De overordnede mål for integrationsindsatsen er at:

Transkript

1 /DQGVRUJDQLVDWLRQHQL'DQPDUN'DQVN$UEHMGVJLYHUIRUHQLQJ %HGUHLQWHJUDWLRQDIIO\JWQLQJHRJLQGYDQGUHUHSnGHWUHJLRQDOH DUEHMGVPDUNHG Det er afgørende, at flere flygtninge og indvandrere kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende. Det er vigtigt af hensyn til integrationen i det danske samfund og af hensyn til fortsat vækst og beskæftigelse. Flygtninge og indvandrere har de sidste 20 år bidraget med personer i arbejdsstyrken. Integrationsindsatsen står imidlertid over for store udfordringer, idet erhvervsfrekvensen er faldet fra 73 pct. til 50 pct. i samme periode. Hvis flygtninge og indvandreres erhvervsfrekvens og dermed tilknytningen til arbejdsmarkedet kan øges til 73 pct., som den var i 1981, betyder det, at arbejdsstyrken vil stige med i Integrationsindsatsen står imidlertid overfor store udfordringer. Det er baggrunden for, at Regeringen, KL, LO og DA indgik aftalen På vej mod en ny integrationspolitik den 24. maj De overordnede mål for integrationsindsatsen er at: Øge arbejdsstyrken Få flere flygtninge og indvandrere i beskæftigelse Undgå marginalisering Sikre fastholdelse af allerede beskæftigede på arbejdsmarkedet LO og DA er enige om, at integration i højere grad skal ske på arbejdspladserne, og at integrationen så vidt muligt skal tage udgangspunkt i de medbragte kompetencer, der efterspørges på det danske arbejdsmarked. Skal det lykkes, er der brug for rammer, der understøtter indsatsen på arbejdspladserne. Det gælder en mere fleksibel, erhvervsrettet og kvalitativ bedre danskundervisning, styrket kompetenceafklaring, en forenklet redskabsvifte og øgede incitamenter for kommunerne samt at den enkelte flygtning og indvandrer selv tager et større ansvar for at blive integreret på arbejdsmarkedet. En stor del af disse rammer er nu skabt. De rigtige rammer gør det imidlertid ikke alene. Indsatsen skal i højere grad ske på arbejdspladserne, ligesom det skal sikres, at kommunerne støtter op om indsatsen og anvender de nye rammer optimalt. For at fremme integrationsindsatsen ønsker LO og DA at indgå i et fælles regionalt samarbejde om en bedre integration. Der bør fastlægges fælles integrationspolitiske målsætninger på baggrund af viden om den regionale integrationspolitiske udfordring, det regionale arbejdsmarked, udviklingen i jobåbninger m.v. LO og DA bør gøre sig strategiske overvejelser om, hvordan de overordnede målsætninger for integrationsindsatsen kan understøttes regionalt. Det bør overvejes, hvilke konkrete mål LO og DA skal forfølge og hvordan.

2 Der bør f.eks. sættes fokus på: 2 Hurtigere afklaring og bedre anvendelse af kompetencer En mere effektiv og fleksibel danskundervisning En bedre visitation forudsætning for hurtigere i job Øget fokus på jobsøgning og formidling Integration skal foregå på arbejdspladserne LO og DA anbefaler endvidere, at kræfterne som udgangspunkt anvendes på flygtninge og indvandrere, som har fået asyl i Danmark. Når det gælder asylsøgere, bør man være varsom med at tildele arbejdspladserne en rolle, idet mulighederne for asyl er uklare og asylperioden bliver stadig kortere. Koordinationsudvalgene får fra 1. juli 2003 til opgave at rådgive kommunen om integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Integrationsrådene vil fortsat rådgive kommunen om flygtninge- og indvandrerpolitiske spørgsmål. Omdrejningspunktet for denne aftale er primært flygtninge og indvandrere, der lige er kommet til landet og befinder sig i den 3-årige integrationsperiode, som er en ny målgruppe for koordinationsudvalget. Der er 4 forskellige faser i integrationsindsatsen, når der først er givet asyl: 1) Modtagelse i kommunen, 2) Aktiv start, 3) Hurtigt i arbejde og 4) Fuld integreret på arbejdsmarkedet, jf. bilag 1. LO og DA kan have konkrete holdninger til de enkelte faser og fastsætte yderligere mål, der understøtter dette. Nedenfor gives konkrete eksempler på, hvordan de enkelte mål kan forfølges. +XUWLJHUHDINODULQJRJEHGUHDQYHQGHOVHDINRPSHWHQFHU LO og DA mener, at integrationsindsatsen skal fokusere på at bibringe flygtninge og indvandrere grundlæggende kompetencer, der hurtigt gør det muligt at bidrage aktivt til samfundet herunder deltage på arbejdsmarkedet. LO og DA ønsker, at flygtninge og indvandrere skal kunne anvende medbragte formelle og uformelle kompetencer optimalt. Derfor skal kommunerne i højere grad afdække og tage udgangspunkt i medbragte kvalifikationer, som er relevante for det danske arbejdsmarked, når der laves kontrakter for den enkelte. Der bør derfor sikres en hurtig afklaring af såvel uddannelsesmæssige som erhvervsmæssige kompetencer. Kontrakten mellem kommunen og den enkelte udlænding skal være omdrejningspunktet for indsatsen og skal indeholde mål for, hvilket sprogligt og fagligt niveau, der sigtes mod, samt hvilken efterfølgende beskæftigelse eller uddannelse, der forventes. LO og DA er enige om, at målene i kontrakten bør fastsættes i forhold til det, der er nødvendigt for at kunne udnytte medbragte kvalifikationer. Kommunen bør derfor give den enkelte mulighed for at deltage i et eller flere af elementerne i introduktionsforløbet på et højere niveau. Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt, hvis indvandrere har en specialistuddannelse som f.eks. ingeniør eller læge. LO og DA anbefaler, at der sættes fokus på, at:

3 Kommunen sikrer afklaring af kompetencer ved 1. kontakt med kommunen Kommunen inddrager CVUU 1 i oversættelse af eksamensbeviser Kompetenceafklaring munder ud i skriftlig dokumentation af kundskaber Kompetenceafklaring anvendes som omdrejningspunkt for den individuelle kontrakt Kommunerne fastsætter sproglige og faglige mål i kontrakterne Kontrakten er målrettet arbejdsmarkedets behov og indeholder konkret jobmål Målene i kontrakten kun justeres, hvis de grundlæggende forudsætninger hos den enkelte viser sig uholdbare Der i højere grad samarbejdes og udveksles informationer mellem AF, kommunen, uddannelsesinstitutionerne, udbydere af sprogundervisning m.v. LO og DA mener, at koordinationsudvalgene yderligere kan understøtte indsatsen ved f.eks. at: Anmode om kvartalsvise opgørelser over sproglige og faglige mål i kontrakterne Anmode om halvårlige opgørelser over, i hvilket omfang sproglige mål justeres under introduktionsperioden og i givet fald, hvornår i forløbet og hvorfor? Anbefale, at AF-repræsentanten i koordinationsudvalget kvartalsvist redegør for udviklingen på det regionale arbejdsmarked og arbejdsmarkedets behov Anbefale, at kommunen oversender indhentet kompetenceafklaring til den konkrete udbyder af danskundervisning. Dermed sikres, at kompetenceafklaring ikke både foregår i kommunen og hos udbyder af danskundervisning 3 (QPHUHHIIHNWLYRJIOHNVLEHOGDQVNXQGHUYLVQLQJ LO og DA er enige om, at danskundervisning aldrig må være en barriere for ordinær beskæftigelse. Derimod er det en forudsætning for, at arbejdspladserne kan bidrage mere aktivt i integrationen af flygtninge og indvandrere, at danskundervisningen er maksimalt fleksibel og støtter op om indsatsen på arbejdspladserne. Danskundervisningen er i dag ikke altid tilstrækkelig fleksibel og fungerer ikke altid i samspil med den/de eventuelle arbejdspladser. Det er i og for sig ikke afgørende, hvem der forestår danskundervisningen. Det afgørende er, at kvaliteten, effekten og fleksibiliteten i danskundervisningen er høj, og at den enkelte flygtning eller indvandrer selv tager aktivt del og ansvar for deltagelse i danskundervisningen. Integrationsindsatsen bør være fleksibel og individuel målrettet den enkelte flygtning eller indvandrer. F.eks. har det for udenlandske læger været en succes at give intensive danskkurser i fagsprog, der sigtede mod en hurtig indgang til arbejdsmarkedet. LO og DA er samtidig enige om, at flygtninge og indvandrere som minimum bør have danskundervisning, indtil der tales et tilstrækkeligt dansk. 1 Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser. Centeret vurderer formelle uddannelsesmæssige kompetencer.

4 LO og DA anbefaler, at det sikres, at: 4 Kommunen sikrer fleksibilitet i danskundervisningen Kommunen inddrager andre aktører i danskundervisningen, hvis der kan opnås en højere kvalitet, effektivitet og fleksibilitet i danskundervisningen Kommunen fokuserer på at reducere fravær fra danskundervisning Kommunen hurtigt sikrer basal danskundervisning til flygtninge og indvandrere, så integration via arbejdsmarkedet bliver muligt. Det skal sikres, at man kan forstå en sikkerhedsinstruktion Kommunerne tilbyder målrettede og intensive forløb, der sigter mod hurtig indtræden på arbejdsmarkedet, til flygtninge og indvandrere, der besidder kvalifikationer, som efterspørges på det danske arbejdsmarked Kommunen fortsat giver tilbud om dansk ud over de max 3 år til f.eks. flygtninge og indvandrere, der pga. sygdom, barsel eller ustøttet beskæftigelse ikke har haft mulighed for at følge danskundervisningen Koordinationsudvalgene kan understøtte indsatsen ved at: Anbefale, at danskundervisning tilrettelægges i samarbejde mellem kommunen, virksomheden og danskudbyderen, f.eks. danskundervisning på eller i nærheden af virksomhederne, fælles transport til danskundervisning for flere virksomheders ansatte eventuelt også over kommunegrænser m.v. Evt. via inddragelse af andre udbydere af danskundervisning end sprogcentrene Anmode om opgørelser over deltagernes progression i danskniveau og evt. sammenligne de enkelte udbydere Anmode om opgørelser over fravær fra danskundervisning fordelt på målgrupper Anmode om opgørelser over, i hvilket omfang kommunen bruger de sanktionsmuligheder, den har for flygtninge og indvandrere, der ubegrundet er fraværende fra danskundervisning Anmode om opgørelser over, i hvilket omfang flygtninge og indvandrere under introduktionsperioden har været syg, på barsel eller i ustøttet beskæftigelse, i hvilket omfang denne gruppe efter 3 år fortsat ikke taler basalt dansk, og i hvilket omfang denne gruppe får yderligere danskundervisning (QEHGUHYLVLWDWLRQ±IRUXGV WQLQJIRUKXUWLJHUHLMRE LO og DA er enige om, at flere flygtninge og indvandrere skal i arbejde. Så mange som muligt skal have en chance på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at kommunen hjælper den enkelte til hurtig selvforsørgelse. En korrekt visitation er forudsætningen for, at flygtninge og indvandrere får den rigtige indsats fra første dag i kommunen. Det gør samtidig arbejdskraften synlig overfor arbejdsgiverne. Kommunen skal altid vurdere, hvorvidt den enkelte er arbejdsmarkedsparat eller ej, hvorefter arbejdsmarkedsparate, der taler et basalt dansk, skal tilmeldes AF. LO og DA anbefaler, at der sættes fokus på:

5 5 Kommunernes visitation i arbejdsmarkedsparate og ikke arbejdsmarkedsparate flygtninge og indvandrere At det sikres, at der mindst hver 3. måned sker en vurdering af, om flygtninge og indvandrere på introduktionsydelse, med problemer ud over ledighed, er blevet arbejdsmarkedsparate Koordinationsudvalgene kan understøtte indsatsen ved f.eks. at anmode om opgørelser over: Kommunens visitation benchmarket med sammenlignelige kommuner og hele landet Hvor mange ikke arbejdsmarkedsparate flygtninge og indvandrere, der er blevet arbejdsmarkedsparate opdelt på, hvor længe vedkommende har været i kommunen og evt. nationalitet JHWIRNXVSnMREV JQLQJRJIRUPLGOLQJ Flygtninge og indvandrere skal hjælpes hurtigt ind på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende gennem hjælp til jobsøgning og opkvalificering til konkrete job. En stor del af stillingerne på det danske arbejdsmarked bliver besat gennem netværk eller ansøgninger. Flygtninge og indvandrere har imidlertid typisk behov for at udvide netværket, når det gælder jobansøgninger, ligesom der er behov for kendskab til jobsøgningsprocedurer. Der er samtidig behov for at synliggøre den arbejdskraftressource, som flygtninge og indvandrere besidder. En effektiv jobsøgning herunder kendskab til jobsøgningsprocedurer og synlighed under introduktionsperioden kan være afgørende for hurtigere at opnå beskæftigelse. LO og DA er enige om, at introduktionsforløbet ikke må fastholde den enkelte flygtning og indvandrer i aktivering. Det bør derfor præciseres, at arbejdsmarkedsparate modtagere af introduktionsydelse har pligt til at søge jobs parallelt med introduktionsforløbet. Ligesom kommunen skal formidle job, hvis der opstår mulighed for det. Opmærksomheden bør bl.a. henledes mod deltidsjobs, som kan varetages parallelt med f.eks. danskundervisning også hvis virksomheden ikke er placeret i nærheden af bopælen. LO og DA anbefaler, at der sættes fokus på, at: Kommunen tilmelder arbejdsmarkedsparate, der taler et basalt dansk til AF Kommunen sikrer, at arbejdsmarkedsparate flygtninge og indvandrere, der er tilmeldt AF, lægger CV ind i AF s CV-bank Kommunen anvender jobsøgningskurser som aktiveringstilbud Den enkelte flygtning og indvandrer selv har et ansvar for integrationen og er forpligtiget til at søge arbejde og forbedre sine jobmuligheder Introduktionsprogrammet ikke fastholder flygtninge og indvandrere i passiv forsørgelse eller aktivering Kommunen formidler ethvert job, der er almindeligt inden for det faglige område, som den enkelte kan bestride

6 Kommunen skal sikre pasningstilbud, så manglende børnepasning ikke står i vejen for jobsøgning/formidling af job/danskundervisning Koordinationsudvalgene kan yderligere understøtte indsatsen ved f.eks. at anmode om opgørelser over: Andelen af arbejdsmarkedsparate flygtninge og indvandrere, der er tilmeldt AF Andelen af AF-tilmeldte flygtninge og indvandrere, der har oprettet et cv i AF s cvbank Andelen af jobsøgningskurser ud af den samlede aktivering Andelen af kontrakter, hvor det er indskrevet, at man er forpligtiget til at søge arbejde i introduktionsperioden Hvor ofte kommunen/af formidler job til flygtninge og indvandrere i et introduktionsforløb 6,QWHJUDWLRQVNDOIRUHJnSnDUEHMGVSODGVHUQH LO og DA er enige om, at der kan opnås en bedre og hurtigere integration af flygtninge og indvandrere, hvis integrationen i højere grad sker på arbejdspladserne. Dermed kan introduktionen til arbejdsmarkedet samt den faglige og sproglige opkvalificering i så vid udstrækning som muligt foregå i tilknytning til en konkret arbejdsplads. Der skal satses på opkvalificering i et virksomhedsnært miljø, frem for aktivering, som i uheldige tilfælde kan få karakter af opbevaring. Opkvalificering, som sikrer den enkelte et udviklingsforløb og som sikrer virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Det er baggrunden for, at parterne sammen med regeringen har aftalt en ny integrationsmodel. Før den enkelte opnår arbejds- og opholdstilladelse, foregår der en indsats på asylcentret, f.eks. basal danskundervisning, jobsøgning, ulønnet praktik m.v., jf. bilag 1. Selve integrationsforløbet begynder først ved ankomsten til kommunen. I integrationsforløbet kan der anvendes 3 redskaber: Vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud/ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår anvist af de forhandlingsberettigede parter, for flygtninge og indvandrere, der har mangelfulde sproglige og faglige kompetencer. De enkelte redskaber kan stå alene eller kombineres, og bør doseres ud fra den enkeltes forudsætninger og beskæftigelsesmål, jf. figur 1.

7 7 Figur 1 Arbejdsmarkedsintegration Tid Fase 1 - Virksomhedspraktik Virksomhedsintroduktion Arbejdspladsoplæring/opkvalificering Ordinært arbejde Fase 3 Fase 2 - Særlig løn og ansættelsesvilkår - Løntilskud Aktiv start Fase 0 - Vejledning og opkvalificering Alg170303_1 Integrationen kan ske som en gradvis overgang fra en periode, hvor den enkelte er i ulønnet praktik på en virksomhed, til en periode med ansættelse på virksomheden, hvor den enkelte opnår kvalifikationer til at indtræde på samme løn- og ansættelsesvilkår som øvrige medarbejdere. I takt med den enkeltes produktivitet stiger, vil virksomhedens udgifter til løn stige tilsvarende. De offentlige myndigheder finansierer den sproglige og faglige opkvalificering i forløbet. Se i øvrigt bilag 2. Målet er altid den hurtigst mulige vej til arbejde på normale løn- og ansættelsesvilkår. Nogle vil starte fra bunden af trappen og andre vil kunne starte midt eller øverst på trappen. Det afgørende her er, at der lægges vægt på progression i forløbet og at forløbet styres af en kontrakt/handlingsplan. LO og DA er enige i målet med redskabsviften: At opnå en forenkling af redskaber til fordel for såvel ledige som virksomheder samt at sikre mod konkurrenceforvridning og fortrængning gennem klare varighedsbestemmelser og målrettet visitation til de enkelte redskaber. LO og DA anbefaler, at der sættes fokus på, at: Opkvalificering og ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår, hvor virksomhederne betaler løn for det antal timer, der arbejdes, bør være hovedregel for personer med mangelfulde sproglige og faglige kompetencer, men det kan være nødvendigt at anvende løntilskud, indtil de forhandlingsberettigede organisationer har anvist særlig løn- og ansættelsesvilkår Kommunen finansierer relevant faglig og sproglig opkvalificering efter aftale med virksomheden ved ansættelse af flygtninge og indvandrere på særlige løn- og ansættelsesvilkår anvist af de forhandlingsberettigede organisationer Der er som udgangspunkt ingen krav til arbejdets karakter ved anvendelse af virksomhedspraktik

8 Det skal sikres, at der ikke sker misbrug og konkurrenceforvridning ved at fastsætte præcise målgrupper og gennem korrekt visitation, klare varighedsbestemmelser samt ved medarbejderinddragelse For personer tæt på arbejdsmarkedet skal forløb i virksomhedspraktik som hovedregel have kort varighed, idet formålet her er at snuse til job og f.eks. afklare den enkeltes kompetencer og produktivitet i forhold til et konkret job For personer længere væk fra arbejdsmarkedet kan virksomhedspraktik have en længere varighed, idet formålet f.eks. kan være at afklare og/eller optræne faglige kompetencer eller f.eks. at tilegne sig sociale og sproglige kompetencer Myndigheden, virksomheden, den enkelte flygtning/indvandrer og tillidsmanden eller hvor en sådan ikke findes, en medarbejderrepræsentant, i fællesskab aftaler det mest hensigtsmæssige forløb, herunder sproglig og faglig opkvalificering og periodens længde, forud for hvert enkelt forløb med virksomhedspraktik og løntilskud Myndigheden etablerer en forsikring, der dels dækker den enkelte i virksomhedspraktik ved eventuel tilskadekomst, dels eventuelle skader som den enkelte måtte forårsage. Den visiterende myndighed er samtidig erstatningsansvarlig overfor virksomhederne, såfremt denne som følge af forkert visitation pådrages et tab Vejledning/opkvalificering og virksomhedspraktik også kan anvendes ved afdækning af ufaglærtes kompetencer Virksomhedspraktik også kan bruges forud for påbegyndelse af en erhvervsuddannelse Kommunen også tilbyder virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud til AFtilmeldte familiesammenførte uden ydelse Myndigheden har en løbende dialog med arbejdspladsen og den enkelte flygtning eller indvandrer under virksomhedspraktik Myndigheden i forbindelse med etablering af virksomhedspraktik og/eller ansættelse af flygtninge og indvandrere yder støtte til mentorer/tovholdere på arbejdspladserne Den enkelte virksomhed har én kontaktperson til kommunen Alle aktører på området samarbejder både udbydere af danskundervisning, kommuner, AF, uddannelsesinstitutioner og virksomheder Koordinationsudvalgene kan yderligere understøtte indsatsen ved f.eks. at: Anbefale, at der udarbejdes en skriftlig aftale mellem kommunen og virksomheden om konkrete integrationsforløb i virksomheden. Der skal redegøres for kommunens og den enkelte virksomheds forpligtigelser under forløbet Sikre, at der etableres et fyldestgørende overblik over brugen af redskaber, herunder virksomhedspraktik og varigheden heraf i henholdsvis den offentlige og private sektor Anmode om, at effekterne af kommunens indsats benchmarkes med sammenlignelige kommuner og i forhold til hele landet. 8

9 Anbefale kommunen at indgå kommunesamarbejde om f.eks. at tilvejebringe virksomhedspraktikpladser og/eller særlige integrationsforløb, hvor parterne har anvist særlige løn- og ansættelsesforhold Anbefale styrket erfaringsudveksling mellem AF og kommunen som fast dagsordenspunkt på koordinationsudvalgsmøderne 9

10 10 %LODJ Integrationsforløb Asylfasen Hurtig sagsbehandling Aktiv ventetid, f.eks. arbejde i asylcentret Danskundervisning Arbejdstilladelse til sæ rligt kvalificerede asylans gere Modtagelse i kommunen Boligplacering F rste afklaring af kompetencer Henvisning til danskundervisning Aktiv start Kompetenceafklaring/visitation Individuel kontrakt Introduktion og forberedelse til det danske samfund/arbejdsmarkedet Grundlæ ggende danskundervisning Fleksibel danskundervisning Mulighed for virksomhedstilpasset undervisning Hurtigt i arbejde Kontrakt/handlingsplan med beskæ f- tigelsesmål Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Arbejdspladsoplæ ring (sæ rlige l n- og ansæ ttelsesvilkår / l ntilskud) Øvrige aktiv tilbud f.eks. uddannelse e.l. Supplerende danskundervisning Fuld integreret på arbejdsmarkedet Ordinæ r ansæ ttelse Evt. supplerende danskundervisning

11 11 %LODJ5HGVNDEVYLIWHQ 2YHUVLJWRYHUUHGVNDEHUWUDSSHPRGHOOHQ 5HGVNDE )RUPnO 9DULJKHG $QVDW 6 UOLJH 9HMOHGQLQJRJ RSNYDOLILFHULQJ 9LUNVRPKHGV SUDNWLN 6 UOLJO QRJ DQV WWHOVHV YLONnU / QWLOVNXG Vejledning til arbejdsmarkedet evt. fagspecifik dansk, jobsøgning Afdække hurtigste vej til ordinær beskæftigelse, f.eks. gennem hurtig afklaring af den enkeltes kvalifikationer via arbejdsprøvning og kompetenceafklaring og/eller f.eks. ved tilegnelse af sociale og sproglige kompetencer Opkvalificeringsforløb mhp., at den enkelte hurtigst muligt bliver klar til ordinær ansættelse. Danskundervisning i tæt tilknytning til arbejdspladsen Oplæring/opkvalificering mhp. ordinær ansættelse 3 mdr. Nej/ introduktionsydelse 4-26 uger > 26 uger i særlige tilfælde Nej/ introduktionsydelse og beskæftigelses tillæg - Ja/ løn for det antal timer, der arbejdes IRUKROG Intet krav til arbejdets karakter Mynd. etabl. arbejdsskadeforsikr Virks. dækket mod erstatn.ansv/ lønefterbet. krav 1 år Ja/løn Variabelt løntilskud