Synlighed i medie- Tsunamien. Aalborg Universitet, 6. semester kommunikation, gruppe 17, vejleder: Christian Andersen

Transkript

1 Synlighed i medie- Tsunamien Aalborg Universitet, 6. semester kommunikation, gruppe 17, vejleder: Christian Andersen

2

3 Midt i turbulensen er kodeordet synlighed. Er man ikke synlig, bliver man revet med af informationsbølgen og forsvinder. [Christian Have, 2004: 17]

4

5 Titelblad Synlighed i medie-tsunamien Vejleder: Christian Andersen Aalborg Universitet Humanistisk Informatik - kommunikation 6. semester Afleveringsdato: 19. maj 2010 Rapportens omfang: anslag = 39,968 sider Udarbejdet af gruppe 17: Anna Katrine Mathiassen Mikkel Borg Olesen

6

7 De første ord... moubl mst Vi vil gerne benytte dette forord til at takke dem, som har haft indflydelse på tilblivelsen af dette projekt. Først og fremmest stor tak til vores vejleder Christian Andersen, som har leveret kompetent rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af dette projekt. Derudover vil vi gerne rette en særlig tak til vores rekvirent moublomst events - uden dem havde dette projekt ikke været muligt at udarbejde. Note: Fodnoter findes i slutningen af hvert afsnit. God læselyst!

8

9 Indholdsfortegnelse moubl mst Ansvarsliste 85 En verden af medier 13 Litteraturliste 89 Præsentation af rekvirent 17 Projektstruktur 23 Kampagneplatform 27 Briefing 28 Kampagnestrategi 29 Handlingsplan 31 Hvad ønsker moublomst events? 37 Hvor er de nu? 37 Hvorhen? 38 Hvem? 39 Hvilket medie? 41 Problemformulering 42 Hvad mener målgruppen? 47 Teoretisk forståelseramme 47 Hvorfor? 51 Hvorfor? 52 Hvad? 55 Hvordan? 57 Den kreative proces 63 Overvejelser om produkt 63 Det færdige produkt 65 Konklusion 73 Visuel identitet 79 Appendiks 95 Branding 95 Projektstruktur 101 Tilrettelæggelse af information 105 Videnskabelige overvejelser 115 Anthony Giddens 119 Pierre Bourdieu 123 Brochure 127 Bilag 1: 131 Bilag 2: 133 Bilag 3: 133 Bilag 4: 138 Bilag 5: 139 Bilag 5a: 139 Bilag 5b: 140 Bilag 5c: 141 Bilag 5d: 142 Bilag Bilag Synopsis 147

10

11 En verden af medier

12

13 moubl forbundet med udviklingen af medierne, hvor nye mst tendenser hele tiden dukker op. En af de store grunde til denne udvikling af medierne skal ses i lyset af den teknologiske udvikling, som medfører og giver lov til nye former for kommunikation blandt andet den medieformidlede kommunikation. Denne form for kommunikation danner grundlaget for dettes semesters temaramme, som er: Medier og medieformidlet kommunikation fra organisationer. En verden af medier Tsunami kaldes den gigantiske flodbølge, der sættes i gang af et jordskælv eller et meteornedslag. Bølgen starter tusinder af kilometer borte, og man aner ikke, at den er på vej, før den pludselig nærmer sig ens kyst og med sine 30 meter høje vandmasser vælter ind over én som en syndflod. Den kan i princippet ramme hvor som helst og er livstruende for de mennesker, der rives med af den. Enkelte kan anskue den som en mulighed for det ultimative surftrip men det er en farlig sport, der kræver viden, balance og sikkerhed, hvis man vil undgå at blive knust. (Have, 2004: 17) Dette citat af Christian Have 1 beskriver hans måde at anskue det gigantiske informationshav, som vi er blevet en del af i dagens samfund. Vi lever i et samfund, som er under konstant forandring, men vi er måske ikke opmærksomme på, at samfundet ændrer sig, før det er sket. Vi bliver ramt af konstante mediebølger alle vegne, og vi skal kunne tage stilling, og forstå vi skal kunne det hele. Hele samfundsordenen er ved at forandres i takt med, at informationssamfundet skabes, videreudvikles og langsomt er ved at tage over for industrisamfundet. 2 Denne udvikling af samfundet er stærkt Den medieformidlede kommunikation, hvor budskabet transporteres igennem en kanal (mediet) åbner for nye muligheder, hvilket samtidig hænger sammen med nye udfordringer. Vi er pludselig online hele tiden, og vi kan ikke som tidligere trække stikket ud. Vi er havnet i en stor tsunami af information, hvor vi som individer bliver ramt af den ene mediebølge efter den anden. I takt med udviklingen optrappes kampen om opmærksomhed. Virksomheder kæmper for at få netop deres produkt til at fremstå unikt, da dette er nødvendigt, for at det skal lykkes dem at fange modtagerens opmærksomhed og differentiere sig fra deres konkurrenter. Som følge af den stigende informationsstrøm frasorterer modtageren nemlig i højere grad end tidligere information, der synes uvæsentlig, og derfor er det afsenderens store opgave, eller nærmere udfordring, at indfange og fastholde modtagerens interesse (Sepstrup, 2006: 223). Opmærksomhedskrigen, som man kan kalde den, er en nødvendighed, for uden opmærksomhed kan virksomheder ikke eksistere. Men vi tager også selv del i denne opmærksomhedskrig, hvor vi kæmper for andres opmærksomhed, fordi flere og moubl m 13 flere på en eller anden måde behøver andres opmærksomhed, eller gøre opmærksom på sig selv. Dette kan blandt andet ses i udviklin-

14 gen af sociale netværkssider, hvor eksempelvis facebook og twitter kan nævnes. Teknologien spiller som tidligere nævnt en stor rolle i denne opmærksomhedskrig, da virksomhederne finder på flere måder at nå deres forbrugere på. Virksomhederne kæmper om vores opmærksomhed i forsøget på at sælge deres vare, og vi er derfor nødsaget til at vælge og vælge fra, hvad vi synes, der er interessant, uinteressant og hvad vi har behov for. Vi bliver således nødt til at vælge noget fra, da vi ikke kan rumme al denne information som medierne sender ud. Dette betyder, at der må kæmpes om den samme ting, vores opmærksomhed, for hvis vi ikke kender et produkt, så eksisterer det vel ikke i vores verden? Det er netop her, at vi som kommunikatører har vores opgave, da vi skal formå at gøre forbrugeren opmærksom på afsenders produkt. Men hvilken betydning har det for os som kommunikatører? Hvad skal vi gøre for ikke at blive sorteret fra? Hvordan sikrer vi, at vores budskaber får nogens opmærksomhed? Grundet denne stadigt voksende tsunami af medier midt i en opmærksomhedskrig, er der netop flere og flere medier, der drukner i tsunamien og ikke får den opmærksomhed, de har brug for i forsøget på at overleve tsunamien og opmærksomhedskrigen. Det er kun de stærkeste surfere og krigere, der overlever - det er dem, der skiller sig ud og fanger din og vores opmærksomhed. (Have, 2004: 11) I denne store informations-tsunami handler det, som Have her beskriver, om synlighed. Have lægger vægt på de problemstillinger, som vi ligeledes er blevet præsenteret for på indeværende semester. Det at afsenderens budskab bliver transporteret igennem et medie, og at afsenderen ikke er i fysisk kontakt med modtageren, gør det endnu sværere at påvirke denne. Det er derfor vigtigt, at afsenderen gør op med modtagerens forventninger til budskabet, og formår at tænke modtageren ind i budskabets form og indhold. Der er ikke længere plads til det almindelige eller til de stille eksistenser. Kunsten i dag er at lave noget nyt, opsigtsvækkende og ekstraordinært. Det kan virke som svære odds, men det er en nødvendighed, hvis man ikke vil drukne i den store informations-tsunami. Man kan endvidere sige, at synlighed er eksistens, og hvis ikke man accepterer dette, så risikerer man at miste både sin identitet og sin eksistens. Det er således blevet en afgørende faktor i det 21. århundrede at skabe synlighed om sig selv og sine budskaber, hvis man vil overleve i det offentlige rum (Have, 2004: 18). Man kan ligeledes henlede tanken på Herbert Spencer 3, som udsagde sætningen survival of the fittest om, at det er de stærkeste, der overlever. 4 De stærkeste er dem, som opnår at få forbrugernes opmærksomhed, og derved overlever. l mst 14 Den ene medie-tsunami efter den anden vælter ind over os, og opgaven for mig og mine kolleger er at kende deres luner og i heldigste fald udnytte deres masse og energier på en konstruktiv måde. Midt i turbulensen er kodeordet synlighed. Er man ikke synlig, bliver man revet med af informationsbølgen og forsvinder. I den medieformidlede kommunikation er det derfor vigtigt, at man fokuserer på modtageropfattelsen. Vi skal som afsendere således tænke på at gøre opmærksomme på os selv, og fange modtagerens opmærksomhed, og fastholde denne, så vi ikke blot drukner og svinder hen.

15 6. semester skiller sig ud fra de foregående semestre, da der på dette semester er fremsat et krav om, at der i projektet ligeledes skal indlejres en udarbejdelse af et praktisk medieprodukt. Temarammen (se bilag 1) lægger således op til, at vi skal kombinere de lærte teoretiske og analytiske overvejelser med løsningen af en praktisk opgave, eventuelt i samarbejde med en rekvirent. På dette semester har vi fulgt en række kurser, som har givet os viden om, hvad vi som kommunikatører skal tage stilling til i et sådant samarbejde, og hvad der skal tages højde for i forhold til den medieformidlede kommunikation. I henhold til temarammen skal den medieformidlede kommunikation ses i et organisationsperspektiv, hvorfor der er yderligere forhold, der gør sig gældende og må medtænkes i planlægningen af informationsarbejdet. Organisationens eksterne kommunikation skal modsvare dens værdigrundlag, identitet og kultur. Det, som organisationen siger udadtil, og det som den står for indadtil, skal helst stemme overens. I forhold til den medieformidlede kommunikation er det vigtigt at have et fokus på såvel afsenderen som modtageren og gøre sig refleksioner om disse. Det er derfor ikke nok blot at have en god ide vi skal således også have en viden omkring og en forståelse for modtageren. Denne viden skal danne grundlaget for de valg, vi nu engang træffer i forsøget på at overleve tsunamien og opmærksomhedskrigen. Vi har derfor i kurset modtageren i medieformidlet kommunikation haft modtagerens medieforbrug i fokus, hvor vi har fokuseret på modtageres brug af medier og medietekster. For at kommunikere effektivt med medier skal medieteksten tale med relevans og mening til de moubl rette modtagere. Dette kursus har tillært os nogle mst hjælpemidler til mest hensigtsmæssigt at kommunikere til forskellige modtagere. Vi er bl.a. blevet introduceret til receptionsteori/analyse, meningsskabelse, livsstils- og segmentanalyse samt emotionelle, kognitive og semiotiske processer i eksponering og modtagelse af medieindhold og i dannelse af effekt. I temarammen er der ligeledes et krav om, at vi skal have fokus på den eksterne dimension i en organisations kommunikation. Vi har derfor i kurset Medier og virksomhedskommunikation: afsenderen i ekstern organisationskommunikation fået et indblik i analyse af kommunikationsproblemer i en organisations interne og eksterne medieformidlede kommunikation. Der har i kurset været fokus på de sammenhænge, der er mellem identitet, profil og image, som skabes i kraft af intern og ekstern kommunikation i forskellige typer organisationer. Vi er således blevet lært, at det er vigtigt at identificere, hvilken type organisation vi arbejder med, så organisationens kommunikation stemmer overens med organisationens tillagte værdier. Vi har fået undervisning i at anskue kommunikationsforholdet fra et afsendersynspunkt, så vi kan oparbejde den viden, en afsender skal have om medier, tekster og modtagere for at kunne skabe velfungerende organisationskommunikation internt såvel som eksternt. For at kunne skabe velfungerende kommunikation har vi i kurset Analyse af indhold og budskab i mediernes kommunikation fået udbygget vores analytiske evner i forhold til mediebudskabers form moubl m 15 og indhold. Kurset har lagt vægt på at gøre vores analytiske kompetencer inden for tekstanalyse bedre begrebet tekstanalyse dækker her over både verbale, visuelle og auditive betydningsenheder.

