Udgave af 16. maj Annullerer alle tidligere udgaver.

Transkript

1 Udgave af 16. maj Annullerer alle tidligere udgaver. DGU-Ref ThN 3.4.7

2

3 Indhold Forord 1. Stiftelse af golfklubben 1.1 Hvad er en golfklub? 1.2 Hvorfor medlemskab af DGU? 1.3 Borgermøde 1.4 Stiftende generalforsamling 1.5 Vedtægter for golfklubber 1.6 Standardvedtægter for golfklubber 1.7 Optagelse som fuldt medlem af DGU 1.8 Optagelse med begrænsede rettigheder i DGU 2. Forberedelse af anlægget 2.1 Hvad er en golfbane? 2.2 Hvad omfatter hele golfanlægget? 2.3 Banens beliggenhed 2.4 Ejerforhold 2.5 Myndighedskrav 2.6 Myndigheder, interesseorganisationer og lovgivning 2.7 Overenskomst mellem kommune og golfklub 2.8 Standardaftaler mellem baneejer og golfklub 2.9 Standardaftale mellem klub og kommune 3. Anlæg af golfbanen 3.1 Banetyper 3.2 Træningsanlæg 3.3 Banearkitektur 3.4 Golfbanearkitekter 3.5 Anlægsbeskrivelse 3.6 Anlægsudgifter 3.7 Finansiering og drift 3.8 Tilskudsmuligheder 3.9 Udbudsmateriale 3.10 Entreprenør- og anlægsfirmaer 3.11 Leverandører af vandingsanlæg 3.12 Leverandører af green topjord 3.13 Maskiner, lokaler, personale, forsikringer 3.14 Baneopmåling

4 Forord Behovet for flere golfbaner i Danmark har aldrig været større end i dag. Så godt som alle klubber er fyldt op med medlemmer, banerne er overfyldte og der er ventelister i næsten alle klubber omkring de større byer. Ofte er der ventelister, længe inden banen er bygget færdigt. Samtidigt er tilgangen til sporten større end nogensinde, dvs ca nye spillere pr. år. Der er altså et kæmpebehov for at stifte golfklubber og bygge golfbaner, nemlig mindst golfbaner pr. år i Danmark, heraf godt halvdelen på Sjælland. Initiativet skal imidlertid komme lokalt - fra interesserede borgere eller fremsynede kommuner og amter, der indser behovet og den værdi for lokalsamfundet og naturen, som en golfbane giver. Nærværende "bog" er ment som en orientering til de initiativtagere, der påtænker at stifte en golfklub og bygge en golfbane. Teksten må på ingen måde opfattes som en udtømmende og 100% fyldestgørende vejledning. Således er der især i bogens sidste halvdel om banebyggeri alene tale om en generel vejledning. Alle kvantitative faktuelle oplysninger skal holdes op mod de lokale forhold, ligesom al den viden, som professionelle vejledere såsom foreningskyndige jurister, golfbanearkitekter, konsulenter, entreprenører, vandingsanlægfabrikanter og græs-, sand- og jordleverandører sidder inde med, naturligvis ikke kan indeholdes alt sammen i en bog på under 100 sider. Derfor er bogen kun et lille skridt på vejen, men måske lige netop det væsentlige allerførste skridt, der netop er forudsætningen for at komme i gang. Derfor er det vort håb, at bogen kan tjene som inspiration til den, der står som Moses ved det Røde Hav. Hvordan kommer man i gang? Bogen er skrevet og redigeret af Dansk Golf Union, men Unionen vil gerne udtrykke sin tak til golfbanearkitekt Rolf Henning-Jensen for mange konstruktive forslag til bogens tekst. Bogen, som ligger på DGU's hjemmeside til downloading, vil løbende blive revideret, og udgaven vil simpelthen fremgå af datoen på forsiden. Thorleik Nellemann Redaktør 2

