FRA LÆREBOG TIL OPSLAGSVÆRK

Transkript

1 Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd A GOOD SAFE WORKING LIFE NUMMER 1 Forår Sikkerhed til søs: NYT VÆRKTØJ FRA SEAHEALTH Vind en IPad mini: VI SØGER GODE HISTORIER FRA SØEN 11 Nearmiss internationalt: SEAHEALTH- TEGNINGER SKABER FORSTÅELSE 8 NY LÆGEBOG FOR SØFARENDE PÅ VEJ: FRA LÆREBOG TIL OPSLAGSVÆRK Sygdomsbehandlerne får hjælp til at gå systematisk frem En ny lægebog for søfarende er på vej. Og det er tiltrængt, mener Marie Hamming. Hun er overlæge på akut modtageafdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og samtidig leder af Radio Medical Danmark. Den nuværende Lægebog for Søfarende er fra 1996, men der er sket en del både på den medicinske og den pædagogiske front i de seneste 18 år. Den nuværende lægebog er lidt groft sagt en lærebog. Man skal faktisk have stillet diagnosen for at have fuldt udbytte af den. Nu forsøger vi at gøre den problemorienteret, så den bliver et opslagsværk. Eksempel Et eksempel: Personen har brystsmerter. Det kan der være mange årsager til. Smerterne kan stamme flere steder fra som fx hjerte, lunger og muskler. Man skal ved at bruge den nuværende lægebog læse op på det hele og stort set på forhånd vide, hvad man skal lede efter. Med den nye lægebog forsøger vi nu at instruere i, hvad man som sygdomsbehandler skal spørge om og dermed finde ud af, hvad årsagen til smerterne er. Altså at gå systematisk frem og anvende den metode, den såkaldte ABCDE-metode, som de senere år har vundet indpas til brug ved førstehjælp. Metoden er udviklet efter 1996 og har vist sig at redde flere menneskeliv, end vi gjorde tidligere, forklarer Marie Hamming. Effektivt værktøj Personer, der kun sjældent har kontakt med syge som fx ISSN:

2 Vores erfaring er din tryghed - Arbejdsskadeforsikring til dansk søfart i mere end 100 år UFDS Gensidigt Forbund Amaliegade 33B, 2. sal 1256 København K Tlf ufds@ufds.dk ufds.dk

3 Metoden er et effektivt værktøj til at prioritere sin indsats og dermed bevare ro og overblik Marie Hamming, overlæge og leder af Radio Medical Danmark. Det er rigtig godt og livagtigt på Fanø, men derfor kan sygdomsbehandlere da have godt af genopfriskningskurser lidt oftere. Der sker jo meget i den medicinske verden på fem år, tilføjer hun. Overlæge Marie Hamming, der bl.a. er leder af Radio Medical Danmark, er med i følgegruppen, der følger udarbejdelsen af den nye lægebog for søfarende. sygdomsbehandlerne i handelsflåden, kan nemt blive usikre, når de skal behandle et svært sygdomstilfælde. Derfor er det værdifuldt at gå systematisk frem. Både af hensyn til patienten og af hensyn til sig selv, og det er i det lys, den såkaldte ABCDEmetode er udviklet (se boks i tilknytning til denne artikel og/eller tegningen side 5). Metoden er et effektivt værktøj til at prioritere sin indsats og dermed bevare ro og overblik. Mange af sygdomsbehandlerne på skibene er måske kun i kontakt med sygdomsbehandlerne på Fanø hvert femte år. D.v.s., når de skal på genopfriskningskursus. De opnår derfor aldrig den nødvendige rutine i sygdomsbehandling, påpeger Marie Hamming. Simulationspatienter på Fanø Hun ser gerne, at sygdomsbehandlerne kommer på kursus oftere for at vedligeholde og opdatere viden, men må samtidig lægge øre til udenlandske kollegers vurdering af at det danske sundhedssystem, herunder sygdomsbehandlerne på danske skibe er forkælede. Og jeg må give dem ret i forhold til den uddannelse, vi tilbyder sygdomsbehandlerne i Danmark. Især den seneste udvikling med simulationspatienterne på Center for det Maritime Sundhedsvæsen på Fanø, hvor kursisterne under ret livagtige forhold kan afprøve teorierne, er Simulationspatienterne på Fanø repræsenterer et undervisningsmæssigt stort løft til sygdomsbehandlerne, vurderer Marie Hamming. Arkivfoto. et stort fremskridt. De kan prøve at lægge drop, give injektioner, at holde frie luftveje, overvåge m.m., mens deres udenlandske kolleger er henvist til katedra forelæsning og tegninger. ABCDE-METODEN Nye medier Den nye lægebog for søfarende er under redigering og udkommer både i en dansk og en engelsk udgave. Bogen skal suppleres med små filmklip, som kan understøtte sygdomsbehandlernes arbejde. Fx filmklip om, hvordan man syr sår sammen, lægger et drop eller en bandage. Bogen vil udkomme som e-bog og få tilknyttet en hjemmeside. Fremover kan det være, at det bliver digitale udgaver, som er nemmere og hurtigere at justere i takt med, at der sker medicinske og behandlingsmæssige fremskridt, vurderer Marie Hamming. Udarbejdelsen af den nye lægebog står læge Philipp Skafte-Holm for og er støttet økonomisk af Den Danske Maritime Fond. Den udgives for første gang af SEAHEALTH. Tidligere har udgiveren været Søfartsstyrelsen, som dog stadig skal autorisere bogen. n ABCDE er en enkel og systematisk metode, der kan bidrage til at skabe ro og overblik i en presset situation. Metoden kan anvendes til alle kritisk syge og tilskadekomne og hjælper behandleren med at prioritere undersøgelser og behandlingstiltag. Den giver hurtigt et indtryk af, hvor alvorlig situationen er. ABCDE-metoden er ikke kun en undersøgelse, men omfatter også simpel, men ofte livreddende behandling. Uddannelse og træning i håndtering af kritisk syge øger sundhedsprofessionelles vilje til at handle og tro på, at de kan gøre en forskel. Den tilskadekomne eller syge undersøges efter følgende metode og rækkefølge: A= Airway = frie luftveje er de ok fortsættes til B, hvis ikke foretages behandling inden man fortsætter til B B = Breathing = vejrtrækning C = Circulation = kredsløb = blodtryk og puls D = Disability = neurologisk status, d.v.s. førlighedsstatus herunder fx benbrud E = Exposure = eksponering = kulde/varme Se også illustrationen side 5. SEAHEALTH.DK 3

4 SEAHEALTH FOR DIG Seahealth.dk udgives af Søfartens Arbejdsmiljøråd Amaliegade 33 B 1256 København K T: E: info@seahealth.dk Ansvarshavende Connie S. Gehrt Redaktør Peter Finn Larsen T: E: peter@0203.dk Layout Tryk Rosendahls Oplag stk. Om SEAHEALTH SEAHEALTH er en privat selvejende institution oprettet i december 1993 med en bestyrelse på 12 medlemmer seks fra rederside og seks fra personaleorganisationerne. SEAHEALTH er den danske handelsflådes samarbejdspartner, der arbejder for at fremme sikkerhed og sundhed for de søfarende, uanset rang. Vi rådgiver rederier og skibe med det mål at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning. Alle dansk registrerede handelsskibe over 20 BT skal være medlem af SEAHEALTH. REKRUTTERING OG SIKKERHEDSADFÆRD SEAHEALTH arbejder hele tiden på udvikling af værktøjer, der kan hjælpe det maritime erhverv med at højne sikkerheden Et nyt værktøj The SEAHEALTH Safety Survey kan supplere rederiernes rekrutteringsarbejde, når de gerne vil vurdere sandsynligheden for, at de kommende medarbejdere har en passende adfærd, når det kommer til sikkerhed. Værktøjet kan bruges i en afklarende dialog og som rekrutteringsværktøj, fordi det er udviklet til at identificere: Kendskabet til sikkerhed: I hvor høj grad personen har tilstrækkelig viden om påkrævet adfærd på arbejdspladsen. Personlighed i relation til sikkerhed: I hvor høj grad den person og den personlighed han har, har tendens til at følge procedurer, planlægge og er opmærksom på risici. Evner til logisk ræsonnement: I hvor høj grad personen har evnen til at løse problemer ved hjælp af logisk ræsonnement og overføre viden fra den ene situation til den næste. Det er en stærk hypotese, at en person, der klarer sig godt i en safety survey normalt også vil handle mere sikkert end en person, der klarer sig dårligt i en safety survey. Derfor kan kortlægningen hjælpe rederierne til at beslutte, hvem de skal ansætte. Projektet er stadig under udvikling og til en start har et par rederier sagt ja til værktøjet. Værktøjet er en del af det arbejde, SEAHEALTH allerede gør på sikkerhedsområdet, som vedrører human factors. SEAHEALTH har identificeret behovet for safety survey gennem arbejdet med De 8 sikkerhedsled, der allerede bliver brugt af en række rederier. Hvis du ønsker at vide mere om dette nye værktøj kan du kontakte os. Kontakt chefpsykolog Søren Diederichsen for mere information. T: E: sdi@seahealth.dk SEAHEALTH er 20 år I november 2013 var omtrent 75 gæster med til at fejre SEAHEALTH jubilæum. Det foregik på det nye Museum for Søfart i Helsingør ved siden at Kronborg. På programmet var der rundvisning, reception og filmforevisning. SEAHEALTH havde til lejligheden lavet en kort film, hvor en masse forskellige deltagere fra MSSM 2013 læser en bid op fra et fælles manus om udviklingen inden for søfartens arbejdsmiljø. Hvis du deltog på MSSM 2013, så er du måske med i kortfilmen? Se om du er med her Skriv og vind Vi sætter en ipad mini på højkant. Skriv om ledelse og arbejdsmiljø og send det til info@seahealth.dk. Vi trækker lod blandt de indsendte historier den 10. april Vinderen får direkte besked. Se mere på side FORÅR 2014

5 A=AIRWAYS 1. Har patienten frie luftveje? Se i munden om der er noget, der spærrer. Er vejrtrækningen besværet eller stemmen unormal, kan der være fremmedlegemer eller slim, der skal fjernes. Patienten skal måske have ekstra ilt. ABCDE ET REDSKAB TIL AT REDDE LIV HURTIGT B=BREATHING 2. Er vejrtrækningen god? Se om brystkassen hæver sig. Lyt til vejrtrækningen om den er normal - læg øret til munden og føl efter, om der er udånding. Giv evt. mund til mund. Sker der en ulykke om bord eller falder en kollega pludselig om, vil der altid være en om bord, som står for den akutte sygdomsbehandling. Sygdomsbehandleren er oplært i hurtigt og kritisk at vurdere, hvad der skal gøres, og om der kan behandles på stedet, eller der skal tages kontakt til ekstern medicinsk lægehjælp over radioen fx den danske tjeneste Radio Medical. ABCDE er et effektivt redskab til en hurtig, struktureret vurdering af en kritisk syg patient med henblik på prioritering af behandlingen, så det livstruende behandles først. C=CIRCULATION 3. Er kredsløbet godt? Tjek hvor kraftig pulsen er. Tjek kredsløbet ved at klemme på en negl og se om den hvide negl bliver rød igen efter højst 2 sekunder. Tjek hudens farve og temperatur. Ved dårlig cirkulation hæv benene på den liggende patient, gør klar til et drop og kontakt Radio Medical. E=EXPOSURE 5. Hvad har patienten været udsat for? Efter afklædning undersøges patienten. Se efter brud, sår, udslæt eller blødninger. Gør klar til flytning til sygelukaf - evt. på båre. Mål vejrtrækningsfrekvens, puls, blodtryk og temperatur - Kontakt Radio Medical. D=DISABILITY 4. Hvor bevidst er patienten? Er patienten klar og vågen eller falder han hen og svarer kun på tiltale? Skal du nive ham i armen for at få en reaktion eller er han bevidstløs og reagerer slet ikke. Reagerer pupillerne på lys? SEAHEALTH.DK 5

6 NYT PÅ VEJ VED DU AT... - der findes særlige regler for salg og opbevaring af giftige stoffer Reglerne gælder dansk flagede skibe, der sejler på danske havne og i dansk farvand. Du behøver derfor ikke at læse dette, hvis dit skib aldrig kommer til Danmark. For at begrænse brugen af giftige produkter er der krav om, at man har en giftmeddelelse fra Arbejdstilsynet, hvis man vil købe giftige kemikalier til fx kedelvandsbehandling. Den danske leverandør skal sikre sig dette inden salg. En giftmeddelelse er en blanket, der skal udfyldes i virk.dk. Når Arbejdstilsynet modtager den, vil de kontrollere om forholdene om bord er forsvarlige til at anvende giften, inden de underskriver meddelelsen. Reagenser (små mængder der anvendes til analyser) kan dog købes uden giftmeddelelse. Giftmeddelelsen skal angive det konkrete skib og der skal afgives anmeldelse for hvert giftigt produkt, der ønskes anvendt. Der er særlige krav til opbevaring af gifte med en ansvarlig person som leder af depotet. Hvis man køber giftige produkter uden for Danmark og bringer dem ind i dansk farvand, vil rederiet være importør af gifte og skal følge reglerne herfor. Dette gælder også ved køb fra andre EU lande. Derved får rederiet de forpligtelser, der følger med rollen som importør af gifte. Giftige produkter kan godt være godkendt i kemikaliedatabasen og it-programmet Health and Safety at Sea, da godkendelsen her går på, at leverandørens oplysninger følger dansk lovgivning. Derfor er det ikke lovligt at købe et sådant produkt uden giftmeddelelse. Alle giftige produkter er mærket med substitutions symbol og sætningen Produktet bør erstattes med mindre farligt, da det indeholder uønskede stoffer. Derfor vil vi opfordre til, at man ser sine kemikalier igennem for evt. giftmærkede produkter og erstatter disse. Du kan kende giftige produkter på, at de har et faresymbol med et dødningehoved. HÅNDTERING AF ARBEJDSSKADERAMTE PÅ LAND SES EFTER I SØMMENE Et ekspertudvalg nedsat af regeringen skal se på, hvordan arbejdsskaderamte kan få mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet Rammer uheldet kan det betyde lang tids fravær, og det kan være vanskeligt at komme tilbage, både på grund af mén, men også fordi fraværet kan Agenturet har taget temperaturen på stress-niveauet på europæiske arbejdspladser og på den baggrund kan de konstatere: Over halvdelen af de europæiske arbejdende fortæller, at arbejdsrelateret stress er almindeligt forekommende. Omkring 4 ud af 10 synes, at stress håndteres godt på deres arbejdsplads. Er man stress-ramt europæer er man oftest langtidssygemeldt og er ikke i stand til, når betyde, at man har svært ved at vedligeholde sine kompetencer. Udvalgets opgave er at samtænke den eksisterende ordning for erstatning og fastholdelse. Arbejdsskadesystemets primære opgave i dag er at yde økonomisk erstatning. Det fokus skal ikke fjernes, men der skal mere støtte til fx hjælptil-selvhjælp. Det skal hjælpe den tilskadekomne tilbage til arbejdsmarkedet, når han/hun er rask igen. Ekspertudvalget skal komme med anbefalinger til: man vender tilbage, at arbejde for fuld styrke. Psykosociale risici og arbejdsrelateret stress medfører store omkostninger for virksomheder og for de nationale økonomier. De totale omkostninger i Europa er estimeret til 240 mia. euro om året, hvad angår psykisk arbejdsmiljø. Psykisk arbejdsmiljø kan vurderes og håndteres med samme systematik som 1 Hvordan kan den resterende erhvervsevne så tidligt som muligt komme i gang igen i arbejdsfællesskabet? 2 Hvordan kan erstatningen motivere mere til at komme i gang igen hurtigt? 3 Hvad kan motivere arbejdsgiveren til at fastholde skadelidte på arbejdspladsen? 4 Bedre sammenhæng mellem de eksisterende sociale ydelser og arbejdsskadesystemet. 5 Muligheder for opkvalificering af sagsbehandleren i arbejdsskadesystemet. Forud for dette arbejde ligger der en rapport til grund. Rapporten kan hentes på Rapport%20arbejdsgruppen%20om%20modernisering%201-%20PDF%20pdf.ashx INDSATS MOD STRESS I EU Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur sætter i 2014 det psykiske arbejdsmiljø i centrum med kampagnen Sunde arbejdspladser håndterer stress bruges i det fysiske arbejdsmiljø. Det betaler sig at håndtere stress og have fokus på det psykiske arbejdsmiljø - fordelene overstiger virksomhedens implementeringsomkostninger. EU kampagnen starter 1. april 2014 og du kan læse mere på 6 FORÅR 2014

7 Lægebog for søfarende Det er 18 år siden, Lægebog for Søfarende blev revideret senest. Nu er en ny og opdateret version på vej. Vi har spurgt tre af erhvervets interessenter om deres meninger om og holdninger til lægebogen. Fritz Ganzhorn Direktør, Søfartens Ledere Michael Wengel-Nielsen Offshorechef, Danmarks Rederiforening Anita Brusen Daglig leder, Center for det Maritime Sundhedsvæsen, Søfartsstyrelsen Hvad siger Lægebogen for Søfarende dig? Hvad synes du er vigtigst at lægge vægt på i opdateringen af Lægebogen? Nu er det 18 år siden, at der er rettet et komma i bogen. Hvorfor skulle der gå så lang tid? Er behandlingskrævende sygdom og ulykker et stort problem blandt søfarende? Lægebogen indgår i opkvalificering af sygdomsbehandlere Er det nok at sygdomsbehandlerne er på kursus hvert femte år? Hvordan ser du, at lægebogen kan udbredes, så også søfarende på udenlandsk flagede skibe kan få glæde og gavn af den? Et nyttigt og til tider livsvigtigt værktøj. At den styrkes som et operativt værktøj, der kan fungere sammen med Radio Medical. Jeg tror, det er vigtigt, at målsætningen ikke er at uddanne sygdomsbehandleren til en art læge, der kan diagnosticere korrekt, men mere som en udførende paramedic, der kan udføre de nødvendige ting om bord efter lægelig anvisning fra land. Det ved jeg ikke. Det handler måske om, at behovet ikke har været stort nok og pengene små. Jeg synes bare, vi skal glæde os over, at der kommer en ny. Både ja og nej. Spørgsmålet spænder vidt. Ulykker er altid alvorlige og én er altid én for mange, men på det daglige plan mærker vi ikke, at sygdomsbehandlingen om bord er et problem. Umiddelbart vil jeg sige ja. Omkring genopfriskningskurserne fornemmer jeg, at vores medlemmer gerne vil have opfrisket det operative hvad skal du gøre i en given situation, mens noget af teorien kan udelades. Generelt synes medlemmerne ikke, der er sat nok tid af og at meget teori derfor komprimeres, fordi for lange kurser er en udgift for rederierne. Så hellere skære det til, så kursusindholdet passer til den kursuslængde, man ønsker at betale for. Vigtigst er vel, at den er stærk på det faglige samtidig med, at den er operativ og enkel i sin tilgang. Lægebogen kan give forhåndsinformation om de symptomer, der bliver spurgt til, når sygdomsbehandleren skal agere øjne og ører for Radio Medical. At den giver korte og forståelige anvisninger på det, sygdomsbehandleren skal gøre i forhold til de symptomer, der observeres. Hurtigt overblik og brugervenlighed er nøgleordene. Det ved jeg ikke. Det er ikke fordi, der ikke var behov for en revision; men jeg tror, at det også handler om at tage ansvar og have ressourcer. Alvorligere ulykker er heldigvis blevet sjældnere (de seneste år ca. 1 ulykke pr. 10 mio. timer en søfarende er påmønstret). Behandlingskrævende sygdom og ulykker er derfor ikke et stort problem, men det er nødvendigt at have et beredskab, der kan sikre førstehjælp og akut behandling. Ja. Med den udvikling, der er sket de seneste 20 år med kommunikationen til land, bør rådgivning fra Radio Medical ikke være længere væk end en telefon til lægevagten. Reelt kunne længere intervaller mellem opkvalificeringen være acceptable. At IMO og ILO indarbejder den som standard i de internationale konventioner (STCW og MLC) til erstatning for International Medical Guide for Ships, og the Medical First Aid Guide for Use in Accidents Involving Dangerous Goods, som ikke er særlig brugervenlige. Lægebogen er både et af sygdomsbehandlerens vigtigste arbejdsredskaber og lærebogen på sygdomsbehandlerkurserne. Desuden er den en integreret del af det danske sygdomsbehandler koncept. Brugervenlighed. Dvs. klare procedurebeskrivelser, gode billeder, overskueligt stikordsregister, klar rollefordeling mellem sygdomsbehandler og Radio Medical-lægerne, samt et sprog som sygdomsbehandleren forstår, uanset om han er navigatør eller fiskeskipper. Der skal være et reelt behov for opdatering, fordi bogen er et lovkrav og dermed udgør en udgift for erhvervet, hver gang den skal udskiftes. Det behov er der nu. Sygdom og ulykker opstår heldigvis sjældent, og det er sjældent, at folk dør om bord. Det system, der er etableret med undervisning, lægebog, Radio Medical og skibsmedicinkisten skal sikre, at den søfarende får en god behandling, når der ikke er adgang til en læge og et hospital i land. EU s regler sætter rammen med kravet om genopfriskningskursus hvert femte år. Vores erfaringer med ulykker og sygdom har ikke givet anledning til, at ændre på intervallet. Lægebogen er en integreret del i det danske sygdomsbehandler koncept. Hvorvidt den også vil kunne bruges på udenlandske skibe, er først og fremmest et spørgsmål for flagstaten, som har ansvaret for deres ordning. SEAHEALTH.DK 7

8 NEARMISS INITIATIVER Kuba Szymanski: Nearmiss er et vigtigt redskab og giver et fingerpeg om, hvordan man ligger sikkerhedsmæssigt i forhold til konkurrenterne. Det handler om, at vi i enhver situation stiller os selv spørgsmålet: Hvad nu hvis jeg gør sådan eller sådan, hvad kan der så ske? Kuba Szymanski, generalsekretær i InterManager. Organisationen InterManager forsøger at skabe international opmærksomhed om nearmiss og vigtigheden af begrebet SEAHEALTH-TEGNINGER I FRONT FOR NEARMISS INITIATIVER Nearmiss er et vigtigt redskab til at forebygge uheld og ulykker. Internationalt bruges nearmiss imidlertid ikke i større omfang, når rederierne og shipsmanagers måler sig op mod hinanden. En af forklaringerne er, at der ikke er en godkendt international definition på, hvad en nearmiss er. En anden forklaring er, at der desværre stadig er rederier, hvor det er ilde set at begå fejl, og hvor fejl fører til afskedigelser i stedet for til læring. Det vigtigste er at kunne forudse, hvad der kan ske, og den bevidsthed kan tegningerne være med til at skabe Hvor sådan en kultur hersker, lærer man ikke af sine fejl, fordi ingen indberetter af frygt for en fyreseddel. Kuba Szymanski, generalsekretær i den globale organisation, InterManager, ærgrer sig over, at nearmiss ikke bliver brugt mere, end det gør world wide. Han ser gerne, at nearmiss bliver en af de vigtige Key Performance Indicators, KPI, som rederier og shipmanagers måler hinanden op mod. Letforståelige tegninger Derfor hilser han det velkomment, at SEAHEALTH gør en indsats for nearmiss og bygger den op omkring nogle enkelte og let forståelige tegninger. Tegningerne anskueliggør, hvad der kan ske, hvis Det handler om, at vi i enhver situation stiller os selv spørgsmålet: Hvad nu hvis jeg gør sådan eller sådan, hvad kan der så ske? Alt for mange tror, at nearmiss handler om trafikuheld. At to skibe kommer på kollissionskurs. De forstår ikke, at nearmiss handler om dem selv og den måde, de handler på Det vigtigste er at kunne forudse, hvad der kan ske, og den bevidsthed kan tegningerne være med til at skabe, mener Kuba Szymanski. Derfor bakker InterManager SEAHEALTHs initiativ op og lægger tegningerne på Inter- Managers hjemmeside. Mere end tusinde ord Inter Managers medlemmer har allerede fået tilsendt illustrationerne, og flere af dem takker SEAHEALTH for den letforståelige grafik, som skriver flere i en kommentar: Fortæller mere end tusinde ord. Inter Managers digitale magasin planlægger desuden en grundig omtale af nearmiss, vigtigheden af at indberette dem, og hvad det er. Alt for mange tror, at nearmiss handler om trafikuheld. At to skibe kommer på kollissionskurs. De forstår ikke, at nearmiss handler om dem selv og den måde, de handler på, fremhæver Kuba Szymanski. Uafhængig non-profit Han påpeger samtidig, at der er et par ekstra fordele ved SEAHEALTHs tegninger. 8 FORÅR 2014

9 De kommer fra en uafhæn- gig, non-profit organisation som SEAHEALTH og de er gratis. Rederier i hvert fald de store er ikke meget for at lære af hinanden. De mener generelt, at den måde, de håndterer opga- verne på, er den bedste. Derfor er det godt, at tegningerne kom- mer fra en uafhængig organisa- tion, påpeger Kuba Szymanski. Sikkerhedsledelse må nødvendigvis indebære, at man måler på sikkerheden. Måler man ikke, kan man ikke registrere, om der sker forbedringer. Og i den proces er nearmiss et vigtigt redskab InterManager er interes- seorganisation for rederier og shipmanagers og har deltaget i udviklingen af et shipping KPI-system, hvor rederierne kan benchmarke op mod hinanden. Programmet er gratis men ingen rederier bruger endnu nearmiss i deres benchmarking. Alle ønsker at forbedre sikkerheden om bord af hensyn til medarbejdere og økonomi. Og fordi rederierne også bliver bedømt af kunderne på sikkerheden. Sikkerhedsledelse må nødvendigvis indebære, at man måler på sikkerheden. Måler man ikke, kan man ikke registrere, om der sker forbedringer. Og i den proces er nearmiss et vigtigt redskab og giver et fingerpeg om, hvordan man ligger sikkerhedsmæssigt i forhold til konkurrenterne, og om der sker forbedringer, understreger Kuba Szymanski. n SEAHEALTH.DK 9

10 NY DIREKTØR FOR REDERNE ET USÆDVANLIGT MEN GODT MATCH Udenrigstjenesten og global handel to sider af samme sag, mener den nye direktør i Danmarks Rederiforening Det hører til sjældenhederne er det sket tidligere? at en ambassadør siger farvel til udenrigstjenesten for at sætte sig i spidsen for en brancheorganisation. Det er imidlertid, hvad Anne H. Steffensen, 50, har gjort på opfordring fra brancheorganisationen Danmarks Rederiforening, som hun blev direktør for i efteråret. Efter et kvart århundrede med stigende ansvar i udenrigstjenesten kronet med ambassadørposten i London for to år siden var det set udefra ikke et indlysende valg at skifte til skibsfart og det private erhvervsliv. Og dog. De trænger til en modernisering, når det drejer sig fx om offshore vind samt de specialfartøjer i tilknytning til det, da de ikke alle er omfattet af DIS. På samme vis gælder det fartøjer beskæftiget med forskning efter råstoffer Anne H. Steffensen mener selv, der er mange paralleller. Det handler om globalisering. Om globale netværk. Om international udvikling og forståelse for handelsvilkår. Om hendes interesse for internationalt erhvervsliv generelt. Så jobbet som direktør i Rederiforening er et perfekt match i forhold til de kompetencer, jeg har tilegnet mig i udenrigstjenesten, vurderer hun. Og så gælder det naturligvis om at udvikle dansk skibsfart. Til glæde for ikke kun rederierne og deres ejere, men også for medarbejdere og samfundet som helhed, pointerer hun. Positiv cirkel Rammebetingelserne for at drive skibsfart fra Danmark er stort set fornuftige, synes hun, men der er et men. De trænger til en modernisering, når det drejer sig fx om offshore vind samt de specialfartøjer i tilknytning til det, da de ikke alle er omfattet af DIS. På samme vis gælder det fartøjer beskæftiget med forskning efter råstoffer. Når rammebetingelserne er i orden, er der basis for at styrke den positive cirkel, som kan være med til at fastholde skibsfart som det mest valutaindtjenende erhverv i Danmark, mener hun. Med gode rammebetingelser bliver rederierne i Danmark og er med til at skabe vækst og nye arbejdspladser på dansk jord. Det vil påvirke forskning og udvikling og skabe attraktive uddannelsesmiljøer. Det betyder, at den maritime klynge forbliver stærk og kan være med til at gøre Danmark til kernen i det maritime Europa, hvilket er den politiske målsætning for dansk skibsfart ræsonnerer hun. Anne H. Steffensen har på opfordring taget springet fra udenrigstjenestens bonede gulve til broen i Danmarks Rederiforening. Lederfokus Ovenstående er blandt de politiske udfordringer. For de søfarende er det måske mere nærværende at tage bestik af de daglige arbejdsforhold. Regelsættet er på plads. Ikke mindst med den seneste MLC 2006 konvention. Regler er gode, men de kan ikke stå alene. Det handler om, at der skal være ledelsesmæssig fokus på de udfordringer, der er. Det handler både om det daglige arbejdsmiljø og trivsel om bord. Og det handler om de udfordringer, som multikulturelle besætninger har. Det er jo en kendsgerning, at søfart er et multikulturelt erhverv. De søfarende kommer med meget forskellige holdninger til arbejdsmiljø, trivsel og sikkerhed, og det er en daglig, ledelsesmæssig udfordring. Anne Steffensen erkender udfordringerne. Men har man som leder fokus på det og har de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer, så mener jeg ikke, at multikulturelle besætninger er en speciel udfordring. Hver især er de søfarende jo dygtige. De søfarende er en vigtig del af fødekæden for de maritime erhverv. Udviklingen er jo, at de søfarende efter nogle år til søs stifter familie, går i land og finder arbejde i den landbaserede maritime sektor Men det er da klart, at arbejdsmiljøet, sundhed og sikkerhed spiller en betydelig rolle for trivslen om bord, men også for bundlinjen. Uden et godt arbejdsmiljø og uden at give sikkerhed og sundhed en høj prioritet, præsterer skibet og besætningen ikke optimalt. Det spiller selvfølgelig også en rolle både for kunderne og for mulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Vigtigt led i fødekæden De søfarende er en vigtig del af fødekæden for de maritime erhverv. Udviklingen er jo, at de søfarende efter nogle år til søs stifter familie, går i land og finder arbejde i den landbaserede maritime sektor. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat kan rekruttere unge til dansk skibsfart. Og derfor skal vi til stadighed være dygtige til at skabe fortællingen om dansk skibsfart og de gode karrieremuligheder, erhvervet byder på, siger Anne H. Steffensen. n 10 FORÅR 2014

11 GODE HISTORIER SØGES Send os en god historie om ledelse og arbejdsmiljø Søfolk er kendt for altid at have en god historie parat i ærmet. Vi søger nogle gode historier fra jer derude på søen, som vi må benytte i vores planlægning af den maritime konference MSSM Hvert år i august holder Europas Maritime Udviklingscenter, SEAHEALTH og Søfartsstyrelsen en konference for de søfarende, både fra skib og kontor. I år har konferencen fokus på ledelse og arbejdsmiljø, og det skal helst være så tæt på jeres hverdag derude. Vi ved, at der er mange beretninger fra jer om de gode eksempler, og dem vil vi gerne have frem i lyset. Vi ved også, at der stadig er mange udfordringer og med de gode eksempler kan andre få inspiration til at løfte arbejdsmiljøet, hvor der måtte være behov for det. Beretningerne vil blive håndteret anonymt og vil ikke blive anvendt offentligt uden din eller jeres godkendelse. n SKRIV OG VIND Skriv til info@seahealth.dk og skriv, hvis du gerne vil være anonym. Vi trækker lod blandt alle de indsendte historier den 10. april 2014, og vinderen får direkte besked via . MSSM 2014 MSSM 2014 konferencen vil foregå august 2014 med Get2gether den 27. august. Du kan læse mere på Tilmelding åbner den 1. april 2014 og der er tilmeldingsrabat frem til den 2. juni SEAHEALTH.DK 11

12 Det Blå Danmark cykler Sjælsø Rundt Søndag den 15. juni 2014 Seahealth, EMUC, Søfart, Søfartsstyrelsen, Handelsflådens Velfærdsråd, Danmarks Rederiforening og World Careers inviterer til cykelløb. Kom og vær sammen med Det Blå Danmark og få en gratis cykeltrøje inden løbet. Vi serverer morgenmad og frokost over grill samt kølig øl og vand i Det Blå Danmark teltet. Tilmeld dig inden den 30/4 på Ved tilmelding benyt brugernavn: BLÅDK Holdlederpassword: DBD2014 Distancer for alle, også børn: 28 km, 50 km eller 132 km. Cykeltrøjer gives væk efter først-til-mølle princippet. Mere information om tilmelding, telt m.m. på Information om priser se Bliv sponsor og få firmalogo på teltets banner og i fagbladet Søfart.

13 Fripladser til studerende august Hotel Nyborg Strand Maritim konference om sikkerhed, sundhed og miljø Er du maritim studerende på SIMAC, MARTEC, DTU, MARNAV eller en Maskinmesterskole, kan du ansøge om en friplads til MSSM Fripladserne er sponsoreret. Send en mail til mssm@maritimecenter.dk og fortæl kort om dig selv og hvad der motiverer dig for at deltage på MSSM. Arrangører Seahealth, Søfartsstyrelsen og Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) ½sideannonce_pict_SIMACstuderende.indd 1 2/12/ :07:04 AM Expert Care to Each Ship & Offshore Location Wrist Ship Supply is the world s leading ship and offshore supplier. Emphasised in our mission Expert Care to each Ship & Offshore Location, we go beyond competitive parameters to make a difference. All we do ends up in the hands of a seafarer, offshore or navy crew and thus effects their motivation and well-being.