Konservative og liberale kræfter tog initiativ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konservative og liberale kræfter tog initiativ"

Transkript

1 14 ARBEJDERHISTORIE NR A-KASSE- LOVGIV- NINGEN Loven om statsanerkendte a-kasser, et klassekompromis med arbejderbevægelsen som dynamo Af Søren Kolstrup Forfatteren drøfter hvilke drivkræfter der lå til grund for loven om statsanerkendte arbejdsløshedskasser i I denne forbindelse tages der stilling til forskellige teser om velfærdsstatens oprindelse. Artiklen pointerer, at Socialdemokratiet formulerede kravet, men først da Højre og arbejdsgiverne efter Septemberforligets vedtagelse i 1899 så en strategisk interesse i kravets gennemførelse, tonede et klassekompromis frem. Konservative og liberale kræfter tog initiativ til velfærdsstatens første spirer. Dette gælder såvel den første sociallovgivning i begyndelsen af 1890'erne som loven om statsanerkendte a-kasser fra 1907, alt medens arbejderbevægelsen stod på historiens sidelinje. Dette synspunkt kan findes i en del litteratur, der beskæftiger sig med velfærdsstatens oprindelse i Skandinavien. Regionens civiliserede kapitalisme har haft en række angelsaksiske forfatteres bevågenhed. Englænderen Christopher Pierson gør således opmærksom på, at velfærdsstatens fundament i Skandinavien blev skabt af borgerlige kræfter. "En proces som er særlig klar i den danske velfærdsstats første periode", skriver Pierson. 1 Amerikaneren Daniel Levine ser velfærdsstatens oprindelse som et produkt af 1800-tallets institutioner, en fælles arv fra det gamle samfund. 2 Dansk-amerikaneren Peter Baldwin har på stringent vis argumenteret for, at velfærdsstatens pensionssystem var et produkt af en politisk handlende middelklasse såvel i 1890'erne som 1950'erne. 3 Politologen Tim Knudsen peger ligeledes i et oversigtsværk om den danske statskultur på liberale og konservative kræfters afgørende betydning for støbning af velfærdsstatens fundament. 4 Med udgangspunkt i loven om statsanerkendte a-kasser af 1907 skal dette mere generelle synspunkt drøftes nærmere. Umiddelbart synes synspunktet at være selvindlysende. I 1907 havde de borgerlige kræfter flertal i Folketing og Landsting, medens Socialdemokratiet og det nyfødte Radikale Venstre var i mindretal. Det var således venstrehøvdingen I.C. Christensen, der i trontalen til rigsdagssamlingen for annoncerede loven om statsanerkendte a-kasser. Forslaget fik herefter opslutning fra alle partier spændende fra Højre over de forskellige Venstregrupperinger til Socialdemokratiet. En enig Rigsdag stod bag loven! Med Daniel Levines ord fra 1978: der herskede i den danske samfundsudvikling en høj grad af fælles nationale værdier og enig-

2 A-KASSELOVGIVNING 15 hed om fra alle sider at minimere åbenlys klassekamp. Loven af 1907 fik vidtgående betydning. Den blev en af de bærende piller i det danske arbejdsmarkedssystem og medvirkede til yderligere at styrke den faglige organisationsprocent. A-kassernes og fagforeningernes økonomi blev adskilt, men reelt etableredes en tæt funktionel sammenhæng mellem de to enheder. Socialdemokratiet tog med kyshånd imod loven. Den blev anset for en spore til forstærket organisering især blandt de mindst bemidlede i arbejderbevægelsen. Den 21. marts 1907 efter lovens færdigbehandling udtrykte Social-Demokraten en umiskendelig optimisme. Herfra lød det: arbejdsmænd og landarbejdere, organiser jer i a-kasser, få andel i statens og kommunens penge! 5 Også i en række andre vesteuropæiske lande var det borgerlige kræfter, der formede den første velfærdslovgivning. Bismarcks sociale forsikringssystem er velkendt. Statstøtte til arbejdsløshedskasser var dog et langt mere sjældent fænomen. Frankrig fik en sådan lov i 1905, Norge i For at kaste lys over tesen om de borgerlige kræfters afgørende betydning skal der her foretages en afdækning af de eksisterende - yderst begrænsede - undersøgelser af lovens oprindelse og opstilles en alternativ forklaringsramme med udgangspunkt i forestillingen om de akkumulerede klassekompromissers betydning. De eksisterende forklaringer Hos 1970'ernes og 1980'ernes marxistiske strukturalister, der hentede inspiration hos Althusser og Poulantzas, bliver det danske arbejdsmarkedssystem analyseret med udgangspunkt i kapitalismens forskellige stadier. I sociologerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsens arbejde fra 1977 tages der udgangspunkt i den antagelse, at monopolkapitalen har behov for en stabil og velkvalificeret arbejdskraft. Kapitalens behov pointeres. Forfatterne kender imidlertid deres empiri så godt, at de i næste snuptag vedgår, at den danske samfundsstruktur må analyseres langt mere differentieret. I den nære beskrivelse af de enkelte lovgivningskomplekser peger man på den særlige danske klassestruktur (afstanden mellem klasserne var hverken geografisk eller socialt så afgørende som f.eks. i England m.v.) med dertil hørende klasseagenter. Deres samspil og modspil gøres dog ikke til genstand for en nærmere undersøgelse. 7 At Højre og Venstre just i 1907 ønskede at fremme loven om statsanerkendte a-kasser fremstår som en gåde. I sociologen Hornemann Møllers tidlige arbejder hentes der ligeledes inspiration hos de franske strukturalister. Her fremtræder en statsmagt, der varetager de herskende klassers strategiske interesser - i sidste instans! Statsliggørelsen af arbejdsløshedskasserne vurderes i et langsigtet perspektiv som et tilbageskridt for arbejderklassen. Gennem denne lovgivning skabte borgerskabet grundlag for en stadig mere omfattende statskontrol med de oprindeligt selvstyrende a-kasser. Hornemann Møller er ikke blind for, at 1907-loven åbnede mulighed for, at arbejdsmændene nu formåede at organisere sig i a-kasser og klare sig bedre gennem arbejdsløshedperioder, men denne konstatering får ikke lov til at anfægte forfatterens konklusion: statsapparatet bidrog til at trække tænderne ud på arbejderklassens kampkraft. 8 Forfaldstesen fastholdes. Strukturalisterne benægter ikke den skabende arbejderklasse, der tager initiativer, men klassens energi transformeres via statsapparatet ind under systemets tvang. 9 Synsvinklen rummer en kærne, som kan dokumenteres ved henvisning til de mange kontrolforanstaltninger over for de arbejdsløse siden Disse initiativer kan dog ligeså vel belyses gennem en analyse af det aktuelle styrkeforhold mellem klasserne som gennem analyse af en på forhånd fastlagt statsrolle. De afgørende stramninger i 1921 var jo således resultat af radikalt ændrede styrkeforhold i fredskrisens kølvand, hvor arbejderklassen var på retræte. Et står fast: de konservative og liberale kræfter spillede en rolle ved udformingen af