16 Kurset ligger i forlængelse af tekst- og billedanalytiske kurser tidligere på kommunikationsuddannelsen, men det retter sig specifikt mod den medieformidlede kommunikation. Dette har lært os, at der skal ligge velovervejede og analyseret begrundelser bag udformningen af medieformidlet kommunikation så vi ikke blot træffer valg ud fra vores egen overbevisning. I kurset Audiovisuelle og digitale medier som kommunikationsredskab har vi ligeledes lært, at træffe velovervejede og begrundede beslutninger for valg af medie. I kurset har vi set på nogle af de mangfoldige anvendelsessammenhænge medierne giver og på den indholdsmæssige og udtryksmæssige substans, samt på de produktionelle rammer, vilkår og strategier, der knytter sig til tilrettelægning og produktion af virksomhedens audiovisuelle og digitale kommunikation. Dette kursus har således formidlet forståelsen af det praktiske niveau samt givet os en forståelse for medietypernes muligheder og begrænsninger, når man formidler eller markedsfører sit produkt eller budskab gennem medierne. Disse kurser har tilsammen givet os en grundlæggende forståelse for det at arbejde med medieformidlet kommunikation i samarbejde med en organisation. Den tillærte viden, vi har fået på dette semester og tidligere semestre virker således som en overordnet forståelsesramme for de aspekter, der skal tages højde for i planlægningen af medieformidlet kommunikation. Kurserne har således bevirket, at vi har det teoretiske grundlag til at udarbejde et succesfuldt produkt. Udover denne forståelsesramme har kurserne ligeledes dannet et l mst 16 grundlag for vores interesse for at skrive dette projekt. Efter at være blevet undervist i branding, image etc. voksede der en spirende in- teresse for at undersøge, hvordan man som nyopstartet virksomhed trænger igennem tsunamien og får sit budskab ud til den ønskede modtager. Dette vil vi komme ind på senere i indledningen, men vi mener først, at vi skal have en forståelse for, hvad branding egentlig er for en størrelse, hvilket vi vil beskæftige os med i det følgende. Vi vil definere begrebet branding, som vi bedst forstår det. Branding kan være svært at definere entydigt, da der er flere forskellige opfattelser af begrebet. Preben Sepstrup 5 definerer bl.a. begrebet på denne måde: Branding er et frelsens middel, der er forskellen på, om ens produkt sælges eller ej. Virksomhederne ved, at der skal noget særligt til man skal være unik. Forbrugerne vil have produkter, der giver en speciel oplevelse og taler til drømme og følelser. (Sepstrup, 2006: 222) Ud fra denne forklaring af begrebet branding forstår vi det, som noget alle virksomheder kan, hvis det bliver gjort på den rette måde. Branding af et produkt, en ydelse, en oplevelse etc. er derfor noget, som organisationer skal fokusere på, da det er vigtigt, at de brander det som noget unikt, og gør det opsigtsvækkende, så forbrugerne kan forholde sig til det og bliver opmærksomme på det. at mange kan producere varer med de samme funktionelle, fysiske egenskaber, og at flere og flere varer kan det samme (sæbe vasker rent, bukser varmer). (Ibid. 223)

17 Som Sepstrup her forklarer, så kan mange virksomheder producere den samme slags vare, og som nævnt i det tidligere citat er det derfor vigtigt, at virksomhederne gør sin vare eller ydelse interessant for sine modtagere, så de har en grund til at vælge netop dem frem for andre. Branding skal derfor bruges til at synliggøre en organisations særlige identitet og forsøge at fastholde denne synlighed hos forbrugeren. Disse citater af Sepstrup hænger også sammen med de førnævnte citater af Have, som også beskriver, at det er vigtigt at skille sig ud fra mængden af virksomheder, der tilbyder det samme, så man ikke drukner i tsunamien af medier. En grundigere beskrivelse af vores forståelse for brand og branding samt hvordan dette bliver brugt i projektet, kan findes i appendiks. Vi har, som tidligere nævnt, i kurset Medier og virksomhedskommunikation: afsenderen i ekstern organisationskommunikation fået et indblik i analyse af kommunikationsproblemer i en organisations interne og eksterne medieformidlede kommunikation. Vi har i kurset fået undervisning i at identificere hvilken type organisation, vi arbejder med, så organisationens kommunikation stemmer overens med organisationens tillagte værdier. Vi har ligeledes lært, at det er vigtigt som afsender, at oparbejde en viden omkring medier, tekster og modtagere for at kunne skabe velfungerende organisationskommunikation. Man skal således på baggrund af analyse kende sin målgruppe og analysere sig frem til, hvordan man på bedst mulig vis fanger og fastholder deres interesse. Branding synes således at være et godt bud på dette. Men hvordan kan man brande sin virksomhed, så den ikke blot drukner i mængden? Er der specielle følelser, man som nystartet virksomhed skal spille på? Og kan bran- moubl ding af en nystartet virksomhed overhovedet gøres mst succesfuld i en verden, der i forvejen er konstant præget af kampen om forbrugernes opmærksomhed? Vores indledende interessefelt omhandler altså branding af en nystartet virksomhed - hvordan denne fanger og fastholder sine modtagere, når der konstant kæmpes om dennes opmærksomhed samt sikrer at organisationen brandes ud fra de værdier, den står for. Dette interessefelt udmunder i følgende initierende problemformulering: Hvordan kan man som nystartet virksomhed brande sig selv og er der nogle specielle virkemidler, som passer til at brande en nystartet virksomhed? Vi har ud fra vores interessefelt og initierende problemformulering etableret kontakt til en rekvirent, som vi vil præsentere i det følgende. Præsentation af rekvirent Med udgangspunkt i ovenstående har vi i projektet valgt at samarbejde med rekvirenten moublomst events ( som er en nystartet virksomhed beliggende på øen Mors. Moublomst events er et mindre eventbureau 6 bestående af tre unge mænd, moubl m 17 som havde en fælles målsætning om, at der skulle ske noget mere for lokal befolkningen på Mors, Thy og Salling. De planlagde derfor

18 et større stand-up-arrangement i maj måned 2009, hvor de havde fem komikere til at komme og optræde. Eventet blev en stor succes, og de besluttede derfor, at de ville arrangere flere events af denne slags og samtidig starte som et eventbureau, der både arrangerer åbne events, som de selv arrangerer, og samtidigt ville de også fungere som eventbureau for private såvel som for virksomheder. Moublomst events har efter at have afholdt succesrige stand-up-arrangementer fået nogle gode kontakter indenfor stand-up branchen, og kan derfor udleje kunstnere. De booker ligeledes foredragsholdere ud til skoler og virksomheder. Førstnævnte kan eksempelvis bookes til at holde foredrag om flere forskellige ting, som kommunikationsproblemer i en virksomhed, eller til at fortælle om mobning på en folkeskole. Samtidig har de været booket til at afholde mindre koncerter, hvor bl.a. rapperen Niarn har spillet. De kan også bookes til enten firmafester eller privatarrangementer, hvor de kan hjælpe med musik, underholdning, bar, lokaler etc. Fodnoter: 1: Christian Have(f. 1954) Cand. phil. ved Københavns Universitet. Han er direktør for Have PR som blev dannet i 1983, og som i dag bliver betragtet som en af Skandinaviens førende virksomheder indenfor sit felt. 2: 3: Herbert Spencer (f. 27. april, 1820 d. 8. december, 1903) var en engelsk filosof og sociolog. Han er bedst kendt for at grundlægge socialdarwinismen. 4: 5: Preben Sepstrup er lic.merc. Han er lektor og docent ved Handelshøjskolen i Århus, og tilknyttet informations og medievidenskab på Aarhus Universitet. 6: Event er på beskrevet som en begivenhed eller et arrangement. l mst 18 moubl mst

19

20

21 Projektstruktur

22

23 moubl m 23 Projektstruktur I dette afsnit vil vi kort redegøre for opbygningen af dette projekt, og eftersom vi arbejder induktivt er dette afsnit blevet udarbejdet efter endt skriveproces. Nedenstående er en skitse over projekts afsnit: Metode om kampagneplatformen Interview med moublomst envents moubl De røde pile i modellen viser, i hvilken rækkefølge mst afsnittene forekommer. I et projekt vil indholdet og resultaterne fra afsnittene inspirere til udformning og indhold i andre afsnit, og dette har ligeledes været tilfældet i vores arbejdsproces, hvilket de sorte pile indikerer. Vores metodiske tilgang, Preben Sepstrups kampagneplatformsmodel, har givet inspiration til opbygning og indhold i alle afsnit, mens analyseresultaterne har givet viden om henholdsvis rekvirenten og målgruppen, hvilket har gjort det muligt at udarbejde produktet. I projektet vil vi løbende redegøre for overvejelser, valg og fravalg, da vi mener, det er vigtigt at reflektere over dette i arbejdsprocessen. I appendiks er der en længere beskrivelse af projektets struktur. Vi har nu fået beskrevet vores interessefelt, præsenteret vores rekvirent og redegjort for projektets struktur. Vi vil derfor i næste afsnit redegøre for, hvordan man tilrettelægger målrettet kommunikation i forbindelse med markedsføring, for at blive klogere på hvordan vi kan udvikle samarbejdet med rekvirenten. Hvad ønsker moublomst events? - Problemformulering Hvad mener målgruppen? - Teoretisk forståelsesramme Den kreative proces

24

25 Kampagneplatform

26 l mst 26

27 moubl mst Platform / briefing Kampagneplatformen Teori Afsnit i projekt Metode om kampagneplatform Interview med moublomst events Kampagneplatform I dette afsnit vil vi indlede med at fastlægge vores videnskabelige metode og sætte dette i relation til projektet. Vi har valgt at arbejde med Preben Sepstrups kampagneplanlægningsmodel (Sepstrup: 2006, 171) som inspiration til fremgangsmåde i projektets opbygning. Dette har været naturligt, da det er første gang på studiet, at vi stifter bekendtskab med tilrettelæggelse af information, hvorfor modellen har medvirket til, at vi behandler de vigtigste aspekter i en sådan tilrettelæggelse. Vi er klar over, at kampagneplatformsmodellen er en cirkulær proces, hvor man skal være opmærksom på hele modellen, mens man arbejder med de enkelte elementer, og af denne grund vil vi beskrive metoden til platformen sammenhængende, for på denne måde at danne os et overblik over den som helhed, inden vi påbegynder vores arbejde med de enkelte dele. Kampagnestrategi 1) Situationsanalyse 2) Mål 3) Målgruppe 4) Vsalg af kommunikationsform Handlingsplan 5) Hvad skal der siges? (indhold) 6) Hvordan skal det siges? (udformning) 7) Hvor skal det siges? (medievalg) 8) Hvorledes kontrolleres målopfyldelsen? (effektmåling) 9) Hvilke omkostninger medfører det? (budget) Hvad ønsker moublomst events? - Problemformulering Hvad mener målgruppen? - Teoretisk forståelsesramme - Analyse af repsondenternes udsagn Den kreative proces - Overvejelser om produkt - Det færdige produkt - Distribuering - Omkostninger Konklusion Perspektivering I forbindelse med Sepstrups model finder vi det hensigtsmæssigt at arbejde ud fra den hermeneutiske tilgang - nærmere bestemt den moubl m 27

28 hermeneutiske cirkel, da arbejdsformerne er sammenlignelige (jf. appendiks om hermeneutik). Vi mener, at den hermeneutiske cirkel er baseret på tilegnet viden, som man bruger til videre undersøgelser, som resulterer i ny viden, som igen kan bruges til undersøgelser. Vi kan se dette i relation til kampagneplatformsmodellen på flere måder. For det første er modellen delt op i tre store dele briefing, kampagnestrategi og handlingsplan. Ved briefingen får man viden, som bruges i kampagnestrategien, hvilket giver en viden, som bruges til fastlæggelse af handlingsplanen. For det andet kan vi se den hermeneutiske cirkel i underelementerne til kampagnestrategien og handlingsplanen, da viden om afsenders mål bruges til at fastlægge målgruppen og det videre arbejde med, hvilket medie kampagnen skal distribueres gennem, giver viden til tekstens udformning. I dette projekt arbejder vi induktivt, da vi udvælger teori på baggrund af vores indsamlede empiri. Briefing Inden arbejdet med en kampagne kan påbegyndes, skal der foregå en briefing mellem afsender og et bureau, hvor afsender ytrer sig om ønsker omkring kampagnen. Sepstrup har skrevet nedenstående i sammenhæng med briefing: en gennemarbejdet platform øger sandsynligheden for, at kampagnen fungerer i sammenhæng med organisationens øvrige mål og indsats. l mst 28 (Ibid. 171) På baggrund af dette udsagn kan vi således udlede, at man skal være forsøge at få mange, deltaljerede oplysninger om afsenders virksomhed og dennes produkt. Derudover kan man konkludere, at Sepstrup ikke er fortaler for, at afsender blot giver en kort briefing med enkelte notater, men derimod en grundig dialog med bureauet. I interviewet med vores rekvirent skal vi således forsøge at få så udførlige oplysninger som muligt, hvilket vi kan gøre ved at have forberedt spørgsmål til dem og få dem til at uddybe deres ytringer. Udover dette har vi gjort os flere overvejelser om metode omkring interviewsituationen, hvilket nedenstående afsnit vil beskrive. Eftersom moublomst events er en ny virksomhed, har vi behov for dybdegående viden fra dem, der har arbejdet sammen med moublomst events og dem, der kender til virksomheden. Af denne grund vi vil have informationer og viden om enkeltpersoners holdninger, således at vi har mulighed for at komme i dybden med respondenterne svar ved blandt andet at spørge ind til deres udsagn. Til dette har vi valgt at arbejde med Steinar Kvales 1 beskrivelse af kvalitative forskningsinterview, da vi fokuserer på kvaliteten af interviewene frem for kvantiteten, hvilket giver vores resultater en høj validitet, men samtidig kan vi ikke generaliserer særlig godt, da vi ikke har foretaget mange interview. Dog finder vi det mest hensigtsmæssigt at arbejde kvalitativt, da vi således kan fokusere på den enkelte respondent og arbejde i dybden med deres svar. Interviewsituationer er konstruerede, forstået på den måde at kommunikations-situationen er planlagt, og dermed kan man risikere, at kommunikationen ikke bliver naturlig. Dette har vi forsøgt at undgå på flere måder. For det første ved at lave enkeltperson interview, hvor der kun er én interviewer og én person fra vores rekvirent virksomhed. Af denne

29 grund forventer vi, at situationen vil føles mindre konstrueret og dermed blive mere afslappet og naturlig. Dette kan ses i modsætning til, hvis der havde været flere interviewer til én respondent eller flere respondenter til en interviewer. Til interviewet med vores rekvirent havde vi udarbejdet en række spørgsmål, som vi ønskede at få besvaret. Her vil vi benytte et par af Kvales begreber bevidst naivitet og fokus. Førstnævnte omhandler, at intervieweren skal være åben overfor nye og uventede fænomener, der måtte komme i løbet af interviewet, hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis skal være en plan for interviewet, men at man lader interviewet styre samtalen. Dog vil vores interview have et fokus, som betyder, at interviewet skal have et tema, og som intervieweren således skal sørge for bliver fulgt. (Kvale, 2006) Vi mener, at disse begreber er hensigtsmæssige at bruge sammen, da interviewet skal have et fokus, men samtidig skal man forsøge at gøre det naturligt, og lade interviewet gå sin gang, hvilket er grunden for vores valg af metode omkring interviewet. Eftersom vi har udarbejdet interviewspørgsmålene, vil disse være præget af os og dermed vores forståelse. Dette kan komme til udtryk i, at respondenterne kan have andre forståelser af ord og sprogbrug end os, og det kan således give en forskel i, hvordan et spørgsmål er ment i forhold til, hvordan det forstås, hvilket kan give misforståelser i empirien. Dette gælder ligeledes i forbindelse med fortolkningen af svar og bearbejdningen af empirien, da vi som forskere ikke vil kunne anskue empirien uden, at den vil være påvirket af vores forforståelse og betydningsdannelser (Alvesson et. al 2005). moubl mst Kampagnestrategi Situationsanalyse Beskrivelse, analyse og forståelse af situationen er central, fordi det er et vigtigt udgangspunkt for at tage stilling til, om der er tale om et kommunikationsproblem, og hvilken type kommunikationsproblem der er tale om, og dermed hvilke mål det er realistisk at opstille for en kommunikationsindsats. (Sepstrup, 2006: 183) Med dette citat mener Sepstrup, at et bureau skal gøre sig klart om afsenders situation er en kommunikationssituation menende om det er situation, som kan afhjælpes gennem målrettet kommunikation. Sepstrup deler situationsanalysen op i to faser; en fase der omhandler identifikation og beskrivelse af den udfordring, rekvirenten står over for samt en fase, hvor karakteren af den ændring, rekvirenten ønsker, yderligere beskrives og analyseres med henblik på en vurdering af, hvorvidt der er tale om en kommunikationssituation (Ibid.). Disse elementer er vigtige, da de danner udgangspunktet for stillingtagen til, hvilke mål der er realistiske at opstille for kommunikationsindsatsen. Det er dog vigtigt, at arbejdet i denne fase ikke drejer sig om at opstille mål og målgrupper, men udelukkende om at fastlægge, hvilket problem vi står over for, hvorefter afsenderen med udgangspunkt i denne situationsanalyse skal formulere mulige mål og målgrupper samt prioritere disse. moubl m 29

30 Fastlæggelse af mål og målgrupper En kampagne kan ikke fungere uden hverken et mål eller en målgruppe, og disse begreber hænger således sammen: l mst 30 Et mål kræver en målgruppe, og en målgruppe har ingen mening uden et mål. (Ibid. 191) Sepstrup definerer målgruppen som den gruppe mennesker, hvis adfærd eller viden man ønsker at ændre (Ibid. 204). Virksomheder har ofte flere mål og målgrupper, som dermed bliver til (del)mål og dermed flere dertilhørende (del)målgruppe for at kunne skelne mellem dem, og dermed få et mere præcist udgangspunkt for kampagnearbejdet. Delmålene og delmålgrupperne kan inddeles i kombinationer, hvor et delmål bliver koblet til en delmålgruppe, således at afsender og bureau kan vælge den kombination, som er mest ønskelig og realistisk (Jf. mål og målgrupper i appendiks). Da vores projekt har en afleveringsdato, vil det ikke være muligt for at os undersøge om virksomhedens mål er blevet opfyldt i sammenhæng med projektet. I forhold til modtageren kan man med fordel overveje, hvilken type modtager man vil målrette sin kommunikation efter, som Sepstrup beskriver i P-I-A- modellen, som det humanistiske paradigme ligeledes tager afsæt i. Det omhandler en P(åvirkning) der eksponeres for et I(ndivid), som resulterer i en A(geren) i forhold til påvirkningen. (Ibid. s. 34) Denne model kan benyttes i flere sammenhænge og ses i vores hverdag, hvor vi konstant bliver påvirket af produkter og mennesker, hvor vi som individer skal tage stilling til, om vi vil agere herefter og måske købe et produkt eller ændre vores holdning til f.eks. organdonation eller indsamlinger. Da individer kan reagere på forskellige måder, er nedenstående model delt op i tre kommunikationsprocesser med tre former for individ: P-I-A-model P-I-A-model P-I-A-model passiv, forsvarsløs modtager reagerende, genstridig modtager agerende, behovstyret modtager Vi har valgt at tage udgangspunkt i P-I/behovstyret-A, da vi mener, at de fleste individer er behovsstyret og problemløsende, og dermed er åbne for kommunikation og tilbud, der passer til de behov, individerne har på et givent tidspunkt i deres liv. (Ibid. s. 51) Dog skal vi være opmærksomme på, at viden om modtageren (I) ikke

31 sikrer en ageren (A). Til trods for dette mener vi, at det er vigtigt at danne sig en viden om og indsigt i modtageren, for dermed at øge sandsynligheden for afsenders ønskede ageren på påvirkningen (P). (Ibid.) Det handler således om modtageren, og den måde denne forstår budskabet. Hvis ikke han forstår det som tilsigtet, har det ikke den ønskede effekt. På baggrund af rekvirentens ønsker for målgruppe, vil vi derfor foretage undersøgelser i form af interview for på denne måde at få indsigt i hvilke medier de foretrækker at få information fra moublomst events. Valg af kommunikationsform Selvom man får viden om modtagers medieforbrug, og derved eksponerer ens kampagne for dem, er dette ikke tilstrækkeligt til at kunne opnå den ønskede ageren. Sepstrup beskriver to former for opmærksomhed - indledende og fortsat opmærksomhed (jf. model om eksponering og opmærksomhed i appendiks). Førstnævnte betyder, at modtager bemærker kommunikationsproduktet og danner et indtryk af det, og hvem afsender er, og dernæst kan modtager blive fortsat opmærksom, hvilket er en ønskelig effekt i forhold til en kampagne eller reklame, da de således vil huske produktet. Som enhver anden, der udarbejder en kampagne, vil vi tilstræbe, at modtager bliver fortsat opmærksom, således at de i fremtiden vil vælge vores rekvirent, når de skulle få brug for den ydelse, virksomheden kan give. Det kan være vanskeligt at opnå den indledende og den fortsatte opmærksomhed, da man for at kunne dette, skal fange modtagerens opmærksomhed med sit produkt, hvilket betyder, at det skal tiltrække opmærksomhed i den store verden af medier. Vores forsøg på at opnå den fortsatte opmærksomhed, vil komme moubl til udtryk i vores produkt, som vi vil forsøge at lave mst overraskende, indbydende og informativt således, at modtager ikke kan lade være med at læse/ kigge på produktet. Derudover skal vi på baggrund af målgruppens ytringer finde ud af, hvilken type kommunikation de ønsker den medierede, netværksvejen, den ukonventionelle eller en blanding. (Jf. appendiks om valg af kommunikationsform ) Handlingsplan Som beskrevet tidligere skal handlingsplanen styres af en analyse af kampagnens strategi, hvilket underbygger at hele denne proces er en cirkulær proces, da man skal have alle platformens punkter i mente under hele udarbejdelsen. Hvad og hvorfor? - Budskabet Dette punkt omhandler, hvad der skal siges, hvordan det siges, og hvem der siger det. I enhver kampagne er der en afsender, som Sepstrup kalder for kommunikator. (Ibid. 251) Opfattelsen af, hvem der er kommunikator, berør på, hvad der siges, og hvordan det siges. Nedenstående forklarer vigtigheden for kommunikator: Modtagerens opfattelse af kommunikator har betydning for indledende og fortsat opmærksomhed, for forståelse af teksten og for at følge teksten opfordringer og anvisninger. moubl m 31 (Ibid. 259)

32 Dette skal ses i forhold til etos-appellen, da dette vækker modtagers følelser og indtryk omkring afsender. Hvis afsender er positiv kendt af modtager, vil der være større sandsynlighed for, at modtager vil have fortsat opmærksomhed, mens fravær af en tydelig kommunikator, vil gøre det svært for modtager at tage stilling til budskabet. I sammenhæng med udformningen af kampagnen kan den humanistiske tilgang nævnes (Jf. appendiks om tilgange (Kampagneplatformen)) samt de metoder, der hører hertil, som kan bruges i kampagnens udarbejdelse. Under den humanistiske tilgang hører retorik, semiotik, tekstanalyse og receptionsanalyse. Af disse mener Sepstrup, at semiotik og retorikken er de mest hensigtsmæssige i forhold til målrettet kommunikation. Førstnævnte kan bruges til arbejdet med budskabet, men sidstnævnte kan bruges til analyse og forståelse af virkemidler i kampagnen. (Ibid ) Hvor? - Valg af medie Når man skal vælge, hvilket medie man vil benytte sig af, kan bureauet stille en række spørgsmål omkring medierne, for at finde frem til det mest hensigtsmæssige medie i sammenhængen. (Ibid ) - Hvilke medier kan formidle vanskelig information? - Hvilke medier støtter eller modarbejder budskabets troværdighed? -Hvor irriterende oplevels reklamer i mediet.? I bogen beskriver Sepstrup langt flere spørgsmål omkring valgt af l mst 32 medier, men disse vil være nogle vi vil tage med i vores overvejelser omkring medievalget: Sidstnævnte vil være genkendeligt for mange i forhold til fjernsynet, hvor mange oplever reklameblokkene som et irritationsmoment, og som ofte forsøges at undgås. Netop dette skal man have med i sine overvejelser, for er der noget i reklamen eller i distribueringen, der kan opveje for irritationsmomentet af reklameblokken, der pauser filmen i klimaks? Måske er eksponeringen tilstrækkelig stor til, at man har opnået indledende opmærksomhed hos en del af sin ønskede målgruppe, til at irritationsmomentet hos nogle seer ikke vil spille en rolle. Det vigtigste omkring medievalg ligger dog i ikke at vælge det samme medie hver gang, men derimod tage udgangspunkt i situationsanalysen. Hvor meget? Budget Ved fastlæggelsen af de forskellige kombinationer af (del)mål og (del)målgrupper, kan det være fordelagtigt at udarbejde budget for kombinationerne, eftersom dette kan give indblik i mål/middel budgettering. Dette kan give et billede af, om udgifterne er for store i forhold til målet for kampagnen, som igen kan indskrænke antallet af kombinationer, eftersom de kombinationer med stort budget og forventet, lille modtagerrespons, kan vælges fra. Dette leder til den cirkulære proces i den overordnede kampagneplatform, da budget ikke skal fastlægges som det sidste i samarbejdet mellem bureau og afsender, men som en del af situationsanalysen, da man herved har fået alle spilleregler fastlagt, og bureauet har en ydre ramme for deres udformning af kampagnen.

33 moubl m 33 I vores samarbejde med rekvirenten skal vi være opmærksomme på, at det er en lille, nystartet virksomhed, og deres budget til markedsføring dermed ikke er stort, hvilket vi således skal have med i vores overvejelser omkring produkt og udformning af dette samt hvor og hvor meget det skal distribueres. moubl Fodnoter: mst 1: Steinar Kvale er norsk professor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet. Ovenstående beskrivelse af Sepstrups kampagneplatform har givet et indblik i, hvordan vi vil benytte modellen i vores arbejde både metodisk og opbygningsmæssigt. Vi har desuden forstået vigtigheden af afsenderkommunikation, og vi vil derfor i det følgende påbegynde en analyse af rekvirentens udsagn.

34

35 Hvad ønsker moublomst events?

36

37 Hvad ønsker moublomst events? Nedenstående afsnit er analyse af rekvirentens udsagn, og er opbygget med inspiration fra Sepstrups kampagneplatform, hvor vi har udvalgt de elementer, som vi finder relevante i forhold til denne case. Hvor er de nu? I dette afsnit, som er en analyse af virksomhedens nuværende situation, skal vi finde ud af følgende: Hvor er virksomheden/organisationen i dag? Og hvad ønskes ændret? Hvilken kommunikationsopgave skal løses, og hvilke udfordringer giver dette os som kommunikationsmedarbejdere? For at besvare dette har vi brugt den viden, vi har fået omkring moublomst events i rekvirentbeskrivelsen (Jf. s. 17). Vi har fået kendskab til, at moublomst events er en nystartet virksomhed, hvor ejerne alle har arbejde og studie ved siden af eventfirmaet. Virksomheden er derfor ikke en fuldtidsbeskæftigelse, men moubl en deltidsbeskæftigelse, og på nuværende tidspunkt mst er der ikke et ønske om, at dette skal ændres. Dette bevirker, at virksomheden, grundet den lidt ad-hoc præget kultur, har et begrænset markedsføringsbudget, og dermed ikke har råd til en stor kampagne. Dette skal dog ikke ses som et udtryk for manglende ambitioner hos virksomheden, der selvfølgelig ønsker at styrke deres kundeportefølje, og det er netop her, vi kommer ind i billedet. På nuværende tidspunkt er lokalbefolkningen ikke fuldt bevidste om, hvad moublomst events kan tilbyde. Folk er bevidste om at de afholder åbne standup-arrangementer, da de både har været i den lokale avis, ugeavis og radio, og på baggrund af dette er deres virksomheds navn blevet udbredt, men befolkningen har ikke kendskab til deres andre kompetencer. Derfor savner moublomst events en række kommunikationsværktøjer i henvendelsen til deres målgruppe. De vil gerne have deres navn mere udbredt blandt lokalbefolkningen på Mors og i omegnen Thy og Salling, så de bliver et lokalt kendt navn, og hvor de potentielle kunder bliver informeret omkring, hvad virksomheden kan tilbyde som eventbureau. Som beskrevet i kampagneplatformsafsnittet skal vi i analysen af deres nuværende situation gøre os overvejelser om, hvorvidt rekvirentens ønsker kan ses som en del af en kommunikationssituation altså om det er en situation, som vi kan løse eller forbedre med kommunikation. (Jf. appendiks om Sepstrups kampagneplatform) Eftersom vores sjette semester på Aalborg Universitet har omhandlet kommunikation fra organisationer (jf. I en verden af medier-afsnittet), har vi opnået forståelse for afsendere, modtagere og moubl m 37 medier i kommunikationssituationer. Derfor mener vi, at vi besidder viden til at kunne arbejde med moublomst events og udarbejde en

38 kommunikativ løsning for dem. På baggrund af ovenstående og det foretagne interview med vores rekvirent mener vi nu, at vi er i stand til at opsætte mål for vores arbejde med strategien. Hvorhen? For at kunne opstille realistiske mål for moublomst events kommunikationsstrategi tager vi i udgangspunkt i interviewet med den ene partner, Benjamin (se bilag 3). Som beskrevet i afsnittet kampagneplatform, foretog vi enkeltmands interview, og moublomst events traf det valg, at han skulle deltage. Til spøgsmålet, om hvad vi kan hjælpe moublomst events med, svarede han: vores markedsføring bliver lidt mere direkte, så vi sørger for, at vi henvender os til de segmenter vi arbejder med, og samtidig bliver gjort mere synlige. (Bilag 3) For at få et mere dybdegående svar på, hvad moublomst events gerne vil have, at brandingen af virksomheden skal signalere og fremhæve, spurgte vi ind til dette: det er simpelthen helt klart at præsentere, hvad virksomheden står for, og ønsker at stå for ( ) Der skal ikke være tvivl om, hvad vi står for, og hvad vi kan og vil. Det er simpelthen det, vi er interesseret i at folk får en klar opfattelse af, hvad vi tilbyder. l mst 38 (Ibid.) Ud fra disse svar kan vi udlede, at moublomst events ønsker, at deres etos 1 styrkes, så deres budskab og produkt bliver tydeligt og kendt hos målgruppen for derefter at opnå anerkendelse for deres kunnen. Kommunikationssituationen omhandler således, at vi skal medvirke til at gøre det tydeligt for målgruppen, hvad moublomst events står for, hvad de kan, og hvad de vil. Vi mener ud fra disse svar at have fået indsigt i, hvad moublomst events gerne vil have indholdet i markedsføringen skal omhandle. Dog mener vi ikke, at dette er deres egentlige mål. Dette er ud fra Sepstrups beskrivelser af, at målet skal være præcist og specifikt. Det mener vi ikke ovenstående er, hvorfor vi nærmere ser det som et del af målsætningen. For derfor at få præciseret målet, spurgte vi ind til moublomst events som virksomhed, hvortil Benjamin svarede følgende: virksomheden er startet ud fra et lokalt koncept, men det er jo klart, at man ønsker selvfølgelig hele tiden at udvide sine rammer, hvad angår kunder og selvfølgelig udvide sin kundeportefølje. ( ) Men først og fremmest er det vigtigt at få en solid base der, hvor vi har vores headoffice (Ibid.) Ud fra dette citat kan vi således udlede, at et af moublomst events ønsker er at udvide deres kundeportefølje særligt i lokalområdet, som vi ud fra rekvirentbeskrivelsen ved er Mors, Thy og Salling, eftersom virksomhedens kontor er beliggende i Nykøbing Mors. Samtidig ved vi, at de tre partnere er fra Nykøbing Mors, hvilket understøttes af Benjamins udtalelse omkring deres headoffice. Udvidelsen af kundeporteføljen er et ønske, da de gerne vil lave flere bestilte arrangementer. Derfor skal vi således brande moublomst

39 events og deres produkt, så dette mål kan nås. Udover at moublomst events ønsker at blive mere synlige over for fremtidige kunder, både private og virksomheder (Ibid.), ytrede Benjamin ønske om, at vi ligeledes kunne have fokus på et fremtidigt projekt: men primært skal det nok være med fokus på, at I profilerer os, og med henblik på det her bogprojekt 2, så vi får det skudt ordentligt af fra starten af, så de folk der går ind til det her projekt, de ved, hvad vi er ude på, og hvad vi står for (Ibid.) I henhold til Sepstrups beskrivelser omkring målsætning, vælger vi her at prioritere moublomst events ønsker for mål. I citatet siger Benjamin, at de gerne vil profilere sig både som virksomhed og blive mere synlige, og samtidig gøre opmærksom på deres bogprojekt omhandlede netværk hvilket er det, Sepstrup kalder for delmål med en dertilhørende delmålgruppe. Vi mener ikke, at det er realistisk at gøre begge dele samtidig, eftersom vores forståelse er, at virksomheden skal være synlig i lokalområdet, for at de kan udarbejde deres bog. Vores antagelse er således, at de vil være svært at søsætte bogen om netværk uden at være en kendt virksomhed i lokalområdet. Derfor mener vi, at de skal fokusere på virksomhedens synlighed først og dernæst arbejde med bogen. Med afsæt i den begrundelse vil vores fokus ligge i brandingen og dermed synligheden af virksomheden. På grund af ovenstående opstiller vi derfor følgende mål for mou- moubl blomst events kampagne 3 : mst Der skal skabes synlighed omkring moublomst events i lokalområdet Mors, Thy og Salling, således at de kan udvide deres kundeportefølje. Målet med kampagnen bliver derfor at brande moublomst events med det formål at skabe synlighed, hvilket skal skabe mersalg. Opgaven indeholder derfor også et salgsfokus, som vi er nødt til at have med i vores videre arbejde med kampagnen. Hvem? Som Sepstrup skriver, har ethvert mål en målgruppe, og dette vil vi redegøre for i nedenstående. For at klarlægge moublomst events målgruppe spurgte vi Benjamin om dette, hvortil han svarede, at de har en meget bred målgruppe, da de laver så mange forskellige events. I den brede målgruppe nævner han både folkeskoler og publikummet til stand-up-arrangementer. Men på grund af det ovenstående mål er denne målgruppedefinition ikke præcis nok, og vi spurgte derfor ind til, om både private og virksomheder er i deres målgruppe, til hvilket Benjamin svarede ja. (Ibid.) Dette betyder, at vi skal arbejde med dual branding, eftersom rekvirentens målgruppe er både virksomheder og private. (jf. appendiks om branding) Hen mod slutningen af interviewet nævnte han ligeledes, at der kunne være for mange omkostninger ved at brande sig til både private og virksomheder, og hælder moubl m 39 i udsagnet måske mere til at fokusere på virksomheder. Grunden til at Benjamin mener, det er mere omkostningsfrit at henvende sig

40 primært til virksomheder er, kan være fordi det er for dyrt at producere en brochure til både private og virksomheder. Deres primære målgruppe er således virksomheder, men de private er sekundære. Dette vil vi have med i vores tanker angående den fremtidige handlingsplan. Ud fra rekvirentbeskrivelsen og situationsanalysen ved vi, at de tidligere primært har været booket af lokale virksomheder. Dette stemmer overens med ovenstående redegørelse af moublomst events mål omkring lokalområdet da deres mål er at blive synlige i lokalområdet, vil deres målgruppe ligeledes væres lokalt baseret. Vi ville gerne få klargjort, hvilke tanker moublomst events selv har haft omkring branding af virksomheden, og vi stillede derfor et spørgsmål omkring, hvilke markedsføringsformer virksomheden har overvejet at arbejde med. Benjamin svarede, at de gerne vil lave noget opsøgende salg til virksomheder og private, altså at de gerne vil henvende sig direkte 4 til fremtidige kunder, så disse ved, hvad moublomst events kan tilbyde. Direkte marketing anses som negativt hos nogle, hvis dette bruges i et forsøg på at fremtvinge et køb, hvilket kan ses ved telefonsælgere, der ringer til ens private nummer. Det er ikke det, vi lægger i ordet, når vi benytter ordet direkte, men snarere branding og markedsføring der er henvendt direkte til en defineret målgruppe. Dette kan således ses i sammenhæng med vores brug af ordet opsøgende salg. l mst 40 Tidligere har de kun markedsført deres arrangementer, og derigennem fået virksomhedens navn kendt, hvorfor de nu gerne vil have selve virksomheden markedsført, så modtageren får kendskab til, at de tilbyder andet end blot de åbne stand-up-arrangementer. (Ibid.) Her bliver forskellen på markedsføringen synlig, da vores forståelse er, at markedsføring af arrangementer er reklame, mens markedsføring af virksomheden er branding, hvilket understøtter vores fokus på virksomheden og dermed branding af denne. (jf. appendiks om branding) Sepstrup beskriver, at man med fordel kan opdele målgrupper i delmålgrupper. Dette begrunder han med, at der kan være fundament til forskellige kampagneudformninger alt afhængig af mål og dertilhørende målgruppe (jf. appendiks om tilrettelæggelse af information). Dog vil vi se bort fra dette i vores arbejde, eftersom moublomst events er en nystartet virksomhed, hvilket begrænser markedsføringsbudget og dermed kampagnens størrelse. (jf. budgetafsnittet i kampagneplatformsmodellen) Derfor vil vi arbejde ud fra, at moublomst events målgruppe består af én målgruppe, til trods for at den i realiteten er to delmålgrupper private og virksomheder. En anden begrundelse for dette er, at vi mener, at moublomst events vil have de samme informationer ud til de to delmålgrupper, hvilket er, hvad virksomheden står for, kan og vil. Derudover har moublomst events et type produkt at planlægge arrangementer, hvilket således vil være det samme produkt til både private og virksomheder. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at udarbejde ét produkt, når man sammenholder dette med det begrænsede budget. På denne måde mener vi, at det vil være en mulighed for moublomst events at bruge det færdige produkt til både private kunder og virksomheder. Vi vil derfor forsøge at medtænke dette i udarbejdelsen af det færdige produkt.

41 Selvom vi i ovenstående beskrev, at moublomst events mål primært er branding af deres virksomhed, nævnte Benjamin deres fremtidige bogprojekt. Dette kan således være deres sekundære mål, eftersom de vil brande deres virksomhed for at få flere kunder og arrangementer, og efterfølgende udarbejde en bog. På baggrund af dette vil vi indskærpe målgruppen endnu mere, idet det er tiltænkt, at kun virksomheder i Mors og Thy skal deltage i bogen. Derfor vil vi indskærpe målgruppen til at være virksomheder og private i området Mors og Thy. Benjamin forklarer, at de med dette samarbejde gerne vil underbygge deres virksomhed lokalt på Mors, og derfor er det ligeledes for bred en målgruppe, hvis de både skal dække Mors, Thy og Salling. For at sikre at vi imødekommer rekvirentens forventninger, har vi efterfølgende kontaktet dem pr. mail for at fortælle dem om vores indskærpelse af kampagnens målgruppe. Vi fik et svar tilbage fra den ene partner Henrik, hvor han beskrev at de var enige i vores analyse, og derved var enige i vores indskærpelse. (Se bilag 4) På grund af ovenstående konkluderer vi derfor, at moublomst events målgruppe for dette samarbejde er virksomheder og private i området Mors og Thy. moubl mst opsøgende salg, hvor vi har overvejet at få kreeret nogle brochurer og noget, som så skulle sendes ud til virksomheder (Bilag 3) Endvidere nævnte Benjamin i interviewet, at de ligeledes bruger sociale netværk som twitter og facebook. Hertil nævner han, at dette fungerer rigtig fint for dem i forhold til at få gjort opmærksom på deres arrangementer og få gang i billetsalget. De bruger det dog ikke som branding af virksomheden, men udelukkende til at reklamere for deres arrangementer. Vi vil derfor overveje, om vi kan bruge de sociale netværkssider til markedsføring af virksomheden. Selvom det er en nystartet virksomhed, har de fået lavet hjemmeside, og vi vil derfor ikke lægge vores fokus på dette. I citatet nævner Benjamin en brochure, og vi vil derfor overveje om det er en fordelagtig markedsføringsform for denne virksomhed at benytte sig af den medierede kommunikation i form af en brochure. På grund af ovenstående kan vi dog ikke konkludere om det endelig produkt bliver en brochure, men vi kan udlede at rekvirentens foretrukne ønske er en brochure. Vi vil derfor i næste afsnit foretage en målgruppeanalyse, for at se om rekvirentens ønsker stemmer overens med målgruppen. Dog vil vi først på baggrund af denne analyse af vores rekvirent udforme den endelige problemformulering. Hvilket medie? I ovenstående beskrivelse af målgruppen beskrev vi spørgsmålet omkring, hvilke markedsføringsformer moublomst events har overvejet, hvortil Benjamin svarede: moubl m 41