5 1. Stiftelse af golfklubben 1.1 Hvad er en golfklub? En golfklub er en fuldt demokratisk forening, som har til formål at dyrke idrætten golf i et fællesskab, og som har rådighed over en golfbane - i hvert fald, hvis det er en golfklub, som er medlem af Dansk Golf Union, DGU. Kravet om demokrati skyldes DGU's medlemskab af Danmarks Idræts-Forbund, DIF. DIF's medlemsbetingelser kræver nemlig, at deres specialforbunds medlemsklubber er fuldt demokratisk opbyggede. Hvad dette indebærer vil fremgå af de følgende afsnit. Golfklubben skal være stiftet ved en stiftende generalforsamling og have sine vedtægter godkendt af Dansk Golf Union. Der skal være mindst 50 medlemmer. Golfklubben skal have rådighed over en bane af en vis defineret standard, for at kunne optages i DGU. Banen skal være åben for spil for green fee spillere, inden optagelse i DGU kan finde sted. 1.2 Hvorfor medlemskab af DGU? Alle egentlige golfklubber i Danmark er medlem af DGU. Enkelte baner ejet af private har ingen klub tilknyttet og er ikke medlem af DGU. Ydelserne fra DGU og fordelene for en klub i at være medlem af DGU kan opsummeres til: Fra DGU til klubben: Ugentlig orientering om aktuelle emner Fælles edb-system En række brugerhåndbøger om klub- og banedrift Publikationer Kurser og seminarer, uddannelse af frivillige og ansatte Konsulentbistand og rådgivning Course Rating Regeloversættelse og regelfortolkning EGA-Handicapsystemet Politisk sagsbehandling Amatør- og Ordensudvalget (ankeinstans) Fra DGU til spilleren: Bladet Dansk Golf DGU-medlemskort - giver ret til green fee spil i andre klubber Junior- og elitematcher Danmarksmesterskaber International turneringsdeltagelse for landshold Juniorlejre og juniorkurser Talentudvikling Bøger og publikationer 3

6 Oversættelse af Golfreglerne og EGA-Handicapsystemet Fra DGU - generelt: Holde et vågent øje med love, politik, samfundsforhold i Danmark F.eks. regionplaner, lovgivning om reklameskilte, pesticidudfasning etc. Kontakt til myndighedsorganisationer: Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Royal and Ancient Golf Club of Sct. Andrews (R&A) vedr. Golfreglerne European Golf Association (EGA) vedr. handicap og turneringer Council of National Golf Unions (CONGU) vedr. britiske forhold United States Golf Association (USGA) vedr. Course Rating Landsholdsarbejde Opretholdelse af korps af dommere matchledere ratere juniorledere projektmedarbejdere 4

7 1.3 Borgermøde Især hvis en golfklub skal forsøges etableret i et område, hvor det ikke på forhånd er klart, om der er interesse, eller hvis man ønsker at rekruttere nogle frivillige ildsjæle til at stå for klubstiftelsen og alt det praktiske arbejde i starten, kan det være formålstjenligt at afholde et "borgermøde". Indkaldelsen til borgermøde kan ske i den lokale presse, via en hjemmeside, ved løbesedler eller andet. Det er vigtigt at planlægge mødet og på forhånd gøre sig klart, hvad man vil opnå. Ofte vil dagsordenen forme sig som følger: Præsentation af ideen Kort over arealet (hvis det er kendt) Evt. skitse fra en banearkitekt Forklaring til tilhørerne hvad golf er Forklaring på, hvad en golfbane er Omtale af budgetter og forventede kontingenter og indskud Omtale af det arbejde, der skal gennemføres Rekruttering af frivillige "initiativtagere" Indsamling af potentielle medlemmers adresser m.v. Efter medlemsmødet kan de rekrutterede frivillige gå videre og indkalde til den stiftende generalforsamling. 5

8 1.4 Stiftende generalforsamling Når en initiativgruppe er forholdsvis sikker på at kunne etablere foreningen, er det tiden at indkalde til den stiftende generalforsamling. Principielt er der dog intet til hinder for at holde en "lille" stiftende generalforsamling allerede på et tidligere tidspunkt med meget få inviterede deltagere. Der stilles nemlig ingen særlige formkrav for hverken generalforsamlingen eller de der vedtagne vedtægter i Danmark, så det kan gøres meget uformelt. Men på et tidspunkt melder virkeligheden sig jo (og senest efter et år), og så må man holde en ny demokratisk generalforsamling, hvor vedtægter, regnskaber, budgetter, kontingent etc. skal stå sin prøve i det demokratiske forum, som en generalforsamling er. Den "lille" stiftende generalforsamling kan imidlertid let få skyld for at være "indspist" og måske syltet ind i kommercielle baneejerinteresser, og det er derfor ofte bedst indledningsvist at operere med en "initiativgruppe" og først holde den "større" stiftende generalforsamling, når der er lidt realiteter foretagenet, herunder også i forslagene til vedtægter, budgetter osv. Formålet med den stiftende generalforsamling er dels at skabe den juridiske enhed, som skal stå for det videre arbejde og have ansvaret for dette - ikke mindst overfor det omgivende samfund - dels at sikre det videre arbejdes organisatoriske forankring i foreningen. Derfor er det ret vigtigt, at følgende opnås på den stiftende generalforsamling, uanset om denne er "stor" eller "lille": Formel stiftelse af foreningen Demokratisk valg af en bestyrelse Demokratisk vedtagelse af et sæt vedtægter Demokratisk fastlæggelse af budget for det kommende år Demokratisk fastsættelse af kontingent for det kommende år. Derudover kan planer for banen og lignende diskuteres. Formelt kan man sige, at de mennesker, som møder op på en "større" stiftende generalforsamling og stemmer om vedtægter, budgetter og kontingent, måske ender med slet ikke at melde sig ind, idet det oftest foregår på den måde, at indmeldelsen først foregår efter vedtagelse af budgetter og kontingenter og indskud. Men det er der ikke noget at gøre ved. Sådan er det bare, og det er ulempen ved den "større" model. Men vedtægter, budgetter og kontingenter kan jo ændres hen ad vejen, så intet er jo fastlåst, hvis der skulle vise sig behov for justeringer. Den "større" stiftende generalforsamling kan undertiden have et yderligere formål ud over de nævnte, nemlig at være et pressionsmiddel, hvis man mener at have nogle fornuftige planer, som man ikke kan få ørenlyd for - f.eks. i kommunen. Man har derfor behov for at kunne lægge vægten af en utålmodig medlemsskare bag sine ord. Indkaldelsen til den "større" stiftende generalforsamling bør ske med mindst to ugers varsel pr. brev til kendte interesserede og pr. avisannonce, løbesedler, opslag osv. Den "større" stiftende generalforsamling bør afholdes efter aftale med kommunen og eventuelt med deltagelse af en repræsentant for denne. Dagsorden behøver ikke at fremgå af indkaldelsen, men det anbefales. 6

9 Forslag til dagsorden for den stiftende generalforsamling 1. Valg af dirigent. 2. Initiativgruppen redegør for planerne for golfbanen, inkl. præsentation af gruppen selv. 3. Fremlæggelse af forslag til vedtægter og evt. vedtagelse af vedtægterne. 4. Valg af bestyrelse og evt. suppleanter. 5. Valg af revisor og revisorsuppleant. 6. Fastsættelse af budget og kontingenter. 7. Eventuelt. ad 1. ad 2. ad 3. ad 4. ad 5. ad 6. ad 7. Dirigenten skal være rutineret og velorienteret om initiativgruppens intentioner og forslag til vedtægter. Dirigenten bør ikke være medlem af kredsen af initiativtagere. Her redegør én fra initiativgruppen for forhistorien, den aktuelle situation, planerne for banen og for klubben, samarbejdet med kommunen samt for økonomien. Et vedtægtsforslag omdeles og gennemgås af dirigenten, motiveres eventuelt af bestyrelsen og drøftes med forsamlingen. Forslaget og eventuelle ændringsforslag sættes til afstemning. DGU's standardvedtægter bør følges og/eller DGU's forhåndsgodkendelse indhentes (i god tid). Initiativgruppen har oftest på forhånd et forslag til bestyrelsesmedlemmer og også gerne et forslag til en konstituering. Yderligere forslag kan komme fra salen, i hvilket tilfælde afstemning må foretages. Gruppen fremsætter forslag til en revisor og en suppleant. I tilfælde af forslag fra salen foretages afstemning. På baggrund af den økonomiske redegørelse under pkt. 2 og i forhold til det, man måske straks kan tilbyde medlemmerne i form af træningsbane, træning og lign., foreslår initiativgruppen et kontingent for en given periode. Kontingenterne vil være forskellige for forskellige medlemskategorier, som fremgår af vedtægterne (f.eks. juniorer og seniorer). Under eventuelt kan man drøfte detaljer i planen, besvare spørgsmål og tale om golf i almindelighed. Beslutninger kan ikke træffes under eventuelt, men forsamlingen kan henstille til bestyrelsen. Herefter er golfklubben stiftet. Vedtægterne skal ikke godkendes nogen steder på dette tidspunkt, men hvis kommunen skal involveres i anlæg og drift, er det hensigtsmæssigt på forhånd at drøfte vedtægterne med kommunen. Før klubben optages som medlem af DGU, skal DGU godkende vedtægterne, men hvis DGU's standardvedtægter er fulgt, er dette dog en formalitet. 7

10 1.5 Vedtægter for golfklubber DGU's krav til vedtægterne For at en golfklub kan opnå og opretholde medlemskab af DGU, er der en række formelle krav til foreningen og dens vedtægter samt til de eventuelle aftaler, der indgås med baneejer, herunder en person, et selskab eller en anden forening, forudsat denne eller dette ikke er klubben selv eller ejes af klubben. Disse krav fremgår af de følgende kapitler, men allerede nu er det på sin plads at omtale de deraf afledte krav til klubbens vedtægter. Klubbens vedtægter skal indeholde følgende hovedpunkter: 1. Klubbens navn, hjemsted og formål. 2. Klubbens medlemskab af andre organisationer. 3. Optagelse af medlemmer. 4. Kontingenter og indskud. 5. Udmeldelse og udelukkelse af medlemmer. 6. Ordinær og ekstraordinær generalforsamling samt vedtægtsændringer. 7. Dagsorden for generalforsamlingen. 8. Valg af bestyrelsen. 9. Bestyrelsens konstituering, forretningsorden og supplering. 10. Tegningsregel, hæftelse og fuldmagter. 11. Nedsættelse af udvalg. 12. Regnskab og revision. 13. Myndigheder. 14. Klubbens opløsning. Det skal af vedtægterne bl.a. fremgå, at klubben alene optager enkeltpersoner som medlemmer, at bestyrelse og udvalg i klubben bemandes på demokratisk vis, hvorledes valg til bestyrelsen foregår på generalforsamlingen at golfspil foregår efter de af The Royal and Ancient Golf Club of St. Andrews fastsatte regler, at spillernes handicap reguleres i.h.t. DGU's retningslinier ved anvendelse af det af DGU fastsatte handicapsystem samt Course Rating og Slope systemet. Andre krav til vedtægterne For at en golfklub kan opnå støtte i kommunen til juniorarbejdet i henhold til Folkeoplysningsloven, er der en række yderligere krav. Disse krav er ikke krav for opnåelse af medlemskab af DGU, men vil være det for opnåelse af støtte efter Folkeoplysningsloven. Et eventuelt overskud ved deltagerbetaling ved golfklubbens virksomhed skal tilfalde almennyttige formål - f.eks. golfklubben. Et eventuelt overskud ved golfklubbens opløsning skal tilfalde almennyttige formål, og dette skal fremgå af vedtægterne. Kommunen kan bestemme regnskabsåret for de tilskudsberettigede aktiviteter. Dette betyder, at det vil være praktisk at indrette klubbens regnskabsår i overensstemmelse hermed. 8

11 Ejere, bestyrelsesmedlemmer, advokater, revisorer o.l. for fonde, selskaber, forenin- ger eller andre, som udlejer lokaler, bane, m.m. til golfklubben kan ikke være medlemmer af golfklubbens bestyrelse, heller ikke selv om de er medlemmer af golfklubben. 9

