Ansøgningsskema Større netværksinitiativer Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Transkript

1 Ansøgningsskema Større netværksinitiativer Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Ansøgning som word dokument på MAX 7½ SIDE (eksl. forside og bilag) sendes elektronisk til NGO FORUMs netværkskoordinator på pts@ngoforum.dk. Alle godkendte ansøgninger lægges op på NGO FORUMs hjemmeside som pdf fil. Netværksinitiativet: Juridisk og økonomisk ansvarlig organisation (lead agency): Antal organisationer, der aktivt vil involvere sig i initiativet (liste vedlægges som bilag A): Ansøgt støtteperiode: Ansøgt samlet beløb fra NGO FORUM: Kr over tre år Navn: Dansk Forum for Mikrofinans (DFM): Netværksinitiativ for vækst og beskæftigelse i ulande (VBU) Kontaktperson: Koordinator: Identificeres Ressourceperson: Peter Blum Samuelsen. pbs@mikrofinans.dk Navn: CARE Danmark Adr: Jemtelandsgade 1, 2300 København S, Tlf: Kontaktperson: Niels Tofte; ntofte@care.dk 58 organisationer har tilkendegivet, at de gerne vil være medlemmer og bidrage efter forhøjede kontingentsatser (Bilag B). 49 har derudover tilkendegivet at de gerne vil deltage aktivt i f.eks. arbejdsgrupper til udvikling af publikationer eller i planlægningen og gennemførelsen af kurser og konferencer (Bilag A). 39 organisationer har kommenteret på konceptnoten og/eller deres deltagelse. Ansøgt beløb fra NGO FORUM første støtteår: Kr Andre finansieringskilder til initiativet (medfinansiering): Kr over tre år: medlemskontingenter kr , medfinansiering fra CARE (lokaler): kr Eventuelt tidligere bevillinger (navn, Dansk Forum for Mikrofinans, , bevilling kr. implementeringsperiode og beløb): 1,498,930 Resumé (max. 15 linjer): Temaet for netværksinitiativet er vækst og beskæftigelse i u-lande, forstået som indkomstskabende og beskæftigelsesfremmende aktiviteter, der sigter mod at fremme selvforsørgelse, anstændige arbejdsforhold og en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Mange NGOer er begyndt at arbejde med området, men der er stor uklarhed og mangel på erfaring. Temaet omfatter både den markedsbaserede tilgang, CSR samt grøn og fattigdomsorienteret vækst, hvilket nødvendiggør en større og længerevarende indsats. Det strategiske mål for initiativet er at styrke viden, kompetencer, debat og fortalervirksomhed, så partnere i syd kan blive bedre til og have flere muligheder for at fremme vækst og beskæftigelse blandt målgruppen. Delmål 1 er at styrke ressourcebasens kapacitet og nytænkning gennem forbedret kommunikation og videndeling, evidensgrundlag samt kompetencer. Delmål 2 er at styrke rammebetingelser for bæredygtig og fattigdomsorienteret vækst og beskæftigelse gennem forbedret fortalervirksomhed, virksomhedssamarbejde og dialog med Danida. 58 organisationer vil på det grundlag gerne være medlemmer og bidrage efter forhøjede kontingentsatser. 49 har derudover tilkendegivet, at de gerne vil deltage aktivt i udvikling af publikationer eller i planlægning og gennemførelse af kurser og konferencer. DFM har afklaret skæringsfelter og samarbejde med øvrige netværk herunder 92-gruppen og Fair Trade Danmark. Metodisk arbejder DFM med udvikling af (1) netværkssamarbejde og forum gennem erfaringsudveksling og bredere oplysning; (2) kapacitetsudvikling gennem læringsforløb bestående af undervisning, peer learning, sparring og opfølgning i grupper, direkte rådgivning, virtuelle grupper, grupper i syd og netværksgrupper med fokus på læring; (3) fortalervirksomhed via offentlig debat og dialog med Danida og CISU; (4) innovation og nytænkning gennem udvikling af særlige forsknings- og praksisbaserede retningslinjer, erfaringsudveksling og nye netværksfunktioner. Side 1 af 9

2 1. Tema (max. 1 ½ side) 1.1 Beskriv netværksinitiativets faglige tematik. Temaet for netværksinitiativet er vækst og beskæftigelse i u-lande, forstået som indkomstskabende og beskæftigelsesfremmende aktiviteter, der sigter mod at fremme selvforsørgelse, anstændige arbejdsforhold og økonomisk vækst basseret på en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer 1. Mikrofinans bevares som et undertema, der naturligt indgår som en del af netværkets tematik. Sytten procent af danske NGOer allokerer mellem 20 og 50% af deres budget til aktiviteter, der søger at fremme vækst og beskæftigelse i ulande ifølge en undersøgelse fra 2012 udført af NGO-forum. Andre sytten procent allokerer i øvrigt mere end halvdelen af deres budget. Langt de fleste NGOer vurderer, at der er en stigende tendens til privatsektororientering i NGO miljøet (72%), at danske NGOer i højere grad bør prioriterer vækst og beskæftigelse (67%), og at de danske NGOer bør opsøge virksomhedssamarbejder i udviklingsarbejdet (61%). 2 Samtidig er der en stigende interesse blandt danske virksomheder for at inddrage NGOer i deres arbejde i syd. Temaet er dermed meget relevant for en bred skare af NGOer og virksomheder som kan drage nytte af aktiviteterne i netværket. 1.2 Hvilke problemstillinger vil initiativet sætte fokus på, og hvordan relaterer de sig til de overordnede tendenser og tværgående problemstillinger beskrevet i den danske civilsamfundsstrategi? Faglige udfordringer: Danske NGOers arbejde med vækst og beskæftigelse omhandler typisk: (1) styrkelse af civilsamfundsorganisationer i syd (2) fremme af indkomstskabende aktiviteter gennem træning og mikrofinans (3) samarbejde med virksomheder i donorlande (4) fortalervirksomhed omkring offentlige rammebetingelser og standarder for virksomhedsdrift i syd. Fagområdets og indsatsens udvikling de kommende år er dog ikke klar for NGOerne. Markedskendskab og forretningsudvikling ligger langt fra danske NGOers kompetencefelt. Danske virksomheder er interesserede i CSR og bæredygtig vækst, men har vanskeligheder ved at integrere den sociale dimension i syd. Danske NGOer har ofte problemer med samarbejde med virksomheder grundet divergerende målsætninger. Kun få danske NGOer spiller en aktiv rolle som vagthund og fortaler for ansvarlige rammebetingelser og en bæredygtig vækst-model. Endelig er der i udviklingspolitikken generel uklarhed omkring NGOernes rolle i forhold til vækst og beskæftigelse. Globale tendenser: Det er netværksinitiativets intention at basere indsatsen på erfaringer fra udlandet. NGO forums undersøgelse henviser især til konkrete engelske, amerikanske og hollandske erfaringer med den markedsbaserede tilgang eller Making Markets Work for the Poor (M4P), som har stor international opbakning blandt donorer, herunder Danida gennem The Donor Committee for Enterprise Development 3. M4P handler om, at fattige også er afhængige af markedssystemer for at kunne overleve. Ved at forstå, hvorfor markedssystemerne ikke formår at inkludere de fattige i markederne på fair vilkår, kan NGOer facilitere strukturelle forbedringer i markedsvilkårene, og derved medvirke til at sikre en bæredygtig udvikling i de fattiges livsgrundlag. Typisk undlader NGOer tilbundsgående analyser af markedsvilkårene. Det kan skade hvis eksempelvis en afgrøde fremmes uden at undersøge, om markedet er stort nok, eller hvis en miljøindsats ødelægger indtægtsgrundlaget for små bønder, frem for at bidrage til grøn vækst. NGOernes rolle: Det NGOernes rolle at analysere de markeder, som deres målgruppe opererer på, og på det grundlag identificere bæredygtige og markedsbaserede løsninger der imødekommer deres rettigheder. NGOer skal ikke være kommercielle aktører, men kan fungere midlertidigt som change agents for bæredygtige forandringer gennem hjælp til organisering, virksomhedssamarbejde, fortalervirksomhed, faglig bistand osv. Herved bidrager de til at adressere barrierer for fattigdomsorienteret vækst inden for teknologi og produktudvikling; knowhow; adgang til markeder; organisation og ledelse; bedre lovgivningsmæssige rammer; finansiering; adgang til input; infrastruktur osv. Disse barrierer skal ofte adresseres i sammenhæng. Uden adgang til f.eks. inputs og knowhow gavner finansiering ikke og kan endda skade. Adgang til markeder er betinget af adgang til inputs og knowhow. Markedsadgang uden fortalervirksomhed kan betyde, at bønder sælger til virksomheder der ikke overholder standarder for miljø og anstændigt arbejde. Manglende kapacitet: Det er afgørende, at NGOer kan forstå og analysere markedet og de markedsvilkår som deres målgruppe er underlagt. Typisk er det ikke danske NGOers force at lave markedsbaserede kontekst-analyser. Det er vigtigt at NGOer overvinder berøringsangst ift. den private sektor. Opfyldelse af rettigheder til mad, skolegang, sundhed etc. kræver, at de samlede rammebetingelser for de fattige udvikles, herunder de strukturelle markedsvilkår. En rettighedsbaseret tilgang for de fattige handler ikke kun om udvikling af demokratiske strukturer og mobilisering af offentlige ydelser. Hvis en bæredygtig fattigdomsbekæmpelse skal sikres, kræver det også, at de fattige indgår som aktører i en økonomisk udvikling og at Side 2 af 9

3 markedsstrukturerne adresseres. Denne sammenhæng understreges af centrale organisationer som ILO, og desuden i den nye danske udviklingsstrategis fokus på rettigheder, sociale sektorer og grøn vækst. Grøn vækst: Grøn og fattigdomsorienteret vækst opnås ikke kun ved facilitering af bedre markedsvilkår for indkomstskabende aktiviteter og mikrovirksomhed. Selv i vækstøkonomierne i Asien oplever de fattige og marginaliserede ikke nødvendigvis forbedrede levevilkår, snarere tværtimod. Civilsamfundets rolle i arbejdet med vækst og beskæftigelse rummer derfor tydelig fortalervirksomhed og en bevidst integrering af muligheder og begrænsninger i relation til arbejdsmiljø, social ansvarlighed, miljø- og klimaspørgsmål, så en grøn og fattigdomsorienteret vækst opnås. Her har DFM hidtil arbejdet for ansvarlig lånepraksis og lovgivning for mikrofinans gennem debatmøder, deltagelse i internationale kampagner, træning og udvikling af omfattende retningslinjer. 4 Civilsamfundet bør spille en central rolle i form af fortalervirksomhed i forhold til både stat og marked for at fremme vækst og beskæftigelse. En markedsbaseret tilgang og en rettighedsbaseret tilgang understøtter hinanden, fx. ved at markedsanalyser og facilitering af fattigdomsorienterede markedsbaserede løsninger danner evidens og folkelig opbakning til gavn for fortalervirksomhed i både nord og syd. 1.3 Hvad er det strategiske mål for initiativet og hvilke overordnede resultater forventes opnået? Det strategiske mål for initiativet er at styrke viden, kompetencer, debat og fortalervirksomhed blandt medlemmer og interessenter så partnerne i syd kan blive bedre til og have flere muligheder for at fremme vækst og beskæftigelse blandt målgruppen i syd. Herunder: Delmål 1: Ressourcebasens viden, kapacitet og nytænkning ift. vækst og beskæftigelse er styrket Resultat 1.1. Styrket kommunikation og videndeling blandt medlemmerne Resultat 1.2. Styrket evidensgrundlag Resultat 1.3. Styrket kompetence indenfor markedskendskab og forretningsudvikling Delmål 2: Bedre rammebetingelser for bæredygtig og fattigdomsorienteret vækst og beskæftigelse Resultat 2.1. Styrket fortalervirksomhed angående grøn og fattigdomsorienteret vækst Resultat 2.2. Styrket virksomhedssamarbejde for vækst og beskæftigelse Resultat 2.3. Styrket dialog med Danida om NGOernes rolle 2. Initiativets forankring, eget bidrag og organisering (max. 1 ½ side) 2.1 Skitser forberedelsesprocessen herunder eventuelle møder og forundersøgelser. Processen startede allerede i løbet af 2011, hvor bestyrelsen diskuterede DFMs fremtidige temaer og virke. I løbet af året arrangerede DFM en workshop, hvor både Toms og FDB præsenterede cases om værdikædefinansiering, som også var temaet på European Microfinance Platform s årlige konference, hvor flere medlemmer deltog. På DFMs årsmøde i 2012 opfordrede Roy Mersland fra Norge DFM til at arbejde med livelihoods mere bredt og til at fremme brugen af komplementerende metoder ud over mikrofinans. Debatten i netværksgrupper, bestyrelse og ved arrangementer ledte frem til igangsættelse af en evaluering med fokus på form og indhold i det fremtidige arbejde. Evalueringen viser tydeligt, at der er stor opbakning og tilfredshed med netværket, og at arbejdet med mikrofinans i Danmark er styrket både kvalitativt og kvantitativt. Men der er behov for en fortsat indsats, som gerne må omfatte mere fortalervirksomhed, livelihoods mere bredt, CSR og virksomheds-samarbejde, adgang til markeder og lokale værdikæder, træning og kapacitetsopbygning af iværksættere samt udvikling af indkomstskabende aktiviteter. 2.2 Hvordan vil initiativet bidrage til at kapacitetsudviklingen forankres bredt i medlemsorganisationerne Netværket vil bevidst arbejde med metoder, der tager udgangspunkt i de deltagende organisationers eget arbejde og som noget nyt også integrerer direkte rådgivning i forbindelse med læringsforløb. Det er erfaringen at en case-baseret tilgang tiltrækker deltagere og ofte flere per organisation ved kurser, giver ejerskab og kan omsættes i projektdesign og monitorering med institutionalisering og organisatorisk læring til følge. DFM vil anvende TOT metoder og konkrete redskaber til at sikre at viden spredes til lokale partnere og kontorer i syd, som også får adgang til en virtuel netværksgruppe. DFM vil integrere medarbejdere og partnere i syd gennem nord-syd grupper, som virtuelt og gennem aktiviteter i syd kan arbejde med fælles problemstillinger. Endelig når publikationer og viden bredt ud til organisationer og partnere gennem hyppige nyhedsbreve til ca. 500 modtagere. 2.3 Hvordan bidrager og forpligter de aktivt deltagende organisationer sig til initiativet fx. ift. Side 3 af 9

4 medarbejdertid, økonomiske bidrag og ledelsens opbakning? Hvilken rolle forventer lead organisationen at spille? Care er lead og har stor erfaring med M4P, miljø og CSR arbejde, og har senest i 2012 udviklet en guide for M&E på M4P området. Care vil derfor spille en betydningsfuld rolle som lead organisation og har desuden stillet lokaler gratis til rådighed sammen med en række andre interne faciliteter.58 organisationer vil gerne være medlemmer og bidrage efter forhøjede kontingentsatser (Bilag B). 49 har derudover tilkendegivet, at de gerne vil deltage aktivt i udvikling af publikationer eller i planlægning og gennemførelse af kurser og konferencer (Bilag A). 39 organisationer har kommenteret på konceptnoten. Koordinatoren vil løbende være i kontakt med og involvere organisationerne, således at DFMs behovs- og deltagerstyrede aktiviteter fortsættes (se evalueringen). Temaet for vækst og beskæftigelse er relevant for flere organisationer end mikrofinans, og medlemsskaren forventes derfor at stige bl.a. via CSR netværk og miljøorganisationer. Det er inddragelsen af flere medlemsgrupper så som importvirksomheder, CSR aktører, og NGOer med særlig interesse i grøn vækst, der er hovedårsagen til at DFM har valgt at fastholde en treårig støtteperiode således at det nye og bredere netværk kan nå at finde fodfæste og etablere et solidt kapacitetsgrundlag. Medlemsinvolveringen vil desuden øges via netværksgrupper, virtuelle grupper og temagrupper i syd, der alle kræver aktivt bidrag til fællesskabet. Også andre stærkt involverende metoder som peer learning, virtuelle grupper og temagrupper i syd med en stor grad af selvstyring. 2.4 Beskriv hvordan initiativet vil organiseres, herunder beslutningsstruktur, ansvarsfordeling, informations- og kommunikationsstrukturer samt økonomistyring. DFM vil fortsat ledes af en bestyrelse med 9 valgte repræsentanter fra medlemsorganisationerne, der tager stilling til nye initiativer og forslag fra medlemmerne, økonomi, målopfyldelse etc. Bestyrelsen laver høringssvar, positionspapirer og anden fortalervirksomhed. Aktive medlemmer deltager i arbejdsgrupper for udvikling af retningslinjer og kurser samt holder oplæg og faciliterer på netværksgruppemøder. Care vil tage sig af økonomistyring og personale, medens facilitering af netværksaktiviteterne vil være koordinatorens funktionsområde og undersøgelses og rådgivningsopgaver vil være fokus for ressourcepersonen (se bilag 6). 2.5 Begrund og beskriv brug af evt. koordinator/konsulenter ( sekretariat ) og rolle/funktion i forhold til beslutningsstrukturen og netværket mere bredt. Hvordan sikres at initiativet ikke bliver udelukkende koordinator drevet. Vedlæg overordnet arbejdsbeskrivelse for evt. koordinator og konsulent(er). DFM har pt. en faglig koordinator på 15 timer og en student på 10 timer/uge. Da det nye initiativ er bredere og indeholder faglige problemstillinger, som kun få NGOer har erfaring med, kræves mere undersøgende arbejde angående det faglige indhold og inddragelse af internationale erfaringer. Denne del vil være fokus for en faglig ressourceperson på 10 timer/uge, som samtidig vil reducere udgifterne til at hyre dyre konsulenter til undersøgelser og faglige oplæg. Ressourcepersonen nødvendiggøres også af det øgede fokus på direkte rådgivning ifm. læringsforløb. Grundet bredden i ansøgningen og de mange forskellige målgrupper og aktiviteter er en egentlig koordinator på 20 timer/uge nødvendig, og budgettet i 2014 og 2015 er derfor også en anelse forhøjet ift. konceptnoten. Koordinatoren vil stå for facilitering og videreførelse af erfaringer, som DFM har med organisering af kurser, workshops, netværksgrupper, rapportering, økonomistyring, bestyrelsesmøder etc. (se bilag 6). Der er ikke budgetteret med en studentermedhjælp. 3. Den danske ressourcebase (max. 1 side) 3.1 Beskriv den danske ressourcebase inden for temaet, herunder de deltagende organisationernes individuelle og kollektive kompetencer ift temaet samt andre netværk inden for samme fagområde. De fleste af DFMs medlemmer og mange andre større og mindre danske NGOer arbejder på forskellig måde med indkomstskabende aktiviteter, da det ofte efterspørges af målgruppen i syd. Der er dog stor forskel på behovsstyret NGO bistand og markedsanalyser og facilitering af markedsbaserede bæredygtige løsninger. Kun få organisationer har bevæget sig i denne retning - typisk ansporet af deres internationale netværk. DFM har haft store fordele ved en medlemsskare, der omfatter såvel NGOer som virksomheder og finansielle institutioner. Det har både styrket og balanceret diskussionerne at have repræsentanter fra både en social og en erhvervsmæssig vinkel. DFM vil bygge videre på den erfaring og dermed inddrage et større antal virksomheder med intentioner om at bidrage til bæredygtig og fattigdomsorienteret vækst og beskæftigelse. Der er kun ganske få eksempler på succesfulde NGO virksomhedssamarbejder i Danmark og det skal gennem forummet være muligt for virksomheder at komme i dialog og samarbejde med organisationer, som varetager civilsamfundets interesser. Side 4 af 9

5 DFM håber at kunne inddrage store danske virksomheder som A. P. Møller Mærsk og Novozymes. Der er derfor tale om et stort tema, men en meget begrænset ressourcebase og et kæmpe behov for kapacitetsopbygning. 3.2 Beskriv eventuelle planer om samarbejde med andre netværk i Danmark inkl. forskningsnetværk. DFM og 92-gruppen er enige om at udmeldinger om overordnede politiske spørgsmål i forbindelse med grøn vækst og dens indvirkning på miljøet er en sag for 92-gruppen. DFM vil dog være aktiv i den offentlige debat, når talen er om specifikke emner relateret til vækst og beskæftigelse, fx. ifm. ansvarlige forhold for handel, ansættelsesvilkår og finansiering. Fair Trade Danmark (FTD) har ingen planer om at søge flere midler hos NGO Forum og fra medlemmer af bestyrelsen i FTD bifalder man, hvis DFM tager initiativ til aktiviteter, der kan fremme partnerskaber og værdikæder, fx. gennem samarbejde mellem FTD s importvirksomheder og DFM s medlemsorganisationer. FTD er som netværksorganisation medlem af DFM, men med et udvidet virkefelt omfattende CSR og værdikæder må det forventes, at en del af virksomhederne også bliver medlemmer hos DFM. DFM er med i referencegruppen for tre CSR relaterede workshops i 2012, og vil fortsætte og udbygge sit samarbejde med referencegruppen. DFM er også kontakt med Agro-økologisk netværk, hvis fokus på produktionsmetoder, i samarbejde med DFM kan udvides til også at omfatte markedsadgang for småbønder. DFM vil også deltage i et fællesinitiativ mellem Uddannelsesnetværket og Børne- og Ungdomsnetværket, hvor fokus er på at sikre, at vækst også betyder uddannelse og beskæftigelse for unge. DFM vil desuden arbejde for, at NGO Forums arbejdsgruppe for vækst og beskæftigelse samler relevante aktører, forskere og netværk til den debat, der bør foregå mellem NGO forum og Danida om, hvordan rammerne for civilsamfund og privatsektorudvikling kan fremme vækst og beskæftigelse. DFM har pt. lanceret en stor konference med DANSIF og har gennem tiden samarbejdet med flere danske CSR netværk herunder CSR Forum. DFM har gode kontakter til Dansk Industri og vil fx søge at samarbejde med deres Base of the Pyramid Learning Lab initiativ. DFM vil også søge at lave aktiviteter sammen med Landbrug og Fødevarer. Endelig vil DFM fortsætte sit samarbejde med CBS og 360 grader i form af debatmøder, workshops, kurser og studier. 3.3 Beskriv kort evt. andre internationale netværk og/eller videnscentre med mulighed for samarbejde. DFM er blevet medlem af MaFI (The Market Facilitation Initiative) - en virtuel platform administreret og modereret af Practical Action som mødested for donorer og praktikere, der arbejder med en markedsbaseret tilgang. MaFI fungerer på LinkedIn for de mest aktive, men også på Facebook og Twitter. MaFI har en stor ressourcedatabase på SlideShare og er stedet for udveksling af erfaringer, viden og information om fx. relevante konferencer. DFM følger også Donor Committee for Enterprise Development (DCED), hvor også Danida er medlem. Her tilbydes en rig ressourcedatabase, nyhedsbrev, og det er et vigtigt sted for overordnet udviklingstænkning på området. Endelig er ILO en vigtig spiller i DCED, og gennem deres internationale træningscenter (ITC) og deres omfattende ressourcebase og programaktiviteter har de spillet en central rolle i udviklingen af hele området omkring den markedsbaserede tilgang og koblingen til arbejdstagerrettigheder samt strukturelle og miljømæssige forandringer. DFM er og vil fortsat være medlem af den europæiske fællesorganisation for mikrofinans-netværk (European Microfinance Platform), og stiller hvert år med 2 deltagere ved den årlige konference, som har over 600 deltagere fra mikrofinans netværk og institutioner i Europa. 4. Netværkssamarbejde, læring og metode (max. 2 sider) 4.1 Beskriv kort netværksinitiativets vigtigste funktion(er) 5 Netværkssamarbejde: DFM arbejder aktivt på at skabe et fagligt forum, hvor medlemmer har adgang til erfaringsudveksling og netværk med andre ligestillede. Samtidig søger DFM at oplyse bredt og på tværs af faggrupper og netværk for at udvide fællesskabet omkring temaet Kapacitetsudvikling: DFM har fokus på læringsforløb, hvor organisationer følges igennem undervisning, sparring i grupper, direkte rådgivning og vejledning på organisationsniveau samt netværksgrupper for erfaringsudveksling. DFM vil søge at styrke organisatorisk læring gennem nye metoder og inddragelse af syd partnere. Fortalervirksomhed: DFM søger at påvirke den offentlige opinion og stimulere debat gennem debatmøder og nyhedsbreve, der bringer mange vinkler temaets problemstillinger. Samtidig søger DFM at påvirke Danida og CISU for at skabe bedre finansieringsbetingelser og faglige rammer for medlemmernes arbejde. Innovation og nytænkning: DFM vil fortsat udvikle retningslinjer baseret på medlemmernes egne cases for at bane nye veje på områder, der giver særlige udfordringer for medlemmerne. Samtidig er DFM i en konstant læringsproces, hvor vi fortsat vil søge nye veje til at styrke forskellige funktionsområder. Side 5 af 9

6 4.2 Hvilke metoder og fremgangsmåder vil netværket anvende 6. Hvordan bygger disse på tidligere erfaringer og lessons learnt i eget netværk oa. lign. netværk. Hvordan inddrages erfaringer fra syd? netværkssamarbejde (skabe et fagligt forum, nye relationer, vidensdeling og formidling) DFM vil fortsat skabe fagligt forum gennem konferencer og debatmøder samt gennem netværksgrupper med fokus på erfaringsudveksling. Initiativets bredere tema omkring den markedsbaserede tilgang gør det nødvendigt at have mindst to grupper. DFM vil arbejde for at styrke fællesskabet i grupperne ved at introducere voksenpædagogiske metoder, hvor læring ses som en dynamisk, social praksis og deltagerne som ligeværdige medlemmer af et praksisfællesskab. DFMs månedlige nyhedsbrev har over 500 modtagere, som forventes øget, grundet et bredere fokus. Nyhedsbrevet omfatter faglig debat, egne aktiviteter, fortalervirksomhed, nyt fra de forskellige grupper samt internationale nyheder, begivenheder og god praksis. DFM anvender også GoogleGroups til deling af viden og holdninger godt hjulpet på vej af koordinatoren og særligt aktive deltagere. For yderligere at styrke udsyn og relevans ift. arbejdet i syd fremmer DFM desuden deltagelse i DFMs egen LinkedIn gruppe samt banebrydende og innovative LinkedIn grupper som f.eks. MaFI kapacitetsopbygning (individuelt og organisatorisk) Kapacitetsopbygning sker som en læringsproces bestående af fire led (bilag 5): (1) opmærksomhedsskabende aktiviteter såsom debatmøder og konferencer, som f.eks. kan have fokus på grøn vækst 7. (2) workshops og kurser over flere dage, der kan danne en grundlæggende mere praktisk viden. (3) peer learning og opfølgningsgrupper suppleret med mere direkte rådgivning, der sikrer anvendelse i egen organisation. (4) netværksgrupper, tematiske grupper i syd og virtuelle platforme, hvor praktikere kan udveksle erfaringer og sætte fokus på tekniske og specialiserede emner som fx. renteudregning eller organisatorisk strategi for det tematiske arbejde. Da temaet er nyt for mange organisationer i Danmark, er det særligt vigtigt at læring omsættes i organisationens aktiviteter i syd. Derfor vil DFM bestyrket af evalueringen arbejde tættere sammen med interesserede medlemmer, som får mulighed for at gennemgå læringsforløb koblet med tæt opfølgning og rådgivning. DFM vil tilbyde peer learning og rådgivning til organisationer som nævnt ovenfor. Forankring i organisationen søges også opnået gennem inddragelse af medarbejdere placeret i organisationernes kontorer i syd gennem TOT elementer i de afholdte kurser i Danmark samt gennem virtuelle grupper og tematiske grupper i syd hvor lokalkontorer og lokale partnere i syd kan deltage (se 5.4.). Undervisning og publicerede retningslinjer baseret på deltagernes egne cases og syd/ekspert-deltagelse, bringer også virkeligheden og den organisatoriske ramme tættere på læringsprocessen. DFM har haft gode erfaringer med netværksgrupperne, som startede marts 2011 og pt. har holdt over 25 møder. Her har medlemmer lavet faglige eller organisatorisk baserede oplæg og delt deres erfaringer med praksis, tilgange og strategi, hvilket systematisk har resulteret i gode råd til oplægsorganisationen, men også i inspiration og nye ideer som de øvrige deltagerne har taget med hjem til deres organisationer. For yderligere at styrke organisatorisk læring vil DFM supplere med voksenpædagogiske metoder, der lægger vægt på gruppen som en kollektiv sparringspartner for de deltagende organisationer, der på skift kan fremlægge specifikke problemer eller indsatsområder, hvortil der ønskes sparring. Det er vigtigt at medlemmerne vælger blandt de råd, der gives af gruppen og forpligter sig på beslutninger og implementering fortalervirksomhed (politik påvirkning og offentlig debat) DFM er gået ind i debatten om låntageres beskyttelse, gennem deltagelse i debatmøder, tv- og radiointerviews, debatforum på egen hjemmeside og gennem nyhedsbreve og avisartikler. DFM har desuden udgivet retningslinjer om låntagerbeskyttelse, afholdt kurser og deltaget i en international kampagne på området. DFM vil bygge videre på disser erfaringer og nu med øget fokus på forventningsafstemning (belært af evalueringen) gå ind i fortalervirksomhed for grøn og fattigdomsorienteret vækst og beskyttelse af de fattigste producenter, som typisk udnyttes på pris, arbejdsforhold og miljøbelastning. DFMs arbejde med case-baserede retningslinjer vil udgøre et godt evidensgrundlag for fortalervirksomhed, idet danske erfaringer og cases samt dokumenterede innovative tilgange og international praksis vil indgå i materialet og styrke fortalervirksomhed i nord og gennem partnerne i syd. DFM vil fortsætte sit samarbejdet med Danida vedr. retningslinjer, debatmøder, internationale begivenheder og en afklaring af NGOernes rolle i arbejde med vækst og beskæftigelses i relation til privatsektorudvikling og Civilsamfunds-strategien. DFM vil især søge at bidrage med input til NGO forum gennem en fortsættelse af deres arbejdsgruppe, således at en samlet dialog på policy niveau kan foregå mellem NGO forum og Danida. Dette gælder også CSR og grøn vækst, hvor DFM vil give input til den politiske dialog som 92 gruppen fører med Danida og andre politiske spillere på de områder (se afsnit 3.2). Side 6 af 9

7 nytænkning og innovation (i forhold til temaet såvel som til måden at drive netværk) DFM vil fortsat udvikle nyskabende publikationer, skrevet af forskere og praktikere baseret på konkrete danske cases og international god praksis, da publikationerne har skabt stor interesse blandt medlemmer og er blevet udsendt til hele den europæiske mikrofinans sektor via European Microfinance Platform. Publikationerne vil tage udgangspunkt i uafklarede faglige problemstillinger omkring f.eks. fortalervirksomhed og den markedsbaserede tilgang eller integrering af miljømæssige hensyn i markedsanalyser eller inklusion af særligt udsatte grupper i værdikæder etc. DFM har allerede kontakter til CBS og andre universiteter angående sociale virksomheder, værdikæder og mikrovirksomhed i ulande etc. Samtidig søger DFM konstant at styrke vores forskellige funktionsområder. F.eks. er DFMs manual for arbejde med netværksgrupper udviklet specifikt i relation til DFMs særlige medlemsbehov. Netværksgrupperne har vist sig at være et godt forum, hvor erfarne så vel som begyndere kan afprøve og anvende viden i praksis samt få input til nye ideer, pilotprojekter og innovation. I projektperioden vil DFM arbejde på at styrke grupperne gennem integration af voksenpædagogik og desuden eksperimentere med virtuelle grupper, grupper i syd og direkte rådgivning for at styrke organisatorisk læring. 4.3 Hvorledes formidles netværkets faglige viden og resultater til medlemsorganisationer og andre. Som beskrevet ovenfor vil DFM formidle viden til medlemsorganisationer, interessenter og den bredere befolkning gennem nyhedsbreve, publikationer, debatmøder, virtuelle grupper, fortalervirksomhed i medier etc. 5. Aktiviteter og resultater (max. 1½ side) 5.1 Beskriv kort initiativets hovedaktiviteter for hele perioden og hvordan de forventes at bidrage til de forventede resultater (outcomes), som er beskrevet i ansøgningens Punkt 1: Tema. Resultat 1.1. Styrket kommunikation og videndeling blandt medlemmerne: DFM vil årligt afholde en større konference med en international taler, for at skabe opmærksomhed og forståelse af temaet, metoder og globale tendenser. Hertil kommer 2 årlige åbne fyraftensmøder, for særlige faglige vinkler og tværgående temaer med andre netværk. DFM vil gennem sin hjemmeside, virtuelle grupper og månedlige nyhedsbreve orientere om internationale begivenheder og ny viden, og vil facilitere månedlige netværksgruppemøder, som hjælper medlemmer med at afprøve og anvende viden i praksis samt at få input til nye ideer, pilotprojekter og innovation. 8 Resultat 1.2. Styrket evidensgrundlag: Ud over NGO forums undersøgelse af NGOernes arbejde med vækst og beskæftigelse er den seneste undersøgelse, med fokus på NGOernes arbejde med indkomstskabende aktiviteter fra 1998, hvorefter CISU udarbejdede et sæt regningslinjer. DFM vil derfor årligt udarbejde et sæt case baserede retningslinjer i tæt samarbejde med både CISU og Danida, foruden ledende forskere og praktikere fra ind- og udland. Kortlægningen af de danske erfaringer og cases, dokumentation af innovative tilgange og international praksis vil danne evidensgrundlag for effektiv læring og fortalervirksomhed. I 2013 vil retningslinjerne fokusere på NGOers anvendelse af den markedsbaserede tilgang inden for civilsamfundsstrategiens rammer. Hertil laves et sæt retningslinjer i 2014 for NGO partnerskaber med virksomheder i donorlande. I 2015 laves retningslinjer for NGOernes fortalervirksomhed i relation til grøn og bæredygtig vækst. De 3 undertemaer vil være i fokus i løbet af hele projektperioden, og grøn vækst får plads på en konference allerede i opstarten af initiativet. 9 Resultat 1.3. Styrket kompetence indenfor markedskendskab og forretningsudvikling: Alle 3 sæt retningslinjer vil efterfølgende danne udgangspunkt for et grundlæggende kursus på 3 dage, hvilket har været en stor succes inden for forskellige mikrofinans relaterede temaer. Før, under og efter udarbejdelsen af retningslinjer vil DFM facilitere netværksgrupper for de 3 undertemaer, hvor behov, cases, og særlige interesseområder og vinkler vil blive afklaret, og sikre at retningslinjerne bliver målrettede, anvendelige og relevante. DFM vil tilrette-lægge læringsforløb, hvor opfølgning gennem grupper, peer learning og rådgivning sikrer, at ny læring anvendes i konkrete aktiviteter og projekter samt integreres i medlemmernes strategi og tilgang i det løbende arbejde. DFM vil fortsat anvende internationale ressourcer og eksperter fx. fra syd. 10. Resultat 2.1. Styrket fortalervirksomhed angående grøn og fattigdomsorienteret vækst: DFM vil gå ind i den offentlige debat i medierne, på egen hjemmeside og møder samt i nyhedsbreve for at påvirke og stimulere debatten omkring ansvarlig og bæredygtig vækst. Ikke så meget på policy niveau, men mere direkte mhp. at fattige producenter, som typisk udnyttes på pris, arbejdsforhold og miljøbelastning ikke kommer i klemme i processen. DFM vil arbejde for at NGOer kan fungere som vagthunde og beskyttere, men kan også finde bæredygtige løsninger gennem samarbejde med større virksomheder. DFM vil således både arbejde med fortalervirksomhed i den danske debat, men også søge at styrke medlemsorganisationerne i deres arbejde med Side 7 af 9

8 fortalervirksomhed i syd. DFM har aftalt med 92 gruppen, at vi på det mere overordnede politiske niveau omkring grøn vækst vil give input til 92 gruppens policy dialog med Danida 11. Resultat 2.2. Styrket virksomhedssamarbejde for vækst og beskæftigelse: DFM vil facilitere en netværksgruppe, hvor erfaringer og strategier kan deles mellem aktive og interesserede organisationer. Med udgangspunkt i de praktiske problemstillinger, som netværksgruppen arbejder med, vil DFM facilitere årlige workshops og mindre møder, hvor nye inviteres, og hvor partnerskaber kan starte. DFM vil bygge videre på sit allerede etablerede samarbejde med fx. CSR Forum, DANSIF og andre CSR netværk for herigennem at få adgang til interesserede virksomheder, samtidig med at DFM vil hjælpe NGOer til at navigere i disse sammenhænge så de bedst mulige partnerskaber kan etableres. DFM vil lægge vægt på at NGOernes arbejde med CSR og virksomhedssamarbejde i Danmark kommer til at hænge sammen med NGOernes arbejde med markedsanalyser og værdikæder i syd, således at partnerskaber med danske virksomheder ikke drives frem blot for at få adgang til flere donormidler. DFM vil således søge at fremme partnerskaber, der nedbryder barrierer i værdikæden for målgruppens økonomiske aktiviteter i syd og fremme win-win-win situationer for virksomheden, NGOen og organiserede bønner/iværksættere i syd. DFM vil give input til 92 gruppens policy dialog med Danida på det mere overordnede politiske niveau omkring CSR 12 Resultat 2.3. Styrket dialog med Danida om NGOernes rolle: DFM vil fortsætte samarbejdet med Danida omkring retningslinjer, debatmøder, internationale begivenheder og en afklaring af NGOernes rolle i arbejde med vækst og beskæftigelses under Civilsamfundsstrategien. Rollen er pt. ret uklar for mange NGOer, bla. fordi fortalervirksomhed ofte kun forstås i relation til menneskerettigheder og adgang til offentlige ydelser, og ikke i relation til at samarbejde med lokale virksomheder for forbedrede udviklingsmuligheder for målgruppens virksomheder. DFM vil derfor arbejde for, at NGO Forums arbejdsgruppe for vækst og beskæftigelse samler relevante aktører, forskere og netværk med det formål at gå ind i en aktiv og samlet dialog med Danida og CISU om, hvordan rammerne for civilsamfund og privatsektorudvikling kan fremme vækst og beskæftigelse som defineret i denne ansøgning Beskriv hvordan netværkssamarbejdet og aktiviteter vil blive monitoreret, dokumenteret og evalueret herunder hvordan medlemsorganisationerne inddrages og indgår i mulige refleksionsprocesser Faglige retningslinjer og kurser tilrettelægges med en referencegruppe som giver input til indhold og form. DFM har siden starten af netværksgrupperne i marts 2011 flere gange holdt evalueringer af arbejdet, hvor både form og indhold har været diskuteret med grundlag i DFMs egen guide for netværksgrupperne. DFMs aktiviteter er behovsstyrede baseret på det input koordinator, bestyrelse og referencegrupper løbende får fra medlemmerne. DFM får skriftligt feedback fra deltagerne efter hvert arrangement, hvor deltagerne vurderer form og indhold af aktiviteter. DFMs årsmøde er en refleksionsproces over sidste års aktiviteter og samtidig en workshop for hvilke områder og aktiviteter medlemmerne ønsker for det nye år. DFM vil fortsat, som anbefalet i evalueringen, invitere input fra medlemmer, før aktiviteter og faglige redskaber endelig fastlægges, og en bekræftende høring ang. denne ansøgning vil finde sted inden opstart i DFMs bestyrelse varetager det ledelsesmæssige eftersyn og modtager kvartalsvise aktivitetsrapporter, hvor afholdte og planlagte aktiviteter stilles op ift. oprindelige mål. Bestyrelsen vurderer løbende aktiviteters relevans og kommer selv med forslag til andre aktiviteter fx. baseret på deres kontakter og viden om besøg fra udlandet. Bestyrelsen præsenteres løbende for en budget- og forbrugsoversigt og kassereren mødes separat med koordinator og bogholder i lead organisation for forståelse omkring bilag og godkendte udgifter. Endelig vil der ved periodens afslutning blive foretaget en ekstern evaluering. 5.3 Beskriv hvordan initiativets aktiviteter og forventede resultater/outcomes kan bidrage til at kvaliteten af de deltagende organisationers arbejde i syd højnes. Retningslinjer udvikles på grundlag af deltagernes egne cases fra syd, hvilket sikrer at de principper og redskaber der introduceres i retningslinjerne har en praktisk relevans for arbejdet i syd. Flere af medlemmerne har f.eks. direkte anvendt retningslinjerne om fortalervirksomhed og spare-/lånegrupper i deres projektformuleringer og i udviklingen af deres arbejde med spare-/lånegrupper. DFM vil også arbejde med peer learning og direkte rådgivning i læringsprocessen for at støtte medlemmerne i implementeringen af den læring man har opnået på kurserne og gennem case baserede retningslinjer. Desuden vil en bevidst anvendelse af voksenpædagogisk metode til udvikling af netværksgrupperne, bidrage med en dynamik, der kan skabe forankring og integrere arbejdet i syd. Desuden anvendes googlegroups, hvor danske medarbejdere sammen med partnere og medarbejdere i syd har mulighed for at stille spørgsmål og rejse debat i relation til praktiske Side 8 af 9

9 problemstillinger i felten. Spørgsmål relateret til f.eks. integrering af særligt udsatte grupper i værdikæder kan på denne måde besvares på kryds og tværs af praktikere i nord og syd. Det vil ikke alene styrke konkrete projekter i syd, men også give mulighed for læring i nord. Således vil både involveringen og relationerne til syd blive styrket som anbefalet i evalueringen. 5.4 Hvordan arbejdes med organisationernes rolle som partnerorganisationer til civilsamfundsorganisationer i syd. Hele DFMs arbejde bygger på den forståelse at medlemmerne naturligt har partnere i syd, og derfor lægger DFM vægt på at markedsanalyser skal laves af de lokale partnere i syd, som også må identificere de nødvendige vækstfremmende initiativer, der bør faciliteres. Det er på det grundlag at evt. partnerskaber med danske og andre udenlandske firmer, kan identificeres. Disse partnerskaber kræver stærke lokalkontorer og partnere i syd og det er derfor vigtigt at kontakten, inddragelsen og læringen mellem nord og syd er i top. Udover anvendelsen af virtuelle grupper (googlegroups og LinkedIn) vil DFM få overblik over medlemmernes nøglekontakter hos partnere og på lokalkontorer. Med baggrund i deres faglige arbejde og relationen til medarbejderen i Danmark vil DFM arrangere mindre tematiske grupper baseret på organisationsstørrelse, geografi, fagligt fokus eller erfaring. Grupperne vil få input til, hvordan de bedst kan skabe forum og vil afhængig af sammensætningen kunne tage initiativ til gensidige læringsbesøg i syd, fællesaktiviteter, nord-syd møder, Skypekonferencer etc. 6. Eventuelt yderligere relevante oplysninger vedr. initiativet 7. Bilag Bilagsnr. Bilagstitel: 1 Liste over aktive medlemsorganisationer og deres involvering i planlægning og implementering, finansielle bidrag 2 Liste over medlemmer, der har vist interesse og som forventes at deltage i aktiviteter etc. 3 Budget og finansierings plan (Brug venligst det vedhæftede skema) 4 Resultater og indikatorer (Brug venligst det vedhæftede format) 5 Grafisk præsentation af DFM læringsforløb for dybere organisatorisk forankring i nord og syd 6 Evaluering af Dansk Forum for Mikrofinans ved Lektor, ph.d. Søren Jeppesen, CBS, tilknyttet Centre for Business and Development Studies og Center for Corporate Social Responsibility 7 Arbejdsbeskrivelse og kvalifikationer for koordinator og ressourceperson 8 CV for ressourcepersonen 9 Vedtægter 10 Årsrapporter for Årsrapport for 2011 NGO FORUMs indstillingsudvalg og Stående Udvalg forbeholder sig retten til at rekvirere yderligere information, hvis det findes nødvendigt for den endelige vurdering af ansøgningen. 1 I lighed med definition anvendt på side 5 i rapporten: Vækst og Beskæftigelse, NGO Forum, april Vækst og Beskæftigelse, NGO Forum, 2012, s.6-7; NGO Forum positionspapir om vækst og beskæftigelse, 2012, s DFM Microfinance Guidelines, hvor tre aspekter af arbejdet med mikrofinans understreges: Provision, Promotion, Protection 5 Der henvises til Netværk Navigator på NGO FORUMs hjemmeside: 6 Det er ikke et krav at initiativet beskæftiger sig med alle fire områder et netværk kan vælge at have fokus på enkelte af dem 7 F.eks. DFM og Kønsnet konferencen om køn og mikrofinans med Søren Pind som taler i Se første anbefaling i Vækst og Beskæftigelse, NGO Forum, s. iii 9 Se anden anbefaling i Vækst og Beskæftigelse, NGO Forum, s. iii 10 Se femte anbefaling i Vækst og Beskæftigelse, NGO Forum, s. ix 11 Se tredje anbefaling i Vækst og Beskæftigelse, NGO Forum, s. iii 12 Se fjerde og sjette anbefaling i Vækst og Beskæftigelse, NGO Forum, s. iv og v. 13 Se sjette anbefaling i Vækst og Beskæftigelse, NGO Forum, s. v Side 9 af 9