3 16 ARBEJDERHISTORIE NR loven om de statsanerkendte a-kasser. Derimod er det et åbent spørgsmål, om loven skal ses som en funktionel nødvendighed til opretholdelse af arbejderklassens reproduktionsomkostninger og som en reform til varetagelse af borgerskabets fundamentale interesser. Ligesom kapitalismen kan fungere med eller uden en politisk demokratisk overbygning, kan det kapitalistiske system prægtigt akkumulere kapital såvel med som uden statsstøtte til a-kasser. I den stik modsatte ende af tolkninger har vi Socialdemokratiets selvforståelse, som den træder frem i partiets presse og senere historiske fremstillinger. Her er arbejderbevægelsens indsats naturligt nok fremstillet som dynamoen bag de socialpolitiske sejre loven bliver uden diskussion betragtet som en gevinst. De historisk orienterede artikler i den socialdemokratiske presse understreger arbejderbevægelsens indsats ved at pege på tre forhold: For det første: Det var Socialdemokratiet, der tog initiativ til kravet om statsstøtte til arbejdsløshedskasserne og stillede lovforslag herom i Folketinget. For det andet peger man på bevægelsens vedholdende fodarbejde for sagens fremme ved møder, generalforsamlinger og festligheder. Ikke mindst i 1902 blev der holdt møder rundt om i landet. For det tredie fremstilles Venstre som partiet, der vedholdende trak sagen i langdrag, men endelig overgav sig til arbejderbevægelsens humane og saglige krav. 10 Ved helt at undlade en omtale af Højre eller kun flygtigt berøre dette partis rolle, som i perioden 1902 til 1907 vitterlig spillede en aktiv rolle for sagens fremme, kommer Socialdemokratiets indsats til at fremtræde stærkt overeksponeret. Over for Socialdemokratiets seje og vedholdende indsats stod det træge Venstre, som til sidst krøb til korset. Højres rolle fortoner sig derimod i mørket. Det står ikke til diskussion, at arbejderbevægelsen rejste kravet og fastholdt det. Men den socialdemokratiske version af optakten til 1907 efterlader et stort hul. Hvorfor talte Socialdemokratiet for døve ører i 1890'erne, medens kravet efterhånden fandt sangbund efter 1902? Hvorfor blev dette krav pludselig et anliggende først for nogle Højrefolk, siden for det ganske Højre og de regerende Venstrefolk? Det nærmeste, den socialdemokratiske presse kommer en forklaring på dette forhold, er en henvisning til partiets mandatmæssige fremgang, ikke mindst ved 1906 valget. Jo større vi bliver, jo mere respekt får de for vore saglige krav, lød Social-Demokratens analyse. Også socialøkonomen Keld Philip har anslået dette tema. I Philips fremstilling af staten og fattigdommen påpeges, at magtbalancen skulle glide noget længere over til venstre før borgerskabet lukkede op for statsmidler til a-kasserne." Over for den socialdemokratiske fremhævelse af Venstres træge rolle har Niels Thomsen påpeget, at den liberalisme, der udfoldede sig under Venstres dominans, indskærpede samfundets pligt over for borgerne og opstillede et begrænset værn mod den værste nød. 12 Denne vurdering kan anvendes til at minde om, at Venstre ikke var principiel modstander af offentlige midler til a-kasser, men dog heller ikke ivrede for sagens fremme. Trods alle de enkeltstående forklaringer står tilbage: hvorfor havde liberale og konservative kræfter i Danmark en interesse i at medvirke aktivt til oprettelse af statsanerkendte arbejdsløshedskasser? For at bidrage til at skabe en af verdens højeste faglige organisationsprocenter? Næppe! Tre perioder, tre magtkonstellationer Det er denne artikels påstand, at loven må ses som et udtryk for en række ændrede styrkeforhold mellem kapitalejer, arbejder og bonde, hvor Septemberforliget af 1899 udgjorde et afgørende vendepunkt. Intet var som før. Højres folk søgte bevidst og aktivt at tilpasse sig kompromisset af Den etablerede balance mellem de forskellige politiske partier og deres sociale rodnet tippede herefter en smule til gunst for arbejderbevægelsen og den del af

4 A-KASSELOVGIVNING 17 Arbejdsanvisningskontor ca Der er formentlig tale om Københavns kommunes arbejdsanvisning i Guldbergsgade. På væggen kan man læse, at "Uindskrevne Arbejdsøgere bedes forsyne sig med 1 Nummer", men også at "Enhver maa kun tage 1 Nummer" (ABA). borgerskabet, der tænkte fremadrettet - på den institutionaliserede klassekamps præmisser. A-kasserne kunne medvirke til stabilisering af arbejdsmarked og produktionsliv, tænkte det fremadrettede Højre. En handel blev indgået: arbejderne fik penge fra stat og kommune, de besiddende mulighed for at øve kontrol med de såkaldte selvstyrende a-kasser. I tiden frem til år 1900 stod Socialdemokratiets krav om statspenge til fag- og arbejderforeninger i stampe. Partiet kunne agitere ved 1. maj møder, grundlovsmøder, sommerstævner og agitere i Rigsdagen, men lige meget hjalp det. Ingen diskuterede spørgsmålet uden for arbejderbevægelsens kreds. Der var andre langt vigtigere spørgsmål på den politiske dagsorden. Øverst stod kravet om politisk vagtskifte: hvornår skulle de fremadstræbende bønder helt og fuldt indtage den politiske scene. I byerne førtes en uafgjort kamp mellem arbejdere og borgerskab, som i princippet havde flere udgange: arbejdsmarkedets "anarki" kunne tænkes at fortsætte, fagbevægelsen kunne tilføres et afgørende nederlag eller helt nye ukendte spilleregler opstå. Slaget var uafklaret. Borgerskabet havde endnu ikke formuleret nogen samlet strategi og så absolut ingen interesse i at hjælpe de arbejdsløse. Man brugte energien på at finde fælles fodslag i én organisation, der kunne rumme såvel jernets Niels Andersen som håndværkets Kaspar Rostrup. 13 Arbejderbevægelsen havde under disse omstændigheder ingen allierede i arbejdsløshedsagen og langt fra politisk styrke til at vinde forbundsfæller. Over for Socialdemokratiets

5 18 ARBEJDERHISTORIE NR krav om ½ million kr. i statsmidler til arbejdsløshedskasserne fremkom indenrigsminister Hørring i 1897 med en principiel afvisning: "..jeg Tror, at man ved at gå denne vej at give understøttelse i stor målestok til arbejdsløse i virkeligheden vil svække den enkeltes ansvar over for forpligtelsen til at søge arbejde og søge arbejdet i den form, hvori han kan få det". Venstres Hage kunne ikke gå ind på en nærmere drøftelse af det socialdemokratiske forslag - alene af den grund, at arbejderpartiet ønskede statspenge til fagforeninger 14 - til renlivede klassekampsorganisationer. Ingen ville et kompromis på dette tidspunkt. Socialdemokratiet stod isoleret. Et ganske andet billede tegnede sig i perioden efter Arbejderbevægelsen intensiverede kravet om statsstøtte til de arbejdsløse og erfarede, at fordringen vistes imødekommenhed uden for egne rækker. Især Højrekredse tilkendegav interesse for sagen, alt medens Venstre tøvede. I samlingen kom gennembruddet. Højremanden Poul Rasmussen fremsatte forslag om statsstøtte på Det årlige støttebeløb var altså langt mere beskedent end Socialdemokratiets andragende på ½ million og "a-kassens indtægt og formue skal holdes strengt ude fra andre foreningers kasser og må hverken som lån eller gave tilflyde andre foreninnger eller anvendes i andre øjemed end det i 1 (hjælp ved uforskyldt arbejdsløshed) nævnte ". Et kompromis var under optakt. I den følgende samling fremsattes forslaget med opbakning fra yderligere to højremænd, og Højrebladet tilsluttede sig tanken. Også arbejdsgivernes formand, etatsråd N. Andersen, gik i brechen for sagens fremme. 15 Venstre var derimod mere henholdende. Sagen er endnu for lidt belyst, den er ikke moden til at komme på lovformel, fremførte Venstres indenrigsminister Enevold Sørensen. Skulle man endelig gribe til lovgivning på området, måtte hele sagen ifølge Venstre vokse ud fra kommunerne. Det var dem, der nød gavn af de industrielle foretagender, og det var følgelig de lokale enheder, der burde støtte a-kasserne. Kommunekasserne kunne foretage en lokal bedømmelse af understøttelsens størrelse, mente man i Venstre. 16 Umiddelbart kunne Venstreregeringen kun tilslutte sig et statsligt engangstilskud til De frie Fattigkasser, men til gengæld kom sagen om statstilskud til realitetsbehandling - på initiativ af Socialdemokratiet og Højre - i den kommission, der skulle behandle spørgsmål om invaliditets- og alderdomsforsikring. Foråret 1906 udsendte man herfra et forslag til lov om anerkendte a-kasser, hvorefter der skulle afsættes mindst årligt i statsstøtte. Socialdemokraterne måtte acceptere en formel adskillelse mellem a-kasse og fagforening. Men hvad var der sket? Hvorfor kom kravet om offentlig støtte til de arbejdsløse overhovedet frem på den politiske dagsorden? Forklaringen skal søges i de afklarede magtforhold efter 1899 og Fremtiden tilhørte fortsat gårdejerne - de sad på det meste af jorden, men gruppen under godsejerne favnede vidt. På det politiske plan udkrystalliserede sig forskellige Venstregrupperinger, som hæmmede det regerende Venstres evne til at tage politisk initiativ. Det gamle Højre og godsejerne var på tilbagetog, men til gengæld var et nyt Højre forankret i industrikapitalens interesser så småt ved at vinde frem, et Højre der i konkurrence med Venstre søgte at formulere en bred middelstandspolitik og en socialpolitik, der var et udslag af konservatismens organisme opfattelse. Det var industrialiseringsbølgens ekspansion fra midten af 1890'erne og den tiltagende organisering i arbejderklassen, der skabte forudsætninger for nye politiske problemstillinger og prioriteringer. Arbejder og kapitalejer havde efter sværdslaget i 1899 indgået Sep-

6 A-KASSELOVGIVNING 19 Det socialdemokratiske, satiriske tidsskrift Ravnen, bragte 14. december 1902 denne kommentar til Folketingets forhandlinger om arbejdsløshedslovene. Det er formanden for DDSF, daværende LO, maler Jens Jensen, der taler i Djalmar Christoffersens streg.

7 20 ARBEJDERHISTORIE NR temberforliget, hvor arbejdsgiverne fik stadfæstet en centralisering af aftalesystemet og besværliggjort lokale arbejdskampe. Arbejdernes organisationer blev til gengæld anerkendt på systemets betingelser. For arbejdsgiverne handlede det nu om at udnytte de gode muligheder for fortsat industriel vækst og parallelt hermed udbygge klassekampens retliggørelse. Der skulle etableres arbejdsro. I 1902 argumenterede højremanden J. Schovelin for et nyt fremtidens konservative parti, der satte social retfærdighed i centrum - uden at antaste de fundamentale rettigheder, som tilhørte besiddelsens mænd. Schovelin ville, at socialismens retfærdige sociale program skulle indføjes i konservatismens magtorden og dermed trænge de to klassepolitiske partier Venstre og Socialdemokratiet i baggrunden. Et af disse retfærdige krav var kriseforsikring, altså arbejdsløshedsforsikring. 17 Højrebladet sluttede op om J. Schovelin og ikke mindst det aktuelle reformkrav kriseforsikring. Bladet konkluderede: "Vi er aldeles enig med forfatteren..i den store betydning reformen vil have for samfundets rolige udvikling, og at den derfor nødvendigvis bør støttes på det kraftigste fra konservativ side". 18 Nødvendigvis og på det kraftigste, skrev Højres organ. Man tænkte fremad. Tilbage stod et afventende Venstre, der lidt efter lidt tilpassede sig kompromisset mellem Socialdemokratiet og Højre i kommissionsarbejdet. Efteråret 1905 pointerede Venstrereformpartiets Thomas Larsen, at loven om statsanerkendte a-kasser skulle være en forsøgslov gældende for fem år, men udtrykte i øvrigt en positiv holdning til hele sagen. Arbejdsgivernes Niels Andersens ønskede loven realiseret så hurtigt som muligt. 19 Efter valget foråret 1906, hvor Venstrereformpartiet gik markant tilbage, Højre en smule frem og Socialdemokratiet erobrede hele 8 mandater, var alle stene ryddet af veje. Venstre fremlagde af egen drift kommissionens indstilling. Sagen gik hurtigt og smertefrit gennem såvel Folketing som Landsting. Magtbalancen var tippet til gunst for Socialdemokratiets ti år gamle forslag om statstøtte til de arbejdsløse. 20 Med udgangspunkt i klassekompromisset af 1899, den industrielle vækst og den stigende opbakning omkring arbejderbevægelsen, satte Højre sig i bevægelse. På det politiske plan opstod der konkurrence med Venstre om et behersket socialt program, der også kunne indfange middelstanden og dermed styrke Højres sociale basis. 21 Såvel den økonomiske som politiske udvikling befordrede Højres politiske nyorientering. Det var hverken højrekræfter eller liberale kræfter, der af sig selv skabte en af grundpillerne i den danske model. Loven om statsanerkendte arbejdsløshedskasser var et element i en serie af klassekompromisser i et forholdsvis differentieret klassesamfund, hvor arbejderbevægelsen skubbede på, og et virksomt Højre indføjede sin sociale etik i en strategisk tænkning. I sidste instans var det truslen om en mere og mere magtfuld arbejderklasse kædet sammen med den industriellle højkonjunkturs perspektiver, der fik Højre til at tænke sammenhængende og langsigtet. 22 Noter 1. Pierson, Christopher: Beyond the Welfare State, Cambridge 1991 s. 35. Se også Gosta Esping Andersen: The Three Worlds of Welfare Capitalism, Cambridge Levine, Daniel: Conservatism and Tradition in Danish Social Welfare Legislation, A Comparative View in: Comparative Studies in Society and History 20,1, Baldwin, Peter: The Politics of Social Solidarity, Cambridge Knudsen, Tim: Den danske stat i Europa, København 1993 s Social-Demokraten 21.marts Forslag til lov om anerkendte arbejdsløshedskasser, Her findes en redegørelse for udenlandske vedtagelser angående a-kasser. 7. Jesper Due og Jørgen Steen Madsen: Kampen om arbejdsløsheds lovgivningen, Københavns Universitets Institut for kultursociologi, 1978 s Forfatterne har siden foretaget et fundamentalt teoriskift. I

8 A-KASSELOVGIVNING 21 deres seneste arbejde er overenskomstsystemet, arbejdsmarkedets institutionalisering, udgangspunktet for forståelse af de økonomisk-politiske liv jfr. Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Carsten Strøby Jensen: Den danske model, En historisk sociologisk analyse af det kollektive aftalesystem, København Iver Hornemann Møller: Klassekamp og sociallovgivning , København 1981 s. 74f. 9. Kritik af Hornemann Møller findes hos Per Jensen: Socialpolitik mellem selvforvaltning og stat i: Kurasje nr. 38 s Se f.eks. Horsens Social-Demokrat 2. og 22. maj De Samvirkende Fagforbund (udg.): Under Samvirkets Flag, København 1948 s. 459 betoner Socialdemokratiets vedholden de indsats for sagen. Oluf Bertolt, Ernst Christiansen, Poul Hansen: En bygning vi rejser, København 1954 ser ligeledes loven som et udslag af Socialdemokratiets aktivitet. Ingen af de nævnte fremstillinger berører dog loven nævneværdigt. 11. K. Philip: Staten og fattigdommen, København 1947 s Niels Thomsen: Industri, stat og samfund , København 1991 s Splittelsen i arbejdsgiverkredse behandles bl.a. hos Henrik Fode: Snedkermester, overretssagfører Rostrup i: Finn H. Lauridsen (red.): Festskrift til Vagn Dybdahl, Århus RT FF sp. 5558, sp RT A sp Samme A sp Arbejdsgiveren 15. april Højrebladet 10. oktober RT FF sp Jul. Schovelin: Socialismen og fremtidens konservative parti i: Dansk Tidskrift 1902 s Højrebladet 10. oktober RT FF sp , I 1895 fik Socialdemokratiet 11,2% af de store partiers stemmetal, i ,7%, i ,6%, i ,2% jfr. Walter Galenson: Arbejder og arbejdsgiver i Danmark, København 1955 s Højre var løst organiseret og spændte over mange personlige synspunkter. Først efteråret 1907 fremkom Højres delegeret møde med en mere markant socialpolitisk udtalelse, der om fattede middelstanden på land og i by jfr. delegeretmøde november 1907 i Højres Arkiv A. 1.6, Rigsarkivet. I a-kassespørgsmålet tegnede sig dog på et ret tidligt tids punkt en kærne med P. Rasmussen, N. Andersen og J. Schovelin i spidsen, der forfægtede en positiv holdning til sagens fremme. 22. Ian Gough: The Political Economy of The Welfare State, London 1979 drøfter på et mere teoretisk plan sammenhængen mellem arbejderbevægelsens vækst og borgerskabets reaktioner med henblik på at kaste lys over velfærdsstatens oprindelse. Forkortelser RT: Rigsdagstidende FF: Folketingets Forhandlinger Abstract Kolstrup, Søren: The State Approved Unemployment Insurance Funds Act: a Class Compromise with the Labour Movement as the Prime Mover. Arbejderhistorie 1/1995, p In the article, the author discusses the factors behind the Danish legislation on unemployment insurance funds subsidised and approved by the State of He rejects the thesis that Conservative and Liberal forces created the welfare legislation in 1907 on their own initiativ e. He points out that the working class took the initiative and pressed for state intervention. Later, after 1899, the Conservative Party (Højre) took an interest in establishing rules for and implementing State approved funds to secure a stable labour market and production. The threat of a increasingly more powerful working-class caused factory owners and the Højre to turn their social ethics into a component of their strategy. Søren Kolstrup gymnasielærer, Hybenvej 21, 4930 Maribo, telf

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår

Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår Søren Kolstrup Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår HISTORISKE KILDEHÆFTER systime Et særpræget, dansk forløb 9 Klassedelinger 10 1. Klassestrukturen 15 Klasseskel eller fællesskab 16 2.

Læs mere

Vi har jo kaldt bogen Ydmygelsen der forsvandt, men noget af det, der er turbo på igen i de her år, er den der ydmygelse.

Vi har jo kaldt bogen Ydmygelsen der forsvandt, men noget af det, der er turbo på igen i de her år, er den der ydmygelse. STEMMER FRA FORTIDEN»Måden, vi taler om ledige på, minder om de mest sorte perioder af 1800- tallet«af Allan Christensen @journallan Torsdag den 26. november 2015, 05:00 Del: De er dovne og ødsle. Det

Læs mere

Hvorhen i den danske model?

Hvorhen i den danske model? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvorhen i den danske model? Skrevet af: Jan Nonboe Offentliggjort: 15. februar 2012 Lad mig starte med et paradoks. Den arbejdsmarkedsmodel, som vi tit og ofte fremhæver og

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

KAPITEL 1. Definitioner

KAPITEL 1. Definitioner KAPITEL 1 Definitioner 1. Denne lov finder anvendelse på ansættelsesklausuler. Stk. 2. I denne lov forstås ved: 1) Ansættelsesklausuler: Job-, konkurrence- og kunde- samt kombinerede klausuler. 2) En lønmodtager:

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Opmandens anbefalinger vedrørende kommunedannelser på Lolland. Rudbjerg, Ravnsborg, Nakskov, Maribo, Højreby, Rødby og Holeby kommuner.

Opmandens anbefalinger vedrørende kommunedannelser på Lolland. Rudbjerg, Ravnsborg, Nakskov, Maribo, Højreby, Rødby og Holeby kommuner. Tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen Dato: 18. marts 2005 Opmandens anbefalinger vedrørende kommunedannelser på Lolland. Rudbjerg, Ravnsborg, Nakskov, Maribo, Højreby, Rødby og Holeby kommuner.

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008. 2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om statstilskud til elintensive virksomheder

Betænkning. Forslag til lov om statstilskud til elintensive virksomheder 2014/1 BTL 150 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 16. april 2015 Betænkning over Forslag til

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017 Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Septemberforliget og den danske model

Septemberforliget og den danske model Septemberforliget og den danske model For 100 år siden førte en indædt kamp mellem arbejdsgivere og arbejdere til et historisk kompromis, som siden har præget såvel udviklingen på arbejdsmarkedet som i

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011.

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11 Afgjort den 1. juli 2011 128 Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. a. Som følge af Aftale om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) af den

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over Til lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. og registreringsafgiftsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. og registreringsafgiftsloven Til lovforslag nr. L 78 Folketinget 2011-12 Betænkning afgivet af Transportudvalget den 29. marts 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. og registreringsafgiftsloven

Læs mere

I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge Thisted Tlf.: mail

I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge Thisted Tlf.: mail I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge 37 7700 Thisted Tlf.: 97924807 mail jan.bang@os.dk Beretning for Thisted by partiforening 2010 Det sidste år har foreningen haft mange opgaver, her tænker jeg selvfølge

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

2. udkast til. Betænkning. Forslag til lov om erhvervsdrivende fonde

2. udkast til. Betænkning. Forslag til lov om erhvervsdrivende fonde Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 154 Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 154 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 00. april 2014 2. udkast

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om net- og informationssikkerhed

Betænkning. Forslag til lov om net- og informationssikkerhed Til lovforslag nr. L 10 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 19. november 2015 Betænkning over Forslag til lov om net- og informationssikkerhed [af forsvarsministeren (Peter Christensen)]

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 117 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 17. marts 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om luftfart

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om luftfart 2010/1 BTL 152 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 12. april 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012 NOVEMBER 2012 SÆR NUMMER Nyhedsbrevet Socialdemokraterne i Kalundborg Connie Stølås Født 14.januar 1948 Død 27. oktober 2012 Connie bisættes fra Gørlev Kirke Lørdag den 3. november kl. 13. SIDE 2 Vi har

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamling Bjerringbro IF inviterede til generalforsamling Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamlingen blev liver afholdt i Bjerringbro IFs klubhus Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. 2010/1 BTL 173 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 26. maj 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

2014/1 BTL 153 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015. Betænkning.

2014/1 BTL 153 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015. Betænkning. 2014/1 BTL 153 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) L 183 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 183 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 3. juni 2008 Betænkning over Forslag til

Læs mere