12 1.6 Standardvedtægter for golfklubber 1 Klubbens navn er X Golfklub og dens hjemsted er i Y kommune. Det er klubbens formål at skabe gode muligheder for at medlemmerne kan dyrke golf og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben at udbrede kendskabet til golfsporten. Klubben skal etablere og drive en golfbane og organisere de dertil hørende idrætslige aktiviteter, således at klubbens medlemmer kan udøve golfspillet under de bedst mulige forhold. 2 Klubben skal være medlem af Dansk Golf Union og af den lokale idrætsunion. 3 Såvel aktive som passive medlemmer optages. Kun aktive medlemmer har ret til at spille på banen. Kun personer kan optages som medlem. Indmeldelse sker skriftligt til bestyrelsen, som periodevis kan begrænse tilgangen af aktive medlemmer af kapacitetshensyn. I så fald føres en tidsprioriteret venteliste. (Det følgende, som er formuleret af hensyn til Folkeoplysningslovens krav om åbenhed for alle og klare regler for eventuelle ventelister uden "overspringelser", kan udelades, hvis det er irrelevant): Som udgangspunkt er X Golfklub åben for alle, men af kapacitetshensyn føres to/tre (vælg selv) ventelister efter objektive kriterier, idet ansøgere, hvis ægtefælle/samlever, forældre eller barn i forvejen er aktivt medlem, samt borgere i Y Kommune, føres på særskilt prioriteret venteliste. 4 Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen efter bestyrelsens indstilling, og omfatter følgende medlemskategorier: 1. Aktive juniorer (Til og med det kalenderår, man fylder 18 år) 2. Aktive ynglinge (Til og med det kalenderår, man fylder 25 år) 3. Aktive voksne (Til og med det kalenderår, man fylder 65 år) 4. Aktive pensionister (over 65 år) 5. Aktive ægtefæller 6. Aktive hverdagsmedlemmer 7. Langdistancemedlemmer 8. Prøvemedlemmer 9. Passive (Klubben bestemmer selv, om man ønsker alle eller kun nogle af ovennævnte medlemskategorier. Kun de aktive medlemskategorier (1, 2, 3, 4, 5 og 6) modtager DGU's medlemskort.) 10

13 Ved optagelse i klubben betaler aktive medlemmer et indskud, hvis størrelse fastsættes af generalforsamlingen. (Der kan herudover beskrives obligationsordninger eller lignende). Juniorer betaler ikke indskud. Ved overgang fra junior til yngling betales 1/3 indskud, og ved overgang fra yngling til voksen betales 2/3 indskud. Overgang fra aktiv til passiv medlemskategori kan ske enten direkte ved ønske herom, i hvilket tilfælde medlemmet ved eventuelt ønske om tilbagevenden til aktiv status ligestilles med nye medlemmer, d.v.s. indplaceres bagerst på venteliste og betaler fornyet indskud, eller under iagttagelse af gældende udmeldelsesfrister, i hvilket tilfælde medlemmet ved eventuelt senere ønske herom kan vende direkte tilbage til aktiv status, d.v.s. uden at skulle optages på venteliste eller betale fornyet indskud. (Klubben kan også formulere andre regler). Indskud og kontingenter opkræves ved bestyrelsens foranstaltning. De af medlemmerne betalte indskud kan/kan ikke (klubbens bestemmelse) forlanges tilbagebetalt ved ophør af medlemskab. (Der kan herudover beskrives procedurer for salg eller overdragelse af obligationer el.lign.) 5 Kontingentrestance udover 3 måneder medfører eksklusion, med mindre bestyrelsen finder rimeligt grundlag til at dispensere herfra. Genoptagelse af medlemskab kan først ske, når hele restancen er betalt af den ekskluderede. Medlemskab er bindende for et år, og udmeldelse kan kun ske skriftligt med 3 måneders varsel til en (dato, f.eks. regnskabsårets ophør. DGU har 1. januar som skæringsdato) 6 Klubbens øverste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes i Y kommune hvert år inden udgangen af marts måned (eller afhængig af regnskabsåret). Indkaldelse skal ske skriftligt med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden. Generalforsamlingen ledes af en af forsamlingen uden for bestyrelsen valgt dirigent. Stemmeberettigede er kun aktive medlemmer, som ifølge dansk lov er personligt myndige, med hver en stemme. Der kan/kan ikke (klubbens bestemmelse) stemmes ved fuldmagt. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Vedtagelse af vedtægtsændringer kræver dog, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer derfor. På ethvert stemmeberettiget medlems forlangende skal der afholdes skriftlig afstemning. Ved valg af bestyrelsesmedlemmer og revisor skal der i tilfælde af kampvalg anvendes skriftlig afstemning efter følgende afstemningsmetode: Der stemmes om samtlige ledige poster på en gang. Hvert stemmeberettiget medlem kan stemme på højst det antal kandidater, der skal vælges og kun med én stemme på hver kandidat. Ved stemmelighed skal omvalg straks afholdes efter samme regler mellem kandidaterne med lige stemme- tal, såfremt der stadigt er ubesatte poster. 11

