Konservative og liberale kræfter tog initiativ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konservative og liberale kræfter tog initiativ"

Transkript

1 14 ARBEJDERHISTORIE NR A-KASSE- LOVGIV- NINGEN Loven om statsanerkendte a-kasser, et klassekompromis med arbejderbevægelsen som dynamo Af Søren Kolstrup Forfatteren drøfter hvilke drivkræfter der lå til grund for loven om statsanerkendte arbejdsløshedskasser i I denne forbindelse tages der stilling til forskellige teser om velfærdsstatens oprindelse. Artiklen pointerer, at Socialdemokratiet formulerede kravet, men først da Højre og arbejdsgiverne efter Septemberforligets vedtagelse i 1899 så en strategisk interesse i kravets gennemførelse, tonede et klassekompromis frem. Konservative og liberale kræfter tog initiativ til velfærdsstatens første spirer. Dette gælder såvel den første sociallovgivning i begyndelsen af 1890'erne som loven om statsanerkendte a-kasser fra 1907, alt medens arbejderbevægelsen stod på historiens sidelinje. Dette synspunkt kan findes i en del litteratur, der beskæftiger sig med velfærdsstatens oprindelse i Skandinavien. Regionens civiliserede kapitalisme har haft en række angelsaksiske forfatteres bevågenhed. Englænderen Christopher Pierson gør således opmærksom på, at velfærdsstatens fundament i Skandinavien blev skabt af borgerlige kræfter. "En proces som er særlig klar i den danske velfærdsstats første periode", skriver Pierson. 1 Amerikaneren Daniel Levine ser velfærdsstatens oprindelse som et produkt af 1800-tallets institutioner, en fælles arv fra det gamle samfund. 2 Dansk-amerikaneren Peter Baldwin har på stringent vis argumenteret for, at velfærdsstatens pensionssystem var et produkt af en politisk handlende middelklasse såvel i 1890'erne som 1950'erne. 3 Politologen Tim Knudsen peger ligeledes i et oversigtsværk om den danske statskultur på liberale og konservative kræfters afgørende betydning for støbning af velfærdsstatens fundament. 4 Med udgangspunkt i loven om statsanerkendte a-kasser af 1907 skal dette mere generelle synspunkt drøftes nærmere. Umiddelbart synes synspunktet at være selvindlysende. I 1907 havde de borgerlige kræfter flertal i Folketing og Landsting, medens Socialdemokratiet og det nyfødte Radikale Venstre var i mindretal. Det var således venstrehøvdingen I.C. Christensen, der i trontalen til rigsdagssamlingen for annoncerede loven om statsanerkendte a-kasser. Forslaget fik herefter opslutning fra alle partier spændende fra Højre over de forskellige Venstregrupperinger til Socialdemokratiet. En enig Rigsdag stod bag loven! Med Daniel Levines ord fra 1978: der herskede i den danske samfundsudvikling en høj grad af fælles nationale værdier og enig-

2 A-KASSELOVGIVNING 15 hed om fra alle sider at minimere åbenlys klassekamp. Loven af 1907 fik vidtgående betydning. Den blev en af de bærende piller i det danske arbejdsmarkedssystem og medvirkede til yderligere at styrke den faglige organisationsprocent. A-kassernes og fagforeningernes økonomi blev adskilt, men reelt etableredes en tæt funktionel sammenhæng mellem de to enheder. Socialdemokratiet tog med kyshånd imod loven. Den blev anset for en spore til forstærket organisering især blandt de mindst bemidlede i arbejderbevægelsen. Den 21. marts 1907 efter lovens færdigbehandling udtrykte Social-Demokraten en umiskendelig optimisme. Herfra lød det: arbejdsmænd og landarbejdere, organiser jer i a-kasser, få andel i statens og kommunens penge! 5 Også i en række andre vesteuropæiske lande var det borgerlige kræfter, der formede den første velfærdslovgivning. Bismarcks sociale forsikringssystem er velkendt. Statstøtte til arbejdsløshedskasser var dog et langt mere sjældent fænomen. Frankrig fik en sådan lov i 1905, Norge i For at kaste lys over tesen om de borgerlige kræfters afgørende betydning skal der her foretages en afdækning af de eksisterende - yderst begrænsede - undersøgelser af lovens oprindelse og opstilles en alternativ forklaringsramme med udgangspunkt i forestillingen om de akkumulerede klassekompromissers betydning. De eksisterende forklaringer Hos 1970'ernes og 1980'ernes marxistiske strukturalister, der hentede inspiration hos Althusser og Poulantzas, bliver det danske arbejdsmarkedssystem analyseret med udgangspunkt i kapitalismens forskellige stadier. I sociologerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsens arbejde fra 1977 tages der udgangspunkt i den antagelse, at monopolkapitalen har behov for en stabil og velkvalificeret arbejdskraft. Kapitalens behov pointeres. Forfatterne kender imidlertid deres empiri så godt, at de i næste snuptag vedgår, at den danske samfundsstruktur må analyseres langt mere differentieret. I den nære beskrivelse af de enkelte lovgivningskomplekser peger man på den særlige danske klassestruktur (afstanden mellem klasserne var hverken geografisk eller socialt så afgørende som f.eks. i England m.v.) med dertil hørende klasseagenter. Deres samspil og modspil gøres dog ikke til genstand for en nærmere undersøgelse. 7 At Højre og Venstre just i 1907 ønskede at fremme loven om statsanerkendte a-kasser fremstår som en gåde. I sociologen Hornemann Møllers tidlige arbejder hentes der ligeledes inspiration hos de franske strukturalister. Her fremtræder en statsmagt, der varetager de herskende klassers strategiske interesser - i sidste instans! Statsliggørelsen af arbejdsløshedskasserne vurderes i et langsigtet perspektiv som et tilbageskridt for arbejderklassen. Gennem denne lovgivning skabte borgerskabet grundlag for en stadig mere omfattende statskontrol med de oprindeligt selvstyrende a-kasser. Hornemann Møller er ikke blind for, at 1907-loven åbnede mulighed for, at arbejdsmændene nu formåede at organisere sig i a-kasser og klare sig bedre gennem arbejdsløshedperioder, men denne konstatering får ikke lov til at anfægte forfatterens konklusion: statsapparatet bidrog til at trække tænderne ud på arbejderklassens kampkraft. 8 Forfaldstesen fastholdes. Strukturalisterne benægter ikke den skabende arbejderklasse, der tager initiativer, men klassens energi transformeres via statsapparatet ind under systemets tvang. 9 Synsvinklen rummer en kærne, som kan dokumenteres ved henvisning til de mange kontrolforanstaltninger over for de arbejdsløse siden Disse initiativer kan dog ligeså vel belyses gennem en analyse af det aktuelle styrkeforhold mellem klasserne som gennem analyse af en på forhånd fastlagt statsrolle. De afgørende stramninger i 1921 var jo således resultat af radikalt ændrede styrkeforhold i fredskrisens kølvand, hvor arbejderklassen var på retræte. Et står fast: de konservative og liberale kræfter spillede en rolle ved udformingen af

3 16 ARBEJDERHISTORIE NR loven om de statsanerkendte a-kasser. Derimod er det et åbent spørgsmål, om loven skal ses som en funktionel nødvendighed til opretholdelse af arbejderklassens reproduktionsomkostninger og som en reform til varetagelse af borgerskabets fundamentale interesser. Ligesom kapitalismen kan fungere med eller uden en politisk demokratisk overbygning, kan det kapitalistiske system prægtigt akkumulere kapital såvel med som uden statsstøtte til a-kasser. I den stik modsatte ende af tolkninger har vi Socialdemokratiets selvforståelse, som den træder frem i partiets presse og senere historiske fremstillinger. Her er arbejderbevægelsens indsats naturligt nok fremstillet som dynamoen bag de socialpolitiske sejre loven bliver uden diskussion betragtet som en gevinst. De historisk orienterede artikler i den socialdemokratiske presse understreger arbejderbevægelsens indsats ved at pege på tre forhold: For det første: Det var Socialdemokratiet, der tog initiativ til kravet om statsstøtte til arbejdsløshedskasserne og stillede lovforslag herom i Folketinget. For det andet peger man på bevægelsens vedholdende fodarbejde for sagens fremme ved møder, generalforsamlinger og festligheder. Ikke mindst i 1902 blev der holdt møder rundt om i landet. For det tredie fremstilles Venstre som partiet, der vedholdende trak sagen i langdrag, men endelig overgav sig til arbejderbevægelsens humane og saglige krav. 10 Ved helt at undlade en omtale af Højre eller kun flygtigt berøre dette partis rolle, som i perioden 1902 til 1907 vitterlig spillede en aktiv rolle for sagens fremme, kommer Socialdemokratiets indsats til at fremtræde stærkt overeksponeret. Over for Socialdemokratiets seje og vedholdende indsats stod det træge Venstre, som til sidst krøb til korset. Højres rolle fortoner sig derimod i mørket. Det står ikke til diskussion, at arbejderbevægelsen rejste kravet og fastholdt det. Men den socialdemokratiske version af optakten til 1907 efterlader et stort hul. Hvorfor talte Socialdemokratiet for døve ører i 1890'erne, medens kravet efterhånden fandt sangbund efter 1902? Hvorfor blev dette krav pludselig et anliggende først for nogle Højrefolk, siden for det ganske Højre og de regerende Venstrefolk? Det nærmeste, den socialdemokratiske presse kommer en forklaring på dette forhold, er en henvisning til partiets mandatmæssige fremgang, ikke mindst ved 1906 valget. Jo større vi bliver, jo mere respekt får de for vore saglige krav, lød Social-Demokratens analyse. Også socialøkonomen Keld Philip har anslået dette tema. I Philips fremstilling af staten og fattigdommen påpeges, at magtbalancen skulle glide noget længere over til venstre før borgerskabet lukkede op for statsmidler til a-kasserne." Over for den socialdemokratiske fremhævelse af Venstres træge rolle har Niels Thomsen påpeget, at den liberalisme, der udfoldede sig under Venstres dominans, indskærpede samfundets pligt over for borgerne og opstillede et begrænset værn mod den værste nød. 12 Denne vurdering kan anvendes til at minde om, at Venstre ikke var principiel modstander af offentlige midler til a-kasser, men dog heller ikke ivrede for sagens fremme. Trods alle de enkeltstående forklaringer står tilbage: hvorfor havde liberale og konservative kræfter i Danmark en interesse i at medvirke aktivt til oprettelse af statsanerkendte arbejdsløshedskasser? For at bidrage til at skabe en af verdens højeste faglige organisationsprocenter? Næppe! Tre perioder, tre magtkonstellationer Det er denne artikels påstand, at loven må ses som et udtryk for en række ændrede styrkeforhold mellem kapitalejer, arbejder og bonde, hvor Septemberforliget af 1899 udgjorde et afgørende vendepunkt. Intet var som før. Højres folk søgte bevidst og aktivt at tilpasse sig kompromisset af Den etablerede balance mellem de forskellige politiske partier og deres sociale rodnet tippede herefter en smule til gunst for arbejderbevægelsen og den del af

4 A-KASSELOVGIVNING 17 Arbejdsanvisningskontor ca Der er formentlig tale om Københavns kommunes arbejdsanvisning i Guldbergsgade. På væggen kan man læse, at "Uindskrevne Arbejdsøgere bedes forsyne sig med 1 Nummer", men også at "Enhver maa kun tage 1 Nummer" (ABA). borgerskabet, der tænkte fremadrettet - på den institutionaliserede klassekamps præmisser. A-kasserne kunne medvirke til stabilisering af arbejdsmarked og produktionsliv, tænkte det fremadrettede Højre. En handel blev indgået: arbejderne fik penge fra stat og kommune, de besiddende mulighed for at øve kontrol med de såkaldte selvstyrende a-kasser. I tiden frem til år 1900 stod Socialdemokratiets krav om statspenge til fag- og arbejderforeninger i stampe. Partiet kunne agitere ved 1. maj møder, grundlovsmøder, sommerstævner og agitere i Rigsdagen, men lige meget hjalp det. Ingen diskuterede spørgsmålet uden for arbejderbevægelsens kreds. Der var andre langt vigtigere spørgsmål på den politiske dagsorden. Øverst stod kravet om politisk vagtskifte: hvornår skulle de fremadstræbende bønder helt og fuldt indtage den politiske scene. I byerne førtes en uafgjort kamp mellem arbejdere og borgerskab, som i princippet havde flere udgange: arbejdsmarkedets "anarki" kunne tænkes at fortsætte, fagbevægelsen kunne tilføres et afgørende nederlag eller helt nye ukendte spilleregler opstå. Slaget var uafklaret. Borgerskabet havde endnu ikke formuleret nogen samlet strategi og så absolut ingen interesse i at hjælpe de arbejdsløse. Man brugte energien på at finde fælles fodslag i én organisation, der kunne rumme såvel jernets Niels Andersen som håndværkets Kaspar Rostrup. 13 Arbejderbevægelsen havde under disse omstændigheder ingen allierede i arbejdsløshedsagen og langt fra politisk styrke til at vinde forbundsfæller. Over for Socialdemokratiets

5 18 ARBEJDERHISTORIE NR krav om ½ million kr. i statsmidler til arbejdsløshedskasserne fremkom indenrigsminister Hørring i 1897 med en principiel afvisning: "..jeg Tror, at man ved at gå denne vej at give understøttelse i stor målestok til arbejdsløse i virkeligheden vil svække den enkeltes ansvar over for forpligtelsen til at søge arbejde og søge arbejdet i den form, hvori han kan få det". Venstres Hage kunne ikke gå ind på en nærmere drøftelse af det socialdemokratiske forslag - alene af den grund, at arbejderpartiet ønskede statspenge til fagforeninger 14 - til renlivede klassekampsorganisationer. Ingen ville et kompromis på dette tidspunkt. Socialdemokratiet stod isoleret. Et ganske andet billede tegnede sig i perioden efter Arbejderbevægelsen intensiverede kravet om statsstøtte til de arbejdsløse og erfarede, at fordringen vistes imødekommenhed uden for egne rækker. Især Højrekredse tilkendegav interesse for sagen, alt medens Venstre tøvede. I samlingen kom gennembruddet. Højremanden Poul Rasmussen fremsatte forslag om statsstøtte på Det årlige støttebeløb var altså langt mere beskedent end Socialdemokratiets andragende på ½ million og "a-kassens indtægt og formue skal holdes strengt ude fra andre foreningers kasser og må hverken som lån eller gave tilflyde andre foreninnger eller anvendes i andre øjemed end det i 1 (hjælp ved uforskyldt arbejdsløshed) nævnte ". Et kompromis var under optakt. I den følgende samling fremsattes forslaget med opbakning fra yderligere to højremænd, og Højrebladet tilsluttede sig tanken. Også arbejdsgivernes formand, etatsråd N. Andersen, gik i brechen for sagens fremme. 15 Venstre var derimod mere henholdende. Sagen er endnu for lidt belyst, den er ikke moden til at komme på lovformel, fremførte Venstres indenrigsminister Enevold Sørensen. Skulle man endelig gribe til lovgivning på området, måtte hele sagen ifølge Venstre vokse ud fra kommunerne. Det var dem, der nød gavn af de industrielle foretagender, og det var følgelig de lokale enheder, der burde støtte a-kasserne. Kommunekasserne kunne foretage en lokal bedømmelse af understøttelsens størrelse, mente man i Venstre. 16 Umiddelbart kunne Venstreregeringen kun tilslutte sig et statsligt engangstilskud til De frie Fattigkasser, men til gengæld kom sagen om statstilskud til realitetsbehandling - på initiativ af Socialdemokratiet og Højre - i den kommission, der skulle behandle spørgsmål om invaliditets- og alderdomsforsikring. Foråret 1906 udsendte man herfra et forslag til lov om anerkendte a-kasser, hvorefter der skulle afsættes mindst årligt i statsstøtte. Socialdemokraterne måtte acceptere en formel adskillelse mellem a-kasse og fagforening. Men hvad var der sket? Hvorfor kom kravet om offentlig støtte til de arbejdsløse overhovedet frem på den politiske dagsorden? Forklaringen skal søges i de afklarede magtforhold efter 1899 og Fremtiden tilhørte fortsat gårdejerne - de sad på det meste af jorden, men gruppen under godsejerne favnede vidt. På det politiske plan udkrystalliserede sig forskellige Venstregrupperinger, som hæmmede det regerende Venstres evne til at tage politisk initiativ. Det gamle Højre og godsejerne var på tilbagetog, men til gengæld var et nyt Højre forankret i industrikapitalens interesser så småt ved at vinde frem, et Højre der i konkurrence med Venstre søgte at formulere en bred middelstandspolitik og en socialpolitik, der var et udslag af konservatismens organisme opfattelse. Det var industrialiseringsbølgens ekspansion fra midten af 1890'erne og den tiltagende organisering i arbejderklassen, der skabte forudsætninger for nye politiske problemstillinger og prioriteringer. Arbejder og kapitalejer havde efter sværdslaget i 1899 indgået Sep-

6 A-KASSELOVGIVNING 19 Det socialdemokratiske, satiriske tidsskrift Ravnen, bragte 14. december 1902 denne kommentar til Folketingets forhandlinger om arbejdsløshedslovene. Det er formanden for DDSF, daværende LO, maler Jens Jensen, der taler i Djalmar Christoffersens streg.

7 20 ARBEJDERHISTORIE NR temberforliget, hvor arbejdsgiverne fik stadfæstet en centralisering af aftalesystemet og besværliggjort lokale arbejdskampe. Arbejdernes organisationer blev til gengæld anerkendt på systemets betingelser. For arbejdsgiverne handlede det nu om at udnytte de gode muligheder for fortsat industriel vækst og parallelt hermed udbygge klassekampens retliggørelse. Der skulle etableres arbejdsro. I 1902 argumenterede højremanden J. Schovelin for et nyt fremtidens konservative parti, der satte social retfærdighed i centrum - uden at antaste de fundamentale rettigheder, som tilhørte besiddelsens mænd. Schovelin ville, at socialismens retfærdige sociale program skulle indføjes i konservatismens magtorden og dermed trænge de to klassepolitiske partier Venstre og Socialdemokratiet i baggrunden. Et af disse retfærdige krav var kriseforsikring, altså arbejdsløshedsforsikring. 17 Højrebladet sluttede op om J. Schovelin og ikke mindst det aktuelle reformkrav kriseforsikring. Bladet konkluderede: "Vi er aldeles enig med forfatteren..i den store betydning reformen vil have for samfundets rolige udvikling, og at den derfor nødvendigvis bør støttes på det kraftigste fra konservativ side". 18 Nødvendigvis og på det kraftigste, skrev Højres organ. Man tænkte fremad. Tilbage stod et afventende Venstre, der lidt efter lidt tilpassede sig kompromisset mellem Socialdemokratiet og Højre i kommissionsarbejdet. Efteråret 1905 pointerede Venstrereformpartiets Thomas Larsen, at loven om statsanerkendte a-kasser skulle være en forsøgslov gældende for fem år, men udtrykte i øvrigt en positiv holdning til hele sagen. Arbejdsgivernes Niels Andersens ønskede loven realiseret så hurtigt som muligt. 19 Efter valget foråret 1906, hvor Venstrereformpartiet gik markant tilbage, Højre en smule frem og Socialdemokratiet erobrede hele 8 mandater, var alle stene ryddet af veje. Venstre fremlagde af egen drift kommissionens indstilling. Sagen gik hurtigt og smertefrit gennem såvel Folketing som Landsting. Magtbalancen var tippet til gunst for Socialdemokratiets ti år gamle forslag om statstøtte til de arbejdsløse. 20 Med udgangspunkt i klassekompromisset af 1899, den industrielle vækst og den stigende opbakning omkring arbejderbevægelsen, satte Højre sig i bevægelse. På det politiske plan opstod der konkurrence med Venstre om et behersket socialt program, der også kunne indfange middelstanden og dermed styrke Højres sociale basis. 21 Såvel den økonomiske som politiske udvikling befordrede Højres politiske nyorientering. Det var hverken højrekræfter eller liberale kræfter, der af sig selv skabte en af grundpillerne i den danske model. Loven om statsanerkendte arbejdsløshedskasser var et element i en serie af klassekompromisser i et forholdsvis differentieret klassesamfund, hvor arbejderbevægelsen skubbede på, og et virksomt Højre indføjede sin sociale etik i en strategisk tænkning. I sidste instans var det truslen om en mere og mere magtfuld arbejderklasse kædet sammen med den industriellle højkonjunkturs perspektiver, der fik Højre til at tænke sammenhængende og langsigtet. 22 Noter 1. Pierson, Christopher: Beyond the Welfare State, Cambridge 1991 s. 35. Se også Gosta Esping Andersen: The Three Worlds of Welfare Capitalism, Cambridge Levine, Daniel: Conservatism and Tradition in Danish Social Welfare Legislation, A Comparative View in: Comparative Studies in Society and History 20,1, Baldwin, Peter: The Politics of Social Solidarity, Cambridge Knudsen, Tim: Den danske stat i Europa, København 1993 s Social-Demokraten 21.marts Forslag til lov om anerkendte arbejdsløshedskasser, Her findes en redegørelse for udenlandske vedtagelser angående a-kasser. 7. Jesper Due og Jørgen Steen Madsen: Kampen om arbejdsløsheds lovgivningen, Københavns Universitets Institut for kultursociologi, 1978 s Forfatterne har siden foretaget et fundamentalt teoriskift. I

8 A-KASSELOVGIVNING 21 deres seneste arbejde er overenskomstsystemet, arbejdsmarkedets institutionalisering, udgangspunktet for forståelse af de økonomisk-politiske liv jfr. Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Carsten Strøby Jensen: Den danske model, En historisk sociologisk analyse af det kollektive aftalesystem, København Iver Hornemann Møller: Klassekamp og sociallovgivning , København 1981 s. 74f. 9. Kritik af Hornemann Møller findes hos Per Jensen: Socialpolitik mellem selvforvaltning og stat i: Kurasje nr. 38 s Se f.eks. Horsens Social-Demokrat 2. og 22. maj De Samvirkende Fagforbund (udg.): Under Samvirkets Flag, København 1948 s. 459 betoner Socialdemokratiets vedholden de indsats for sagen. Oluf Bertolt, Ernst Christiansen, Poul Hansen: En bygning vi rejser, København 1954 ser ligeledes loven som et udslag af Socialdemokratiets aktivitet. Ingen af de nævnte fremstillinger berører dog loven nævneværdigt. 11. K. Philip: Staten og fattigdommen, København 1947 s Niels Thomsen: Industri, stat og samfund , København 1991 s Splittelsen i arbejdsgiverkredse behandles bl.a. hos Henrik Fode: Snedkermester, overretssagfører Rostrup i: Finn H. Lauridsen (red.): Festskrift til Vagn Dybdahl, Århus RT FF sp. 5558, sp RT A sp Samme A sp Arbejdsgiveren 15. april Højrebladet 10. oktober RT FF sp Jul. Schovelin: Socialismen og fremtidens konservative parti i: Dansk Tidskrift 1902 s Højrebladet 10. oktober RT FF sp , I 1895 fik Socialdemokratiet 11,2% af de store partiers stemmetal, i ,7%, i ,6%, i ,2% jfr. Walter Galenson: Arbejder og arbejdsgiver i Danmark, København 1955 s Højre var løst organiseret og spændte over mange personlige synspunkter. Først efteråret 1907 fremkom Højres delegeret møde med en mere markant socialpolitisk udtalelse, der om fattede middelstanden på land og i by jfr. delegeretmøde november 1907 i Højres Arkiv A. 1.6, Rigsarkivet. I a-kassespørgsmålet tegnede sig dog på et ret tidligt tids punkt en kærne med P. Rasmussen, N. Andersen og J. Schovelin i spidsen, der forfægtede en positiv holdning til sagens fremme. 22. Ian Gough: The Political Economy of The Welfare State, London 1979 drøfter på et mere teoretisk plan sammenhængen mellem arbejderbevægelsens vækst og borgerskabets reaktioner med henblik på at kaste lys over velfærdsstatens oprindelse. Forkortelser RT: Rigsdagstidende FF: Folketingets Forhandlinger Abstract Kolstrup, Søren: The State Approved Unemployment Insurance Funds Act: a Class Compromise with the Labour Movement as the Prime Mover. Arbejderhistorie 1/1995, p In the article, the author discusses the factors behind the Danish legislation on unemployment insurance funds subsidised and approved by the State of He rejects the thesis that Conservative and Liberal forces created the welfare legislation in 1907 on their own initiativ e. He points out that the working class took the initiative and pressed for state intervention. Later, after 1899, the Conservative Party (Højre) took an interest in establishing rules for and implementing State approved funds to secure a stable labour market and production. The threat of a increasingly more powerful working-class caused factory owners and the Højre to turn their social ethics into a component of their strategy. Søren Kolstrup gymnasielærer, Hybenvej 21, 4930 Maribo, telf

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. december 2005 3. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Fraværende fra Tina Holm og Verner Frederiksen 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referatet fra mødet den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Danmarks Mikrobiologiske Selskabs generalforsamling den 20. marts 2013. Dagsorden

Danmarks Mikrobiologiske Selskabs generalforsamling den 20. marts 2013. Dagsorden Danmarks Mikrobiologiske Selskabs generalforsamling den 20. marts 2013 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Den 1. januar 2003 trådte en del af den

Den 1. januar 2003 trådte en del af den Kronik Arbejdsmarkedsreformen og vejen til det frie valg på arbejdsmarkedet Jens Lind Den 1. januar 2003 trådte en del af den arbejdsmarkedsreform, der blev vedtaget i december 2002, i kraft. Den offentlige

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.]

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 120 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Arbejderbevægelsens Bibliotek

Arbejderbevægelsens Bibliotek Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.Vi The Labour Movement Library and Archive, Denmark " Bibliothek und Archiv derarbeiterbewegungpänemark. Nørrebrogade 66 D * DK2200 København N. Tel.:(+45)35.36.15.22

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Velfærdsstaten under pres? Konsekvenser for uddannelserne

Velfærdsstaten under pres? Konsekvenser for uddannelserne Velfærdsstaten under pres? Konsekvenser for uddannelserne Af Susanne Wiborg Indledning Denne årbogs sigte er at belyse sammenhængen mellem velfærdstaten og uddannelse i de skandinaviske lande. Interessen

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer Undervisningsplan foråret 2008- Dato Litteratur Tema Opgaver Ti. 5. Introduktion Gruppeinddeling Fr. 8. SBC s. 11-16 (6 s.) Hvad er en by? Wirth 1938 (24 s.) Administrative, sociologiske og økonomiske

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

D O M. afsagt den 20. december 2012 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Poul Hansen og Hanne Aagaard) i kæresag

D O M. afsagt den 20. december 2012 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Poul Hansen og Hanne Aagaard) i kæresag D O M afsagt den 20. december 2012 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Poul Hansen og Hanne Aagaard) i kæresag V.L. B 0426 12 NRGI Fibernet A/S (advokat Ulrik Christrup, Kolding)

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning Til lovforslag nr. L 221 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 20. juni 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv

Læs mere

(Merete Cordes, Christen Sørensen, Finn Møller Kristensen, Peter Erling Nielsen og Niels Larsen)

(Merete Cordes, Christen Sørensen, Finn Møller Kristensen, Peter Erling Nielsen og Niels Larsen) Kendelse af 20. september 1996. 96-13.093. Praktisk uddannelse i pengeinstituts revisionsafdeling godkendt. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 4 og 1, stk. 2, nr. 5 (Merete Cordes, Christen Sørensen,

Læs mere