Indvandring, integration og samfundsøkonomi TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indvandring, integration og samfundsøkonomi TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK"

Transkript

1 Indvandring, integration og samfundsøkonomi TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION OKTOBER 2002

2 Indvandring, integration og samfundsøkonomi Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION OKTOBER 2002

3 Indvandring, integration og samfundsøkonomi Udgiver: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark Holbergsgade København K Tlf.: Fax: inm@inm.dk Tryk: Schultz Grafisk Layout: Schultz Grafisk Forsidefoto: Torben Tolstrup (BAM Billedhuset/2. maj) Øvrige fotos: Morten Nilsson, Heine Pedersen (BAM Billedhuset/2. maj), Jens Dresling og Finn Frandsen (POLFOTO) ISBN: Oplag: stk. Publikationen er tilgængelig på Internet på Elektronisk ISBN: Pris: 30,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: Danmark.dk Netboghandel Holsteinsgade København Ø Tlf.: sp@itst.dk Redaktionen er afsluttet 18. oktober 2002.

4 Indholdsfortegnelse Forord Tænketankens opgaver og sammensætning Rapportens opbygning...5 Konklusioner Integrationsproblemerne bør løses først Beregningerne er optimistiske Nye principper for bedre integration Baggrund, problemstilling og metode Tænketankens hidtidige rapporter Denne rapport Beregningerne i rapporten Grundforløbet og de alternative scenarier Nøgletal Definition af indvandrer, efterkommer og dansker Beregningernes forudsætninger Resultater Resultaterne af grundforløbet Forsørgelsesbehovet De nødvendige offentlige besparelser Resultaterne af de alternative scenarier Styrket integration af indvandrere og efterkommere Øget indvandring Ændring af andre forudsætninger Andre undersøgelser af indvandrernes betydning for økonomien Resultaterne af andre undersøgelser Sammenligning med denne rapports resultater

5 3. Politiske udfordringer Befolkningsudviklingen Principper for integrationspolitikken Litteratur INDHOLDSFORTEGNELSE

6 Forord 1. Tænketankens opgaver og sammensætning Indenrigsministeren nedsatte i november 2000 en Tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, der bl.a. skal belyse udlændinges integration i det danske samfund, analysere den fremtidige befolkningsudvikling og behandle de samfundsmæssige konsekvenser af befolkningsudviklingen og udlændinges integration. Tænketanken offentliggjorde i august 2001 sin første rapport, der analyserede udlændinges integration i det danske samfund. Tænketankens anden rapport fra januar 2002 analyserede den mulige befolkningsudvikling i perioden I nærværende rapport belyses de samfundsøkonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen og udlændinges integration. Rapporten bygger på beregninger foretaget af DREAM, der er en selvstændig institution under Finansministeriet. Tænketanken har følgende sammensætning: Direktør Erik Bonnerup (formand) Professor Niels Kærgård Professor Poul Chr. Matthiessen Direktør Bjarne Pedersen Socialdirektør Jane Torpegaard Integrationsministeriet er sekretariat for Tænketanken. Sekretariatet for denne rapport har bestået af specialkonsulent Henrik Torp Andersen, fuldmægtig Mona Lauritzen, fuldmægtig Lars Rahbek Nielsen og stud.scient.pol. Mette Fjord Sørensen. 2. Rapportens opbygning Rapporten indledes med en sammenfatning af konklusionerne. 5

7 I kapitel 1 beskrives baggrunden for rapporten samt rapportens problemstilling og metode. Rapportens resultater gennemgås i kapitel 2. I kapitel 3 fremlægger Tænketanken forslag til principper for en integrationspolitik, der kan fremme udlændinges integration på arbejdsmarkedet. Rapporten bygger som ovenfor nævnt på beregninger foretaget af DREAM. Resultaterne af beregningerne er nærmere beskrevet i DREAMs rapport "Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik" FORORD

8

9 Konklusioner Udgangspunktet for denne rapport er, at Danmark står foran en ganske betydelig og permanent stigning i forsørgelsesbehovet. I dag er befolkningen delt i to næsten lige store grupper: Dem i arbejdsstyrken og dem udenfor. Omkring 2040 vil forsørgerne være kommet i klart undertal. For hver 10 personer i arbejdsstyrken vil der nu være lidt over 13 børn, unge, ældre eller uarbejdsdygtige at forsørge. Og dét forhold vil ikke ændre sig nævneværdigt i resten af århundredet. Der er to årsager til det stigende forsørgelsesbehov. For det første, at der bliver betydeligt flere ældre i befolkningen, som skal forsørges af et næsten uændret antal personer i den erhvervsaktive alder. For det andet, at indvandrere og efterkommere har en relativt svag tilknytning til arbejdsmarkedet, og at netop disse gruppers andel af befolkningen vokser betydeligt. Forsørgelsesbehovet er et samfundsmæssigt problem, fordi det lægger pres på de offentlige finanser: Dels vokser udgifterne til især sundhed og pleje for de ældre, dels bliver der flere modtagere af offentlige indkomstoverførsler. Rapportens beregninger viser således, at hvis niveauet for indvandring og integration ikke ændrer sig, svarer forsørgelsesbehovet alt andet lige til, at der fra og med 2005 skal spares 14,3 mia. kr. 1 på de offentlige budgetter hvert år. Penge, der i så fald enten må findes gennem offentlige besparelser eller øgede skatteindtægter. 1. Integrationsproblemerne bør løses først Ud fra dette grundforløb har Tænketanken fået beregnet, hvor meget det betyder for forsørgelsesbehovet og de offentlige finanser enten at øge indvandringen eller at forbedre indvandreres og efterkommeres integration på arbejdsmarkedet. Beregningerne er udført ved hjælp af DREAM modellen, der er en økonomisk model. Ved at holde en lang række økonomiske forhold konstante kan DREAM modellen beregne et skøn over de samfundsøkonomiske konsekvenser af fx en øget indvandring og en bedre integration. 1 I rapporten anvendes tallet for 2005, når de nødvendige offentlige besparelser angives i mia. kr. De nødvendige offentlige besparelser (i mia. kr.) stiger fra 2006 med væksten i bruttonationalproduktet. 8 KONKLUSIONER

10 I rapporten bliver resultatet sammenfattet i ét enkelt mål: De årlige besparelser, som er nødvendige for, at der på lang sigt er balance i den offentlige økonomi. Disse nødvendige offentlige besparelser er beregnet for i alt seks alternative scenarier. Beregningernes resultater er vist i nedenstående tabel. Afsnit i rapportens kapitel 1 beskriver scenarierne nærmere. Tabel 1: Hovedresultaterne af grundforløbet og de alternative scenarier Nødvendige offentlige besparelser i pct. i BNP fra 2005 Nødvendige offentlige besparelser i mia. kr. i 2005 (1999- priser) Grundforløbet - 1,1-14,3 De alternative scenarier: Scenario 1: "Perfekt integration" + 0,7 + 9,1 Scenario 2: "Forbedret integration" + 0,3 + 3,9 Scenario 3: "Øget indvandring fra både mere og mindre udviklede lande" - 1,1-14,3 Scenario 4: "Øget indvandring fra mindre udviklede lande" - 1,2-15,6 Scenario 5: "Efterkommere fra mindre udviklede lande får en lavere erhvervsfrekvens" - 1,4-18,2 Scenario 6: "Ingen børn af indvandrere og efterkommere tælles som danskere" - 1,2-15,6 Note: Et minus foran tallet i tabellen betyder, at der er behov for offentlige besparelser. Et plus foran tallet i tabellen betyder, at der er mulighed for en udvidelse af det offentlige forbrug. Grundforløbet og de alternative scenarier er nærmere beskrevet i afsnit i kapitel 1. 9

11 Resultaterne udgør grundlaget for rapportens to hovedkonklusioner: Der er meget store økonomiske potentialer i en bedre integration Det er ikke overraskende, at bedre integration er godt for samfundsøkonomien. Men beregningerne viser, at der er tale om meget store beløb. Groft sagt vil den manglende integration af udlændinge på arbejdsmarkedet koste den offentlige sektor ca. 23 mia. kr. årligt fra Dét er forskellen på grundforløbet og den tænkte situation, at der slet ikke var nogen forskel i arbejdsmarkedstilknytningen mellem danskere og udlændinge. En sådan perfekt integration er ikke et realistisk succeskriterium. Et ambitiøst, men formentlig ikke uopnåeligt mål vil være, at indvandrerne først efter 15 år når en erhvervsdeltagelse, der svarer til danskernes (for kvinder dog lidt lavere). En sådan forbedret integration vil ifølge beregningerne fjerne det pres, befolkningsudviklingen lægger på de offentlige finanser, og endda gøre det muligt at udvide det offentlige forbrug med knap 4 mia. kr. om året fra Disse tal tager dog ikke højde for omkostningerne ved at styrke integrationsindsatsen, så vi kan opnå "perfekt integration" eller "forbedret integration". Øget indvandring vil ikke i sig selv mindske forsørgelsesbehovet - tværtimod Øget indvandring vil forøge det fremtidige forsørgelsesbehov. Det skyldes, at indvandrere har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskere. Det gælder særligt for indvandrere fra mindre udviklede lande. Samtidig vil øget indvandring virke hæmmende på den samlede integration, hvis integrationsindsatsen ikke kan udvides i takt med indvandringen. 2 I beregningerne følger befolkningsudviklingen Tænketankens prognose fra rapporten "Befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb", der udkom i januar Beregningerne tager således ikke højde for effekterne af de seneste ændringer af udlændinge- og integrationslovgivningen. 10 KONKLUSIONER

12 Det er derfor Tænketankens opfattelse, at kun en markant styrket integration af indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet kan yde et bidrag til at løse det stigende forsørgelsesbehov. 2. Beregningerne er optimistiske En økonomisk model som DREAM modellen kan give et overordnet billede af udvalgte økonomiske sammenhænge, når en række forudsætninger er lagt fast på forhånd. Nogle af disse forudsætninger betyder, at beregningerne fører til en undervurdering af de økonomiske omkostninger ved indvandring. For det første forudsætter beregningerne af grundforløbet og de to scenarier vedrørende øget indvandring, at indvandrere og efterkommere i fremtiden vil have samme erhvervsfrekvens som i 1999, hvor det danske samfund var i en højkonjunktur. Denne forudsætning vil ikke være opfyldt, hvis konjunkturerne vender. For det andet forudsættes det, at indvandring ikke vil påvirke ledighedsprocenten på langt sigt. Med andre ord vil ledighedsprocenten ikke stige, når antallet af indvandrere og efterkommere vokser. Denne forudsætning er næppe realistisk. Ledighedsprocenten vil stige, hvis der ikke er beskæftigelsesmuligheder til et voksende antal indvandrere og efterkommere med relativt svage kvalifikationer. For det tredje er ledighedsprocenten ikke opdelt på danskere, indvandrere og efterkommere, og det forudsættes, at beskæftigede udlændinge har samme løn som danskere. Samtidig antages det, at de individuelle offentlige serviceudgifter (som fx udgifter til undervisning, hospitaler og plejehjem) samt nogle offentlige indkomstoverførsler (som fx boligsikring og -ydelse, sygedagpenge og børnecheck) er ens for befolkningsgrupperne. Disse forudsætninger er samlet set ikke opfyldt i dag. Eksempelvis er ledighedsprocenten væsentligt højere for indvandrere og efterkommere end for danskere. 11

13 For det fjerde medfører den statistiske definition af befolkningsgrupperne en optimistisk vurdering af integrationen, når det gælder en del børn af indvandrere og efterkommere. De regnes nemlig som danskere, hvis blot en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Det betyder, at deres tilknytning til arbejdsmarkedet forventes at blive på samme niveau som andre danskeres. Hvis man i grundforløbet ændrer denne forudsætning, så alle børn af indvandrere og efterkommere forventes at deltage i arbejdsstyrken i samme omfang som efterkommere, vokser de nødvendige offentlige besparelser med 1,3 mia. kr. årligt. For det femte forudsættes det, at efterkommere fra mindre udviklede lande opnår samme erhvervsdeltagelse som efterkommere fra mere udviklede lande. Hvis man i grundforløbet ændrer denne forudsætning, så efterkommere fra mindre udviklede lande får en lavere erhvervsdeltagelse end efterkommere fra mere udviklede lande, vil det øge besparelsesbehovet med 3,9 mia. kr. årligt. 3. Nye principper for bedre integration I naturlig forlængelse af rapportens beregninger har Tænketanken formuleret nogle principper for en politik, der kan styrke udlændinges integration på arbejdsmarkedet. Alle principperne tager udgangspunkt i, at arbejdspladsen er omdrejningspunktet for en vellykket integration. Hovedmålet er derfor at give så mange indvandrere og efterkommere som muligt en hurtigere og fastere tilknytning til arbejdsmarkedet. Politikken kombinerer to vigtige elementer: En holdningsændring hos alle parter i integrationsprocessen fra udlændinge selv til arbejdsgivere, danske kolleger, kommunerne og AFsystemet. Vi skal utvetydigt signalere, at alle er forpligtet til at yde en aktiv indsats for at forbedre integrationen. Mere effektive incitamenter for udlændinge til at lære dansk og søge arbejde og for kommunerne til at få dem i beskæftigelse. Udlændinges incitamenter kan både være positive fx muligheden for at opnå permanent opholdstilladelse hurtigere og negative fx risikoen for reduk- 12 KONKLUSIONER

14 tion eller bortfald af sociale ydelser. I yderste konsekvens skal det også være muligt at sende folk hjem, hvis forholdene i hjemlandet og vores forpligtelser efter konventionerne i øvrigt tillader det. Politikken er bevidst formuleret som principper ikke som detaljerede forslag, men principperne udfordrer på en række punkter de nuværende regler og normer og dermed politikernes og organisationernes vilje til at se fordomsfrit på ændringer heri. Dermed ønsker Tænketanken at lægge op til den nødvendige politiske debat om mål og midler i fremtidens indsats på området. Rapportens beregninger viser, at det koster store milliardbeløb, hvert år vi venter. 13

15

16 1. Baggrund, problemstilling og metode 1.1 Tænketankens hidtidige rapporter I sin første rapport "Udlændinges integration i det danske samfund" fra august 2001 opstiller Tænketanken syv mål for vellykket integration. Målene vedrører danskkundskaber og uddannelse, beskæftigelse, selvforsørgelse, fravær af diskrimination, kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen, deltagelse i det politiske liv samt tilslutning til visse grundlæggende værdier og normer. Tænketanken vurderer, at uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse er særlig afgørende for, at man kan tale om en vellykket integration. Rapportens overordnede konklusion er, at Danmark trods eksempler på vellykket integration er ganske langt fra at nå de syv mål. Konklusionen bygger især på, at indvandrere fra tredjelande - dvs. lande uden for Norden, EU og Nordamerika - ligger betydeligt under niveauet for resten af befolkningen, når det gælder uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse. I sin anden rapport "Befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb" fra januar 2002 analyserer Tænketanken den mulige udvikling i antallet af indvandrere, efterkommere og danskere frem til 2021 samt befolkningsgruppernes sammensætning på oprindelsesland, alder og køn. Analyserne bygger på en prognose for befolkningsudviklingen samt fire alternative fremskrivninger. Analyserne viser, at den samlede befolkning i Danmark vil stige med omkring 5 pct. frem til I denne periode vil gruppen af indvandrere og efterkommere omtrent blive fordoblet. Rapporten fremhæver en række udfordringer, som denne befolkningsudvikling medfører på områder som fx daginstitutioner, folkeskolen, ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedet. 15

17 Herudover har Tænketanken i en artikel fra januar 2002 peget på tre typer af barrierer for udlændinges integration: Manglende fleksibilitet på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, udlændinges svage erhvervsrettede kvalifikationer samt deres ringe økonomiske incitament til at arbejde. 1.2 Denne rapport Denne tredje rapport tager udgangspunkt i, at det danske samfund i de kommende år vil stå over for et stigende forsørgelsesbehov, dvs. at der bliver færre personer på arbejdsmarkedet til at forsørge flere uden for arbejdsmarkedet. Det stigende forsørgelsesbehov skyldes dels, at der vil blive betydeligt flere ældre i befolkningen, som skal forsørges af et næsten uændret antal personer i den erhvervsaktive alder, dels at den voksende gruppe af indvandrere og efterkommere har en relativt svag tilknytning til arbejdsmarkedet. For at løse dette problem har flere foreslået, at Danmark bør øge indvandringen, så der kommer flere personer i den erhvervsaktive alder hertil. En større indvandring vil imidlertid kun bidrage til at mindske det fremtidige forsørgelsesbehov, hvis det i langt højere grad lykkes at få indvandrere og efterkommere i beskæftigelse. Den 1. januar 2001 var det således kun 52,3 pct. af de årige indvandrere og efterkommere, der var i arbejde. Det tilsvarende tal for hele befolkningen var 76,5 pct. Det er særligt indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der ikke er i beskæftigelse. Denne rapport belyser først det fremtidige forsørgelsesbehov og de samfundsøkonomiske konsekvenser under antagelse af, at såvel integrationen af indvandrere og efterkommere som indvandringens størrelse og sammensætning på oprindelsesland forbliver uændret i forhold til niveauet i dag. Dernæst belyses forsørgelsesbehovet og de samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis: integrationen af indvandrere og efterkommere styrkes, 16 KAPITEL 1. BAGGRUND, PROBLEMSTILLING OG METODE

18 indvandringen øges, eller indvandringens sammensætning på oprindelsesland ændres. Tænketanken har valgt at fokusere på integrationen på arbejdsmarkedet, fordi den er særligt afgørende for vellykket integration. De principper for en bedre integration, der fremlægges i kapitel 3, vedrører således også primært integrationen på arbejdsmarkedet. Der findes naturligvis også andre væsentlige udfordringer for indvandreres og efterkommeres integration. Det gælder fx på områder som bosætning, dagpasning, uddannelse og ældrepleje. 1.3 Beregningerne i rapporten Tænketanken har fået DREAM 1 til at foretage de beregninger, der ligger til grund for rapporten. Resultaterne af beregningerne og forudsætninger bag disse er udførligt beskrevet i DREAMs rapport "Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik". DREAM har foretaget beregningerne ved hjælp af DREAM modellen, der er en såkaldt generel ligevægtsmodel. Modellen anvendes blandt andet til at vurdere de langsigtede økonomiske konsekvenser af ændringer i den økonomiske politik og i befolkningens sammensætning Grundforløbet og de alternative scenarier Beregningerne i rapporten omfatter et grundforløb og seks alternative scenarier. Som det fremgår af tabel 1.1 (på den næste side), bygger grundforløbet og de alternative scenarier på forskellige forudsætninger om dels integrationen af indvandrere og efterkommere, dels indvandringens størrelse og dens sammensætning på oprindelsesland. I de følgende afsnit beskrives grundforløbet og de alternative scenarier nærmere. 1 DREAM er en forkortelse af Danish Rational Economic Agents Model. DREAM er en selvejende institution under Finansministeriet. 17

19 Tabel 1.1: Oversigt over grundforløbet og de alternative scenarier Integrationen af indvandrere og efterkommere Indvandringens størrelse Indvandringens sammensætning på oprindelsesland Grundforløbet Uændret i forhold til i dag* Uændret i forhold til i dag Uændret i forhold i dag De alternative scenarier: Scenario 1: "Perfekt integration" Perfekt Uændret i forhold til i dag Uændret i forhold til i dag Scenario 2: "Forbedret integration" Forbedret i forhold til i dag Uændret i forhold til i dag Uændret i forhold til i dag Scenario 3: "Øget indvandring fra både mere og mindre udviklede lande" Uændret i forhold til i dag Øget i forhold til i dag Uændret i forhold til i dag Scenario 4: "Øget indvandring fra mindre udviklede lande" Uændret i forhold til i dag Øget i forhold til i dag Øget indvandring fra mindre udviklede lande Scenario 5: "Efterkommere Forværret i forhold til Uændret i forhold til i dag Uændret i forhold til i dag fra mindre udviklede lande grundforløbet** får en lavere erhvervsfrekvens" Scenario 6: "Ingen børn Uændret i forhold til i dag Uændret i forhold til i dag Uændret i forhold til i dag af indvandrere og for indvandrere og efter- efterkommere tælles kommere. Forværret for som danskere" børn af indvandrere og efterkommere i forhold til grundforløbet*** Note *: Det forudsættes i grundforløbet, at efterkommere fra mindre udviklede lande vil få samme erhvervsfrekvens som efterkommere fra mere udviklede lande. Note **: Det forudsættes i scenario 5 i modsætning til grundforløbet, at efterkommere fra mindre udviklede lande får en lavere erhvervsfrekvens end efterkommere fra mere udviklede lande. Note ***: Det forudsættes i scenario 6 i modsætning til grundforløbet, at ingen børn af indvandrere og efterkommere tælles som danskere og dermed antages at være fuldt integreret. De pågældende børn tildeles i stedet samme adfærd som efterkommere. Der henvises i øvrigt til uddybningen af scenariernes forudsætninger på de næste sider. 18 KAPITEL 1. BAGGRUND, PROBLEMSTILLING OG METODE

20 Grundforløbet Grundforløbet belyser det fremtidige forsørgelsesbehov og de samfundsøkonomiske konsekvenser under forudsætning af, at integrationen af indvandrere og efterkommere, indvandringens størrelse og indvandringens sammensætning på oprindelsesland forbliver på samme niveau som i dag 2. Det betyder, at i grundforløbet følger befolkningsudviklingen Tænketankens prognose 3 frem til 2020, hvorefter prognosens forudsætninger om den fremtidige dødelighed, fertilitet, indvandring og udvandring holdes konstante. Desuden forudsættes det i grundforløbet, at indvandrere, efterkommere og danskere vil have samme økonomiske adfærd som i 1999, når der tages hensyn til køn, alder og oprindelse. Med den økonomiske adfærd menes dels erhvervsfrekvensen 4, dels trækket på offentlige indkomstoverførsler. Indvandrere har i dag en væsentligt lavere erhvervsfrekvens end danskere. Det gælder særligt for indvandrere fra mindre udviklede lande. Efterkommere har en højere erhvervsfrekvens end indvandrere, men deres erhvervsfrekvens er stadig lavere end danskernes. Da de fleste efterkommere fra mindre udviklede lande er under 25 år, er det i dag meget vanskeligt at vurdere deres adfærd, når de bliver ældre. Det forudsættes derfor i grundforløbet, at efterkommere fra mindre udviklede lande i fremtiden vil have samme økonomiske adfærd som efterkommere fra mere udviklede lande. Dette indebærer, at efterkommere fra mindre udviklede lande forudsættes at være væsentligt bedre integreret end deres indvandrerforældre. 2 Beregningerne af grundforløbet og de alternative scenarier tager ikke højde for de seneste ændringer af udlændinge- og integrationslovgivningen. 3 Tænketankens befolkningsprognose bygger på en række forudsætninger om dødelighed, fertilitet, indvandring og udvandring. Disse forudsætninger er beskrevet i rapporten "Befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb". 4 Erhvervsfrekvensen angiver antallet af beskæftigede og arbejdsløse i befolkningsgruppen i forhold til det samlede antal personer i befolkningsgruppen. Man tæller altså dem, der indgår i arbejdsstyrken, ikke kun dem, der faktisk har et arbejde. 19

21 De alternative scenarier Beregningerne i rapporten omfatter endvidere seks alternative scenarier, der er opstillet med udgangspunkt i grundforløbet. De to første scenarier belyser det fremtidige forsørgelsesbehov og de samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis integrationen af indvandrere og efterkommere styrkes fra I scenario 1 "perfekt integration" antages det, at indvandrere og efterkommere får samme økonomiske adfærd som danskere ved indvandringen til Danmark uanset deres forudsætninger. Denne antagelse er naturligvis urealistisk for langt de fleste udlændinge, men er taget med i rapporten for at angive en øvre grænse for, hvad der kan nås ved integration og angive, hvad den manglende integration koster den offentlige sektor. I scenario 2 "forbedret integration" antages det, at indvandreres og efterkommeres økonomiske adfærd forbedres væsentligt i forhold til i dag 5. For indvandrerkvindernes vedkommende antages det dog, at de selv efter 15 års ophold i Danmark har en lavere erhvervsfrekvens end danske kvinder. Disse antagelser er ambitiøse, men formentlig ikke uopnåelige. De næste to scenarier skal belyse de økonomiske konsekvenser, hvis indvandringen øges. I scenario 3 "øget indvandring fra både mere og mindre udviklede lande" forudsættes det, at den årlige indvandring stiger med personer ekstra om året fra 2005 i forhold til Tænketankens befolkningsprognose. De ekstra indvan- 5 Forbedret integration indebærer, at mandlige indvandrere efter 15 års ophold i Danmark vil have en erhvervsfrekvens og et træk på offentlige indkomstoverførsler, der svarer til sammenlignelige grupper af danskere. Kvindelige indvandrere vil efter 15 års ophold i Danmark have en erhvervsfrekvens og et træk på offentlige indkomstoverførsler, hvor forskellen til sammenlignelige grupper af danskere er reduceret til 25 procent af forskellen i år Efterkommere vil have en erhvervsfrekvens og et træk på offentlige indkomstoverførsler, der svarer til sammenlignelige grupper af danskere. 20 KAPITEL 1. BAGGRUND, PROBLEMSTILLING OG METODE

22 drere antages som i dag at være ligeligt fordelt mellem indvandrere fra mere udviklede lande og indvandrere fra mindre udviklede lande. I scenario 4 "øget indvandring fra mindre udviklede lande" forudsættes det også, at den årlige indvandring stiger med personer ekstra om året fra 2005 i forhold til Tænketankens befolkningsprognose. Men her vil de ekstra indvandrere alene komme fra mindre udviklede lande. De sidste to scenarier skal belyse to særligt usikre forudsætninger i grundforløbet og i de to scenarier vedrørende øget indvandring. I scenario 5 efterkommere fra mindre udviklede lande får en lavere erhvervsfrekvens" antages det i modsætning til grundforløbet, at efterkommere fra mindre udviklede lande fra 2005 får en lavere erhvervsfrekvens end efterkommere fra mere udviklede lande 6. I scenario 6 "ingen børn af indvandrere og efterkommere tælles som danskere" forudsættes det i modsætning til grundforløbet 7, at ingen børn af indvandrere og efterkommere fra 2001 tælles som danskere og dermed antages at være fuldt integreret. De pågældende børn forudsættes i stedet at opnå samme grad af integration som efterkommere, herunder samme erhvervsfrekvens og træk på offentlige indkomstoverførsler. Baggrunden for dette scenario er nærmere beskrevet i afsnit om definitionen af indvandrere, efterkommere og danskere Nøgletal Konsekvenserne af grundforløbet og de alternative scenarier kan sammenfattes i to nøgletal: Forsørgelsesbehovet og de nødvendige offentlige besparelser. Forsørgelsesbehovet vil sige forholdet mellem det antal personer, der står uden for arbejdsstyrken (og dermed som udgangspunkt skal forsørges), og det antal 6 Det antages, at erhvervsfrekvensen for efterkommere fra mindre udviklede lande reduceres, så der er den samme procentvise forskel på erhvervsfrekvensen for efterkommere og indvandrere fra mindre udviklede lande som for efterkommere og indvandrere fra mere udviklede lande. 7 I grundforløbet regnes børn af indvandrere og efterkommere som danskere i henhold til Danmarks Statistiks definition, hvis mindst én af deres forældre er dansk statsborger og født i Danmark. 21

23 personer, der indgår i arbejdsstyrken (og dermed som udgangspunkt er forsørgere). Arbejdsstyrken omfatter de personer, der enten er i beskæftigelse eller er arbejdsløse. De nødvendige offentlige besparelser er den faste årlige besparelse i de offentlige udgifter, der kræves for at bringe balance i de offentlige indtægter og udgifter i fremtiden, når det forudsættes, at udgiftspolitikken, skattestrukturen og skattesatserne forbliver uændrede i forhold til i dag 8. Besparelserne angives enten i procent af bruttonationalproduktet (BNP) eller i mia. kr. 9. Bemærk, at de nødvendige offentlige besparelser er beregnet under den forudsætning, at besparelserne gennemføres allerede fra Gennemføres besparelserne først senere, vil kravet til de årlige besparelser naturligvis stige. Tænketanken analyserede i sin anden rapport befolkningsudviklingen i perioden For at belyse de økonomiske konsekvenser af grundforløbet og de alternative scenarier er det imidlertid nødvendigt at regne mere end 20 år frem. Det er der især to grunde til. For det første kulminerer antallet af ældre og dermed stigningen i forsørgelsesbehovet først omkring For det andet er indvandrere og efterkommere i dag relativt unge. Det kræver således en lang tidshorisont at indregne konsekvenserne af et helt livsforløb for indvandrere og efterkommere Definition af indvandrer, efterkommer og dansker I grundforløbet og de alternative scenarier er der regnet på udviklingen for følgende fem befolkningsgrupper: - Danskere. - Indvandrere fra mere udviklede lande. - Indvandrere fra mindre udviklede lande. 8 Alternativet til offentlige besparelser er, at skatterne øges. I beregningerne forudsættes det imidlertid, at skattestruktur og skattesatser holdes konstante. Det forudsættes endvidere i beregningerne, at besparelserne sker i det kollektive offentlige forbrug. 9 I rapporten anvendes tallet for 2005, når de nødvendige offentlige besparelser angives i mia. kr. De nødvendige offentlige besparelser (i mia. kr.) stiger fra 2006 med væksten i bruttonationalproduktet. 22 KAPITEL 1. BAGGRUND, PROBLEMSTILLING OG METODE

24 - Efterkommere fra mere udviklede lande. - Efterkommere fra mindre udviklede lande. I boks 1.1 nedenfor defineres indvandrere, efterkommere og danskere på baggrund af Danmarks Statistisk definition 10. Denne definition er også anvendt i Tænketankens to første rapporter. Boks 1.1 Definition af indvandrer, efterkommer og dansker En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark 11. Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: - Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. - Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Bemærk, at denne definition er en rent statistisk definition af indvandrere, efterkommere og danskere. Den er tilpasset de oplysninger, det er muligt at indhente om befolkningen i Danmark. Definitionen tager hverken hensyn til, i hvilken grad den enkelte person er integreret i det danske samfund, eller til hvor længe den pågældende har opholdt sig i Danmark. For eksempel vil gruppen af indvandrere og efterkommere omfatte personer, der er fuldt integrerede i Danmark og har opholdt sig her i landet i Danmarks Statistik betegner den del af befolkningen, der hverken er indvandrere eller efterkommere, som øvrige. DREAM anvender i rapporten "Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik" betegnelsen resterende befolkning. Begge disse betegnelser antyder imidlertid, at gruppen udgør et mindretal af befolkningen. I denne rapport anvendes derfor betegnelsen danskere. 11 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. 23

25 40 år. Omvendt vil der i gruppen af danskere være personer, der ikke er integrerede 12. Definitionen indebærer endvidere, at børn af indvandrere og efterkommere i mange tilfælde bliver talt med som danskere. Det vil ske, hvis mindst én af disse børns forældre både er dansk statsborger og født i Danmark. De pågældende børn vil i rapporten være omfattet af de demografiske og økonomiske forudsætninger for danskere. Det gælder fx antagelser om fertilitet, erhvervsfrekvens og træk på offentlige indkomstoverførsler. Personer i denne gruppe forudsættes med andre ord at være fuldt integrerede 13. Indvandreres og efterkommeres oprindelse er i denne rapport opdelt i to landegrupper, som FN har defineret: - Mere udviklede lande primært landene i Nordamerika og Europa Mindre udviklede lande primært landene i Afrika, Latinamerika og Asien samt en række mindre udviklede lande i Europa Tænketankens rapport Befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb gennemgår definitionens ulemper og giver en række eksempler på dens konsekvenser. 13 I scenario 6 "ingen børn af indvandrere og efterkommere tælles som danskere" forudsættes det dog, at ingen børn af indvandrere og efterkommere tælles som danskere. De tildeles i stedet samme adfærd som efterkommere. 14 De mere udviklede lande omfatter USA, Canada, Japan, Australien og New Zealand samt alle europæiske lande med undtagelse af Tyrkiet, Cypern, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien. De mere udviklede lande omfatter således bl.a. de nordiske lande, EU-landene og følgende europæiske lande: Rusland, Ukraine, Hviderusland, Moldova, Estland, Letland, Litauen, Schweiz, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Kroatien, Slovenien, Bosnien- Hercegovina, Makedonien, Polen, Rumænien, Bulgarien, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Albanien. 15 De mindre udviklede lande omfatter alle lande, der ikke tilhører gruppen af mere udviklede lande. De mindre udviklede lande omfatter således landene i Afrika, Syd- og Mellemamerika, Asien (undtaget Japan) og Oceanien (undtaget Australien og New Zealand) samt følgende europæiske lande: Tyrkiet, Cypern, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien. 24 KAPITEL 1. BAGGRUND, PROBLEMSTILLING OG METODE

26 1.3.4 Beregningernes forudsætninger Beregningerne i denne rapport bygger på en række forudsætninger, hvoraf en del er fastlagt på forhånd i DREAM modellen. Nogle af forudsætningerne kan naturligvis diskuteres, navnlig når det gælder udviklingen på længere sigt. Beregningerne er da heller ikke et forsøg på præcist at forudsige, hvordan økonomien vil udvikle sig. Beregningerne skal illustrere nogle sammenhænge i økonomien, herunder særligt hvilke konsekvenser det vil have, hvis integrationen af indvandrere og efterkommere styrkes, eller indvandringens størrelse og sammensætning på oprindelsesland ændres. Man kan opdele de vigtigste forudsætninger bag rapportens beregninger i to typer: 1. Forudsætninger om den samlede økonomi Beregningerne forudsætter, at der ikke i fremtiden ændres ved den nuværende økonomiske politik, arbejdstiden, den teknologiske udvikling og udenlandske forhold. Tankegangen er, at konsekvenserne af den fremtidige befolkningsudvikling og integration skal belyses i en situation, hvor andre forhold fastholdes på det nuværende niveau. På den måde sløres beregningerne ikke af ændringer i uvedkommende forhold. Desuden forudsættes det som tidligere nævnt, at de nødvendige offentlige besparelser gennemføres fra Hvis besparelserne først gennemføres senere, vil kravet til de årlige besparelser naturligvis stige. 2. Forudsætninger vedrørende indvandrere og efterkommere Beregningerne forudsætter, at antallet af indvandrere og efterkommere ikke vil påvirke den strukturelle ledighedsprocent. Med andre ord antages det, at ledighedsprocenten på langt sigt ikke vil stige, hvis antallet af indvandrere og efterkommere vokser. Denne forudsætning er næppe realistisk. Ledighedsprocenten vil stige, hvis der ikke er beskæftigelsesmuligheder til et voksende antal indvandrere og efterkommere med relativt svage kvalifikationer. 25

27 Desuden er ledighedsprocenten ikke opdelt på danskere, indvandrere og efterkommere, ligesom det forudsættes, at beskæftigede indvandrere og efterkommere har samme løn som danskere. Samtidig antages det, at de individuelle offentlige serviceudgifter (som fx udgifter til undervisning, hospitaler og plejehjem) samt nogle indkomstoverførsler (som fx boligsikring og -ydelse, sygedagpenge og børnecheck) er ens for befolkningsgrupperne. Disse forudsætninger er samlet set ikke opfyldt i dag. Eksempelvis er ledighedsprocenten væsentligt højere for indvandrere og efterkommere end for danskere. Desuden forudsættes det i beregningerne af grundforløbet og de to scenarier vedrørende øget indvandring, at indvandrere og efterkommere i fremtiden vil have den samme erhvervsfrekvens som i 1999, hvor der var højkonjunktur. Denne forudsætning vil ikke være opfyldt, hvis konjunkturerne vender. Endelig tager beregningerne ikke højde for de offentlige merudgifter til en styrkelse af integrationsindsatsen ved scenarierne vedrørende forbedret og perfekt integration eller til indkvartering og underhold af et stigende antal asylansøgere ved scenarierne vedrørende øget indvandring. Beregningerne tager endvidere ikke højde for de afledte udgifter ved øget indvandring, herunder udgifter til en forstærket integrationsindsats eller til at løse ekstraordinære boligmæssige og sociale problemer. Omvendt er der heller ikke taget højde for de tilsvarende besparelser, som en mindre indvandring vil medføre. De nævnte forudsætninger vedrørende indvandrere og efterkommere indebærer samlet set, at beregningerne fører til en undervurdering af de økonomiske omkostninger ved øget indvandring, ligesom beregningerne vil undervurdere besparelserne ved mindre indvandring. Desuden tager beregningerne ikke højde for effekterne af de seneste ændringer i udlændinge- og integrationslovgivningen. Hverken hvad angår effekten af de nye 26 KAPITEL 1. BAGGRUND, PROBLEMSTILLING OG METODE

28 lavere ydelser for personer, der ikke har opholdt sig i Danmark 7 ud af de seneste 8 år, eller effekten af de skærpede krav for at opnå opholdstilladelse i Danmark. Tænketanken har i denne rapport valgt at koncentrere sig om integration og indvandring som mulige løsninger på det stigende forsørgelsesbehov. Tænketanken er opmærksom på, at der findes andre mulige løsninger som fx: Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, længere arbejdstid samt bedre forebyggelse af ledighed og udstødning fra arbejdsmarkedet. En analyse af disse løsningsmuligheder ligger uden for Tænketankens opgaver. I det følgende kapitel gennemgås resultaterne af beregningerne. 27

29

30 2. Resultater Tænketanken har som beskrevet i kapitel 1 opstillet et grundforløb og seks alternative scenarier, hvis konsekvenser er blevet beregnet ved hjælp af DREAM modellen. I grundforløbet forbliver såvel integrationen af indvandrere og efterkommere som indvandringens størrelse og dens sammensætning på oprindelsesland uændret i forhold til i dag. I de alternative scenarier ændres ét eller flere af disse tre forhold. Tabel 2.1 (på den næste side) gengiver hovedresultaterne af grundforløbet og de alternative scenarier, nemlig de nødvendige offentlige besparelser, der er behov for hvert år fra De nødvendige offentlige besparelser er angivet i procent af bruttonationalproduktet (BNP) og i mia. kr. (i 1999-priser). Et minus foran tallet i tabellen betyder, at der er behov for offentlige besparelser, mens et plus foran tallet angiver, at der er mulighed for en udvidelse af det offentlige forbrug. I de følgende afsnit gennemgås resultaterne af grundforløbet og scenarierne nærmere. 29

31 Tabel 2.1: Hovedresultaterne af grundforløbet og de alternative scenarier Nødvendige offentlige besparelser i pct. i BNP fra 2005 Nødvendige offentlige besparelser i mia. kr. i 2005 (1999- priser) Grundforløbet - 1,1-14,3 De alternative scenarier: Scenario 1: "Perfekt integration" + 0,7 + 9,1 Scenario 2: "Forbedret integration" + 0,3 + 3,9 Scenario 3: "Øget indvandring fra både mere og mindre udviklede lande" - 1,1-14,3 Scenario 4: "Øget indvandring fra mindre udviklede lande" - 1,2-15,6 Scenario 5: "Efterkommere fra mindre udviklede lande får en lavere erhvervsfrekvens" - 1,4-18,2 Scenario 6: "Ingen børn af indvandrere og efterkommere tælles som danskere" - 1,2-15,6 Note: Et minus foran tallet i tabellen betyder, at der er behov for offentlige besparelser. Et plus foran tallet i tabellen betyder, at der er mulighed for en udvidelse af det offentlige forbrug. Grundforløbet og de alternative scenarier er nærmere beskrevet i afsnit i kapitel Resultaterne af grundforløbet Forsørgelsesbehovet Det danske samfund vil i løbet af de næste 40 år stå over for et stigende forsørgelsesbehov, dvs. at der bliver færre personer på arbejdsmarkedet til at forsørge flere, som står uden for arbejdsmarkedet. 30 KAPITEL 2. RESULTATER

32 Det skyldes især, at antallet af ældre, der forlader arbejdsmarkedet, vil vokse i de kommende år, mens antallet af personer i den erhvervsaktive alder mellem 17 og 64 år vil være omtrent uændret. Det skyldes endvidere, at den voksende gruppe af indvandrere og efterkommere har en lavere erhvervsfrekvens end danskere. Flere og flere personer i den erhvervsaktive alder vil derfor stå helt uden for arbejdsmarkedet. Figur 2.1 Forsørgelsesbehovet grundforløbet Note: Forsørgelsesbehovet angiver i figuren forholdet mellem det antal personer, der står uden for arbejdsstyrken (og dermed som udgangspunkt skal forsørges), pr. 100 personer, der indgår i arbejdsstyrken (og dermed som udgangspunkt er forsørgere). Som det fremgår af figur 2.1, bliver det stigende forsørgelsesbehov en permanent tilstand. Antallet af ældre kulminerer omkring år 2040, men det udlignes af et voksende antal indvandrere og efterkommere, der har en lavere erhvervsfrekvens end danskere De nødvendige offentlige besparelser Det stigende forsørgelsesbehov har betydning for de offentlige finanser, da det medfører øgede offentlige udgifter til både indkomstoverførsler (især sociale pensioner) og offentlig service til hver enkelt borger (fx undervisning, hospitaler og plejehjem). 31

33 Det bliver derfor nødvendigt for det offentlige at spare for at opnå balance i de offentlige indtægter og udgifter i fremtiden. De nødvendige offentlige besparelser vil fra 2005 udgøre 1,1 pct. af BNP årligt, hvilket svarer til 14,3 mia. kr. (i 1999-priser). Besparelserne forudsætter som nævnt, at indvandringens størrelse og sammensætning på oprindelsesland forbliver på det nuværende niveau, samt at integrationen af indvandrere og efterkommere ikke forbedres i forhold til i dag 1. Når de nødvendige offentlige besparelser ikke bliver større, skyldes det, at de offentlige indtægter vil stige i de kommende år. Det hænger sammen med, at udbetalingerne og formueafkastet fra pensionsfondene er skattepligtige, og at begge dele vil vokse betydeligt. 2.2 Resultaterne af de alternative scenarier Styrket integration af indvandrere og efterkommere Forsørgelsesbehovet Styrket integration af indvandrere og efterkommere vil mindske fremtidens forsørgelsesbehov. I beregningerne sondres der mellem scenarierne "perfekt integration" og "forbedret integration". Perfekt integration: Her antages det, at indvandrere og efterkommere får samme økonomiske adfærd (dvs. erhvervsfrekvens og træk på offentlige indkomstoverførsler) som danskere, jf. afsnit i kapitel 1. I denne situation bliver forsørgelsesbehovet formindsket markant i forhold til grundforløbet. Det skyldes, at indvandreres og efterkommeres erhvervsfrekvens bliver forbedret betydeligt. 1 Det forudsættes dog, at den økonomiske adfærd (dvs. erhvervsfrekvens og træk på offentlige overførselsindkomster) blandt efterkommere fra mindre udviklede lande svarer til den økonomiske adfærd blandt efterkommere fra mere udviklede lande. 32 KAPITEL 2. RESULTATER

34 Forbedret integration: Her antages det, at indvandreres og efterkommeres økonomiske adfærd bliver forbedret væsentligt i forhold til i dag, jf. afsnit i kapitel 1. I denne situation bliver forsørgelsesbehovet ligeledes formindsket i forhold til grundforløbet. Forsørgelsesbehovet vil dog være højere end ved perfekt integration, da det ved forbedret integration antages, at indvandrernes samlede erhvervsfrekvens forbliver lavere end danskernes. De nødvendige offentlige besparelser Styrket integration har ikke alene betydning for forsørgelsesbehovet, men også for de nødvendige offentlige besparelser. Med en styrket integration vil der ikke være behov for offentlige besparelser, men tværtimod mulighed for at udvide det offentlige forbrug. Det hænger sammen med, at skatteindtægterne bliver større og de offentlige udgifter til indkomstoverførsler mindre, når indvandrere og efterkommere får en højere erhvervsfrekvens og dermed et lavere træk på offentlige indkomstoverførsler. Ændringerne i de offentlige udgifter og indtægter er naturligvis størst ved perfekt integration, da indvandrere og efterkommere i denne situation får samme økonomiske adfærd som danskere. Hvis indvandringen forbliver uændret, men integrationsniveauet ændres til perfekt integration, ville det være muligt at øge det offentlige forbrug med 9,1 mia. kr. årligt fra 2005 svarende til 0,7 pct. af BNP. Dette resultat kan sammenholdes med resultatet af grundforløbet, hvor de nødvendige offentlige besparelser som ovenfor nævnt udgør 14,3 mia. kr. årligt fra Hvis indvandrere og efterkommere blev perfekt integreret, kunne de nødvendige offentlige besparelser således reduceres med 23,4 mia. kr. om året fra Med andre ord koster det hvert år den offentlige sektor 23,4 mia. kr., at indvandrere og efterkommere ikke er fuldt ud integreret. Ved forbedret integration kan det offentlige forbrug øges med 3,9 mia. kr. årligt fra 2005 svarende til 0,3 pct. af BNP. Sammenholdes dette resultatet med resul- 33

35 tatet af grundforløbet, ses det, at den økonomiske gevinst ved forbedret integration er 18,2 mia. kr. om året. Det skal dog påpeges, at de offentlige udgifter til at styrke integrationen af indvandrere og efterkommere ikke er medregnet i beregningerne af perfekt og forbedret integration Øget indvandring Forsørgelsesbehovet Øget indvandring vil i modsætning til styrket integration forøge fremtidens forsørgelsesbehov. Det viser beregningerne af scenariet "øget indvandring fra både mere og mindre udviklede lande". Forklaringen er, at indvandring har to modsatrettede effekter på forsørgelsesbehovet: På den ene side har indvandrere og efterkommere en lavere erhvervsfrekvens end danskere. Det betyder isoleret set, at forsørgelsesbehovet øges, jo flere indvandrere der kommer til Danmark. De trækker kort sagt befolkningens samlede erhvervsfrekvens ned. På den anden side består indvandrere og efterkommere i højere grad end danskere af personer i den erhvervsaktive alder, da indvandrere og efterkommere i gennemsnit er yngre end danskere. Det betyder isoleret set, at forsørgelsesbehovet mindskes, jo flere indvandrere der kommer til Danmark. Samlet har den lavere erhvervsfrekvens blandt indvandrere og efterkommere større effekt på forsørgelsesbehovet end den højere andel i den erhvervsaktive alder. Beregningerne af scenariet "øget indvandring fra mindre udviklede lande" viser, at forsørgelsesbehovet vil stige yderligere, hvis den øgede indvandring alene består af indvandrere fra mindre udviklede lande. Det skyldes, at indvandrerne fra disse lande har en lavere erhvervsfrekvens end indvandrerne fra mere udviklede lande. 34 KAPITEL 2. RESULTATER

36 De nødvendige offentlige besparelser Øget indvandring fra mindre udviklede lande vil betyde, at de nødvendige offentlige besparelser stiger. I scenariet "øget indvandring fra mindre udviklede lande" udgør de nødvendige offentlige besparelser således 15,6 mia. kr. årligt fra 2005 mod grundforløbets 14,3 mia. kr. Det hænger sammen med, at indvandrere fra mindre udviklede lande har en lavere erhvervsfrekvens end resten af befolkningen og derfor i gennemsnit betaler mindre i skat. Desuden modtager indvandrere fra mindre udviklede lande i gennemsnit et større beløb i offentlige indkomstoverførsler end resten af befolkningen. Derimod vil øget indvandring fra både mere og mindre udviklede lande ikke forøge de nødvendige offentlige besparelser nævneværdigt. I scenariet "øget indvandring fra både mere og mindre udviklede lande" udgør de nødvendige offentlige besparelser således 14,3 mia. kr. årligt fra 2005, hvilket svarer til resultatet af grundforløbet. Når indvandringens størrelse ikke har større betydning for de nødvendige offentlige besparelser, skyldes det bl.a. de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne, jf. afsnit i kapitel 1. Men det skyldes også, at DREAM kun medregner de offentlige udgifter, som den offentlige sektor er i stand til at dække uden en forøgelse af skatter eller lånoptagelse. Beregningerne tager derfor udgangspunkt i en situation, hvor de nødvendige offentlige besparelser fra grundforløbet er gennemført. Det betyder, at de offentlige nettoudgifter for hver indvandrer, efterkommer og dansker på forhånd er reduceret med omkring kr. årligt, inden indvandringen øges. Omkostningerne ved øget indvandring bliver dermed lavere end ellers, ligesom besparelserne også reduceres ved mindre indvandring. 35

37 2.2.3 Ændring af andre forudsætninger Erhvervsfrekvensen for efterkommere fra mindre udviklede lande I scenariet "efterkommere fra mindre udviklede lande får en lavere erhvervsfrekvens" antages det i modsætning til grundforløbet, at efterkommere fra mindre udviklede lande får en lavere erhvervsfrekvens end efterkommere fra mere udviklede lande, jf. afsnit i kapitel 1. Beregningerne viser, at dét vil føre til større offentlige udgifter til indkomstoverførsler og lavere skatteindtægter. Dermed vil de nødvendige offentlige besparelser stige til 18,2 mia. kr. årligt fra 2005 mod grundforløbets 14,3 mia. kr. Der vil således være behov for yderligere offentlige besparelser på 3,9 mia. kr. årligt, hvis det ikke lykkes at få efterkommere fra mindre udviklede lande integreret på samme niveau som efterkommere fra mere udviklede lande. Definitionen af indvandrere, efterkommere og danskere I scenariet "ingen børn af indvandrere og efterkommere tælles som danskere" forudsættes det i modsætning til grundforløbet, at ingen børn af indvandrere og efterkommere tælles som danskere. De pågældende børn forudsættes i stedet at opnå samme grad af integration som efterkommere, jf. afsnit i kapitel 1. Beregningerne viser, at dét vil forøge de nødvendige offentlige besparelser til 15,6 mia. kr. årligt fra 2005 mod grundforløbets 14,3 mia. kr. Det skyldes, at der dermed bliver væsentligt flere efterkommere og færre danskere. Da efterkommere har en lavere erhvervsfrekvens end danskere, vil skatteindtægterne falde i forhold til grundforløbet. De nødvendige offentlige besparelser vil således blive øget med 1,3 mia. kr. om året, hvis det ikke lykkes at få børn af indvandrere og efterkommere bedre integreret end efterkommere. 36 KAPITEL 2. RESULTATER

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller

Læs mere

Befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb

Befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb Befolkningsudviklingen 2001- mulige udviklingsforløb I denne artikel belyses den mulige befolkningsudvikling i Danmark frem til år. Artiklen bygger på en og en række fremskrivninger, som integrations ministeriets

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Befolkningsudviklingen

Befolkningsudviklingen Befolkningsudviklingen 2001-2021 - mulige udviklingsforløb TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION JANUAR 2002 Befolkningsudviklingen

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Indvandring og finanspolitisk holdbarhed

Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandrere og efterkommeres indflydelse på den finanspolitiske holdbarhed analyseres ved hjælp af den dynamiske generelle ligevægtsmodel DREAM. Effekten af en

Læs mere

Orientering fra Velfærdsanalyse

Orientering fra Velfærdsanalyse Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 boede der 602.481 personer i København. I løbet af 2016 steg folketallet med

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2014

Befolkning i København 1. januar 2014 30. juli 2014 Befolkning i København 1. januar 2014 Den 1. januar 2014 boede der 569.557 personer i København. I løbet af 2013 steg folketallet med 10.117 personer. I 2014 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2013

Befolkning i København 1. januar 2013 30. juli 2013 Befolkning i København 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 boede der 559.440 personer i København. I løbet af 2012 steg folketallet med 10.390 personer. I 2013 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft

Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation 2007 Orientering Ledelsesinformation 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2007 Den 1. januar 2007 boede der 503.699 personer i København. I løbet af 2006 steg folketallet med 2.541 personer. I

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008 2007 Orientering Ledelsesinformation 7. juli 2008 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2008 Den 1. januar 2008 boede der 509.861 personer i København. I løbet af 2007 steg folketallet med 6.162

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016 Orientering fra Velfærdsanalyse 7. juni 2016 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016 Den 1. januar 2016 boede der 591.481 personer i København. I løbet af 2014 steg

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Nr. 6. 13. marts 2003 Befolkning 1. januar 2003 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik LARS HAAGEN PEDERSEN

Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik LARS HAAGEN PEDERSEN Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik LARS HAAGEN PEDERSEN DANISH RATIONAL ECONOMIC AGENTS MODEL, DREAM OKTOBER 2002 Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik Lars Haagen

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2004 Nr. 10. 11. maj 2004 Befolkning 1. januar 2004 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund i Kriminalforsorgen, foretaget den 6. november 2007,

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik Juni 2017 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over klienter

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således

Læs mere

INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND

INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND BESKÆFTIGELSENREGION NORDJYLLAND Juni 29 INDVANDRERES OG EFTERKOMME- RES BESKÆFTIGELSE I NORDJYL- LAND SAMMENFATNING Stor stigning (34,6%) i fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden 23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere

Læs mere

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Indvandring og integration* ) Betydning for samfundsøkonomi og det offentlige budget

Indvandring og integration* ) Betydning for samfundsøkonomi og det offentlige budget * ) Betydning for samfundsøkonomi og det offentlige budget Indvandreres og efterkommeres gennemsnitlige økonomiske adfærd afviger fra jævnaldrenes af samme køn fra den Resterende befolkning. De har en

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere