgningerne generelt lægge vægt på ansøgerens erfaring med målgruppen og forudsætninger til at indgå i det påkrævede arbejde, som er nødvendigt for en vellykket etablering af ambulant rådgivning og afprøvning af sociale indsatser. 1. At projektets formål er beskrevet. I projektets formål beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgrupperne, og hvilken forandring det skal medføre for målgrupperne. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål. 2. At projektets målgrupper er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: a. Hvem der indgår i målgrupperne? b. Hvor mange er omfattet af målgrupperne? c. Er der relevante undergrupper (er det f.eks. relevant at skelne mellem mænd og kvinder)? Når målgruppen beskrives, bør ansøger være opmærksom på om der fx er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. 3. At antallet af brugere i projektet er beskrevet. Ansøger skal fastlægge et estimat for antal voldsudsatte, antal voldsudøvere og antal partnere til voldsudøvere, der forventes henholdsvis påbegynder og gennemfører en indsats (rådgivning og social indsats) i projektperioden. Estimaterne opdeles på rådgivningen og den sociale indsats. Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange brugere, der indgår i projektet. Der skal tages hensyn til både det økonomiske grundlag for projektet og kapaciteten (f.eks. antal ansatte og frivillige, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder). Det forventes, at der igangsættes cirka rådgivningsforløb for voldsudsatte og voldsudøvere samlet set, cirka 150 sociale indsatsforløb for voldsudsatte og cirka 150 sociale indsatsforløb for voldsudøvere. Der vil blive lagt vægt på, at ansøger sandsynliggør rekruttering af et omtrent tilsvarende antal brugere fra målgrupperne i projektperioden. Det endelige antal forløb afhænger af ansøgers valgte metoder og forventede rekruttering af målgruppen. 4. At projektets mål på brugerniveau er klart og præcist beskrevet og er i overensstemmelse med projektets overordnede formål og forventede resultater på borgerniveau jf. bilag 1 Oversigt over resultater. Målene er de konkrete og målbare resultater, som ansøger forventer at opnå som følge af projektet, bl.a. for reduktionen af andelen af kvinder med behov for mere end ét krisecenterophold. Projektets mål skal være realistiske set i forhold til bl.a. projektets målgrupper, bemanding og aktiviteter. Side 7 af 13

8 Mål gøres konkrete ved at de SMART-sikres, i det omfang det er muligt. SMART-sikring betyder, at målene er: Specifikke (Formuleret konkret, præcist og detaljeret). Målbare (Det kan dokumenteres, at målet er nået. Der skal være synlige beviser for, at projektet er lykkedes i form af, at der er indtrådt konkrete forandringer for borgerne/brugerne). Accepterede (målene er accepterede af interessenterne og attraktive for de involverede at opnå). Realistiske (målene kan nås inden for den givne tid og med de givne ressourcer). Tidsbegrænsede (det fremgår, hvornår målet skal være nået). 5. At ansøger opstiller en forandringsteori, der er i overensstemmelse med projektets overordnede formål og forventede resultater på borgerniveau jf. afsnit 9.2. De sammenhænge, som identificeres i forandringsteorien, skal fremgå af de relevante afsnit i ansøgningen herunder beskrivelsen af projektets formål, mål og aktiviteter. Man skal således via sin forandringsteori gøre sig klart, hvilke aktiviteter der er centrale for, at formålet med projektet kan opfyldes, dvs. for at der skabes en effekt for brugeren. 6. At projektets aktiviteter er beskrevet kort og præcist. Det skal desuden beskrives, hvem der i et eventuelt partnerskab er ansvarlige for hvilke aktiviteter, samt hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen, og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå de konkrete mål på borgerniveau. Ansøger skal ud fra karakteristik af målgrupperne og deres problemer beskrive indholdet af aktiviteterne, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. I beskrivelsen af aktiviteter skal der tages udgangspunkt i aktiviteterne beskrevet i afsnit At der er beskrevet en plan for implementering af metoderne. Af implementeringsplanen skal det fremgå, hvordan metoderne implementeres og forløbene igangsættes. Forløbene planlægges igangsat efterår Det skal fremgå hvordan de to indsatser til henholdsvis voldsudsatte og voldsudøvere koordineres i forhold til hinanden og i forhold til et eventuelt partnerskab. 8. Ansøger redegør for indholdet af den ambulante rådgivning til voldsudsatte og voldsudøvere. Der lægges vægt på, at den anvendte rådgivningsmetode så vidt muligt er afprøvet. Det kan være i forhold til målgruppen eller andre målgrupper således, at der foreligger dokumenteret viden om resultaterne/effekterne. Det skal fremgå af ansøgningen, hvad der kendetegner den form for ambulant rådgivning, som ansøger ønsker at tilbyde. Om der er tale om: o Specialiseret og erfaringsbaseret rådgivning, der bl.a. indebærer, at fagpersoner har relevante kompetencer, herunder specifik viden om målgrupperne kombineret med solid rådgivningserfaring eller o Specialiseret og dokumenteret rådgivning, der bl.a. indebærer, at rådgivningstilgangen/metoden er afprøvet overfor andre målgrupper og har vist foreløbige positive resultater. Desuden skal fagpersoner have specifik viden om målgrupperne. Til ansøgningen kan der som bilag vedlægges dokumentation for virkningen af metoden i form af undersøgelser, evalueringer, notater mv. Det er et krav, at den/de sociale indsats(er) er dokumenteret. Ansøger skal derfor i sin ansøgning redegøre for virkningen af den/de foreslåede indsatsmetoder til målgruppen eller andre målgrupper. Til ansøgningen skal der som bilag vedlægges dokumentation for virkningen af metoden i form af undersøgelser, evalueringer, notater mv. 9. Det skal beskrives hvor stor den kommunale medfinansiering er, fordelt på projektår, samt hvad den dækker. Vedlæg evt. et budget for den kommunale medfinansiering. Side 8 af 13

