Diagnostisk set tilbyder Distriktspsykiatrien Thy/Mors behandling til patienter med:

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan For modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Distriktspsykiatrisk team Thy/Mors Toldbodgade 4, 2. Sal 7700 Thisted. Tlf: Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Distriktspsykiatri Thy/Mors er en del af Region Nords tilbud til psykisk syge. Vi dækker Thisted og Morsø kommuner. Distriktspsykiatrien har til huse i lokaler i centrum af Thisted. Derudover er der kontorer i Nykøbing og Hurup. Samarbejdsrelationer Distriktspsykiatrien Thy/Mors er ansvarlig for behandling i Døgnhus Thisted, hvor der er mulighed for indlæggelse i åbent regi. Patienter der har brug for indlæggelse på lukket afd. indlægges i Brønderslev på afd. N16. Distriktspsykiatrien samarbejder endvidere med praktiserende læger, mobilteam, Thisted og Morsø Kommuner, det være sig sagsbehandlere, jobkonsulenter samt socialpsykiatrien og hjemmeplejen. Vi vægter endelig samarbejdet med patientens pårørende/netværket højt. Patient/borger kategorier Målgruppen går aldersmæssigt fra 18 år og til 80 år. Der er tilknyttet ca. 590 patienter til ambulatoriet. Geografisk skal patienterne være hjemmeboende i Thisted eller Morsø kommune. Hovedreglen er, at det er de praktiserende læger, som henviser til psykiatrisk behandling. Ud fra de indkomne henvisninger bedømmes, om patienterne hører hjemme i vor målgruppe og i bekræftende fald, hvilken behandling de skal tilbydes, og om det skal være under indlæggelse eller ambulant. Diagnostisk set tilbyder Distriktspsykiatrien Thy/Mors behandling til patienter med: 1. Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser 2. Affektive sindslidelser (manier og depressioner) 3. Nervøse og stressrelaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige Symptomer, af en vis sværhedsgrad. 4. Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd af en vis sværhedsgrad. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 1 af 11

2 5. Visse misbrugere, som også lider af nogen af ovennævnte lidelser. Mennesker med eksistentielle kriser af forskellig art tilhører ikke målgruppen. Centrale kliniske problemstillinger 1. Med udgangspunkt i patientens helhedssituation er det målet at yde en samlet tværfaglig indsats, i lokalmiljøet. Indsatsen sikrer mod at øge den enkeltes livskvalitet og i videst mulig omfang at ruste ham eller hende til at klare en normal tilværelse, eller i alle tilfælde at mindske den enkeltes lidelser, så meget som muligt. 2. Målet er, at behandlingen skal ligge på et højt kvalitetsniveau, såvel af hensyn til det faglige, som til det servicemæssige. Delmål: 1. At udvikle og uddanne de forskellige faggrupper til at løse opgaverne på et højt niveau, i et tværfagligt samarbejde. 2. At indgå i et konstruktivt samarbejde med patienten med henblik på at fremme vedkommendes selvstændiggørelse, medindflydelse, medansvar og derigennem vedkommendes aktive medvirken, i behandlingen. 3. At forsøge at tilpasse behandlingstilbuddet i overensstemmelse med patientens ønsker, ressourcer og behov. 4. At få den distriktspsykiatriske enhed til at fungere som en helhed med Kontinuitet, i behandlingsindsatsen. 5. At udvikle og vedligeholde samarbejdet med Thisted og Morsø kommune, de praktiserende læger, de kommunale socialpsykiatriske tilbud, de psykiatriske bosteder, og andre samarbejdspartnere i regionen. 6. At skabe et velfungerende kommunikationsnetværk i forhold til samarbejdspartnere. 7. I et vist omfang yde supervision til samarbejdspartnere. Med udgangspunkt i patientens helhedssituation er det målet at inddrage de pårørende i forhold til: 1. At udrede de faktorer, der kan være medvirkende til lidelsens opståen eller forværring. 2. At få familien medinddraget i behandlingsindsatsen. 3. At understøtte familiens ressourcer, således at pt. kan rummes i familien. 4. At fremme almen oplysning om de psykiatriske lidelser og deres behandling. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 2 af 11

3 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Vi er en tværfaglig sammensat personalegruppe bestående af følgende: 1 administrerende overlæge 1 ledende sygeplejerske 2 overlæger 2 reservelæger 1 uddannelseslæge 2 socialrådgivere 1 socialrådgiver som kun arbejder med familiearbejde 2 psykologer 2 psykoterapeuter 5 distriktssygeplejersker 2 distriktssygeplejersker i det Opsøgende Psykoseteam 6 sekretærer 1 servicemedarbejder 1-2 sygeplejestuderende Vi er fra den 1. December 2009 inddelt i tre teams som er område opdelt: Team Thisted, Team Morsø og Team Sydthy. Derudover er der også det Opsøgende Psykoseteam som består af to sygeplejersker som er tilknyttet henholdsvis Thisted og Morsø kommune. Sydthy området fordeles efter plads hos den enkelte sygeplejerske. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Patienterne henvises af egen læge og indkaldes til forsamtale med en læge, samt en behandler. Efter forsamtalen sættes patienten i behandling og tilknyttes en fast behandler valgt efter hvilken faggruppe, der skønnes mest relevant. Herefter er det den enkelte behandlers ansvar at følge op og justere den givne behandling ved behov. Det er også behandlerens ansvar at tage kontakt med patientens samtykke til relevante samarbejdsparter samt pårørende. Sygeplejefaglige opgaver Den direkte sygepleje er relateret til: 1. At møde patienten i eget hjem, i ambulatoriet eller i andre samarbejdende institutioner. 2. Observation og analyse af komplekse problemstillinger ud fra patientens tilstand såvel fysisk, psykisk som socialt. 3. Identifikation af ressourcer, behov og værdier. 4. Planlægning og udførsel af pleje/behandlingsopgaver i samarbejde med patienten. 5. Evaluering og justering af plejen sammen med patienten. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 3 af 11

4 Den indirekte sygepleje relaterer til det samlede netværk: 1. Samarbejde, omsorg og støtte. 2. Undervisning og vejledning. 3. Forebygge udvikling af sygdom og tilbagefald. 4. At påpege sundhedsrisici i miljøet og medvirke til ændringer. 5. Koordinerende opgaver i forhold til den samlede indsats. Andre opgaver for distriktssygeplejersken: 1. Medvirke til udarbejdelse af mål og tilrettelægge sundhedspleje og sygepleje efter Regionens og ansættelsesstedets målsætning. 2. Medansvarlig for at beskrive og udvikle projekter, der udvikler nye psykiatriske tiltag. 3. Medvirke til et optimalt arbejdsklima i overensstemmelse med personalepolitikken. 4. Medvirke til en hensigtsmæssig kommunikation og dokumentation i og udenfor Distriktspsykiatri Thy/Mors. 5. Arbejde økonomisk ansvarlig. Pædagogiske opgaver 1. Medvirke ved introduktion af nyt personale. 2. Faglig vejledning/supervision til relevante samarbejdspartnere. 3. Ansvarlig for praktiktilbud til sygeplejestuderende. 4. Konsultativ bistand i forhold til konkrete patienter og psykiatriske problemstillinger. 5. Oplysning/undervisning i lokalsamfund vedr. psykiske sygdomme og forebyggelse af disse. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Aktuelle udviklingsområder: 1. Det Opsøgende Psykoseteam. Som også deltager i forskning i metoden Guidet egen beslutning. 2. Psykoedukation til patienter og pårørende i grupper. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 4 af 11

5 3. Familiesamtaler til børn af psykisk syge forældre. 4. Der arbejdes med at implementere den danske kvalitetsmodel. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Den enkelte sygeplejerske arbejder som behandler på lige fod med de øvrige faggrupper. Ved visitation tildeles patienterne, og den enkelte behandler er ansvarlig for behandlingen i hele forløbet. Behandlingen består af samtaler af forskellig art eks. Jeg-støttende samtaler, netværkssamtaler, psykoterapeutiske samtaler (psykologer). Endvidere arbejdes med kognitiv terapi, systemisk terapi samt medicinsk behandling. Der afholdes team møde 2 X 1½ time ugentligt, hvor der er mulighed for at drøfte evt. ændring af den aftalte behandling. Der anvendes elektronisk patientjournal (Epj) til dokumentation. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Som studerende i teamet tilbydes man vejledning efter standarden, hvor den kliniske vejleder er frikøbt til 4 timer/uge. Den studerende tilknyttes en klinisk vejleder, som varetager aktiviteterne for den studerende. Den studerende vil inden påbegyndt klinisk undervisning modtage elektronisk information via Fronter, som bl.a. indeholder mødetider for de første 14 dage samt aftaler med klinisk vejleder. I løbet af den første uge vil der blive afholdt en præsentations- og planlægningssamtale, hvor den studerende og klinisk vejleder i samarbejde tilrettelægger den kliniske periode ud fra modulets læringsudbytte. Her planlægges undervisningen ud fra de læringsmuligheder, der er i Distriktspsykiatrien Thy/Mors. Det forventes, at den studerende er velforberedt og har udarbejdet følgende inden samtalen; - Præsentation - Status over hidtidige forløb - Udkast til den individuelle kliniske studieplan Den studerende udarbejder en individuel studieplan ud fra de studietilbud der forefindes på uddannelsesstedet. I forhold til den konkrete kliniske praksis vil følgeskab med stedets øvrige sygeplejersker også forekomme. Den kliniske vejleder vil være gennemgående i forhold til det samarbejde, der skal foregå omkring studieplanlægning med den kliniske vejleder, studerende og de øvrige sygeplejersker. Ved studiestart har den kliniske vejledere endvidere til opgave at sørge for: - præsentation af Distriktspsykiatriens medarbejdere og introduktion til Distriktspsykiatrien Thy/Mors ifølge skema, bl.a. omhandlende praktiske oplysninger og lokaliteter. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 5 af 11

6 - sørge for at der gives instruktion i brug af praktiske arbejdsredskaber, PC, diktafon og personlig studiekalender Den studerende forventes at reflektere i relation til sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder. I forbindelse med fastlagt opgave vil den tilknyttede teoretiske underviser deltage i dette. Tilstedeværelsestiden på det kliniske undervisningssted vil således primært være tilrettelagt efter studierelevans, aftaler om vejledningstid og lignende. Mødetiden er i tidsrummet 8-16 på hverdage. Læringsmiljø /Studiemiljø Der planlægges samtaler, hvor både den studerende, medvejleder samt klinisk vejleder deltager. Dette med henblik på støtte den studerende i at tilrettelægge studietiden optimalt, samt give forslag til studiemuligheder, som beskrevet under Vejlednings- og evalueringstilbud. De udvalgte studiemuligheder skriver den studerende ind i den individuelle kliniske studieplan, som evalueres ved næstkommende samtale. Den studerende vil dele kontor med klinisk vejleder, hvor der er mulighed for fordybelse. Der vil derudover være rig mulighed for fordybelse i stedets litteratur. Der vil blive tid til dagligt selvstudie samt refleksion. Vejlednings- og evalueringstilbud Studietilbud i Distriktspsykiatrien Thy/Mors: Den studerende tilbydes mulighed for; ved orientering af medvejlederen at danne sig overblik over distriktspsykiatriens overordnede rutiner og skemalagte møder, og her vil det være relevant at benytte studieplanen. - at opleve det ugentlige visitationsmøde i distriktspsykiatrien. Henvisninger fra praktiserende læger vurderes, drøftes og læge og primærbehandler (svarende til kontaktperson) vælges samt dato for første lægesamtale planlægges. - at opleve ugentlige teamkonferencer. Her har hver enkelt medarbejder mulighed for at fremlægge problematikker i forhold til varetagelse, af sin behandlerfunktion. Patientbehandlings- og plejetiltag, holdninger, forståelsesramme, og diagnose diskuteres. deltage i månedligt personalemøde for alle personalemedarbejdere med undtagelse af servicemedarbejder. deltage i distriktspsykiatriens månedlige undervisning, omhandlende forskellige emner, f.eks. følge sygeplejerske i dennes ambulante planlagte kontakt med patient i Distriktspsykiatri Thy/Mors eller i patientens eget hjem. - at blive orienteret om indretning af medicinskab og opleve procedure udført i forbindelse med administration af medicin. opleve tværfaglig månedlig behandlingskonferencer i Daghuset. opleve tværfaglig ugentlige behandlingskonferencer i Døgnhuset i forhold til indlagte patienter der. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 6 af 11

7 Der lægges op til en fælles aktiv indsats ved refleksion, ud fra den enkelte medarbejders, faglige fokus. Ud fra personalets observationer og evt. teammedarbejderes kendskab til den enkelte patient, identificeres behandlings- og plejebehov. Tiltag besluttes og planlægges, herunder også anvendelsen af pædagogiske metoder samtidig med, at der sker en løbende evaluering. i Døgnhuset at opleve lægesamtale med indlagt patient, hvor plejepersonalet fra Døgnhus eller en teammedarbejder (socialrådgiver, psykolog eller sygeplejerske) også deltager deltage i kontakter med patienter, repræsenterende forskellige psykiatriske lidelser og i forskellige stadier. søge muliggjort deltagelse, ved nyhenvist patients første møde med behandlende læge. indgå i sygeplejerskens, behandlers (= kontaktpersons) tilbagevendende planlagte relation til patienter i Distriktspsykiatrien eller eget hjem. Den enkelte patient vil typisk have kontakt til sin behandler ca. hver 3-4 uge. I det Opsøgende Psykoseteam er der ugentlig kontakt. i samarbejde med behandler at vælge udførelse af konkrete plejeopgaver, f.eks. i forbindelse med, administration af medicin. Af mulige opgaver kan nævnes: 1. Medicinophældning i ugedoseringsæsker 2. evt. ajourføre medicinmodulet 3. evt. medicinbestilling via fax 4. dokumentation af medicinsk behandling og evt. ved bestilling i EPJ. 5. evt. besked via fax til samarbejdspartner. 6. informere patienten om den medicinske behandling, virkning og bivirkning, tidsfaktoren, varighed og evt. hjælp til administration. 7. observation af virkning, evt. bivirkning af medicin og patientens holdning til medicinsk behandling. lave skriftligt udkast til journalnotat, herunder modtage information om brugen af notattyper, nøgleord og koder samt instruktion i brug af diktafon. læse journaler via EPJ = elektronisk patientjournal deltage ved møder/konferencer indgå som medbehandler for 1-2 patienter til hvem, der ydes aftalt ambulant kontakt. tage del i diskussion, vedr. identifikation af patientressourcer og værdier, plejebehov og prioriteringen heraf. tage del i planlægning, udførelse og evaluering af plejeopgaver, med opmærksomhed på anvendelsen af jeg-støttende sygepleje. aftale et dagophold i Døgnhuset for der at opleve miljøet bevidst anvendt i den jeg-støttende sygepleje med øje for den enkelte patients behov og ressourcer. være deltagende ved tværfaglig behandlingskonference i Distriktspsykiatrien, vedrørende ambulante patienter. opleve sygeplejeprocessen anvendt, f.eks. ved den ugentlige tværfaglige behandlingskonference i Døgnhuset. opleve sygeplejerskens varetagelse af vejlednings- og supervisionsopgaver til bosteders personale, med anden faglig baggrund. opleve og gøre egne erfaringer ved udførelsen af koordinerende opgaver i forhold til den samlede indsats, relateret til patientens netværk. - at planlægge tid til refleksion i eget studierum. Studieredskaber: - Den elektroniske studiebog er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning Den Sundhedsfaglige Højskole Side 7 af 11

8 og indeholder diverse mapper, som den studerende skriver i - Den individuelle kliniske studieplan er en del af studiebogen, som også indeholder diverse mapper til præsentation, refleksion, evaluering og litteratur - Klinisk vejleder og teoretisk underviser har adgang til studiebogen og kan efterfølgende give skriftlig eller mundtlig feedback med henblik på at optimere den studerendes læringsudbytte Kliniske vejlederes sygeplejefaglige - og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelsesansvarlig Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Modul 8 udgør 15 ECTS-point, hvoraf de 12 ECTS-point er kliniske. Pensum er sider pr. ECTS, dvs. min. 360 sider og max 600 sider, hvoraf den studerende selv kan angive op til 20 %. Pensumliste for Distriktspsykiatrien Thy/Mors: Primær litteratur: (Klinisk vejleder vil kunne hjælpe med at skaffe masterkopier, som du kan låne dog ikke Liv Strand, da den anbefalede litteratur udgør så stor del af bogen. Du anbefales derfor at låne / købe den) Mange studerende fortæller, at de har haft et godt udbytte af at læse Liv Strand inden klinikken. Ellers anbefales det, at du starter med at læse litteratur vedr. relations- og kontaktpersonsarbejde, således at du tidligt opnår et teoretisk fundament, som du kan anvende i dine refleksioner: Clarence Crafoord (2006): Udviklende fortrolighed tanker om kontaktpersonsarbejdet Hans Reitzels Forlag En grundbog i.f.t. at indgå i relationer med psykisk syge mennesker i terapeutiske miljøer. Specielt anbefales følgende dele af bogen: Den Sundhedsfaglige Højskole Side 8 af 11

9 Kap. 2 Hvorfor kontaktpersonsordning og kontaktpersonens holdning og opgave s (8 sider) Kap. 4 Tænkningens opståen og den grænseløse psykes strøm s (12 sider) Kap. 6 At mødes i behandlingssituationen s (15 sider) Kap. 8 Relationsbehandling nogle konkrete tanker og mulige råd s (33 sider) Kap. 9 At møde de pårørende s (8 sider) Liv Strand (2007): Fra kaos mod samling mestring og helhed Munksgaard Danmark En basisbog indenfor jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje Side (104 sider). Denne bog skal du bruge specielt i perioden, hvor du udarbejder egoprofil og retter din opmærksomhed mere mod jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje. Hummelvoll, Jan Kåre (2006): Helt ikke stykkevist og delt Hans Reitzels forlag En rigtig god opslagsbog indenfor psykiatrisk sygepleje altså en bog man med fordel kan låne, købe til brug i og efter den kliniske periode i 4. studieenhed. Bogen er opdelt i temaer bl.a. angst, aggression osv. Din anvendelse af bogen sker således alt afhængigt af, hvilke konkrete problematikker, du oplever i din praksis og som du har behov for at læse mere om. Kap. 14: Samtalen. Side (25 sider) Irene Oestrich (Red.) (2003): Kognitiv miljøterapi Psykologisk Forlag Introduktion til diverse begreber i.f.t. kognitiv miljøterapi s Birgitte Bechgaard (Red.) (2007): Miljøterapi Hans Reitzels Forlag Side (39 sider) Hilde Eide og Tom Eide (2007): Kommunikasjon i relasjoner En rigtig god bog om kommunikation generelt. Her anbefales især kapitlet om aktiv lytning, som supplement til den litteratur I har læst på skolen. Aktiv lytning er et særdeles relevant redskab i kommunikationen med sindslidende. Kap. 5. Aktiv lyttning. Side (41 sider) Ønsker du at udskifte dele af litteraturen undervejs, så snak med os om det. Du vil skulle supplere med andre bøger i henhold til de emner, du kommer til at arbejde med. Af øvrige bøger anbefaler vi at gennemse nedenstående litteratur. Oversigt over forslag til supplerende litteratur: Alain Topor (2003): Recovery at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser Hans Reitzels Forlag Bogen præsenterer recovery-begrebet og ser kritisk på betegnelsen kroniske sindslidelser. Udgangspunktet er, at mennesket med sindslidelse altid kan forbedre sin tilstand altså komme sig. Specielt anbefales: Sociale relationers betydning s (18 sider) Samt siderne (36 sider) Lars Thorgaard (Red.) (1995): Kontaktpersonen relationsbehandling i psykiatrien Den Sundhedsfaglige Højskole Side 9 af 11

10 Psykoterapeutisk Forlag Bogen belyser forskellige aspekter af funktionen og relationen der knytter sig til arbejdet som kontaktperson. Teksten stiller mange spørgsmål, vi med fordel kan diskutere i gruppen. Hele bogen er læseværdig men her anbefales: Kap. 1. Kontaktperson-funktionen i den psykiatriske behandling. Side (11 sider) Kap. 2. Kontaktpersonen som container. Side (10 sider) Aanderaa, Inger (1995): Patienten og sygeplejersken et gensidigt påvirkningsforhold Gyldendal Relation og relationsarbejde s (4 sider) Følelse og sprog som kilde til forståelse + forsvarsmekanismer s (30 sider) Ole Løw og Erik Svejgaard (2002): Psykologiske grundtemaer Kvan Følgende artikler: Kan man lære at være empatisk? af Judy Gammelgaard s (13 sider) Kommunikationstrekanten indhold, forhold og kontekst af Benedicte Madsen s (17 sider) Relationer som sociale konstruktioner af Ole Løw s (21 sider) Svein Haugsgjerd m. fl. (2001): Psykiske lidelser i fire perspektiver Borgen giver en kort og præcis indføring i psykiatrien od fra de grundopfattelser, der er de vigtigste i dagens psykiatri: den medicinske, den psykodynamiske, den humanistiske og den relationelle. Hele bogen kan læses med fordel, her anbefales specielt følgende sider: Kap. 7 (en del heraf) Om at arbejde med mennesker med psykiske lidelser. Side (3 sider) Knud Ramian Jonas Gustafsson (2001): Liv i fokus det sindslidende menneske i hverdagen Systime Bogen retter sig mod det socialpsykiatriske felt, men især de følgende kapitler kan med fordel også læses af studerende i behandlingspsykiatrien. Kap. 3 Udstødelsens logik (12 sider) Kap. 5 Om betydningen af at fokusere på forventninger, værdier, livsmønstre og livshistorier (17 sider) Kap. 16 (Incl. forordet til kapitlet) Fortællingen som metode i social arbejde (18 sider) Allan Lohmann Olsen (2002): Støttende sygepleje et grundrids af en eklektisk psykiatrisk sygepleje. Klinisk sygepleje, 16. årgang-nr.3-august 2002: (16 sider). Forfatteren forsøger med artiklen at lægge op til en overordnet og systematisk ramme, der kan rumme de mange forskellige teorier, som den psykiatriske sygepleje benytter sig af (deraf begrebet eklektisk). Bent Nielsen m.fl. (2003): Livsstilsændringer for overvægtige. Psykiatrifondens Forlag. Side 4-64 (60 sider) I bogen beskrives, hvordan livsstilsændringer forløber over flere faser i en ændringsproces. Bogen fokuserer på de problemer, der knytter sig til overvægt hos mennesker med psykiske sygdomme eller psykiske problemer. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 10 af 11

11