Sverige: Et hårdt år forude Festen slutter i svensk økonomi, som står over for økonomisk recession

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sverige: Et hårdt år forude Festen slutter i svensk økonomi, som står over for økonomisk recession"

Transkript

1 Investeringsanalyse Nordisk Økonomi Økonomi og finans Januar Danmark: Lang vej til opsving Kickstarten giver underskud, men ikke varig vækst Sverige: Et hårdt år forude Festen slutter i svensk økonomi, som står over for økonomisk recession Norge: Modsatrettede kræfter i sving Norge bliver ramt af gældskrisen, men olien holder økonomien oven vande Finland: På vej mod recession Finanspolitiske opstramninger og den europæiske gældskrise sender finsk økonomi i recession

2 Danske Analyse Redaktionen afsluttet 9. januar Investeringsanalyse Ansvarshavende redaktør: Steen Bocian Cheføkonom + 8 Makroøkonomer: Jens Nærvig Pedersen Danmark Roger Josefsson Sverige +6 () Frank Jullum Norge Pasi Petteri Kuoppamäki Finland +8()677 Lauri Antero Uotila Finland +8()677 Signe Roed-Frederiksen (orlov) USA Frank Øland Hansen Euroområdet Anders Møller Lumholtz Euroområdet John M. Hydeskov Storbritannien + () 7 8 Flemming Jegbjærg Nielsen Asien + 8 Lars Christensen Central- og Østeuropa + 8 Lars Tranberg Rasmussen Rates + 8 Peter Possing Andersen Rates Arne Lohmann Rasmussen Råvarer + 8 Allan von Mehren Int. økonomi og strategi + 8 Morten Kongshaug Aktier Salgsansvarlige Thomas Thøgersen Grønkjær Danske Research + 8 Rolf Kofoed TFM Sales Henrik Voetmann Mikkelsen Global Head of Equities + 7 Lars Norup Derivative Sales + 69 Jesper Ronald Petersen FX/MM & Global Flow + () 7 89 Bo Wetterstein Debt Capital Markets Lars Worsøe Andersen Fixed Income Denne publikation findes også på websiden Statistisk kildemateriale: Datastream, Ecowin, OECD, IMF, National Institute of Social and Economic Research, Danmarks Statistik og andre nationale statistiske institutter samt egne beregninger. Januar

3 Indhold Danmark Lang vej til opsving Prognosen i tal Sverige Et hårdt år forude Prognosen i tal Norge Modsatrettede kræfter i sving Prognosen i tal 7 Finland På vej mod recession 8 Prognosen i tal Globalt Den kinesiske vækstmotor begynder at trække igen Makroøkonomisk prognose 8 Finansiel prognose 9 Nordisk Økonomi er Danske Banks kvartalspublikation, som fokuserer på de økonomiske udsigter for de nordiske lande og sætter den økonomiske udvikling på vores hjemmemarkeder i en international sammenhæng. Kvartalspublikationen Globale Scenarier præsenterer vores forventninger til udviklingen i den internatio nale økonomi. Som et supplement til Nordisk Økonomi og Globale Scenarier kan man på Danske Analyses hjemmeside altid finde bankens aktuelle syn på den økonomiske udvikling i følgende lande/områder: Danmark Sverige Norge Finland USA Storbritannien Euroland Schweiz Central- og Østeuropa/EMEA Asien Januar

4 Danmark Lang vej til opsving Den globale vækstopbremsning satte i. kvartal sine tydelige spor på dansk økonomi. Eksporten steg kun svagt, hvilket langt fra var tilstrækkeligt til at opveje det fortsatte fald i den indenlandske efterspørgsel. Det resulterede i et fald i BNP på, % i forhold til. kvartal. Det markerer formentlig begyndelsen på en længere periode med svag økonomisk fremgang. De kommende to år venter vi således, at væksten vil holde sig i størrelsesordenen en procent årligt. De månedlige indikatorer peger på forbrugsvækst i. kvartal. Det kommer oven på tre kvartaler med fald i privatforbruget. Det ændrer imidlertid ikke ved, at der for hele er udsigt til et markant fald i forbruget. Udbetalingen af efterlønsbidraget vil, sammen med en rekord lav rente, løfte forbruget omkring,9 % i og, % i. Det er dog alligevel ikke prangende, den store opsparing taget i betragtning. Ingen vækst i reallønnen, et fortsat svagt boligmarked samt svækkelse af arbejdsmarkedet vil begrænse forbrugslysten. Ændringer i forhold til seneste prognose Aktuel prognose Tidligere prognose BNP Privatforbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer Eksport Import Bruttoledighed ( personer) Inflation Offentlig saldo, % af BNP Betalingsbalance, % af BNP Kilde: Danmarks Statistik og Danske Bank Eksporten har klaret sig fornemt igennem og har været ene om at sikre vækst i dansk økonomi. Det skyldes i høj grad gunstige konjunkturer på de store eksportmarkeder i begyndelsen af. Der er imidlertid udsigt til recession i eurozonen i begyndelsen af i år og generelt set lav vestlig vækst de kommende år. Det påvirker danske eksportvirksomheders afsætningsmuligheder. Ydermere vil den svage danske lønkonkurrenceevne begrænse mulighederne for fremgang i eksporten. Vi venter derfor beskeden eksportvækst i år på, % og, % i næste år. Regeringen planlægger ekspansiv finanspolitik i via udbetalingen af efterlønsbidraget og den såkaldte kickstart, som fremrykker offentlige investeringer. Det holder hånden under økonomien i og skubber det offentlige underskud over mia. kroner, svarende til, % af BNP, men trækker samtidig ned i væksten i, hvor finanspolitiske opstramninger reducerer underskuddet til knap 6 mia. kroner, svarende til, % af BNP. Et underskud på den forkerte side af EU-kravet på % af BNP i kan tvinge regeringen til at skære i udgifterne eller sætte skatterne op. Krisen har atter fået sit tag i dansk økonomi. Efter en pæn økonomisk vækst i. kvartal faldt BNP med en halv procent i. kvartal sidste år, og det markerer med stor sandsynlighed indgangen til en længere periode med endog meget lav vækst. Væksten ventes således både i år og næste år at være i størrelsesordnen %. En så lav vækst fører forventeligt til højere ledighed. Vi venter, at ledigheden inden for prognoseperioden vil stige med cirka. personer fra det aktuelle niveau. Det er ikke en voldsom stigning men det markerer dog et skift i forhold til den stabilisering, som arbejdsmarkedet har været karakteriseret af siden efteråret. Januar

5 En vækst på % i er lavt i lyset af den ekspansive finanspolitik. Uden ekspansiv finanspolitik ville væksten have været stort set nul. Den ekspansive finanspolitik ventes således at holde hånden under dansk økonomi på den korte bane, men der er ikke tale om en reel kickstart, da den ekspansive finanspolitik ikke forventes at igangsætte et selvbærende økonomisk opsving. Den ekspansive finanspolitik bevirker, at underskuddet på de offentlige finanser kommer til at runde mia. kroner i. Og der er derfor allerede i behov for en betydelig finanspolitisk opstramning. Det er baggrunden for, at væksten i ventes at blive noget lavere end væksten på vores afsætningsmarkeder. Den økonomiske politik skaber således ikke vækst men den omfordeler vækst mellem de enkelte år. Da den økonomiske politik bliver asynkron i forhold til den økonomiske politik i resten af Europa, er det ikke en strategi helt uden risici i en økonomi, som har valgt at føre fastkurspolitik. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke grund til at forvente, at den økonomiske politik kommer til at skabe pres på kronen. Lav vækst så langt øjet rækker 6 %-vækst i BNP Kilde: Danmarks Statistik og Danske Bank Boligmarkedet vil fortsat være med til at holde væksten nede over de kommende år. Krisen på boligmarkedet er taget til i løbet af. Vi venter et yderligere fald i huspriserne på cirka % i prognoseperioden. Det meget store antal udbudte boliger indikerer sammen med et lavt antal handler, at boligpriserne fortsat er for høje at huspriserne ikke ventes at falde mere end %, skal ses i lyset af de ekstremt lave renter og så det faktum, at huspriserne allerede er faldet meget. De fortsat faldende huspriser er med til at trække forbrugsvæksten ned. På den baggrund ventes forbrugsvæksten at blive alt andet end prangende trods udbetalingen af efterlønsbidrag i. De seneste års svækkelse af den danske lønkonkurrenceevne er også med til at holde væksten nede over de kommende år. Det høje lønniveau bevirker, at vi i de kommende år har udsigt til reallønsstilstand, og det vil end ikke være nok til at kompensere for de seneste ti års tab af konkurrenceevne, hvorfor det høje lønniveau også kommer til at koste i relation til vores eksport. Vi har i forhold til vores seneste prognose fra november ikke ændret væsentligt på vores forventninger til dansk økonomi over de kommende år. Væksten tegner med de seneste tal til at blive lidt højere end ventet i mens vi nu venter lidt lavere vækst i end tidligere ventet. Grundlæggende er konjunkturbilledet dog uændret. Nemlig en længere periode med lav vækst og dermed en krise, som bider sig fast. Lille løft i privatforbruget Pessimismen er for alvor vendt tilbage blandt de danske forbrugere siden sommeren. Forbrugertilliden er faldet kraftigt, og husholdningernes forventninger til udviklingen i deres egen økonomi er nu de laveste, der er målt i mere end år og markant lavere, end da den globale økonomiske krise var på sit højeste i 8-9. Også forbrugernes syn på landets økonomi er blevet meget markant forværret. De fleste forbrugere har først i mærket en direkte tilbagegang i deres daglige økonomi som følge af krisen, i form af historisk lave lønstigninger, der er betydeligt lavere end inflationen. Og hvor 9 og bød på betydelige skattelettelser, er indkomstskatten steget i, og der er ikke længere nye store rentebesparelser. De politiske meldinger efter folketingsvalget i september har understreget, at udsigten for de næste par år også er stigende skatter og afgifter. Samtidig har den europæiske gældskrise udviklet sig til det værre i Sortsyn breder sig Syn på egen økonomi Syn på Danmarks økonomi Kilde: Danmarks Statistik. Gennemsnit af syn på de sidste måneder og forventninger til de kommende måneder Januar

6 , hvad der givetvis er den væsentligste forklaring på forværringen i synet på landets økonomi. Trods faldet i forbrugertilliden tyder Dankort-omsætningen faktisk på, at privatforbruget har været svagt stigende måned for måned siden september efter at have været forholdsvis kraftigt faldende i årets første otte måneder. Det er baggrunden for, at vi marginalt har opjusteret vores syn på forbrugsvæksten i. Men netop i lyset af faldet i forbrugertilliden er det svært at forestille sig, at der er tale om en mere varig vending i forbruget. Især fordi forbrugernes pessimisme er velbegrundet: vil også byde på tilbagegang i realindkomsten efter skat efter vores forventning. byder dog på en væsentlig ubekendt faktor. Fra april til oktober vil det være muligt at få udbetalt sin opsparing i efterlønsordningen skattefrit, hvilket teoretisk set vil kunne frigive omkring 6 mia. kroner, svarende til 6,8 procent af årets forventede privatforbrug. Samtidig vil de, der melder sig ud af efterlønsordningen, ikke længere skulle betale efterlønsbidraget på godt kroner om måneden efter skat. Hvis alle, mio. bidragsbetalere melder sig ud, svarer det til, at den disponible indkomst stiger med, procent. Alt i alt vil det altså være noget, der kan give et markant løft til privatforbruget. Men det er stærkt usandsynligt, at alle melder sig ud af efterlønsordningen. For medlemmer omkring år og op vil det normalt være en bedre forretning at blive i ordningen, enten for faktisk at gå på efterløn eller for at bevare retten til at få en skattefri præmie ved pensionsalderen. Det drejer sig om cirka procent af indbetalerne. For resten afhænger regnestykket i høj grad af, om de fortsat ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, selv om efterlønnen er blevet væsentligt reduceret. Er svaret ja, kan det oftest betale sig at blive i ordningen, men dog langt fra i alle tilfælde. Er svaret nej, vil det oftest være bedre at melde sig ud (se analysen: Research Danmark: Bør man hæve sit efterlønsbidrag? for en nærmere gennemgang). På den baggrund virker regeringens skøn om, at cirka procent af bidragsbetalerne vil melde sig ud, rimeligt. Da det ofte er mest fordelagtigt for de yngre at melde sig ud, vil forholdsvis mange af dem have indbetalt i mindre end de maksimalt mulige år. Udbetalingen bliver derved omkring 7 mia. kroner. Da der er tale om udbetaling af en frivillig opsparing må man regne med, at en væsentlig del bliver opsparet på ny. Vi har derfor, som regeringen, kun regnet med, at seks milliarder kroner bliver omsat til forbrug i. og. kvartal. Men det er med betydelig usikkerhed, som nok især går i retning af, at forbruget kan blive større. Forbruget sluttede med vækst 6 Mia. kr. pr. måned 9 Dankortomsætning, sæsonkorrigeret Kilde: Nets. Tal for december er baseret på omsætningen frem til og med den. Mange vil blive i efterlønsordningen Aldersfordeling blandt dem, der betaler efterlønsbidrag (),,,,, - Kilde: Pensionsstyrelsen 6 9 Vi forventer, at situationen på både arbejds- og boligmarkedet vil blive ved med at være usikker langt ind i og kun marginalt bedre i. Derfor regner vi ikke med noget større fald i opsparingen til trods for, at den er på et højt niveau i forhold til indkomsten. Men det er klart, at også det udgør en væsentlig usikkerhed i prognosen. Skulle forbrugerne få mod på det, er der plads til en væsentlig stigning i forbruget ved at dæmpe opsparingen, til trods for, at vi forventer faldende realindkomst i og kun en lille stigning i. 6 Januar

7 Priser løber fra lønninger bød på en usædvanlig høj inflation for en økonomi i stagnation. Forklaringen var især højere råvarepriser på verdensmarkedet, der trak op i begyndelsen af året, og fedtafgiften, der ramte forbrugerne fra oktober. I og forventer vi yderligere stigninger i råvarepriserne målt i danske kroner, om end ikke i samme omfang som sidste år. Nye afgifter vil øge inflationen med cirka, procentpoint i og cirka, procentpoint i. I stiger afgifterne på slik, sodavand, is, vin, øl og tobak, mens en højere NOx-afgift primært vil ramme virksomhederne. I forbindelse med finanslovsaftalen for er det aftalt, at der i kommer en afgift på sukkerholdige fødevarer så som frugtyoghurt og syltede agurker. Derfor er der udsigt til inflation på omkring to procent i de kommende år, til trods for, at danske virksomheder har meget dårlige muligheder for at hæve priserne, og til trods for, at lønvæksten vil forblive lav. Realløn stadig under pres Lønninger Kilde: Danmarks Statistik og Danske Bank Priser Der er overenskomstforhandlinger i år på store dele af det private arbejdsmarked, og det har traditionelt medført lidt større lønstigninger. Den effekt bliver formentlig meget begrænset denne gang, hvor der lader til at være udbredt accept af, at konkurrenceevnen ikke skal forringes yderligere og lønvæksten i udlandet også er lav. Derfor forventer vi omtrent uændret realløn før skat i og kun en marginal stigning i, hvor inflationen er lidt lavere. Efter skat bliver der tale om tilbagegang i og omtrent nulvækst i skatten stiger begge år som følge af skatteomlægningen i og genopretningsplanen. 7 Januar

8 Rekordlave renter hjælper presset boligmarked Boligmarkedet har været stødt faldende gennem. De seneste tal viser dog, at faldet i. halvår er taget til i styrke. De forskellige husprisstatistikker viser alle, at priserne på både huse og lejligheder i. kvartal oplevede fald af samme styrke som i slutningen af 8 og begyndelsen af 9, da finanskrisen toppede. Det har sendt huspriserne under niveauet fra midten af 9, hvor de ramte den hidtidige bund, og lejlighedspriserne i samme retning. En række faktorer bidrager til at forklare denne udvikling. Den Europæiske Centralbank (ECB) hævede i april og juli renten, hvilket også påvirkede de danske boligrenter og lagde pres på boligmarkedet. Dernæst eskalerede den europæiske gældskrise i sensommeren, hvilket satte en bremse for den økonomiske fremgang. Det har blandt andet ført til en svækkelse af arbejdsmarkedet herhjemme og dermed en forringelse af husholdningernes privatøkonomi, men det har også øget usikkerheden om fremtiden. Begge dele har ramt boligmarkedet. Endelig gjorde politikerne i forbindelse med folketingsvalget ondt værre ved at stille kommende boligkøbere skattelettelser i sigte skattelettelser, der siden er blevet taget af plakaten igen. Denne manøvre må formodes at have bidraget til at sende aktivitetsniveauet på boligmarkedet i bund og dermed presse priserne ned. Statistikker der måler aktiviteten på boligmarkedet, tegner også et billede af et marked under pres. Antallet af boliger til salg er godt nok faldet en smule de seneste måneder, men er fortsat meget højt ifølge de seneste tal er der i øjeblikket godt 66. boliger til salg. Salgstiderne er også fortsat høje i øjeblikket tager det omkring dage at sælge et almindeligt enfamilieshus. Endelig er antallet af handlede boliger faldet til niveauet fra slutningen af 8 og begyndelsen af 9, hvor finanskrisen rasede. På trods af dette, så er det kun et lille antal boliger, der sælges på tvangsauktion. Selvom boligmarkedet har været under pres gennem hele, er antallet af tvangsauktioner i faldet sammenlignet med. Historisk set ligger antallet af tvangsauktioner også forholdsvis lavt. Prisfaldet tager til i styrke Kvm. pris Parcel- og rækkehuse Kilde: Realkreditrådet og Danske Bank Fortsat højt boligudbud Boliger tal salg Kilde: Realkreditrådet og Danske Bank Siden gældskrisens genopblussen i sensommeren er renterne faldet. ECB sænkede renten i november og december, og Nationalbanken har fulgt trop. En konsekvens af den europæiske gældskrise er imidlertid, at de finansielle markeder i stigende grad vurderer danske aktiver som sikker havn. Det har haft den konsekvens, at de store flekslånsauktioner i slutningen af var særdeles populære og resulterede i rekordlave flekslånsrenter. Men det har også haft den konsekvens, at Nationalbanken har været nødt til at sænke renten ekstraordinært meget for at dæmme op for den store valutaindstrømning. Det betyder, at spændet mellem den danske udlånsrente og den tilsvarende europæiske rente i øjeblikket er negativt. Kigger vi fremad, forventer vi yderligere prisfald på boligmarkedet. Prisfaldet vil formentlig være størst i begyndelsen af prognoseperioden, mens de lavere priser i kombination med den rekordlave rente og en stabilisering af økonomien vil stabilisere huspriserne mod slutningen af og igennem. Samlet set venter vi, at det vil resultere i et prisfald på,7 % i og mere eller mindre uændrede priser i. Rentefald hjælpende hånd til boligmarkedet 9 % 8 % Gennemsnitlig lang realkreditrente 7 6 Gennemsnitlig kort realkreditrente Kilde: Realkreditrådet Januar

9 Længere ledighedskø i vente Arbejdsmarkedet er begyndt at mærke konsekvenserne af det seneste dyk i den økonomiske aktivitet. Siden april er ledigheden steget gradvist, og ledighedskøen er nu oppe på omkring 6. personer igen niveauet fra begyndelsen af. Tilsvarende er beskæftigelsen ekskl. orlov faldet stødt gennem. Det nuværende beskæftigelsesniveau er ikke set så lavt siden begyndelsen af den samlede beskæftigelse ekskl. orlov er i øjeblikket på.7. personer. En stor del af forklaringen på det svækkede arbejdsmarked skal findes i opstramninger i den offentlige sektor. Den offentlige beskæftigelse er blevet slanket de seneste kvartaler og er nu knap. mindre end for godt et år siden. Størstedelen af dette fald har fundet sted inden for den kommunale sektor. Først i det seneste kvartal har effekten af det seneste økonomiske tilbageslag for alvor kunnet aflæses i de private beskæftigelsestal. Det er især i de eksportafhængige erhverv inden for industrien og handel- og transportsektoren, at beskæftigelsen er faldet. Omvendt har beskæftigelsen inden for bygge- og anlægssektoren været stabil takket være BoligJobordningen, der trådte i kraft i midten af, det store skybrud i sommeren og et højt niveau af offentlige investeringer. Der er ikke umiddelbart nogen bedring i vente på arbejdsmarkedet i de kommende år. Med en økonomisk vækst på omkring %, og med en produktivitetsvækst, der må formodes at ligge noget over dette, er der ingen grund til at forvente voksende privat beskæftigelse. Regeringen lægger op til svagt ekspansiv finanspolitik i. Det vil formentlig bidrage til at holde hånden under den offentlige beskæftigelse. Samlet set er det vores forventning, at vi i løbet af runder 8. ledige og formentlig når op på omkring 8. ledige i. Tilsvarende vil den samlede beskæftigelse ekskl. orlov falde gennem hele prognoseperioden, så vi når ned på godt.7. beskæftigede personer ekskl. orlov i. Historisk høje offentlige investeringer Investeringsniveauet i er i øjeblikket meget lavt. De faste bruttoinvesteringer har de seneste kvartaler ligget på et niveau, der ikke er set så lavt siden begyndelsen af. Det er især faldende investeringer inden for transport og erhvervsejendomme, der har trukket ned. Omvendt har maskininvesteringerne og boliginvesteringerne været stødt stigende. Nettoinvesteringerne har i ni ud af de seneste kvartaler været negative, og der er dermed opbygget et investeringsefterslæb. Da der imidlertid kun er udsigt til svag fremgang i efterspørgslen de kommende år, ser det ikke ud til, at det vil udgøre en begrænsning for produktionen. På trods af et rekordlavt renteniveau ser vi derfor ikke et opsving i de private investeringer vente rundt om hjørnet. Til gengæld sparker regeringen gang i investeringerne med en fremrykning af offentlige investeringer i. Det rummer blandt andet investeringer i infrastruktur, skoler, daginstitutioner og sygehuse mv. Det betyder en vækst i de offentlige investeringer i på omkring %. Det sender de offentlige investeringer op på et historisk højt niveau. Den voldsomme vækst i de offentlige investeringer i kommer dog på bekostning af et markant lavere investeringsniveau i vi venter et fald i de offentlige investeringer i på knap 6 %. I vil investeringer forbundet med Ledigheden på vej mod pers Bruttoledighed Kilde: Danmarks Statistik og Danske Bank Lav vækst mindsker beskæftigelsen.9.9 pers Beskæftigelse, ekskl. orlov Kilde: Danmarks Statistik og Danske Bank Stor stigning i offentlige investeringer. mia. kr mia. kr Offentlige nyinvesteringer, faste priser Kilde: Danmarks Statistik og Danske Bank Januar

10 implementeringen af den planlagte betalingsring samt grønne investeringer dog bidrage til investeringsaktiviteten. Selvom disse investeringer er planlagt af regeringen, regnes de rent teknisk som erhvervsinvesteringer. Udviklingen i de samlede faste bruttoinvesteringer de kommende år er således i høj grad offentligt bestemt. Vi venter en vækst i de faste bruttoinvesteringer på omkring, % i, mens vi omvendt venter et lille fald i på omkring,6 %. Eksporten udfordret af svag konkurrenceevne Eksporten har indtil nu vist sig at være forholdsvis robust over for efterspørgselsfaldet på de største eksportmarkeder. I. kvartal steg eksporten med omkring, %, hvilket dækker over vækst i både vare- og tjenesteeksporten. Denne udvikling var bedre end ventet og skyldtes, at en stor del af eksporten udgøres af forholdsvist konjunkturufølsomme eksportvarer, så som fødevarer og medicin, samt vores store eksport af tjenester. Rekordhøj fødevareeksport trodser krisen. mia. kr mia. kr Fødevareeksport Kilde: Danmarks Statistik Ser vi fremad, så venter vi, at vareeksporten vil lide et knæk som følge af den milde recession, der ventes at ramme eurozonen, og dermed de vigtigste eksportmarkeder, i. kvartal og. kvartal. Nedturen begrænses dog igen af, at en stor del af vareeksporten er relativ ufølsom over for konjunkturudsving. Det samme gælder tjenesteeksporten, der snarere følger udviklingen i den samlede verdenshandel. På den anden side af den milde recession på de store eksportmarkeder venter en lang periode med lav vækst i efterspørgslen. Dansk eksport vil som før nævnt være begunstiget af, for en stor dels vedkommende, at være relativ konjunkturufølsom. Men når de økonomiske udsigter er kendetegnet ved svag fremgang i efterspørgsle, er det særlig vigtigt at være konkurrencedygtig. Her kommer en svag dansk konkurrenceevne til at ramme hårdt. Over de seneste ti år er den danske lønkonkurrenceevne blevet svækket med samlet omkring %. En del af svækkelsen kan tilskrives valutabevægelser, men en del skyldes også en periode med høje lønstigninger. Samlet set venter vi vækst i eksporten på, % i og, % i, hvilket er noget lavere end den forventede vækst på 7, % i. Ser vi på den anden del af udenrigshandlen, så venter vi også svagere fremgang i importen. Importvæksten har været høj i, hvilket først og fremmest skal tilskrives en høj eksportvækst og lageropbygning. I vil ingen af disse komponenter trække nævneværdigt i importen. Til gengæld ventes en lille vækst i privatforbruget og erhvervsinvesteringerne, hvilket vil generere noget import. Vi venter således en samlet importvækst i på, % og på,6 % i. Det betyder videre, at det samlede vækstbidrag fra nettoeksporten i bliver negativt omkring, procentpoint. Det vil ydermere forringe handelsbalancen og mindske overskuddet på betalingsbalancen, som vi i venter, vil falde til under mia. kroner vi skønner omkring 9 mia. kroner svarende til, % af BNP. Det er dog stadig et rigtig pænt overskud, som sikrer dansk økonomi stærke eksterne balancer. Høje lønninger hæmmer konkurrenceevnen Kilde: Reuters EcoWin, OECD, Nationalbanken og Danske Bank Anm.: Figuren viser den akkumulerede udvikling i konkurrenceevnen siden overfor vores 7 største samhandelspartnere (ekskl. Kina) Svage markedsvækstudsigter rammer eksporten 8 6 % 7 Løn Produktivitet Valuta Konkurrenceevne Mia. kr. Eksport, faste priser 8 6 Import, faste priser 6 8 Kilde: Danmarks Statistik og Danske Bank Januar

11 Kickstart øger underskuddet Den nye regering lægger op til at lempe finanspolitikken i. Der sker dels ved at åbne op for udbetaling af efterlønsbidraget i forbindelse med implementeringen af tilbagetrækningsreformen, og dels via den såkaldte kickstart, der blandt andet består af fremrykning af offentlige investeringer. Sidstnævnte vil løfte de offentlige investeringer med omkring, %. Det vil, alt andet lige, hjælpe til at holde dansk økonomi oven vande i et år, hvor blandt andet eksporten ventes at være trængt. Derudover ventes det offentlige forbrug at stige med,6 % i. Den finanspolitiske lempelse i vil øge underskuddet på de offentlige finanser. Vi venter, at underskuddet i vil runde mia. kroner, svarende til, % af BNP et underskud som dermed ligger klart på den gale side af EU-kravet på % af BNP. Usikkerhederne omkring dette skøn er imidlertid større end normalt. På udgiftssiden er usikkerhederne især knyttet til udbetalingen af efterlønsbidrag. Der er på forhånd stor uvished om, hvor mange, der vil gøre brug af denne mulighed, og hvor store udgifterne til udbetalingerne dermed vil være. Umiddelbart er udfaldsrummet betydeligt. Regeringen skønner, at der vil blive udbetalt 7 mia. kroner et skøn vi læner os op ad i vores prognose. Potentielt er der dog over 6 mia. kroner, som kan komme til udbetaling. Skulle underskuddet imidlertid blive større i kraft af en større efterlønsudbetaling, bør dette ikke give anledning til panderynker. Efterlønsudbetalingen er en engangsudgift i forbindelse med tilbagetrækningsreformen og et led forbedringen af den strukturelle saldo. På indtægtssiden er usikkerhederne især knyttet til indtægterne fra pensionsafkastskatten og Nordsøen. Der har de seneste år været store udsving i disse to indtægtsposter, som har været svære at spå om på forhånd. Regeringen har imidlertid forpligtet sig til at efterleve EU s budgetkrav i, hvilket kræver en finanspolitisk opstramning. I ventes det offentlige forbrug derfor kun at vokse med, %, mens niveauet for de offentlige investeringer normaliseres, hvilket indebærer et fald på omkring,6 % i. I venter vi, at det offentlige underskud er forbedret til omkring 8 mia. kroner svarende til, % af BNP. En stor del af forbedringen skyldes bortfaldet af efterlønsudbetalingen og normaliseringen af det offentlige investeringsniveau, samt planlagte skattestigninger. Svage konjunkturer og et fortsat presset arbejdsmarked vil imidlertid, med den politik der pt. er på tegnebrættet, holde underskuddet på den forkerte side af EU-kravet i også. Det kan derfor blive nødvendigt at sætte skatterne yderligere op eller skære i udgifterne, hvis EU-kravet skal overholdes i. Det vil i så fald gøre den finanspolitiske opstramning i større, hvilket i sidste ende betyder lavere økonomisk vækst. På trods af store underskud på den offentlige saldo i både og vil den offentlige gæld ved udgangen af være mindre end i. Vi venter, at gælden i vil udgøre, % af BNP mod 6, % af BNP i. Det skyldes, at der allerede er hentet en del af finansieringen til de kommende års underskud, som således vil blive dækket ved træk på statens konto i Nationalbanken Underskuddet overstiger EU-kravet 6 % af BNP EU krav (- % af BNP) Offentlige saldo % af BNP Kilde: Danmarks Statistik og Danske Bank ØMU-gælden holder sig fortsat langt under EUkravet % af BNP ØMU gæld Kilde: Danmarks Statistik og Danske Bank % af BNP Januar

12 Danmark: Prognosen i tal Forsyningsbalance 9 mia. kroner (årets priser) Mængdeændring (%) Privatforbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer Erhvervsinvesteringer Boliginvesteringer Offentlige investeringer Væksbidrag fra lagerændringer Eksport Vareeksport Tjenesteeksport Import Vareimport Tjenesteimport Vækstbidrag fra nettoeksporten Bruttonationalprodukt Økonomiske nøgletal 9 Betalingsbalancen, mia. kr % af BNP Offentlig sektors saldo, mia. kr % af BNP Offentlig bruttogæld, mia. kr % af BNP Beskæftigelse, ekskl. orlov ( pers.) Bruttoledigheden ( pers.) % af arbejdsstyrken Oliepris - dollar pr. tønde Huspriser, % å/å Timeløn i industrien, % å/å Forbrugerpriser, % å/å Finansielle nøgletal 8// + mdr. +6 mdr. + mdr. Repo-rente årig swap-rente årig swap-rente EUR/DKK USD/DKK Kilde: Danske Markets Januar

13 Sverige Et hårdt år forude Sverige har oplevet et kraftigt opsving de seneste par år efter recessionen i 9. Væksten vil formentlig ligge omkring % i, og ledigheden er faldet med mere end, procentpoint. I vores globale prognose venter vi først og fremmest, at USA og landene i det sydøstlige Asien vil være vækstmotorerne i verdensøkonomien fremover. Disse økonomier spiller imidlertid kun en mindre rolle for det svenske eksportmarked, mens de skrantende europæiske økonomier tegner sig for omkring to tredjedele af Sveriges eksport. Samtidig ventes den globale efterspørgsel fremover i stigende grad at rette sig mod forbrugsgoder, mens input - og investeringsgoder vil spille en aftagende rolle. Når dertil kommer presset på den finansielle sektor, så er der alt i alt lagt op til meget lav vækst i Sverige i prognoseperioden. Der venter et hårdt år forude for en lille og åben økonomi som den svenske med udsigt til et fald i den økonomiske aktivitet på et helt procentpoint i. Ser vi frem mod, så venter vi en stabilisering i efterspørgslen og derefter en lille stigning fra et lavt niveau, og vi venter på den baggrund fortsat lav vækst på, % å/å i Sverige næste år. Samlet set betyder dette, at der er udsigt til stigende ledighed i hele prognoseperioden, og vi venter, at ledigheden kommer op over niveauet i 9, hvor ledigheden sidst toppede. Med lav efterspørgsel og høj ledighed er der lagt op til lav inflation i prognoseperioden. Vi venter et gradvist fald i inflationen i løbet af, men inflationen og inflationsforventningerne stiger igen i på baggrund af kraftige penge- og finanspolitiske lempelser. De mørke økonomiske udsigter betyder, at Riksbanken løbende nedsætter den ledende rente. Vi venter, at repo-renten vil være nede i, %, senest når vi når. halvår, og at renten bliver på det niveau i resten af prognoseperioden. Sverige har betydeligt råderum til at lempe finanspolitikken, og det ser nu ud til at de vanskelige tider, som finansminister Anders Borg har sparet op til, er indtrådt. Vi venter yderligere finanspolitiske lempelser på mindst et procentpoint af BNP per år i prognoseperioden. Verdensøkonomien og de globale investeringer bremser op % å/å << Globale investeringer, (PPP-vægtet) % å/å Globalt BNP (PPP-vægtet) >> Kilde: National Institute of Economic and Social Research (NIESR). Egne beregninger Januar

14 Efterspørgslen efter svenske eksportprodukter styrtdykker Den globale økonomiske aktivitet blev i trukket ned af bl.a. udbudsforstyrrelser oven på jordskælvet i Japan og den efterfølgende tsunami samt faldende købekraft som følge af de høje priser på bl.a. fødevarer og energi. Samtidig har en række lande opbygget store offentlige underskud, og der er generel bekymring for de offentlige finansers tilstand. Samlet set peger risikoen på vores internationale prognose fortsat nedad. Vi venter en vækst i importefterspørgslen efter svenske eksportprodukter (den svenske verdensmarkedsvækst) på omkring 6 % i og lige under % i, hvorefter der er udsigt til en ny acceleration i importefterspørgslen i. Den globale efterspørgsel retter sig i øjeblikket først og fremmest mod input - og investeringsgoder, og svensk eksport voksede derfor hurtigere end verdensmarkedet sidste år. Vores beregninger peger mod en vækst i den svenske eksport på 8 % å/å i. På lidt længere sigt ventes den internationale efterspørgsel i stigende grad at rette sig mod forbrugsgoder, og de svenske eksportører vil dermed miste store markedsandele. Vi venter således, at svensk eksport vil vokse mindre end verdensmarkedet i, hvor der er udsigt til et fald i eksporten på omkring % å/å. De svenske eksportører mister markedsandele igen i, men her venter vi imidlertid en eksportfremgang på lige over % å/å. Global efterspørgsel efter svenske produkter og svensk eksport,, 7,,,, -, -, -7, -, -, % å/å Svensk eksport, mængde Verdensmarkedsvækst, mængde % å/å Kilde: NIESR, Konjunkturinstituttet (KI) og Sveriges Statistik (SCB). Egne beregninger,, , 7,,,, -, -, -7, -, De finansielle forhold vil fortsat være lempelige Den internationale udvikling er af stor betydning, når man skal vurdere udsigterne for en lille, åben økonomi som den svenske. Det er den økonomiske politik og de finansielle forhold også. De finansielle forhold er et udtryk for den samlede effekt af pengepolitikken, valutakursen, udviklingen i aktivpriserne og finanspolitikken. De overordnede finansielle forhold kan illustreres via et indeks for de finansielle/økonomiske forhold (FCI/ECI). Selvom et sådant aggregeret mål ikke er helt præcist, da det bl.a. ikke tager højde for samspillet mellem de forskellige finansielle markeder, mener vi, at det giver et rimeligt billede af den finansielle situation. Riksbanken begyndte for lidt over et år siden at forhøje renten som reaktion på den stærke udvikling i den indenlandske økonomi og fordi, man ønskede at modvirke eventuelle negative virkninger af den ekstremt lempelige økonomiske politik, der blev ført, da krisen var på sit højeste. Sverige adskiller sig på dette punkt fra mange konkurrerende lande, selv om Riksbanken på det seneste er begyndt at sætte renten ned. Stramningen af pengepolitikken i har desuden har desuden medført en styrkelse af den svenske krone. Da vi gerne vil måle den reale effekt af de finansielle forhold, korrigerer vi for inflationsudviklingen, der har givet ekstra lempelige finansielle forhold på det seneste. Den stigende inflation har således i det store og hele opvejet effekten af renteforhøjelserne, og den reale pengepolitiske rente har dermed stort set været uændret. Det betyder, at pengepolitikken er nogenlunde lige så lempelig nu som før, Riksbanken begyndte at sætte renten op. De finansielle forhold bliver mindre lempelige,,,,, 99, 98, Indeks (997=) [> ] Ekspansiv [< ] Kontraktiv FCI I FCI II Note: MCI er valutakurser og renter. FCI I er MCI plus aktiemarked. FCI II er FCI I plus boligpriser. ECI er MCI plus den konjunkturjusterede offentlige budgetsaldo. En værdi over indikerer, at de finansielle forhold og/eller den økonomiske politik trækker væksten op, mens en værdi under indikerer, at de finansielle forhold og/eller den økonomiske politik trækker væksten ned. Alle tal er inflationskorrigerede og udtrykt i mængde. Kilde: NIESR, KI, SCB, Riksbanken og EcoWin. Egne beregninger MCI ECI,,,,, 99, 98, Januar

