GEJRFUGLEN. Østjysk Biologisk Forening 37. ÅRGANG. NR. 1 MARTS 2001 ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEJRFUGLEN. Østjysk Biologisk Forening 37. ÅRGANG. NR. 1 MARTS 2001 ISSN 0900-4114"

Transkript

1 GEJRFUGLEN Østjysk Biologisk Forening 37. ÅRGANG. NR. 1 MARTS 2001 ISSN

2 Østjysk Biologisk Forening er en forening for aktive naturinteresserede med det formål at udbrede kendskab til naturen samt at skabe kontakt mellem disse naturinteresserede. Dette sker ved at arrangere foredragsaftener og ved tilrettelæggelse af ekskursioner og lokalitetsundersøgelser samt ved udgivelse af tidsskriftet GEJRFUGLEN. Oplysninger om foreningen kan fås ved henvendelse til: Østjysk Biologisk Forening Postbox 169, 8100 Århus C Indmeldelse i ØBF sker ved at indbetale kr (eller kr for familiekontingent) på foreningens giro nr Medlemmer modtager automatisk GEJRFUGLEN, der normalt udkommer 4 gange om året. Ældre årgange (før 1991) sælges for kr Løssalg efter aftale. Ved køb af flere numre opnås prisreduktion. Enkelte årgange og enkelte numre er udsolgte. Gejrfuglen: Materiale til bladet (artikler, mindre meddelelser, opfordringer til indsamlinger, tegninger, fotos m. v.) sendes til foreningen på ovenstående adresse eller til redaktøren. Manuskripter bedes skrevet på maskine eller computer. Indsendte disketter vil blive tilbagesendt efter brug hvis det ønskes. Illustrationsmateriale kan leveres som tegninger, papirbilleder eller dias. Tabeller og grafer foretrækkes leveret på diskette. Kontakt evt. Chr. Lange for at høre nærmere detaljer om formater og lignende. Indhold Kulturgræsningens betydning for dagsommerfugle Sommerens eventyr med Orange Høsommerfugl Mossø - Saltendalen Galtkær 1998, 1999 og De Grønne Sider Krybdyr omkring Mossø og Salten Langsø - en tilføjelse Naturglimt Anmeldelser En opfordring - om græshopper! Referater Program 2001: Tegninger og grafik: Jens Gregersen: s. 3, 15. Fra Arthur Feddersen: "Samleren" 1899: s. 6 Fra G. Hartwig: "Harmonien i Naturen" 1870: s. 25. Fotografier: Fotografer er angivet i teksten. Forside: Orange Høsommerfugl. Grafik af Chr. Lange efter foto af Tom Nygaard Kristensen. Annoncepriser: 1/2 side: kr /1 side: kr Kontakt bestyrelsen vedr. annoncer. Opsætning og layout: Christian Lange (ansv. redaktør) Per G. Henriksen ISSN Pris for dette nummer: kr ØBF på nettet : gejrfuglen@e-box.dk

3 Kulturgræsningens betydning for dagsommerfugle Carsten Monsrud Indledning Dagsommerfugle er solelskende dyr, som er tæt tilknyttet det åbne land. Langt hovedparten af dagsommerfuglene findes på åbne, soleksponerede græsarealer, mens en forholdsvis lille del lever i skove og tætte kratbevoksninger. Selv de arter, som er tæt tilknyttet skove, er meget afhængige af åbne partier og skovlysninger. Der er ingen tvivl om, at dagsommerfugle oplevede en kraftig opblomstring, da store dele af landet blev opdyrket, og disse menneskeskabte ændringer havde klart en positiv effekt set med en sommerfugls øjne. I dag er mange sommerfugle truet som følge af intensivt landbrug og gødskning, men også tilgroning af levestederne har været en medvirkende årsag til sommerfugles tilbagegang. Dag-sommerfugle har generelt meget specifikke krav til deres levesteder, og derfor reagerer de ofte meget hurtigt overfor ganske små habitatændringer. Habitat defineres her som det sted, hvor sommerfuglen kan leve, og dermed hvor de rette fysiske og biologiske betingelser er opfyldt. Et generelt billede i den danske natur i dag er store sammenhængende arealer, som enten er opdyrkede, helt græsset ned eller som består af krat og skov. Landskabet er blevet meget fragmenteret, og der kan være lang afstand mellem egnede sommerfuglelokaliteter. For at bevare åbne naturtyper såsom enge og heder er det nødvendigt at gribe ind overfor den naturlige succession til skov og dermed forsøge at fastholde naturen i et bestemt ønsket stadie. Kulturgræsning, dvs. græsning med eksempelvis kvæg og får for at bevare de menneskeskabte områder, er en meget anvendt og egnet form for naturpleje. Det er et godt alternativ til de noget mere radikale og hårde metoder såsom slåning og afbrænding, som ofte har medført stort slid på arealerne og tab af vigtige næringsstoffer. Med det rette valg af type og antal af græsningsdyr og den rette timing kan græsning som naturplejemetode være med til at sikre en rig og varieret natur herunder en rig sommerfuglefauna. Det er dog vigtigt at slå fast, at der er stor forskel på hvordan den enkelte sommerfugleart reagerer overfor græsning: nogle arter kræver et hårdt græsningstryk og dermed lav vegetationshøjde mens andre kun forekommer på arealer med en let eller slet ingen græsning. Derfor er naturforvaltning og beskyttelse af dagsommerfugle ikke altid en nem opgave, og som forvalter kan man ofte blive tvunget til at træffe valget mellem at skulle sikre flest mulige arter på et sted eller sætte ekstra kræfter ind for at bevare en enkelt art. Denne artikel fokuserer på græsningens påvirkning af vegetationen og nogle af de positive og negative effekter, som vegetationsæn- 1

4 dringerne kan have på dagsommerfugle. Der gives forskellige forslag til naturforvaltning samt beskyttelse af habitaterne og dermed også sommerfuglene. Vegetationsændringer som følge af græsning Den mest iøjnefaldende følge af græsning er, at vegetationshøjden ændrer sig, men hvordan vegetationen præcis kommer til at se ud afhænger meget af hvilket græsningsdyr man anvender. Får græsser meget tæt, og selv med få dyr pr. hektar kommer græsarealet let til at minde om en kortklippet golfbane. Kvæg derimod bider ikke vegetationen så tæt af, hvilket hænger sammen med, at de i stedet for at afbide vegetationen nærmest river græs og blomster op ved brug af deres raspetunge. Desuden gælder der specielt for kvæg, at de som regel undgår at græsse omkring kokasser. Denne kokageeffekt er med til at gøre vegetationen meget uensartet, og afgræssede partier veksler derfor med uberørte tuer, hvor planterne har mulighed for at gro op under uforstyrrede og næringsrige betingelser. Nedbrydningshastigheden af kokasserne er meget årstidsbestemt, og det kan tage lige fra et par måneder til 2 år, før at kokassen er omsat. De kvæggræssede områder er generelt kendetegnede ved at have mange forskellige mikrohabitater: mikroklimaet er generelt varmere samt mere tørt og vindblæst i de kortgræssede partier, mens de uberørte delområder er kendetegnende ved et koldere og mere fugtigt mikroklima med bedre læforhold. Disse heterogene arealer kan være hjemsted for mange forskellige arter af dagsommerfugle men typisk uden de helt store populationsstørrelser. Generelt er græsning med til at opretholde en høj plantediversitet, og den bevirker, at små og sarte urter, som ellers ville blive udkonkurreret ved en høj vegetation, kan En naturplejer fra Mols Bjerge. Foto: Flemming Ejlersen. 2

5 blive bevaret. Græsningen forhindrer dermed dominans af en enkelt planteart, men der kan dog forekomme enkelte artsforskydninger som følge af dyrenes selektive måde at græsse på. Især får græsser meget selektivt på urtevegetationen, og der er visse græsser og blomsterplanter, som de helt undgår. Kvæg er specielt gode til at øge artsdiversiteten af planter, og det skyldes blandt andet, at planterne spirer godt frem på de gødningspåvirkede pletter. Samtidig er de tunge dyr i kraft af deres trampen med til at skabe mange pletter af nøgen jord, hvor der er gode spiringsbetingelser for planterne. Hvis græsningen ophører, vil plantesamfundet gradvist blive artsfattigt med dominans af nogle ganske få arter, typisk flerårige græsser. Det kan opleves på Mols, hvor de tilgroede og langtidsugræssede områder klart er domineret af Bølget Bunke Deschampsia flexuosa og Draphavre Arrhenatherum elatius. Generelt er der en tæt sammenhæng mellem plantediversitet og sommerfuglediversitet, og kun ganske få sommerfugle kan trives i de langtidsugræssede områder, hvor der er en begrænset mængde af nektarplanter. Dagsommerfugles tilknytning til vegetationshøjden Overordnet kan man opdele dagsommerfugle tilknyttet de åbne græsarealer i 3 grupper i forhold til deres foretrukne vegetationshøjde. Sommerfuglene er forsøgt listet i følgende tabel, og den inkluderer både sjældne og meget almindelige arter i Danmark. Grupperingerne er kun vejledende, og nogle af arterne kan sagtens leve ved et 3

6 bredt spektrum af vegetationshøjder. På den ene fløj findes arter såsom Kommabredpande Hesperia comma og Sortplettet Blåfugl Maculinea arion. Disse dagsommerfugle kræver meget åbne områder med lav vegetation, hvor der er ekstremt meget lys og megen varme. Engelske undersøgelser af Kommabredpande har vist, at sommerfuglen er meget specifik mht. dens valg af værtsplante. Æggene lægges udelukkende på Fåresvingel Festuca ovina, og desuden er det kun meget lave græsstrå omgivet af bar jord som vælges. Temperaturen spiller en afgørende rolle på dette mønster, og det har vist sig, at de mindste larvestadier skal have et varmt mikroklima for at overleve. Kommabredpande findes kun i områder som er hårdt græssede gerne med får. I England gik populationerne stærkt tilbage i 1980'erne, som en konsekvens af at kaninerne, som ellers sørgede for at vegetationen blev holdt nede, døde af myxomatosis. I Danmark er den sjælden, og den lever nu kun nogle få steder i landet heriblandt Mols, Samsø, Læsø, Skagen og Thy. Sortplettet blåfugl er et andet eksempel på en art, som kun findes i områder, hvor vegetationen bliver holdt nede ved græsning. Undersøgelser igen fra England har vist, at den har en meget speciel og kompliceret biologi, hvor den er afhængig af både Timian Thymus sp. som værtsplante og Myrmica sabuleti som værtsmyre. Kort fortalt så lever sommerfugle-larven først af timianfrø, men senere lader den sig dumpe ned på jorden, Lav vegetation (1-5 cm) Middel vegetation (10-15 cm) Høj vegetation (20-30 cm) Kommabredpande Gråbåndet Bredpande Stregbredpande (Hesperia komma) (Erynnis tages) (Thymelicus lineola) Spættet Bredpande Lille Ildfugl Skråstregbredpande (Pyrgus malvae) (Lycaena phlaeas) (Thymelicus sylvestris) Fransk Bredpande Hedepletvinge Stor Bredpande (Pyrgus armoricanus) (Euphydryas aurinia) (Ochlodes venata) Sandrandøje Okkergul Randøje Engrandøje (Hipparchia semele) (Coenonympha pamphilus) (Aphantopus hyperantus) Sortplettet Blåfugl Vejrandøje Græsrandøje (Maculinea arion) (Lasiommata megera) (Maniola jurtina) Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus) Argusblåfugl (Plebejus argus) Okkergul Pletvinge (Melitaea cinxia) Markperlemorsommerfugl (Mesoacidalia aglaja) 4 Dværgblåfugl (Cupido minimus) Dagsommerfugle grupperet i forhold til foretrukne vegetationshøjder ( angivet i centimeter ). De nævnte arter findes alle i Danmark, hvor de fortrinsvis er tilknyttet åbne græsarealer.

7 hvor den straks begynder at tiltrække myrer ved at udskille søde sekreter. Hvis den er heldig, kommer den rigtige myreart forbi og slæber den ned i myreboet. Her får sommerfuglelarven både beskyttelse og masser af føde i form af myrelarver! Hele dette komplicerede samfund trives tilsyneladende godt i områder med meget kort vegetation, men overskrides vegetationsgrænsen på nogle få centimeter, forsvinder både værtsplanten og værtsmyren med fatale konsekvenser for Sortplettet Blåfugl. Eksemplet er et tydeligt bevis på, at sommerfugle kan bruges som indikator for et bestemt samfund og habitattype. Sortplettet blåfugl er rødlistet og dermed sjælden i Danmark. Den findes kun i små bestande i Nordjylland og på Møn, hvor man gør en målrettet indsats for at sikre levestederne. Til den anden ydergruppe, dvs. arter som lever ved en meget høj vegetation, hører Græsrandøje Maniola jurtina, Engrandøje Aphantopus hyperantus og Skråstregbredpande Thymelicus sylvestris. Mine undersøgelser af Skråstregbredpande på Mols har vist, at arten foretrækker en høj græsvegetation med dertilhørende stor fugtighed, men der er dog grænser for, hvor tæt og høj vegetationen må være. Både kvæggræssede arealer men også tæt tilgroede områder, som havde været uberørt i mere end 15 år, havde et lavt antal af sommerfugle. Derimod havde Skråstregbredpande store kolonistørrelser med en tæthed på op til 800 individer pr. hektar i ugræssede områder, som var blevet afgræsset 2 år tidligere. Min undersøgelse har vist, at Skråstregbredpande er meget afhængig af Fløjlsgræs Holcus lanatus som værtsplante, og Fløjlsgræs spiller uden tvivl en betydelig rolle i forbindelse med Skråstregbredpandes habitatvalg. Vegetationsundersøgelser på Mols viser, at Fløjlsgræs findes i en del tuer i de græssede områder, men de fertile strå, hvori æggene bliver lagt, er enten bidt ned eller knækket af som følge af de græssende dyrs tilstedeværelse. Fløjlsgræs er nærmest manglende i de tæt tilgroede arealer, og den har en begrænset tolerance- og konkurrenceevne i områder, hvor der er en meget høj og tæt vegetation. En anden parameter, som også har en vis betydning på Skråstregbredpandes habitatvalg, er tilstedeværelsen af territorieposter. Som hos andre dagsommerfugle klækker hannerne før hunnerne om foråret, og de går straks i gang med at besætte egnede territorier. Hannen hos Skråstregbredpande sidder ofte og venter på deres territoriepost, som enten kan være toppen af et højt græsstrå eller et højt placeret blomsterhoved. Her holder den øje med parringsvillige hunner men også fremmede hanner, og den jager straks konkurrenterne væk, hvis de kommer for tæt på. Højt placerede og egnede territorieposter kan derfor være svære at finde i de græssede arealer, og dette kan også være en medvirkende årsag til, at der er få Skråstregbredpander i de græssede områder. Forvaltning Mange af Danmarks 74 hjemmehørende dagsommerfugle lever i dag i små adskilte bestande, men kun 3 arter er officielt fredede: Hedepletvinge Euphydryas aurinia, Herorandøje Coenonympha hero og Sortplettet Blåfugl Maculinea arion. Det er 3 rødlistede arter, som Danmark sammen med andre EUlande er forpligtet til at beskytte ved at sikre deres levesteder som led i det såkaldte EUhabitatdirektiv. Mange tidligere forsøg på at beskytte truede sommerfugle har netop bevist, at artsfredninger kun får en mærkbar positiv effekt, hvis der eksisterer tilstrækkelig viden om artens habitatkrav, og hvis der samtidig sættes hårdt ind for at sikre hele habitaten den lever i. Ved Tolshave i Nordjylland er et storstilet projekt sat i gang for at rede Hedepletvingen og for at sikre dens foretrukne levested: kortgræssede og fugtige enge hvor der hverken 5

8 sprøjtes eller gødes. Det er netop på sådanne habitater at dens værtsplante Djævelsbid Succisa pratensis har optimale betingelser. Kvæggræsningen på det relativt store og sammenhængende område har ikke alene forbedret vilkårene for Hedepletvinge men også haft positiv effekt på mange andre dagsommerfugle samt givet en spændende flora heriblandt orkideer. Eksemplet med Hedepletvinge er et tydeligt bevis på, at græsning er en vigtig metode til at sikre en bestemt habitattype og dens flora og fauna. Ved Tolshave anvendes Dansk Rød kødkvæg som græsningsdyr, men man kan med fordel også anvende mere vilde og robuste racer, som i større udstrækning kan passe sig selv. På Mols har man i forbindelse med naturpleje i mange år haft stor succes med Gallowaykvæg. Det er en hårdfør skotsk race, der kræver minimal pleje, og som kan gå ude det meste af året. I eksempelvis Holland er man gået et skridt videre ved brug af urokse- og vildhestelignede racer på store vildtreservater. Her passer dyrene sig selv året rundt helt uden menneskelig indblanding. En alternativ græsningsmetode, som har haft stor positiv effekt i udlandet men også på Mols, er at inddele et givent område i mindre felter. Hvert andet felt bliver hermed udsat for græsning mens de resterende felter står ugræssede hen. Efter nogle få år skifter behandlingen metoden kaldes på engelsk også Rotational grazing. Det er vigtigt at delområderne ikke bliver for små, og samtidig er det vigtigt, at der sikres spredningsmuligheder mellem felter med ens behandling. Som nævnt i denne artikel er græsning en meget anvendt og nyttig metode til naturpleje, og den kan være med til at fremme en høj diversitet af planter og dyr, heriblandt dagsommerfugle. Det er dog vigtigt at slå fast, at græsning ikke bringer udviklingen tilbage til et nulpunkt, og der er visse plantearter som selv ved græsning kan have svært ved at indpasse sig. Det gælder blandt andet pionerplanter såsom violer, som er vigtige værtsplanter for perlemorsommerfugle. Regelmæssigt pløjning og efterfølgende braklægning af markarealer kan derfor være en vigtig naturpleje-metode som supplement til græsning. Supplerende litteratur på dansk: Buttenschøn, J. og Buttenschøn, R.M Landskabspleje med får og kvæg. - Naturens Verden 8, Miljøministeriet Hedeplejebogen de danske heders historie, pleje og udforskning. - Skov og Naturstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. - Skov og Naturstyrelsen. Stoltze, M Danske dagsommerfugle. - Gyldendal. Forfatterens adresse: Silkeborgvej 172, 1. MF 8000 Århus C 6

9 Sommerens eventyr med Orange Høsommerfugl Tom Nygaard Kristensen Efter en jævnt kedelig sommer, også fordi jeg havde tilbragt en stor del af tiden med at forsøge at komme i orden i vores nye hus, fik jeg pludselig på telefonsvareren af Kent Bovin et tip om, at ifølge Lepidopterologisk Forenings hjemmeside havde Niels Willumsen set det første eksemplar af Orange Høsommerfugl, Colias croceus Frc. i en sommerhushave og flere på lucernemarker ved Lumsås i Nordsjælland. Lidt historie C. croceus er hos os en sjælden tilflyver fra syd, hvor den er hjemmehørende i landene omkring Middelhavet. Hvert år trækker denne art som har flere kuld nordpå i varierende udstræk-ning og danner midlertidige bestande nord for de store bjergkæder. I Nordeuropa kan den ikke overleve de kolde og fugtige vintre, og de individer, der når os, vil normalt være klækket nord for de store bjergkæder. Den normale forsommerindflyvning foregår i sidste del af maj eller i juni måned, hvor dog kun ganske få individer er registreret i Danmark. Den orangegule pieride kan så yngle på ærteblomstrede (Fabaceae), især Lucerne (Medicago) og Kløver (Trifolium) for at flyve igen i slutningen af juli og i august til ind i september. Meget sjældent ses en 2. indfødt generation omkring oktober. Herudover kan der være spredte indflyvninger gennem sensommeren. Der kan være langt mellem årene, hvor croceus observeres i Danmark. Den havde store flyveår i 1931 og 1983, hvoraf det sidste var det største med 416 stk. registreret (Henriksen, 1984). I ADD s (Atlas over Danmarks Dagsommerfugle) feltundersøgelse ( ) blev der kun observeret et eksemplar i 1992, og det var iflg. fundlisterne det første siden Ikke så let at finde Fuld af optimisme planlagde jeg en to-dages tur til Øerne. Fredag den 18. august kørte jeg først østpå til Lolland-Falster, idet jeg forestillede mig, at der dernede var større chance for at finde»den safrangule«end i Nordsjælland. Desværre har det i de senere år været urentabelt at dyrke Lucerne, hvorfor de fleste marker i Danmark er forsvundet. Langs vejen ved viadukten under Guldborgsund vokser der»gammel«lucerne. Der var der ingen høsommerfugle, og det var en ringe trøst, at der fløj adskillige Tidselsommerfugle (Vanessa cardui L.), han og hun fredsommeligt sammen (hvorfor parrer de sig tilsyneladende ikke i Danmark?). En lucernemark ved Nysted, hvor jeg sidste år havde fundet et par eksemplarer af den mere almindelige Gul Høsommerfugl, (C. hyale L.) lignede en græsmark. I hyale-året sidste år var det den eneste gode mark dernede, jeg trods ihærdig 7

10 I det fine vejr foregik der mange parringer. Dette par blev fotograferet i lucernemarken ved Overby den 20. august Foto: Tom Nygaard Kristensen. søgen havde fundet. Specielt var der ingen marker nede ved Gedser, hvor der tidligere havde været mange. Videre ned til Bøtø Nor, hvor jeg ikke fandt Sort Ildfugl (Lycaena tityrus Poda), det var vist for sent. Der fløj i stedet nogle få Rødplettet Blåfugl (Aricia agestis D.& S.). Ved Lumsås i Nordvestsjælland fandt jeg en lucernemark på skråningen ned mod kysten og en endnu større mark i fuld blomstring langs vejen mellem Nyrup og Højby. Begge steder var der, trods fint vejr, ingen af de eftertragtede guldfugle. Et par godt udseende lucernemarker på den anden side af Nykøbing ved Nakke gav heller ikke noget resultat. På hjemvejen lørdag ned gennem Nordøstsjælland kom jeg forbi yderligere et par marker, hvor kikkerten heller ikke afslørede noget, der lignede en høsommerfugl. Jeg skyndte mig til Helnæs på Fyn, hvor jeg 8 sidste år havde fotograferet flere nyklækkede eksemplarer af hyale, men da jeg nåede frem, var solen lige forsvundet bag tykke skyer. Noget slukøret satte jeg kursen mod hjemmet. Her kunne min kone Alice så fortælle, at Per Stadel netop havde ringet og fortalt, at Allan Clausen dagen før på en mark på Sjællands Odde havde set et halvt hundrede individer af den sjældne immigrant mindre end 10 kilometer fra, hvor jeg lige havde været - pokkers! Bedre held denne gang Op kl. 5 søndag morgen, og det skal bemærkes, at intet kan trække mig ud af den lune seng så tidligt undtagen udsigten til en sjælden sommerfugl. Efter morgenmad og pakning af fotoudstyret kørte jeg nedenom til Odden, hvor jeg kl. 8 indfandt mig ved Overby sammen med Martin Bjerg. Lucernemarken syd for byen var let at finde efter

11 Allans anvisninger. Det var overskyet, lidt køligt og en del blæst, men lucernen var tør. Efter en halv time kom der lidt sol gennem et tyndt sted i skydækket, og straks lettede 4 croceus-hanner. Martin fik 2 i nettet i et hug. Desværre havde han glemt sit fotoapparat derhjemme. Jeg fik de første billeder af en fin han. Herefter kom der lidt regn, men senere på formiddagen dukkede solen op igen og yderligere 5-6 samlere. På et tidspunkt, hvor jeg var ved at fotografere den mindre hyppige grønhvide hun-form, helice, kom Arne Viborg hen til mig og fortalte, at hans kone Gitte netop var færdig med at fotografere en parring et andet sted på marken. Jeg tilbød ham helicen»i bytte«. Han fik den i nettet, men uheldigvis blæste netposen den forkerte vej gennem ringen, og det forskrækkede kræ forsvandt fra både net og mark. Efter fotografering af parret, fik jeg dette overladt med henblik på klækning (Arne skulle til Amerika i en længere periode). Foruden parret tog jeg yderligere en hun levende med hjem. Jeg lovede Arne den første helice, som nu er klækket hos Michael Nielsen, der var en af dem, der havde hunnerne i pleje. Alle de fremmødte fik i pose og sæk, de fleste en halv snes stykker af de eftertragtede insekter. En samler bemærkede, at dette var fantastisk, nu havde han i 30 år forgæves ledt efter denne art. Det var den sidste skandinaviske art, som Jesper Kronborg manglede i sin samling. Der blev set og fanget skønsmæssigt op imod et hundrede nyklækkede croceus, stadig overvejende hanner, der lynhurtigt fløj afsted, men kun få undgik deres skæbne. Hunnerne fløj mere adstadigt og sugede i længere tid ad gangen på de blå lucerneblomster. Der blev fanget mindst en helice. Ved middagstid klækkede der kun få individer, og de fleste fremmødte tog hjem. Eventyret fortsætter I tiden derefter blev der fortsat observeret mange individer på den pågældende mark, og der blev fanget adskillige helice-hunner. I følge Lepidopterologisk forenings hjemmeside og beregninger må der være klækket flere hundrede individer. Den sidste, en hun, blev set den 23. september. Allerede få dage efter det første croceus-eventyr blev der på en lucernemark i Nørrevang nord for Rørvig fundet croceus i antal, også her er formentlig flere hundrede individer klækket. Det første eksemplar i Jylland var fra den 20. august på Samsø (kommet over fra Sjælland?). Den 25. august observerede Uffe Terndrup en flyvende han i Århusforstaden Hasle, og om eftermiddagen gik han ned på et åbent areal nær sit hus, hvor han for 20 år siden havde sået noget Lucerne, men aldrig Han af Orange Høsommerfugl. Vingerne holdes åbne med pincetten. Foto: Tom Nygaard Kristensen. Hun af Orange Høsommerfugl. Eksemplaret er "hjemmeklækket". Foto: Tom Nygaard Kristensen. 9

12 set en høsommerfugl. Nu var der en lille frisk croceus-han, som han fangede. Ansporet af Uffes oplevelser tog jeg til Mols, hvor der tilsyneladende ikke var høsommerfugle, end ikke på en stor Lucerne-brakmark neden for Strandkær. Derimod var der flere ved Århus, hvor Svend Kaaber havde fundet nogle få eksemplarer på en lucernemark ved Thrige. Den 27. august fandt Flemming Naabye arten på en meget stor lucernemark på nordsiden af Horsens Fjord ved Sondrup. Her blev der af Århusforeningens medlemmer den følgende weekend fanget et lille halvt hundrede stykker. Siden er croceus fundet spredt i hele Jylland, fx et par stykker på Mors og en enkelt helt oppe ved Frederikshavn. Nær Pandrup i Nordøstjylland har Hvarregaard & Møller nettet et dusin stykker på en hvidkløvermark. De var mindre end dem, de havde fanget på Sjællands Odde. På træk mod syd I det sydlige Vestjylland er der medio september blevet set ca. 35 stk. på et blomsterrigt sted, uden at der tilsyneladende har været Lucerne eller kløvermarker i nærheden. Den sidste blev set den 1. oktober. Samme dato er der yderligere i pandelampens skær af Jan Andersen fundet to hvilende eksemplarer ved Skallingen. Nogle dage forinden var der blevet set 8 stk. ved Varde og to på Fanø. Alle disse individer har utvivlsomt været på træk mod sydvest pga. det kølige vejr. At croceus trækker mod syd i efteråret er et velkendt fænomen, fx fra observationer af sydtrækkende sommerfugle over Den Engelske Kanal (Stoltze, 1996). Croceus er også iagttaget fåtalligt flere steder på Fyn (og Langeland), fx på Helnæs. Ved Sønderby Klint er den fundet flere gange, senest den 23. september, hvor Allan Hartz fangede 6 stk. De 5 var helt friske og fløj udelukkende ved middagstid, da det var varmest. Der foreligger kun to fund fra Sønderjylland, den 7. september ved Hostrup Sø og fra 10 Kammerslusen ved Ribe den 1. oktober. Den 8. september tog jeg selv til området ved Christiansfeld, der blev gennemgået på kryds og tværs. Jeg fandt to lucernemarker, men ingen høsommerfugle og kørte videre til det sydlige Als uden held. På hjemvejen opdagede jeg sidst på dagen 3 godt udseende lucernemarker ved Broager og jeg besluttede derfor at overnatte i Gråsten. Næste formiddag gennemsøgte jeg markerne uden at finde arten. Ved middagstid lukkede skyerne sig, og jeg kørte om kap med den optrækkende front til marken ved Sondrup og nåede denne, netop som solen forsvandt og jeg kunne samtidig konstatere, at marken var ved at blive slået. Alt i alt en trist tur med hensyn til croceus, men jeg fik undervejs billeder af to cardui-aberrationer. Der er ingen oplysninger om fund fra Bornholm, selv om der har været en del fund i Sydsverige. Larve af Orange Høsommerfugl, godt kamoufleret i lysegrønt med gullig stribe. Foto: Tom Nygaard Kristensen.

13 Fordelingen af de første observationer i Danmark svarer til temperaturfordelingen, idet der er varmest i Nordøstsjælland, så Østjylland osv. Det er bemærkelsesværdigt så få observationer, der har været i de sydlige dele af landet specielt Sønderjylland, Lolland, Falster og Møn. Dette kunne forklares ved, at der i den førstnævnte landsdel kun har været få observatører, og sidstnævnte sted er der stort set ingen lucerne tilbage. To muligheder for indvandring I Sydengland registreres croceus ofte allerede i april og i år blev de første set den 22. april og en lidt større indflyvning den 8. maj (anonym, 2000). I Danmark skulle der primo maj 1999 være set et eksemplar på Sydsjælland ved Farøbroen (meddelt af Gert Jeppesen). Den ene og mindst sandsynlige teori er, at det første træk nordpå forbi de store bjergkæder mod sædvanen har nået os i år og medført en særlig tidlig indflyvning godt hjulpet af det fine højtryksvejr fra sidst i april til et stykke ind i maj måned. De har givet ophav til en generation, der har fløjet, uopdaget, i juni og juli på gunstige marker, hvor de igen har ynglet med en kraftig opformering til følge medførende den aktuelle generation, der så vil være den 2. indfødte generation. Til støtte for ovennævnte hypotese taler, at selv om en enkelt hun i naturen skulle kunne lægge op imod 500 æg, er det usandsynligt, at den har kunnet få så mange igennem, som der skønsmæssigt er klækket på enkelte marker. Det forekommer umiddelbart lidet sandsynligt, at der oprindeligt skulle være ankommet flere hunner til samme mark i betragtning af, hvor få (4 stk.), der tidligere er registreret i forsommerindflyvningen. Den anden, mere sandsynlige, forklaring på de danske fund svarer til årets observationer i England. Her optrådte croceus i år 2000 foruden fåtalligt i april og maj, massivt i de sidste tre uger af juni og igen i august og september. Det synes ikke at fremgå klart, om individerne observeret i juni har været Puppe af Orange Høsommerfugl, ligesom larven uhyre godt kamoufleret i grønt og gulligt. Foto: Tom Nygaard Kristensen. immigranter eller om de var lokalt klækkede, men formentlig er det en fortsættelse af indflyvningen, og hvis også dette har været tilfældet i Danmark med en kraftig indvandring, kunne det jo godt tænkes, at flere hunner har fundet samme gunstige lucernemark, således at den aktuelle generation er efterkommere af disse. Her i landet blev årets første eksemplar, en han, set den 24. juni af Jørgen Terp Laursen på en strandeng ved Højris på Mors. Herefter blev der fundet et styk den 3. juli og to stk. den 4. juli syd for Oksbøl af Jørgen Vork og samme dato et stk. set i Odense af Michael Kavin. Dette har vel mest sandsynligt været immigranter, men en 1. indfødt generation kan bestemt ikke udelukkes. I forhold til tidligere registreringer i 11

14 fundlisterne, har flyvetiden i år været sen, dvs. fra den 15. august og i hvert fald til den 1. oktober varede den fra den 28. juli til den 13. september. Den sene flyvetid favoriserer ikke den ene hypotese frem for den anden, idet den»ordinære«indflyvning i juni i analogi med de engelske forhold formentlig måtte have været sen. Den kølige sommer kan også have bidraget. Konklusion I virkeligheden ved vi jo ikke så meget. Uden at fornærme nogen af teorierne kan man postulere, at begge har været medvirkende til den store forekomst i sensommeren år 2000, hvor der tilsyneladende er observeret flere individer end i 1983, og dermed har vi haft det største flyveår nogen sinde registreret og formentlig det største nogensinde overhovedet, idet man mig bekendt ikke dyrkede Lucerne eller havde deciderede kløvermarker i gamle dage. På grund af den sene flyvetid og det efterhånden kølige og især fugtige vejr vil vi næppe i år opleve at se en efterårsgeneration. Jeg har hørt, at det igen er blevet mere rentabelt at dyrke Lucerne, så måske får de fine»markhøsommerfugle«, hyale og croceus en renæssance. Tak til de samlere, der har givet fundoplysninger og til Svend Kaaber for kritiske kommentarer til manuskriptet. Litteratur Anonym Insects reported during the first half of Atropos 11: Henriksen, H. J Colias crocea i Skandinavien Lepidoptera n. s. 4: Stoltze, M Danske dagsommerfugle. København. Forfatterens adresse Lykkensdalsvej Brabrand (Artiklen har tidligere været bragt i let modificeret udgave i Københavns sommerfugleforenings blad LEPIDOPTERA) Mossø-Saltendalen 2 Med særnummeret Mossø-Saltendalen (Gejrfuglen 4/2000) har vi fået taget hul på beskrivelsen af et utrolig spændende områdes naturforhold. På trods af, at rigtig mange naturinteresserede kender området og bruger det til ture, ekskursioner og undersøgelser, har det indtil videre været næsten umuligt at finde samlet, publiceret materiale om dyr, planter o.s.v. Da vi lavede det første særnummer, vidste vi godt, at artiklerne kun ville komme til at berøre en brøkdel af, hvad der er at fortælle om naturen i Mossø-Saltendalen. Det er et stort område, og det er heller ikke vores hensigt at forsøge at gøre status over alle områdets naturværdier, men blot samle og publicere så mange oplysninger som muligt. Vi har fået mange positive reaktioner på 12 hæftet, og kort tid efter udsendelsen fik vi henvendelser fra flere, der gerne vil bidrage med artikler. Derfor har vi besluttet, at Gejrfuglen 4/2001 bliver en fortsættelse. Til dette nummer, Mossø-Saltendalen 2, har vi planer om at bringe artikler om bl.a.: natsommerfugle, odderovervågning, svampe og pattedyr. Vi håber, at det første særnummer har inspireret nogle af læserne til at skrive om deres arter, lokaliteter eller oplevelser. Vi er interesserede i såvel små noter som større artikler, tegninger og fotos. Lange artslister medtages af pladshensyn ikke, men offentliggøres på Østjysk Biologisk Forenings hjemmeside. Tove Yde

15 Galtkær 1998, 1999 og 2000 Jørgen Mahler og Peder Nygaard Nielsen Indledning Gejrfuglen har tidligere lagt spalteplads til beskrivelser af fuglelivet i de oversvømmede enge ved Galtkær, hvor der i 1994 blev lavet våde enge for at begrænse frigivelsen af okker til Skjernå-systemet. Forhistorien kan læses i Gejrfuglen 32 (2). Derudover er der sket opdateringer i Gejrfuglen 33 (2) og 35 (1). Fra starten i 1994 har Galtkær virket dragende på vådbundsfugle. Dog har de første år af våd engsprojektet ikke været helt så våde, som forventet og ønsket, da der gennem 1996 og 1997 har været et markant regnunderskud. Det bliver specielt synligt et sted som Galtkær, som ligger på sandbund, hvilket bevirker, at vandet trækker ud af bunden ved faldende grundvandsstand. Underskuddet på vand var også mærkbart ind i 1998, men som bekendt har vi siden fået vores regnbehov dækket, så grundvandsmagasinerne igen er fyldt op. Derfor har Galtkær ikke kun i prospektet men nu også i virkeligheden fungeret som et vådengsprojekt - til gavn for fuglelivet og for miljøet og for de stadigt flere, der bruger området rekreativt. Vejret i 1998, 1999 og 2000 Foråret 1998 var relativt normalt med moderat nedbør på nær april, som gav dobbelt så meget nedbør som normalen. Det gav meget vand i kæret, men en yderst tør maj tørrede kæret ud i rekordtempo på grund af den stadig lave grundvandsstand. Men så kom der vand! Meget vand! Især oktober blev en syndflod. Året sluttede tørt og koldt, så Galtkær allerede fra november var isdækket en stor del af tiden vil blive husket som det mest nedbørsrige i meteorologiens historie. Det meste af året var der masser af vand i Galtkær. Kun i tiden ultimo juli til medio september var der faldende vand stand, så mudderflader blev blottet til gavn for sydtrækkende vadefugle. Vejrmæssigt et næsten perfekt år for fuglene i Galtkær. Det milde vejr sidst på året betød også, at Galtkær kun var helt eller delvist tilfrosset i korte peri oder, så flere arter, især svaner kunne blive i Midtjylland vinteren over blev mere normalt nedbørsmæssigt med middelnedbør året igennem. Foråret var relativt mildt, mens efteråret faktisk varede helt til jul, så mange trækfugle blev hængende uhørt længe. 13

16 I hele 2000 var der gode forhold for vandfuglene i Galtkær. Fuglelivet 1998 Skønt nedbøren for en gangs skyld oversteg gennemsnittet, blev året dårligt for ynglefuglene i Galtkær. Netop i den kritiske periode i maj og begyndelsen af juni faldt vandstanden drastisk, hvilket fik flere arter til at opgive deres yngleforsøg. Det gjaldt Gråstrubet Lappedykker (4 par), Blishøne (7 par) og Hættemåge (5 par). Da der senere faldt megen regn, blev de blottede jordflader igen oversvømmet, så pionerarten Lille Præstekrave måtte give op. Gravand producerede 9 unger mod 47 året før. Også for trækkende vadefugle blev 1998 under middel. Det skyldes, at der i deres træktid i april og juli-august var meget høj vandstand, så de tiltrækkende mudderflader lå under for meget vand. Til gengæld nød vandfuglene godt af den høje efterårsvandstand. Det viser bare, hvor uforudsigeligt og spændende det er at besøge Galtkær, og hvor afgørende vandstanden er for fuglelivet bragte 9 nye arter på Galtkær-listen. Sortand sluttede sig til andefuglelisten. Hvis man besøger en lokalitet ofte nok, får man også de tilfældige gæster på listen. Trane blev også tiltrukket i april, til trods for at den sjældent lader sig se i Midtjylland. Det er tilsyneladende ved at ændre sig. Tredækker blev Galtkærs 27. vadefugleart. Nu tynder det ud i mulige kandidater fra den front. Den fouragerede i kæret 9. september. Dværgmåge og Splitterne var andre nyheder. Mange arter, der fortrinsvis ses ved havet, krydser ind over Jylland, og kan med lidt held og tålmodighed ses på obskure indlandslokaliteter. Af tørbundsarter kom der 4 nye arter på listen, 3 forventede (Agerhøne, Hedelærke og Tyrkerdue) samt en højst uventet, nemlig 2 Turtelduer, der slog ned i kæret 19. maj. Fuglelivet 1999 Det blev det hidtil bedste i Galtkærs korte historie, takket være nærmest ideelle vandforhold året igennem. Knopsvane ynglede for første gang, og fik 4 unger på vingerne. Lille Lappedykker og Krikand fik unger for anden gang (hhv. 2 og 6 unger). Gråstrubet Lappedykker forsøgte sig for 3. gang, og med held denne gang, idet hele 7 reder gav mindst 7 flyvefærdige unger. Gråand og Blishøne havde rekordår, Gråand med 7 par og 48 ællinger, Blishøne 17 par og 56 unger. Gravand havde med 5 kuld på i alt 46 unger det næstbedste yngleår hidtil. Derimod havde Hættemåge, næsten som sædvanlig, uheld. Af i alt 35 reder kom der kun unger i de 4 (6 stk.), fordi de enorme regnmængder i juni druknede rederne. Den megen nedbør betød endnu et kikset år for Lille Præstekrave. De rastende fugle havde et rigtigt godt år med rekordtal for en lang række arter: Knopsvane (16), Sangsvane (256), Pibesvane (12), Gråand (355), Atlingand (5), Skeand (7), Troldand (28), Hvinand (8), Vibe (321), Krumnæbbet Ryle (8), Almindelig Ryle (20), Brushane (34), Rødben (48) og Gul Vipstjert (55). Vadefuglene havde et sløjt forår, men mudderfladerne i juli-september gav store antal af mange arter. Sidst på året var det store tal af andefugle, der var karakteristisk. Decemberorkanen pustede også lidt til Galtkær. En stor del af den omliggende plantage lagde sig ned, men orkanen pustede også Gravand og Pibeand ind i Midtjylland til de første decemberfund i Galtkær. 14

17 7 arter sås som nye for Galtkær i Med udgangen af 1999 var totalen på 169 arter siden Hele 3»havænder«viste sig i kæret. En Bjergandhun fouragerede i sommersøen i en uge i november, en Havlit hun samme sted i 2 dage i juni og en Ederfugl han stod på isen en dag i december. Efterhånden er det svært at blive overrasket. Der er nu set 28 andefuglearter i kæret. Og 28 vadefuglearter er nu også totalen, grundet fund af Strandhjejle (1 fouragerende den 18. juli og den 8. august). Endnu en kystart i hjertet af Midtjylland. For at det ikke skal være løgn, kom endnu en kystart på listen, og endda en af de mest uventede, nemlig en ung Gråmåge, som den 23. januar slog et smut forbi kæret. Den holdt til ved en nærlig gende minkfarm januar sammen med en stor flok blandede måger, så der blev bevidst spejdet efter et besøg i Galtkær. Endelig var der to nye spurvefugle til Galtkærlisten, og de var ventede. Ringdrossel, 5 rastende den 12. april og Bomlærke i marts og april. Fuglelivet 2000 Vejret artede sig fortsat godt, så også 2000 blev et strålende år for fuglelivet i Galtkær. Knopsvane forsøgte igen, lagde 6 æg, og fik 5 flyvefærdige unger ud af det. Gråstrubet Lappedykker har fået styr på yngelplejen, så 5 par fik 9 unger, hvoraf de 8 kom på vingerne. Igen i 2000 var der ynglende Krikand (7 unger). Gråand var på plads med 10 par og 50 unger, så der blev lidt til de omkringboende jægere. Dem kommer vi tilbage til senere!! Et par faste ynglearter var under niveau: Blishøne 9 par og 21 unger, samt Gravand med 2 par og 16 unger. For den Lille Præstekrave og Hættemåge måtte året betragtes som de skønne spilde kræfter, trods 5 par rugende måger. Årsagen er ukendt hos Hættemåge, men måske er der tale om unge, urutinerede ynglepar, som ikke har kunnet tilkæmpe sig redepladser i den nærliggende koloni. Ligesom i 1999 var der i 2000 en lang række rekordtal af rastende fugle. Det gjaldt for 48 arter. De markante nævnes: Sangsvane (307), Grågås (56), Bramgås (21), Knortegås (88), Krikand (154), Skeand (10), Dobbeltbekkasin (59), Sortklire (16) og Tinksmed (27). Og når man nu står der, så kan man lige så godt også kikke på trækket igennem dalen. F.eks Ringduer den 22. oktober. Sensommeren gav mange vadefugle, mens oktober gav store tal blandt andefuglene, igen fordi vandstanden var rigtig på de rigtige tidspunkter. 15

18 8 nye arter kom til i løbet af 2000, så totalen siden 1994 var 177 arter. I det sorteste Midtjylland. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget der ligger og flyver hen over Jylland, uden at blive set. De nye arter var fra hele spekteret. I slutningen af april lå en Nordisk Lappedykker i fuldt sommerornat til udelt fornøjelse for betragteren. Håbefuld venten på rovtøj gav pote med Rød Glente (marts), Havørn (maj) og Vandrefalk (august). Selv om der ikke er antydningen af tagrør i Galtkær, fandt 2 Vandrikser det umagen værd at plante sig i Galtkær, hvor arten blev hørt i april-juni og igen i august. Kunne man tænke sig? Årets pust fra det marine var Islandsk Ryle med 1 juv september og 2 juv. 11. september. Sidst et par vandforagtere, nemlig Rødtoppet Fuglekonge (1 han) ved fugletårnet den 28. marts, samt en rigtig sjældenhed på de kanter: Gråspurv langt fra vante og sikre omgivelser. Alt i alt en meget, meget gavmild strøm af fugleobservationer de sidste 3 år efter nogle frustrerende tørre år midt i 90 erne. Det har medført mange behagelige timer i fred og fordragelighed og enkelte i oprør! For tilbage til jagtmoralen: I oktober og november holdt en juvenil Knortegås til i kæret. Desværre kunne det konstateres, at der blev skudt efter den jagtfredede art; godt for gåsen, at det var på for stor afstand, mindre godt for jagtetikken! Om den slap levende fra opholdet vides ikke. Værre gik det med en Bramgås, som uheldigvis fik øje på Galtkær i november. Denne også jagtfredede art blev pløkket ned. Desværre for jægeren rækker et teleskop langt, så han fik senere besøg af politiet. 16 Men torskedumt er det under alle omstændigheder. Så der er ingen roser uden torne. Rapporter over fuglelivet i Galtkær 1998 og 1999 kan fås ved henvendelse til Vejle Amt, Naturafdelingen, hvis man er interesseret i nærmere detaljer om de enkelte arter. Her kan man også få en nyudgivet folder om Galtkær. Der ophænges fugletavler over de mest karakteristiske arter i fugletårnet i starten af Jens Gregersen er kunstneren Andre arter Trepigget Hundestejle er blevet meget udbredt i Galtkær, og er tydeligt hovedernæringen for lappedykkere, hejrer, dykænder og klirer, som alle viser megen stor omhu med håndteringen af de piggede madpakker. Selvom den egentlige optælling af fuglelivet, som en effektundersøgelse af okkerrens ningsanlægget, officielt er afsluttet, bliver der fortsat observeret i mange timer ugentligt, så der vil nok komme opdateringer på et senere tidspunkt, så Gejrfuglens læsere kan blive holdt underrettet. Via Vandmiljøplan II vil der også andre steder blive igangsat effektundersøgelser, hvor der sker oversvømmelse af engarealer for at fælde kvælstof. Det vil være oplagt at gøre sådanne projekter til genstand for fugleundersøgelser. Så vær opmærksom på, hvor VMP II-projekter løber af stabelen. Forfatternes adresser: Jørgen Mahler, Søbrinken 6, 7361 Ejstrupholm Peder Nygaard Nielsen, Vejle Amt, Naturafdelingen, Damhaven 12, 7100 Vejle.

19 De Grønne Sider Søren Højager Ef-habitatdirektivet I en omfattende rapport (219 sider) har DMU publiceret en indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus for en lang række arter og naturtyper. Rapportens titel er: Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Hovedkonklusionen er ikke overraskende, at videngrundlaget om naturtypernes udbredelse, deres karakteristiske arter og deres struktur og funktion generelt er utilstrækkelig. Vurderingen af bevaringsstatus tegner et billede af en natur, som har været og stadig er under betydeligt pres fra menneskelige aktiviteter. Ud af 13 prioriterede naturtyper vurderes det, at bevaringsstatus er gunstig for 2 naturtyper, usikker for 6, ugunstig for 3 og ukendt for 2. I rapporten vurderes bevaringsstatus for 79 udvalgte arter. Bevaringsstatus betegnes som gunstig for 14 arter, usikker for 22 arter, ugunstig for 17 arter og ukendt for 13 arter; 13 arter betegnes som forsvundet. Århus å Århus Amt har udgivet en rapport med titlen: Miljøtilstanden i Århus Å med tilløb, Forureningsforhold Fysiske forhold Smådyrsfauna Fiskefauna. Afstrømningsområdet er kolossalt, hele 320 km2, og det rummer 229 km målsat vandløb. Undersøgelsen af smådyrsfaunaen og de fysiske forhold viste, at af de i alt 312 stationer, hvor der blev foretaget biologisk vandløbsbedømmelse, var 38 stationer udtørrede, og på de resterende var målsætningen blot opfyldt på 112 stationer svarende til 41%. Hovedårsagen til det utilfredsstillende resultat er, at en meget stor del af vandløbene bliver alt for hårdt vedligeholdt, således at mange vandløb fremtræder som udgravede grøfter og kanaler. En anden vigtig årsag er, at der mange steder bliver tilført dårligt renset spildevand. Fiskeundersøgelsen i de godt 80 km undersøgte vandløb, der er målsat som gyde- og opvækstvand for laksefisk viste, at bestanden af ørred er svag i store dele af undersøgelsesområdet. Hovedårsagen er, at vandløbene især Århus Å og Lyngbygård Å er kraftigt regulerede på store strækninger. Himmelbjerget En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Skov- og Naturstyrelsen, Århus Amt, Ry Kommune og Danmarks Naturfredningsforening har udarbejdet et oplæg om den fremtidige beskyttelse og benyttelse af området omkring Himmelbjerget. Oplægget beskriver, hvilke visioner arbejdsgruppen har for området, og hvordan man kan komme fra visioner til realiteter. Det næste, der så skal ske, er, at man ved forhandling med de forskellige lodsejere skal undersøge hvor 17

20 mange af visionerne, der kan realiseres ved frivillige aftaler. Disse forhandlinger skal være tilendebragt senest d. 1. april Hvis visionerne ikke kan opfyldes ved frivillige aftaler, vil der antagelig blive rejst en egentlig fredningssag. Kolindsund Århus Amt har udarbejdet en lille folder med en turbeskrivelse rundt om Kolindsund med forlængelsesmuligheder til bl.a. Karlby Klint og Fornæs Fyr. Har man fantasien i behold, er der på denne tur store muligheder for at forestille sig, hvordan et veltrimmet landbrugsområde med største lethed vil kunne omdannes til et fantastisk vådområde helt i pagt med den såkaldte Vandmiljø IIhandlingsplan. Men det forbliver nok blot en utopisk drøm! Med bus/tog og til fods i naturen Århus Sporveje, Århus Amt og Århus Kommunes Naturforvaltning har i anledning af den forgangne miljøtrafikuge fået den gode idé at udgive en lille folder med et par turforslag, hvor det er muligt er benytte offentlige transportmidler til såvel start- som slutsted. Bilen kan således blive stående i garagen! I folderen er angivet relevante bus- og toglinjer samt afgangstider. - Den korteste tur, der er på 2,8 km, går gennem Hørret Skov, den længste på 7,9 km går fra Vilhelmsborg til Moesgård Strand. Folderen kan fås ved Kommuneinformation. Naturen i galten kommune Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Galten Kommune har i samarbejde med en række lokale sponsorer udgivet en lille folder med et kort over kommunen samt 10 forslag til små vandre- og cykelture i nogle af kommunens naturområder. Det drejer sig bl.a. om Skørring Overskov, Gydeløkke Skov, Skivholme Skov og Sø- og Stenskoven ved Tåstrup Sø. 18 True skov Siden 1994 har Statsskovvæsenet plantet træer på en række arealer mellem Skjoldhøjskolen og Motorvej E45. Plantningen fortsætter i de kommende år, og målet er, at det skal ende med en 550 ha stor skov med hovedvægten på gamle danske træer som Eg, Ask og Bøg. Staten er ofte hurtig, når det gælder udgivelse af pjecer om nye naturområder. Det gælder også True Skov, som allerede har fået sin egen tryksag bl.a. med et glimrende kort over hele området. At læse teksten på kortet kræver dog særdeles gode øjne. - Følger man anvisningen og tager linje 14 til Anelystvej, vil man muligvis blive lidt skuffet. Den højstammede bøgeskov, som er illustreret på forsiden af pjecen, er naturligvis ikke skudt op på bare 6 år! Rettelse I GEJRFUGLEN nr. 3 i år 2000 anførtes, at kort over Århus Amt kan findes på nettet. Det er fortsat korrekt, men det var adressen desværre ikke. Amtskortene skal findes på Fugleovervågning på gudenå-søerne Århus Amt har netop publiceret en rapport med titlen: Fugleovervågning på Gudenåsøerne skrevet af Jens Kirkeby. Trods titlen beskæftiger rapporten sig næsten udelukkende med bestandsudviklingen hos 2 karakteristiske arter, Toppet Lappedykker og Sorthalset Lappedykker. Fra begyndelsen af 80 erne til 1987 blev bestanden af Toppet Lappedykker i Mossø reduceret fra ynglepar til 50 par med kun 6 fungerende ynglereder. Den markante nedgang skyldes formodentlig en voldsom vækst i bestanden af Sandart, der gjorde indhug i søens småfisk og derved udkonkurrerede lappedykkerne fødemæssigt. Efterfølgende gik bestanden af Sandart til grunde på grund af sult, og i årene efter 1987 dannedes en ny fiskebestand. Parallelt hermed steg antallet af lappedykkere indtil 1995, hvor

21 bestanden nåede op på samme niveau som 11 år tidligere. Den insektædende Sorthalset Lappedykker har gennem flere år haft Danmarks betydeligste bestand i Mossø ( fugle). Ca. 10% af den samlede vesteuropæiske ynglebestand ynglede således i denne ene sø. Overvågningen har vist, at Sorthalset Lappedykker fra 1988 har øget i antal, idet den spredte sig til nabosøerne Birksø, Knudsø og Julsø inden at bestanden samtidig gik ned i Mossø. Søernes samlede bestand toppede i 1990 med 548 individer. I de følgende år gik bestanden ned, og i 1998 var der blot 37 ynglepar tilbage. Årsagen til denne voldsomme bestandssvingning kendes ikke, men kan være knyttet til ændringer i fødegrundlaget, dvs. i vandindsekternes antal, som igen kan være påvirket af svingninger i fiskebestandene. Dansk pattedyratlas Nu skal udbredelsen af alle danske pattedyr kortlægges i kvadrater på 10 x 10 km, hvilket udgør mere end 650 kvadrater i Danmark. Det er en meget stor opgave som kun kan løses ved fælles hjælp fra den brede befolkning. Undersøgelsen forventes afsluttet med udgangen af Se i øvrigt hjemmesiden: Man kan deltage i projektet på 3 måder: Den nemme: Ser du Muldvarp, Pindsvin, Egern, Hare, Ræv eller Grævling så notér det på et indberetningsskema (fås ved henvendelse til Naturhistorisk Museum, Dansk Pattedyratlas, Bygning 210, Universitetsparken, 8000 Århus C eller via pattedyr-telefonen ) og indsend det til Dansk Pattedyratlas. Den der kræver plasticpose eller foto: Ser du andre dyr end ovenstående kan du fotografere dyret eller dets spor og sende dette foto ind. Du kan også indsende hele eller dele af dødfundne dyr, uglegylp, dyregnavede knogler, reder og lignende. En telefonopringning før indsendelse anbefales. Ofte vil det kunne afklare en artsbebstemmelse, så portoen kan spares. Den der kræver et lille kursus: Til at kortlægge udbredelsen af småpattedyrene (spidsmus, mus og små rovdyr) er der brug for et korps af frivillige. Småpattedyrene skal registreres ved fældefangst. Dyrene fanges levende og slippes fri igen efter artsbestemmelse. Dansk Pattedyratlas tilbyder et kursus, hvor man lærer småpatteedyrene og fælderne at kende, og fælderne stilles til rådighed af projektet. Nærmere oplysninger fås på tlf.: Hvaler i sigte Hvaler er i de senere år blevet en særdeles populær dyregruppe, f.eks. viderebringer medierne ofte iagttagelser af hvaler i de danske farvande sidst har det handlet om en mellemstor hvalart nordøst for Tunø. Interesserede kan holde sig orienteret i alt nyt om hvaler i Danmark via nettet på følgende adresse: Nyheder mv. formidles også i en papirudgave i form af et nyhedsbrev udgivet af Zoologisk Museum i København og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg; titlen på det lille skrift er: Fokus på Hvaler, og det udkom første gang i december Registrering af hvaler og sæler modtages på tlf.: (hot line), fax.: eller , fokus@hvaler.dk. Sørestaurering på nettet I samarbejde med Ebeltoft Kommune er Århus Amt i gang med et af de hidtil største projekter for naturgenopretning af søer i Danmark. Inden år 2002 skal der således opfiskes cirka 150 tons skidtfisk fra den 376 ha store Stubbe Sø. Alle kan løbende følge projektet via amtets hjemmeside: og klik under aktuelt. Tidligere har Århus Amt foretaget opfiskning i Ramten Sø, Tillerup Sø, Lading Sø og Vallum Sø. Erfaringerne herfra vil også blive lagt ud på nettet. Regionplanlægning Når dette blad udsendes, er offentlighedsfasen i forbindelse med Forslag til Region- 19

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2013

Ynglefugle på Tipperne 2013 Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2015

Ynglefuglene på Tipperne 2015 Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2012

Ynglefugle på Tipperne 2012 Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose

På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra

Læs mere

Vandfugle i Utterslev Mose

Vandfugle i Utterslev Mose Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Mandag d. 17. juni: Gråkragetur til Kølsen-Skals Engsø. Bedre vejr til en tur kan man næppe ønske sig, og der var da også møde 30 deltagere frem denne dag, så parkeringspladsen

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde

Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde Her yngler tusindvis af måger, skarver, grågås Her raster tusindvis af gæs, svømmeænder, vadefugle og måger MEN FUGLEFOREKOMSTERNE UDGØR I DAG

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Undersøgelser af guldsmede- og dagsommerfugleforekomster i Tarup-Davinde grusgrave 2002

Undersøgelser af guldsmede- og dagsommerfugleforekomster i Tarup-Davinde grusgrave 2002 Undersøgelser af guldsmede- og dagsommerfugleforekomster i Tarup-Davinde grusgrave 2002 Otto Buhl og Niels Lykke Stenværksøen i Phønix-området, 14. september 2002. Foto OB Entomologisk Selskab for Fyn

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Tirsdag d. 14. maj: Gråkragetur til Værnengene og Skjern Å. 15 deltagere vart kørt turen over til Værnengene denne flotte morgen og mødtes ved P-Pladsen ved krydset

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Tur til Sdr. Jylland lørdag d. 10. maj 2014 Skrevet af Inger F. Jensen. Publiceret 12. maj 2014

Tur til Sdr. Jylland lørdag d. 10. maj 2014 Skrevet af Inger F. Jensen. Publiceret 12. maj 2014 Tur til Sdr. Jylland lørdag d. 10. maj 2014 Skrevet af Inger F. Jensen. Publiceret 12. maj 2014 Ingen havde den fjerneste anelse om, at inden dagen var omme, ville begge turledere have fået pulsen op i

Læs mere

Det nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening

Det nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening Det nye fugleatlas - følg med online Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening Fugleatlasset registrerer alle ynglefugle i hele Danmark Det nye fugleatlas (Atlas III) er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014

Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014 Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014 Notat udarbejdet for Lejre Kommune af AGLAJA 2014. Feltarbejde, tekst og foto: Eigil Plöger, www.aglaja.dk Feltarbejde og resultater Kirkemosen er besigtiget

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet - Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen

Læs mere

I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne.

I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. Ringmærkning af havørne-ungen på Tærø 2009. I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. I år blev parret på Tærø udset til at få ringmærket

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær

Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær RigKilde life Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær Lærervejledning til undersøgelser på eng og i rigkær. Klasse: 3. 4. klasse Fag: Natur og teknologi, billedkunst, dansk Varighed: 3-4 lektioner Introduktion

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER 29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Resultater fra vingeundersøgelsen 2012/13

Resultater fra vingeundersøgelsen 2012/13 Resultater fra vingeundersøgelsen 2012/13 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger, den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte arter. Art gl.

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere