DIAGNOSE AF HENRIETTE ELKJÆR ANDERSEN
|
|
- Jørgen Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DIAGNOSE AF HENRIETTE ELKJÆR ANDERSEN 10 PSYKOLOG NYT Nr ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN
2 En kontroversiel D I A G N O S E Mulige varianter inden for diagnosen psykopati skaber mulighed for, at det hidtil meget diffuse begreb bliver mere anvendeligt. Individer, som længe er blevet anset for ubehandlelige, er det måske alligevel ikke. Psykopati har længe været et af de mest kontroversielle af alle psykopatologiske syndromer. Forstyrrelsens ætio logi, dynamik og begrebsmæssige rammer har gennem tiden givet anledning til megen forvirring og debat, og i praksis har psykopati været associeret med en vis opgivenhed og trækken på skuldre i forhold til behandling og intervention. I overensstemmelse med det klassiske psykopatibegreb er man i dag nogenlunde enige om, at psykopati er karakteriseret ved antisocial adfærd og i særdeleshed ved interpersonelle og affektive personlighedstræk. Psykopaten synes at mangle normal emotionel bearbejdning, således at han fremstår fuldstændig uden samvittighed, skyldfølelse og evne til kærlighed. Dette giver sig til udslag i hans forhold til andre mennesker, som ofte er overfladiske og skiftende samt præget af manglende affekt, empati og indsigt. Som en kontrastfuld modsætning til denne manglende praktiske og emotionelle indsigt står ligeledes, at psykopaten besidder en fuldstændig intakt intelligens og rationel viden. Det har imidlertid været problematisk at bestemme karakteren af psykopatens emotionelle deficit. Det er altså uklart, hvad baggrunden for psykopatens kernesymptomer er, og hvilke faktorer der fusioneres til at skabe disse individer. Ved at kaste et blik på den eksisterende litteratur om psykopati afsløres tilstedeværelsen af adskillige og til tider meget divergerende redegørelser for psykopatens adfærd, som kan virke forvirrende i forsøget på at forstå psykopatens natur. Nyere forskning og litteratur om psykopati synes imidlertid at kaste lys over denne forvirring. Det tyder nemlig på, at der kan udpeges varianter af psykopati, som kan forbedre vores forståelse af begrebet, og som muligvis også har implikationer for behandlingen af forstyrrelsen. Der er således tale om den potentielle eksistens af psykopatiske subtyper, som udviser en række ens symptomer, men som adskiller sig i forhold til blandt andet emotionel komposition og ætiologi. Det foreslås altså, at forvirringen i litteraturen om årsagerne til forstyrrelsen til dels skyldes forsøget på at finde en enkelt dækkende forklaring på et fænomen, som i virkeligheden repræsenterer adskillige årsager til et fælles antisocialt adfærdsmønster. Primær og sekundær psykopati Tilsammen udskiller teorier og nyere forskning en primær og en sekundær form for psykopati. Grundlæggende er der tale om, at den primære form for psykopati reflekterer en biologisk ætiologi; det vil sige en konstitutionel Nr PSYKOLOG NYT 11
3 eller medfødt form for forstyrrelse, som gør, at denne type psykopat helt mangler evnen til samvittighed og dybere emotioner. Den emotionelle defekt, som gør sig gældende i forhold til denne primære psykopatitype, er således absolut af karakter. Den sekundære form for psykopati synes derimod at reflektere en miljømæssig ætiologi, så at en generelt ugunstig og forsømmende opvækst har resulteret i en tilpasset eller tillært emotionel frakobling. Denne emotionelle frakobling synes mindre dybtgående end det konstitutionelle emotionelle deficit, som gør sig gældende ved primær psykopati. Hvor den primære psykopat helt synes at mangle en samvittighed, synes den sekundære psykopat at besidde en samvittighed, men hvis funktion er forstyrret af en intens erfaringsbaseret fjendtlighed som følge af faktorer som hård straf, misbrug og mangel på kærlighed og tilknytning igennem opvæksten. Den sekundære psykopat udviser derfor til tider et positivt socialt træk såsom skyld, empati, kærlighed eller ønske af accept, hvorimod den primære psykopat udelukkende er kalkulerende, egoistisk og indifferent og præget af et ekstremt lavt angst- og følelsesniveau. Den primære psykopat synes endvidere at være den mindst impulsive af de to varianter. Denne type psykopat handler ofte ufølsomt, planlagt og målrettet i stedet for at reagere aggressivt på den mere typiske følelsesladede, frustrerede og impulsive facon, sådan som det er karakteristisk for den sekundære psykopat. Nyere litteratur foreslår altså, at psykopatibegrebet skal forstås som omfattende to varianter, en primær og en sekundær variant. Disse to typer udviser begge et fravær af normal emotionel bearbejdning, men skal skelnes fra hinanden på baggrund af ætiologi og motivation: Den primære psykopat er karakteriseret af et instinktivt handlingsmønster på baggrund af dennes konstitutionelle emotionelle defekt, hvorimod den sekundære psykopat synes at være karak- 12 PSYKOLOG NYT Nr
4 teriseret af en reaktiv form for aggression på baggrund af denne psykopatitypes rødder i en form for neurotisk konflikt eller emotionel tilpasning. Forskellige personlighedsprocesser synes således at underligge den antisociale adfærd og emotionelle afstumpethed, som er karakteristisk for psykopaten. Grundlaget for sondringen Til grund for sondringen mellem de to psykopativarianter er som en af de væsentlige faktorer det meget anvendte screeningsinstrument PCL (the Psychopathy Checklist), som er udviklet af Robert Hare, en fremtrædende figur inden for psykopatiforskningen. PCL var oprindelig designet til at måle et formodet homogent syndrom, men faktoranalyser af testens komponenter afslører konsistent en stabil to-faktorstruktur, som opdeler de 20 kriterier for bedømmelse af forstyrrelsen i et affektivt/interpersonelt aspekt (faktor 1) og et aspekt, som har at gøre med social afvigelse og ustabil, antisocial livsstil (faktor 2). Faktor 1 måler centrale personlighedstræk såsom grandiositet, glathed/overfladisk charme og mangel på empati, hvorimod faktor 2 måler antisociale træk såsom ringe adfærdskontrol, ungdomskriminalitet og uansvarlighed. Forskningen, som knytter sig til PCL, viser, at de to faktorer udviser forskellige sammenhænge med en række eksterne variable, hvilket har givet anledning til at formode at to-faktorstrukturen i PCL reflekterer eksistensen af to psykopatityper med forskellig ætiologi og emotionelle karakteristika. Faktor 1 udviser for eksempel en robust negativ korrelation med angst og negativ emotionalitet (følelser som sorg, smerte, frygt og vrede) samt er fuldstændig urelateret til socioøkonomiske forhold, fx social klasse, familiebaggrund og uddannelsesmæssigt niveau. Disse forhold, negativ emotionalitet og socioøkonomisk baggrund, viser sig til gengæld at være stærkt sammenhængende med faktor 2, den ustabile/antisociale dimension af PCL. I overensstemmelse med dette viser kognitiv-neurovidenskabelige studier, at der er basale affektive reaktionsforskelle mellem psykopater karakteriseret ved henholdsvis en høj faktor 1- og faktor 2-score. For eksempel har man undersøgt psykopaters emotionelle respons til behagelige og ubehagelige billeder ved at måle forskrækkelsesudløste øjenblink samtidig med præsentation af de emotionelle slides. Disse forsøg viser, at det er faktor 1 (den affektive/interpersonelle dimension af psykopati), som reflekterer den fundamentale svaghed i forhold til affektiv reaktion, som er fundet hos psykopater. Det er altså de psykopater, som har en høj faktor 1-score, som er dårlige til at anerkende den emotionelle betydning af sprog og oplevelser, medens den psykopatitype, som er karakteriseret ved en høj faktor 2-score, synes at have en normal og til tider følsom emotionel bearbejdning. Ydermere har man kunnet relatere den anormale affektive bearbejdning, som er forbundet med faktor 1, til forstyrrelser i det neurale system. Man har endvidere fundet, at faktor Nr PSYKOLOG NYT 13
5 1 og faktor 2 korrelerer med forskellige aggressive tilbøjeligheder, hvor de symptomer, som er reflekteret i faktor 2, er korreleret med opportunistisk, spontan og uhæmmet vold, og de symptomer, som er relateret til faktor 1, er associeret med en planlagt, målrettet og instrumentalistisk aggressionstype. Tilsammen tyder disse undersøgelser inden for forskningen på, at der kan sondres imellem to generelle psykopativarianter, som adskiller sig på baggrund af ætiologi og naturen af deres emotionelle forstyrrelse. Begrebet om en primær og en sekundær form for psykopati er ikke nyt inden for litteraturen. Den nyere forsknings opdeling af psykopatibegrebet lægger sig i virkeligheden op ad den tradition inden for litteraturen, som på et teoretisk plan længe har skelnet imellem psykopati som et form for deficit og som en slags neurotisk konflikt. Denne opdeling har implicit fundet sted lige siden de første teorier om psykopati blev publiceret og er kommet til udtryk ved den løbende debat i forhold til, om psykopati er konstitueret af medfødte eller sociale faktorer. En af de mest indflydelsesrige teorier, som direkte har beskæftiget sig med en primær og sekundær form for psykopati, er Karpman (1941), hvis psykopativarianter nu synes at have fundet relevant støtte i den nyere psykopatiforskning. Implikationer for behandling Psykopater er længe blevet betragtet som uimodtagelige for psykoterapi, og de udgør dermed en meget problematisk gruppe. En af de primære grunde til dette er, at psykopatens emotionelle deficit forhindrer en oplevelse af angst eller smerte og ligeledes forhindrer indsigt i naturen og graden af hans psykopatologi. Psykopaten oplever således ikke at have problemer og ser ingen grund til at ændre sin adfærd. Han er ikke i stand til den emotionelle intimitet og søgen, som de fleste terapier stræber efter, og ydermere har interpersonelle relationer, som er væsentlige for succes og velvære, ingen indre værdi for psykopaten. Sondringen imellem en primær og sekundær psykopatitype synes imidlertid at have kliniske og behandlingsmæssige implikationer. Den primære forskel imellem de to psykopatiformer er som nævnt, at den primære psykopat ikke besidder den emotionelle dimension, som indebærer evnen til skyld, angst, sorg, smerte osv., hvorimod den sekundære psykopat grundlæggende besidder denne kvalitet om end i forstyrret tilstand. Det er forskellen i forhold til denne egenskab, som har betydning for behandling. Eftersom den sekundære psykopat besidder den oprindelige kapacitet til emotionel bearbejdning, er han muligvis tilgængelig for psykoterapeutisk behandling. I hvert fald synes sådanne kvaliteter at danne grobund for en mulig intervention i form af traditionelle terapeutiske metoder. Der er ikke mange data, som vedrører denne mulighed, men man har fundet, at APD-patienter (APD, Antisocial Personality Disorder), som også lider af depression, profiterer positivt fra psykoterapi i form af personlige forbedringer på diverse problematiske områder. Disse data indikerer altså, at antisociale individer, som er i stand til negative emotioner, er modtagelige for traditionel psykoterapi. Hvis det er tilfældet, vil sekundære psykopater, som er i stand til at føle angst og skyld, have større sandsynlighed for at profitere fra psykoterapi end primære psykopater. Den sekundære psykopat vil således have langt bedre muligheder for resocialisering og i sidste ende have mulighed for at indgå som et tilpasset medlem af samfundet. Et af formålene med diagnose er netop at facilitere valget af behandling. Sondringen imellem en primær og en sekundær psykopativariant, som adskiller sig i forhold til modtageligheden af behandling, er derfor yderst anvendelig. Forståelsen af grundlæggende og divergerende årsager til antisocial aktivitet giver netop mulighed for at planlægge forebyggelse og behandlingsstrategier, som sigter imod nøglemekanismer i den enkelte psykopatitype. På baggrund af den nye forskning foreligger der altså mulighed for, at psykopatidiagnosen kan ændre sig fra at være et diffust og ringe anvendeligt begreb til at være en mere specifik henvisning, som kan forbedre vores evne til at forstå og behandle en gruppe individer, som længe er blevet anset for at være farlige og ubehandlelige. Henriette Elkjær Andersen, cand.psych. henriette_78@hotmail.com 14 PSYKOLOG NYT Nr
6 Uddrag af litteratur: Brinkley, C.A., Newman, J.P., Widiger, T.A., & Lynam, D.R. (2004). Two approaches to parsing the heterogeneity of psychopathy. Clinical Psychology: Science and Practice, 11(1), Hare, R.D. (1996a). Psychopathy. A clinical construct whose time has come. Criminal Justice and Behavior, 23(1), Hare, R.D., Harpur, T.J., Hakstian, A.R., Forth, A.E., Hart, S.D. & Newman, J.P. (1990). The Revised Psychopathy Checklist: Reliability and factor structure. Psychological Assessment: A Journal of Consulting and Clinical Psychology, 2 (3), Harpur, T.J., Hakstian, A.R., & Hare, R.D. (1988). Factor structure of the psychopathy checklist. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 56 (5), Harpur, T.J., Hare, R.D., & Hakstian, A.R. (1989). Two-factor conceptualization of psychopathy: Construct validity and assessment implications. Psychological Assessment: A Journal of Consul ting and Clinical Psychology, 1 (1), Kiehl, K.A., Smith, A.M., Hare, R.D., Mendrek, A., Forster, B.B., Brink, J. et al. (2001). Limbic abnormalities in affective processing by criminal psychopaths as revealed by functional magnetic resonance imaging. Biological Psychiatry, 50, Müller, J.L., Sommer, M., Wagner, V., Lange, K., Taschler, H., Röder, C.H. et al. (2003). Abnormalities in emotional processing within cortical and subcortical regions in criminal psychopaths: Evidence from a functional magnetic resonance imaging study using pictures with emotional content. Biological Psychiatry, 54, Patrick, C.J. (1994). Emotion and psychopathy: Startling new insights. Psychophysiology, 31, Patrick, C.J., Bradley, M.M. & Lang, P.J. (1993). Emotion in the criminal psychopath: Startle reflex modulation. Journal of Abnormal Psychology, 102 (1), Patrick, C.J. & Zempolich, K.A. (1998). Emotion and aggression in the psychopathic personality. Aggression and Violent Behavior, 3(4), Porter, S. (1996). Without Conscience or without active conscience? The etiology of psychopathy revisited. Aggression and Violent Behavior, 1(2), Skeem, J.L., Poythress, N., Edens., J.F., Lilienfeld, S.O., & Cale, E.M. (2003). Psychopathic personality or personalities? Exploring potential variants of psychopathy and their implications for risk assessment. Aggression and Violent Behavior, 8, Vanman, E.J., Mejia, V.Y., Dawson, M.E., Schell, A.M., & Raine, A. (2003). Modification of the startle reflex in a community sample: Do one or two dimensions of psychopathy underlie emotional processing? Personal and Individual Differences, 35, Verona, E., Patrick, C. J., Curtin, J.J., Bradley, M.M., & Lang, P.J. (2004). Psychopathy and physiological response to emotionally evocative sounds. Journal of Abnormal Psychology, 113 (1), Williamson, S., Harpur, T.J., & Hare, R.D. (1991). Abnormal processing of affective words by psychopaths. Psychophysiology, 28 (3), Nr PSYKOLOG NYT 15
Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery
Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery * Dyssocial personlighedsstruktur (F60.2) A. Generelle kriterier for F60 opfyldte. B. Mindst 3 af følgende: 1) grov ligegyldighed over for
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs merePersonlighedsforstyrrelser ved rusmiddelproblematik PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE VED IKKE-PSYKOTISKE LIDELSER OG BEHANDLINGEN AF DET HELE MENNESKE
Personlighedsforstyrrelser ved rusmiddelproblematik FUNDAMENTALE SPØRGSMÅL Er der en egentlig personlighed bagved rusmiddelproblemet? Skal man arbejde med personlighed som et primært felt, må man resignere
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De
Læs mereAutisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen
Autisme og tilknytning Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen Andres bidrag til bogen: Cathriona Cantio: tidlige tegn på autisme Sarah Palar: Tilknytningsforstyrrelser og
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereAut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.
Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen og Louise Bavngaard i Holstebro d. 14.03.2018 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der
Læs mereDokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.
Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereAFFEKTFORVALTNING HOS AVOIDANT PERSONALITY DISORDER
AFFEKTFORVALTNING HOS AVOIDANT PERSONALITY DISORDER Christina Kjær Frederiksen Psykolog, ph.d. studerende Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri Brønderslev Psykiatriske Sygehus Agenda Hvor findes
Læs mereår har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske
Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereAngst og særlig sensitive mennesker
Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs mereUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER
UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra april 2018 udbyder Mindwork & Cektos igen i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereAT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD
AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereRisiko, behov og responsivitet
Risiko, behov og responsivitet Hvorfor vurdere og dokumentere i behandlingen af kriminelle /kriminalitetstruede unge? Sine Møller, Psykolog og faglig leder, Socialstyrelsen, Kontoret for Sårbare unge og
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereEMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.
EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER
UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereFra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer
Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den
Læs mereUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER
UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereEFT. Emotions-fokuseret terapi-eft. Det eksistentielle tilværelsesperspektiv. Emotionsteori. Klientcentreret terapi. Kognitionsforskning
Emotions-fokuseret terapi-eft Emotionsteori Kognitionsforskning Klientcentreret terapi Fokusering EFT Neuro-affektiv forskning Fænomenologi Gestaltterapi Empatisk kommunikation Det eksistentielle tilværelsesperspektiv
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereHoldninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk
Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdningspåvirkning er en udbredt metode, der benyttes til at ændre adfærd
Læs mereS A F E T Y H O G A NR E P O R T S SIKKER ARBEJDSADFÆRD. Rapport for: John Doe ID: HA Dato: 30 Marts 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D
S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A NR E P O R T S S A F E T Y SIKKER ARBEJDSADFÆRD Rapport for: John Doe ID: HA154821 Dato: 30 Marts 2012 2 0 0 9 H O G A N A S S E S S M E N T S Y S T E M S, I N
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereDato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereReager assertivt på kritik
Reager assertivt på kritik Lotte Ingerslev, Psykoterapeut, M.A. Angst-Strategier.dk Hvordan reagerer du normalt på kritik? Jeg bliver forvirret og målløs. Jeg bliver defensiv. Jeg fjoller og laver sjov
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs mereVEJLE den 6. november 2014
VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for
Læs mereMærker med magi vores ubevidste tiltrækning
Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereHvad er sammenhængen mellem eventyret om Snehvide og de syv små dværge og kompleks traume?
Kursusdag med Naomi Halpern om komplekse traumer Hvad er sammenhængen mellem eventyret om Snehvide og de syv små dværge og kompleks traume? D. 16. maj 2018 Post traumatisk stress syndrom og borderline
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereBorderline. Erik Simonsen. 5. December 2012
Borderline - beskrivelse, årsager, behandling og forløb Erik Simonsen 5. December 2012 Det sunde sind (personlighed) Kunne mærke og vise følelser Fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv Basal
Læs mereMåden du tænker på baner vejen for din personlige vækst
SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs merePSYKOPATEN. et portræt
Causeri Af Nikolaj Lunøe For de fleste af os er det vanskeligere at tale højt om de egenskaber, vi har svært ved at lave om på (fx begavelse eller karaktertræk), end om dem, der er frivillige og derfor
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs mereAt genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde
At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs merePsykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs merePiger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte
Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereForebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom
Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom Fagligt Træf 2019 Branche Fællesskab Arbejdsmiljø Hanne Friberg Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for
Læs mereBorderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse
og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed
Læs mereHvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?
Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med
Læs mereTal på børn og unges mentale sundhed
Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)
Læs merePersonlighedstyper. Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed.
Personlighedstyper Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed. Ophav At dømme efter livs-fortællinger: Utryghed, herunder Uønskethed Oftest fra tidlig barndom og i store mængder:
Læs mereMænds depressive lidelser. Per Torpdahl
Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til
Læs mereKroppens selvfølge. Kropslig og sproglig affektregulering - med afsæt i MBT. Workshop. Fjerde nordiske MBT-konference Oslo 31 maj 2018
Kropslig og sproglig affektregulering - med afsæt i MBT Workshop. Fjerde nordiske MBT-konference Oslo 31 maj 2018 Kroppens selvfølge 1 Refleksiv funktionsskala (RF) Tilpasset efter Fonagy, Steele & Target
Læs mereKompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition
MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereBørn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD
Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har
Læs mereUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER
UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra marts 2017 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener kræfterne
Læs mereOvergreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen
Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen 1 Disposition 1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen? 2. Ny viden/to studier 3. Hvad
Læs mereALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør
Læs mereOm motivation. Motivation. ADHDforeningen
Om motivation ADHDforeningen 16 maj 2019, Korsør Marianne Breds Geoffroy speciallæge psykiatri, PhD Motivation Den store Danske/Gyldendal, Katzenelson motivation bevægende årsag. Motivation er i psykologien
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway
Læs mereMiljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov
Læs mereMotivation hvad er det?
Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed
Læs mereRNR, LS/RNR og MOSAIK
RNR, LS/RNR og MOSAIK Socialrådgiverdage 2015, Comwell Kolding www.kriminalforsorgen.dk CSF Indhold Præsentation og formål med workshop RNR-principperne Baggrunden for RNR i Kriminalforsorgen Hvad betyder
Læs mereMisbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ
Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Modul 5, dag 2 11. september 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 9.00-12.00 Fokusområder
Læs mereSeksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital
Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag
Læs mereDANSKE BYGGEØKONOMERS LEDERUDDANNELSE 1 STYRK DIT PERSONLIGE LEDERSKAB
DANSKE BYGGEØKONOMERS LEDERUDDANNELSE 1 STYRK DIT PERSONLIGE LEDERSKAB Modul 1 Effektiv kommunikation og personlig gennemslagskraft På modul 1 får deltagerne mulighed for at professionalisere deres formidlingsevner
Læs mereOpgørelse og scoring af SCAS
Opgørelse og scoring af SCAS SCAS måler angstsymptomer baseret på angstdiagnoserne i DSM-IV. SCAS findes i en selvrapporteringsversion for børn i alderen 8 15 (SCAS- C) år samt en forældreversion (SCAS-P),
Læs mereSkalaer i UiL foreløbig udgave
Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give
Læs mereEt samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs mereS A F E T Y H O G A NR E P O R T S SIKKER ARBEJDSADFÆRD. Rapport for: Jane Doe ID: HB Dato: 13 August 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D
S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A NR E P O R T S S A F E T Y SIKKER ARBEJDSADFÆRD Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 13 August 2012 2 0 0 9 H O G A N A S S E S S M E N T S Y S T E M S, I
Læs mereMartin Thomsen Langagergaard. Mental træning. Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl. 13-15. www.learn2improve.dk
Mental træning Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl. 13-15 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver rådgivningsvirksomheden Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til
Læs mereBilag 2. Faktoranalyser
Bilag 2. Faktoranalyser Indhold 1. Motivation... 2 Mål for indre opgavemotivation... 2 Mål for public service motivation... 4 2. Mål for medarbejderindflydelse... 5 3. Mål for vægtning og tilstedeværelse
Læs mereKonfliktdefinitioner. Konflikt er modsætninger med affekt på.
Konfliktdefinitioner Konflikt er modsætninger med affekt på. Ordet konflikt kommer fra det latinske conflictus, som betyder sammenstød, modsætning en kamp mellem forskellige kræfter. En konflikt er helt
Læs merePublikationer (opdateret d. 28/4 2018)
Mickey T. Kongerslev Cand. psych., aut., PhD Godkendt specialist og supervisor i psykoterapi Fagligleder af Kompetencecenter for Personlighedsforstyrrelse, Psykiatrien Region Sjælland Seniorforsker, Psykiatrisk
Læs mere