15 Riksbanken ventes efter den indledende rentenedsættelse i december at fortsætte med at nedsætte renten i den kommende periode, og rentenedsættelserne vil delvist opveje de negative virkninger på de reale finansielle forhold af det ventede fald i inflationen. Inflationen falder imidlertid langt hurtigere end repo-renten, hvilket i realiteten betyder en stramning af de reale finansielle forhold. Samtidig bliver den økonomiske politik mindre lempelig, mens aktivpriserne ventes at holde sig stort set uændret eller i nogle tilfælde (f.eks. boligpriserne) at falde i prognoseperioden. Samlet set trækker dette de finansielle forhold i en mindre ekspansiv retning fremover. Sveriges solide offentlige finanser giver rigelig plads til en lempelse af finanspolitikken i prognoseperioden. Centrum-højre-regeringen med Anders Borg som finansminister har da også for nylig gennemført finanspolitiske lempelser på omkring SEK mia., der vil reducere det strukturelle overskud på de offentlige finanser. Efter vores vurdering er der imidlertid plads til finanspolitiske lempelser på SEK- mia. i prognoseperioden, og det strukturelle overskud ligger fortsat betydeligt over målsætningen på %. Regeringen er da også blevet kritiseret både af oppositionen og et næsten enstemmigt kor af økonomer for at gå for forsigtigt frem. Finansminister Anders Borg har antydet, at målet er at skabe en finanspolitisk stødpude, der kan bruges, hvis eksportmarkederne svigter igen. Vi tror, at det er, hvad der er ved at ske nu, og vi ser gode argumenter for at anvende nogle af de opsparede midler til at stimulere svensk økonomi. På den baggrund venter vi et vækstbidrag fra finanspolitikken svarende til et procentpoint af BNP både i og. Samlet set er de finansielle forhold meget lempelige, hvilket først og fremmest skyldes det lave renteniveau og en undervurderet valuta. De finansielle forhold vil derfor understøtte realvæksten i svensk økonomi i en overskuelig fremtid. Udsigten til faldende inflation, en stærkere svensk krone og en formueeffekt, der går fra positiv til negativ, betyder imidlertid, at de reale finansielle forhold bliver mere neutrale på lidt længere sigt, og vitaminindsprøjtningen fra de finansielle forhold til svensk økonomi vil dermed blive mindre. Investeringerne ned i gear Høj usikkerhed holder investeringsvæksten nede, % å/å % af pot. 7,,,, -, -, - -7, -, Produktivitetsgab >> - - -, - << Bruttoinvesteringer -, - -7, Kilde: SCB og KI. Egne beregninger Den betydelige ledige kapital i kølvandet på finanskrisen blev hurtigt absorberet af høj international og indenlandsk efterspørgsel, og vi har derfor set en konstant stigning i kreditgivningen og attraktivt prissatte investeringer siden. kvartal 9. Til trods herfor er investeringsniveauet dog endnu ikke tilbage på niveauet fra før krisen, og kapacitetsudnyttelsen er steget med næsten uformindsket styrke, hvilket peger mod negative netto-investeringer. Det tegner umiddelbart særdeles lyst for investeringerne i Sverige fremover på baggrund af behovet for at genopbygge produktionskapaciteten og forny dele af produktionsapparatet, således at der bliver skabt grundlag for en omstrukturering af svensk økonomi. Dertil kommer det strukturelle underskud af boliger. På den anden side betyder risikoen for lavere efterspørgsel som følge af gældskrisen på mange af Sveriges vigtigste eksportmarkeder en stor usikkerhed for virksomhederne, hvilket gør dem mere forsigtige med nye Januar

16 investeringer. Desuden svækkes de positive udsigter for boliginvesteringerne af høj gældsætning blandt husholdningerne til trods for store offentlige tilskud bl.a. til boligrenovering. De offentlige investeringer ventes fortsat at ligge på et højt niveau i hele prognoseperioden, bl.a. som følge af udsigten til store investeringer i infrastruktur og universiteter, men der er dog udsigt til et mindre vækstbidrag fra de offentlige investeringer i og end i de seneste år. Jobskabelsen går i stå Samlet set ventes investeringsvæksten der historisk har givet anledning til store udsving i den økonomiske vækst at falde til, % å/å i efter en investeringsvækst på hele 6, % å/å i. I venter vi en beskeden investeringsvækst på blot % å/å, men investeringerne vil udvikle sig positivt hen over året. Svensk arbejdsmarked en kilde til undren Udviklingen på det svenske arbejdsmarked har været en kilde til undren lige siden finanskrisens start i 8 eller måske rettere 7 (behøver vi at nævne sub-prime )? Ledigheden steg ganske vist kraftigt, da efterspørgslen styrtdykkede på toppen af krisen i vinteren 8/9, men ledighedsstigningen var ikke nær så stor som tidligere set i lignende situationer. Ligesom andre analytikere havde vi ventet, at ledigheden ville stige til et godt stykke over %, men det skete ikke. Det skyldes delvist, hvad nogle iagttagere har beskrevet som en fleksibel reaktion både fra fagforeningerne og arbejdsgivernes side. Knowhow blev holdt intakt, og ledigheden holdt i skak via en relativt stor reduktion i antallet af arbejdstimer til gengæld for færre fyringer og en mindre løntilbagegang. De fleste økonomer så dette som et eksempel på traditionel hamstring af arbejdskraft, der automatisk giver lavere produktivitet. Det vil så normalt medføre lavere overskud i virksomhederne og dermed i den sidste ende flere fyringer på grund af de ufleksible (time)lønnninger. Arbejdsgivernes gambling gav imidlertid bonus, da efterspørgslen vendte kraftigt tilbage efter blot nogle få kvartaler. Produktiviteten er (til alt held for arbejdsmarkedet) vedblevet med at være exceptionelt lav i forhold til, at Sverige har befundet sig i en konjunkturopgang, og beskæftigelsen er derfor igen steget til niveauet fra før krisen. Samtidig er ledigheden faldet i forhold til toppen i 9, selv om den fortsat er høj. Kilde: SCB og KI. Egne beregninger Økonomisk vækst, antal arbejdstimer og produktivitet 6 % å/å BNP, mængde % å/å 6 Udviklingen i de offentlige finanser i en række vestlige økonomier har igen skabt nervøsitet, og det peger mod en relativt kraftig opbremsning i produktionen og antallet af arbejdstimer i Sverige en udvikling der allerede er synlig i en række ledende indikatorer for arbejdsmarkedet. Forudsat at økonomien følger et normalt konjunkturmønster må beskæftigelsen ventes at falde i og, og det vil øge ledigheden. Ledigheden ser faktisk ud til at stige alarmerende, og den ventes at nå op over 8, % allerede i slutningen af, hvilket skal ses i forhold til en nuværende ledighed på 7, %. Forværringen på arbejdsmarkedet ventes at fortsætte i, om end i et langsommere tempo, og vi venter, at ledigheden topper i 9 %. Produktivitet - - Arbejdstimer Kilde: SCB og KI. Egne beregninger Den forventede udvikling på arbejdsmarkedet understreger de strukturelle udfordringer, svensk økonomi står over for. Det gælder især risikoen for, at dele af befolkningen rammes af langtidsarbejdsløshed. Vi har derfor valgt at 6 Januar

17 forhøje vores skøn for strukturledigheden i svensk økonomi fra 6, % til 7. %. Forbrugsvæksten stabiliserer sig Udsigten til lave stigninger i antallet af arbejdstimer og lav jobvækst i de kommende år betyder, at vi venter en kraftig opbremsning i husholdningernes reale disponible indkomster til trods for en relativt stor fremgang i timelønningerne. De reale disponible indkomster steg ikke mindre end % i, men indkomstvæksten falder til under % å/å i gennemsnit i og. Samtidig er nettoformueeffekten negativ (boligpriserne ventes at falde, og aktiekurserne stiger kun svarende til den nominelle økonomiske vækst), hvilket bestyrker forventningen om en svag udvikling i privatforbruget. Vi venter imidlertid ikke, at indkomsterne falder i hvert fald ikke særligt meget og hvis Sverige samtidig vender tilbage til en mere normal opsparingskvote, kan forbruget vokse hurtigere end indregnet i vores prognose. Husholdningernes opsparingsmønster er imidlertid ikke normalt i øjeblikket, hvilket sandsynligvis skyldes den store usikkerhed om den økonomiske udvikling og ikke mindst, at boligejerne ikke fremover kan regne med løbende prisstigninger på deres boliger og dermed en konstant stigende friværdi. Dette emne er kort omtalt i Riksbankens seneste rapporter om den finansielle stabilitet, hvor det bemærkes, at den realiserede friværdi har udgjort ikke mindre end % af de årlige disponible indkomster i de seneste år. Høj opsparing trækker forbrugsvæksten ned 7 % å/å % å/å 6 Disponibel indkomst, mgd Der er alt i alt udsigt til fortsat høj opsparing i prognoseperioden, og vi venter derfor et fald i forbrugsvæksten fra beskedne, % å/å i til omkring % å/å, hvorefter forbrugsvæksten stiger lidt til, % å/å i. Opsparingskvoten vil fortsat ligge langt over det historiske gennemsnit, og vores beregninger peger mod en opsparingskvote på over % i hele prognoseperioden. Forbrug, mgd Kilde: SCB og KI. Egne beregninger. Det offentlige forbrug voksede kraftigt i kølvandet på finanskrisen, men finanslovsforslaget for lægger kun op til en lille stigning i udgifterne, og kommunernes dispositionsmuligheder er hegnet godt og grundigt ind af kravene om balance på budgettet. Sverige har imidlertid rigeligt råderum til at lempe finanspolitikken, og vi venter, at en del af råderummet vil blive brugt til at sikre, at det offentlige forbrug fortsat stimulerer svensk økonomi i prognoseperioden. Samlet set ventes væksten i det offentlige forbrug at falde fra,8 % å/å i til lige over % å/å i for derefter at stige igen i til,7 % å/å. 7 Januar