9 I budgettet til ansøgningen angives alene de udgifter, der søges dækket af midler fra puljen. Ansøger skal afsætte midler i projektbudgettet til: o Undervisning af projektmedarbejdere i de metoder, som skal afprøves. o Metodesupervision i forbindelse med afprøvning af metoderne. For at sikre mulighed for kommunal forankring af indsatserne efter projektperioden stilles der krav om, at den kommunale medfinansiering udgør minimum 25 pct. af projektets samlede udgifter. De udgifter, der afholdes af medfinansieringen skal relatere sig til de tilskudsberettigede udgifter jf. afsnit 11. Medfinansieringen skal budgetteres som en trappemodel, hvilket vil sige, at der er mindst kommunal medfinansiering i første projektår og mest i det sidste. Dermed overtager projektkommunen gradvis ansvaret for finansieringen af tilbuddene, som derved søges indfaset også efter projektperioden.. Ansøger flere kommuner i partnerskab skal den kommunale medfinansiering og trappemodellen gælde for alle kommuner i partnerskabet. Eksempel på en trappemodel: Det første år er den kommunale medfinansiering til indsatserne 7 pct. Det andet år er den kommunale medfinansiering til indsatserne 13 pct. Det tredje år er den kommunale medfinansiering til indsatserne 25 pct. Det fjerde år er den kommunale medfinansiering til indsatserne 55 pct. Så vidt muligt afsættes omkring 20 pct. af de samlede midler (tilskuddet og medfinansieringen) til rådgivningsindsatsen og 80 pct. til sociale indsatser. 10. Der skal udarbejdes en tidsplan for aktiviteterne. Det skal angives, om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før ansøger fortsætter med projektet. Tidsplanen skal tage udgangspunkt i projektperioden og aktiviteterne beskrevet i henholdsvis afsnit 7 og afsnit Ansøgers erfaring med tilbud og indsatser til målgrupperne skal beskrives. Ansøger skal redegøre for sit kendskab til og erfaring med målgrupperne herunder indsatser på området. Jf. afsnit 6 stilles der som krav, at ansøger har erfaring med specialiseret tilbud til målgrupperne. 12. At projektets organisation og ledelse er beskrevet. Projektets organisationsstruktur og opgavefordeling beskrives fx hvor mange ansatte der er i projektet, projektlederens beføjelse, hvem der har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter og hvad de bidrager med. Såfremt der indgås et partnerskab skal partnerskabet beskrives, herunder en tydeliggørelse af ansvars- og rollefordelingen. Ved indgåelse af partnerskab skal der desuden udarbejdes en samarbejdsaftale mellem de involverede parter i partnerskabet. Samarbejdsaftalen skal vedlægges ansøgningen som bilag. Ved indgåelse af partnerskab forventes et ligeværdigt samarbejde mellem parterne. Det skal fremgå af samarbejdsaftalen, hvilke dele af indsatsen, der varetages af hvem, herunder en tydelig beskrivelse af roller og ansvar. Der vil, i behandlingen af ansøgningerne, blive lagt vægt på, at ansøger har indgået partnerskab med en eller flere aktører på området, såsom NGO er og frivillige organisationer. 13. At der er beskrevet en plan for forankring af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb. Det skal i den forbindelse sandsynliggøres, at der er politisk opbakning til kommunal forankring af projektet efter projektperioden, såfremt evalueringen af projektet viser, at målene er nået. Side 9 af 13

10 9.2 Forandringsteori, dokumentation og evaluering Forandringsteori Ansøger skal, jf. afsnit 9.1 pkt. 5, vedlægge en foreløbig forandringsteori, specifikt rettet mod de to indsatser. Forandringsteorien skal tage udgangspunkt i puljens formål i afsnit 3, de beskrevne aktiviteter i afsnit 8 og de forventede resultater, som vist i bilag 1 Oversigt over resultater. Ansøgeren skal således, via sin forandringsteori, gøre sig klart, hvilke aktiviteter der er centrale for, at formålet med projektet kan opfyldes, dvs. for at der skabes en effekt for brugeren. Figur 2 herunder viser skabelonen for en forandringsteori. Figur 2. Forandringsteorimodel Input Aktiviteter Output Resultater Virkninger Socialstyrelsen har planlagt en kvalitetssikringsproces i form af en workshop, der afholdes medio På denne workshop vil projektkommunen(erne)/aktøren(e) og den udvalgte evaluator deltage for at kvalitetssikre ansøgers forandringsteori og på baggrund heraf opstille SMART-mål, som der skal måles på i evalueringen. Formålet er at sikre overensstemmelse mellem indsatser og monitoreringsdesign og udpege egnede indikatorer, der kan måles på. Dokumentation Projektleverandøren skal løbende forholde sig til opnåelse af de politiske godkendte mål på brugerniveau og de forventede resultater og justere projektet i samarbejde med evaluator og Socialstyrelsen, såfremt målene ikke opnås. Evaluering Der vil blive foretaget en evaluering af projekterne i puljen. Den udvalgte evaluator skal levere følgende: 1. Metodemanualer for indsatsen i samarbejde med projektleverandøren 2. Et monitoreringsdesign, der er IT-understøttet. 3. En implementeringsevaluering. 4. En effektevaluering. 5. En samfundsøkonomisk analyse. 6. En komparativ analyse af de to indsatser. 7. En implementeringsguide. Projektleverandøren udarbejder halvårligt en statusrapport til brug for evalueringen. Skabelonen for statusrapporten fastsættes i samarbejde med evaluator og Socialstyrelsen. Der skal derudover årligt indsendes en projekterklæring til Puljestyring. Skabelonen for denne kan hentes på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljeportal. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via ministeriets puljeportal. Side 10 af 13

11 10 Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Det forudsættes, at de metoder, der afprøves, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. kvinder og mænd kan have. Ansøger skal overveje om kvinder og mænd har behov for samme indhold i indsatsen. Ansøger skal også overveje, på hvilken måde tilbuddet kan indrettes så både kvinder og mænd kan få udbytte af det. Endelig skal ansøger tage stilling til, om projektet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 11 Tilskudsberettigede udgifter Herunder fremgår de tilskudsberettigede udgifter i forbindelse med projektet. Det bemærkes, at der stilles krav om kommunal medfinansiering af projektet, og der kan således ikke søges om tilskud til dækning af alle projektudgifterne. 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Revisionsudgifter. 3. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 4. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 5. Udgifter til aktiviteter fx workshops, informationsaktiviteter, afholdelse af forløb. 6. Udgifter til formidling. 7. Udgifter til lokaler. 8. Kontorhold. 9. Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). 10. Metodeundervisning af relevante medarbejdere i de valgte metoder. 11. Supervision af relevante medarbejder, der afholder forløb. 12 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. 3. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 4. Anskaffelse af fast ejendom. 5. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 6. Dækning af underskud. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 9. Uddannelsesmæssige aktiviteter af frivillige. Der henvises til Uddannelsespuljen for frivillige, se Aktiviteter, der ikke er målrettet mennesker med sociale problemer eller er i en svær livssituation. Dette kan fx være almindelige kulturelle og underholdende aktiviteter, idrætsaktiviteter o. lign. 13 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er den 22. maj 2015 kl 12. Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt ministeren til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ultimo juni Såfremt et partnerskab opnår tilsagn fra puljen vil den part, som indsender ansøgningen, automatisk blive tilskudsansvarlig. Socialfaglige spørgsmål kan stilles til Kirstina Stenager i Socialstyrelser ( kste@socialstyrelsen.dk), mens spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets Kontor for Puljestyring. Spørgsmål til Side 11 af 13

12 puljestyring kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for projektet, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen. På puljens hjemmeside findes en oversigt over budgetposter, som der kan ansøges om støtte til, i form af en budgetskabelon (hjælpeskema). I kan også bruge dette ark til at skabe overblik over budgettet, inden I opretter det i ansøgningen. Det budget I opretter skal alene indeholde de udgifter, som der søges om tilskud til. Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. Der kan findes information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Satsen skal angives i budgettet. Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Workshop, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, workshoppens varighed, pris pr. deltager, honorar til evt. oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte Side 12 af 13

13 aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Noten kan vedhæftes efter budgettet er udfyldt i ansøgningen. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 13.2 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 13 af 13