Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Transkript

1 Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

2 Program Dag 1. Velkommen. Forventnings afklaring til dette modul. Socialpsykiatriens udvikling og organisering. Fra dårekiste til hjemmepleje. Socialpsykiatriens organisering. Målsætning og målgrupper. Flerfaglighed og tværfaglighed. Hvilke lovgivning arbejder vi under.

3 Det er lærerigt at have det sjovt! Forskning viser at positivitet åbner os overfor verden, skaber udvikling og kreativitet og gør os i stand til at lære og blomstre (Barbara Fredrickson: Positivitet, 2010)

4 Positive følelser udvider og opbygger: Vores tanker Vores relationer Vores handlemuligheder Forskning har vist at der skal 3 positive følelser til at opveje 1 negativ. (Broaden-and-build-theory)

5 Det betyder: At glæde og sjov fremmer læring At vi er mere kreative og bedre i stand til at finde på løsninger når vi er glade Alting lykkes meget nemmere når vi trives godt med hinanden - på arbejdet og derhjemme Vi skal træne vores positivitet for at undgå at det negative tager overhånd (Barbara Fredrickson: Positivitet, 2010)

6 Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forskning viser en stor sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder Aktiviteterne skal være udfordrende, varierede og indebære succesoplevelser (

7 Team dannelse Find sammen to og to og præsenter jeg for hinanden.. Find sammen med to andre og præsenter hinanden. Find sammen med fire andre og lav en kort introduktion af dig selv Find et navn til jeres team

8 Måder vi arbejder på: Oplæg Dialog Individuel og fælles refleksion Feedback Øvelser Gruppearbejde Situationsspil i grupper

9 Porte folie - Dit redskab til læring Porte folie kommer af det franske ord portefeuille som betyder mappe til opbevaring af vigtige dokumenter

10 Formålet med Porte folien Gøre dig til en aktiv deltager i egen personlig læreproces Give dig indsigt i den læreproces, du gennemgår her på kurset Tydeliggør målene og knytte dem til dit arbejde Giver dig og underviseren et grundlag for at vurdere, om du har nået målet for kurset Få dokumentation for det du har været igennem og har opnået At give dig et produkt du kan tage med dig efter kurset

11 Kompetencespind AMU mål Kontakt med sindslindende borgere i hjemmeplejen. Du kan i det daglige arbejde i hjemmeplejen, på plejehjem m.m., på en tillidsvækkende måde skabe kontakt til og kommunikere med sindslidende Kan inspirere/oplære andre Er sikker Er rimelig sikker Er på vej Er Usikker Du kender din egen funktion i hjemmeplejen m.m. i forhold til den samlede indsats for den sindslidende borger. I den forbindelse forstår du din funktion i forhold til socialpsykiatriens udvikling og organisering. r Du kan bede om hjælp til opgaver hos relevante samarbejdspartnere på baggrund af viden om arbejdsmiljøets betydning, eget jobområde, egne grænser og tværfaglige samarbejdspartneres ressourcer. Er på bar bund Ud fra kendskab til baggrunden for menneskers adfærd ved psykoser og angsttilstande kan du observere ændringer i borgerens behov og videregive dem til relevante samarbejdspartnere

12 AMU mål for kurset Læs støttespørgsmålene for kurset Vælg 2 AMU mål med støttespørgsmål, som du finder relevant for din praksis Tal med dit team om hvordan du forstår de valgte AMUmål med støttespørgsmål Læg mærke til guldkorn undervejs; hvad gør du godt allerede, og hvad kan du gøre endnu bedre?

13 Forventninger til kurset Hvad vil gøre dette kursus rigtig godt for dig? Din rolle og indsats- hvordan skal den være? (fx at inddrage egne erfaringer ) Hvordan lærer du bedst? (læreprocesser og pædagogiske metoder) Hvad vil du gerne kunne når du er færdig med kurset? Er der noget du gerne vil have vægtes mere end andet : Hvad fylder særligt på din arbejdsplads i forhold på kursets temaer?

14 Min egen læringsaftale: Specifikt; hvad er mit/mine mål for dette kursus? Målbart; hvordan skal det kunne ses/høres/mærkes at jeg har nået mit/mine mål? Attraktivt; hvorfor er det attraktivt at jeg når dette/disse mål, og hvem er det attraktivt for? (efter kurset hvad skal det bruges til?) Realistisk; Hvordan kan det gøres realistisk at jeg når dette/disse mål? hvad skal jeg/andre gøre? Tidsbestemt; hvornår skal det evalueres om jeg har nået mit/mine mål? (På eller efter kurset)

15 Kompetencespind egne læringsmål Kan inspirere/oplære andre Er sikker Er rimelig sikker Er på vej Er Usikker Er på bar bund

16

17 Socialpsykiatriens udvikling og organisering Udvikling - fra dårekiste til hjemmepleje 400 år før Kristus: psykiske lidelser var begrundet i fejlagtig sammensætning af legemets væsker ( blod, galde, slim og vand) Behandlingen af sindssyge var rationelt betinget. Som lindring brugtes varme bade, opmuntring, urter, gnubben under fødderne og afpassede chokeffekter. Middelalderen ( ): Gud og djævelen Man antog, at den sindssyge var besat af en ond ånd, og behandlingen bestod af djævleuddrivelse (eksorcisme) : Dårekister i Danmark (Vor frue kirke 1819) 1816: Sankt Hans opføres (behandling og helbredelse) 1852: Jydske asyl i Århus opføres (behandlingshospital) 1900: tysk psykiater Emil Kraepelin, lavede klassifikation af sindssygdomme, som vi til dels stadigvæk bruger opdelte i eksogene diagnoser (alkohol og syfilis) og de endogene psykoser (dækkede over noget, der kom indefra, uafhængigt af sjælelivets ydre påvirkninger) 1938: Danmark fik sin første sindssygelov, som skulle sikre patienternes retsstilling over for lægerne. Tvangsbehandling Kun yderst sjældent fik en patient medhold i en klage. Elektrochock indførtes. Patienterne blev ikke bedøvet under behandlingerne. I dag bruges stadig elektrochock, men det gives kun under fuld bedøvelse suppleret med muskelafslappende midler 1950 erne: Der skete store fremskridt inden for psykofarmaka. Fire store opfindelser revolutionerede psykiatrien. 1) Lithium 2) Antipsykotika 3) Antidepressiva 4) Benzodiazepiner 1. januar 2010: Der indførtes en behandlingsgaranti på to måneder inden for voksenpsykiatrien. Dette sidestiller psykisk syge borgere, med borgere der har en somatisk lidelse

18 Socialpsykiatriens udvikling og organisering Udvikling - fra dårekiste til hjemmepleje

19 Socialpsykiatriens udvikling og organisering Udvikling - fra dårekiste til hjemmepleje Ordet psykiatri begyndelsen af 1900 tallet Socialpsykiatri 1970 erne Psykiateres arbejde i mødrehjælps-, revaliderings-og børneforsorgsinstitutioner 1977 overvejelser fra indenrigsministeriet om at adskille psykiatri som behandlende opgave fra socialpsykiatri som en omsorgsfunktion I 1977 overgik statshospitalernes drift til amterne. Der skete herefter en markant nedlæggelse af sengepladser samtidig med opbygning af lokal- eller distriktspsykiatrisk ambulant behandling. Psykiatriske afdelinger blev oprettet på en række amtssygehuse.

20 Socialpsykiatriens udvikling og organisering Udvikling - fra dårekiste til hjemmepleje Slut 80 erne sengepladser i psykiatrien nedlægges systematisk, regeringen ønsker flere borgere inkluderet i lokalsamfundet (og spare penge) Socialpsykiatrien så dagens lys i amter og kommuner Hospitalsplejehjem omdøbes til socialpsykiatriske bosteder Amterne varetog driften af tilbud til borgere med vidtgående vanskeligheder: personer med dobbeltdiagnoser, misbrug med langvarig eller permanent behov for omsorg og støtte herunder særlige botilbud, beskyttet beskæftigelse og misbrugstilbud Kommunerne fik en ny opgave med at etablere botilbud, være- og aktivitetstilbud og forskellige former for støtte- og kontaktpersonordninger. Blev løst med stor variation lokalt!

21 Socialpsykiatriens udvikling og organisering Udvikling - fra dårekiste til hjemmepleje Sprogbruget ændres: Bruger i Socialpsykiatrien Patient i Behandlingspsykiatrien Udgangspunktet var personens funktionsvanskeligheder og ikke diagnose eller sygdomssymptomer som stod i centrum for den socialpædagogiske indsats Januar 2007: Kommunalreformen! Kommunerne overtager det fulde ansvar for Socialpsykiatrien, misbrugs- og hjemløseområdet Socialpsykiatrisk forskningsenhed overlæge Merete Nordentoft Psyk. Center Bispebjerg Sociale konsekvenser af psykisk sygdom, selvmordsforskning, effekten af psykosociale interventioner

22 Socialpsykiatriens udvikling og organisering Organisering Bostøtte - Praktisk hjælp Det socialpsykiatriske tilbud kan bestå af bo støtte. Det betyder, at en fast kontaktperson yder praktisk hjælp til de daglige gøremål som fx: Rengøring Indkøb Tøjvask Økonomi Social kontakt Kontaktpersonen tilbyder også social kontakt for at bryde den isolation, som følger med en psykisk sygdom. Kontaktpersonen kommer jævnligt på besøg hjemme hos borgeren og tilbyder også at deltage i aktiviteter uden for hjemmet. Kontaktpersonen kan også rådgive og ledsage borgeren ved kontakt med offentlige myndigheder, socialforvaltningen i kommunen osv. Værested Har borgeren lyst til at være sammen med andre? Borgeren er velkommen på Værestedet i kommunen. Her kan borgeren deltage i forskellige aktiviteter, som udflugter og undervisning. På Værestedet kan borgeren også købe et måltid mad. Botilbud I de fleste kommuner er der forskellige botilbud, hvis borgeren har brug for mere støtte for at kunne bo i sin egen bolig. Botilbuddene kan være bofællesskaber, opgangsfællesskaber el. lign. Her er der mulighed for fællesskab med andre og personalestøtte.

23 Socialpsykiatriens udvikling og organisering Mål og målgrupper Socialpsykiatriens målsætning lyder således: Gennem ligeværdigt og respektfuldt samarbejde med den sindslidende borger, skal kommunen muliggøre en større grad af indflydelse på eget hverdagsliv. Ovenstående søges nået ud fra en antagelse om, at livsmuligheder øges, når det enkelte menneske får indflydelse på egen hverdag. Målsætningen søges opnået ved at tage følgende arbejdsprincipper i anvendelse: Professionel og personlig sagsbehandling Socialpsykiatrien skal muliggøre en professionel indsats, hvor den ansatte er i stand til at bevare en neutralitet og hvor det ikke tillades, at private holdninger og følelser får indflydelse på afgørelsen. For at arbejdet kan lykkes, må der skabes en åben personlig dialog med borgeren med direkte kommunikation og respekt. Helhedsorienteret indsats Socialpsykiatriens indsats skal iværksættes på baggrund af en bred analyse af borgerens totalsituation på områderne: egne som familiens ressourcer/problemer boligforhold arbejde/beskæftigelse fritid/undervisning Det påhviler Socialpsykiatrien at sikre en tværfaglig og koordineret indsats, dels internt i kommunen, dels ud til den regionale distriktspsykiatri og øvrige regionale samarbejdspartnere.

24 Socialpsykiatriens udvikling og organisering Mål og målgrupper Ressourceorientering Vi arbejder ud fra den antagelse, at der i alle personer, uanset sindslidelse, findes ressourcer, som kan styrkes, så personen får mulighed for at tage ansvar for egen situation, enten selvstændigt eller med hjælp fra familie og øvrigt netværk. Resultater Socialpsykiatrien har til opgave at sikre en løsning så tæt på borgerens hverdagsliv og normale liv som muligt. Hjælpen, som ydes, skal sigte mod en hjælp til selvhjælp, så en mulighed for at opnå resultater skønnes relevant. Styrkelse af 1. led Socialpsykiatrien skal styrke den person, der i hverdagen har kontakt til den sindslidende borger. Dette tænkes udført som følgende: at anvende regionens undervisningstilbud indenfor distriktspsykiatri at tilbyde vejledning til personale, som har kontakten til borgeren at etablere undervisningsmuligheder internt i kommunen.

25 Socialpsykiatriens udvikling og organisering Mål og målgrupper Værdigrundlag Alle mennesker har et potentiale for udvikling og forandring. Gennem støtte til at handle aktivt og målrettet kan mennesket udvikle evnen til at kontrollere sit liv i overensstemmelse med egne behov, ønsker og værdier og i samspil med omgivelsernes mulighed og krav. I al menneskelig handling ligger et ønske om at udrette noget godt. Det er menneskets hverdagsliv, der står i centrum for arbejdet i Socialpsykiatrien. Gennem kommunikation og handling åbnes muligheden for, at ønskede daglige færdigheder kan udvikles, og for at kaotiske følelser kan blive genstands- og målrettet. Målgrupper - Borgere i alderen år, som lider af en svær sindslidelse (skizofreni, skizoaffektiv sindslidelse, paranoid psykose, bipolar sindslidelse) og som er diagnosticeret i behandlingssystemet. - Borgere, som er inde i en psykotisk udvikling og hvor det skønnes, at en afklarende indsats er relevant. Ved en psykotisk udvikling forstås, at en sindssygdom med tab at realitetssans er under udvikling. Det at være psykotisk indebærer, at man har hallucinationer eller vrangforestillinger. - Borgere med andre typer sindslidelser ville som udgangspunkt ikke blive visiteret. Det drejer sig f.eks. om diagnoserne personlighedsforstyrrelse, OCD, angst, tvangstilstande, traumer og depressioner. I ganske særlige og meget komplekse tilfælde kan det dog ud fra en konkret vurdering være relevant at visitere borgere med ikkepsykotiske symptomer. Borgere over 65 år, der har ovenstående problematikker, tilhører gerontopsykiatriens målgruppe.

26 FROKOST

27 Psykiatriens samlede indsats for den sindslidende borger Behandlingspsykiatrien Distriktspsykiatrien Socialpsykiatrien Hjemmepleje/ Plejehjem Praktiserende læger Speciallæger Bruger- og pårørendegrupper

28 Flerfaglighed - Tværfaglighed Fagperson Et flerfagligt samarbejde kan karakteriseres ved, at de forskellige fagpersoner arbejder parallelt med den sindslidende borgers vanskeligheder. Fagperson Borger Fagperson Fagperson Borger Fagperson Fagperson Et tværfagligt samarbejde er betegnelsen for et samarbejde, hvor forskellige faggrupper udvikler en fælles målsætning og et fælles værdigrundlag for arbejdet med den sindslidende borger, og hvor ligeværdighed defineres som et ideal.

29 Øvelse 4-5 personer Drøft i gruppen: - Hvilke samarbejdspartnere har vi i Socialpsykiatrien? Skriv dem ned

30

31 Hvilke love arbejder vi efter i hjemmeplejen/ plejehjem? Sundhedsloven: Tavshedspligt Samtykkeerklæringer Autorisationsloven: Omhu, samvittighedsfuldhed Arbejder efter instrukser fastsat af ledelsen

32 Hvilke love arbejder vi efter i hjemmeplejen/ plejehjem? Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien: - Tvangsindlæggelse: - Såfremt en person, der må antages at være sindssyg, ikke selv søger fornøden behandling, skal den pågældendes nærmeste tilkalde en læge, jf. 6, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Ved en persons nærmeste forstås i første række personens ægtefælle, samlever, forældre, voksne børn og personer, der hører til den pågældendes husstand. Hvis den pågældende opholder sig i institution, påhviler pligten til at tilkalde læge, institutionens personale. Tilkalder de nærmeste eller andre ikke en læge, skal politiet tilkalde en læge. - Der er to former for tvangsindlæggelser, der i daglig tale omtales som gul og rød tvang. Årsagen hertil er, at indlæggelsesformularen har henholdsvis gul og rød papirfarve. Ved den gule tvangsindlæggelse, skal lægen have undersøgt patienten og ved denne undersøgelse havde fundet at patienten er psykotisk, eller i en tilstand der fuldt kan sidestilles hermed, og at der er væsentligt forringet mulighed for bedring, medmindre der iværksættes behandling. Denne form kaldes også for tvangsindlæggelse på behandlingskriteriet. - Ved den røde tvangsindlæggelse skal lægen have undersøgt patienten og ved denne undersøgelse havde fundet, at patienten er psykotisk, eller i en tilstand der fuldt kan sidestilles hermed, og at der er væsentligt og nærliggende fare for vedkommendes eget eller andres helbred/liv. Denne form kaldes også indlæggelse på farlighedskriteriet.

33 Hvilke love arbejder vi efter i hjemmeplejen/ plejehjem? Straffeloven: Tavshedspligt Når tingene går helt galt! - Nødværgeloven: Straffelovens 13 beskriver betingelserne, der skal opfyldes for at nødværge er lovligt. Et udsnit af loven kan ses her: Stk. 1: Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt. Stk. 2: Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.

34 Tak for i dag Vi ses i morgen