18 Import og lagerudvikling Importen er vokset kraftigt oven på finanskrisen i 8 som følge af lageropbygning og høj efterspørgselsvækst især den indenlandske efterspørgsel. Det har i længere perioder presset nettoeksporten helt i bund, mens lagrene har givet et stort vækstbidrag under hele opsvinget. I de seneste kvartaler har vi imidlertid set en meget positiv udvikling i den internationale efterspørgsel efter svenske eksportvarer og en mere afdæmpet udvikling i den indenlandske efterspørgsel, og nettoeksporten er derfor begyndt at bidrage mere til væksten. Vi venter et vækstbidrag fra nettoeksporten på over, procentpoint å/å i. Vækstbidraget fra nettoeksporten ventes at falde mærkbart i prognoseperioden givet de mørkere udsigter for den globale vækst. Samtidig venter vi kun et beskedent positivt vækstbidrag fra lagrene i og et lille, negativt bidrag i, da lagertilpasningen nu er ved at være fuldført, og lagrene igen begynder at matche efterspørgslen. I er der dog udsigt til et lille, positivt vækstbidrag fra lagrene på, procentpoint å/å. Kapacitetsudnyttelsen stiger til trods for lav vækst Vi har ovenfor set på nogle af de vigtigste elementer i det svenske konjunkturforløb, der samlet set lægger op til høj vækst i Sverige i. I og vil Sverige imidlertid stå over for betydelige finanspolitiske stramninger på eksportmarkederne, selv om de negative virkninger heraf delvist vil blive opvejet af den indenlandske økonomiske politik. Samlet set venter vi en vækst i svensk økonomi på, % å/å i og - % % å/å i, og der er kun udsigt til en lille aktivitetsfremgang i, hvor væksten ventes at ligge på, % å/å. Selv om vi for nylig har nedrevideret vores skøn for trendvæksten i svensk økonomi til omkring,7 % å/å, så betyder udsigten til lav vækst i den kommende periode uden tvivl, at kapacitetsudnyttelsen falder, hvilket også er en del af baggrunden for vores forventning om en inflation under inflationsmålet (jf. det følgende afsnit). Riksbanken og inflationsmålet Produktiviteten (produktionen per arbejdstime) har som allerede antydet været overraskende lav siden 7, og vi har løbende overvurderet den. Det er også den vigtigste grund til, at vi samtidig har overvurderet ledigheden oven på finanskrisen. Sidst i så vi så endelig de første spæde tegn på en bedring i produktiviteten, og den positive udvikling er fortsat ind i, hvor der er udsigt til en produktivitetsstigning på hele %. Vi venter imidlertid et kraftigt fald i produktivitetsvæksten til, % å/å i som følge af en dramatisk opbremsning i efterspørgselsvæksten og udsigten til, at antallet af arbejdstimer vil reagere med den normale forsinkelse. Produktivitetsvæksten vil fortsat være lav i, hvor den ventes at ligge på, % å/å. Det betyder, at produktivitetsstigningerne i prognoseperioden vil ligge langt under det normale for svensk økonomi. Når dertil kommer de nyligt indgåede overenskomster på det svenske arbejdsmarked, så vil omkostningspresset fortsat være højt, idet lønomkostningerne ventes at stige mere end produktiviteten. Der er udsigt til en vækst i enhedslønomkostningerne på % å/å i år, hvilket absolut ikke er Nettoeksporten løfter væksten, p.p. % å/å, Import (mgd.) >>,,,, - << Nettoeksport (mgd..) -, - -, Kilde: SCB og KI. Egne beregninger Outputgab og inflation, % af potentiale % å/å << Output gab,, - - Inflation (CPIF) >>, - -, , , Kilde: SCB og KI. Egne beregninger. 8 Januar

19 konkurrencedygtigt, og % å/å næste år. Lavere international og indenlandsk efterspørgsel og dermed lavere kapacitetsudnyttelse vil imidlertid som nævnt afbøde effekten af de høje enhedslønomkostninger på inflationen og trække enhedslønomkostningerne ned på lidt længere sigt. De høje enhedslønomkostninger kan dog på kort sigt blive en hindring for, at Riksbanken griber hurtigere og mere beslutsomt ind, hvilket især er bekymrende, fordi realrenten allerede er negativ og oven i købet ligger et godt stykke under et niveau, der kan anses for neutralt. De mørkere udsigter for den globale økonomi kunne let lede til den konklusion, at der ikke er grund til at bekymre sig om inflationen. Muligheden for en brat stigning i inflationen kan dog ikke helt udelukkes, bl.a. på grund af de meget betydelige penge- og finanspolitiske lempelser, der er gennemført i Sverige. Nogle ser endda en risiko for hyperinflation, fordi, de mener, at visse centralbanker monetariserer, dvs. finansierer, den offentlige gæld bl.a. via obligationsopkøb, og fordi, finanspolitisk troværdighed er afgørende for en økonomi. Samlet set mener vi imidlertid, at risikoen overvejende peger mod en situation, der nærmest kan beskrives som en depression en situation, hvor økonomien kommer ind i en deflationsspiral, samtidig med at finanssektoren ikke fungerer optimalt og ikke kan videreformidle stimuliene fra den økonomiske politik. Riksbanken fokuserer igen på risikostyring,, % %,, Repo-rente,,,,,,,,,,,,,,,,,, Kilde: Riksbanken. Egne beregninger I hovedscenariet er risiciene mere begrænsede, og den økonomiske politik vedbliver med at have høj troværdighed. Den økonomiske vækst og inflationen vender tilbage, men begge i mere afdæmpet form end tidligere. Prisudviklingen på verdensmarkedet og udviklingen i de svenske importpriser normaliseres. Både den samlede indenlandske inflation og kerneinflationen (inflationen i forbrugerpriserne renset for fødevarer, energi og renter) er primært en funktion af lønudviklingen, og givet vores forventninger til den fremtidige lønudvikling venter vi også en normalisering af den indenlandske prisudvikling i Sverige. Inflationen har efter vores vurdering toppet, og vi venter ikke bare, at den falder til under inflationsmålet på %, men også at den vil nærme sig et niveau, der ligger tæt på deflation. Det gælder både den samlede inflation og inflationen renset for boligrenter. Den høje inflation på omkring % i skyldes langt hen ad vejen de højere råvarepriser og den relativt kraftige stigning i boligrenten i begyndelsen af. Når disse prisstigninger falder ud af inflationsberegningerne i, og de mere dystre økonomiske udsigter slår igennem på priserne, ventes den samlede inflation at styrtdykke til et gennemsnitligt niveau på,7 % å/å. I vil den samlede inflation udvikle sig mere parallelt med inflationen renset for boligrenter, der ventes at ligge på omkring, % ved slutningen af prognoseperioden. Riksbanken har i nogen tid haft som mål at bringe renten op fra et exceptionelt lavt og for realrentens vedkommende endda et negativt niveau til et mere normalt niveau. Disse bestræbelser er imidlertid blevet undergravet af den stigende inflation, der reelt har betydet, at realrenten er vedblevet med at være negativ. I den nuværende situation med usikkerhed om udsigterne for svensk økonomi og pengepolitik er Riksbanken nødt til at gå forsigtigt frem. Inflationsprognoserne peger mod betydeligt lavere inflation, og renterne ligger stadig tæt på den nominelle rentebund. Vi ser 9 Januar

20 derfor solide argumenter for, at Riksbanken fortsætter med at sætte renten ned. Bestræbelserne på at normalisere renteniveauet har betydet, at finansieringsomkostningerne er steget, og at den såkaldte kreative destruktion er øget muligvis til et for højt niveau, når man tager den svage efterspørgsel i den internationale økonomi i betragtning. Normaliseringsprocessen må imidlertid genoptages før eller senere, hvis gældsætningen i en række sektorer i svensk økonomi skal nedbringes. Ser vi fremad, så skal Riksbanken manøvrere mellem på den ene side behovet for at understøtte svensk økonomi i en situation med en betydelig risiko for en økonomisk nedtur og på den anden side behovet for at fremme en produktiv reallokering af kapital og andre ressourcer til de mest bæredygtige dele af økonomien. Der er imidlertid behov for en proaktiv reaktion fra centralbanken i en situation, hvor renten ligger tæt på den nominelle rentebund. Vi venter derfor, at Riksbanken fortsætter med at nedsætte repo-renten i år, og renten ventes at nå ned i, % i sommeren. Det kan naturligvis blive nødvendigt for Riksbanken at gribe hurtigere og kraftigere ind, hvis den finansielle og økonomiske uro eskalerer. Omvendt kan det vise sig unødvendigt med flere rentenedsættelser, hvis optimismen igen indfinder sig på de europæiske finansmarkeder. Vi venter en styrkelse af den svenske krone i den kommende periode, fordi investorerne formentlig vil fokusere kraftigt på Sveriges stærke fundamentale økonomiske faktorer set i forhold til de fleste andre vestlige lande. EUR/SEK ventes at ligge i 8, på måneders sigt, og dollaren ventes også at blive svækket mod den svenske krone til omkring USD/SEK 6,. Der er heller ikke udsigt til, at den svenske krone vil underperforme i forhold til euroen eller dollaren, når vi ser lidt længere frem. Det er dog værd at bemærke, at den svenske krone traditionelt har haft det hårdt i perioder med usikkerhed om de økonomiske udsigter. Januar

Research Danmark Lang vej til opsving

Research Danmark Lang vej til opsving 9. januar 212 Research Danmark Lang vej til opsving Den globale vækstopbremsning satte i 3. kvartal sine tydelige spor på dansk økonomi. Eksporten steg kun svagt, hvilket langt fra var tilstrækkeligt til

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Nordisk Økonomi. Juli 2012. Økonomi og finans. Danmark: Lavvækst trods kickstart -Eurokrisen fastholder dansk økonomi i dødvande

Nordisk Økonomi. Juli 2012. Økonomi og finans. Danmark: Lavvækst trods kickstart -Eurokrisen fastholder dansk økonomi i dødvande Investeringsanalyse Nordisk Økonomi Økonomi og finans Juli 2012 Danmark: Lavvækst trods kickstart -Eurokrisen fastholder dansk økonomi i dødvande Sverige: Modvind udefra behov for flere stimuli - Svensk

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2016

Status på udvalgte nøgletal september 2016 Status på udvalgte nøgletal september 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Arbejdsmarkedet tog sig en puster i juli med et svagt fald i beskæftigelsen,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2016

Status på udvalgte nøgletal oktober 2016 Status på udvalgte nøgletal oktober 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Ledigheden er nu steget svagt i to måneder i træk, men vi vurderer ikke, at det

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2016

Status på udvalgte nøgletal april 2016 Status på udvalgte nøgletal april 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu et fald i ledigheden i februar,

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

Research Danmark Økonomien klar til temposkift

Research Danmark Økonomien klar til temposkift Nordic Outlook 26. juni 2013 Research Danmark Økonomien klar til temposkift Dansk økonomi står i øjeblikket stille. Den indenlandske efterspørgsel viser godt nok bedringstegn, men til gengæld har eksporten

Læs mere

Research Danmark Et svagt opsving blev svagere

Research Danmark Et svagt opsving blev svagere Investeringsanalyse generelle markedsforhold 7. januar 2016 Research Danmark Et svagt opsving blev svagere Danmark er i opsving med vækst høj nok til, at flere kommer i arbejde, og det ser ud til at fortsætte

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Research Danmark Vækst men ingen job

Research Danmark Vækst men ingen job 19. marts 2013 Research Danmark Vækst men ingen job 2012 blev et år med økonomisk tilbagegang. Særligt havde eksporten det svært sidste år, hvor europæisk økonomi generelt gik tilbage. Det gik blandt andet

Læs mere

Research Danmark Skrøbeligt dansk opsving

Research Danmark Skrøbeligt dansk opsving 25. september 2014 Research Danmark Skrøbeligt dansk opsving Danmark befinder sig i begyndelsen af et økonomisk opsving, men de økonomiske nøgletal understreger, at opsvinget er svagt og skrøbeligt, og

Læs mere

Research Danmark Krisen slipper langsomt sit tag

Research Danmark Krisen slipper langsomt sit tag 20. December 2012 Research Danmark Krisen slipper langsomt sit tag Dansk økonomi har balanceret på kanten af recession i over to år men når vi kigger fremad, så forventer vi, at krisen langsomt slipper

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Gunstige forhold for øget eksport

Gunstige forhold for øget eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE August 2015 Gunstige forhold for øget eksport Tiltagende vækst på vores nære eksportmarkeder og en svækket valuta i forhold til f.eks. USA og Kina giver gunstige forhold for øget

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Rusland: Fortsat svage vækstsignaler

Rusland: Fortsat svage vækstsignaler Rusland: Fortsat svage vækstsignaler Russisk økonomi viser tegn på stagnation med de seneste nøgletal, der peger på fortsat svag vækst og en relativ høj inflation. Med den svage udgang på 01 og indledning

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2016

Status på udvalgte nøgletal december 2016 Status på udvalgte nøgletal december 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Beskæftigelsen steg igen i september mens ledigheden er stort set uændret. Fortsætter

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2012 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Vi forventer en bedring i den globale økonomi i 2012. I lyset af den udbredte pessimisme i øjeblikket

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

DANSK ØKONOMI. Økonomiske analyser 14.December 2006. Hvor er vi på vej hen? Tema: Samhandel vigtigt for dansk økonomi

DANSK ØKONOMI. Økonomiske analyser 14.December 2006. Hvor er vi på vej hen? Tema: Samhandel vigtigt for dansk økonomi DANSK ØKONOMI Økonomiske analyser.december Hvor er vi på vej hen? Tema: Samhandel vigtigt for dansk økonomi DANSK ØKONOMI. KVT. Økonomiske Analyser.. Jyske Bank Hvor er vi på vej hen? Udgiver: Jyske Bank

Læs mere

Nordisk Økonomi. Juni 2013. Økonomi og finans. Danmark: Klar til temposkift - økonomisk tilpasning forbereder Danmark til vækst

Nordisk Økonomi. Juni 2013. Økonomi og finans. Danmark: Klar til temposkift - økonomisk tilpasning forbereder Danmark til vækst Investeringsanalyse Nordisk Økonomi Juni 2013 Økonomi og finans Danmark: Klar til temposkift - økonomisk tilpasning forbereder Danmark til vækst Sverige: Uklare signaler - men svensk økonomi i langsom

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2016

Status på udvalgte nøgletal august 2016 Status på udvalgte nøgletal august 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Beskæftigelsesfremgangen fortsatte i maj, mens ledigheden faldt igen i juni. Flaskehalse

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Verdensøkonomien er i fremgang. Opsvinget er forsigtigt, og selv om nøgletallene

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Research Danmark Nu er væksten kommet

Research Danmark Nu er væksten kommet 1. oktober 2013 Research Danmark Nu er væksten kommet Den økonomiske krise er på tilbagetog, og dansk økonomi er begyndt at vokse igen. Det har allerede givet anledning til svag fremgang på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Øjebliksbillede December 2016

Øjebliksbillede December 2016 Øjebliksbillede December 2016 1 Introduktion Øjebliksbillede fra Danske Byggecentre giver et kort og koncentreret overblik over den aktuelle tilstand i dansk økonomi. Det henvender sig til alle interesserede,

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere