MASKININGENIØRUDDANNELSEN

Transkript

1 MASKININGENIØRUDDANNELSEN Sammendrag fra Mænd og kvinder på kønsdominerede uddannelser Juni

2 Indhold 1 Indledning og opbygning Side 3 2 De studerende på maskiningeniøruddannelsen Side 4 3 Barrierer for øget optag og fastholdelse Side 6 4 Erfaringer med tiltag målrettet øget optag Side 8 5 Kort om metode og dataindsamling Side 9 KORT OM PROJEKTET Nærværende sammendrag opridser kort resultaterne fra analysen om maskiningeniøruddannelsen og køn, som er en del af projektet og undersøgelsen Mænd til kvindeuddannelser og kvinder til mandeuddannelser. Projektet er finansieret af Ministeriet for Ligestilling og Kirke og gennemført i af Epinion i samarbejde med en referencegruppe bestående af repræsentanter for 3F, IDA, DSR, FOA, LO og NTS-centret. Undersøgelsen er gennemført med fokus på følgende fire uddannelser: 1) snedkeruddannelsen, 2) maskiningeniøruddannelsen, 3) social- og sundhedsuddannelsen og 4) sygeplejerskeuddannelsen og bygger på en litteratursøgning, en registeranalyse, to spørgeskemaundersøgelser samt kvalitative casestudier. Vi vil gerne takke alle de uddannelsesinstitutioner, som har medvirket og herunder særligt de ledere, medarbejdere og elever på de 16 uddannelsesinstitutioner, som har medvirket i interview. 2

3 Indledning og opbygning Formålet med undersøgelsen har været systematisk at generere viden om uddannelsesinstitutionernes erfaringer med barrierer for og tiltag til at påvirke og/eller understøtte kvinder og mænd i at træffe uddannelsesvalg, som er utraditionelt for deres køn. Undersøgelsen tager udgangspunkt i det kønsopdelte arbejdsmarked, og i at unge mænd og kvinder blandt mange andre faktorer påvirkes af status, image og vilkår på uddannelsesinstitutionerne, når de står overfor at træffe et (kønsutraditionelt) uddannelsesvalg. Antagelsen er, at ved at medtænke kønsdimensionen i eksempelvis vejledning, information og markedsføring af uddannelserne, forhold og vilkår på de enkelte uddannelsesinstitutioner og i studiemiljøet generelt, så kan de unge påvirkes til i højere grad at træffe kønsutraditionelle uddannelsesvalg eller med andre ord: Gøre det nemmere for de unge at træffe kønsutraditionelle uddannelsesvalg. For at opnå dette må uddannelsesinstitutionerne have større viden om, hvad der virker, når de ønsker at tiltrække en større andel af henholdsvis kvinder til mandeuddannelser og mænd til kvindeuddannelser. Dette ønsker denne undersøgelse at bidrage til. Fokus for dette sammendrag er maskiningeniøruddannelsen Undersøgelsen Mænd til kvindeuddannelser og kvinder til mandeuddannelser har fokuseret på fire uddannelser: Snedkeruddannelsen, maskiningeniøruddannelsen, social- og sundhedsuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. Omdrejningspunktet for sammendraget her er maskiningeniøruddannelsen og indeholder således et kort oprids af de resultater fra den samlede undersøgelse, som omhandler maskiningeniøruddannelsen og -faget. Sammendragets opbygning Sammendraget opridser først resultaterne omkring optag, køn og de studerendes overvejelser i forbindelse med valget af maskiningeniøruddannelsen. Herefter opridses resultaterne omkring barrierer for optag og fastholdelse samt erfaringer med tiltag målrettet øget optag. VIL DU VIDE MERE? Læs mere om undersøgelsen og download den samlede rapport samt sammendrag af resultaterne for de tre øvrige inddragede uddannelser her: 3

4 De studerende på maskiningeniøruddannelsen Knap 1 ud af 7 maskiningeniørstuderende er kvinder I perioden var knap 13 procent af de personer, som påbegyndte maskiningeniøruddannelsen kvinder. Tallet dækker over en forskel på 16 procentpoint fra den uddannelsesinstitution, der har optaget flest kvindelige studiestartere til den uddannelsesinstitution, der har optaget færrest. Registeranalysen viser således, at der er en betydelig variation i optaget af køn på tværs af de uddannelsesinstitutioner, som udbyder maskiningeniøruddannelsen. Se nedenstående tabel for kønsfordelingen på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Analysen viser endvidere, at der ikke er sammenhæng mellem køn og alder. Ifølge tabellen på side 5, som viser studiestarternes alder fordelt på køn, er de mandlige studiestartere i gennemsnit 22,8 år mens de kvindelige i gennemsnit er 22,5 år. De studerende på maskiningeniøruddannelsen er altså typisk jævnaldrende, og der er kun marginale forskelle at spore. Fx udgør de årige 61 procent blandt mændene, og 64 procent blandt kvinderne. Samtidig viser analysen, at der heller ikke er nogen væsentlige sammenhænge mellem de studerendes køn og deres forældres etniske oprindelse. Mange kender en uddannet maskiningeniør inden de påbegynder uddannelsen Fra analysen af de kvindelige (og mandlige) studerendes overvejelser forud for uddannelsesstart fremkommer en tendens til, at maskiningeniørstuderende ofte kender en uddannet maskiningeniør eller har kendskab til en, som allerede går på studiet, og at kendskabet til og interessen for uddannelsen er opstået derigennem. Noget af det vi kan se på maskiningeniøruddannelsen er, at de studerende ofte kender en maskiningeniør, så tit er det en far, nabo eller onkel, der har startet ideen [om at læse til maskiningeniør] (studievejleder) Fx fortæller en af de adspurgte medarbejdere, at 70 procent af ny-optagede studerende kender en elev, der allerede går på skolen og fremhæver i den forbindelse, at ung-til-ung er en meget vigtig rollemodel-funktion. Studiestarteres fordeling af køn på maskiningeniør diplomuddannelsen i perioden Institution Mandlige studiestartere Kvindelige studiestartere Syddansk Universitet, Odense 80 % 20 % Ingeniørhøjskolen i København 83 % 17 % VIA University College, Campus Horsens 83 % 17 % Aalborg Universitet 86 % 14 % Danmarks Tekniske Universitet 93 % 7 % Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 96 % 4 % Kilde: Danmarks Statistik. Note: Ingeniørhøjskolen i København og Danmarks Tekniske Universitet fusionerede pr. 1. januar 2013, men var to selvstændige organisationer i perioden , hvorfor de optræder særskilt her. 4

5 Blandt de kvindelige studerende er der endvidere en særlig tendens til, at de har et nærtstående familiemedlem (ofte en mand, fx far eller farfar), som er uddannet inden for branchen, og at denne ofte har fungeret som inspiration og sparringspartner i forbindelse med uddannelsesvalget. Ifølge en underviser er der også en tilbøjelighed til, at de studerende søger ind på maskiningeniøruddannelsen, fordi de er optagede af elektroniske genstande af forskellig art, og underviseren oplever endvidere, at kendetegnet for de studerendes uddannelsesengagement er, at de synes, det kunne være spændende at være med til at udvikle fremtidens produkter. Kvindelige studerende er mere vedholdende end de mandlige Flere ledere og medarbejdere oplever, at de kvindelige maskiningeniørstuderende er mere vedholdende og oftere gennemfører uddannelsen end den gennemsnitlige mandlige studerende. Det forklares overordnet set ud fra devisen om, at kvinderne har valgt en utraditionel uddannelsesvej, og derfor har de sædvanligvis også sat sig mere ind i uddannelsen inden de starter. Kvinder gennemfører i højere grad. Når vi har dem inden for murene, så bliver de. De er måske også mere afklarede, inden de kommer her som studerende (studievejleder) Dette medfører også, at de kvindelige studerende er mere afklarede med deres valg, når de starter på studiet. En uddannelsesleder bekræfter dette ved at fremhæve, at pigerne ikke shopper rundt mellem forskellige uddannelser ligesom drengene ofte gør. Både ledere og studerende mener desuden, at de kvindelige studerende kan opleve, at de i starten af studiet i højere grad skal bevise deres værd end de mandlige studerende. Nogle har oplevet, at de kvindelige studerende i starten skal være særligt dygtige, men at de bliver meget populære samarbejdspartnere, når de først har bevist deres værd. Flere kvindelige studerende mener også, at de i kraft af deres minoritetsrolle bliver mere synlige for arbejdsgiverne i forbindelse med jobsøgning. Studiestarteres gennemsnitsalder og alder fordelt på køn på maskiningeniøruddannelsen diplomuddannelsen i perioden Alder Mænd Kvinder Gennemsnitsalder 22,8 år 22,5 år Aldersfordeling Mænd Kvinder Under 20 år 21 % 20 % år 61 % 64 % år 11 % 9 % Over 30 år 7 % 7 % I alt 100 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik. 5

6 Barrierer for øget optag og fastholdelse Manglende synlighed og rollemodeller Uddannelsens manglende synlighed i samfundet er ifølge en del af de adspurgte én af de store udfordringer for at øge optaget af kvindelige studerende på maskiningeniøruddannelsen. En anden udfordring er ifølge flere af de interviewede, at de unge kvinder ikke har nogen fremtrædende rollemodeller at se op til. Der findes fx tv-serier med dygtige kvindelige jurister, men ikke med kvindelige ingeniører og slet ikke maskiningeniører. En uddannelsesleder opfordrer derfor de uddannede, kvindelige maskiningeniører til at blive mere synlige i offentligheden, så de unge kvinder kan spejle sig i nogle positive rollemodeller, når de står og skal vælge uddannelsesvej. Samtidig kan dette også være med til at skabe mere synlighed omkring uddannelsen generelt. Befolkningen har et misvisende billede af, hvad en maskiningeniør laver til daglig Analysen af den brede befolknings opfattelse af maskiningeniørfaget viser, at der i høj grad mangler bevidsthed og viden om, hvad en maskiningeniør laver til daglig. Danskerne forbinder primært uddannelsen med traditionelle håndværksmæssige kvalifikationer., Så længe den [uddannelsen] ikke har dét [synlighed] i samfundet, så får det det heller ikke for kvinder. Borgmesteren i Horsens, som døde, var ingeniør, og andre politikere er også ingeniører, men det ved man ikke rigtigt. Man kender i højere grad til arkitekt-navne end ingeniøruddannelse (studievejleder) Eksempelvis tror folk ofte, at en maskiningeniør står med olie på fingrene og arbejder med motorer og derudover har flere af de studerende oplevet, at folk troede, at maskiningeniør betød maskinmester. Billedet er misvisende idet en maskiningeniør fx oftest arbejder på kontor. Dette misvisende billede kan være problematisk i rekrutteringssammenhæng og mange ledere og medarbejdere udtrykker også stor bekymring for, at det misvisende billede udgør en decideret stopklods for rekrutteringen af flere kvindelige studerende. Den almindelige dansker har den opfattelse, at maskiningeniører er meget nørdet, meget teoretisk funderet, man får olie på fingrene, og det handler om at udvikle store maskiner, drift af store maskiner osv. Jeg tror ikke, at de har den opfattelse, at det handler om produktudvikling, energiudvikling, design osv. Det kan også gøre, at det er en hindring for at optage kvinder (underviser) I samme forbindelse fremhæves uddannelsens navn (titel) også som en mulig barriere for øget optag, da det i sig selv kan virke misvisende ved at henvise direkte til maskiner, når arbejdet, som førnævnt, ofte foregår på kontor. Der er dog samtidig bevidsthed om, at det kan være omkostningsfuldt at ændre uddannelsens navn, da erhvervslivet på nuværende tidspunkt ved, hvad de får, når de efterspørger en maskiningeniør. 6

7 Maskiningeniørfaget forbindes primært med maskuline og neutrale associationer Analysen viser også, at danskerne primært associerer en maskiningeniør med noget maskulint og neutralt, mens de kun i meget lav grad forbinder en maskiningeniør med feminine associationer. Disse resultater er kommet frem på baggrund af en rundspørge, hvor et repræsentativt udsnit af den danske befolkning er blevet spurgt til, hvilke værdier og egenskaber de forbinder med maskiningeniører. Samtidig er de blevet bedt om at angive, hvorvidt disse er henholdsvis feminine, neutrale og maskuline. De få feminine associationer omhandler typisk den præcisions- og detaljeorienteret del af maskiningeniørfaget, mens de neutrale og maskuline associationer typisk er ord som lang/høj uddannelse, klog, mand, dygtig, teknisk/tekniker, maskiner og håndværker. De hyppigst forekommende associationer både maskuline, neutrale og feminine kan ses af figuren nedenfor. Der er flere ord, som går igen som både maskuline, neutrale og feminine og ser man på tværs af den kønnede opdeling tegner der sig et image af en maskiningeniør, som en mand med lang uddannelse og høj løn. Maskiningeniøren er endvidere ifølge den danske befolkning bl.a. klog, dygtig, omhyggelig, teknisk og matematisk. Det er således et billede som i overvejende grad er præget af positivt klingende ord. Fordomme er stadigvæk det der med noget i røg og damp, og dermed, at kvinder ikke er lige så gode til det som drengene. Derfor siger pigerne til sig selv, at det ikke er noget for dem. Jeg tror heller ikke, at vi er gode til at få vendt det billede (leder) Hyppigst forekommende maskuline, neutrale og feminine associationer på maskiningeniøruddannelsen Maskuline associationer Neutrale associationer Feminine associationer Mand Teknisk Maskiner Teknik Høj uddannelse Mandefag Håndværker God løn Beskidt Nørd Klog Skibe Stærk Olie Viden Lang uddannelse Klog Dygtig Omhyggelig God uddannelse Veluddannet Matematisk Præcision God løn Fagligt dygtig Kreativ Intelligent Boglig Overblik Faglighed Fingernem Overblik Påpasselighed Præcision Overarbejde Mange års skolegang Bøsse Specialuddannelse inden for metalfag Teori til praktisk arbejde Klog Selvdisciplin Undervise i motorlære Kreativ tankegang Detaljeorienteret Kontor 7

8 Erfaringer med tiltag målrettet øget optag Sammenlignet med de øvrige uddannelser, i undersøgelsen, synes rekrutteringsindsatser særligt målrettet kvinder mere begrænset på maskiningeniøruddannelserne. En mulig årsag til dette kan være, at maskiningeniøruddannelserne for det meste er placeret fysisk sammen med de øvrige ingeniøruddannelser, og at den samlede forskel mellem andelen af mænd og kvinder er knap så fremtrædende, når man ser på ingeniøruddannelserne samlet. Dette skyldes, at retninger som fx bygningsdesign tiltrækker forholdsvis mange kvinder. Dermed ikke sagt, at uddannelsesinstitutionerne slet ikke gør noget for at øge andelen af kvinder på maskiningeniøruddannelsen. Det bekræftes af følgende eksempler: Der arbejdes på forskellig vis med kvindelige rollemodeller i kommunikationen omkring uddannelsen, hvilket bl.a. betyder at kvinderne har en fremtrædende plads på digitale platforme, i informations- og markedsføringsmateriale og fysisk (fx som ambassadører for uddannelsen på uddannelsesmesser). I forlængelse heraf fremhæver en optagelsesvejleder, at de gør meget for at reklamere for fagets muligheder indenfor vedvarende energi, da det i særlig grad er noget, som interesserer kvinderne. Der [på internettet] har vi en pige, der blomstrer frem og flere beskrivelser af piger. Vi har brugt pigerne meget, og det er helt bevidst for at sikre, at de potentielle ansøgere, som er piger, har muligheder for at kunne identificere sig med vedkommende (lektor og underviser) Orienteringsdage for HTX og gymnasier, hvor interesserede kan komme og høre om uddannelsen og samtidig se uddannelsesstedet. Lego League skoleprojekt og konkurrence, som henvender sig til eleverne i klasse. Eleverne får et dilemma, som de skal løse i hold. Et eksempel kan være, at de skal programmere en robot, og dernæst navigere robotten igennem en labyrint. Maskiningeniørskolen ligger i denne forbindelse lokaler til konkurrencen, så de unge piger og drenge ser uddannelsesinstitutionen, får en positiv oplevelse med uddannelsen (tidligt) og bliver mere bevidste om dens eksistens. Det er et skoleprojekt [Lego League], og så kommer de til konkurrencen ude hos os. Og der er der både piger og drenge. Jeg ved ikke, om vi fanger nogen ved det, men vi har fået rigtig positiv respons fra alle dem, der deltager. Og det er nogle af de initiativer, som kunne give mening, hvis man fik plantet en idé så tidligt i undervisningssystemet (underviser) Informanterne i undersøgelsen er dog, på trods af de fremhævede eksempler, enige om, at der sagtens kan gøres mere for at øge fokus på optaget af kvinder på maskiningeniøruddannelsen. Ligeledes fremhæver de, at det ikke kun er uddannelsesinstitutionerne, der har indflydelse på kønssammensætningen. Ifølge informanterne kan de fagpersoner, der har med ungdomsuddannelserne at gøre, blive bedre til at informere naturvidenskabeligt interesserede unge om, at de kunne have en fremtid inden for ingeniørfaget generelt og maskiningeniørfaget specifikt. I særdeleshed skal man blive bedre til at informere kvinderne. 8

9 Kort om metode og dataindsamling Projektet og undersøgelsen, som sammendraget her bygger på, er udarbejdet for at belyse, hvilke barrierer der er for at øge optaget af det underrepræsenterede køn på følgende fire kønsdominerede uddannelser: Den mandsdominerede erhvervsuddannelse til snedker Den mandsdominerede bacheloruddannelse til maskiningeniør Den kvindedominerede erhvervsuddannelse til social- og sundhedshjælper og -assistent Den kvindedominerede professionsbacheloruddannelse til sygeplejerske Undersøgelsen beskriver herigennem også, hvordan man kan påvirke dette optag blandt minoritetskøn positivt. Således er der systematisk indsamlet og analyseret data, som skal formidle den nødvendige viden til relevante aktører om denne problemstilling. Undersøgelsen er udarbejdet af Epinion med støtte fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke i perioden februar 2012 til marts 2013 og består af følgende dataindsamlingsaktiviteter og analyser: Registeranalyse, der identificerer de uddannelsesinstitutioner, hvor andelen af kønsminoriteten i studieoptaget er henholdsvis over og under gennemsnittet, samt sammenhænge mellem socioøkonomiske forhold og kønsspecifikke uddannelsesvalg Litteratursøgning, der identificerer eksisterende erfaringer om projekter/initiativer, og har haft til formål at øge optaget af kønsminoriteterne på de valgte uddannelser Spørgeskemaundersøgelse, der identificerer barrierer for at øge optaget af kønsminoriteten på de valgte uddannelser relateret til uddannelsernes image Kvalitative casestudier der beskriver og analyserer best practice for at øge optaget af kvinder på mandeuddannelser og mænd på kvindeuddannelser og dermed påvirker de unge piger og drenge til at træffe kønsutraditionelle uddannelsesvalg VIL DU VIDE MERE? På Epinions hjemmeside kan du læse mere om undersøgelsen og downloade den samlede rapport: I rapporten findes analyserne af de fire uddannelser. snedkeruddannelsen, maskiningeniøruddannelsen, social- og sundhedsuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen i deres fulde længde samt en tværgående konklusion, der samler op på de gennemgående pointer og resultater. Derudover kan de enkelte sammendrag for de øvrige inddragede uddannelser også findes her. Disse er opbygget på samme måde som nærværende sammendrag med fokus på barrierer for optag og fastholdelse og erfaringer med tiltag målrettet øget optag. 9

10 OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. KONTAKTPERSON THEA LUND JAKOBSEN MANAGER T: E: W: EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE 1-3 DK AARHUS C T: E: TV@EPINION.DK W: EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: TYA@EPINION.DK W: AUSTRIA DENMARK NORWAY SWEDEN VIETNAM