FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE

Transkript

1 NOTAT FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen RESUME I takt med at antallet af flygtninge og migranter, der søger mod Europa, er vokset markant, har Europol fået en stadigt større rolle i forhold til at håndtere denne udfordring. Det er en hidtil overset dimension af det europæiske politisam- arbejde. Europol har nemlig styrket indsatsen mod organiserede menneskesmugle- re og holder desuden et vågent øje med, om personer forsøger at snige sig ind i Europa med henblik på at lave terroraktioner. Spørgsmålet om fortsat dansk medlemskab af Europol er derfor mere aktuelt end nogensinde. Dansk politi vil sandsynligvis ikke kunne få den samme adgang til fælleseuropæiske efterforskningsværktøjer, hvis danskerne siger nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Heller ikke selv om Danmark efterfølgende skulle få en parallelaftale om Europol efter inspiration fra den associeringsaftale, som Norge har med Europol. Med en sådan aftale risikerer Danmark f.eks., lige som Norge, at være uden direkte adgang til Europols informationssystem, EIS. Det vil betyde, at dansk politi kan blive nødt til at lade tilbageholdte personer gå, inden de har fået informationer om deres profil via den fælles europæiske database. Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Europol spiller en væsentlig og stadigt større rolle i forhold til at håndtere flygtninge og migranter, der søger til Europa. Den aktuelle flygtninge- og migrantudfordring understreger derfor, at spørgsmålet om fuldgyldigt medlemskab af Europol som er en del af baggrunden for folkeafstemningen den 3. december om at erstatte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning er mere relevant end no- gensinde før. Europols indsats i forhold til flygtninge og migranter koncentrerer sig især om bekæmpelse af bagmænd og forebyggelse af terror. 2

3 De fem partier bag aftalen om at sende retsforbeholdet til folkeafstemning har givet hinanden håndslag på, at Danmark med et ja til den såkaldte tilvalgsord- ning fortsat skal stå uden for EU s asyl- og indvandringspolitik. Danmark vil dermed ikke være forpligtet til at deltage i f.eks. tvungne fordelingsordninger. Men udfaldet af folkeafstemningen den 3. december har alligevel konkret betydning for Danmarks muligheder for at håndtere den flygtninge- og migrati- onsudfordring, der de seneste uger og måneder for alvor har meldt sin ankomst. Afstemningen er nemlig afgørende for, hvorvidt Danmark kan forblive et fuldt medlem af EU s politisamarbejde, Europol. Normalt har EU s politisamarbejde ikke så meget med asyl og indvandring at gøre. I EU- sammenhæng håndteres dette område i stedet af bl.a. Frontex, et grænseovervågningsagentur under Schengen- samarbejdet, og EASO, EU s asylstøttekontor. Asylansøgere og migranter registreres godt nok, når de ankommer til EU, men disse data ligger ikke hos Europol. Når Europol alligevel har en vigtig rolle at spille på asyl og indvandringsområdet og i forhold til det aktuelle flygtningepres på EU, skyldes det især to forhold: indsatsen mod bagmændene og terrorbekæmpelse. Til kamp mod bagmændene Europols efterretninger peger på, at den seneste tids store flygtninge- og migranttilstrømning til Europa i vid udstrækning er orkestreret af kriminelle bagmænd, som tjener millioner af euro på at smugle personer illegalt ind i EU. Disse menneskesmuglere er ofte del af et større netværk af organiseret krimina- litet. Europol vurderer, at de store pengesummer, der inddrives fra flygtningene, i stigende omfang bruges til at finansiere anden organiseret kriminalitet og endda terror. Europol spiller en stadig større rolle i bekæmpelsen af bagmænde- ne. Alene i løbet af de seneste måneder har Europol intensiveret indsatsen mod smuglernetværkene på en række områder. Det omfatter bl.a.: sager om flygtninge og migrantsmugling. Europols chef, Rob Wainwright, vurderer, at politisamarbejdet i forbindelse med den aktuelle flygtninge- og migrantsituation er involveret i omkring sager. Den 16. september afslørede han, at Europols efterretningsaktiviteter i den konkrete sag fra august om fundet af 71 omkomne migranter i en lastbil i Østrig, har ført Europol på sporet af en langt større menneskesmugler- ring, end man oprindeligt havde forestillet sig. Op mod personer 3

4 vurderes at være involveret i smugleriet, der ifølge Wainwright er en magnet for kriminelle bander. 1 Joint Operational Team MARE: I marts 2015 var Danmark sammen med bl.a. Sverige og Storbritannien med til at oprette Joint Operational Team MARE. Det er et Europol- baseret initiativ, der målretter medlemslandenes efterretningsaktiviteter med specifikt henblik på ulovlige krydsninger af Middelhavet. Forstærkning af indsatsområder. Europol har intensiveret sine ind- satsområder, såkaldte Focal Points, inden for bekæmpelse af ulovlig ind- vandring og menneskesmugling. Det gælder f.eks. indsatsområdet Check- Point, der monitorerer udviklingen og koordinerer og støtter deltagerlan- denes efterretningsaktiviteter. Dertil kommer, at en række fælles efter- retningshold (Joint Investigation Teams) koordineret af Europol og Euro- just har gået målrettet efter at opløse menneskesmuglernetværk. Strategiske analyser. Europol efterforsker også finansieringstrådene bag menneskesmugleriet, og om der spekuleres i bestemte ruter ind i og rundtom i Europa. Et tænkt eksempel kunne være, hvis der opstod mis- tanke om, at migranter, der vil til Sverige, bevidst sendes via Danmark af de kriminelle netværk. I 2014 lykkedes det et Europol- koordineret efter- retningshold at forpurre et kriminelt netværk fra Albanien, der i to år havde transporteret albanske migranter via Frankrig til Storbritannien. 2 Bekæmpelse af terror Ved siden af indsatsen mod bagmændene er forebyggelse af terror og anden kriminalitetsbekæmpelse den anden grund til, at Europol har en vigtig rolle at spille ift. flygtninge- og migrantsituationen. Efter et stort antal flygtninge og migranter hen over sommeren er ankommet til Europa og fortsat op gennem de europæiske lande til bl.a. Danmark, har PET vurderet, at der kan være personer iblandt, der sympatiserer med militant islamisme. 3 PET understreger dog også, at det som udgangspunkt næppe er tilfældet, og at det ikke er udbredt, at terrorceller spekulerer i migrationsstrøm- mene. 1 Op til kan være involveret i menneskesmugling, DR, 17. September 2015 ( Se også Press realease, Europol, 11. September 2015 ( 2 Se Europol 2014 review her: 3 Se f.eks.: PET: Islamiske krigere kan være komme til Danmark blandt flygtninge, Ekstra Bladet, 10. September 2015 ( 4

5 Ikke desto mindre er efterretninger om mulige terrorister i flygtningestrømmene et omdrejningspunkt for Europol. I 2013 oprettede politisamarbejdet indsatsom- rådet Travellers, der handler om at opsnappe herboende personer, der har været i Syrien eller Irak for at kæmpe for Islamisk Stat. Indsatsområdet støtter deltagerlandenes myndigheder i forhold til at indsamle, analysere og udveksle data om bl.a. rekruttering af nye individer. Europols analytikere udarbejder også jævnlige statusrapporter på baggrund af udviklingen på tværs af Europa for at gøre medlemslandene bedre i stand til at identificere og monitorere de nationale trusselsbilleder. Generelt rummer Europols store database, Europol Information System (EIS), informationer, der kan være centrale for arbejdet med at afdække mistænkelige flygtninge eller migranters mulige kriminelle forbindelser. Med direkte adgang til EIS har dansk politi f.eks. mulighed for med det samme at foretage en søgning på en mistænkelig migrant. Hvis der er relevante hits som hvis politiet i et eller flere andre EU- lande allerede har noget på den pågældende person kan det være udslagsgivende i forhold til en varetægtsfængsling. Hvis politiet ikke har direkte adgang til denne viden, er der større risiko for, at man kommer til at lade en mistænkelig person gå fri. Inden for den normale tidsram- me, hvor politiet kan tilbageholde en mistænkt, vil det nemlig næppe være muligt at opdrive al informationen gennem bilaterale henvendelser til medlems- landene. Danmarks deltagelse Det danske retsforbehold betyder, at Danmark står til at ryge ud af Europol, når den nye EU- forordning om politisamarbejdet vedtages. Hvis den nuværende tidsplan holder, sker det formentlig i Hvis Danmark ikke er med i Europol, har dansk politi ingen adgang til EIS- databasen eller indsatsområderne. Hvis Danmark får grønt lys til at indgå en parallelaftale om et samarbejde med Europol, er dansk politi dog ikke garanteret adgang til direkte at kunne søge i EIS- databasen, sådan som fuldgyldige Europol- medlemmer kan. Gennem Norges associeringsaftale med Europol har norske politifolk kun indirekte adgang til denne database. I standardsager betyder det en forsinkelse på adgangen til informationen på et par dage, fordi man først skal fremsende søgsanmodningen 5

6 til Europol, der så foretager den på ens vegne. Det er så lang tid, at dansk politi, hvis man ønsker at foretage en søgning på en mistænkelig migrant, kan blive nødt til at lade vedkommende slippe fri, inden svaret fra EIS- databasen når frem. Dansk politi foretager hvert år titusindvis af søgninger i EIS, mens Norge stort set ikke anvender databasen operativt på grund af den manglende direkte adgang. Hvis Danmark ikke har fuldt medlemskab af Europol, vil dansk politi formentlig heller ikke have automatisk adgang til Europols indsatsområder, som f.eks. CheckPoint og Travellers. Med en aftale som Norges vil dansk deltagelse i stedet skulle godkendes af de eksisterende medlemmer, og Danmark vil ikke have mulighed for selv at foreslå nye indsatsområder. Europol er i dag involveret i en række sager af betydning for dansk politiarbejde, og dansk politi nyder godt af de fælles værktøjer, som samarbejdet giver. Ifølge Rigspolitiet er Danmarks deltagelse i Europol- samarbejdet af helt afgørende betydning for dansk politis mulighed for at varetage sine opgaver inden for bekæmpelse af organiseret og grænseoverskridende kriminalitet. 4 Den aktuelle flygtninge- og migrantsituation understreger rækkevidden af Europols arbejde med at opretholde sikkerheden i EU- landene, herunder Danmark. 4 Se bl.a. Rigspolitiets udtalelse fra 2014: 6