diskutere udviklingspolitik og den nyorientering af udviklingsbistanden,
|
|
- Olivia Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tale af udviklingsminister Søren Pind til debatarrangement om dansk-svensk udviklingspolitik i forandring, Stockholm den 3. marts 2011 Kun det talte ord gælder Det er en fornøjelse for mig at være her i Stockholm i dag og sammen med Gunilla diskutere udviklingspolitik og den nyorientering af udviklingsbistanden, som vi hver især og sammen har igangsat. Udviklingspolitik i forandring handler om reformer af bistanden, om at turde stille spørgsmål ved vanetænkning og etablerede holdninger, om at søge nye veje og stille krav om resultater. Først som sidst handler det om en udviklingsbistand med et klart politisk udgangspunkt og en klar politisk målsætning. Da jeg tiltrådte som udviklingsminister for godt et år siden, udråbte jeg mig selv til Frihedsminister og ministeriet departementet til Frihedsministeriet. Det gjorde jeg, fordi jeg mener, at netop frihedsbegrebet rummer selve kernen af det, vi kan opnå med udviklingspolitikken. At sætte det enkelte menneske fri. Lige nu er vi vidne til Verdenshistorie. En ung mand satte ild til sig selv i Tunis og tændte håb og mod til at kæmpe for drømmen om frihed i hele den under- 1
2 trykte verden. Begivenhederne i Tunesien, Egypten, Libyen og mange andre steder i den arabiske verden understreger for mig, at det vigtigste, vi kan arbejde med i vort globale engagement, er holdninger. Det vigtigste, vi kan stå ved, er at støtte kampen for frihed. At forsvare den unikke påstand, der er Vestens, nemlig at hvert menneske er ukrænkeligt og udgør noget værdifuldt i sig selv. Frihedens budskab er så stærkt, at det appellerer til alle. Forandringerne i Nordafrika og Mellemøsten bekræfter styrken af det vestlige frihedsbudskab og frihed som grundlæggende værdi og mål for udviklingspolitikken. Frihedsbevægelser, som på kort tid har væltet regimer i Tunesien og Egypten og nu [snart] også i Libyen - har lagt kimen til kampen for frihed mange andre steder i verden. Det må og skal vi støtte. Jeg har etableret en frihedspulje, som med mindst 100 mio. kr. årligt skal støtte demokrati og frihedsrettigheder i lande, hvor de er særligt under pres herunder fra truslen om radikalisering. 25 mio. kr. går nu til at støtte friheds- og reformbestræbelserne i Egypten og Tunesien. Men det er vigtigt, at vi - ligesindede lande - arbejder sammen om at støtte landene i Nordafrika og Mellemøsten politisk, moralsk og finansielt. Vi har derfor fra dansk og svensk side netop be- 2
3 sluttet i fællesskab at støtte en række hurtige indsatser, der kan bakke op om reformkræfterne både i Egypten og Tunesien og mere bredt i regionen. Sammen vil vi i Tunesien støtte træning af journalister og oprettelsen af en menneskerettighedsenhed, der skal bistå med etablering af nye demokratiske civilsamfundsorganisationer. Vi vil samarbejde med det Internationale Institut for Demokrati og Valgstøtte (IDEA) her i Stockholm om et regionalt initiativ, der skal hjælpe landene med rådgivning om forfatnings- og valgreformer. Og vi vil støtte samarbejdet mellem menneskerettighedsorganisationer fra regionen og Europa. Den ufrihed, vrede og afmagt, der fik bægeret til at flyde over for den unge mand i Tunis, da han fik frataget sin salgsvogn, den ser jeg som udviklingsminister igen og igen på mine rejser. I Zimbabwe, på min allerførste rejse som udviklingsminister, var den første, jeg mødte en kvinde, der med desperation, vrede og afmagt i stemmen fortalte, at: Nu kan vi ikke en gang sælge vores tomater på gaden. Senere på samme rejse mødte jeg en bonde, der havde fået hjælp til at købe en kanin, der så havde fået unger, som han kunne sælge. Han købte en høne og en hane, solgte æg og kyllinger, og så kunne han også investere i 3
4 såsæd. Bonden havde håb, det havde kvinden, tomatsælgeren ikke. Han havde mulighed for at gøre noget ved sin egen situation. Det havde hun ikke. Danmarks udviklingspolitik skal bekæmpe fattigdom. Virkelig fattigdom er, når et menneske er ude af stand til at påvirke sin egen skæbne. Ude af stand til at gøre noget ved sin egen situation. Målet med bistanden er at understøtte, at dette bliver muligt. At gøre det enkelte menneske i stand til at tage skæbnen i egen hånd. Bistanden skal skabe rammer for fri menneskelig udfoldelse og give fattige mennesker mulighed for at udnytte de rammer. Det er grundtanken i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi, Frihed fra Fattigdom, Frihed til Forandring, som Folketinget vedtog i maj sidste år. Den nye strategi placerer udviklingspolitikken som en integreret del af Danmarks udenrigspolitik. Det gør den, fordi udviklingspolitik i dag er high politics. Som Robert Gates, den amerikanske forsvarsminister, skrev i magasinet Foreign Affairs i sommer, så kan man ikke længere adskille udenrigs-, forsvarsog udviklingspolitik. Det er ét sammenhængende hele. 4
5 At sige, at udviklingsbistand er en ligeværdig og selvstændig del af Danmarks aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik, kan stadig falde folk for brystet i Danmark. Bistanden er ren og hellig, mener de. En moralsk forpligtelse, der ikke må politiseres eller bruges udenrigspolitisk. Det, mener jeg, er naivt. Det apolitiske rum findes ikke virkeligheden. Det betyder ikke, at moral ikke er vigtig. Moral er en bærende del af bistanden. Jeg anvender ofte et citat fra den britiske statsmand og filosof Edmund Burke: Det eneste, der skal til, for at ondskaben triumferer, er, at gode mennesker intet gør, sagde han. Vi skal bistå fattige lande og hjælpe dem til at hjælpe sig selv. Fordi det er det rigtige at gøre. Men vi gør det ikke kun på grund af et moralsk imperativ eller blåøjet velgørenhed. Vi gør også for vores egen skyld, for vores egen sikkerhed. Og det skal vi turde sige højt. Vores egen sikkerhed er direkte knyttet til vores globale engagement. Hvis vi ikke kommer til verden, kommer verden til os. Ude i verden hænger tingene sammen - også udenrigspolitik og udviklingsbistand. En af vores vigtigste erfaringer i skrøbelige stater som Afghanistan er, at 5
6 det er tvingende nødvendigt at sikre, at de udenrigspolitiske, udviklingspolitiske, sikkerhedspolitiske og humanitære instrumenter tænkes sammen. Danske soldaters indsats og dansk bistand til pigeskoler i Afghanistan er tæt forbundne. Vi kan ikke lykkes med det ene uden det andet. Vi skal turde bruge bistanden aktivt som et blandt flere instrumenter til at fremme en bedre og mere sikker verden. Med frihed som omdrejningspunkt bærer Danmarks udviklingspolitik et frihedsbudskab om politisk og økonomisk forandring for det enkelte menneske. Den indeholder også et budskab om, at mennesket har en iboende og forunderlig evne til at overkomme problemer. Nogle har blot brug for en håndsrækning. Derfor skal dansk udviklingsbistand også kun være en slags starthjælp. Den skal skubbe i gang. Skabe initiativ. Bistand må aldrig bidrage til skabelse af en permanent, passiv modtagerkultur i forventning om business as usual. Det skal være efterspørgslen og ejerskabet, der er drivende. Ikke det velmenende udbud. 6
7 Bistand skal bidrage til at gøre landene selvhjulpne. Udvikle produktion og innovation. Skabe arbejdspladser. Vækst. Opbygge retsstater. Og forbedre landenes skattesystemer, så indtægter herfra bidrager til at bekæmpe fattigdom. Men styringen og det overordnede ansvar skal ligge hos den enkelte partner selv. Succeskriteriet er at gøre bistanden overflødig. Fra første færd har jeg søgt at gøre op med vanetænkningen om udviklingsbistand som globalt, socialt underhold. At bistand i sig selv er et gode, og at størrelsen er målestokken. Mens Danmark, ligesom Sverige, ligger i verdens top 5 over dem, der forholdsmæssigt giver mest i udviklingsbistand, så er det ikke i sig selv et succeskriterium. Det må og skal være resultaterne, der tæller. Vi skal stille spørgsmålene: Hvad skal vi nå? Og virker det? Og vi skal kunne svare klart på selv samme spørgsmål. Derfor skal vi vide mere om bistandens forskellige effekter. Vide hvordan vi måler resultater og lære af succeser og fejltagelser. Af samme grund har jeg lanceret et internationalt forskningsprogram, der netop skal belyse, hvilken konkret forskel bistanden kan gøre. Sverige er tæt involveret i dette arbejde. 7
8 Et af de bistandstabuer, som jeg mener, er vigtigt at tage op, er spørgsmålet om risici. Risiko for korruption og misbrug af skattekroner er en daglig udfordring i al udviklingssamarbejde. Især i skrøbelige stater, hvor strukturerne er svage eller ligefrem ikke eksisterer. Risici er således et arbejdsvilkår for udviklingssamarbejdet i nogle af verdens fattigste lande. Alt skal måles på sit alternativ. Og alternativet ikke at gøre noget - vil ofte være værre. Men vi skal ikke fortie den risiko, der er, for korruption af frygt for en ny offentlig skandale. Vi skal være åbne og ærlige, sikre transparens i alt, hvad vi gør, og blive bedre til at håndtere de politiske og finansielle risici. Så sent som i sidste uge stod jeg i dilemmaet. Den somaliske terrororganisation al-shabaab har sat sig på stort set alle myndighedsstrukturer i det sydcentrale Somalia og afkræver skat af mennesker, som arbejder med udviklingsaktiviteter. På den måde endte danske bistandsmidler, som var ydet til et udviklingsprojekt i Hiiran, indirekte i lommerne på al-shabaab. Det var jeg selvsagt nødt til prompte at stoppe. Og jeg har derfor suspenderet alle nye udviklingsaktiviteter i al-shabaab-dominerede områder i Somalia. Men hvad med nødhjælpen? Nødhjælpen foregår heller ikke i et vakuum. Men vi har alligevel besluttet at 8
9 fortsætte den humanitære bistand også i det sydcentrale Somalia under tæt monitorering. Vi fortsætter, fordi alternativet til at afhjælpe sult og nød i Somalia vil være ubærligt for befolkningen og føre til flygtningestrømme og ustabilitet i nabolandene. Jeg accepterer risici, men jeg mener også, at vi skal blive bedre til at håndtere dem. Mit mål er, at vi i fællesskab med Sverige, andre ligesindede donorer og multilaterale spillere skal udvikle et risikobarometer, så vi kan følge og forklare, hvordan risikosituationen udvikler sig. Denne tilgang har givet anledning til debat i dansk presse. En morgen vågnede jeg op til overskriften: Søren Pind accepterer korruption. Nej. Jeg accepterer, at udvikling er en høj-risiko investering, men det er ikke det samme som at acceptere, at risikoen realiseres. Danmark har et princip om nul-tolerance mod korruption. Nul-tolerance betyder at vi ved, korruption eksisterer, at vi gør det klart, at vi ikke accepterer korruption, og at vi slår hårdt ned, når vi opdager den. Det betyder også, at korruption får konsekvenser. Vi stiller vores partnere til ansvar og standser om nødvendigt samarbejdet. Og vi offentliggør alle kor- 9
10 ruptionssager, herunder omfanget af tabte danske skattekroner. Korruption kan ikke ties ihjel. Tværtimod skal vi råbe op, når vi møder den. Frihed og forandring, mål og resultater, risici og anti-korruption er alle væsentlige byggesten i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi Frihed fra Fattigdom Frihed til Forandring, som jeg omtalte tidligere. Strategien indeholder fem politiske prioritetsområder, der udover demokrati og menneskerettigheder omfatter fremme af markedsbaseret økonomisk vækst og beskæftigelse; kvinders ligestilling; støtte til skrøbelige stater og til miljø og klima. Det betyder også, at vi vil fravælge andre indsatsområder og fokusere bistanden på langt færre lande. Grundtanken er, at vi skal gøre en forskel, der hvor vi er. Og det kræver, at vi samler bistandsressourcerne for at opnå større tyngde og gennemslagskraft. Danmark skal fra de nuværende 26 til 15 partnerlande. Vi har fundet de første 7 lande, som vi vil fase ud af, og vil identificere de sidste i den kommende tid. 10
11 Danmark er klar til at forpligte sig i langsigtede partnerskaber, men stiller også klare krav til udviklingslandene. Vi vil samarbejde med de lande, der kan og vil forandring. Og vi er parate til at drage konsekvensen, hvis udviklingen går den gale vej. Som f.eks. med Nicaragua. Her besluttede vi i 2010 at udfase bistanden med udgangen af I sidste måned måtte jeg dog konstatere, at samarbejdsmulighederne var udtømte. Nicaraguas regering modsatte sig støtte til civilsamfundet. Jeg har derfor draget konsekvensen og oplyst Nicaraguas regering, at vi udfaser bistanden helt og holdent i år. Det ligger mig også på sinde som dansk udviklingsminister at søge et tæt samarbejde med ligesindede donorer. Med Sverige og med kollegerne i EU og USA. Kun i fællesskab kan vi styrke gennemslagskraften og effekten af disse tiltag. Og påvirke den internationale dagsorden. Det er jo ikke tilfældigt, at jeg står her i dag. I Stockholm. Med min gode svenske kollega. Jeg ved, at debatten om udviklingspolitik i forandring lever i bedste velgående i Sverige. Det har Gunilla en stor fortjeneste for. Jeg glæder mig til at deltage i den. Tak for opmærksomheden. 11
Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mere[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov
Læs mereFN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:
Læs mereLandepolitikpapir for Somalia
Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mereHvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand
Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)
Læs mereBUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:
Læs mereHøring om ny udviklingspolitik
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereTak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereUdvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand
Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereFrihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast
Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik
Læs mereKampen mod den Globale Ulighed
Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og
Læs mereHøringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.
Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Aktstykke nr. Folketinget -NaN Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereOpfattelser af udviklingspolitik
Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner
Læs mereDanske organisationers rolle i udviklingsarbejde
Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereBruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.
Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereDimissionstale s. 1
Året 2019 er året hvor I bliver studenter fra Stenhus Gymnasium. 449 fantastiske, kloge og skønne unge mennesker. Året 2019 er også året, hvor ytringsfriheden blev udfordret og vores demokrati sat under
Læs mereStrategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis
Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege
Læs mereGrundlovstale Pia Olsen Dyhr
Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereNy strategi for dansk udviklingspolitik
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Version 4. februar 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indholdsfortegnelse Indledning. Dansk udviklingspolitik værdier og ansvarlighed...
Læs mereLigestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet
Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets
Læs mereFolkekirkens Nødhjælp (FKN) takker for muligheden for at kommentere regeringens udkast til Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi,
København den 2. august 2016 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sendt elektronisk til: udvikpolhoering@um.dk Vedr. høring over udkast til Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration
Læs mereEUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER
LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereJeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.
Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereHøringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5
Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereDer stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.
FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs merefrihed fattigdom forandring
frihed fra fattigdom til forandring strategi for danmarks udviklingssamarbejde 2 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK FRIHED OG UDVIKLING To elever arbejder med elektricitet på det tekniske gymnasium Dr. Bruno Buchwieser
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereEn friere og rigere verden
En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.
Læs merehar en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer.
Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 10 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET TALEPUNKTER Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.O.14.a. CC: Bilag: Fra: Emne: Erhvervsinstrumenter i udviklingsbistand.
Læs mereRådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Luxembourg, den 15. oktober 2012 (OR. en) 14535/12 DEVGEN 264 RELEX 890 ACP 188 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Rådets konklusioner -
Læs mereJoe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL
SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07
RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand (beretning
Læs mereVil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:
Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg
Læs mereJeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.
Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om
Læs mereTanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.
1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest
Læs mereDemokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan
Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mereNÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR
NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR SF S FLYGTNINGEPOLITIK 2016 2 ORDFØRER/KONTAKT: JACOB MARK jacob.mark@ft.dk 3337 4418...vi vil arbejde for internationale bæredygtige løsninger
Læs mereVirksomhedernes arbejde med FNs verdensmål
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mereDanmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring
Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring Regeringen 2003 Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring, 2003 Publikationen kan bestilles hos:
Læs mereTale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM)
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del Bilag 20 Offentligt Tale Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration
Læs mereUDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande
UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer
2008/1 BSF 38 (Gældende) Udskriftsdato: 5. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Jeppe Kofod (S), Mette Gjerskov (S), Ole Hækkerup (S), Mogens Jensen (S),
Læs mereLigestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den
Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI
Læs mereForsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013
Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereVerdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse
Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller
Læs mereNotat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen
Udenrigsministeriet Notat Til: J.nr.: 104.Dan.6-6.c CC: Bilag: Fra: Dato: 20. august 2008 Emne: Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen 1. Indledning I perioden 2004-2007 har
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs mereOm de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %
Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,
Læs mereFælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel
Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel Præambel Danmark og Frankrig er enige om, at multilateralt samarbejde inden for rammerne af et stærkt, regelbaseret,
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mereDet talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark
Det talte ord gælder Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Kære Michael, kære Udenrigspolitisk Selskab, kære tilhørere. Tak for invitationen.
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereIBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand
IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis
Læs merePå vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014
- Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen
Læs mere3F s høringssvar vedr. Udkast til Danmarks udviklingspolitiske og humanitære indsats, Verden 2030.
Udkast til: 3F s høringssvar vedr. Udkast til Danmarks udviklingspolitiske og humanitære indsats, Verden 2030. 3F hilser debatten om det nye udkast til udviklingspolitisk og humanitær strategi velkommen.
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereRetten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde
Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban
Læs mereOffentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer
Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.
Læs mereKære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!
Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev
Læs mereTTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.
Læs mereBeboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år
Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereFrivillighed skal kun tjene den gode sag
Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:
Læs mere