Kan Jordens klima ses på Månen?
|
|
- Gustav Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kan Jordens klima ses på Månen? Af Peter Thejll og Hans Gleisner, Danmarks Meteorologiske Institut Kigger man på Månen lige efter Nymåne kan man se den mørke side den der er oplyst af Jordskin. Måler man intensiteten af jordskinnet kan man lære noget om Jordens reflektionsevne, eller albedo. Viden om albedo kan udnyttes i klimaforskning. Teknikken bag observation af jordskin beskrives i et nyt projekt som forskere ved DMI og Lunds Observatorium er i gang med. Indledning Overordnet styres Jordens klima af strålingsbalancen. Energien der strømmer ind kommer hovedsagelig fra Solen i form af synligt lys. Energien der strømmer ud er dels det synlige lys der reflekteres fra Jorden og dels den langbølgede varmestråling fra atmosfæren. Jordens indre radioaktivitet bidrager også men det er meget lidt. Balancen imellem ind- og ud-strømmende energi er ret fin. Hvis balancen i en længere periode overvejende er indad opvarmes Jorden, medens afkøling sker hvis balancen er den anden vej. Igennem de sidste ca. 100 år har vi set Jordens temperatur variere, og stige især i de sidste årtier. Hvad skyldes det? Opvarmningen kan kun skyldes at balancen er indadvendt og dét kan skyldes at der enten kommer mere ind eller at mindre slipper ud, eller en kombination af disse muligheder. Man kan forestille sig klimasystemet som et værelse med vinduer i solsiden, og persienner i vinduerne. Hvis man åbner for persiennerne reflekteres mindre lys væk, Solen bager ind i værelset og der bliver varmere. Persiennerne kan også stå fast indstillet og hvis Solen så lyser mere så bliver der varmere i værelset. Endelig kan nogen finde på at sætte isolerende forsatsruder op så bliver der også varmere, selv om Solen skinner konstant og persiennerne ikke røres. Lignende faktorer kunne være aktive i at påvirke klimaet: Måske skinner Solen mere nu end før og dét får temperaturen til at stige. Måske skyldes temperaturstigningen effekten af øgede mængder drivhusgasser der holder på varmen, og endelig er det måske fordi der er færre skyer til at reflektere sollyset ud i rummet igen. Den første mulighed at Solen påvirker Jorden mere nu end før er den nemmeste at visualisere, men skal ikke drøftes her. Den anden mulighed at der er flere drivhusgasser som holder på varmen er helt rigtig; det er der. Den tredje mulighed at der er færre skyer nu end før er den svære at sige noget om skyer er svære at tælle nøjagtigt! Jordens klimasystem er ikke passivt, således at de nævnte muligheder virker alene og hver for sig sluteffekten af en kombination af dem alle er aldeles ikke lig summen af hvert bidrag man siger at systemet er ikke-lineært på grund af feedbacks [1]. For eksempel kunne øget solindstråling forårsage flere skyer på grund af den større fordampning, og det kan øgede mængder af drivhusgasser også. Men flere skyer betyder mindre solindstråling og så videre. Det er klimamodellernes opgave at beskrive dette samspil imellem de mulige klimafaktorer. Desværre er klimamodellerne ikke entydige endnu man kan ikke sætte sig ned og skrive én perfekt klimamodel der præcis viser Jordens vejr og klima under alle omstændigheder. Der er for mange ukendte faktorer, og selv faktorer der forstås grundigt kan være behæftet med måleusikkerheder der gør en præcis beskrivelse umulig. Især skyerne i modellerne er vigtige, og det er skyerne vi håber at kunne bidrage med ny viden om. Effekten af skyer Inden rumalderen bestemte man forekomsten af skyer fra overfladen ved at observatører vurderede skymængden flere gange om dagen. Da det blev muligt at sende satellitter op i rummet blev det muligt at tælle skyerne over hele Jorden. Med hvor stor nøjagtighed skal man kende skydækket for at kunne komme med væsentlige udsagn om skyernes klimaeffekt? Til det brug kigger vi på en simpel formulering af strålingsbalancen. Lad som om klimasystemet er et objekt i strålingsbalance mængden af energi ind er lig med det der strømmer ud, eller i simplificeret form: S(1 a) T 4 ef f, (1) hvor S er indstrålingen fra Solen, a er albedoen eller brøkdelen af indstrålet lys der reflekteres ud i rummet i- gen, og T ef f er Jordens effektive udstrålings-temperatur [2]. Sætter man nu tal ind i ligningen ser man at en 1% variation i albedoen (f.eks. fra 0,3 til 0,303) medfører en ændring på omtrent 0,5 K i temperaturen. Hvis alle andre effekter var konstante, kunne den observerede opvarmning igennem det sidste århundrede på omtrent 0,6 K forklares ved en formindskelse i albedoen på ca. 1%, globalt midlet. Men virkeligheden er nok ikke så enkel - selv om de andre faktorer (drivhusgasserne og Solen) havde været konstante ville klimasystemet nok selv reagere på ændringer i albedoen for eksempel ved at producere flere skyer hvis det blev varmere og mere vand fordampede. Effekten af de eventuelle skyer må nok siges at være KVANT, december
2 ukendt for øjeblikket lave skyer køler mens høje skyer varmer, og vi ved ikke om eventuelle yderlige skyer er lave eller høje. Fortegnet er en opgave for geofysikken at opklare vi vil her blot snakke om en metode til at bestemme ændringen i albedoen, og dermed i mængden af skyer. Til billedet hører at da Jorden stort set er halvt dækket af skyer svarer en 2% ændring i skydækket til en 1% ændring af albedoen. Kan man måle skymængden med blot 2% nøjagtighed? Med synoptiske observationer er der ingen chance for denne nøjagtighed. Skymængden vurderes typisk i ottendedele og kun lokalt et global netværk findes ikke. Med satellitter ser det lidt bedre ud vejrsatellitter er trods alt geostationære og kan se halvdelen af Jorden i ét billede, og der er adskillige satellitter i bane om Jorden. Der findes satellit-observationer af skydækket siden 1980 erne i den såkaldte ISCCP-database. Denne blev brugt af Henrik Svensmark og Eigil Friis-Christensen [3] da de relaterede variationer i skydækket til variationer i den kosmiske stråling. Hypotesen, at skydannelse påvirkes af den ioniserende kosmiske stråling, blev mødt med både bifald og stærk kritik et af kritikpunkterne var at skydatabasen ISCCP nok ikke var nøjagtig nok til at bruges på den måde. Vi vil her beskrive en ny måde at bestemme jordens albedo; en måde der er nøjagtig nok til at kunne sige noget væsentligt om den faktiske variation i Jordens reflektivitet og skydække. Ny målemetode Ser man på Månen ved nymåne bemærker man at den mørke del faktisk kan ses den er belyst af Jorden, altså af det lys der reflekteres fra Jorden (figur 1). Dette lys kaldes på dansk Askelyset eller jordskinnet og har en intensitet der er proportionalt med Jordens reflektivitet. Figur 1. Månen med dens Askelys. Den del af Månen der belyses af Solen direkte er her helt overeksponeret og fremtræder helt hvid og udefineret, medens den normalt mørke del, der her ses belyst af Jordens reflekterede sollys viser detaljer. Måling af Askelysets intensitet fortæller om Jordens reflektivitet. Prikkerne på himmelen er stjerner; Askelyset er dermed på niveau med stjernernes lys, intensitetsmæssigt. Bemærk antydningerne af spredt lys på himmelen rund om Månen. Betragter man den grundlæggende geometri i Askelys-fænomenet (figur 2) ser man at den på Jorden observerede intensitet af det direkte sollys på Månen afhænger af diverse geometriske faktorer der har med Sol-Måne-Jord placeringen og afstandene at gøre, samt Sollysets styrke og Måneoverfladens reflektivitet. Samtidig afhænger Askelysets styrke af de samme faktorer samt Jordens albedo. Forholdet imellem Månelyset og Askelysets intensiteter vil derfor være en funktion af disse faktorer og Jordens og Månens albedoer. Figur 2. Geometrien bag jordlys-observationer. Sollys kommer fra venstre og rammer Månen og reflekteres ned til observatøren. Samtidig rammer sollyset Jorden, reflekteres op på Månen i den mørke side og atter ned til observatøren. Forholdet imellem lyset fra den mørke og den stærkt oplyste side er proportionalt med Jordens reflektivitet. Månens albedo ændrer sig ikke ret meget indenfor menneskelige tidsrammer. Æraen hvor Månen blev bombarderet af asteroider og store meteorider er for længst forbi. Nu til dags er det kun småsten der rammer Månen de samme sten der giver os stjerneskud. Månens overflade har en farve og albedo der er uændret indenfor målenøjagtigheden. Det betyder at de eneste variable faktorer der figurerer i forholdet imellem Askelyset og Månelysets intensitet er geometriske som vi kan regne ud i forvejen og så Jordens albedo. Dette er grundideen i vores projekt. Tidligere metode Metoden er faktisk ikke ny lige siden man har vurderet eller målt lys-intensiteter (f.eks. siden 1920 erne) har man forsøgt at bestemme Askelysets intensitet [4], men metoderne til rådighed dengang gav ikke mulighed for den fornødne nøjagtighed. Først da billeddannende CCD er kom i brug fik man chancen. Siden 1998 har man fra Big Bear Solar Observatory (BBSO) i Californien systematisk målt forholdet imellem Askelys og Måneskin for derved at udregne Jordens albedo [5]. Målingerne, udført ved BBSO, er blevet brugt til at sætte tvivl omkring de målinger af albedo som satellitterne samtidig har præsteret. Som man kan se af figur 3 er der ikke sammenfald i de to forskelligartede målinger af jordens reflektivitet. Folkene der forsvarer satellitmålingerne har hævdet [6] at der må være noget galt med Askelysmålingerne, og det er hér vi kommer ind i billedet idet vi mener 4 Kan Jordens klima ses på Månen?
3 at have videreudviklet BBSO s måleteknik til et niveau hvor vi kan undgå visse systematiske fejl og derved forbedre nøjagtigheden (se figur 4). Figur 3. Sammenligning af ækvivalente mål på Jordens reflektivitet eller albedo, udført med satellitmetoder (blå kurve) og med jordskinsmålinger (gule blokke). Figuren er fra [6]. Figur 4. Ved hensigtsmæssigt valg af optik kan vi indføre vise forbedringer sammenlignet med det udstyr BBSO har konstrueret og bruger. Her vises et af de problemer vores design eliminerer, nemlig spøgelser i billedet, dannet af en stærk lyskilde i eller nær synsfeltet. BBSO s måleteknik består i at tage billeder af Månen først af den lyse side, igennem et filter, så at kameraet ikke overvældes af lys-strømmen og derefter af den mørke side, med en speciel okkultator skudt ind i fokus så at den lyse side dækkes og den mørke side træder frem. Forskere ved Taiwan s tekniske Universitet har også forsøgt at bygge jordskinsteleskoper, men har tilsyneladende opgivet [7]. Vores projekt Vi er ved at udvikle et passende automatisk teleskopsystem sammen med astronomer ved Lunds Observatorium, der har modtaget støtte fra det svenske forskningsråd VINNOVA. Designet er vist i figur 5. Det består af et dobbeltløbet lille teleskop den ene gren skal observere den mørke side, og den anden gren skal samtidig observere den lyse side af Månen. De to billeder føres sammen til ét billede af en beamsplitter. I den ene gren er der den specielle mekanisme til at blokere den stærkt lysende side af Månen således at den mørke del får en chance i den anden gren dæmper et variabelt mørkt filter lyset fra den lysende side af Månen så at dens intensitet bringes ned på samme niveau som den mørke side. Denne fremgangsmåde giver fordele overfor de problemer der er med skiftende forhold på himmelen, eller i instrumentationen ved benyttelse af to adskilte observationer som ved BBSO i Californien. Desuden kan den forstyrrende virkning af CCD-detektorens ikke-linearitet elimineres hvis de to sider af Månen, takket været blokeringen og det mørke filter, får samme lysintensitet. Figur 5. Skitse af Lund Observatoriums nye design på et jordskinsteleskop. Med to objektiver (40 mm diameter) observeres henholdsvis den mørke og den lyse side af Månen. En speciel blokering der kan justeres dækker den lysende side af Månen så at den mørke del kan ses, og med et mørkt filter dæmpes den lysende del af Månen så at den kan ses med samme lysniveau som den mørke side. Lysstrålerne sammenføres til ét billede af en beamsplitter. Et Lyot stop på den parallelle del af lysstrålen fjerner spredt lys, og et filterhjul tillader filter-fotometri. Endelig rammer lysstrålen et 16-bit CCD-kamera og registreres til analyse, arkivering og videresendelse over Internettet. Varmen fra CCD kameraet udnyttes til at sikre at systemet ikke fryser fast om vinteren. KVANT, december
4 Figur 6. Simuleret billede af Jorden som set fra Månen den 15. oktober 1999 klokken 21 UT. Tidspunktet er valgt idet Månen da er synlig fra Mount Stromlo Observatory i Syd-Øst Australien, Solen er gået ned i vest og Månen står passende højt på himmelen. De hvide kryds angiver den del af Jordens overflade der er oplyst af Solen. Flere teleskoper skal bygges og placeres rundt om Jorden ved høje skyfrie observatorier så at de tilsammen giver en verdensdækkende beskrivelse af Jordens reflektivitet. Figur 6 viser Jorden som den ser ud fra Månen på et bestemt tidspunkt. Jordlyset kommer fra den oplyste del af Jorden her, det Indiske Ocean, dele af Antarktis, Østafrika og store dele af det sydlige og østlige Asien. En observation af Månen nogle timer senere fra f.eks. Indien ville give os jordlyset fra den del af Jorden der da er oplyst vest for Indien, og så videre. Idet skydækket på Jorden kun langsomt ændres i løbet af et døgn kan man ved at have flere observatorier opbygge et globalt billede af Jordens reflektivitet. De dele af Jorden der ikke er skydækket har naturligvis også en albedo som vil bidrage til målingen dette giver en mulighed for at studere de langsommere variationer i albedo der skyldes årstiderne, alge-vækst til havs, udbredelsen af is og sne på jorden og udbredelsen af skove (mørke) og sletter (lyse). De målte data repræsenterer således albedogennemsnit over arealer på op til en Jord-halvkugle ad gangen. Da Jordens fase ved observationsøjeblikket bestemmer mængden af jordlys på Månen er det en fordel at lave optagelser ved nymåne da er Jorden næsten fuld set fra Månen og jordlyset stærkest. Det giver de bedste chancer for at få data af høj kvalitet, medens den sværeste observationssituation opnås når den næsten fulde Måne skal observeres: da er der næsten ny Jord. Idet Solen helst skal være gået ned, set fra observationsstedet, lægges der en yderligere begrænsning på hvor ny Månen kan være. Der er opnået gode observationer fra BBSO helt ned til fase 140 grader altså når Månen er mellem 3 og 4 dage gammel. Videnskabelig anvendelse af de opmålte data Målet er at bruge disse data til at bedre forstå ændringerne i Jordens reflektivitet. Inden man går i gang, skal de målte data valideres det vil sige sammenlignes med andre målinger og med grundlæggende forventninger. Dette kan være satellitdata men hvordan skal det gøres? Fra globale satellit billeder danner vi et albedo-gennemsnit over det område på Jorden der bidrager til jordskinnet og sammenligner vores måling med det fra satellitterne såkaldte scenariesammenligninger. Sådant arbejde ligger til grund for sammenligningen i figur 3. Placeres vores teleskoper samme sted som BBSO i en periode kan vi ydermere direkte sammenligne måledata og se om der er forskelle er der det må det skyldes forskelle i observationspraksis og tilpasning af metoderne kan da finde sted. Dernæst vil det være vigtigt at studere kortvarige variationer i reflektiviteten og se om vi kan sammenligne med det vi ved om Jordoverfladen. Havene er jo mørke og f.eks. Sahara meget lys derfor forventer vi en bestemt variation i reflektiviteten når Sahara roterer ud af billedet og erstattes af det mørke ocean. En anden mulighed er, at over åbent hav danner Solen en lille refleks i havet og det er denne lysende plet der i hovedsag oplyser Månen kommer der skyer ind over solblinket bør jordskinnets intensitet falde dette giver stor opløsningsevne på Jordens overflade. Vi skal da kunne foretage vore målinger med høj tidslig opløsning; vi vil kunne tage billeder hvert minut og kan således udnytte denne mulighed. En spændende direkte brug af vore målinger er at se på albedoens variationer når der er en samtidig hurtig variation i den kosmiske stråling. Ifølge Svensmarkhypotesen burde der være en tilsvarende hurtig variation i skydækket. I løbet af timer og dage kan vi følge albedoens udvikling for at udføre denne test af Svensmarkhypotesens forudsigelse. Dette kræver ikke at vore målinger er absolut sammenlignelige med satellitdata blot at målingerne er fri for tidsafhængige bias. På lang sigt skal albedodata måles i nogle dekader og bruges til studier af de klimavariationer vi oplever for tiden. Disse data må ikke være påvirket af instrumentdrift vores metode sikrer netop imod dette problem, hvorimod satellitternes data kun svært kan sikres herimod. Driften af teleskopet Når teleskopet er færdigt skal det helst kunne bruges uden menneskelig indblanding. Et styresystem skal til enhver tid afgøre om observationer kan foretages ved at se på kalenderen og vejret og så give kommandoer til indbyggede systemer om at tage billederne på den rigtige måde og arkivere og videresende dem. Det er kun ved automatisering, at driften af teleskoperne bliver billig nok til at kunne fortsættes i mange år. Automatisering af teleskopsystemer er ikke barnemad men der er høstet gode erfaringer med fjernstyrede og semi-automatiske teleskoper på Sydpolen, 6 Kan Jordens klima ses på Månen?
5 og andre steder. Disse erfaringer vil lægges til grund for udformningen af det automatiske styresystem. Vi regner med at opstille teleskoper på steder, hvor BBSO endnu ikke har ét. I samarbejde med dem sigter vi nu på et verdensomspændende netværk med teleskoper i Californien og Tenerife (BBSO s to oprindelige manuelle teleskoper), et på Hawaii (BBSO), et i Australien (vores) og et par til måske i Asien et sted, eller i Sydamerika og Afrika til dublettering af de teleskoper der står i Nordamerika og på Kanarieøerne. Litteratur [1] En fin gennemgang af klima-feedbacks kan ses her: current/lectures/samson/feedback mechanisms/ [2] En sådan EBM Energy-Balance-Model er ret nem at specificere og løse med f.eks. Matlab. Her er et link til en hjemmeside med en sådan model og et Matlabscript: ocean climate/demos/ebm/ [3] Svensmark, H. and E. Friis-Christensen (1997), Variation of cosmic ray flux and global cloud coverage A missing link in solar-climate relationships, J. Atmos. Solar Terrest. Phys., 59, pp [4] Danjon, A. (1928), Ann. Obs. Strasbourg 2, p. 165; Dubois, J. (1947), Bull. Astron. 13, p. 193 ; Danjon, A. (1954) in The Earth as a Planet ed. Kuiper, p. 726, Chicago. [5] BBSO s projekthjemmeside: espaper/earthshine proposal.html og P.R. Goode, et al., Earthshine and the Earth s Albedo II: Observations and Simulations Over Three Years, Journal of Geophysical Research, Volume 108, Issue D22, pp. ACL [6] Wielicki et al. (2005), Changes in Earth s Albedo Measured by Satellite, Science vol. 825, 6 May 2005, DOI: /science [7] Dean-Yi Chou, Ming-Tsung Sun and Ming-Hsu Yang (2006), Earthshine and Asteroseismology Telescope (East) Network, Space Science Reviews, Volume 122, pp Peter Thejll arbejder i Danmarks Klimacenter med analyse af klimadatasæt for at kortlægge ændringerne i blandt andet nedbør i Europa, og indflydelsen af flyvemaskiners kondensstriber studeres med klimamodeller. Uddannet som astrofysiker indenfor modellering af stjerneatmosfærer. Har udført astronomiske observationer fra observatorier i Chile og på La Palma og med rumteleskopet og andre astronomiske satellitter. Hans Gleisner arbejder i DMIs forskningsafdeling med analyse af geomagnetiske data fra bl.a. Grønland, og med undersøgelser af det globale klima ved hjælp af data fra et instrument ombord på den europæiske satellit MetOp som måler hvordan radiobølger fra GPS-satelliter afbøjes i Jordens atmosfære. Uddannet i Sverige som civilingeniør i teknisk fysik og som astrofysiker i solog rumfysik. KVANT, december
Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereStrålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave
LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereKig på Månen og forstå Jordens klima
Kig på Månen og forstå Jordens klima Af Peter Thejll, Hans Gleisner og Lars William Pedersen, DMI, Torben Andersen, Mette-Owner Petersen og Arne Ardeberg, Institutionen för Astronomi, Lunds Universitet,
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereSolindstråling på vandret flade Beregningsmodel
Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen
Læs mereNattehimlen juli 2018
Nattehimlen juli 2018 Mars fanget af Damian Peach juni 2018. Endnu en måned til at betragte planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Mars med det blotte øje. Og mens Jupiter og Saturn forbliver store,
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs meremenneskeskabte klimaændringer.
Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.
Læs mereSolen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Læs mereVidenskabskronik: Jagten på jordlignende planeter
https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet
Læs mereIntroduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion. Fremtidsperspektiver
Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion Matcher udbud og efterspørgsel? Interesse for samarbejde? Fremtidsperspektiver Harestua
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereDEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen
156 DEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen Bennert Machenhauer og Eigil Kaas Danmarks Meteorologiske Institut 1. Indledning I mere end hundrede år er der på basis
Læs mereAf Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar
Læs mereOpgaver i solens indstråling
Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med
Læs mereFigur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.
KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereTransit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen
Transit af XO-2b Udarbejdet af: Kasper Lind Jensen Jonas Bregnhøj Nielsen Lars Fogt Paulsen Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 XO-2b... 4 Beskrivelse af observationer... 4 Datareduktion... 5 Diskussion...
Læs mereAstronomernes værktøj
Astronomernes værktøj Teleskoper Spejlkikkerter Refraktorer Kikkertens fordele Den samler lys ind på et stort overfladeareal i forhold til øjet. Den kan opløse små detaljer bedre end øjet kan gøre. Den
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereKlimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet
Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereDrivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs mereSONG Stellar Observations Network Group
SONG Stellar Observations Network Group Frank Grundahl, IFA, 23. Januar - 2009 SONG gruppen: Jørgen Christensen Dalsgaard (PI), IFA Per Kjærgaard Rasmussen (PM), NBI Frank Grundahl (PS), IFA Hans Kjeldsen,
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereAstronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver
Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet
Læs mereKraftigt lys bremser udbredelsen af NÆRSYNETHED. Lennart Kiil. Videnskabsjournalist VOS
Kraftigt lys bremser udbredelsen af Lennart Kiil Videnskabsjournalist NÆRSYNETHED BLANDT SKOLE 18 BØRN Nærsynethed myopi har ofte øjensygdom som følgevirkning ærsynethed er N en plage for stadigt flere
Læs mere... Genopfriskning og overblik
... Genopfriskning og overblik Koordinater, stjernernes bevægelse over himlen Kataloger, databaser Teleskoper, adaptiv optik, lucky imaging Detektorer Fotometri + kalibrering Spektrografer og spektroskopi
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereKunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:
Lysforsøg Kunstig solnedgang... 2 Mål tykkelsen af et hår... 5 Hvorfor blinker stjernerne?... 7 Polarisering af lys... 9 Beregning af lysets bølgelængde... 10 Side 1 af 10 Kunstig solnedgang Forsøg nr.:
Læs mereNattehimlen marts 2015
Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,
Læs mereNattehimlen april 2018
Nattehimlen april 2018 Forårsstjerner En ny måned, endnu en fin samling af objekter at betragte på nattehimlen. De strålende stjernebilleder Tyren, Orion og Store Hund går mod vest efter solnedgang og
Læs mereCOROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet COROT-satellitten skal fra december 2006 både se ind i stjernerne og samtidigt finde planeter
Læs mereSynlighed. Trin for trin - til læreren
Trin for trin - til læreren Klassetrin: 4.-5. klasse Tid: 2 lektioner pr. test Fag: Matematik, Natur/Teknologi og Trafik Forberedelse: Du skal have adgang til smartboard/projektor samt have PÅ MED PANG-kassen
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER The STScI Digitized Sky Survey NGC7006 Delfinen Billedet herover viser kuglehoben NGC 7006 i stjernebilledet Delfinen (Delphinus). Delfinen er
Læs mereDanmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks
Læs merePlanlæg den næste fuldma ne
Denne vejledning er oversat med tilladelse fra Photopills. Alle oprindelige links er bibeholdt efter aftale med Photopills. Photopills er en app udviklet til både android og IOS. Prisen ligger i den høje
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereForord. Henvendelser angående rapporten rettes til i, Tlf.:
Forord Denne rapport er udarbejdet i foråret 214 af medlemmer af Visual analysis of People Laboratory, Aalborg Universitet, www.vap.aau.dk. Tak til de medarbejdere på idrætsanlæg og skoler, der har hjulpet
Læs mereSOLOBSERVATION Version
SOLOBSERVATION Version 3-2012 Jørgen Valentin Enkelund JVE januar 2012 1 SOLOBSERVATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Solen Vores nærmeste stjerne 2. Elektromagnetisk emission fra brint 3. Egne observationer
Læs mereKlimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten
TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af
Læs mereStudieretningsprojekter i machine learning
i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer
Læs mereSolen på slingrekurs
8 Solen på slingrekurs Solens magnetfelt varierer i styrke næsten som et urværk med en cyklus på 11 år. Men lige nu er urværket ude af takt, idet magnetfeltet er stærkt svækket på et tidspunkt, hvor det
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereExoplaneter fundet med Kepler og CoRoT
Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan
Læs mereNr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009
Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.
Læs mereHubble relationen Øvelsesvejledning
Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger
Læs mereKikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten
Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereEnergibalance og klimafølsomhed
15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereIndendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys.
1 LYS: Tina Hare Andersen Når du skal optage video eller film, skal du altid bruge lys under optagelserne. Det kan enten være naturligt lys (solen), kunstlys (lamper) eller en blanding af disse. Dagslys
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereπ er irrationel Frank Nasser 10. december 2011
π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereGPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode
GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig
Læs merePladetektonik og Jordens klima
Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer
Læs mereUtzon. Gruppe 1: Hvor mange og hvem? Tidspunkt: (Dag/måned/år, tidsrum) Sted: Noter gadenavn/pladsnavn/adresse
BYRUMSANALYSE Byrum, hvad er det egentlig for noget? Det er de rum der skabes mellem husene, det er pladser, parker, veje, osv. Byer er planlagte ned til mindste detalje, men det er dem der bruger byen
Læs mereTeknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata
Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Maja Kjørup Nielsen December 2005 København 2005 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 05-18 Titel:
Læs mereTYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske
Læs mereMODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Læs mereSolvind og brevduer. Af Ove Fuglsang Jensen
Solvind og brevduer Af Ove Fuglsang Jensen Hvad har solvind med brevduer at gøre? Hvad er solvind? Der findes sikkert en lang og indviklet forklaring, men vi tager den ultrakorte, der kort og enkelt forklarer
Læs mereDansk referat. Dansk Referat
Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereKlodens temperatur og drivhuseffekten.
Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes
Læs mereEksponeringskompensation
Eksponeringskompensation EC = Exposure Compensation Eksponeringskompensation; måles altid i EV-steps. Bruges når man ønsker at ændre kameraets automatiske eksponering, således at man gerne vil have det
Læs mereGør boligen mere energieffektiv med solafskærmning
Gør boligen mere energieffektiv med solafskærmning Markiser Rulleskodder Energigardiner Mørklægningsgardiner Bolig i balance VELUX Danmark A/S 2012 velux.dk VELUX ovenlysvinduer er udstyret med beslag,
Læs mereNattehimlen februar 2017
Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England
Læs mereGennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()
Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices
Læs mereStille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.
Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs mere1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser
1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!
Læs mereBrombærsolcellens Fysik
Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof
Læs mereDrivhuseffekt og klimaændringer
Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for
Læs mereAnalyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere
Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010
Læs mereKlima og klimaforandringer
Klima og klimaforandringer Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet klima og klimaforandringer omfatter fire fagtekster, sytten opgaver og ni aktiviteter. Klima og klimaforandringer
Læs mereTeleskop Hvad skal man købe?
Teleskop Hvad skal man købe? Når man som amatør har besluttet sig for at anskaffe et teleskop, står man over for en række vanskelige og meget afgørende valg af teleskoptype og størrelse, dets montering,
Læs mereNatur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret
Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs mereFigur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.
Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er der nu igen pletter på vej? Juni 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:
Læs mere