Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium HTX Teknisk gymnasium Teknologi B, Studieretningen Tekologi A og Design B Lasse Møholt Teknologi A, Grundforløbet (E12), 1.V (F13) samt 2.V (E13 &F14) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Miljøvurdering af produkter (del 1-3) (E2014 uge 33-39,), første del gennemføres i samarbejde med Dansk A Titel 2 Bænk-projekt (del 1) Projekt omkring bænk til sct kjelds plads i København Ø Titel 3 Titel 4 Titel 5 Besøg af Skjern HTX og besøg hos Skjern SO-forløbet model forløb matematik, fysik og teknologi. Uge 3 F2015. Inklusiv tre dages introduktion til metalværkstedet. (Kun teknologirelevante dele er beskrevet) Materialelære De tre hoved typer samt composit typer mellem de tre. Titel 6 Bænk-projekt (del 2) Projekt omkring bænk til sct kjelds plads i København Ø, nu hvor der fokuseres på videre udvikling af prototype.

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Miljøvurdering af produkter (del 1-3) (E2014 uge 33-39,), første del gennemføres i samarbejde med Dansk A Forløbet indfører eleverne i miljøvurdering. Forløbet er del i tre DEL 1: forskellige typer af miljøproblemer og rationaler i miljødebatten. Denne del udføres i samarbejde med dansk ses på argumentationer i miljødebatten. DEL 2: hvordan produkter kan sammenlignes (en funktionelle enhed). DEL 3: Hvordan indtænkes miljøhensyn i produktudvikling (Ecodesign). Litteratur Anthony, Dennis (2007) Klimadebatten og dommedag Kronik i Politiken. 18. januar 2007 Brixen, Janni (2013) Vi har nået en grænse. Der er bare ikke nogen rar måde at sige det på (interview med Inge Røpke). Natur og Miljø. Nr. 1 marts Siderne Danmarks Radio (2013) Viden om: Huseksperternes blog om forsigtighedsprincippet htm (set august 2013) Gregersen, Rune Valentin (2010) Holdninger til klimaet: miljøpolitik (ibog). Århus: Systime. Lomborg, Bjørn (2010) Verdens tilstand ifølge Bjørn Lomborg oplæg på danskernes akademi 1.december 2010 via Internettet nd2.htm (set juli 2013) Madsen, Preben et al.(2002) Miljøvurdering af produkter Teknologi HTX-Grundbog, 2.udg. Odense: Erhvervsskolernes forlag, side McAloone, Tim & Bey, Niki Miljøforbedringer gennem produktudvikling - en guide. Udgivet af miljøstyrelsen i samarbejde med DI, DTU & IPU. Supplerende litteratur Bendix, Henrik (2009) Ozonlaget er ved at komme sig. Videnskab.dk Online (set august 2013) the bhopal medical appeal (2013)The Bhopal disaster, 28 years in and the poisoning continues the worst industrial disaster the world has ever seen. Online (set august 20139) Bredsdorff, Magnus (2011) Bekymrede forskere finder ekstremt høje mængder DDT i gulvtæpper Ingeniøren Online (Set august 2013) Danmarks Radio (2006) Basel - til kamp mod affaldseksport. Online htm. (set august 2013) Farman, Joe (2002)Chapter 7. Halocarbons, the ozone layer and the precautionary principle In Late lessons from early warnings: the precautionary principle EEA. Online part-07.pdf (set august 2013) Forbrugerkemi (2012a)Fakta om fisk Informationscenter for miljø og sundhed. Online (Set august 2013)

3 Forbrugerkemi (2012b) Ftalater Online (se august 2013) Fødevarestyrelsen (2013)DDT i fødevarer Online (Set august 2013) Holm, Erik (2013) Atomreaktorer ender som skrot på marken. Ingeniøren 9.august siderne 1 & 4-5. Leonard, Annie (2007) The Story of Stuff. Film via internettet (set august 2013) Jensen, Allan Astrup (1996) Minamata - 40 år efter Ingeniøren Online (set august 2013) Lyngsø-Petersen, Erik (2011) Bhopal 26 år efter: Katastrofen er der stadig Ingeniøren. Online (set august 2013) Miljøstyrelsen (2011) Faktaark: Persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer)Online _kemikaliereglerne/pop-stoffer.htm (set august 2013) Mortensen, Henrik Nordstrøm (2013) ton forurenet jernbaneaffald dumpet lige over grundvand. Ingeniøren 12 august 2013 Online (set august 2013) Naturstyrelsen (2012) Biodiversitet - livets byggesten. Miljøminiteriet. Natyrstyrelsen (set august 2013) Ringgaard, Anne (2013) Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet Videnskab. Online (set august 2013) Silberner, Joanne (2006) WHO Backs Use of DDT Against Malaria Online (set August 2013) Skriver, Jan (2013) Naturen forsvinder tema i Natur og miljø Danmarks naturfredningsforening nr.2 juni 2013.siderne (PDF på lectio) Omfang Særlige fokuspunk ter 6 uger 5 x 45min. lektioner per uge Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. Kompetencemål og Kernestof Det overordnede kompetencemål er: redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling I del 1 arbejder vi endvidere med kompetencemålet: redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund Herud over skal vi arbejde med skriftlighedsaspekter i samarbejde med dansk. Det kompetencemål vi arbejde i forhold til ny skriftlighed er: at være kritiske og konstruktive læsere Kunne forstå sammenhængen mellem forbrug, ressourcestrømme og miljøkonsekvenser. Det gør vi primært gennem filmen the story of stuff (teknologi B) Kendskab til forskellige typer af miljøproblemer og deres lokale, regionale og globale konsekvenser Dette sker gennem elvarbejde om udvalgte miljøproblemer (Teknologi B ) At kunne forstå de bagvedliggende rationaler for miljødebatten. Det gør vi gennem

4 Væsentligs te arbejdsfor mer Retur til forside analyse af forskellige debatindlæg. Vi vil analysere debatten i forhold til forståelse af miljøproblemer, årsag, konsekvenser samt løsninger. I elevoplæggene arbejder vi med begreberne videnskabeligt bevis i forhold til videnskabelig mistanke (Teknologi B) Argumentation i miljødebatten gennem Toulmins argumentationsmodel (Ny Skriftlighed og Dansk A) I skal kunne anvende fagligt relevante studieteknikker og arbejdsformer. Her ser vi primært på hurtigskrivning og mindmap som en måde til at danne overblik over et felt. Forløbet eksperimenterer med individuelt arbejde i forhold til gruppearbejde. (Studieområdet metode-pinden) Endelig skal I kunne udføre en miljøvurdering, vurdering af materialers og produkters påvirkning af miljøet. Det sker primært i del3, hvor vi arbejder med videreudvikling af prototyper i forhold til Eco-design principper. Evalueres gennem diverse elevafleveringer PP om debattør og argumentation (2 et) PowerPoint om miljøproblem (4 et) hurtigskrivning og mindmap (0 et) definition af funktionel enhed i forhold til eget indsamlet datamateriale (0et) Miljøvurdering af produkt (6 et) Individuelle mål for forbedring af gruppearbejde. (0et) SO relevant. Læreroplæg, klassediskussion, elevpræsentationer og gruppearbejde

5 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2. Bænk-projekt (del 1) Projekt omkring bænk til sct kjelds plads i København Ø Indhold Fokus i dette projekt er udarbejdning af et siddemøbel, men ikke bare ud fra jeres fri fantasi, møblet skal pladseres i en sammenhægn her Sankt Kelds kvarteret. I skal tage udgangspunkt publikationerne Område fornyelse i Sankt Kelds kvarter samt Designpolitik i København, som skal bruges til at identifere kommunens analyse af bydelens fordele og udforderinger, samt overordnede mål for kommunens byrum. Dette leder til krav til jeres siddemøbel og et efterfølende produktprincip. Arbejdet udvikler jeres forståelse af teoretisk viden fra uddannelsens forskellige fag som redskab for analyse af virkelighedsnære og sammensatte problemstillinger. Projektet er lavet i samarbejde med Design B hvor designet af bænken primært er fremkommet der og benyttede i teknologi. Inspirationscollage af kvarteret d. 14/ Inspirationscollage for jeres projekt d.14/ Ca. 16 skitser / I skal udvælge 3 En tegning af det færdige design 4/ En prototype i pap af jeres bænk i 1:5 d. 4/ En målfast tegning af jeres design En A1 planche med projektbeskrivelse og tegninger med mål Fremlæggelse af projektet Omfang Særlige fokuspunkter Ca. 40 lektion af 45min. Gennem dette arbejde dække vi følgende læringsmål 1. analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning 2. gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling 3. anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter Vi skal arbejde med kernestof indenfor: 1. Produktudvikling, produktion og markedsføring, specifikt integreret produktudvikling med fokus på de første tre faser: behovserkendelse, behovsundersøgelse, produkt-princips samt form og funktion i samarbejde med

6 faget design og i relation til kravspecifikation. 2. Projektarbejdsformen med fokus på kvalitativ metode til indsamling af oplysninger. Endvidere arbejdes metoder indenfor Studieområdet, spcifikt målet om 1. sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde Dette sker ved individuelle mål for forbedreing af samarbejdsevner i gruppearbejde (selvstændig aflevering). Væsentligste arbejdsformer Vejledning og projektarbejde, værkstedsarbejde, eksperimenter og en smule klasseundervisning Retur til forside

7 Titel 3 Indhold Besøg af Skjern HTX og besøg hos Skjern Varighed af begge besøg to og halv dag. Besøg af Skjern: Analyse af byrum Introduktion til Jan Gehls model til analyse. Analyse af en given plads i København. Besøg på mødelhuse hvor de blev introduceret for dansk møbel design. Besøg på dansk design museum hvor der var en udstilling om danske møbel designere. Her blev der fokuseret på design og hvordan tiden havde indflydelse på selve designet og på hvordan designerne brugte hinanden som inspiration. Besøg på Skjern HTX: Her omhandelede det besøg på forskellige virksomheder en enkeltmands virksomhed som en landbrug en større virksomhed som Vestas. Hvordan produceres der og hvad er produktet de sælger og hvordan er deres samarbejds partnere. Er det nogle logiske udfordringer er der regionale udfordringer. Der blev arbejde med den udvidet teknologi vurdering hvori der blev behandlet virksomheden selv samt de mange udenoms faktorer der har betydning for virkesomheden. Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Ca 4x8 timer - fordelt på design og teknologi Analyse af byrum med henblik på produkt fremstilling Møbelproduktion generelt produktion Teknologi vurderingen Vejledning og projektarbejde, værkstedsarbejde, eksperimenter og en smule klasseundervisning Retur til forside

8 Titel 4 Indhold SO-forløbet model forløb matematik, fysik og teknologi. Uge 3 F2015. Inklusiv tre dages introduktion til metalværkstedet. (Kun teknologirelevante dele er beskrevet) Begrebet model introduceres og illustreres gennem induktive fysikforsøg og efterfølgende matematisk modellering. Teknologi indgår som en perspektivering, hvor den anvendelsesorienterede tilgang lægger mere vægt på løsning, end egentlig afdækning af teori og mange forskellige modeller kommer i spil til at løse det ene problem. Der tages i teknologi udgangspunkt i cases om teknologi der fejler. Litteratur Colour footage of the Tacoma Narrow bridge (2001) Via Internettet (adgang januar 2015) Danielsen, Uffe, Stenstrop, Georg & Petersen, Flemming (2011) Hvordan bliver vind til elektricitet? Film. Et samarbejde mellem Energimuseet og Mark Film. Støttet af Undervisningsministeriets Tips- & Lottomidler. Via Internettet på (Adgang januar 2015) Larsen, Anders Ølgaard; Rangvid, Mads; Christensen, Thomas Svane og Benoni, Torben (2012) Videnskabens fællestræk. I Vidensmønstre tværfaglig refleksion i AT. Aarhus: Systime; s Styrelsen for forskning og innovation (2012) Strategisk forskning: Fremtidens Vindmøller. Via Internettet på (Adgang januar 2015) Vestergård, Gunver Lystbæk (2010): Hvad er videnskab? fra (adgang januar 2015) Omfang Særlige fokuspunkter To lektioner perspektivering samt tre dages værkstedsundervisning I forhold til teknologi arbejdes med følgende mål: 1. redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund Der tager udgangspunkt i ingeniørens arbejde, hvor virkeligheden ikke er beskrevet 100% teoretisk, hvorfor forsøg og modellering er væsentlig del af udvikling af ny teknologi. Eksemplerne er egenværdisvingninger i broer og materialeudvikling til vindmøllervinger. I gennem udvalgte eksempler på teknologier, der fejler, arbejder eleverne med de benyttede modeller og årsagerne til at teknologien fejler. 2. anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet Der arbejde med materialekendskab og samlingstyper i metalværksted.

9 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde i forhold til eksemplariske cases og værkstedsarbejde

10 Titel 5 Indhold Materialelære De tre hoved typer samt composit typer mellem de tre. Introduktion til forskellige materialer, de tre hovedgrupper Metaller, Polymer(plast) og Keramiske(mineralske) samt begrebet compositter(kompositmaterialer) fx armeret beton(metal+keramiske). Egenskaber af materialer: Vrid, forskydning, bøjning, tryk og træk. Hvilket egenskaber har materialer som træ, metaller og keramiske materialer. Hvordan samler man disse materialer og samlingstekniker. Sidst i forløbet var de i værkstedet og fik prøvet duvel- fisk- og finger-samlinger. Litteratur: Kompendium Metaller.pdf Kompendium Træ.pdf Supplende litteratur: Tekstiler egenskaber.pdf Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 16 lektioner af 45min. Have viden om o o Opdeling i forskellige materiale grupper og deres karakteristika Centrale begreber for materialelære, specifikt de målte begreber densitet, ledningsevne og styrker og de vurderede egenskaber, som vedligeholdelse og genanvendelse Have forståelse for o o Kunne anvende o De vigtigste påvirkningsfaktorer for materialer LCA tankegangen ift materialevalg Skema til systematisk vurdering af materialer Vejledning og projektarbejde, værkstedsarbejde, eksperimenter og en smule klasseundervisning Retur til forside

11 Titel 6. Bænk-projekt (del 2) Projekt omkring bænk til sct kjelds plads i København Ø, nu hvor der fokuseres på videre udvikling af prototype. Indhold I dette projekt skal vi arbejde med optimering af et af klassens tidligere udviklende siddemøbler. Fokus er på, hvordan man kan omforme brugerkrav og -ønsker til tekniske krav ved hjælp af metoden House of Quality. Teoretisk skal rundt om det etnografiske interview og hjælperedskaberne cultural probes. Vi skal også arbejde med analyse af interviews gennem mønstergenkendelse. Vi skal endvidere arbejde med karakteristik af produktet i forhold til den tredelte produktmodel samt definition af kernemålgruppe. Målet er at hver gruppe i dette forløb producerer et optimeret sidemøbel ud fra tekniske krav fra materiale- og miljøforløbene samt oversættelser af brugerne krav og ønsker. Efterfølgende i skal I bygge den videreudviklede prototype Litteratur: Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2007) 7.2 House of Quality. I Heureka. En teori og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne Mindlap-dk, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Odense Kommune (uden dato - a) Cultural probes Innvationsguiden.dk. Adgang via Internettet marts Mindlap-dk, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Odense Kommune (uden dato - b) Etnografisk interviews Innvationsguiden.dk. Adgang via Internettet marts Mindlap-dk, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Odense Kommune (uden dato - d) Mønstergenkendelse Innvationsguiden.dk. Adgang via Internettet marts Søndersted-Olsen, Hans Henrik (2007) Kap.3: dit produkt Fra Marketing håndbogen. Fra strategi til kampagne (2.udg.). KBH: Forlaget Samfundslitteratur. Siderne Supplerende litteratur: Mindlap-dk, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Odense Kommune (uden dato - c) Posts Tagged cultural probes MindBlogs.dk. Adgang via Internettet marts

12 Sekretariatet for områdefornyelse for Sankt Kjelds kvarter (2011) Områdefornyelse for Sankt Kjelds kvarter. Sekretariatet for områdefornyelse for Sankt Kjelds kvarter, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Omfang Særlige fokuspunkter 62 lektioner af 45min. At kunne analyse og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling: Ligesom i sidste projekt arbejder vi med Sankt Kjelds Kvarter. Der tager udgangspunkt i de samfundsmæssige problemstillinger, der er identificeret i kommunens plan for områdefornyelse. I skal dokumenterer, hvordan de problemstillinger kommunen ser for området generelt, tager sig ud i det geografiske sted, I har valgt for jeres siddemøbel. Dokumentationen findes blandt andet i form af interviews og observationer og metodemæssigt benyttes cultural probes i relation til jeres interviews. Anvende metode til systematisk produktudvikling, hvor samspillet mellem konstruktion, produktion og markedsføring integreres til udvikling af et produkt: Der er særligt fokus på hvordan diverse krav og ønsker fra kernemålgruppen omdannes til tekniske specifikation gennem brug af metoden: house of Quality. Gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling: Der er fokus på det etnografiske interviews og cultural probes, som skal benyttes i relation til undersøgelsen af kernemålgruppens krav og ønsker. Endvidere arbejde med mønstergenkendelse, som en metode til at analysere det indsamlende empiriske materiale. Væsentligste arbejdsformer Vejledning og projektarbejde, værkstedsarbejde, eksperimenter og en smule klasseundervisning Retur til forside