Orientering fra miljøstyrelsen Nr Punktkilder Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport"

Transkript

1 Orientering fra miljøstyrelsen Nr Punktkilder 2000 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

2

3 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE ANSVARSFORDELING 8 2 RENSEANLÆG RESULTATER Antal, størrelsesfordeling og renseniveau Kapacitet og belastning til renseanlæggene Industribelastningen til renseanlæggene Vandmængder til renseanlæggene Stofbelastning i tilløbet til renseanlæggene Antal prøver, afløbskrav og analyser Renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen Samlet udledning fra renseanlæg Renseeffektivitet Miljøfremmede stoffer og tungmetaller Tilsyn med renseanlæg DISKUSSION 29 3 INDUSTRIELLE UDLEDNINGER RESULTATER Virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen Spildevandsmængder Organisk stof og næringssalte Tungmetaller og miljøfremmede stoffer DISKUSSION 42 4 REGNBETINGEDE UDLØB RESULTATER Opgørelsesmetoder Nedbør Kloaksystemet Udledning af næringssalte og organisk stof Overløb i forhold til udledning fra renseanlæg større end 5000 PE Usikkerhed på belastningsopgørelse DISKUSSION 52 5 BEBYGGELSE I DET ÅBNE LAND RESULTATER Videngrundlag Udledte mængder af næringsstoffer og spildevand Miljøfremmede stoffer og tungmetaller Amternes regionplanlægning Kommunernes spildevandsplanlægning Overensstemmelse mellem spildevandsplaner og regionplaner DISKUSSION 63 6 FERSKVANDSDAMBRUG 67 3

4 6.1 RESULTATER Dambrugenes beliggenhed og størrelse Produktion og anvendt fodermængde Udvikling i produktion og foderforbrug Dambrugenes forureningspåvirkning af vandløbene Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof Udviklingen i udledningerne siden Analysebaseret beregning af udledningen Miljøfremmede stoffer Diskussion og konklusion 74 7 SALTVANDSBASERET FISKEOPDRÆT RESULTATER Lokalisering Udledninger Regulering med videre Udledninger DISKUSSION 80 8 OVERSIGT OVER BELASTNINGERNE NÆRINGSSTOFFER Belastning til ferskvand Marin belastning 88 9 SAMMENFATNING UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER FRA PUNKTKILDER UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL MARINE OMRÅDER OG FERSKVAND MILJØFREMMEDE STOFFER OG TUNGMETALLER REFERENCE- OG LIT TERATURLISTE 97 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Renseanlæg Bilag 2 Industrielle punktkilder Bilag 3 Regnvandsbetingede udløb Bilag 4 Spredt bebyggelse m.v. Bilag 5 Belastningsopgørelse 4

5 Forord Denne rapport er udarbejdet af Miljøstyrelsen, som er fagdatacenter for hydrologiske punktkilder. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, med udgangspunkt i data indsamlet fra Amterne. Rapporten er et led i NOVA 2003, og danner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter for jord, atmosfæren, ferskvand, landovervågning, marine områder samt grundvandet, grundlaget for en samlede vurdering af vandmiljøets tilstand og belastning. Grundlaget for fagdatacenterrapporten om punktkilder er amternes årlige indberetning af resultaterne af overvågningen med de enkelte punktkilder, samt amternes punktkilderapporter. 5

6 6

7 1 Indledning NOVA 2003 er et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Geologiske Undersøgelser, amterne og Københavns/Frederiksberg kommuner. Overvågningsprogrammet har permanent karakter, men revideres jæv nligt. Det Nationale Program for Overvågning af VAndmiljøet (NOVA 2003) er trådt i kraft den 1. januar Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er: gennem prøvetagning på udledninger fra renseanlæg, regnbetingede udløb og særskilte industrielle udledninger, at gøre det muligt at følge effekterne af reduktionsprogrammerne for kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer, at udarbejde en opgørelse af udledningen af husspildevand uden for kloakopland, at opgøre belastning med organisk stof, næringsstoffer, relevante tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt, at beregne belastningsbidraget til ferskvand og havet fra punktkilder, at danne grundlag for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder. I belastningsopgørelserne for punktkilder indgår data for renseanlæg, industriudledninger, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug samt saltvandsbaseret fiskeopdræt. Datagrundlaget for opgørelse af belastningen for de enkelte punktkilder er ikke det samme. På de største kilder ligger der en række måledata til grund for opgørelserne, mens der på de mindre kilder anvendes teoretiske beregninger. 1.1 Baggrund for opgørelserne Belastningsopgørelsen for renseanlæggene omhandler samtlige renseanlæg større end 30 PE. For majoriteten af renseanlæggene er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. For anlæg større end PE udtages prøverne vandføringsvægtet mindst 12 gange årligt, mens der for mindre anlæg accepteres færre prøver. Til at udforme opgørelserne for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der udvalgt 37 renseanlæg, hvor der analyseres for en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer i såvel tilløbs-, udløbs- og slamprøver. På disse anlæg gennemføres 4 prøveudtagningskampagner af hver én uges varighed for spildevandsprøver, mens der for slam udtages stikprøver. Belastningsopgørelsen for særskilte industriudledninger omhandler samtlige industrielle udledninger større end 30 PE. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. Industrier er inddelt i klasser efter udledningens størrelse, og for de forskellige klasser er der fastsat et mindste antal afløbsprøver pr. år. Fra de største udledere skal der foreligge mindst 12 prøver pr. år, og ved mindre udledninger accepteres færre prøver. 7

8 Måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfatter 17 udvalgte virksomheder. Der analyseres for stoffer, der er relevante i forhold til nuværende og tidligere produktion på virksomhederne. Den første målerunde for miljøfremmede stoffer og tungmetaller fandt sted i år Anden målerunde er fordelt på årene Opgørelsen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller for dette år er baseret på virksomhedernes egenkontroldata samt amternes tilsynsdata. Belastningsopgørelsen for de regnbetingede udløb omhandler samtlige overløbsbygværker og samtlige udledninger af separat overfladevand. Udledningen fra det enkelte udløb er baseret på en teoretisk beregning, som oftest med et datagrundlag der svarer til, hvad der findes i de kommunale spildevandsplaner. Derudover er der et intensivt måleprogram hvor der på enkelte udvalgte udløb gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre beregningsforudsætningerne i det generelle program. Fra og med 1999 er der gennemført et mindre, intensivt måleprogram i to amter. Der måles i separate udløb fra befæstede arealer og for overløb fra fælleskloakerede områder for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Belastningsopgørelsen fra den spredte bebyggelse omhandler samtlige spildevandudledninger uden for kloakopland, samt fra så små udledninger, at de er mindre end 30 PE. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning, der først og fremmest er baseret på optælling af ejendomme. Så vidt muligt anvendes tillige en konkret viden om de faktiske spildevandsaflednings forhold for den enkelte ejendom. Til opgørelserne af miljøfremmede stoffer og tungmetaller for den spredte bebyggelse vil udledningen beregnes ved anvendelse af erfaringstal. Dette års opgørelserne et baseret på erfaringstal fra tidligere års opgørelser. Belastningsopgørelsen fra dambrug baseres på amternes oplysninger. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning baseret på viden om produktion, foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte dambrug. Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) baseres på havbrugernes oplysninger om produktion og foderforbrug. For ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt skal der i relation til tungmetaller og miljøfremmede stoffer fortrinsvis indberettes om brug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer. 1.2 Ansvarsfordeling Denne rapport er udarbejdet af medarbejdere fra såvel Miljøstyrelsen (MST) som Skov- og Naturstyrelsen (SNS). Ansvarshavende for de enkelte afsnit er: Forord, indledning, oversigt over belastninger og sammenfatning, Karin Laursen (MST) 8

9 Ferskvandsdambrug, rapportering Jan Steinbring Jensen (SNS), dataindlægning Steen Pedersen (Miljøstyrelsen) Saltvandsbaseret fiske opdræt, Torben Wallach (Miljøstyrelsen) Regnbetingede udløb, Vibeke Plesner (Miljøstyrelsen) Spredt bebyggelse, rapportering Janusz Bieleski og (Miljøstyrelsen) Industrier, Steen Pedersen og Mette Wolstrup Pedersen (Miljøstyrelsen) Renseanlæg, Karin Laursen og Vibeke Plesner (Miljøstyrelsen) 9

10 10

11 2 Renseanlæg Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter samtlige renseanlæg i Danmark større end 30 PE. Resultaterne af overvågning siden Vandmiljøplanens start viser, at der er en fortsat udvikling mod bedre rensning og mindre udledning. Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter data for renseniveau, kapacitet og belastning samt, på så godt som muligt et grundlag, belastningens fordeling mellem husholdning og industri. Der indberettes udledte mængder af vand, organisk stof (O), kvælstof (N)og fosfor(p), samt en skøn for hvor stor en del af det indkomne vand der repræsentere indsivning. Samtidig indberettes tilgængelige NPO-data for tilledning til renseanlægget. For de parametre der er udlederkrav til, indberettes krav, afløbskoncentration, kravoverholdelse samt antallet af prøver, der ligger til grund for vurdering af kravoverholdelsen. Målinger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller foregår på de 36 udvalgte renseanlæg, hvor der måles to gange for hvert anlæg i perioden 1998 til Med data for 2000 er der indberettet talmateriale for miljøfremmede stoffer og tungmetaller for samtlige udvalgte anlæg én gang. 2.1 Resultater Udledningen i 2000 er opgjort til 3304 ton organisk stof målt som BI 5, 4650 ton kvælstof og 542 ton fosfor. Reduktionen i udledning fra midten af firserne og frem til 2000, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 95%, 77% og 91% Antal, størrelsesfordeling og renseniveau Det samlede antal renseanlæg større end 30 PE fordelt mellem kommunale og private anlæg, samt udviklingen i de seneste 11 år, fremgår af tabel 2.1. Tabel 2.1 Antallet af kommunale og private renseanlæg i 1989 og 2000 År Kommunale Ændring Private anlæg Ændring Total anlæg Som det fremgår er der sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en koncentrering af rensningen på større og færre anlæg. Trods denne udvikling foregår spildevandsrensningen dog stadig på mange små og få store renseanlæg. Dette kan ses af tabel 2.2, hvor størrelsesfordelingen for samtlige anlæg er vist. Som det fremgår af tabellen, er det de få store renseanlæg, der behandler den altovervejende andel af spildevandsmængden. 11

12 Tabel 2.2 Renseanlæggenes størrelsesfordeling i 2000 Anlægskapacitet Antal renseanlæg Belastning i % af belastning på alle anlæg > 30 PE % > 500 PE % > PE % > PE % > PE % > PE 61 68% > PE 27 47% For hvert renseanlæg er oplysninger om renseniveau beskrevet ved en rensemetode. Der benyttes 28 forskellige koder til at beskrive rensemetoderne, og disse kan, for at kunne lave overskuelige oversigter, slås sammen i grupper. For hvert renseniveau er der i bilag 1.1 vist antallet af renseanlæg med det pågældende niveau og den tilhørende vandmængde i % af total. Af bilaget fremgår, at der i 2000 var 280 renseanlæg af typen MBNDK, svarende til et højt renseniveau. Det vil sige renseanlæg dimensioneret til at fjerne organisk stof, kvæl stof og fosfor. Disse 280 renseanlæg behandlede 85% af den samlede spildevandsmængde. I 1989 var der kun 59 sådanne anlæg, og de behandlede ca. 10% af den samlede spildevandsmængde. 1 anlæg, svarende til under 1% af den samlede spildevandsmængde, havde i 2000 ingen form for rensningsforanstaltninger. De tilsvarende oversigter for de private renseanlæg viser, at der er 262 private renseanlæg. Der er hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg, og den samlede spildevandsmængde disse anlæg behandler udgør på landsplan under 2% af den samlede spildevandsmængde. I bilag 1.1 er der ikke medtaget data for nedsivnings anlæg. Der er i dag registreret 162 anlæg, hvor spildevandet nedsives. Heraf er de 30 anlæg kommunale, mens de øvrige er private anlæg. Det samlede antal PE, som disse anlæg belastes med, udgør ca PE. I forhold til 1999 er antallet af nedsivningsanlæg steget med 25 anlæg, anlæggene behandler dog fortsat under 1% af det samlede spildevand. I bilag 1.2.a og bilag 1.2.c er vist henholdsvis antallet af renseanlæg og vandmængden i % fordelt på nuværende renseniveauer i de enkelte amter. Tilsvarende oversigter er i bilag 1.2.b og bilag 1.2.d vist for de private renseanlæg alene Kapacitet og belastning til renseanlæggene For samtlige renseanlæg er der oplyst et tal for kapaciteten og et tal for belastningen udtrykt i PE. Kapaciteten er renseanlæggets kapacitet til at fjerne organisk stof, hvor 1 PE = 60g BI 5 /døgn. For 2000 er der tillige indsamlet data for anlæggenes industribelastning, skøn for mængden af indsivnings- eller udsivningsvand samt mængderne af NPO i tilløbet. 12

13 Belastningen er for hovedparten af de større renseanlæg fundet udfra sammenhørende tilløbsmålinger af BI 5 og vandmængdemålinger. PE-tallet giver dermed indirekte belastningen på renseanlæggene med organisk stof. I de tilfælde, hvor der ikke er oplyst en kapacitet er det antaget, at denne svarer til belastningen. Med denne forudsætning er den samlede belastning og den samlede kapacitet i hver amt vist i bilag 1.3. Det fremgår, at den samlede belastning i 2000 udgør 8,5 mill. PE, og at den samlede kapacitet udgør 12,1 mill. PE. At anlæggene har større kapacitet end belastningen skyldes, at der også skal renses effektivt under spidsbelastninger. I perioden 1989 til 2000 har belastningen varieret i intervallet 8,1 til 9,4 mill. PE. Udsvingene i belastningens størrelse må tilskrives den usikkerhed, der er forbundet med opgørelsesmetoden, der i vid udstrækning er baseret på et relativt få målinger på det enkelte anlæg. Udsvingene i kapacitetens størrelse kan hænge sammen med, at der på et tidspunkt var usikkerhed om, hvorvidt det var tal for den fysiske kapacitet eller om det var tal for den godkendte kapacitet, der skulle indberettes Industribelastningen til renseanlæggene I 2000 er der indberettet data om industribelastningen i tilløbet til renseanlæggene. Amterne har indberettet disse oplysninger på baggrund af oplysninger om vand- eller stofmængder fra industrier i oplandet til det enkelte anlæg. I langt de fleste tilfælde er der tale om skøn, idet baggrunden for beregning af disse data ofte ikke er fyldestgørende. Der er i alt indberettet data om industribelastning for 380 anlæg, hvilket svare til at der er indberettet data om industribelastningen for ca. 80% af den samlede belastning. Figuren 2.1 viser belastningen i tilløbet til anlæggene i forhold industribelastningen udtrykt i procent. 60 Belastning industri (%) > Belastning (PE) Figur 2.1 Industribelastningen i forhold til den samlede belastning 13

14 Industribelastningen beregnet på landsplan udgør i gennemsnit 42% af den samlede belastningen. Dette stemmer overens med de tal som Miljøstyrelsen tidligere har indsamlet. Af figur 2.1 fremgår det, at det især er de større renseanlæg der er belastet med industrispildevand Vandmængder til renseanlæggene For 746 renseanlæg er der oplysninger om den målte vandmængde i m 3 /døgn. I bilag 1.4 er gennemsnittet beregnet af de oplyste vandmængder i liter/pe døgn. Det fremgår, at 88% af vandmængden er baseret på oplysninger om den målte vandmængde. Den gennemsnitlige vandmængde pr. PE pr. døgn er for de enkelte anlæg 621 l/pe døgn. Det vægtede gennemsnit er derimod på 235 l/pe døgn, hvilket viser, at vandmængden pr. PE er mindre på de store renseanlæg. Vægtningen er her foretaget efter renseanlæggets belastning i PE. Ved alle øvrige beregninger af vægtede krav eller målinger er vægtningen foretaget efter vandmængde. I 1999 var det vægtede gennemsnit 278 l/pe døgn, dermed er vandmængden til renseanlæggene faldet. Variationen i vandmængde pr. PE skyldes først og fremmest regnvand og indsivning/udsivning, samtidig kan tilslutning af industrispildevand, der er meget tyndt eller meget tykt, også være af betydning. Som PE-tal er der anvendt belastningen. I bilag 1.4 indgår således kun renseanlæg, hvor der både foreligger oplysning om målt døgnvandmængde og belastning i PE. På de anlæg, hvor der ikke er oplyst en målt eller beregnet årsvandmængde eller en målt døgnvandmængde, er det forudsat, at vandmængden udgør 300 liter/pe døgn. Med denne forudsætning fås en total vandmængde på 2,3 mill. m 3 /døgn svarende til 825 mill. m 3 /år. Vandmængden indeholder udover husholdnings- og industrispildevand også regnvand og indsivningsvand. Der er udsving i den samlede udledning fra år til år og der er en meget tæt sammenhæng mellem mængden af nedbør og den samlende mængde spildevand i tilløbet til renseanlæggene. På baggrund af opgørelserne i afsnittet om de regnbetingede udledninger kan det beregnes, at der i et normalår udledes ca. 94 mill. m 3 regnvand gennem renseanlæggene, hvilket svarer til 0,3 mill. m 3 /døgn eller ca. 12% af de samlede udledninger. Selvom denne vandmængde kan variere betydeligt år for år som følge af nedbørens karakteristika, kan udsvingene i den samlede spildevandsmængde imidlertid ikke alene forklares med regnvand. Der er sandsynligvis tale om udsving i indsivningen til kloaknettet indirekte forårsaget af nedbøren, idet det ikke anses for sandsynligt alene at relatere udsvingene til spildevandsproducenterne. I 2000 er der indberettet oplysninger om indsivning eller udsivning for 665 anlæg. I forhold til den samlede spildevandsmængde til renseanlæggene, hvor 14

15 der er indberettet et skøn for indsivning, kan den samlede indsivning beregnes til 31%. Vandmængden for de anlæg der er indberettet data for indsivning/udsivning, svare til 81% af den samlede vandmængde. Af de 755 anlæg, er der kun fem anlæg hvor der er indberettet, at der samlet over året foregår en udsivning. Indsivningen på langt de fleste anlæg ligger mellem 10% og 50% hvilket kan ses af tabel 2.3. Tabel 2.3 Procentvise indsivning, i forhold til antal renseanlæg og vandmængde i procent 2000 Indsivning % Antal anlæg Vandmængde (%) <0 5 < > < Stofbelastning i tilløbet til renseanlæggene I 2000 er tilgængelige data for stofbelastningen i tilløbet til anlæggene indberettet for lidt over halvdelen af renseanlæggene. I tabel 2.4 er vist det samlede gennemsnit, belastningen pr. PE og antallet af renseanlæg der indgår i beregningerne, for COD, total kvælstof og total fosfor. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i summer for den enkelte parameter, og således er gennemsnittet flowvægtet, mens PE belastningen er vægtet udfra data om belastningen. Tabel 2.4 Data for COD, total kvælstof og total fosfor i tilløbet til renseanlæggene Stofnavn Gennemsnit (mg/l) PE belastning (g/pe/d) Antal anlæg BI 5 (mod. og umod) 175 (~60) 887 COD Total kvælstof 36 14,2 799 Total fosfor 8,0 2,9 803 Belastningstallene vist i tabel 2.4 lidt lavere end på de værdier som blev beregnet i forbindelse med punktkilderapporten i (Punktkilder 1993). Der er stor usikkerhed forbundet med opgørelsen vist i tabel 2.4, idet der for det enkelte anlæg kun er få målinger i tilløbet til anlægget. Det er derfor ikke umiddelbart muligt, at konkludere om der reelt er sket en udvikling i PE belastningen, som følge af f.eks. ændret produktanvendelse, indførelse af renere teknologi eller rensning ved kilden eller lignende Antal prøver, afløbskrav og analyser Der er i 1999 udtaget afløbsprøver på kommunale renseanlæg, dvs. i gennemsnit 11,7 afløbsprøver pr. anlæg. Da der i 2000 var kom- 15

16 munale renseanlæg betyder det, at der for 53 kommunale renseanlæg ikke foreligger afløbsprøver. Antallet af afløbsprøver pr. anlæg er ikke jævnt fordelt. Der udtages flest prøver på de store anlæg og de anlæg, hvor udledningen har størst betydning for recipienten. Som det fremgår af tabel 2.5, er det mest udbredte, at udtage mere end 12 afløbsprøver pr. år. Det fremgår endvidere, at der kun på en mindre del af den samlede spildevandsudledning tages mindre end 12 prøver pr. år. Tabel 2.5 Antal afløbsprøver udtaget i Antal prøver/år Antal kommunale anlæg Spildevandsmængde i % 0 53 < < < < > I alt Afhængig af renseanlæggets størrelse og udledningens betydning fastsættes der krav til forskellige parametre, og afløbskvaliteten måles. I bilag 1.5 og bilag 1.6 er der vist en række tabeller med resultaterne for 2000 for stofferne organisk stof som COD og BI 5, kvælstof, fosfor, ammonium-ammoniak, suspenderet stof og bundfældeligt stof. Tabellerne viser gennemsnitlige kravværdier, gennemsnitlige afløbsresultater samt minimum- og maksimumværdier fordelt på de enkelte renseniveauer. Organisk stof måles som henholdsvis COD og BI 5. BI 5 kan endvidere måles som umodificeret eller som modificeret. Ved måling af BI 5 modificeret, analyseres ikke for den del af iltforbruget som skyldes nitrifikation Renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen 273 renseanlæg var i 2000 omfattet af Vandmiljøplanens krav om rensning for fosfor eller rensning for fosfor, kvælstof og organisk stof. Antallet af renseanlæg, der er omfattet af Vandmiljøplanen svinger lidt fra år til år. Spildevandsmængden, der behandles på de 273 renseanlæg, udgør ca. 90% af den samlede spildevandsmængde, der tilledes samtlige renseanlæg. Afløbskvaliteten fra disse 273 renseanlæg er derfor altafgørende for den samlede udledning. I bilag 1.7a er der for hvert af de 273 renseanlæg anført data for tilledningen til anlæggene. I bilag 1.7b viser data for udledning, renseniveau, kapacitet, belastningen og spildevandsudledning samt for de fire parametre COD, BI 5, kvælstof og fosfor kravværdier og gennemsnit af målinger. For BI 5 -værdier er der angivet såvel modificerede som umodificerede værdier. Endvidere er der for kvælstof også angivet eventuelle sommerværdier. 16

17 Det skal understreges, at det forhold, hvorvidt et renseanlæg er medtaget i tabellen, ikke i sig selv er afgørende for, hvorvidt det pågældende renseanlæg i juridisk forstand er omfattet af Vandmiljøplanens bestemmelser. Af de 273 renseanlæg var der i renseanlæg med BI 5 -krav på 15 mg/l eller derunder. 17 anlæg havde krav til umodificeret BI 5 mens resten af anlæggene havde krav til modificeret BI 5. Et anlæg overholdt ikke den stillede kravværdi. Der var 248 renseanlæg med COD-krav på 75 mg/l eller derunder. Et anlæg overholdt ikke den stillede kravværdi. 267 renseanlæg havde i 2000 fosforkrav mindre end eller lig 1,5 mg/l, af disse var der to anlæg overholdt ikke kravværdien. For kvælstof var der i renseanlæg, der havde et kvælstofkrav på 8 mg/l eller derunder. Langt de fleste anlæg havde en kravværdi til kvælstof på 8 mg/l, idet kun 19 anlæg havde en lavere kravværdi. Af de 212 anlæg var der 3 anlæg der ikke overholdt den stillede kravværdi Samlet udledning fra renseanlæg Udledningen i 2000 er opgjort til ton organisk stof målt som BI 5, ton kvælstof, 540 ton fosfor og 768 mio. m 3 spildevand. Udledningen i 2000 er på samme niveau som i I figur 2.2 er vist udledningen af NPO fra før Vandmiljøplanen, dvs. midten af firserne, i årene 1989 til 2000 og endelig er prognosen for udledningen efter Vandmiljøplanen vist. Kvælstof Fosfor Organisk stof x 1000 ton x 1000 ton x 1000 ton Før Vmp Før Vmp Før Vmp Vmp mål Vmp mål Vmp mål Figur 2.2 Udviklingen i udledningen fra renseanlæg frem til

18 Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af firserne, og frem til 2000, er for de tre parametre på henholdsvis (O,N,P) 94%, 77% og 91% Renseeffektivitet I 2000 er der indberettet data om tilledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor. For hvert anlæg hvor der findes tillelningsdata, er disse sammenholdt med data for udledning, således er der beregnet en renseeffektivitet for hvert anlæg. Der er fundet meget stor variation i den beregnede renseeffektivitet for de enkelte anlæg. Denne variation kan i nogen grad kan forklares med, at der er benyttet erfaringstal for tilledningen, som derefter er sammenholdt med de faktiske målte udledninger for anlæggene. Figur 2.3 viser den beregnede renseeffektivitet for organisk stof, kvælstof og fosfor fordelt på anlægstyper. Renseeffektiviteten for organisk stof er beregnet på baggrund af data for COD, idet denne parameter er indberettet flere data end for BI 5. Renseeffektiviteten beregnet på baggrund af organisk stof målt som BI 5 (mod), er typisk større end renseeffektiviteten beregnet med data for COD. Rensegrad (%) Organiskstof Kvælstof Fosfor Mekanisk MK MB MBK MBND MBNDK Figur 2.3 Renseeffektivitet fordelt på anlægstyper for organisk stof, total kvælstof og total fosfor. Det fremgår af figur 2.3 at renseeffektiviteten for anlæg af typen MBNDK, ligger omkring 90% for alle de tre viste parametre. Da 84% af den samlede spildevandsmængde renses i denne type anlæg, betyder det at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt. For de øvrige anlægstyper er renseeffektiviteten som forventet, fjernelse af kvælstof er dog relativt høj på de mekanisk kemiske, mekanisk biologisk og mekaniks biologisk kemiske anlæg. 18

19 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller Måleprogrammet for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er sammensat således, at der i 2000 burde være målt på samtlige 37 renseanlæg der er udvalgt i programmet. Der er dog kun data for 35 anlæg for perioden fra 1998 til Spildevandet fra disse anlæg repræsenterede ca. 45% af den samlede spildevandsmængde. Den samlede kapacitet for disse anlæg var PE, hvilket også svare til 45% af den samlede kapacitet på danske renseanlæg i Industribelastningen i tilløbet til de 19 anlæg hvor der målt miljøfremmede stoffer og tungmetaller var gennemsnitligt omkring 35%, hvilket er lidt mindre end landsgennemsnittet. I alt 31 anlæg ud af de 35 anlæg, hvor der er målt miljøfremmede stoffer og tungmetaller, er dimensioneret til kvælstof- og fosforfjernelse, og renser generelt spildevandet bedre end de stillede krav. Fire ud af de 35 anlæg er mindre anlæg med mekanisk og mekanisk biologisk rensning. Miljøstyrelsen finder disse anlæg tilnærmelsesvis repræsentative for håndteringen og sammensætningen af spildevand i Danmark. Tabel 2.6 viser middelværdi, 5% og 95% fraktiler for indholdet af tungmetaller i ind- og udløb for de renseanlæg, i perioden 1998 til Samtidig viser tabellen antallet af enkelte analyser, antal målinger over detektionsgrænsen og antal anlæg med måling. Middelværdierne er beregnet for hvert enkelt af de hvor der er målt miljøfremmede stoffer og tungmetaller. På hvert anlæg er der målt i en ugeblandprøve fire gange i tilløbet og afløbet, samtidig er den samlede vandmængde i prøveperioden registreret. Middelværdien for hvert anlæg er indledningsvis vægtet flowproportionalt, da denne vægtning ikke har vist sig at have indflydelse på det niveauet set på landsplan, er der i den videre databehandling benyttet simpel middel. Den samlede middelværdi er beregnet ved at midle middelværdierne for det enkelte anlæg. Middelværdierne angivet i tabel 2.6 er således ikke vægtet efter anlæggenes størrelse. Tabel 2.6 Middelværdier og fraktiler for tungmetaller i indløb og udløb, Indløb Udløb Indløb Middel µg/l 5% µg/l 95% µg/l Middel µg/l 5% µg/l 95% µg/l Arsen 3,0 0,9 7,6 1,6 0,4 5,0 Bly 18 4,5 55 2,3 0,3 6,3 Cadmium 0,6 0,1 1,8 0,1 0,0 0,7 Chrom 9,2 2,2 24 1,5 0,4 3,7 Kobber ,0 1,8 21,6 Kviksølv 0,5 0,1 1,6 0,1 0,0 0,4 Nikkel 13 3,0 36 7,5 1,9 20,7 Zink Af faktilerne angivet i tabel 2.6 ses at spredning i data er stor i forhold til middelværdien. Dette udtrykker, at der kan være en forskel i spildevandssammensætningen fra anlæg til anlæg afhængigt af, hvilke industrier mv. der er tilsluttet det enkelte anlæg. Samtidig ses at der er en væsentlig reduktion af tungmetalindholdet fra indløb til udløb. Reduktionen for hvert anlæg beregnet på ugeblandprøver er vist i tabel

20 Tabel 2.7 Reduktionsprocenter tungmetaller mellem indløb og udløb, Tungmetaller Gennemsnit Maksimum Minimum Antal % % % Arsen Bly Cadmium Chrom Kobber Kviksølv Nikkel Zink I forhold til de undersøgelser, Miljøstyrelsen gennemførte i 1994 og 1996, ligger de målte værdier for inden for den samme størrelsesorden. Der er stor spredning på spildevandets indhold af tungmetaler afhængigt af hvilke industrier mv. der er tilsluttet det enkelte anlæg. Sammenlignes koncentrationerne af det målte spildevands indhold af tungmetaller med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på et lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober Der forekommer dog i udløbet fra renseanlæg enkelte værdier over kvalitetskravet for arsen, bly og kobber (95% fraktilerne er højere end kvalitetskravene). De målte koncentrationer i det udledte spildevand vurderes ikke umiddelbart at give anledning til kritiske forhold, i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet. Tabel 2.8 viser værdier for udledte mængder af tungmetaller for alle renseanlæg. Værdierne er fremkommet ved at overføre resultaterne fra de 19 renseanlæg, som der i 1999 er målt på, til samtlige renseanlæg. Disse data er derefter sammenholdt med data fra målerunden i 1998 samt med data fra Vandmiljø-94, og på denne baggrund er de samlede udledte mængder estimeret. De udledte mængder repræsenterer således data fra 1994-undersøgelsen samt fra målerunderne i 1998 og 1999.(Miljøstyrelsen 1994b). De beregnede udledninger af tungmetaller er forbundet med meget stor usikkerhed, men giver efter Miljøstyrelsens holdning et indtryk af udledningernes størrelsesorden. Tabel 2.8 Udledte mængder af tungmetaller Stofnavn kg/år Arsen Bly Cadmium 120 Chrom Kobber Kviksølv 110 Nikkel Zink Konkret er den samlede udledning beregnet ved at tage gennemsnittet for de målte udløbskoncentrationer og multiplicere med den gennemsnitlige spildevandsmængde for alle renseanlæg i En anden metode at estimere den samlede udledning kunne være at tage udgangspunkt i mængden af 20

21 tungmetal udledt pr. PE for de fire renseanlæg, og derefter multiplicere med det samlede antal PE tilsluttet alle renseanlæg. En sådan beregning viser, at de udledte mængder i 2000 ville ligge 10-30% lavere end beregningerne gennemført på basis af vandmængde. Det vurderes derfor, at tallene vist i tabel 2.8 er overestimeret i forhold til den reelle udledning af tungmetaller. Sammenlignes data for udledningen i 1994 er udledningen af de fleste tungmetaller i samme størrelsesorden. I 2000 har 15 renseanlæg analyseret ugeblandprøverne for pesticiderne aldrin, diedrin, edrin, isodrin og gamma-lindan. Disse resultater viser at kun én ud af fem analyser ligger over detektionsgrænsen (se bilag 1.9). Detektionsgrænsen ligger i området fra 0,01 µg/l til 0,05 µg/l. I perioden fra 1998 til 2000 er der målt PCBere på 31 af de udvalgte renseanlæg, og der er gennemført analyser for følgende congener: # 28 # 31, # 52, # 101, # 105, # 118, # 138, # 153, # 156 og # 180. Der er i alt analyseret over 1000 enkelt analyser, og i mindre end 10 tilfælde er der fundet værdier over detektionsgrænsen. Detektionsgrænser er i langt overvejende grad angivet til 0,01 µg/l, dog er der i enkelte tilfælde rapporteret detektionsgrænser både større og mindre end denne værdi. For de øvrige stofgrupper er middelværdi og fraktiler angiver i tabel 2.9. I de tilfælde hvor der har været et under 50% af analyserne under detektionsgrænsen er der ikke angivet en middelværdi. I bilag 1.9 er der angivet mere detaljerede data for de analyserede parametre. 21

22 Tabel 2.9 Middelværdier og fraktiler for miljøfremmede stoffer i indløb og udløb, Stofnavn og gruppe Indløb Udløb Middel 5% 95% Middel 5% 95% Aromatiske kulbrinter?mg/l dimethylnaphthalener 1,39 0,07 4, methylnaphthanel 0,67 0,05 2, Naphtalen 0,54 0,04 1, trimethylnaphtahlenr 1,12 0,04 6, Phenolforbindelser mg/l nonylphenoler 4,32 1,71 8,43 0,24 0,05 0,57 nonylphenol(np1eo) 5,86 0,86 20, nonylphenol(np2eo) 1,01 0,05 3, bisphenol A 0,57 0,05 1,54 0,22 0,05 0,68 octylphenol Polyaromatiske kulbrinter?mg/l 1-methylpyren 0,03 0,01 0, methylphenanthren 0,11 0,01 0, Acenaphthen 0,04 0,01 0, Antracen 0,05 0,01 0, Benz(a)anthracen 0,07 0,01 0, benz(a)fluoren 0,04 0,01 0, Benz(ghi)perylen 0,08 0,02 0, Benz[a]pyren 0,08 0,02 0, Benzfluranthen b+j+k 0,42 0,03 1, Benzo(e)pyren 0,09 0,02 0, Chrysen 0,1 0,01 0, Dibenz(ah)anthracen 0,02 0,01 0, dimethylphenanthren 0,02 0,01 0, Fluoranthen 0,15 0,03 0, Fluoren 0,06 0,01 0, Indone(1,2,3cd)pyren 0,12 0,02 0, phenanthren 0,16 0,03 0, Pyren 0,15 0,05 0, Blødgører mg/l Benzylbuthylphthalat 0,99 0,11 2, DEHP 17,7 8,9 33 1,88 0,25 6,08 di(2-ethylhexyl)adip 0,25 0,05 0, Dibuthylphthalat 1,19 0,26 2, Diethylphthalat 4,6 0,59 10, diisononylphthalat 0,22 0,05 0, di-n-octylphathalat 0,13 0,05 0, Anioniske detergenter mg/l alkylbenzensulfonat Sumparametre?mg/l Carbon,org,NVOC EOX ,7 0,23 3,3 Chlor,org,AOX ,1 14,7 81 Blandt de få miljøfremmede stoffer, der er fundet i udløb, er blødgøreren DEHP fundet i koncentrationer, som overstiger et forslag til vandkvalitetskriterium for stoffet. (Miljøstyrelsen, 1995b). Reduktionen beregnet for hvert anlæg beregnet på ugeblandprøver er vist i tabel 2.10 for de analyserede miljøfremmede stoffer. 22

23 Tabel 2.10 Reduktionsprocenter miljøfremmede stoffer mellem indløb og udløb, Stofgruppe/stofnavn Aromatiske kulbrinter Gennemsnit % Maksimum % Minimum % Methylnaphthalener Dimethylnaphthalener Trimethylnaphtahlener Naphtalen Polyaromatiske kulbrinter 1-methylpyren methylphenanthren Acenaphthen Antracen Benz(a)anthracen benz(a)fluoren Benz(ghi)perylen Benz[a]pyren Benzo(e)pyren Benzfluranthen b+j+k Dibenz(ah)anthracen dimethylphenanthren Fluoranthen Fluoren Indone(1,2,3cd)pyren phenanthren Pyren Anioniske detergenter Alkylbenzensulfonat Blødgørere Benzylbuthylphthalat DEHP di(2-ethylhexyl)adipat Dibuthylphthalat Diethylphthalat diisononylphthalat di-n-octylphathalat Phenolforbindelser Bisphenol A Nonylphenol(NP1EO) Nonylphenol(NP2EO) Phenol Sumparametre Carbon,org,NVOC Chlor,org,AOX EOX Antal 23

24 Tabel 2.10 viser at indholdet af miljøfremmede stoffer reduceres betydeligt mellem indløb og udløb. For en del af stofferne er der tale med en reel nedbrydning af stoffet, mens stoffer som phenolerne, enkelte polyaromatiske kulbrinter samt blødgørene genfindes i udløbet i større mænder i slammet. I perioden fra 1998 til 2000 er der tillige målt for en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller i spildevandsslam fra 35 udvalgte renseanlæg. Den mængde af slam, der er undersøgt i perioden, svarer til ca. 45% af den samlede mængde slam i Danmark. Omkring 50% af slammet fra de målte anlæg udbringes på landbrugsjord. På landsplan udbringes ca. 60% af den samlede slammængde på landbrugsjord. Tabel 2.11 viser middelværdier og spredning for indholdet af tungmetaller i slam fra de fire renseanlæg, hvor der er målt i perioden fra 1998 til Tabel 2.11 Middelværdier og spredning for miljøfremmede stoffer og tungmetaller i slam Navn Middel 5% 95% Antal anlæg Antal analyser over DG Enhed mg/kgts mg/kgts mg/kgts Arsen 7,6 0,4 5, Bly 81 0,31 6, Cadmium 2,1 0,01 0, Chrom 31 0,36 3, Kobber 327 1, Kviksølv 1,6 0,01 0, Nikkel 30 1, Zink Miljøstyrelsen indsamler hvert år data for spildevandsslam fra samtlige danske renseanlæg. Data for de enkelte år bliver sammenfattet i Miljøprojekter fra Miljøstyrelsen. Sammenlignes tallene i tabel 2.11 med data fra denne rapport ligger de målte værdier for tungmetaller i samme størrelsesorden. Værdierne for cadmium og bly er dog lidt højere end de målte værdier fra alt slam i I måleprogrammet for slam for indgik desuden analyser af aromatiske kulbrinter, phenolforbindelser, chllorphenyler, ployaromatsike kulbrinter, blødgører, dioxiner og furaner, polychlorerede biphenyler (PCB), PAH ere, alkylphenol forbindelser NPE, blødgører samt LAS. Data for disse værdier er vist i bilag 1.9. I måleprogrammet for slam analyseres der for nonylphenol og nonylphenolethoxylater med 1-2 ethoxygrupper (mono- og diethoxylater). Der rapporteret data for mellem 21 og 36 af de udvalgte renseanlæg. Resultaterne fra disse anlæg viser at summer af nonylphenoler og nonylphenolethoxylater (NPE) gennemsnit ligger på 22 mg/kg TS for alle anlæg, mens gennemsnittet for de anlæg der udbringer på landbrugsjord ligger på omkring 8 mg/kg TS. For de polychlorerede biphenyler (PCB) viser undersøgelserne i slam at der hyppigst kan måles for PBC 138 og PCB 153, mens de øvrige biphenyler kun måles på et mindre antal renseanlæg. I måleprogrammet skal der måles for en række polyaromatiske kulbrinter (PAH ere), som hver især rapporteres selvstændigt. Der er rapporteret data 24

25 for mellem 20 og 30 anlæg. De fundne værdier stemmer godt overens med de data som Miljøstyrelsen indsamlede for slam i (Miljøstyrelsen 1999). I måleprogrammet for slam måles for 17 forskellige dioxiner og furaner, som hver især indrapporteres selvstændigt. Analyser af dioxiner og furaner viser, at langt de fleste dioxiner og furaner ligger inden for et måleligt niveau, altså over detektionsgrænsen. I forhold til Miljøstyrelsens tidligere undersøgelse af dioxiner og furaner i slam, ligger de rapporterede værdier på samme niveau. (Miljøstyrelsen 1996) Data for summen af NPE stemmer godt overens med de data som Miljøstyrelsen indsamlede for slam. (Miljøstyrelsen 1999) I måleprogrammet måles for blødgøreren DEHP (di(2-ethylhexyl)phthalat) i slam. Der er rapporteret data for over 30 anlæg for dette stof, og gennemsnittet for DEHP er på 21.2 mg/kg TS for alle anlæg. Det målte på dette anlæg ligger på niveau med de værdier Miljøstyrelsen rapporterede for indholdet i slam. (Miljøstyrelsen 1999). I måleprogrammet skal der tillige analyseres for den anioniske detergent LAS. Der er kun rapporteret data for 26 anlæg for denne parameter, og gennemsnittet for disse anlæg var på omkring1500 mg/kg TS Tilsyn med renseanlæg Udover de oplysninger om tilsynet som er indeholdt i de indberettede data i overvågningsprogrammet, har Miljøstyrelsen fået en række supplerende oplysninger fra amterne til brug for udarbejdelse af den særlige tilsynsredegørelse. Det vil sige at de resultater der præsenteres i det følgende ikke nødvendigvis stemmer overens med de indberettede data indhentet fra overvågningsprogrammet. De indberettede data indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i hvert amt. For hvert renseanlæg opgives antallet af besøg, indløbsprøver og udløbsprøver. Amtet oplyser om der er overskridelser i forhold til de fastsatte krav, og såfremt dette er tilfældet hvilke konsekvenser det har for recipienterne. Som en del af tilsynet indberettes hvilke sanktioner amterne har foretaget når et anlæg ikke har overholdt udledningstilladelsen. Med hensyn til påvirkningen af recipienterne skelnes mellem følgende fire kategorier: 1 En påvirkning der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet hvortil der udledes. 2 En påvirkning der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet hvortil der udledes. 3 En påvirkning der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet. 4 Ingen påvirkning. 25

26 I indberetningen er ydermere skelnet mellem fem typer håndhævelse i forbindelse med overskridelse af udlederkravene. Disse betegnes retlig lovliggørelse, henstilling, påbud, indskærpelse og politianmeldelse. De renseanlæg hvor der er sket overskridelse af udledningstilladelsen, men hvor der ikke er foretaget nogen af de ovennævnte håndhævelser, placeres under kategorien "andet". Denne kategori anvendes i de tilfælde hvor anlæg er under indkøring, ombygning eller udbygning. Tilsvarende ved anlæg der er nedlagt i løbet af 2000 og anlæg der skal nedlægges i Anlæg hvor sagen er under behandling, eller hvor en fornyelse af udledningstilladelsen behandles, er tilsvarende placeret under denne kategori. Tilsvarende de anlæg hvor amtet har vurderet at overskridelsen er af underordnet betydning, eller hvor amtet ikke har samtlige analyseparametre. Endelig de anlæg hvor amtet har vurderet at kommunen på eget initiativ har forbedret forholdene og i tilfælde hvor der har været tale om uhensigtsmæssige driftsforhold. Det skal bemærkes at der for nogle få anlæg med registreret overskridelse ikke nødvendigvis er angivet hvordan der håndhæves eller årsag til at der ikke håndhæves. Der er i alt registreret kommunale renseanlæg, og i 2000 er der af amterne gennemført tilsynsbesøg på af disse anlæg svarende til at anlæggene gennemsnitligt er besøgt ca. 2 gange om året. Amterne har i alt udtaget indløbsprøver og udløbsprøver svarende til at der i gennemsnit er udtaget 1,5 indløbsprøve og 2,7 udløbsprøve pr. besøgt anlæg. Det skal dog bemærkes at der ikke på alle besøgte anlæg er foretaget både en udløbsprøve og en indløbsprøve. Udover amternes tilsynskontrol har kommunerne gennemført en egenkontrol, således at det samlede antal afløbsprøver udgør ca Af de kommunale renseanlæg er der på de foretaget en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Resultaterne viser at der på 97 anlæg er overskridelse af et eller flere krav, svarende til 8,5 % af det totale antal kommunale renseanlæg, og svarende til 9,5 % af kommunale renseanlæg med kontrollerede krav. Grunden til at ikke alle renseanlæg med en udledningstilladelse er blevet kontrolleret, er at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden (2000), at der er for få analyseværdier til at kunne foretage en acceptabel beregningsanalyse, eller at der til anlægget ikke er stillet krav. Af figur 2.4 fremgår antallet af kommunale renseanlæg og tilsvarende antallet af renseanlæg med kravoverskridelser opdelt på amter. 26

27 Antal anlæg Antal anlæg med overskridelser 0 København K København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkjøbing Århus Viborg Nordjylland FIGUR 2.4 Det totale antal af kommunale renseanlæg og herunder antal af anlæg med kravoverskridelser opdelt på amter, 2000 Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt antallet til 20 % og er siden faldet yderligere, således at antallet af overskridelser i procent af anlæg med kontrollerede krav i 2000 var 9,5 %. Figur 2.5 viser det totale antal kommunale renseanlæg, antallet af anlæg med kontrollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden for hele landet Antal kommunale anlæg Antal kontrollerede anlæg Antal anlæg med overskridelser FIGUR 2.5 Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg med kontrollerede krav og antallet af anlæg med overskridelser for hele landet opgjort for perioden Som det fremgår af fig. 2.5, har såvel det totale antal anlæg som anlæg med kontrollerede krav været nogenlunde konstant de sidste 3-4 år. Det ses 27

28 endvidere at antallet af anlæg med overskridelser er det laveste der er konstateret i perioden Som en del af indberetningen har amterne vurderet hvilke påvirkninger kravoverskridelserne har på recipienterne. Recipientpåvirkningen fordeler sig procentmæssigt som følgende: 1) Ingen anlæg er angivet med en påvirkning der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet hvortil der udledes. 2) 4 % (4 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet hvortil der udledes. 3) 41 % (40 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet. 4) 35 % (34 anlæg) af overskridelserne er vurderet ikke at have nogen påvirkning. Der er således kun indberettet recipientoplysninger for 78 af de 97 anlæg med overskridelser. Enkelte amter har slet ikke vurderet recipienteffekten, mens andre kun har vurderet recipienteffekten for nogle af anlæggene. På baggrund af amternes vurdering af overskridelsernes størrelse og deres påvirkning af vandområderne følges op over for de anlæg der overskrider. Der er i alt sket 77 håndhævelser i form af henstilling, påbud, indskærpelse, retlig lovliggørelse og politianmeldelse. For de resterende 20 anlæg er der tale om forhold som beskrevet under kategorien Andet. I nedenstående fig. 2.6 fremgår, hvorledes håndhævelserne fordeler sig amtsvis. 25 Henstilling Påbud Indskærpelse Retlig lovliggørelse Politi Andet 20 Antal håndhævelser København K København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkjøbing Århus Viborg Nordjylland FIGUR 2.6 Håndhævelsernes fordeling i forhold til antallet af overskridelser opgjort for hvert amt,

29 I 2000 har amterne foretaget følgende håndhævelser som reaktion på ovennævnte: 32 anlæg (33 %) har fået henstillinger 2 anlæg (2 %) har fået påbud 33 anlæg (34 %) har fået indskærpelser 8 anlæg (8 %) har fået retlige lovliggørelser 2 anlæg (2 %) er politianmeldt 20 anlæg (21 %) er kommenteret svarende til kategorien Andet. Det skal bemærkes at nogle amter har angivet flere håndhævelser om samme anlæg. I det ovenstående er kun medtaget en håndhævelse pr. anlæg. Det drejer sig typisk om anlæg der først har fået en henstilling og så senere inden for samme år har fået påbud eller indskærpelse. Som det fremgår af ovenstående, har 97 kommunale renseanlæg i 2000 overskredet deres udledningstilladelse. Af de 97 anlæg har 28 renseanlæg overskredet deres udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige at 69 renseanlæg kun har haft overskridelse i 2000 og ikke i Dette udelukker ikke at et anlæg på et tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen. Af tabel 2.12 fremgår antallet af renseanlæg der har overskredet i 2,3,4 og 5 år i træk eller mere, fordelt amtsvis. Tilsvarende fremgår antal anlæg med engangsoverskridelse, dvs. i TABEL 2.12 Amtsvis opdeling af overskridelser for 2000 i anlæg med overskridelser i mere end fem år i træk ned til enkeltoverskridelser i Amt 1 år 2 år i 3 år i 4 år i 5 år i I alt (2000) træk træk træk træk København K København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkjøbing Århus Viborg Nordjylland I alt Diskussion Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat. Spildevandsrensningen samles på større og mere avancerede renseanlæg. Antallet af renseanlæg i 2000 var

30 I 2000 blev 84% af den samlede spildevandsmængde underkastet rensning for organisk stof, kvælstof og fosfor. Den procentvise reduktion af organisk stof, kvælstof og fosfor på disse anlæg ligger omkring 90%, hvilket betyder at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt. Til sammenligning var der i 1989 var det kun 10% af spildevandsmængden der blev underkastet sådan rensning. Den samlede udledning fra renseanlæggene er i 2000 opgjort til 3304 ton organisk stof målt som BI 5, 4650 ton kvælstof og 542 ton fosfor. Reduktionen i udledning fra midten af firserne og frem til 2000, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 95%, 77% og 91%. For de miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der målt på omkring 35 renseanlæg. Disse data viser at udledningen af de fleste tungmetaller i samme størrelsesorden som de undersøgelser Miljøstyrelsen tidligere har foretaget. De målte koncentrationer spildevandets indhold af tungmetaller sammenlignet med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på et lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober Der forekommer dog enkelte værdier over kvalitetskravet for arsen, bly og kobber (95% fraktilerne er højere end kvalitetskravene). De målte koncentrationer i det udledte spildevand vurderes ikke umiddelbart at give anledning til kritiske forhold, i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet. Blandt de få miljøfremmede stoffer, der er fundet i udløb, er blødgøreren DEHP fundet i koncentrationer, som overstiger et forslag til vandkvalitetskriterium for stoffet. (Miljøstyrelsen, 1995b). Undersøgelserne af indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller viser at indholdet af reduceres betydeligt mellem indløb og udløb. For en del af stofferne er der tale med en reel nedbrydning af stoffet, mens stoffer som phenolerne, enkelte polyaromatiske kulbrinter samt blødgørene genfindes i udløbet i større mænder i slammet. I 2000 har 97 kommunale renseanlæg overskredet deres udledningstilladelse. Af de 97 anlæg har 28 renseanlæg overskredet deres udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige at 69 renseanlæg kun har haft overskridelse i 2000 og ikke i Dette udelukker ikke at et anlæg på et tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen. 30

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000 Punktkilder 1999 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 3. RENSEANLÆG...11 3.1 RESULTATER... 11 3.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau...11 3.1.2 Tilledning til renseanlæggene...13 3.1.3 Antal prøver og analyser...16

Læs mere

Punktkilder 2003 - revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2003 - revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2003 - revideret udgave Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2005 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002. Punktkilder 2001. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002. Punktkilder 2001. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002 Punktkilder 2001 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Punktkilder 2003. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2003. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2003 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 16 2004 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Punktkilder 2004. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport

Punktkilder 2004. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport Punktkilder 2004 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2005 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1 INDLEDNING 9 1.1

Læs mere

Punktkilder Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport

Punktkilder Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 10 2003 Punktkilder 2002 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Miljøstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Punktkilder 2006. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2006. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2006 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport 2007 Indhold FORORD... 6 1 Sammenfatning og konklusioner... 8 2 Indledning... 10 2.1 Baggrund for opgørelserne...

Læs mere

Titel: Punktkilder 2010. Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL: http://www.naturstyrelsen.

Titel: Punktkilder 2010. Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL: http://www.naturstyrelsen. Punktkilder 2010 Titel: Punktkilder 2010 Emneord: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer,

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Punktkilderapport 2007

Punktkilderapport 2007 Punktkilderapport 2007 Kolofon X Titel: Punktkilder 2007 X URL: (Hoved hjemmesideadresse til centeret) Emneord: Vandmiljøplanen, regnvand, monitering, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug,

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2011 Titel: Punktkilder 2011 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer,

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2013 Titel: Punktkilder 2013 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2012 Titel: Punktkilder 2012 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, spredt bebyggelse, udledningsmængder, vandmiljø, monitering,

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10.

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10. Anlægsidentifikation Kommune Græsted-Gilleleje Anlægsnavn og nr. Udsholt Renseanlæg 213-27 Adresse Udsholt Strandvej 181 3230 Græsted Matr.nr. Anlægstype MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl.

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 1 1999. Vandmiljø-99. Status for vandmiljøets tilstand i Danmark

Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 1 1999. Vandmiljø-99. Status for vandmiljøets tilstand i Danmark Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 1 1999 Vandmiljø-99 Status for vandmiljøets tilstand i Danmark Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Forord 5 1 INDLEDNING...7 Del 1: Faglig status - miljøtilstand

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Miljøbelastning ved manuel bilvask

Miljøbelastning ved manuel bilvask Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2014 Titel: Punktkilder 2014 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden Spildevand Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Limfjordshandlingsplan Arbejdsgruppe 10 belastning fra punktkilder

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Dette er en orientering om de væsentligste ændringer af spildevandsbekendtgørelsen samt Miljøstyrelsens forståelse og fortolkning heraf.

Dette er en orientering om de væsentligste ændringer af spildevandsbekendtgørelsen samt Miljøstyrelsens forståelse og fortolkning heraf. Vand J.nr. MST-439-00008 Ref. thfog Den 13. juni 2007 Orientering om bekendtgørelse nr. 1667 af 14. december 2006 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen),

Læs mere

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 260 Offentligt Bilag 1 Bilag 1 1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger 1.1.1 Omkostninger ved eksist. udbygning af renseanlæg > 15.000 PE

Læs mere

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S Notat Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5165 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag

Billund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Tillæg 5 - Forslag Tillægget omfatter: Nedlæggelse af DuPonts Renseanlæg Afledning af spildevand fra DuPont til Grindsted Renseanlæg Nedlæggelse af eksisterende

Læs mere

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

Tilladelser til regnbetingede udløb

Tilladelser til regnbetingede udløb Tilladelser til regnbetingede udløb Lovgrundlag Datagrundlag til en tilladelse Opbygning af en udledningstilladelse U-skema PULS Bo Skovmark Oversigt over lovgivningen Miljømålsloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) VandCamp 2. og 3. december 2013 Morten Ejsing, Center for Miljø, Københavns Kommune Generel lovgivning Miljøbeskyttelsesloven ( 28) Spildevandsbekendtgørelsens

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to.

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to. Formål Fokusområdet dækker over de udvalgte rensningsanlæg, som selskabet gerne vil benchmarke imod andre udvalgte rensningsanlæg fra de andre deltagere. Da der i indberetningen 2016 ikke er obligatoriske

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R.

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R. Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak via rørbassin til

Læs mere

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret

Læs mere

Frederikshavn Kommune - Spildevandsplan 2012-2016

Frederikshavn Kommune - Spildevandsplan 2012-2016 BILAG A: Skemaforklaring Side 1 A. SKEMAFORKLARING A.1 KLOAKOPLANDE Hovedoplande Frederikshavn Kommune er inddelt i 11 hovedoplande svarende til hvilket renseanlæg, der afledes til: Hovedopland 1 Brønden

Læs mere

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune Høringsudgave Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune September 2011 1 Indholdsfortegnelse side 1. Baggrund 3 2. Resumé 3 3. Lov om miljøvurdering 3 4. Screening og afgrænsning

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 142 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Der ansøges om at få udtaget kviksølv og de 7 PAH-er: acenapthen, acenaphthylen, benzo(a)anthracen, dibenzo(a,h)anthrathran, phenanthren, anthracen,

Der ansøges om at få udtaget kviksølv og de 7 PAH-er: acenapthen, acenaphthylen, benzo(a)anthracen, dibenzo(a,h)anthrathran, phenanthren, anthracen, Ardagh Glass Holmegaard A/S Glasværksvej 52 Fensmark 4684 Holmegård København J.nr. MST-1272-01253 Ref. Majli/Hechr Den 24. september 2014 Påbud om ændring af vilkår for analyser af spildevand direkte

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen Fuldskalarensning af vejvand Vand i byer Teknologisk 03-11- Thomas Hauerberg Larsen Agenda Kort gennemgang af projekter og analyseprogram Meget lidt teori Gennemgang resultater (fokus på Ved Renden) Konklusioner

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Kalundborg Kommune Forslag til Spildevandsplan 2010-2015 Side 1 af 11 December 2009 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Performance benchmarking

Performance benchmarking Formål I vandsektorloven er indført i krav om, som vil blive et krav fra foråret 2018 med data for 2017. Det er Naturstyrelsen, der har ansvaret for indhentning af data og præsentation af resultatet. Det

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker. - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium

Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker. - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium Bo Skovmark, Naturstyrelsen 17. marts 2015 PAGE 1 Mulige løsninger for

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Opdatering af nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg

Opdatering af nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg Opdatering af nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg - på baggrund af data fra det nationale overvågningsprogram for punktkilder 1998-2012 Kolofon Titel: Opdatering af

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Muligheder for begrænsning af N og P udledning fra kommunale renseanlæg, industrielle udledninger og regnbetingede udledninger

Muligheder for begrænsning af N og P udledning fra kommunale renseanlæg, industrielle udledninger og regnbetingede udledninger Muligheder for begrænsning af N og P udledning fra kommunale renseanlæg, industrielle udledninger og regnbetingede udledninger Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 25 2007 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

De beskrevne punktkilder er renseanlæg, industrier, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug samt saltvandsbaserede fiskeopdræt.

De beskrevne punktkilder er renseanlæg, industrier, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug samt saltvandsbaserede fiskeopdræt. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 4 Punktkilder 4.1 Indledning Punktkildeprogrammets gennemførelse bygger i vid udstrækning på det eksisterede spildevandstilsyn

Læs mere

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2004 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 2004 1. Generelt...3 1.1 Renseresultater for anlæggene...3 1.2 Belastning af renseanlæggene...3

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Matr.nr. Anlægstype. 650 m 3 /d BI kg/d

Matr.nr. Anlægstype. 650 m 3 /d BI kg/d Anlægsidentifikation Kommune Helsinge Anlægsnavn og nr. Vejby Renseanlæg 215-3 Adresse Gammel Skolevej 3210 Vejby Matr.nr. Anlægstype 6el Vejby MBNDKF Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Transport og slutdisponering af slam

Transport og slutdisponering af slam AUGUST 2012 TØNDER SPILDEVAND A/S EU udbud Transport og slutdisponering af slam RETTELSESBREV NO. 2 VEDR.: BILAG MED SLAMANALYSER, REVIDERET TILBUDSLISTE M.M. TRANSPORT OG SLUTDISPONERING AF SLAM 3 1.1

Læs mere

Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej.

Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej. Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak i Stationsvej til Vindinge Å,

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan

Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Kloakering af boligområdet Asminderødhave i Fredensborg Februar 2017 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Grundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer - 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Baggrund og sammenfatning Denne delspildevandsplan åbner mulighed

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 379 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 24. oktober 2012 QA: Emne: Stine Kjær Ottsen Opdatering

Læs mere

BILAG 1 Analyserapporter

BILAG 1 Analyserapporter Sønderborg Forsynings Spildevand A/S BILAG 1 er Rapporterne er listet op i fælgende rækkefølge: Sønderborg rensningsanlæg Hummelvig rensningsanlæg Broager rensningsanlæg Huk rensningsanlæg Afhentning og

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere