entreprenøren NR AUGUST ER VI PÅ VEJ UD AF KRISEN?

Transkript

1 NR AUGUST ER VI PÅ VEJ UD AF KRISEN?

2 Kursus i entrepriseret ENTREPRENØREN udbyder i samarbejde med Lett Advokatfirma v/advokat Jes A. Rosenvinge kursus i entrepriseret. Torsdag den 24. september 2009 fra kl til Foredragsholder: Partner, advokat (H) Jes A. Rosenvinge LETT Advokatfirma Rådhuspladsen 4, 1550 København V Kurset afholdes på Munkebejerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle. Der er gratis parkering. Følgende emner behandles bl.a.: Aftaleindgåelse, kontraktudformning, standardaftaler, standardvilkår (AB 92, ABT 93, ABR 89) mv. Entreprisens udførelse, herunder forsinkelse og mangler Ekstraarbejder og betaling Tvisteløsning, herunder syn og skøn, mediation, foregreben tvisteløsning, sagkyndig beslutning, voldgiftssag m.v. Kurset vil koncentrere sig om reglerne i AB 92. Der vil dog ikke blive tale om en teoretisk gennemgang af entrepriseretten, men derimod får deltagerne en praktisk indgangsvinkel til problemstilling er ne i byggejuraen med inddragelse af relevante og spændende afgørelser fra Voldgiftsretten. Jes A. Rosenvinge har igennem 10 år været specialiseret i entrepriseret og beskæftiger sig udelukkende med dette område. Målgruppe: Alle, der beskæftiger sig med byggebranchen, herunder håndværksmestre og entreprenører (entrepriseledere, formænd, konduktører), bygherrer samt tekniske rådgivere. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet til: Entreprenøren (Forlaget Coronet A/S) Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund, tlf , fax , entreprenoeren@forlaget-coronet.dk eller benyt nedenstående kupon. Pris pr. deltager kr ,00 med tillæg af moms I prisen er inkluderet deltagerliste, kursusmateriale og forplejning, herunder frokost, på kursusdagen. Ved deltagelse af flere personer fra samme virksomhed ydes der rabat på kr. 500,00 pr. deltager udover den først tilmeldte. Tilmelding: Firmanavn: Personnavn: Adresse: adresse: Tlf.: 2

3 INDHOLD: ER VI PÅ VEJ UD AF KRISEN? Første halvår 2009 har været en økonomisk mareridtstid, hvor prognoserne for, hvor galt det kunne gå, konstant blev justeret fra slemt til det værre. Som sommeren er gået, står det efterhånden klarere, at sandsynligheden for et nyt voldsomt dyk i aktiviteten stadig er til stede, men at den er blevet mindre. Måske er der endelig grund til lidt optimisme, selv om økonomien også kan blive ramt af andre dårligdomme f.eks. ondartet influenza. Læs diagnosen side 4. entreprenøren NR AUGUST ER VI PÅ VEJ UD AF KRISEN? SKATTEFRIHEDSDAGEN Hvis danskerne siden 1. januar havde betalt alt hvad de tjener i skat, kunne de fra i den 21. juli begynde at tjene penge til sig selv. Dermed falder årets skattefrihedsdag tidligere end i under nogen Schlüter-, Nyrup- eller Fogh-regering. Beregninger foretaget af DI på baggrund af tal fra Skatteministeriet viser nemlig, at tirsdag den 21. juli var skattefrihedsdag. Dagen, hvor en gennemsnitlig dansker, under forudsætning af fra 1.januar at have arbejdet for statskassen, vil have svaret staten, hvad den skal have, og herefter kan begynde at arbejde for egen familie og til eget forbrug. ENTREPRENØRER EKSPORTER SIG UD AF KRISEN Til trods for en verdensomspændende finanskrise og en svækket byggekonjunktur klarer danske entreprenører sig rigtig godt. Det skyldes en langsigtet strategisk satsning på eksport. I 2008 eksporterede danske entreprenører for 9,3 mia. kroner, hvilket svarer til en vækst på 15 % i forhold til Læs gode nyheder side BOLIGER UDEN TOILET OG UDEN BAD Selv om der år for år bliver stadig færre boliger, som ikke har eget bad og toilet, så vil det med den hidtidige hastighed med at forbedre boligstandarden vare mange år endnu, før alle de beboede boliger har fået installeret eget bad og toilet, Da bygge- og anlægsbranchen har rigelig med ledig produktionskapacitet vil det være oplagt at sætte tempoet i vejret. Side 22. entreprenøren nr. 6 - august 2009 Udgivet af: Forlaget Coronet A/S Traverbanevej Charlottenlund Telefon Telefax Internet: entreprenoeren@forlaget-coronet.dk Udkommer 10 gange årligt Redaktion: Carsten Stæhr (ansvarshavende), Curt Liliegreen, Poul Stæhr, Klaus Hybler, Stig Larsen Redaktionen sluttet Layout: Stig Larsen, sl@berlok.dk Oplag: (FMK, 1/ /6-07). Tryk: Scanprint as Abonnementspris: kr. 400,- (excl. moms). Annoncer + abonnement: Forlaget Coronet A/S, telefon telefax Knapt 201 arbejdsdage skal der nemlig leveres til staten for at betale den skatteregning på kroner, der er nødvendig for at dække den samlede regning på 816 milliarder kroner. Den 21. juli var årets tohundredeoganden dag og er altså teoretisk den første, hvor frugten af ens arbejde går i egen lomme. Dermed faldt årets skattefrihedsdag tidligere end under nogen af de foregående tre statsministres regeringer. I 1982, Anker Jørgensen sidste år som statsminister, faldt dagen 13. juli, men siden har det været reglen snarere end undtagelsen, at dagen først er faldet i august måned. Under Fogh Rasmussens regeringern toppede man i 2005, hvor skattefrihedsdagen først faldt 10. august, men siden er dagen kommet tidligere hvert år. Baggrunden for, at den glædelige begivenhed i år falder så tidligt er dog ikke entydigt munter. Den tidlige skattefrihedsdag skyldes nemlig blandt andet den økonomiske krise, der gør et stort indhug i de forventede skatteindtægter. Og krisen har forvandlet ti år med overvejende overskud på statsbudgettet til et forventet underskud i år på 22,5 milliarder kroner. Et underskud, der repræsenterer de facto skattedage, der skubbes foran os til fremtidige år eller generationer. Dette års underskud repræsenterer seks skattedage, svarende til at skattefrihedsdagen først kunne fejres 27. juli, hvis skatteindtægterne skulle svare til udgifterne. Redaktionen siger velkommen tilbage fra ferien til læsere og annoncører rigtig god skattefri arbejdslyst til alle. Efter artikel af: morten@180grader.dk 3

4 Curt Liliegreen er cand.polit fra Han arbejdede i Entreprenørforeningen , heraf i 14 år som chef - økonom. Fra direktør for Byggeriets Evaluerings Center. Han arbejder i dag som rådgiver for Real dania. Hans synspunkter her i bladet er personlige debat indlæg og tegner ikke Realdania, og vice versa. 4

5 ER VI PÅ VEJ UD AF KRISEN? AF CAND. POLIT. CURT LILIEGREEN Første halvår 2009 har været en økonomisk mareridtstid, hvor prognoserne for, hvor galt det kunne gå, konstant blev justeret nedad til det værre, selvom de i forvejen lignede det mørkeste sortsyn. I sommeren 2009 har nationaløkonomerne diskuteret, hvordan man skulle fortolke de lidt mere positive nøgletal, der begyndte at komme ind. Råvarepriser på metal og olie steg, aktiekurserne oplevede et rally på trods af de professionelles advarsler, og der var tegn på, at faldet i forbrugertilliden i USA var ved at vende, på samme måde som det amerikanske boligmarked. Det var lige som de grønne spirer, vi oplever om foråret, og medierne udnævnte da også de positive nøgletal til at være green shoots. De pegede imidlertid ikke i samme retning. Det var klart, at et land som USA stod overfor en langvarig afmatning, og at det samlede antal ledige derfor ville stige. I USA som helhed er ledigheden 9,5 % i juni I Michigan er ledigheden over 15 %, den højeste ledighedsrate i en amerikansk stat i 25 år, men også en kæmpestat som Californien er hårdt ramt med en ledighed på 11,6 %. Dette var erkendt af alle, og fokus blev derfor mere, hvor hurtigt ledighedsraten steg, det vil sige hvor mange nye, der meldte sig i ledighedskøerne. Markeder, økonomer og medier fortolkede PROGNOSERNE FOR DEN ØKONOMISKE AKTIVITET I 2010 REVIDERES derefter den mindste ændring i antallet af nytilmeldte ledige særdeles håndfast. Det er klart, at en sådan fokus åbner for store stemningsudsving, fordi de nøgletal, der skal fortolkes, er relativt volatile. Antal nytilmeldte ledige kan svinge mere, end det samlede antal af ledige. Da regnskabstallene for 2. kvartal begyndte at komme, viste flere regnskaber positive takter, ikke så meget som følge af øget omsætning, men mere på grund af at der var foretaget omkostningsreduktioner (blandt andet afskedigelser). Disse positive signaler udløste kursstigninger. Det kan man ironisere over, fordi tal for stigende ledighed vil normalt blive fortolket negativt på børserne og udløse kursfald, men der er ikke altid logik i markedet på det helt korte sigt. Som sommeren gik, stod det klarere, at sandsynligheden for et nyt voldsomt dyk i aktiviteten stadig var til stede, men at den var blevet mindre. Et såkaldt double dip recession, et W-formet fald i aktiviteten fortegnede sig en anelse, og den toneangivende IMF, International Monetary Fund, vovede pelsen den 8. juli 2009 med et revideret økonomisk skøn, der viste at recessionen endte og blev vendt til vækst i Væksten var imidlertid afdæmpet, og økonomiens genopretning ville komme langsomt, advarede IMF. Sagt forenklet er IMF s budskab, at recessionen ender, men der kommer ikke noget nyt opsving. Samtidig slog IMF fast, at der var store strukturelle problemer i mange økonomier, som den amerikanske, der kunne true opsvinget. Disse strukturelle problemer består blandt andet i, at husholdningerne i USA har oplevet store formuetab på huse og aktier (pensionsopsparinger), og at de derfor vil reagere med en forøgelse af opsparingskvoten, der skønt privatøkonomisk fornuftigt paradoksalt nok truer samfundsøkonomien med en krise, fordi efterspørgslen i samfundet svækkes. Den økonomiske aktivitet i sådanne lande som USA holdes pt oppe af diverse hjælpepakker, men disse pakker er midlertidige. Det mest centrale begreb i økonomernes modelberegninger og prognoser er skønnet for væksten i bruttonationalproduktet BNP i faste priser, det vil sige efter at der er korrigeret for inflationen. BNP er den samlede værditilvækst/indkomst, der skabes i et samfund, og kan populært udtrykt opfattes som en bred indikator for den økonomiske aktivitet og velstand i et land. BNP vil i mere udviklede økonomier sjældent kunne stige mere end 3 4 % om året, og BNP vil kun i ekstraordinære situationer kunne falde, og da som regel kun med 1-2 %. Det virkelig dårlige budskab i IMF s prognose er for Danmarks vedkommende, at Euro området er hårdere ramt med et yderligere fald i bruttonationalproduktet i 2010 på 0,3 %, efter et nærmest uhyrligt fald på 4,8 % i Mens IMF spår ny vækst til næste år i USA med 0,8 % samt i Japan med 1,7 %, så forlænges recessionen altså i Europa. Derimod er der håb at hente i de såkaldte BRIC-lande, hvor for ek- MF S SKØN FOR UDVIKLINGEN I BRUTTONATIONALPRODUKTET I FASTE PRISER Ændring i forhold til sidste skøn % procentpoint Verden 5,1 3,1-1,4 2,5-0,1 0,6 USA 2,0 1,1-2,6 0,8 0,2 0,8 Euro området 2,7 0,8-4,8-0,3-0,6 0,1 Japan 2,3-0,7-6,0 1,7 0,2 1,2 BRIC landene Rusland 8,1 5,6-6,5 1,5-0,5 1,0 Kina 13,0 9,0 7,5 8,5 1,0 1,0 Indien 9,4 7,3 5,4 6,5 0,9 0,9 Brasilien 5,7 5,1-1,3 2,5 0,0 0,3 5

6 Udover at være en forfærdelig katastrofe i sig selv, udløste tsunamien i Sydøstasien i 2004 også en efterfølgende økonomisk katastrofe for de ramte lande, som følge af fald i turistindtægter, indtægter fra fiskeri, genopbygninger af infrastruktur og bygninger o.s.v. sempel Kina og Indien ser ud til at være kommet nogenlunde helskindet gennem krisen. IMF advarer imidlertid og formaner om, at denne vækst kan vise sig skrøbelig, såfremt den ikke bliver understøttet af en opgang i økonomierne i den øvrige verden. Med udsigt til et fornyet fald i økonomien i Europa i 2010 kan man skyde en hvid pind efter en vending i nybyggeriet i Europa. Der kan ikke forventes en vækst i nybyggeriet, hvis væksten i økonomien er negativ, og næppe heller, såfremt den er positiv, men lav som f.eks. 0,5 1,5 %. Europas byggesektor må altså vente på startsignalet til et nyt opsving og berede sig på en langvarig periode med lavere aktivitet. En egentlig depression forekommer dog nu meget lidt sandsynlig, og dette økonomiske scenario, vi står overfor i de næste par år kan være startskuddet for, at de kapitalstærke virksomheder til at komme ud og positionere sig stærkere i markedet og udnytte konkurrenternes midlertidige svækkelse. Endnu en joker i verdensøkonomien Økonomi er ikke en eksakt videnskab som naturvidenskaberne, og IMF s prognoser kan blive væltet af mange faktorer herunder af forandringer på den politiske scene. Der er imidlertid et forhold, der altid kan spille ind i nationaløkonomien. Det er de såkaldte eksogene stød ind i økonomien. Hermed menes der en udefra kommende påvirkning, som ikke er indeholdt i selve den økonomiske model, men som kommer til at påvirke en lang række af de faktorer, der bestemmes inde i selve modellen. Et eksempel på et sådant eksogent stød er Oktober krigen 1973 i Mellemøsten, der udløste olieprisstigninger og olieblokade rettet mod de vestlige lande, og som afstedkom en recession i de vestlige økonomier. Et andet eksempel, men med mere regional effekt, var tsunamien i Sydøstasien i Udover at være en forfærdelig katastrofe i sig selv, udløste tsunamien også en efterfølgende økonomisk katastrofe for de ramte lande, som følge af fald i turistindtægter, indtægter fra fiskeri, genopbygninger af infrastruktur og bygninger o.s.v. Endnu et eksempel er terrorangrebet den 11. september 2001, der udløste enorme tab på børser over hele verden, mens den realøkonomiske effekt blev mere begrænset. Normalt vil krige og naturkatastrofer, hvor forfærdelige de end er for de ramte, ikke være omfattende nok til at kunne give en negativ global effekt på økonomien. Der er dog undtagelser, og en sådan er en pandemi, det vil sige en verdensomspændende epidemi. Dem har man gennem historien kendt flere forskellige typer af, såsom kolera, gul feber, spedalskhed, kopper, pest og tyfus, men i vore dage er det primært influenza epidemier, der frygtes. Så sent som i 1853 ramtes København af en koleraepidemi, der dræbte mellem 3 og 4 % af byens befolkning. De fattigste kvarterer som Nyboder og Christianshavn var særlig hårdt ramt. Som bekendt medførte epidemien en hård kritik af myndighederne og førte siden til anlæg af et moderne kloakeringssystem og opførelse af boliger udenfor voldene. Relativt få personer blev smittet, men af dem der blev, døde næsten 60 %. Alene i Nyboder omkom 395 personer. Den virkning, dette må have haft for familier og arbejdsmarked i området kan vi næppe forestille os i dag. I vore dage har man set voldsomme koleraepidemier i Afrika, 6

7

8 Mega-byer i både industrilande og udviklingslande, hvor millioner mennesker eller flere lever tæt sammen byer som Sao Paolo, Djakarta, Tokyo, Mexico city udgør en øget risiko for udbredelse af smitte på meget kort tid. f.eks. i Congo og Zimbabwe. De seneste influenza pandemier var den asiatiske influenza i 1957 og Hong Kong influenzaen i Disse var relativt milde influenzaer i sammenligning med den spanske syge fra , der også ramte Danmark. Når man i dag forsøger at evaluere effekten af en influenzapandemi, så er det de her nævnte 3 pandemier, man tager udgangspunkt i. Man bedømmer blandt andet alvoren af sygdommene ved at se på dødeligheden (Case Fatality Rate, forkortet CFR). Denne menes at have været under 0,1 % for Hong Kong og asiatisk influenza, men over 2,5 % for den spanske syge i gennemsnit. Den normale sæson-influenza har en CFR på under 0,05 %. Den spanske syge, der var den langt mest alvorlige af de 3 pandemier, dræbte anslået 1 % af jordens befolkning, og den ramte i visse isolerede egne særlig hårdt. Man havde af gode grunde dengang ikke rundt om i verden den samme statistik, som vi kender i dag, bortset fra i militæret. Derfor har man kun kunnet finde helt nøjagtige opgørelser over dødeligheden blandt de smittede i amerikanske militærlejre samt i engelske militærlejre i Indien. 8

9 Sidstnævnte sted var dødeligheden ca. 10 % for smittede engelske soldater, og mere end det dobbelte for indiske. Den spanske syge, der også dræbte en i min egen familie, havde den særlige egenskab, at den ramte de yngre og stærkere individer, men ikke de ældre. Den fungerede tilsyneladende sådan, at den fremkaldte en form for overreaktion fra patientens eget immunsystem, således at personer med et stærkt immunforsvar blev udsatte (en cytokinetisk stom, hvor immunforsvarets reaktion ødelagte patientens lunger). Den spanske syge var af typen H1N1. Men, kan man indvende, i vore dage er vi da bedre forberedt, har bedre medicin, bedre laboratoriefaciliteter, dygtigere videnskabsmænd, og der findes høj - teknologiske medicinalvirksomheder, der kan fremstille vaccine. Alt dette er indlysende rigtigt, men vi har også i vore dage international turisme og transport, der på få timer bringer folk fra kontinent til kontinent, og samtidig har vi fået mega-byer i både industrilande og udviklingslande, bysamfund hvor millioner mennesker eller flere lever tæt sammen, byer som Sao Paolo, Djakarta, Tokyo, Mexico city. Dette udgør en øget risiko for udbredelse af smitten på meget kort tid. Influenza pandemier opstår, når en dyre-influenza muterer og er i stand til at sprede sig til mennesker. Dette sker typisk fra svin, kyllinger eller ænder. I den situation, har mennesket ikke modstandskraft nok til at modstå den nye type af virus, og den spreder sig derfor lynsnart i modsætning til den almindelige sæsonbestemte influenza. Pandemier har vist sig at optræde med visse intervaller, og eksperterne har derfor længe advaret om, at verden kunne blive ramt af en sådan. Problemet er, at de primitive organismer, virus, muterer, det vil sige, at de ændrer deres genetiske kode i form af DNA. Det gør det til et kapløb med tiden at udvikle vacciner. Noget tyder på, at den frygtede spanske syge i starten af forløbet var mindre dødelig, men at den siden ændrede sig muterede og herefter for alvor blev farlig. Det er denne risiko for mutation til en farligere variant, der opskræmmer sundhedsmyndighederne. Der er i flere år arbejdet med at udvikle vacciner mod fugleinfluenza (A(H5N1), Avian flu), da man har frygtet for, at disse kunne udløse en pandemi. A(H5N1) har ramt millioner af fugle, også i THE TEREX FLEET TEREX NYHED!! TEREX RG - SERIEN 4x4 & 4x4x4 TEREX TC - SERIEN 21,0-26,0 TONS Silkeborgvej Horsens Snedkervej Esbjerg V. Industrivej Vissenbjerg HØJRE TEREX PT TEREX PT 60 TEREX PT SERIEN hk TEREX TC - SERIEN 1,6-13,0 TONS TEREX TELELÆSSERE 6 m - 25 m LØFTEHØJDE Europa, men har endnu ikke muteret til at kunne blive overført effektivt fra menneske til menneske. De mennesker, der er smittet, har typisk arbejdet med at passe kyllinge- eller andefarme. Dødeligheden for de mennesker, der har fået sygdommen, er imidlertid skræmmende med 60 %. Økonomer har længe arbejdet med at forudsige konsekvenserne af en pandemi, og flere har advaret om, at en pandemi kunne lamme den internationale økonomi. Dette kan for de, der ikke arbejder med samfundsvidenskaberne, forekomme barokt, men det er overordentlig vigtigt at huske på de økonomiske konsekvenser af en pandemi. Det skyldes bl.a. at en pandemi kan ramme de i forvejen fattigste lande hårdest, og de vil hermed i et worst case scenario blive tildelt et lammende TEREX TL - SERIEN 3,9-24,0 TONS TEREX TW - SERIEN 7,0-24,0 TONS Maskinhuset A/S Entreprenørmaskiner 9

10 slag, som de ikke vil kunne komme sig af uden massiv hjælp fra omverdenen. Derfor har f.eks. Verdensbanken beskæftiget sig med beregninger af de økonomiske konsekvenser af en pandemi. Alt andet ville være dybt uansvarligt. Den nuværende influenza pandemi opstod tilsyneladende i marts 2009 i Mexico, om end den kan have været under udvikling i et længere tidsrum. Den 24. april 2009 bekræftede det amerikanske CDC, Centers for Disease Control and prevention, at der var tale om en form for svine-influenza, der smittede fra menneske til menneske, og som havde inficeret personer i både Mexico og USA. Blot en måned efter havde sygdommen spredt sig til 46 lande, og den 11. juni 2009 erklærede WHO, at vi befandt os i den såkaldte fase 6, pandemifasen. På det tidspunkt var det klart, at sygdommen smittede fra person til person og var bredt udbredt i USA, Canada, Mexico, Argentina samt Australien. Da WHO i juli 2009 holdt op med at rapportere antal smittede tilfælde fordi disse tal efterhånden var blevet meningsløse var smitten udbredt også i lande som UK, i Thailand, i Chile og i Kina med flere. Bedømt ud fra antallet af bekræftede tilfælde, og antal omkomne, har 2009 pandemien en Case Fatality Rate på 0,5 0,7 %. Dette er alvorligere end de to foregående pandemier, men spørgsmålet er, om man kan holde fast i et statistisk måltal som CFR. I takt med at en sygdom som denne spreder sig, kan laboratorierne dårligt følge med og teste alle prøver, og efterhånden må man formode, at sygdomstilfældene bliver mere og mere underrapporterede. Derfor vil man efter al sandsynlighed mest registrere de alvorlige tilfælde. Med andre ord bliver dødeligheden overdrevet. Pressen havde i de første dage dækket sygdommen med noget nær hysterisk interesse, men som altid kølnedes interessen fra journalisternes side efter en uge eller to, og influenzaen gik lidt i glemmebogen, indtil WHO erklærede pandemi i juni måned. Myndighederne var imidlertid med til at dæmpe panikken i medierne med megen tale om, at sygdommen ikke var alvorligere end en normal influenza. Det var tydeligt, at politikere i flere lande frygtede de økonomiske konsekvenser af sygdommen, og det kan have medført et ønske om at nedtone alvoren i udbruddet. De samfundsøkono - miske konsekvenser af en influenza-pandemi Det følgende baserer sig på to studier, Evaluating the Economic Consequences of Avian Influenza af Andrew Burns, Dominique van der Mensbrugghe og Hans Timmer, samt Global macroeconomic consequences of pandemic influenza fra Lowy institute for international policy, af Mc Kibbin og Sidorenko. Økonomerne har regnet sig frem til, at en pandemi alt efter dens alvor, vil medføre et tab i det globale BNP på mellem 0,7 % og 4,8 %. Det står umiddelbart klart, at det værst tænkelige tidspunkt, en sådan pandemi kan ramme på, er lige nu i 2. halvår 2009, hvor verden venter på de spæde tegn på, at den globale økonomiske recession har nået bunden og at det nu vender. Det fremgår, at selv en meget mild pandemi rent faktisk har en målbar effekt på verdensøkonomien, og at der i tilfælde af et lidt mere alvorligt forløb bliver tale om en forlængelse af recessionen ind i Der skal her ses bort fra rædsels-forløbet. Faldet i BNP skyldes tre hovedårsager. 12 % af tabet skyldes dødsfald. 28 % skyldes fravær fra arbejde i forbindelse med sygdom. 60 %, det vil sige den overvejende del af tabet, er fremkaldt som følge af de enkelte individers tiltag for at undgå at blive smittede. Disse tiltag omfatter, at man undgår flyrejser forretningsmæssigt eller turisme, og at 10

11 Netop hjemvendt fra Thailand må jeg sige, at jeg så mange asiatiske turister med ansigtsmasker i lufthavnen, ligesom mange af de ansatte og politistyrkerne, der bevogtede lufthavnen forud for ASEAN mødet bar ansigtsmasker. På apotekerne var masker og gelé til desinfektion nær udsolgt. Derimod så jeg ikke så meget som én europæer/amerikaner med maske. man generelt undgår at rejse til smittede områder. Hertil kommer, at man undgår at bruge kollektiv transport, undgår restauranter, teatre, biografer, diskoteker, caféer, muséer og lign., og at man undgår at handle ind i butikscentre med store menneskemængder. Det kan her spille ind, at mange asiater reagerer voldsommere på 2009 pandemien end vi europæere. Det må skyldes erindringen om SARS samt om fugleinfluenzaen. Det kan også være instinktivt, fordi store dele af de asiatiske befolkninger er sårbare, fordi de lever i mega-byer, hvor smitte let kan spredes. Netop hjemvendt fra Thailand må jeg sige, at jeg så mange asiatiske turister med ansigtsmasker i lufthavnen, ligesom mange af de ansatte og politistyrkerne, der bevogtede lufthavnen forud for ASEAN mødet bar ansigtsmasker. På apotekerne var masker og gelé til desinfektion nær udsolgt. Derimod så jeg ikke så meget som én europæer/amerikaner med maske. I aviserne beklagede man sig over et 50 % fald i antallet af japanske turister, primært som følge af deres angst for at blive smittet med H1N1, der er mere udbredt i Thailand end i Japan. I thailandsk TV viste man tumultagtige scener med slagsmål med kampklædt politi foran et hospital i Chiang Mai, fordi folk protesterede over omkostningerne ved at lade sig teste for influenza. Alt dette kan betegnes som hysterisk, men hysteri eller EN PANDEMIS EFFEKT PÅ VERDENSØKONOMIEN Scenario Mild Moderat Alvorlig Hong Kong 1967 Asiatisk 1957 Spanske syge 1918 Fald i globalt BNP i faste priser i % -0,7-2,0-4,8 Dødsfald i millioner 1,4 14,2 71,1 ej, så får det en nationaløkonomisk effekt. Psykologi kan slå hårdt igennem i nationaløkonomi, såfremt tilstrækkeligt mange gribes af en negativ psykologisk stemning, og en pandemi har alle de ingredienser af noget ukendt, tilfældigt og truende, som kan fremkalde en sådan stemning. Det er især uheldigt, såfremt denne negative psykologi griber Asien, for det er i lande som Kina, Indien og Japan, at vi skal hente spirerne til et fremtidigt økonomisk opsving. Det er bemærkelsesværdigt, som mange politikere og økonomer p.t. fortrænger truslen om pandemien, og ikke aktivt ind - regner den i deres vurderinger for den nærmeste fremtid. I mange lande kan man have en kortsigtet interesse i at nedtone truslen om pandemien, fordi man frygter at lide et økonomisk tab i form af mistede turistindtægter. Men det betaler sig sjældent at negligere virkeligheden alt for længe ad gangen. Fra politisk hold kører man frem med en attitude om business as usual, og at pandemien kun er farlig for svækkede individer. Samtidig ser man nu blandt dødsfaldene, at også helt raske og stærke individer rammes. På samme måde som den amerikanske subprimekrise tilsyneladende kom helt bag på det amerikanske finansielle system, så lader det til, at pandemien nu er ved at komme bag på økonomer og regeringer i visse lande. 11