Forside til projektrapport 1. semester, BP1:

Transkript

1 Forside til projektrapport 1. semester, BP1: År: Semester: Hus: Projekttitel: Projektvejleder: Gruppenr.: semester Sam.Bach P11.1 Fitness og Identitet Arne Møller Christensen 4 Studerende (fulde navn og studienr.): Anne Sofie Svane Ryby, Morten Hornstrup Errebo, Peter Bonde Andersen, Der skal angives, hvor mange antal anslag, der er i opgaven. Anslag er eksklusiv bilag tegn Sideomfanget af projektrapporten, afhænger af gruppestørrelsen og skal være: sider hvis der er 2-3 medlemmer i gruppen, sider hvis der 4-5 medlemmer i gruppen, sider hvis der er 6-7medlemmer i gruppen og sider hvis der er 8 medlemmer i gruppen. Fraviger projektrapporten overstående sideomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven. Bilag indgår ikke i sideomfanget. Siderne er normalsider, med 2400 anslag pr. side.

2 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse F i t n e s s o g i d e n t i t e t Forberedt til: Udarbejdet af: Dato: 1. Semester Projekt Anne Sofie Svane Ryby Morten Hornstrup Errebo Peter Bonde Andersen 19. December

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING MOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL AFGRÆSNING FITNESSBEGREBET VALG AF METODE METODISK FREMGANGSMÅDE RESPONDENTER SPØRGESKEMA UDFORMNING AF SPØRGESKEMA SPØRGSMÅL VALG AF TEORI ANALYSESTRATEGI EMPIRI ARTIKLER SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE TEORI ANTHONY GIDDENS ØGET REFLEKSIVITET ZYGMUNT BAUMAN FLYGTIGE FÆLLESSKABER LIVSSTRATEGIER FORBRUGERENS KROP FITNESS IFLG. BAUMAN CHRISTOPHER LASCH DELKONKLUSION ANALYSE ANALYSE DEL ANALYSE DEL DISKUSSION ANALYSEDEL KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE PRIMÆR LITTERATUR SEKUNDÆR LITTERATUR BILAG FIGUR 1.1 (KØBENHAVNS KOMMUNE, 2013) BILAG FIGUR SPØRGESKEMA BILAG STATISTIK FIGUR FIGUR FIGUR

4 FIGUR FIGUR FIGUR FIGUR FIGUR FIGUR FIGUR FIGUR BILAG CITATER

5 1. Indledning 1.1 Motivation Fitness er de senere år blevet en meget populær sportsgren. Motivationen for at skrive dette projekt er at opnå et dybere indblik i fitnesskulturen samt dennes indvirkning på individet. Vi har valgt dette område, da vi har en formodning om, at fitnesskulturen afspejler nogle senmoderne tendenser, som kan have negativ indvirkning på individet. Vi formoder, at den individuelle træningsform, som fitnesscentrene b.la. tilbyder, har konsekvenser for individets værdier og identitet. Eftersom at flere og flere dyrker fitness, formoder vi, at dette kan have en indvirkning på sammenhængskræften i samfundet. 1.2 Problemfelt I Danmark er fitness gennem de sidste 20 år blevet en af det mest brugte motionsformer. Fitnesscentrene er skudt op overalt i landet, og mere end en fjerdedel af befolkningen har dyrket fitness i Det er et fænomen som trods sin forholdsvis nylige ankomst til landet, er vokset i en ekstrem grad. Andre traditionelle sportsgrene som f.eks. fodbold, håndbold og gymnastik har alle forholdt sig rimelig stabilt i forhold til medlemmer. Brugen af fitness er til gengæld i markant stigning. Nedenfor ses udvalgte data fra rapporten Danskernes kulturvaner 2012 udgivet af Kulturministeriet, som bl.a. beskriver udviklingen i fitness fra 1993 til

6 Figur 1. Tabel 7.3: Andelen af befolkningen, der har dyrket forskellige former for sport/ motion regelmæssigt inden for det seneste år (Multipel) ( , procent) Fodbold Håndbold Gymnastik Jogging, løb Cykling Svømning Fitness (fx kredsløbstræning, vægttræning, spinning, bodybuilding) (Bak et al, 2012:106) I figur 1 fremgår det tydeligt, at fitness er steget markant de seneste år. Andelen af befolkningen der dyrker fitness, er gået fra at være 4% i 1993 til 28% i Nedenfor (figur 2) ses en grafisk fremstilling af tallene, som tydeliggøre udviklingen i fitnessdyrkelsen. På grafen er fodbold udvalgt. Årsagen til dette er, at fodbold må anses for at være at være en meget populær sportsgren og et samlingspunkt for mange danskere. Alligevel har fodbold ikke oplevet nogen bemærkelsesværdig ændring henover de seneste 19 år. Ydermere er gymnastik inddraget, da dette har været anset som en betydningsfuld og traditionsrig idrætsgren i Danmark. 6

7 Figur 2. (Bak et al, 2012) Årsagen til udviklingen i fitnesskulturen begrunder idrætsanalytikeren Kasper Lund Kirkegaard fra Idrættens Analyseinstitut bl.a. med: De fleksible åbningstider, centrenes geografiske nærhed, de individuelle træningsprogrammer, uafhængigheden af andre, dyrkelsen af sig selv og sin egen krop, idealet om sund livsstil, kombinationen af motion og velvære. Alt sammen forhold som de fleste moderne mennesker kan nikke genkendende til. (Zøllner et al, 2007) Fitness er en motionsform, som kan afspejles i de nutidige samfundstendenser og de behov det moderne menneske har. Teoretikerne Anthony Giddens, Zygmunt Bauman og Christopher Lasch beskæftiger sig med senmoderne samfundsmæssige tendenser. De beskriver alle tre, hvordan samfundsudviklingen kan have konsekvenser for individet. I grove træk mener de, at værdierne er gået fra at være funderet i fællesskaberne til i højere grad at være funderet i individet. 7

8 Fitness som fritidsaktivitet kan være givende for individet i det moderne samfund. Tiden kan blive brugt konstruktivt til at fremme sundhed og udseende som kan anses for at være en høj prioritering for det moderne menneske. Fitnessbrugerens fokus på egen krop bliver bekræftet og anerkendt i fitnesscentret og dette bliver et sted, der kan afgive positive associationer. Man kan derfor argumentere for, at fitnessbrugeren opprioriterer sin træning frem for anden fritidsaktivitet, og brugerens øvrige fællesskaber kan dermed blive nedprioriteret. Hvorimod andre sportsgrene har overskuelige mål enten i forhold til point og placering eller lignende, er fitness baseret på individets subjektive mål, som kan påvirkes og måske endda manipuleres af de kropidealer, der præger det moderne samfund. Fitness er præget af individualisme, i form af evnen til at tilpasse sig den enkeltes behov. Denne individualistiske tendens afspejler sig bl.a. i de samfundsudviklinger, der bliver beskrevet af Anthony Giddens, Zygmunt Bauman og Christopher Lasch. Det er på baggrund af disse udviklinger, at vi har valgt at undersøge, om fitnesskulturen er med til at fremme de tendenser som de tre teoretikere beskriver. Hermed forsøger vi, at klassificere fitnesskulturen som et senmoderne fænomen. I denne klassificering fremhæves de negative konsekvenser som samfundsviklingen har for fællesskabet, men det vil også blive diskuteret, hvilke positive konsekvenser der kan afledes heraf. Vi ønsker at undersøge, om den voksende fitnesskultur er med til at fremme individualiseringen. Vi vil fokusere på unge mellem år, da det påpeges i Danskerne dyrker fitness som aldrig før af Zøllner og Nørr, at de unge i højere grad går i fitnesscenter grundet kropsidealet end de ældre medlemmer. På baggrund af disse overvejelser sættes der i projektet spørgsmålstegn ved, hvorfor og hvordan de unge går i fitnesscenter i København, da der er teoretisk argumentation for, at de unges motivationer er med til at opløse fællesskabet og fremme narcissistske træk hos individet. 8

9 1.3 Problemformulering Hvordan kan fitness have negative konsekvenser for unge mellem åriges værdier og identitetsdannelse i København? 1.4 Arbejdsspørgsmål Da problemformuleringen kan behandles og fortolkes fra mange vinkler, er der udarbejdet tre arbejdsspørgsmål, som skal skabe ramme for analysen. Hvordan kan fitnesskulturen klassificeres som senmoderne fænomen? Hvilke årsager ligger til grund for unge mellem åriges brug af fitnesscentre i forhold til spørgeskemaundersøgelsen? Hvorvidt er disse årsager med til at fremme negative udviklinger hos individet og dermed i samfundet? 1.5 Afgræsning Dette afsnit indeholder relevante aspekter, som projektet afgrænser sig fra at behandle. Vi har valgt at besvare vores problemformulering ud fra et sociologisk synspunkt, og afgrænser dette til de tre teoretikere. Dette baseres på de udvalgte begrebers relevans for vores problemstilling. Vi afgrænser disse begreber fra den kritik der findes af disse, da deres relevans opretholdes af teoretikerens egen argumentation. Vi har valgt ikke at inddrage sundhed som begreb i projektet. Med sundhed mener vi genoptræning, kostråd og individer som bruger fitness som supplerende træning. Det er gjort på baggrund af den udvalgte teoris manglende relevans for disse områder af motionsdyrkelse. I vores undersøgelse har vi valgt ikke at opsøge ekstremerne inden for fitness såsom bodybuilding, der er konkurrenceorienteret, eller andre konkurrenceelementer inden for fitnesskulturen. Derudover har vi valgt at afgrænse vores empiriindsamling til kæden Fitness World, da dette er den største spiller på markedet (figur 3, afsnit 2.2). Dertil har vi afgrænset undersøgelsen geografisk til København og ydermere til tre udvalgte centrer på hhv. Østerbro, Nørrebro og Vesterbro af praktiske årsager og pga. begrænsede ressourcer. 9

10 Målgruppen af årige er valgt på baggrund af vores egen antagelse samt en antagelse fra udvalgt empiri. Antagelsen går på, at motionsdyrkelsen for unge ikke handler om sundhed og velvære, men om udseendet. Dette påpeges af Zøllner og Nørr: I en brugerundersøgelse, som er en del af projektet»sved for millioner«, er en af de mest interessante konklusioner, brugernes egne svar på, hvorfor de dyrker fitness. Her er det to klare hovedmotiver: Jo yngre man er, jo mere betyder det æstetiske motiv for de fitnessaktive. Det centrale for de unge er at leve op til egne og andres idealer for den smukke krop. For dem over 35 år svarer flertallet derimod, at de primært er motiveret af de sundhedsmæssige fordele. De dyrker fitness for at holde sig sunde, være i god form og føle sig godt tilpas. (Zøllner et al, 2007) 1.6 Fitnessbegrebet I det følgende afsnit redegøres der for fitnessbegrebet og hvordan fitness bliver brugt som begreb i projektet. I ordbogen er ordet fitness defineret på følgende måde: 1.The state of being physically healthy and strong. (Hornby 2010:583) 2. The state of being suitable or good enough for sth 1 (Hornby 2010:583) Den første definition af ordet vægter det fysiske elementer i en lagdeling i, hvor sund og hvor stærk individet er, i en nærmest målbar forstand. Definitionen tager udgangspunkt i kroppens indre kapaciteter. Til forskel fra den første, vægter den anden definition individets pasningsform, altså evnen til at tilpasse sig en given situation. Det handler om at være god nok til det man vælger. Hvis man ser nærmere på ordrets stamme fit findes der til flere definitioner. I projektet er der valgt at fokusere på følgende: READY 3. ~ to do sth ready or likely to do sth extreme (Hornby, 2010:583) ATTRACTIVE 4. Sexually attractive (Hornby, 2010:583) Betydningerne af ordret fit, peger i nogen grad samme retning som ordet fitness, dog er der enkelte som skiller sig ud. 1 Sth bruges som forkortelse for something. 10

11 Begrebet defineres som at være klar eller at tenderer til mulige ekstreme situationer. Dette associereres både med ekstremsport, men også til ekstreme hændelser, hvor man oplever noget ud over det sædvanlige. Fit dækker samtidigt over seksuel tiltrækning. Det antages her, at det er en kropslig tiltrækning. I det følgende vil der blive redegjort for definitionen fitnesscentret, med formål at afgrænse og skabe forståelse af hvordan begrebet fitnesscenter bliver benyttet i projektet. I vores samfund er der mange muligheder for at dyrke fitness, og der er mange om buddet. Fitnesscentre kan være tilknyttet firmaer, hoteller, uddannelsessteder osv. I projektet vil der fokuseres på fitnesskæden, Fitness World. Fitness World er b.la. valgt på baggrund af dens tilgængelighed. Medlemmerne behøver kun at have tilknytning til medlemskabet i fitnesscentret. På den måde er medlemmet altså ikke begrænset, af at skulle være tilknyttet et firma, skole eller lign. Men det er tilgængeligt for alle, som kan betale medlemskabet. Som nævnt i afsnit 1.5, er det Fitness World også valgt, eftersom det pt. er den størst fitnesskæde i Danmark. (se figur 3.) I Fitness World er det muligt for medlemmerne at tilmelde sig styrketræning og motionsaktiviteter. Der er derfor forskellige aktivitetsformer, såsom konditionstræning, styrketræning, udstrækning osv. Iflg. Kirkegaard, er disse aktivitetsformer medvirkende til at medlemmerne opnår kropsmæssige resultater. Han mener derfor at fitnesscentrene bliver benyttet, for at medlemmerne kan komme i bedre form, tabe et par kilo, eller for at blive fysisk stærke. Vi har valgt at bygge vores antagelser ud fra Kirkegaards formodninger (Kirkegaard, 2007:10). Yderligere vil de antagelser, blive undersøgt vha. spørgeskemaundersøgelsen. Opsamlende kan man derfor sige, at fitnesscentrene tilbyder fitnessaktiviteter der fungerer som et middel til at opnå medlemmers målsætning. Fitnessaktiviteterne kan opdeles i yderligere to grupper, en muskelopbyggende styrketræning og den kredsløbsorienterede konditionstrænings, og begge træningsformer kan således udføres i hold eller individuelt (Kirkegaard, 2007:10). 11

12 Yderligere fremhæver Kirkegaard, at fitness medlemmerne går i fitnesscenter af to årsager, de kropsæstetiske og sundhedsmæssige årsager. Samtidig mener han at det er aldersbetinget, eftersom at de yngre går mere op i det kropsæstetiske og de ældre fokuserer på det sundhedsmæssige aspekt. (Kirkegaard, 2007:10) Vi har valgt at tage udgangspunkt i tesen om kropsæstetisk som ydermere undersøges og analyseres senere i opgaven. Det er på baggrund af Kirkegaards antagelser, at vi har valgt at definere fitnesscentrene, og vores fokus i projektet og fitnesscentre ligges primært i de nævnte antageler. 2. Valg af Metode I forhold til vores problemstilling, der omhandler unges brug af fitnesscentret, har vi valgt at udforme en spørgeskemaundersøgelse. Det har vi gjort på baggrund af vores antagelse om, at unge i dag har et særpræget fokus på kropsidealet, og at individualiseringen har været garant for fitnesskulturens bemærkelsesværdige vækst inden for de sidste tyve år. Vi har lavet en række spørgsmål, som har til formål at belyse de unges opfattelse af, hvorfor de bruger fitnesscentret, men også hvordan de bruger centret. Dette udgør en reformulering af vores problemstilling, således at spørgsmålene bliver letforståelige for respondenten. Svarene til vores spørgeskemaundersøgelse skal udgøre aktørens side i analysen og være med til at fremhæve tendenser i fitnesskulturen. Det skal her fremhæves, at vores spørgeskemaundersøgelse ikke udgør den primære kilde til besvarelsen af vores problemstilling, men at den udgør en ramme for at kunne be- eller afkræfte vores antagelser. Dermed har vi valgt at indsamle vores empiri med en kvantitativ metode for derved at indsamle nye informationer, som vil give os en forestilling om tendenserne i kulturen (Olsen et al, 2003:227). Det har vi for det første, fordi vi havde lyst til at afprøve denne metode i praksis, da vi finder denne metode interessant og overkommelig i forhold til tid og ressourcer. For det andet giver respondenterne af spørgeskemaundersøgelsen os mulighed for at opnå nogle præcise veldefinerede oplysninger, hvorfra vi kan udlede tendenser (Olsen et al, 2003). Der kan argumenteres for, at man mister muligheden for et nuanceret og mere analyserbart svar ved brugen af denne metode, som man måske ville kunne indsamle ved at bruge den kvalitative metode. Det kan heller ikke forsikres, at den enkelte fitnessbrugers svar gør sig gyldig på andre tidspunkter end det eksakte tidspunkt 12

13 hvorpå besvarelsen blev udformet. Vi erkender derfor, at vores projekt har en tidsmæssig afgrænsning (Olsen et al, 2003:227). For at dokumentere vores problemstillings realitet, har vi fundet yderligere kvantitativ data i analysen Danskernes Kulturvaner 2012, som er lavet for Kulturministeriet. Heri indgår bl.a. sportslige og motionsmæssige udviklinger inden for de sidste tyve år. Disse udviklinger er således med til at understøtte vores antagelser. Her ligger der også en tidsmæssig afgrænsning, dog dækker disse data over perioden 1993 til 2012, hvilket vi finder repræsentativt for, hvordan samfundet ser ud i dag. Som tillæg til vores kvantitative metode vælger vi at inddrage tre artikler fra hhv. Politiken og Berlingske Tidende, hvori der, i to af dem, er blevet foretaget interviews med Kasper Lund Kirkegaard. I disse artikler bliver Kirkegaard citeret direkte, hvilket fortæller os, at det ikke er journalistens egne refleksioner over emnet, der bliver fremstillet, men at det er kvalificerede svar fra en forsker inden for området. Størstedelen af de spørgsmål, der bliver stillet, og svarene dertil har relevans for besvarelsen af vores problemstilling. Kirkegaard er med til at påpege nogle af de tendenser, som vi har bygget vores antagelser på. Den tredje artikel, Fitness fremmer fællesskabet benævner nogle modsatrettede udviklinger, som Kirkegaard argumenterer for. Vi vil benytte denne artikel i diskussion (afsnit 5.3) Vi har dermed udnyttet muligheden for at benytte et interview, som er med til at give et mere nuanceret billedet af fitnesskulturen, end det vi selv ville kunne have skabt ud fra en spørgeskemaundersøgelse, også selvom det ikke er vores egen empiri, der bliver brugt. Dertil skal det dog nævnes, at muligheden for fejlkilder såsom fejlcitering fra journalistens side kan have forekommet. 2.1 Metodisk fremgangsmåde I følgende afsnit er overvejelserne bag den kvantitative undersøgelse beskrevet. Begrundelserne for valg af målgruppe og fremgangsmåde ved indsamling af data er beskrevet og efterfølgerne beskrives, hvilke overvejelser der ligger bag spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen. 13

14 2.2 Respondenter Vi har valgt at undersøge fitnessmedlemmer i Fitness World i København på Vesterbro, Nørrebro og Østerbro. Vi har valgt Fitness World, da det er den største fitnesskæde i Danmark. Figur 3. (Kirkegaard, 2012) Den geografiske afgrænsning er besluttet på baggrund af logistiske og praktiske overvejelser. Det skal her nævnes, at vores resultat kunne havde set anderledes ud, hvis alle fitnesscentrene i landet var blevet inddraget, og dette ville give en mere repræsentativ og gyldig undersøgelsen og tendenser og generaliseringer ville veje tungere. Vi har valgt at afgrænse aldersgruppen til unge mellem årige. Denne afgrænsning er foretaget på baggrund af, at 54 % af denne aldersgruppe har dyrket fitness inden for det sidste år og denne procentdel er den højeste på tværs af alle aldersgrupper (Bak et al, 2012:106). Ydermere er denne målgruppe udvalgt på baggrund af disse udtalelser fra Zøllner og Nørr i artiklen Danskerne dyrker fitness som aldrig før (Zøllner et al, 2007) Vi har valgt ikke at beskrive København som casestudy, selvom at det kan argumenteres for, at demografiske, kulturelle og andre årsager også kan være medbestemmende, for de resultater, vi kommer frem til. Iflg. Københavns Kommunes statikbank, bor der i 2013, (Københavns Kommune, 2013) personer i alderen mellem år i de tre udvalgte bydele. Dette er det samlede indbyggertal for vores målgruppe. Vi har i alt indsamlet 65 brugbare besvarelser på 14

15 spørgeskemaet, blandt tilfældige villige fitnessmedlemmer. Vi er klar over at denne, forholdsvis lille mængde ikke nødvendigvis afgiver det nøjagtige billede af de generelle tendenser for målgruppen. Vi har valgt at indsamle vores empiri ved at dele anonyme spørgeskemaer ud i de tre valgte centre. Dette blev gjort efter aftale med Fitness Worlds marketingsafdeling. Herefter aftalte vi besøgstiderne med centerlederne i hvert enkelt center. Da vi personligt uddeler spørgeskemaet, kan vores tilstedeværelse have indflydelse på medlemmernes besvarelse. Bag denne overvejelse ligger, at ved vores tilstedeværelse, kan medlemmet antageligt opfatte spørgeskemaet som et form for interview og at de derfor ikke føler dette som anonym besvarelse. Derudover kan der også opstå fejlkilder, da medlemmet er klar over, at vi indsamler det udfyldte skema umiddelbart efter besvarelsen og medlemmet vil måske derfor svare usandt, da han eller hun ikke ønsker at blive opfattes forkert. Men, selvom personlig uddeling af disse spørgeskemaer kan have negativ indvirkning på undersøgelsens validitet, er vi af den opfattelse, at man ved personlig tilstedeværelse bidrager til overvejende ærlige besvarelser. Det begrundes med, at vi som soignerede, smilende og høflige unge mennesker virker tiltalende overfor andre. Medlemmerne bliver herigennem mere villige til at hjælpe og besvare vores undersøgelse og gøre så dette ud fra et ærligt synspunkt. 2.3 Spørgeskema Overordnet er spørgsmålene i spørgeskemaet udarbejdet med henblik på at besvare problemformuleringens arbejdsspørgsmål. Spørgeskemaet er vedlagt (Bilag 2.) For at skabe ramme for spørgsmålene, har vi opsat en række antagelser, der er med til at give en forståelse for spørgeskemaets udformning og opbygning. De unge går primært i fitnesscenter alene De unge går i fitnesscenter med fokus på at forbedre deres udseende De unge går i fitnesscenter for at opnå anerkendelse af deres udseende Antagelserne er b.la. opstillet på baggrund af egen erfaring. I vores udformning af spørgsmålene er vi blevet inspireret af de udvalgte avisartikler Idrætsforsker: Vi har vendt ryggen til klubberne for at dyrke os selv (Nørgaard, 2013) og Danskerne dyrker fitness som aldrig før (Zøllner et al, 2007). Spørgsmålene er blevet udformet med et bestemt antal 15

16 svarmuligheder. Dette skal begrænse respondentens muligheder for selv at finde på svarmuligheder som eventuelt kan ligge uden for vores problemfelt og derfor mangle relevans overfor problemstilling. Ulempen ved at begrænse respondentens svarmuligheder er, at respondenten ikke mener, at deres svar på spørgsmålet er en mulighed. Dermed risikeres, at nogle respondenter springer over visse spørgsmål, eller måske vælger flere af de muligheder der forelægger, selvom dette ikke er ønskværdigt. 2.4 Udformning af spørgeskema Som tidligere nævnt bærer vores spørgeskema præg af en høj grad af anonymitet. Dette skal medvirke til mere pålidelige besvarelser. Af stilistiske og strategiske årsager har vi valgt at udforme spørgeskemaet således, at det kun fylder en enkelt side. På den måde vil besvarelsen føles mere overskuelig, for respondenten, at skulle besvare et mindre spørgeskema. Vi er klar over, at vi afbryder medlemmernes rutine i fitnesscenteret, derfor stræbes der efter at afbryde i mindst mulig omfang. Spørgsmålene er derfor udformet i korte og præcise vendinger. 2.5 Spørgsmål I følgende afsnit gøres rede for spørgsmålenes funktion i forhold til problemstillingen. For at kunne sortere i besvarelserne, og sikre at der kun behandles besvarelser som passer ind i vores målgruppe, indgår spørgsmål 1 vedrørende respondentens alder. For at kunne skelne mellem eventuelle forskelle mellem mænd og kvinde, og for at vurdere vores repræsentativitet, indgår spørgsmål 2 om køn således ligeledes. 3. Hvad er den primære årsag til du går i fitnesscenter? Sæt ét eller flere krydser. I dette spørgsmål indgår der en fortolkning af vores problemformulering, som skal hjælpe os med at afgøre relevansen af den enkelte besvarelse i forhold til vores analyse. Vi har en forhåbning om, til trods for den hurtige besvarelse af spørgeskemaet, at der bliver igangsat en vis grad af tankevirksomhed hos respondenten over deres handlingsmønster fitnesscenteret. 16

17 4. Hvor ofte går du i fitnesscenter? I det følgende spørgsmål, ønsker vi at få præciseret fitnessbrugerens antal besøg i centeret for at få dannet et overblik over medlemmets behov. Vi er opmærksomme, at brugerens besøg kan variere fra uge til uge, men af hensyn til spøgeskemaets helhed, vil vi ikke tilføje flere spørgsmål i denne kategori og vi mener at modtageren vil besvare spørgsmål ud fra egen gennemsnitsvurdering. 5. Hvor ofte træner du med venner? Spørgsmålet forbindes direkte med vores teori om individualisering og kan bruges til at analyse os frem til rigtigheden af vores antagelse om, at unge foretrækker at træne alene. 6. Hvad ligger til primære grund for, at du træner i et Fitnesscenter frem for andre træningsmuligheder? I dette spørgsmål forsøger vi at afgrænse, om brugen af fitnesscentret begrundes med praktiske årsager. 7. I hvor høj grad tror du, at folk går i fitnesscenter for blive lagt mærke til? Her undersøger vi brugerens bevidsthed omkring det at kigge på andre imens de træner. Dette skal også være med til at anspore om brugeren selv søger at blive lagt mærke til. I det sidste spørgsmål spørger vi direkte om dette, men vi har en antagelse om, at folk i højere grad vil svare ærligt på dette spørgsmål frem for det sidste. 8. Hvor ofte tænker du over, om andre lægger mærke til dig når du træner? Dette spørgsmål behandler antagelsen om, at målgruppen går i fitnesscenter for at søge anerkendelse. 9. I hvor høj grad påvirker Fitness Worlds reklamemodeller din træning? Her behandles antagelsen om, at unge, gennem fitness, vil forbedre deres udseende. Vi undersøger om udefrakommende faktorer spiller en rolle i brugerens egen opfattelse. 17

18 10. Føler du at du har nået dit mål, i forhold til form og figur? Vi behandler den samme antagelse i dette spørgsmål som det foregående. Her søger vi at afgrænse, hvorvidt disse forbedringer har et endeligt mål. 11. I hvor høj grad går du i fitnesscenter for at blive lagt mærke til? Fokus i spørgsmålet flytter sig fra andres opmærksom til fitnessbrugerens egen. Adskillelsen af spørgsmål 7 og 11, er valgt på baggrund af en antagelse om, at læseren formentlig ville læse en i forvejen. Der antages at dette ville have en indvirkning på besvarelsen af spørgsmål 7 og dermed en negativ indvirkning på besvarelsens pålidelighed. 2.6 Valg af teori I dette afsnit forklares grunden til de valgte teoretikere. Til at starte med kan de valgte teorier i projektet forklares på baggrund af deres relevans for problemformuleringen. De valgte teorier er yderligere udformet i kapitel 4. De tre teoretikere, hhv. Anthony Giddens, Zygmunt Baumann og Christopher Lasch, beskæftiger sig alle tre med det senmoderne samfund, og hvilke tendenser, der gør sig gældende. De forsøger at forklare kompleksiteten som disse tendenser udgør, og selvom de har forskellige opfattelser, har de sammenlignelige konklusioner. De påpeger alle tre, at der er sket en aftraditionalisering, hvilket betyder, at individet er frigjort fra tidligere tiders forudbestemte traditioner. Identiteten er ikke længere bestemt og individet står mere alene i de mange valg der skal træffes. Med andre ord pointerer de tre teoretikere, at der er sket en øget individualisering. De mener, at individualiseringen har konsekvenser, dog påpeger de forskellige konsekvenser. Disse konsekvenser er valgt at blive fremhævet, med henblik på at belyse problemformuleringen. Teoretikerne er valgt på baggrund af at de har et fælles udgangspunkt, men forskellige indgangsvinkler hertil. På den måde fungerer de i projektet enkelvis og sammen, til at forsøge at forklare og løse vores problemstilling. Vi har valgt enkeltstående begreber, som er forholdsvis klart definerede, således at vi kan bibeholde en fornuftig struktur i analysen. Anthony Giddens er valgt på baggrund af hans belysning af grundlæggende tendenser i det senmoderne samfund. Der er valgt at blive lagt særlig fokus på begrebet øget refleksivitet. Begrebet skal forsøge at forklare, hvordan den øgede individualisering har medført, at individet står overfor en længere række valg end tidligere, og som individet skal 18

19 reflektere over. Dette skal ses i sammenhæng med at individet er blevet frigjort af sociale bånd, og at det nu op til den enkelte at vedligeholde sin identitet/ biografi. I projektet forsøges der at koble den øgede refleksivitet til det enkelte fitnessmedlem, og hvordan den øgede refleksivitet gør sig gældende i fitnesskulturen generelt. Iflg. Zygmunt Bauman har individualisering medført en flydende modernitet. Begrebet er valgt som forklaring på, hvilke konsekvenser aftraditionaliseringen har medført. Eftersom identiteten ikke længere er forudbestemt og dermed fastgjort i et bestemt mønster, er samfundet blevet mere flydende. Dette har betydning for de traditionelle fællesskaber, som Bauman heraf mener er i forfald. Bauman vil derudover blive benyttet til at forklare individualiseringen, og konsekvensen af individualiseringen. Grundet nye selvskabte traditioner og den flydende modernitet, er der opstået øget fokus på selvet, og identitetsudviklingen bliver således i højere grad til en individuel opgave. Som konsekvens af at individet lever i en flydende modernitet, er der iflg. Bauman opstået flygtige fællesskaber. I projektet vil der forsøges at påpege, hvorvidt fitnesskulturen kan anses som et flygtigt fællesskab. De tre udvalgte centrale begreber fra Bauman begrundes på baggrund af deres relevans for problemformuleringen, da vi antager at fitnesskulturen er præget af netop disse begreber. Sidst nævnte teoretiker er Christopher Lasch, som er valgt grundet af hans definition af narcissisme. Årsagen til at inddrage Lasch er, at undersøge hvordan den øgede individualisering kommer til udtryk hos medlemmet i fitnesscenteret. 2.7 Analysestrategi Dette afsnit redegøres for analyseprocessen af indsamlet empiri. For at skabe overblik inddrages figur 4 herunder, som giver et visuelt indblik i analysens fremgangsmåde. Analysen tager udgangspunkt i rækkefølgen af vores arbejdsspørgsmål (Se afsnit 1.4). I første analysedel forsøger vi at klassificere fitnesskulturen i det senmoderne samfund. I denne analysedel fremhæves tendenser i empirien i form af artikler og statistik, og disse sammenlignes og sættes i sammenhæng med vores udvalgte begreber. Denne analyse behandles således vha. de udvalgte teoretikere: Giddens, Bauman og Lasch. 19

20 På baggrund af de tendenser, der bliver udledt i første analysedel, vil der i anden analysedel analyseres på, hvorvidt de tendenser gør sig gældende i virkeligheden. Her inddrages spørgeskemaundersøgelsen til at give et indblik af virkeligheden. Anden analysedel har til formål at undersøge de tendenser der er udledt af første del af analysen. Til slut analyseres og diskuteres, på bagrund af resultater og udledte tendenser, hvorvidt der er en sammenhæng mellem første - og anden analysedel. Figur 4. 20

21 3. Empiri 3.1 Artikler I dette afsnit vil der redegøres for hovedpointerne i de artikler, som vil blive brugt i analysen senere i projektet. Redegørelsen vil forsøge at skabe et overblik over, hvorfor artiklerne er relevante i projektet, og til at forsøge at besvare problemstillingen. Artikel 1 Berlingske d. 6/ Danskerne dyrker fitness som aldrig før Journalisterne: Kristoffer Zøllner og Christian Nørr. Interviewpersoner: Ph.d. Kasper Lund Kirkegaard, idrætsanalytiker ved Idrættens Analyseinstitut. Rasmus Ingerslev, Adm. Dir. Fitness DK, 2007 Henrik Byager, Livsstilsekspert Denne artikel kommer som reaktion på, hvad artiklen selv kalder fitnessbølgen. Den fortæller, at fitness er en naturlig konsekvens af individets træningsbehov. Der redegøres kort for udviklingen, udbuddene og omfanget af fitnesskulturen i Danmark. Der sammenlignes med andre land, som Danmark normalt sammenlignes med. Dertil inddrager Zøllner og Nørr, Kirkegaard, som forsøger at forudsige en lang række produktudviklinger i fitnessindustrien, som i sidste ende kan gå hen og blive en stor konkurrent til det sportslige foreningsliv. Journalisterne forsøger at komme med en årsag til, at fitness er blevet så stor en succes. Dette gør de bl.a. med fitnesskulturens fleksibilitet og velvære, men også en karakteristik af det moderne menneske. Karakteristikken bakkes op med Kirkegaards aldersgruppekarakteristik. Kirkegaard forklarer, at fitnesskulturen tager udgangspunkt i individet, hvilket stemmer overens med samfundsudviklingen og dette bakkes op med lignende argumenter fra livsstilseksperten Henrik Byager. Sidst i artiklen bidrager Kirkegaard med forudsigelser omhandlende den markante ekspansion af fitnesskulturen i USA, og at denne udvikling også vil ske i Danmark. 21

22 For at skabe højere læsevenlighed og overblik listes de uddrag op, som primært vil benyttes i analysen: Citat 1.1 Fitness har undergået en kolossal udvikling de seneste 20 år. Interessen er nærmest eksploderet i tæt sammenhæng med fitnessfaciliteternes størrelse og deres træningstilbud. (Kirkegaard i Zøllner et al, 2007) Citat 1.2 Et typisk medlem er en kvinde i slutningen af 20erne eller starten af 30erne, men vi ser en tendens imod, at vores medlemmer bliver ældre. I 2015 forventer jeg således, at dem over 50 vil udgøre 20 procent af vores samlede medlemstal i stedet for ti procent som i dag. Det er et klart fokusområde for os at skabe attraktive tilbud til denne aldersgruppe, som hverken føler sig gamle eller grå, men tværtimod gør meget for at holde sig sunde og i god form. (Ingerslev i Zøllner et al, 2007) Citat 1.3 Sjældent har en motionsform ramt tidsånden så rent og appelleret til så mange mennesker, som tilfældet er med fitness: De fleksible åbningstider, centrenes geografiske nærhed, de individuelle træningsprogrammer, uafhængigheden af andre, dyrkelsen af sig selv og sin egen krop, idealet om sund livsstil, kombinationen af motion og velvære. Alt sammen forhold som de fleste moderne mennesker kan nikke genkendende til. (Zøllner et al, 2007) Citat 1.4 Fitness tilbyder det hele, og de store spillere på markedet har dygtigt formået at spille på forestillingen om, at en lækker krop er lig med et lækkert liv. Har du styr på din krop, ser godt og veltrænet ud og har en harmonisk krop, så smitter det af på andre af livets forhold. (Zøllner et al, 2007) Citat 1.5 Jo yngre man er, jo mere betyder det æstetiske motiv for de fitnessaktive. Det centrale for de unge er at leve op til egne og andres idealer for den smukke krop. (Zøllner et al, 2007) 22

23 Citat 1.6 For dem over 35 år svarer flertallet derimod, at de primært er motiveret af de sundhedsmæssige fordele. De dyrker fitness for at holde sig sunde, være i god form og føle sig godt tilpas. (Zøllner et al, 2007) Citat 1.7 At være veltrænet og i balance med sin krop og sit sind har nok aldrig været mere betydningsfuldt end nu. Vores valg af motionsform og vores kropsholdning er på lige fod med vores påklædning og arbejdsliv blevet til statussymboler, og kroppen er med til at fortælle en central historie om vores liv som individuelle mennesker. Når fitnesskulturen tager udgangspunkt i individet, bliver træningen til et personligt valg og til et projekt, der sender positive signaler om, hvem du er, og hvordan du har valgt at leve dit liv. Hvis historien om os selv skal være succesfuld, er det i nutidens konkurrencesamfund vigtigt at sende signaler om, at man er et aktivt menneske via en disciplineret og veltrimmet krop, der er beviset på, at man fører en aktiv livsstil, og derved også er bevidst om sin egen sundhed. (Kirkegaard i Zøllner et al, 2007) Citat 1.8 Fitness matcher behovet for at arbejde med sig selv udfra devisen:»jeg får et bedre liv, hvis jeg har en bedre krop.«og bedre er i de fleste tilfælde en krop, der er stærkere og slankere, end den er i udgangspunktet. Selviscenesættelsen er også vigtig for mange. Derfor klipper man ikke bare et par gamle cowboybukser over og løber en tur, men bliver tværtimod en del af et identitetsskabende fællesskab, hvor det handler om mere end blot at komme i god form. Det skal helst være noget, hvor man sætter sig selv i en ramme, hvor man gerne vil ses og som giver noget ud over det rent motionsmæssige. (Byager i Zøllner et al, 2007) 23

24 Artikel 2 Politiken d. 2/ Idrætsforsker: Vi har vendt ryggen til klubberne for at dyrke os selv. Journalist: Lise Schou Nørgaard. Interviewperson: Ph.d. Kasper Lund Kirkegaard, idrætsanalytiker ved Idrættens Analyseinstitut. Journalistens fremgangsmåde er at være problemsøgende, og i denne forbindelse søger journalisten at belyse, hvorfor det er et problem, at individer går i fitnesscenter i stedet for at dyrke idræt i en forening. I den første del af artiklen beskriver Kirkegaard et billede af fitnesscentret som en hjemmebane for dyrkelsen af kropsidealet, og hvad han kalder den anonyme træning. Pga. journalistens problemsøgende spørgsmål bliver der tegnet et udpræget negativt billede af fitnesskulturen. Efter, at journalisten har fået Kirkegaard til at tegne det negative billede, som journalisten søger, begynder Kirkegaard at argumentere for årsagerne, og hvordan disse problemer er opstået. Dette begrunder Kirkegaard med, at de nye idrætsvaner hos individet er blevet et spejl af samfundet (Nørgaard, 2013). Kirkegaard klassificerer samfundet og individet som krops og præstationsorienteret. Ydermere anklager Kirkegaard det moderne menneske for at søge anerkendelse gennem kroppens udseende. I forbindelse med, at Nørgaard søger problematikken i, at samfundet individualiseres, argumenterer Kirkegaard for, at selvkritikken er blevet drivkraft. Kirkegaard kritiserer landets store idrætsorganisationer for at have fokuseret i for høj grad på eliten og derved have tabt bredden og folkeligheden. Slutteligt bidrager Kirkegaard med at stille sit personlige skrækscenarie op, hvor han beskriver unges fremtidige brug af fitness som metoden til at få motion. Dette stiller Kirkegaard overfor hans ønskværdige udvikling for samfundet, hvor idræt stadig er lystbetonet, og hvor individerne indblandet i sport og idræt stadig har lyst til at danne relationer (Nørgaard, 2013). På følgende side listes de uddrag op, som primært vil benyttes i analysen: 24

25 Citat 2.1 Fitnesskulturen dyrker æstetik, og her ligger også kimen til al den utilfredshed med dig selv, som gør, at du tvinger dig selv ned i fitnesscentret for at træne igen i morgen. Jeg kender ikke en håndboldspiller, som er startet til håndbold, fordi han eller hun ville have en smuk krop, her tiltrækker fællesskabet og glæden ved at have en bold mellem hænderne. Hvilke fællesskaber vil vi have i vores samfund? Det er en kulturkonflikt: Forening over for forretning, fællesskab over for anonymitet (Kirkegaard i Nørgaard, 2013). Citat 2.2 Vi risikerer at miste den unikke kontakt til andre mennesker, som ikke nødvendigvis ligner os selv. Det autentiske møde, som sker i foreningslivet, findes ikke ret mange andre steder i samfundet. Det mister vi, hvis ikke vi opretholder en interesse for den ukendte anden uden at spørge: Hvad kan du gøre for mig? Derfor kan udviklingen hen mod flere køber- sælger- forhold i idrætten blive et tab for det danske samfund. (Kirkegaard i Nørgaard, 2013) Citat 2.3 Idrætten og kroppen er blevet til et visitkort i sig selv. Vi tænker rigtig meget over, hvordan vi gerne vil betragte os selv og ikke mindst hvordan vi gerne vil have, at andre skal betragte os. Det moderne menneske dyrker et romantiseret ungdomsideal, hvor kroppens udseende er afgørende for anerkendelse. Det afspejler sig også i den type idræt, som vi dyrker i dag. Nu er idræt langt mere individualiseret og handler om at manipulere kroppen frem for at spille bold med og mod hinanden. (Kirkegaard i Nørgaard, 2013) Citat 2.4 Der er og har altid været et vigtigt konkurrenceelement i foreningsidræt. Inden for traditionel idræt mødes to eller flere idrætsudøvere i en dyst, hvor det handler om at mestre kroppens bevægelser, her er kroppen midlet til sejr. Men i fitness er der sket en forskydning i forhold til faglige discipliner; det er blevet en overfladisk konkurrence mod dig selv og dit eget kropslige forfald. Her handler idræt om, hvor smuk du kan holde dig i forhold til skiftende kropsidealer. Den forskydning er ærgerlig og har nogle uheldige elementer i sig. (Kirkegaard i Nørgaard, 2013) Citat 2.5 Siden 2004 er andelen af idrætsaktive danskere, som vælger at dyrke idræt i foreninger, faldet fra 67 til 41 procent. (Nørgaard, 2013) 25

26 Artikel 3 Berlingske d. 8/ Fitness fremmer fællesskabet Journalist: Jonas Pröschold Interviewpersoner: Mette Stanley Refnov, Konceptansvarlig hos Fitness DK Ph.d. Kasper Lund Kirkegaard, idrætsanalytiker ved Idrættens Analyseinstitut Hanne Bousager, Adm. Dir. Well- come 2011 Per Lyngbak Nielsen, Adm. Dir. Fitness World 2011 I modsætning til artiklerne præsenteret ovenfor forsøger Pröschold her, ved hjælp af en mindre række eksperter at argumentere for, at fitness fremmer fællesskabet. Hovedargumentet er, at de mange holdtræningstilbud er med til at motivere hyppigere træning og større fællesskabsfølelse (Pröschold, 2011). Denne artikel vil blive brugt mere indirekte i diskussionen af konsekvenserne af fitnesskulturen senere i projektet. Delkonklusion Det er et faktum, at fitness som træningsform er blevet meget populært de senere år. Fitnesscentrene har formået at tiltrække flere medlemmer, og det høje medlemstal har medført, at fitnesscentrene må følge med udviklingen. Det kræver nye fitnesscentre, og fitnesscentrene spreder sig overalt i Danmark. Grunden til at fitness er blevet så populært, begrunder artiklerne med fitnesscentrenes tilpasningsevne. Fitnesscentrene forsøger vha. træningstilbud, koncepter osv. at appellere til det moderne menneske. Det moderne menneske afspejles i samfundets udviklinger. På baggrund af de nye samfundsudviklinger får individet nye idrætsvaner. Netop disse vaner er blevet mere individualiserede. Artiklerne har relevans for projektet, da deres udsagn om fitnesskulturens vækst stemmer overens med projektets antagelser. Artikel 1 beskriver i første linje, at Fitness er blevet den nye foretrukne motionsform i Danmark (Zøllner et al, 2007). Gennem de tal der præsenteres i problemfeltet, kan man dermed se en overensstemmelse. Samtidig vil artiklerne benyttes i analysen i samspil med teoretikerne til forsøge at forklare, hvorfor og hvordan fitnesskulturen er blevet så populær. 26

27 3.2 Spørgeskemaundersøgelse I dette afsnit redegøres der for hovedtendenserne i besvarelserne af spørgeskemaundersøgelsen. Alle diagrammer er vedlagt som bilag under Bilag 3. Spørgsmål 1. (bilag 3. Fig. 3.1) Alder: Aldersfordelingen kan findes under det vedlagte bilag. Spørgsmål 2. (bilag 3. Fig. 3.2) Mand Kvinde Besvarelsen af spørgsmål 2 viser, at der samlet er 65 brugbare besvarelser fordelt mellem 33 mænd og 32 kvinder. Det er en tilfældighed, at repræsentationen mellem kvinder og mænd er så lige fordelt. Spørgsmål 3. (bilag 3. Fig. 3.3) Hvad er den primære årsag til du går i fitnesscenter? Sæt ét eller flere krydser. I den udformede statistik af besvarelserne til spørgsmål 3, kan der i spørgeskemaet ses en forholdsvis ligelig fordeling af årsager blandt respondenterne. Dette kan betyde, at det er meget varierede typer af brugere som kommer i et fitnesscenter. Der ses dog en tendens til, at både mænd og kvinder kommer i fitnesscenter for at modellere kroppen. Ved mændene er der en tendens til, at denne kropsmodellering sker igennem bodybuilding. Kvinderne kommer for at vedligeholde nuværende form/figur. Dermed ses en tendens til, at modellering af kroppen er i fokus hos de fleste respondenter. Spørgsmål 4. (bilag 3. Fig. 3.4) Hvor ofte går du i fitnesscenter? Når man ser på diagrammet over, hvor ofte kvinder og mænd træner, kan man se, at kvinder i gennemsnit kommer ca. 1-4 gange per uge, og mænd kommer ca. 3-6 gange om ugen. 27

28 Det interessante her er, at mænd konsekvent kommer af sted hver uge. Man kan derfor argumentere for, at der foregår en form for rutine hos mændene. Ingen af de mandlige respondenter svarede, at de kun kommer hver anden uge. Derfor er der en tendens til at mændene besøger fitness centeret på ugentlig basis, og derfor også træner oftere end kvinderne. Spørgsmål 5. (bilag 3. Fig. 3.5) Hvor ofte træner du med venner? Sæt ét kryds. I forhold til besvarelserne til spørgsmål 5 træner mændene oftere sammen med venner end alene. Hos kvinderne er der derimod en mere tydelig ligevægt mellem at træne alene eller med venner. Dog, er der størst repræsentation af svar ud for begrundelsen sjældent hos kvinderne. Denne overvægt på et enkelt svar ses ikke i mændenes besvarelser. Spørgsmål 6. (bilag 3. Fig. 3.6) Hvad ligger til primære grund for, at du træner i et Fitnesscenter frem for andre træningsmuligheder? Ud fra den samlede statistik for spørgsmål seks kan man udlede, at langt størstedelen af respondenterne benytter fitnesscenteret pga. fleksibiliteten i forhold til deres hverdag. En vigtig tendens er, at der næsten ikke er nogen respondenter, som har sat kryds ved fællesskabet, som grund for at træne i et fitnesscenter. Spørgsmål 7. (bilag 3. Fig. 3.7) I hvor høj grad tror du, at folk går i fitnesscenter for blive lagt mærke til? Det er tydeligt at se en grundlæggende enighed mellem kvinder og mænd i besvarelserne til spørgsmål 7. Alle respondenter har en opfattelse af, at de andre gerne vil lægges mærkes til i fitnesscenteret. Alle mænd og næsten alle kvinder i besvarelsen hæfter sig ved, at fitnessmedlemmer kommer i fitnesscenteret for at ville blive lagt mærke til i en eller anden grad. 28

29 Spørgsmål 8. (bilag 3. Fig. 3.8) Hvor ofte tænker du over, om andre lægger mærke til dig, når du træner? Det kan udledes ud fra diagrammet, at der en tendens til, at både kvinder og mænd er bevidste om, at andre ligger mærke til dem, når de træner i fitnesscenteret. Der tydeliggøres dog ikke en klar tendens eftersom, at de fleste respondenter har sat kryds ved af og til, hvilket ikke giver et klart billede. Men, det interessante er, at det ikke er et afgørende element, men at det er et uundgåeligt element. Spørgsmål 9. (bilag 3. Fig. 3.9) I hvor høj grad påvirker Fitness Worlds reklamemodeller din træning? Tilsyneladende viser det ud fra svarene, at Fitness Worlds reklamemodeller umiddelbart ikke har nogen påvirkning på respondenternes træning. Det interessante her er, at der trods alt er nogen, der stadigvæk har svaret lidt, og at kvinderne bliver påvirket i højere grad end mændene. Spørgsmål 10. (bilag 3. Fig. 3.10) Føler du at du har nået dit mål, i forhold til form og figur? Her ses en klar og tydelig tendens hos både mænd og kvinder. Begge parter har en opfattelse af have nået et delmål i forhold til form og figur, og at der samtidig eksisterer en fornemmelse af, at der endnu er en afstand til et eventuelt endeligt mål. Spørgsmål 11. (bilag 3. Fig. 3.11) I hvor høj grad går du i fitnesscenter for at blive lagt mærke til? I besvarelserne til spørgsmål elleve ses en tydelig tendens til, at de færreste fitnessbrugere går i fitnesscenter for at blive lagt mærke til. Delkonklusion. Det udformede spørgeskema har til formål at undersøge målgruppens træningsvaner. Med træningsvaner menes der; hvor ofte centeret besøges, hvilke årsager der ligger bag besøget, med hvem de træner med eller om de træner alene. Derudover undersøges respondentens refleksioner og overvejelser vedrørende deres færden i et fitnesscenter. Respondenten bliver bedt om at reflektere over de andre fitnessmedlemmers ageren i fitnesscenteret, 29

30 medlemmernes interaktion, om medlemmet lader sig påvirke af ydre faktorer og afsluttende beder spørgeskemaet respondenten om at reflektere over egen gøren og laden i fitnesscentret. 4. Teori 4.1 Anthony Giddens I det følgende vil der blive redegjort for den kendte engelske sociolog Anthony Giddens (1938), med henblik på centrale begreber og tendenser, som han påpeger i det senmoderne samfund. Giddens kan anses for at være den mest indflydelsesrige britiske samfundsvidenskabelige tænker siden 2. Verdenskrig (Andersen et al., 2013). Han beskriver samfundet som det senmoderne samfund. I dette begreb ligger det, at samfundet ikke har fjernet sig fra moderniteten, men det har nærmet sig afslutningen på denne epoke. Når Giddens argumenterer for dette, begrunder han det b.la. med tre sammenhængende dynamikker: adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale systemer og øget refleksivitet. Tilsammen udgør disse tendenser individualiseringen, som er karakteriserende for det moderne samfund (Giddens, 1991:32). Adskillelse af tid og rum er en forklaring på, hvordan teknologiske landvindinger såsom uret og telefonen har haft indvirkning på sociale interaktioner. I dag besiddes der langt højere udviklede teknologier i vores hverdag end tidligere, f.eks. digitale medier, mobiltelefoner, internet osv. Dette har udvidet mulighederne for kommunikation mellem relationer, som ikke befinder sig samtidigt og på det samme sted. Med dette mener Giddens, at den øgede teknologi og øgede globalisering gør, at sociale relationer gennemsyres af sociale påvirkninger fra et fjernt sted. Adskillelsen af tid og rum er forbundet med, hvad Giddens kalder udlejring af sociale relationer og institutioner. Med denne udlejring skal det forstås, at de sociale relationer ikke længere behøver at være lokalbetinget eller fysisk tilstedeværende, men at de traditionelle relationer bliver mere eller mindre nedbrudt. I udlejring af sociale systemer opstår ekspertsystemer f.eks. børnehave, vuggestue osv. Hvor opdragelsen og ekspertisen førhen lå hos familien, er denne i højere grad blevet videregivet til systemer/institutioner. Det samme er gældende for de mange andre nytilkommende ekspertsystemer. F.eks. kan 30

31 fitnesscentrene også betegnes som ekspertsystemer, der beskæftiger sig med modellering og vedligeholdelse af kroppens udformning. Det vil blive uddybet senere Øget refleksivitet I forbindelse med de nævnte tendenser er individet, ifølge Giddens, tvunget til en stillingtagen i flere og flere situationer, hvilket medfører en øget refleksivitet. Begrebet omfatter brugen af den forøgede mængde viden, der eksisterer i verden i dag, som tvinger individet til at reflektere med større diversitet og kompleksitet. Giddens betegner dette som et refleksivt projekt (Giddens, 1991:14). I moderniteten skal det forandrede selv derimod udforskes og konstrueres som en del af en refleksiv proces, der forbinder personlig og social forandring (Giddens, 1991:46). Handling bliver et spørgsmål om valg, og valget kræver refleksion. Individet skal derfor vedligeholde og udvikle sin identitet og sin biografi ved at reflekterer over erfaringer og ny viden. Dette beskriver Giddens som: evnen til at holde en særlig forestilling i gang. (Giddens, 1991:70). Selvom man har truffet en række valg, som angiver en bestemt retning i forestillingen, er det altid muligt at ændre denne retning og træffe valg dertil. Det kræver forventende, løbende og opsamlende refleksion. Denne refleksion er altså medbestemmende, til hvordan individet former sin identitet. Giddens mener, at individets valg bliver påvirket af flere forskellige ydre faktorer. Han påpeger endvidere, at det er et kompliceret fænomen, netop fordi at der i det moderne samfund eksisterer flere muligheder for refleksion under moderne sociale omstændigheder. Iflg. Giddens genererer den øgede viden kompleksitet. Individet der lever under disse komplicerede betingelser har ikke nødvendigvis ressourcer til at reflekterer sig frem til en konklusion eller en holdning. Derfor er individet således nødsaget til at bruge abstrakte systemer, i form af ekspertsystemer, som tidligere blev nævnt (Giddens, 1991:30). Disse 31