Fredericia Gymnasium Årsskrift 2012

Transkript

1 Fredericia Gymnasium Årsskrift 2012 Fredericia Gymnasium Nørrebrogade Fredericia Telefon Fax Lærerværelse: (Den enkelte lærers -adresse findes på skolens hjemmeside) Tryk og design: ProPrint Navervej Fredericia Tel Fax: info@pro-print.dk ProPrint. Tlf info@pro-print.dk.

2 Redaktion Maria Petersen Kenneth Lynn-Pedersen Ulrik Hofman Bøegh Tryk og design: ProPrint Navervej Fredericia Tel Fax: info@pro-print.dk Et år præget af et usædvanligt højt aktivitetsniveau Mediehjulet drejer finanskrise, truende statsbankerot i Grækenland, overenskomst med reallønsfald i Danmark, trepartsforhandlinger, skattereform, ungdomsarbejdsløshed, manglende praktikpladser... Krisen betyder noget for os alle, ikke mindst for de unge. Rundt om i hele Europa er ungdomsarbejdsløsheden stigende. De unge har altid været og er fortsat en udsat gruppe i krisetider. De er jo på vej ind i uddannelsessystemet og ud på et arbejdsmarked, som de endnu ikke kender, og som de møder med begrænsede erfaringer. Derfor er de ekstra sårbare. For en række af de unge betyder det på det personlige plan en rådvildhed og en personlig usikkerhed. En del af dem stiller i dag fundamentale spørgsmål som: Hvor er der plads til mig?, Er der nogle, der har brug for mig? Mange instanser, mange uddannelsesinstitutioner forener i disse år kræfterne for at sikre, at de unge får en uddannelse og på den måde sikres de bedste betingelser for en personlig udvikling og et kommende arbejdsliv. Det går den rigtige vej, men der er stadig meget langt til at opfylde målsætningen, at 95 % af samtlige unge får en ungdomsuddannelse. Meget tyder på, at der er behov for at finde frem til nye uddannelsestilbud for at sikre, at vi får de sidste med. Krisen sætter også sine spor på Fredericia Gymnasium. Der er for mig ingen tvivl om, at den stærkt forøgede tilgang til FG de seneste år også bør ses som en reaktion på den usikkerhed og rådvildhed, der hersker blandt nogle unge og deres forældre. Tilbuddet om en gymnasieuddannelse eller en hf-uddannelse fremstår her som det sikre valg. I august 2011 optog FG 400 unge i 1.g og 1.hf. En hel ungdomsårgang i Fredericia Kommune er på ca. 650 unge! Det nærmer sig 60 %, når der tages højde for, at der også kommer nogle få elever fra Vestfyn og fra Børkop. I februar 2007 var der 613 elever på FG efter sommerferien i 2012 er vi knap 1000 elever. Krisen har været medvirkende til en vækst på FG i elever, i ansatte, i nye bygninger etc. Men de mange nye ele- ver giver også anledning til, at vi som skole grundigt må overveje, hvorledes vi takler denne vækst. Fortsætter vi derudad som altid: solid faglighed, gode resultater og fortsat udvikling af de gode sociale fællesskaber? Svaret må være et klart ja, men også med en tilføjelse om, at det ikke gør det alene. Det er helt afgørende, at vi også sætter en ny udviklingsdagsorden, der tager højde for, at en ny stor gruppe unge er på vej ind i de gymnasiale uddannelser. Det forgangne skoleår er et godt eksempel på, at vi søger at gå på to ben. Fredericia Gymnasium har i mange år haft som mål at være det gode og attraktive lærested, hvor eleverne gennem en udfordrende og udbytterig undervisning sikres både viden og studiekompetence samtidig med, at vi gør meget ud af at sikre et godt socialt fællesskab. Det er det ene ben! I forhold til det faglige, den udbytterige undervisning, har vi i 2011/12 haft et særligt fokus på det skriftlige arbejde. For eleverne fylder det skriftlige arbejde uhyre meget. Mange sene aftener tages i brug, nogle gange nattetimerne med, for at færdiggøre morgendagens afleveringer. Også de mange store opgaver og projekter er en stor udfordring. Den nye Skrivemetro tjener her som en hjælp for både elever og lærere. Der er generelt mange positive tilbagemeldinger, og der er stor interesse for projektet rundt i landet. Skoleåret har også været karakteristisk ved, at der er afviklet mange faglige projekter med de videregående uddannelser med SDU, med professionshøjskolerne og med Erhvervsakademi Lillebælt. Et andet fokus er det gode sociale fællesskab. Skoleåret har været præget af mange sociale aktiviteter, ofte på tværs af årgange og uddannelse. Nævnes skal bl.a. den stort opsatte musical med 130 medvirkende og 2000 tilskuere, afviklingen af en demokratidag, hvor eleverne bl.a. besluttede, at de ville arrangere en stor FG musikfestival, en stigende opbakning til lektiecaféen (Maieuteket), Fed Sved to gange om ugen, en række store sportsturneringer etc. Både elever og ansatte har ydet en stor indsats. Det er meget karakteristisk, at skoleåret er året, hvor skolen reelt er taget i brug om eftermiddagen. Der er ofte elever på skolen både kl og om aftenen. Det andet ben er udviklingsdagsordenen. Centralt i skoleåret har stået en udviklingsdagsorden, der især har haft fokus på, at vi i dag er en skole, der rekrutterer meget bredt. Vi har derfor i det forgangne år arbejdet meget målrettet med fastholdelse og fravær. Udgangspunktet har her været, at det bedste argument for at fastholde unge i uddannelsen er, at undervisningen er så spændende og afvekslende, at de ikke vil undvære den. 4-5 store projekter er fortsat under udvikling. Mange lærere har gennem året arbejdet med pædagogisk IT. Målet er bl.a. her at få nogle af de nye elevgrupper i tale, når der arbejdes med pod- og vodcast i sprogundervisningen, med programmet Garage Band i musikundervisningen, med nye typer sprogprogrammer etc. Et andet projekt har været et lærerprojekt, hvor kolleger i tremandsgrupper superviserer efter at have overværet en kollegas undervisning. Der har været et helt særligt fokus på den anerkendende klasserumsledelse. Hertil kommer et projekt om Cooperative Learning, en særlig måde at aktivere de unge i undervisningen, samt et projekt, der skal give de unge, der har vanskeligt ved de store opgaver, en bedre og mere præcis vejledning, når de store opgaver skal skrives. Hele denne udviklingsdagsorden, der har været støttet af Region Syddanmark, vil også stå centralt de kommende år, og løbende vil de to udviklingsspor de to ben gensidigt inspirere hinanden. Et skoleår er gået på to ben. Det har været et år præget af et usædvanligt højt aktivitetsniveau både fagligt og socialt. Der har været plads til både fordybelsen og alt det sjove. Tak til alle for indsatsen. Poul Erik Madsen, Rektor

3 4 Indhold Et pueris palmae 5 Leder... 2 Kunsten skal ses på FG! At dirigere med nøgler Samarbejde mellem FG og Erhvervsakademi Lillebælt Indhold... 4 En aften alene på FG Kun for en kortere årrække Katastrofer - Årsager og konsekvenser. 31 Skoleåret, der gik... 6 Med 2.M på turné Er der en tyskerklub på FG? Mit Fredericia Spectacular Spectacular Noget om udveksling FG Musikfestival Bygningerne under forandring Næste station: FG Impressions of Denmark Skolebesøg i Libanon Fredericia Gymnasiums Venner... 35

4 Skoleåret, der gik I skoleåret er alt det sædvanlige sket, men alligevel har intet været som før 6 7 Tidens forløb på en skole er på en gang cyklisk og lineær. På den ene side sker det samme hvert år: Nye elever kommer til. Undervisningen kværner frem mod målet. Karaktererne bliver givet. Ferierne og helligdagene kommer med samme uafvendelighed og modtages med samme glæde som altid. Eksamen oprinder med glæder og skuffelser, men ender altid med lettelse, når den er overstået. Og til sidst sættes de hvide huer på afgangseleverne, inden de sendes ud i verden som forhåbentligt studieegnede, dannede, engagerede og humørfyldte unge. Den samme trummerum: Der sås og høstes, rundt og rundt igen, og skolen tager en tur mere den cykliske tid. På den anden side er tiden på en skole lineær og præget af udvikling og det unikke ved netop denne tid, denne årgang, disse elever og dette års begivenheder: Det er forskellige mennesker, der oplever skolen fra år til år. Omgivelserne ændrer sig, og på skolen foregår hvert år en masse ting, som aldrig er foregået før. Skolen forandres, er ikke til at kende igen, udviklingen kværner den lineære tid. I skoleåret er alt det sædvanlige sket, men alligevel har intet været som før. 15. august var det første skoledag for ca. 400 elever på Fredericia Gymnasium. Det er det højeste antal nogensinde. Næsten 90 nye hf ere og ca. 310 nye stx ere blev modtaget af de gamle elever til den traditionsrige og venligt drillende modtagelse med forhindringsbane, fest, underholdning samt håndtryk og velkomst fra rektor. De mange elever er også grunden til, at Fredericia Gymnasium bygningsmæssigt udvider i disse år. I august blev spaden sat i jorden til en renovering og udvidelse af idrætsfaciliteterne. I september var der folketingsvalg, og små mennesker kom til Fredericia Gymnasium for at sætte deres kryds. Det var en festlig dag for demokratiet, som også blev markeret både i og uden for undervisningen med særlige forløb, vælgermøder osv. I september blev der også tid til noget helt andet end politik, da der for alle 1.g ere var Street Art-dag: En strikket træstamme, tegneserieøjne på toilettet, et hul i loftet repareret med Lego og en have på parkeringspladsen var bare nogle af de sjove Street Art-værker, skolens elever og lærere kunne møde i september, da billedkunstundervisningen rykkede ud af lokale A18 og invaderede gymnasiet og byen med små kunstneriske oplevelser og overraskelser, som der stod på skolens hjemmeside. I oktober var der plads til undervisningens trygge kværnen. Udover en række udlandsekskursioner, en ef- terårsferie, og at Fredericia Gymnasiums elevproducerede Post-it-kunst landede i den kulturradikale Politiken, så blev der bare gået solidt i skole og det er jo godt. November bød på Operation Dagsværk, hvor Fredericia Gymnasiums elever gav en arbejdsdag til Peru og igen i år kom ud med et flot resultat. Lidt senere på måneden var der det årlige skolebal, hvor hovedattraktionen var de gallaklædte afgangselevers lancieropvisning i den nyrenoverede hal. Det er altid en flot oplevelse at deltage i byens største fest. I december glædede vi os ud over det almindelige juleri dagligt over morgennissernes oplagte show i kantinen. December bød også på et 25 års jubilæum for skolens udveksling med gymnasier fra den tyske by Herford. Over 800 danske og tyske elever har gennem årene besøgt hinandens

5 8 9 skoler og byer og knyttet venskaber. Det er et samarbejde, vi er stolte af. Det var i januar, at det ikke længere kunne skjules, at noget særligt var under opsejling. Skolen svingede og dansede af alle mulige former for kreativitet noget spectacular var på trapperne Spectacular blev netop februar, som blev skudt i gang af en fejende flot musical med deltagelse af ca. 150 af skolens elever. Over tre aftener og en generalprøve oplevede flere end 2000 mennesker musicalen Spectacular, Spectacular, der havde den parisiske natklub Moulin Rouge som omdrejningspunkt for handlingen. Succesen var enorm, og ordene fra de lokale aviser siger vist det hele i det her tilfælde Fredericia Dagblad: Fredericia Gymnasiums udgave er intet mindre end imponerende. Rammerne er storslåede. [ ] Kostumerne er virkelighedstro, koreografien i sangene sidder lige i øjet, og så er der skuespillerne. De har øvet i ca. tre måneder. Vidste man ikke bedre, så kunne det sagtens have været professionelle skuespillere. Som det hedder i bekendtgørelserne for såvel stx som hf, så gælder det, at skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Som et supplement til den daglige demokratiske dannelse blev der for alle FG-elever sat ekstra fokus på forskellige aspekter af fænomenet demokrati på demokratidagen den 6. marts Det var en flot dag, hvor skolen sprudlede af debat og oplæg om demokrati. Marts er også måneden, der omfatter rejseugen, hvor FG havde repræsentanter i lande som Tyskland, Spanien, Grækenland, USA, Belgien og Italien. Alle nåede heldigvis hjem, inden skolen markerede rektors 60 års fødselsdag sidst på måneden. I april indviede skolen sine nye idrætsfaciliteter. Nogle dele af nybyggeriet var taget i brug allerede, men med ny springgrav, nyt fitnesslokale, renoverede omklædningsfaciliteter samt en ny multihal med plads til både idræt, drama og arrangementer er FG godt rustet til sved på panden og kultur mange år fremover. Dette var første etape i en periode med meget byggeri, for mens indvielsen af idræt stod på, larmede byggemaskinerne i naturvidenskabsfløjen, som renoveres og udbygges, ligesom de første streger var blevet slået til en udvidelse af skolen for enden af C-fløjen. På alle måder er FG blevet en stor skole, hvor der efter sommerferien 2012 vil være mere end 1000 elever i vores inspirerende flotte rammer. I skrivende stund er det maj. Maj måned begyndte med en udløber af demokratidagen i marts. Eleverne besluttede på denne dag, at Fredericia Gymnasium skulle have sin egen musikfestival og det skal jeg love for, at vi fik. Efter ca. to måneders intens planlægning med op mod facebookbrugere, der fulgte begivenheden, mundede det ud i en flot festival på eftermiddagen og aftenen før store bededag i høj solskin på plænen bag hallen. Lokale bands sammen med vinderne af P3 s talentpris, Ulige Numre, gjorde festivalen til en kunstnerisk og social begivenhed. I morgen fejrer afgangsklasserne sidste skoledag og kommer udklædte som en markering af, at skolen ikke længere for dem er den samme, som den har været. Det er en skole, de er ved at sige farvel til. Inden de helt forlader os, har vi dog en række regnskaber at gøre op ved de grønne borde, huerne skal sættes på hovederne, og til sidst skal vognene med hujende studenter køre Fredericia tynd. Langt størstedelen af gymnasiets begivenheder foregår i timerne og i det daglige skolearbejde. I dette overblik har fokus været et andet: et hurtigt og subjektivt tilfældigt gennemløb af skoleåret En masse begivenheder er glemt. Begivenheder, som har betydet meget for enkeltelever eller klasser. Men en ting er sikker: Næste skoleår bliver lige så trivielt unik og kværnende diskontinuert som dette. Vi glæder os allerede! Niels Hjølund, vicerektor

6 10 Spectacular Spectacular og en sand fornøjelse 11 var titlen på årets musicalperformance på Fredericia Gymnasium. Det var en bittersød kærlighedshistorie med en slutning, der på den ene side var ganske ulykkelig og på den anden side viste, at en tragisk skæbne også kan være begyndelsen på noget nyt. Som princippet omkring musicalopsætninger på gymnasiet foreskriver, lå der et kæmpe arbejde fra både elever og lærere bag forestillingen. Men det kom imidlertid mest fra elevernes side, for på opførelsesaftnerne var målet fra lærernes side, at de udelukkende ville sidde nede bagved og se på. Det er et elevprojekt, ikke et lærerprojekt, og de involverede elever tog i høj grad ansvaret for, at det blev så fin en forestilling, at mange kom igen flere gange. Musik, dans, skuespil, sminke, kostumer, lys og PR alle grupper var stort set selvkørende, og oveni at de involverede lærere var særdeles stolte af deres poder, var de elever, der var inde at se det som publikum, i endnu højere grad stolte af deres klassekammerater. Jeg mødte Mia fra 3.f, der stolt udbrød: Hold kæft, jeg tudede til sidst, og jeg kommer igen i morgen og ser det og så skal jeg have dvd en, så alle, der ikke har været inde at se det, kan få det tværet ind, at de virkelig er gået glip af noget (snøft). Selve forestillingen tog udgangspunkt i et glædeshus i et miljø, der var inspireret af århundredeskiftets Paris, med stikord som Toulouse Lautrec, Moulin Rouge og tidens ånd. Det var et ønske, at publikum skulle have en helhedsoplevelse, og derfor var også B-fløjen, som fungerede som entré til hallen, pyntet fint op med rød dæmpet belysning, bar og letlevende damer, der bød sig til hele vejen ned igennem fløjen. Statisterne, der spillede letlevende damer, var så gode til det, at en kollega, der havde taget sin 9-årige søn og dennes kammerat med, efter at have gået den meget spændende tur ned mellem alle damerne, oplevede at få spørgsmålet: Mor, mor, mor må vi godt tage en tur mere? fra to storgrinende ungersvende. Skuespillet var i top, dansen var effektfuld, lyden var i vinkel, musikken var i særklasse og alt det uden for scenen, som publikum ikke opdager, spillede som en akkordeon på Montmartre Det var en sand fornøjelse. Claus Hjørringgaard

7 Næste station: FG Jeg kom en dag for skade at fortælle en af min søns klassekammeraters mor, at det ikke er sikkert, at hendes barnepige, der går i 3.g, skal til skriftlig eksamen i dansk. Det var en meget chokeret mor, der efterfølgende reflekterede over tidernes generelle forfald og niveausænkning i uddannelsessektoren. For når ikke engang den danske stil er hellig, hvad er så? Pointen er imidlertid en anden, og det faglige mål er større. Naturligvis vil vi stadig gerne lære elever og kursister i stx og hf at skrive, men de skal i højere grad lære at skrive i alle deres fag. Derfor er elevtiden (den tid, eleverne får til at skrive derhjemme) fra ministeriel side blevet fordelt mere ligeligt på flere fag og danskfagets skriftlighed er dermed i højere grad kommet på linje med de andre fags skriftlige dimension. Det giver god mening, at eleverne skal lære at skrive i de fag, hvor de rent konkret skal bruge skriftligheden. Alle ligheder til trods, skriver man ret beset ikke helt på samme måde, når man skal forklare et matematisk bevis, som når man skal analysere en engelsk tekst. Det at kunne skrive godt er også at kunne skrive ind i en given kontekst. Det største indhold i det skriftlige arbejde er altså som det altid har været fagligt, men der er også elementer af skriveudviklingen, der går på tværs af fag: at blive bedre til at skrive i afsnit og danne en rød tråd, at lave henvisninger og litteraturliste osv. Det er eksempelvis ikke hensigtsmæssigt, at vi i alle fag forsøger at lære eleverne eller kursisterne det samme, med små variationer, hver gang de skal skrive en større opgave. Det kræver samarbejde fra lærernes side og fornemmelse for kontinuitet hos alle. For om muligt at reducere kompleksiteten for såvel elever/kursister som lærere har vi på Fredericia Gymnasium udviklet en skrivemetro som et sted, hvor trådene for skriftligheden samles. Målet er, at kontinuiteten i det faglige og overfaglige arbejde med skriftligheden bliver tydeliggjort, så eleverne/kursisterne bliver bedre til at formulere sig på skrift. I år har været første år med skrivemetroen, og den er i første omgang blevet implementeret i 1.g. I skrivende stund evalueres med udvalgte lærere og elever fra 1.g, der har arbejdet med metroen som platform i år, med henblik på at gøre de enkelte redskaber i metroen endnu mere funktionelle, inden det næste år kører løs med nye 1.g ere og som noget nyt: 1.hf ere. Vi håber, at skrivemetroen kan være med til at skabe den sammenhæng i det skriftlige arbejde, der kan gøre bekymringen hos min søns klassekammerats mor til skamme. Ulrik Hofman Bøegh

8 14 Kunsten skal ses på FG! 15 Hvad sker der lige her? Det er da dér, jeg plejer at parkere! God kunst kan få os til at undres. Et godt kunstværk kan vække eksistentielle tanker og få os til at diskutere. Måske får vi et godt grin eller bliver forargede. Måske får vi en æstetisk oplevelse på en ellers kedelig regnvejrsdag. Ligesom en god bog eller en fysikopgave er måder at erkende verden på, er billedkunst en anden måde at forholde sig til det sted, hvor man nu engang er. At undre sig, at diskutere med andre og at blive klogere på verden og sig selv er jo kernen i at uddanne sig. Derfor er kunsten vigtig på Fredericia Gymnasium. Billederne i denne lille artikel er eksempler fra en dag i september i dette skoleår, hvor alle 1.g erne arbejdede med Street Art. Gadekunsten arbejder netop med det sted, hvor man nu er, og får den tilfældige betragter til at undre sig og forholde sig anderledes til dagligdagens rutiner og færdigstrikkede holdninger. Til inspiration havde skolen fået gadekunstneren Nikolaj Juhler til at komme og fortælle om kunstformen og inspirere på dagen. Skolen har også haft stor fornøjelse af to huskunstnere dette skoleår: Lone Bank og Tanja Rau, som har inspireret eleverne med deres skulptur- og installationskunst. Mødet med de professionelle kunstnere og deres kunst giver eleverne inspiration til deres egne øvelser, men også en forståelse for, hvad kvalitet er, og hvad en kreativ proces kan være. Det er også viden, man kan anvende i andre sammenhænge. Skolens kunstudvalg arbejder også i det daglige på, at eleverne møder kunsten som en del af en flot skole. Malerier, skulpturer og plakater i klasselokaler og i fællesarealer er med til at gøre skolen hyggelig og smuk. Vores håb er, at der engang imellem er et par elever eller lærere, der har tid til at stoppe op og undre sig eller grine sammen. Jaana Calonius Kreth

9 Med 2.m 16 En aften alene på FG på turné 17 Da vi startede i 1.f, var det med en klump i halsen. En klump, der voksede frem af nervøsiteten over at møde alle de mange nye mennesker. Vi var en klasse med mange personligheder og mange forskellige typer. Hånden nåede ikke langt op i de første lektioner. Tænk nu, hvis man formulerede ordene forkert eller sagde noget, der var helt hen i vejret. Det var en helt ny og spændende start på Fredericia Gymnasium, og nervøsiteten var nok meget naturlig for de 30 forskellige teenagere. Men så kom vendepunktet: En aften alene på FG. Klassen skulle bruge en aften sammen på gymnasiet. Det blev en god og inspirerende aften med masser af vægt på det sociale samarbejde. En aften med god mad, som vi selv skulle lave. Dette skulle dog foregå med den ene hånd bundet sammen med en anden 1.f ers hånd. Det var en meget social og grænseoverskridende opgave, som der kom en masse sjov ud af. Da vi blev sat til at skrælle gulerødder, stege kød eller skære salat, skulle der virkelig bruges ekstra hjerneceller for at få samarbejdet til at virke. Og det fungerede alle tiders, når man først havde fundet rytmen, og havde grinet af de første 5 gulerødder, der røg på gulvet. Ud over madlavningsøvelsen var der også en quiz med præmie, skattejagt og masser af hygge, guf og sodavand. De fælles udfordrende opgaver, vi skulle kæmpe med, gav nogle gode snakke hen over bordet med lækker mad. Forløbet igennem aftenen var fantastisk. Vi fik grinet og lært hinanden at kende. Det var helt sikkert også en start til at få nye, rigtig gode venner. Det var en dejlig aften med klar vægt på det sociale. En aften, der skulle hjælpe til at skabe et godt samarbejde i 1.g og fremover. Denne Aften alene på FG er virkelig en rigtig god måde at lære hinanden at kende på, udover det faglige. Man glemmer nervøsiteten og bliver mere åben i klassen efter sådan en aften. Hvis vi skulle lave en konklusion på denne aften: Væk med klumpen (i halsen) og op med hånden! 1.f Maverne var stadig ved at fordøje morgenmadens tørre, sukrede, sydlandske morgenbrød, da vi mødtes kl. 9 på drengenes værelse. Forud var gået en intensiv oprydning og udluftning, så vi kunne være 24 mennesker fordelt på fire senge og seks stemmer. Dagen skal skydes ordentligt i gang. Andre klasser rejser med deres idrætslærer, og rygtet vil vide, at det inkluderer løbetur om morgenen. Når man rejser med musiklæreren derimod, begynder dagen med morgensang. Fordeling af såvel lærere som elever i stemmegrupper, indstudering af stemmer på den medbragte melodica, samklang, velklang senere på ugen, da stemmerne sad lidt bedre. Det gjorde de ikke denne morgen, men det kom de til. En halv time, måske tre kvarter, senere var vi klar til at indtage Rom, og ja: Vi så om ikke alt så en hel del af det, der hører sig til, når man er i den evige stad ; vi hørte en nørdet jazzkoncert med Brad Mehldau trio, og de fleste så voksne mænd i trikot jonglere, kaste sig rundt i tove og lave show i Cirque du Soleil. Det mest mindeværdige ved netop denne studietur var dog for mig at høre 2.m synge Somebody That I Used to Know på forskellige hotelværelser til morgensang. Da vi vendte de slidte skosnuder hjemad efter fantastiske forårsdage i solbeskinnede Rom, var det da også fantastisk at kunne optræde med eleverne på en miniturné: i lufthavnen i Rom, i lufthavnen i Hamborg og sidst, men ikke mindst, trætte på parkeringspladsen ved FG foran stolte forældre. Ulrik Hofman Bøegh

10 18 Noget om udveksling Impressions of Denmark 19 Frygten for, at hun ikke kunne lide mig, var nok det, der sad hårdest i mig, inden jeg skulle møde min udvekslingsstudent for første gang. Tanken om at skulle være sammen med en person i en hel uge, som dybest set ikke bryder sig om en, er ikke ligefrem tiltrækkende. Heldigvis forholdt det sig sådan, at min tyske udvekslingsstudent fra Wittenberg, Sophia Aust, bestemt faldt i min smag forstået på den måde, at vi allerede fra dag ét fungerede sammen; så godt, som man nu kan med en person, man kun kender fra cyberspace. Her tænker jeg på Facebook, og i en udvekslingssituation er Facebook en god ting her er nemlig en fantastisk mulighed for at gøre sit hjemmearbejde grundigt. Her kan man, på en passende afstand og selv for generte sjæle, finde ud af en masse om den person, som man snart skal dele hus med. Når vedkommende så endelig kommer, finder man hurtigt ud af, hvem man har med at gøre. I mit tilfælde var hun heldigvis lige så åbensindet, som man kunne håbe, så der blev ingen pinlig tavshed! Skal jeg give et god råd med på vejen til dem, som muligvis er så heldige at få oplevelser med en udvekslingsstudent, så er åbenhed i de fleste tilfælde nøglen til en god uge. Det er ikke dermed sagt, at man skal krænge sjælen ud første aften, men man skal være åben overfor de emner, som han eller hun bringer på banen. Man må jo gå ud fra, at en udvekslingsstudent er lidt som en bi han/hun er mere bange for dig, end du er for ham/hende. Når det så er sagt, så er hele udvekslingen selvfølgelig en udfordring, men jeg kan kun anbefale andre at tage udfordringen op, for i sidste ende er det det hele værd. Man står med en helt ny følelse af, hvordan et venskab kan være, og desuden er det for mit vedkommende en bonus i tyskfaget, at jeg nu har en ekspert til at hjælpe mig med lektierne! Simone Kristensen, 1.k Die sechs Nächte, sieben Tage in Dänemark waren nicht nur eine wunderbare Möglichkeit, meine englischen Sprachkenntnisse zu festigen, sondern auch ein glücklicher Zufall, so eine offenherzige Kultur und so viele freundliche Menschen kennenlernen zu dürfen. Ich fühlte mich wie zu Hause. Nur war alles spannender und interessanter, als es für mich jemals in Deutschland erschien. So viel Hightech in den Schulen, in den Häusern allgemein. Es ist eine ganz neue Erfahrung zu sehen, wie alle Schüler mit ihren Notebooks, ipad s oder ähnlichem im Unterricht sitzen, mitschreiben, aufpassen und sogar was lernen. Das wäre so ziemlich unmöglich in Deutschland, wir würden uns zu sehr ablenken, denk ich. Es ergaben sich so viele Gelegenheiten, neue Kontakte und Freundschaften zu knüpfen, und vor allem meine persönliche Lieblingssprache Englisch voll auszuleben. Das gute ist, dass wir alles fortsetzen können, nicht nur im September, wenn die dänischen Schüler unsere Schule und Deutschland besuchen, sondern auch in fernerer Zukunft. Klingt vielleicht komisch, aber ich glaube daran. Ich denke einfach, dass dieser Austausch für mich und die anderen ein Glückstreffer war und das, was wir alles erleben durften, werden wir so schnell nicht vergessen. Sophia Aust, Luther-Melanchton Gymnasium Wittenberg Foto: hundertwasserschule.de

11 Foto: billetlugen.dk 20 At dirigere med nøgler 21 Kun for en kortere årrække I bekendtgørelsen for musik står der, at musikundervisningen skal etablere kontakt til det øvrige musikliv. Det er et krav, man som musiklærer kan have et lidt ambivalent forhold til. Flere kender til de udfordringer, der kan ligge i forberedelserne af en sådan kulturel kontakt: Først at skulle finde et egnet arrangement for de kræsne elever, dernæst at skulle finde et egnet tidspunkt i skema, kalender og familielogistikken, bestille bus og til sidst, men absolut ikke mindst overbevise eleverne om, at de SKAL have fri fra arbejde, fordi de faktisk SKAL med også selvom de ikke får fravær! For ikke at tale om det at få samlet pengene ind fra de fattige elever, der ikke gerne slipper deres lommevarme SU-penge og da slet ikke for at betale for en KLASSISK koncert. Men heldigvis bliver optakten oftest afløst at en hel anden og meget mere positiv stemning, når eleverne først er placeret i bussen, dørene er lukket og forenden rettet mod bestemmelsesstedet. Sådan var det også for ekskursionen med årets B-niveau-musikhold. Det var en ekskursion til Aarhus, hvor vi først skulle besøge Det Jyske Musikkonservatorium og lære noget om det at dirigere. Senere skulle vi høre en koncert med Aarhus Symfoniorkester og nærstudere en dirigent på arbejde og, ikke mindst, lade ørerne fyldes af klassisk musik. Første stop blev konservatoriets Kammermusiksal, hvor Carsten Seyer-Hansen, der til hverdag underviser konservatoriestuderende i direktion og ensembleledelse, mødte os og med ham fik vi også et særligt møde med hans nøglebundt. Hvad har nøgler så med direktion at gøre? Sikkert et spørgsmål mange kunne stille sig selv, og helt sikkert også et spørgsmål eleverne i første omgang havde svært ved at finde svar på. Men svaret fandt de, idet de indledningsvis blev bedt om at gribe de nøgler, der med forskellige forberedende og ikke-forberedende impulser blev kastet til dem. Konklusionen stod hurtigt klar: Skal du have nogen til at gribe noget, må du forberede kastet, så du tydeligt viser, hvornår du vil slippe nøglerne dvs. du skal give en tydelig impuls samt have tydelig øjenkontakt med din modtager. Det er to helt grundlæggende ting i mange boldspil og i direktionen af musik! Måske var eleverne en smule forbeholdne til at begynde med, men snart blev der i bedste fodboldstil skrålet med på Der er et yndigt land, mens alle elever koncentreret forsøgte at slå taktskemaer med begge hænder på samme tid. Efterhånden som flere fik styr på hænderne og blod på tanden, fik vi adskillige unge dirigenter på dirigentpodiet et ret fantastisk syn at være vidne til. Næste stop var Symfonisk Sal i Musikhuset, hvor overskriften for aftenens koncert lød: Med slagtøj i centrum, Jeg startede her på skolen for 41 år siden, præcis den 1. august Min tanke var, at jeg ville være i Fredericia i nogle få år og så tilbage til København. Årsagen til min ansøgning var en helt formidabel mangel på gymnasielærere på dette tidspunkt, som gjorde, at man ikke kunne få faste stillinger i København eller Århus, fordi undervisningsministeriet prøvede at presse folk ud i provinsen. En af gymnasiets matematiklærere fx, Kjeld Christensen, var blevet ansat af rektor Lund et par år før. Da Lund hørte, at Kjelds kone, Bente, også havde matematik, ansatte han hende lynhurtigt. Lund blev derfor kaldt til København til en enorm skideballe hos ministeriets magtfulde direktør, Sigurd Højby. Denne måtte dog acceptere Lunds ret til at ansætte Bente. Selv ville jeg gerne til Fredericia, fordi skolens rektor Erik Lund var en kendt og med rette højt estimeret skolemand og kulturpersonlighed. Men jeg havde åbenbart også søgt Odense Katedralskole, for da jeg havde været borte i nogle dage sidst på foråret 1971, efter at min ansættelse i Fredericia var gået i orden, lå der et telegram til mig i min lejlighed i København, om jeg ville ringe hurtigst muligt til rektor for Odense Katedralskole. Det gjorde jeg så og undskyldte, at jeg ikke havde svaret før på grund af bortrejse. Rektor sagde, at det var i orden og fortalte mig, at han allerede havde ansat mig. Jeg forhørte mig så om, hvilke klasser han havde tiltænkt mig. Jeg holdt afgørelsen hen, nu hvor jeg åbenbart var ansat på begge skoler. Men så kom et lidt hvast brev fra undervisningsministeriet, hvor de bad mig hurtigst muligt finde ud af, hvor jeg var ansat. Det blev så Fredericia på grund af Lund og et mere interessant skema. De to byer Odense og Fredericia indgik ikke i overvejelserne. Jeg kendte ingen af dem, og det skulle nok også kun være for en kortere årrække. Jeg blev noget overrasket, da man så også søgte en ny rektor i Fredericia. Lund ville på pension, og rektor blev Carl Jørgensen. Hvis jeg skulle beskrive skolen under de to rektorer, der fulgte efter Lund, var skolen i Jørgensens tid præget af, at der længe ikke var sket større reformer. Skolen mindede på mange punkter om det gymnasium, jeg selv havde gået i (Birkerød Statsskole). Det var også en tid, hvor vi lærere havde megen frihed og i vidt omfang kunne gøre, som vi selv ville. I Poul Erik Madsens tid er skolen i langt højere grad præget af mange og store reformer vedrørende både indhold og ledelse, og den er vokset meget voldsomt. Den er nok også strammere styret. Samarbejdet lærerne imellem er også øget stærkt. I 70-erne var skolen meget anderledes. Den lå jo også et andet sted, nemlig på 6. Julivej, og så var den meget mindre. Hele skolens lærerpersonale med ægtefæller (ordet partner hørte dengang vist udelukkende til i erhvervslivet) kunne være i én bus, når vi en dag om efteråret drog på lærerudflugt, medens biologiog geografilærer Hans Behrndt Andersen fortalte på en meget fascinerende måde om, hvad det var, vi så. Skolen var mindre, lærerpersonalet var anderledes. Der var nok et skræk-

12 22 Men hvorfor blive her og ikke søge tilbage til København efter veloverstået værnepligt? Er der en tyskerklub på FG? 23 keligt akademikersnobberi. Bassisten Erik Moseholm har fortalt om foragten for musiklærer Thomsen, som havde en ikke-akademisk baggrund. Der var nok også en vis foragt over for Jørgen P., fordi han i sin fritid drev en danseskole. Men i hvert fald var kollegerne ret konservative, også politisk. Senere skulle de blive meget venstresnoede. Jeg kan huske Poul Rasmussens kvaler med at overbevise lærerkollegiet om, at indførelsen af en samfundsfaglig klasse ikke ville føre til det totale anarki og revolution. (Poul var den første lærer i samfundsfag, og er nu rektor for Virum Gymnasium) Hvordan var eleverne? Nok mere autoritetstro og lydige. Til trods for ungdomsoprør gjorde de fleste, som lærerne sagde, de skulle. Og manglende afleveringer af skriftligt arbejde var i det hele taget ukendt. Ungdomsoprøret gik nok i høj grad uden om Fredericia. I 1.a, som jeg startede med i 1971, gik pigerne med langt uredt hår og røg pibe. Men de lugtede ikke. Dette sidste kunne være afgørende, for ægte hippier kunne ikke lide vand og sæbe. Under et besøg på Christiania på dette tidspunkt fik jeg at vide, at jeg måske nok i påklædning kunne ligne en Christianit, men da jeg ikke lugtede, så boede jeg der nok heller ikke. Elevsammensætningen var i social henseende bred. Det kan bevidnes, for i mine to første årsskrifter stod familieoverhovedets stilling efter elevnavnet. Hvorfor, er jeg ikke helt sikker på. Jeg kendte et par af lærerne på forhånd. Leif Petersen, Ole Hjølund og jeg havde boet på Nordisk Kollegium nogenlunde samtidig. Leif havde skrevet til kollegiet, at Fredericia var en skrækkelig kedsommelig by. Han havde ikke andet at lave end at køre op og ned ad Danmarksgade i sin Morgan sportsvogn. Men hvorfor blive her og ikke søge tilbage til København efter veloverstået værnepligt? Kollegerne var gode. Jeg kunne som helhed godt lide dem, og skolen var rar og tiltalende. Jeg kunne godt lide eleverne. De var søde og charmerende og, sammenlignet med hovedstadens elever, flittige. Kolleger og andre har fortalt om de endeløse forhandlinger, man har skullet og stadig skal igennem med elever i Århus og København, for at overbevise dem om, at lektien til næste gang eller halvårsplanen ikke er helt håbløs. Også hos os var der mange afstemninger om, hvad man skulle vælge af værk eller periode. Men sammenlignet med de to store byer er vores elever lette at have at gøre med. Jeg tror også, at de når resultater, som storbyens unge ikke altid når i samme grad. Og de lærer at bestille noget. Mange af dem flytter i dag i højere grad til storbyen, og det er godt nok, for det er selvfølgelig der, at de indflydelsesrige stillinger findes. Jeg er også kommet til at foretrække de unges sprog her i byen, især hvis jeg sammenligner med mine nevøer og niecers sprog i Hørsholm og Rungsted. Hvis jeg skulle flytte tilbage til København, skulle det nok være til en lejlighed på eller omkring Kongens Nytorv, men i så tilfælde er Hvedevænget i Fredericia nok at foretrække på en lektorløn. København ligger altså heller ikke så langt væk 1 ½ time med tog. Ikke lang tid, når man tænker på, at mange af mine nuværende kolleger pendler hver dag fra både Odense og Århus. Jørgen Møller Svaret til Dem er ja, kære læser. Det har der sådan set været hele det forløbne skoleår, og det vil der også være næste skoleår. Ja, hvem ved - måske er tysker-klubben, Germanus, kommet for at blive! Ideen om en studiekreds med fokus på alt-hvad-der-har-med-tyskland-at-gøre har nogle år på bagen, men først for godt et år siden tog lektor Skov (Tommy Skov, red.) og undertegnede sig endelig sammen og søsatte dette projekt, som er båret af en lidenskabelig interesse for vores gode nabo en interesse, som vi ønsker at dele med ligesindede. Germanus er for alle på FG gode tyskkundskaber er ikke en forudsætning endsige et krav! Den daglige ledelse af Germanus varetages af stifterne samt en elevgruppe bestående af Birgil Nørgaard Madsen (2.a), Mette Taarn Pedersen (2.j), Camille Borup Hansen (2.r), Lasse Strüwing Hansen (1.k) og Christian Hvidbjerg Djurhus (1.j). Skoleåret har budt på mange opgaver og udfordringer: Facebook-side, arrangementer, konkurrencer, planlægning, PR og meget andet. Eleverne er gået til sagen på en engageret og professionel måde, og de har alle stor andel i, at skoleårets to Germanus-arrangementer forløb yderst tilfredsstillende. Germanus åbnede officielt den 8. november 2011 med et foredrag af den tyske journalist Marc-Christoph Wagner, som indsigtsfuldt og levende tegnede et billede af Danmark og danskerne set med tyske øjne. Vi forbigår grænsesagen i tavshed de fleste har alligevel glemt den og konstaterer, at vi er gode nok på bunden. Skoleårets andet Germanus-arrangement den 28. februar stod i finanskrisens tegn. Markedsanalytikeren Mads Kofoed fra Saxobank fortalte om hovedtrækkene ved tysk økonomi set i forhold til dansk og europæisk økonomi. Der blev lyttet godt efter på siddetrappen, da Mads Kofoed redegjorde for den tyske økonomis styrke, og ingen var efterfølgende i tvivl om Tysklands betydning for Europas økonomi vel? Men ak, der er alligevel grænser for den tyske formåen, for ifølge Hr. Kofoed kan Tyskland poste nok så mange gode euro i grækerne det nytter ikke noget alligevel. Grækenland vil kollapse på et tidspunkt. Her 2 ½ måned senere er vi tilbøjelige til at give ham ret. Der skal ikke røbes ret meget om Germanus-arrangementerne i det kommende skoleår, men et par ledetråde kan vi godt give: øl og biler. Vidste du, kære læser vi er blevet dus at Germanus er latin og betyder tysker? I gamle dage hed mangt et mandfolk Germanus, som fx undertegnedes oldefar, Hermann Germanus Schütze. Han var soldat i den kejserlige tyske hær under 1. Verdenskrig, og det siges om den gode Germanus, at han kæmpede som en sand Hermann fik du den? Nikolaj Schütze

13 et eksperiment med demokrati på Fredericia Gymnasium 24 FG Musikfestival 2012 Det blev en mindeværdig aften på gymnasiet, da elever fra Kolding Gymnasium og byens bigband afholdt fælleskoncert med vores elever. Man kunne denne aften også høre egne kompositioner fra B-niveauholdet i musik samt 3MU i forklædning som Beatles og Kashmir. Det spørgsmål, vi forud for projektet stillede os selv, var, om ikke synergieffekten mellem musikerne fra bigbandet og gymnasiernes sangere og musikere kunne skabe noget, som ingen af parterne ville kunne gøre selv. Det lykkedes. Vi havde på forhånd indkøbt bigbandarrangementerne fra de sidste to års X-faktor Big Band-aftener, og i disse numre blev de forskellige medspillere virkelig til et hold. Big Bandets mange blæsere trompetister, basunister og saxofonister spillede sammen med en velspillende rytmegruppe sam- mensat af elever fra 3MU på Fredericia Gymnasium, imens forskellige solister gav deres bud på de nyere pop-klassikere. Bag solisterne stod et stort velsyngende kor af elever fra begge gymnasier til at bakke dem op. Koret var i flere af numrene i fokus og formåede blandt andet at løfte arven efter Britney Spears og Frank Sinatra. oprindeligt er gjort berømte af sangere som Ella Fitzgerald, stadig er musikalsk relevante også for gymnasieelever i Eleverne var denne aften med til at vise, at musik kan fungere på tværs af musikalske præferencer, geografi og alder. Ulrik Hofman Bøegh Enkelte af solisterne havde valgt at kaste sig ud i Big Bandets standardrepertoire af jazzklassikere og gav os beviset på, at de ældre numre, der 25

14 26 Skolebesøg i Libanon I november måned var vi to lærere, der drog til Libanon for at gøre vores til at udvikle gymnasiets internationale profil. Gennem samtaler med danske kontakter i Beirut og møde med den danske ambassadør skaffede vi os den første indsigt i Libanons særlige historie og situation. Efterfølgende havde vi et spændende ophold i det nordlige Libanon, hvor vi besøgte Bakhoun Public School. Her mødte vi en økonomisk trængt skole med et engageret personale. Eksempelvis imponerede mødet med engelsklæreren, Minerva, der var opvokset i Liberia, men var vendt tilbage til Libanon med ønsket om at hjælpe med opbygningen og udviklingen af landet. Hendes engelskundervisning, hvor eleverne selvstændigt skulle arbejde med deres personlige identitet og værdier, virkede imponerende nærværende og fængende. Rejsen til Libanon udspringer af et ministerielt initiativ med navnet Global Skolepartnerskab. Formålet med dette er at styrke den globale dimension i undervisningen gennem partnerskab mellem danske skoler og skoler i udviklingslande. Hensigten er at styrke elevernes forståelse for det globale samfund, de er en del af, og deres engagement i det. Libanon har været igennem en meget blodig borgerkrig fra , hvor kristne og muslimer har bekæmpet hinanden, men hvor også interne opgør blandt kristne og muslimer har medført et dødstal på i alt ca Borgerkrigen blev afsluttet med en forsoningsaftale, hvor magtfordelingen blev låst fast for at sikre de forskellige religiøse grupperinger i landet. I parlamentet blev der tildelt faste pladser til de forskellige religiøse grupper. På samme måde blev der indgået en fast aftale om fordelingen 27

15 Denne form for demokrati betragtes som en nødvendighed for at bevare freden 28 Samarbejde mellem FG og Erhvervsakademi Lillebælt 29 af landets vigtigste embeder (Præsident, regeringsleder, ministre, hærleder etc.). I vores og i vore elevers øjne er dette meget udemokratisk. Vores lidt kritiske tilgang til det libanesiske demokrati faldt imidlertid ikke i god jord hos vores libanesiske samarbejdspartnere, hvor denne form for demokrati betragtes som en nødvendighed for at bevare freden. Fire gymnasier i Danmark har deltaget i dette projekt og har haft kontakt til fire forskellige skoler i Libanon. Vores partnerskabsskole blev en folkeskole i det nordlige Libanon, hvor vores elever har samarbejdet med den ældste årgang på skolen. På Fredericia Gymnasium har tre klasser arbejdet med video-præsentationer af henholdsvis dansk identitet, det danske demokrati og den danske velfærdsstat. Disse er efterfølgende sendt til Libanon. Det er emner, der indgår som kernestof i historiefaget. Og ud over det store arbejde med at formulere sig på engelsk, har udfordringen også været at formulere og forklare disse emner for unge, der ikke kender til Danmark og vores historie. I februar måned havde vi på Fredericia Gymnasium besøg af skolelederen fra Bakhoun Public School. Hun fulgte her en del undervisning og mødte elever, lærere og ledelse. Vores velholdte skole og elevrådets arbejde med planlægning af en demokratidag var noget af det, der gjorde størst indtryk på hende. Hun planlagde at igangsætte elevrådsarbejde hjemme i Libanon. Hun fik ligeledes to dage på Egumvejens Skole, hvor hun kunne opleve undervisning og organisering af en skole, der i forhold til elevernes alder svarede mere til hendes egen. Projektet er i øjeblikket ved at blive evalueret af alle deltagere. Fra vores side har vi oplevet et stort udbytte i form af ny indsigt i samfundsforhold og demokratisering i et mellemøstligt land. Men skal vi udvikle skolepartnerskab, elevsamarbejde og et eventuelt udvekslingsprojekt, er det nødvendig for os at skabe kontakt til et gymnasium i Libanon, hvor eleverne har samme alder som vores elever. Med den nuværende borgerkrigslignende tilstand i Syrien er det nordlige Libanon også blevet påvirket med uro og flygtninge. Ved vores afrejse var vore familier lidt utrygge ved projektet, men i Libanon oplevede vi kun gæstfrihed og imødekommenhed. Christina Spanggaard og Peter Knudsen Et led i det store udviklingsarbejde, Fredericia Gymnasium i disse år er involveret i, har overskriften Uddannelse med perspektiv. Grundlæggende gælder det om, at flere unge mennesker bliver bevidste om de videreuddannelsesmuligheder, region Syd tilbyder efter endt studenter-/hfeksamen, og at eleverne/kursisterne også derfor kan se ideen i at færdiggøre deres ungdomsuddannelse. I hf-regi har skolen i adskillige år sammen med Rosborg Gymnasium og Kolding Gymnasium haft et obligatorisk uddannelsespraktikforløb placeret i 1.hf, hvor kursisterne har gennemgået et særligt tilrettelagt praktikforløb på en videregående uddannelse i regionen efter eget valg. 13 uddannelser er med i ordningen, spændende fra Maskinmesterskolen over pædagog/lærerseminarium til bioanalytiker- og radiografuddannelsen. Målet er ikke, at den enkelte kursist skal falde for den valgte uddannelse, men at de får en fornemmelse af, hvordan det er at være studerende på en videregående uddannelse. Ofte er der fra kursistside en vis skepsis ved forløbet inden opholdet, men stemningen vender, og mange kursister udtrykker efterfølgende stor tilfreds med tiltaget. Indtil nu har der ikke været samme mulighed for gymnasieklasserne, men som et af udviklingsforsøgene har der været mulighed for at etablere en anden form for samarbejde mellem FG, Studievalg Syd og en videregående uddannelsesinstitution omkring bevidstgørelse om fremtidige uddannelses- og erhvervsmuligheder. I modsætning til hf-praktikken er der tale om en samlet klasse, der i forlængelse af den daglige undervisning i faget inddrager problemstillinger/arbejdsmetoder mv. fra en videregående uddannelse i et kort koncentreret forløb, der også involverer undervisere og studerende fra den pågældende uddannelse. Første klasse, der prøvede dette, var 2.l. I forlængelse af undervisningen i historie, dansk og samfundsfag afviklede de en camp den marts 2012 i samarbejde med Erhvervsakademiet Lillebælt. Eleverne skulle løse en konkret opgave under vejledning af studerende fra akademiet. Fredericia Teater stillede opgaven, som eleverne fik præsenteret ved et besøg på teateret torsdag morgen. Teateret ville gerne vide, hvad deres kundegrundlag er, samt hvordan Fredericias borgere opfatter teateret. Eleverne fik dernæst en introduktion til kildesøgning/materialeindsamling og bearbejdning ved personale og studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælts markedsføringsuddannelse, inden de i tre grupper under ledelse af en studerende fra akade-

16 Katastrofer årsager og konsekvenser 30 miet gik i gang med at løse opgaven. Nogle grupper udarbejdede elektroniske spørgeskemaer, som blev tilsendt tilskuere ved teaterets seneste egenproduktion Edges, en forestilling, 2.l s elever selv havde haft mulighed for at se. Andre grupper blev sendt rundt i Fredericia med forskellige spørgeskemaer til interviewundersøgelser. Ud på eftermiddagen samledes alle for at høre om en færdiguddannet markedsføringsøkonoms erfaringer med uddannelsen og efterfølgende job. Det gjorde indtryk, da han fortalte, at han på sin første arbejdsdag hos Lego blev sendt til New York for at lave en markedsundersøgelse. 2.l arbejdede flittigt til 22-tiden, hvor en idrætslektion fulgte. Hallen blev fyldt med diverse redskaber, der kunne bruges som skjul, to hold blev etableret, skydekugler runddelt, lyset slukket og så er der altså rimelig mørkt i hallen kl den 1. marts og så gik den vilde jagt. 2.l s samfundsfags- og dansklærer deltog naturligvis også og hurtigt havde de to lærere opfattelsen af, at det blev til skyd din lærer, men de kunne dog også give igen Fredag fortsatte arbejdet fra morgenstunden og efter fremstilling af præsentationsmateriale og øvning i fremlæggelse, kunne det færdige resultat først på eftermiddagen præsenteres for Fredericia Teaters direktør, Søren Møller, der måske fik noget at overveje ud fra de indsamlede data med henblik på teaterets fremtidige markedsføring og branding. Han kvitterede for klassens arbejde ved at invitere alle campdeltagere til forpremiere på teaterets musical The Last Five Years, som havde premiere den 8. marts. Der er ingen tvivl om, at der var tale om en anderledes og mere intens form for undervisning, 2.l var igennem de ca. 31 timer, projektet strakte sig over og at de og mange andre på skolen blev klar over, at Erhvervsakademiet Lillebælt kan tilbyde nogle spændende videreuddannelsesmuligheder. Udviklingsforsøget fortsætter i skoleåret , hvor andre klasser får mulighed for at afprøve campmodellen, og på længere sigt kan det tænkes, at det bliver en almindelig praksis, at nogle klasser indgår i et samarbejde med en videregående uddannelsesinstitution som led i studieretningens profil. Morten Mikkelsen I slutningen af 3.g skal man udarbejde en AT-synopsis med udgangspunkt i årets emne. Her skal man vise, at man selv kan fremstille en overordnet problemformulering på forskellige taksonomiske niveauer. Endvidere skal man vise, at man kan bruge de forskellige fakulteters metoder. I år hed emnet Katastrofer årsager og konsekvenser, og man skulle belyse emnet fra to forskellige områder, og her valgte jeg det naturvidenskabelige og det humanistiske område. Derefter valgte jeg en specifik sag, tsunamien ved Sumatra i 2004, hvor jeg først undersøgte, hvordan en tsunami opstår og hvilke naturmæssige følger, denne tsunami havde. Her har jeg brugt en naturvidenskabelig metode til at belyse tsunamiens opståen og dens effekt. Tsunamien er også brugt som litterært materiale i Ib Michaels forfatterskab, hvor han i en artikel giver en øjenvidneskildring af katastrofens omfang. I 2009 genbruger han denne oplevelse som udgangspunkt for sin roman Vilde engle. Jeg har derefter sammenstilet den naturvidenskabelige forklaring med den litterære skildring. Endelig har jeg så prøvet på at vurdere, hvordan fremtidige katastrofer af denne natur og omfang kan undgås. Når man står overfor en opgave af denne karakter, er man i første omgang på delvis bar bund, men så har man jo alligevel en vis viden om emnet, og man kan finde megen nyttig viden og inspiration i det medfølgende ressourcerum. Det kræver lidt tid at sætte sig ind i dette, men når man først har fået sporet sig ind på et emne, er det vigtigt at få indhentet viden om ens sag. Det svære er at sortere i materialet og at begrænse sig i forhold til opgavens problemstilling. AT kan til tider være noget uoverskuelig, og i 1.g kan det være svært at forholde sig til det. I 3.g giver AT dog mere mening, og det kan være spændende og interessant at belyse en sag fra flere sider. Marie Mathilde Klinge Billund, 3.k 31

17 For mit vedkommende er Fredericia det sted, jeg helst vil bo 32 Mit Fredericia 33 Fredericia er ikke min fødeby, og jeg er ikke født indenfor voldene, så jeg bliver aldrig rigtig fredericianer. På trods af dette betragter jeg dog mig selv som fredericianer og Fredericia som min hjemby. Jeg flyttede først til Fredericia som 18-årig, hvor jeg begyndte på hf på Fredericia Gymnasium. Det var også her, jeg begyndte med at løbe i den lokale atletikklub, FAK 63. Det blev starten på et liv med idræt, som har været med til at forme mig til den person, jeg er i dag. Efter tre år flyttede jeg til Århus for at læse biologi på Århus Universitet. Jeg var på dette tidspunkt overbevist om, at jeg aldrig skulle tilbage til Fredericia for at bo. Sidst i studietiden mødte jeg dog Hanne (ligeledes fra Fredericia), som jeg i dag er gift med. Da vi skulle have vores søn, Andreas, valgte vi at flytte tilbage til Fredericia. Forældre og svigerforældre i relation til børnepasning vægter højt for småbørnsforældre. Efter studietiden fik både Hanne og jeg fast job i Middelfart Hanne på stx og jeg selv på htx. Det var derfor oplagt at blive boende i Fredericia. Vores datter, Sophia, blev født i 1997, og i 2001 købte vi en gammel murermestervilla på 6. Julivej, som har været vores hjem lige siden. I 1991 var Fredericia Triatlon Team startet op, og jeg meldte mig ind i klubben fra begyndelsen. Klubben har gennem sit virke som arrangør af internationale stævner med flere EM og VM i både duatlon og triatlon været med til at sætte Fredericia på landkortet som sportsby og triatlonby nr. 1 i Danmark. Jeg var gennem mange år kørende træner for klubbens elitegruppe og deltog også selv i flere af de store stævner. Det var en fantastisk oplevelse at være med i disse på hjemmebane. Bare tanken om svømmestarten i et Lillebælt, hvor morgensolen spejler sig i en blikstille havoverflade, og voldene er fyldt med tilskuere, kan stadig give mig gåsehud. Under sådanne konkurrencer gennemgår man store dele af ens følelsesregister så som forventning, overskud, træthed, smerte og glæde. Jeg er den dag i dag stadig træner i klubben, hvor jeg bruger en del tid på at træne klubbens meget talentfulde ungdoms-/juniorgruppe. Udover dette er jeg siden 2008 ansat i organisationen Fredericia Eliteidræt som cheftræner for talentudviklingscenteret. Det er et projekt, hvor unge idrætstalenter træner sammen på tværs af idrætsgrene (aktuelt 14 forskellige). Det er fantastisk at arbejde med unge, topmotiverede mennesker, som brænder for deres idræt. I august 2011 startede jeg på mit nuværende job på Fredericia Gymnasium. Det er et jobskifte, som jeg er meget glad for, og som kan siges at slutte ringen fra ungdomsuddannelse til arbejdsplads. Udover at være en by med fine sportsfaciliteter og et godt sted at arbejde, byder Fredericia også på en enestående natur med skov, hav og strand samt et flot voldanlæg. Det sidste nyder jeg flere gange hver dag, når jeg lufter vores hund. For mit vedkommende er Fredericia således det sted, jeg helst vil bo, en by hvor familieliv, arbejdsliv og fritidsinteresser kan forenes på bedste vis. Boris Bjulver På vej til mål ved DM på ½ Ironman 2006 i Fredericia (foto Michael Westermann)

18 Husk at melde dig ind Bygningerne under 34 forandring Fredericia Gymnasiums Venner 35 At have håndværkere på gymnasiet er efterhånden ved at være det sædvanlige. Da vi 2008 havde afsluttet den store udbygning med nyt fællesområde, stort videncenter, lærerværelse, kantine og administration samt renovering af i alt 4000 m2, troede vi, at der ville blive mere stille på skolen færre boremaskiner, mindre banken og mindre byggestøv. De mange nye ansøgere til Fredericia Gymnasium har imidlertid sat en anden dagsorden. I april 2012 blev vi færdige med den store renovering og udbygning af idrætshal, omklædningsfaciliteter, multihal og fitnesslokale. Anledningen var, at der ikke længere var plads i den store hal til de mange hold i idræt. Vi valgte at foretage den helt store investering i vore idrætsfaciliteter bl.a. ud fra tanken om, at det på en skole er et fantastisk gode at have det fysiske med. Det handler ikke blot om hoved, men også om krop. Det er en fornøjelse at komme over i hallen og overvære elever svævende over den nye springgrav eller elever, der tonser derudad i fitness-lokalet. Når lys- og lydforholdene er endelig på plads, giver multihallen også helt nye muligheder til drama. Et stort tilskud på 4.8 mio. kr. fra undervisningsministeriet satte i 2011 gang i en større udbygning og en renovering af naturfagsfløjen. Indtil videre har de daglige brugere kun mærket ulemperne ved byggeriet amputerede fagsamlinger og almindelig larm fra byggepladsen, men faciliteterne til de eksperimentelle fag bliver rigtig gode. Vi glæder os til efter sommerferien, hvor hele fløjen står klar. Og endelig arkitekterne er i fuld gang med tegningerne til udvidelsen af en af undervisningsfløjene. Der mangler klasselokaler! Poul Erik Madsen, rektor Foreningen Fredericia Gymnasiums Venner blev stiftet i Foreningens formål er bl.a. at støtte enkelte elevers deltagelse i studierejser og ekskursioner. FGV forestår desuden afholdelse af gl. elevers fest, så gamle elever kan bevare forbindelsen til kammerater og skole. Foreningen driver herudover kantinen på Fredericia Gymnasium. Reformerne for nogle år siden har bevirket, at langt flere elever får mulighed for at komme på ekskursion mindst én gang i deres gymnasie/hf-forløb. Dette betyder imidlertid også, at der har været et stigende behov for støtte fra FGV, da det er helt afgørende for afholdelsen af ekskursioner, at hele klassen deltager, bl.a. fordi stoffet fra ekskursionerne ofte indgår i eksamenspensum. Skolen undersøger nøje, om de elever, der søger tilskud, virkelig har behov for det, da vi lægger vægt på, at pengene bliver fordelt retfærdigt. Bestyrelsen består af skolens rektor, to medarbejderrepræsentanter samt en elevrepræsentant. Det er rektor, der endeligt afgør, hvem der skal modtage støtte. FGV har også den funktion, at gamle elever kan bevare forbindelsen til skolen ved at være medlem af FGV. De får FGV s årsskrift tilsendt elektronisk hvert år (kræver opdateret ) og vil få besked om jubilarfester og fest for gamle elever. Vi vil gerne opfordre alle forældre til at melde sig ind i foreningen. Kontingentet er kr. 50 årligt, ikke noget stort beløb, men vi håber på, at et rimeligt kontingent er medvirkende til at mange vil støtte foreningen. Indbetales kr. 100 dækker det medlemskab i 3 år (200 kr. i 10 år og 400 kr. i 25 år). Alle kan melde sig ind ved blot at indbetale kontingent til reg.nr konto nr (husk at anføre navn, adresse og evt. ) Men indmeldelse foregår lettest administrativt for os ved, at man går ind på skolens hjemmeside: - elever - gamle elever - indmeldelse (brug gerne elevens navn, så er det let at fortsætte medlemskab efter eksamen). Dernæst betaling til ovenstående konto (husk at anføre navn og ). Med venlig hilsen Bestyrelsenruntist iuribusae nossit faccus venecto te net litinvendae nobis doluptatem as acerspiet estrum, sint dolore inture dolupiet exerchil mos aligenis debitat aut dolut reseditio. Turit experfersped quo in pelent moluptas consed ut volorei umquia si destior epedicae et voles dunt odi nem esti quat ratempore poreperi beario. Riti res pel eatur ma nonetus simpossit ipsae lant aut et pel mos et ra porest la quia conseque si sendanti reperup tatusdae corem. Neque doluptate sitemposant este volor modignis aut eossit, nim rehenditem vellit, nihillorem non perferferum hiliquid ut dolupta testem voluptas que soluptat apicietur, nihil molup-