14 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen bestemmer det, eller når mindst 1/4 af de stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom til bestyrelsen med angivelse af de forslag, der ønskes behandlet. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes inden 4 uger efter begæringens modtagelse, og indkaldelse skal ske med mindst 8 dages varsel på samme måde som indkaldelse til ordinær generalforsamling. Over forhandlingerne på generalforsamlingen føres en protokol, som underskrives af dirigenten. 7 Dagsorden for den ordinære generalforsamling er følgende: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 4. Forelæggelse af budget og fastlæggelse af medlemskontingenter og indskud. 5. Forslag fra bestyrelsen. 6. Forslag fra medlemmerne. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer (og evt. suppleanter). 8. Valg af revisor og revisor-suppleant. 9. Eventuelt. Forslag fra medlemmerne skal, for at kunne behandles på en ordinær generalforsamling, være indgivet skriftligt til bestyrelsen senest den 1. februar (eller afpasset til det valgte tidspunkt for afholdelse af generalforsamlingen). Forslag fra medlemmerne og fra bestyrelsen skal omtales i indkaldelsen til generalforsamlingen. 8 Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som vælges for 3 år ad gangen, idet der årligt afgår 2, 2 og 3 medlemmer, første gang ved lodtrækning, derefter efter anciennitet. Genvalg kan finde sted. Valgbar til bestyrelsen er ethvert stemmeberettigt medlem. I tilfælde af vakance i bestyrelsen supplerer bestyrelsen sig selv (eller: indtræder suppleanter) indtil næste generalforsamling. 9 Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, honorær sekretær og kasserer og fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelig-hed er formandens stemme afgørende. Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol. 12

15 10 Bestyrelsen har den daglige ledelse af klubben og træffer, med bindende virkning, beslutning i klubbens anliggender. Klubben tegnes af formanden eller næstformanden i forening med et bestyre lsesmedlem. Bestyrelsen kan ansætte lønnet personale og meddele specialfuldmagter. Optagelse af større lån samt køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræver godken -delse af en generalforsamling. For de af bestyrelsen på klubbens vegne indgåede forpligtelser hæfter alene klubbens formue. 11 Bestyrelsen nedsætter de udvalg, der efter bestyrelsens eller generalforsamlingens opfattelse er behov for, herunder et baneudvalg, et matchudvalg, et juniorudvalg, et handicapudvalg og et informations- og PR-udvalg. Bestyrelsen udpeger udvalgsformændene. Bestyrelsen skal godkende udvalgenes øvrige medlemmer. Bestyrelsen fastsætter udvalgenes opgaver og kompetence og giver retningslinier for udvalgsarbejdet. 12 Klubbens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december. (Eller andet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.) Det reviderede regnskab udsendes i skriftlig form til samtlige medlemmer samtidigt med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling. 13 Klubben respekterer de af Dansk Golf Union og Danmarks Idræts-Forbund fastlagte betingelser for medlemskab. Klubben respekterer DGU's regler for frit spil for ihændehavere af Nordisk- og DGU-kort. For golfspillet i klubben gælder de af The Royal & Ancient Golf Club of St.Andrews fastsatte regler, samt de af bestyrelsen med Dansk Golf Union's godkendelse fastsatte lokale regler. Fastsættelse af medlemmernes handicap skal ske i henhold til Dansk Golf Union's handicapsystem, og tildeling af handicapslag i handicapturneringer og -matcher sker i h.t. det af DGU fastsatte slope-system. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt de bestemmelser, som findes nødvendige af hensyn til spillets afvikling og ordenens opretholdelse inden for klubbens område. Overtrædelse af disse 13

16 bestemmelser kan af bestyrelsen straffes med karantæne eller i gentagne eller grove tilfælde med udelukkelse (eksklusion) fra klubben, idet dog medlemmet kan kræve afgørelsen om udelukkelse forelagt en generalforsamling. Indbringelse for generalfor -samlingen har dog ikke opsættende virkning. Generalforsamlingens afgørelse kan af spilleren indbringes for Dansk Golf Union's Amatør- og Ordensudvalg. 14 Til beslutning om klubbens opløsning kræves, at mindst 2/3 af alle stemmeberettigede medlemmer er repræsenteret på generalforsamlingen, og at mindst 2/3 af de repræsen-terede stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget. Såfremt 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer ikke er repræsenteret på general-forsamlingen, men forslaget dog er vedtaget af 2/3 af de repræsenterede stemmeberettigede medlemmer, skal bestyrelsen skriftligt med mindst 8 dages varsel indkalde til ny generalforsamling, der skal afholdes inden 4 uger efter den første generalforsamling. Forslaget kan her vedtages af 2/3 af de repræsenterede stemmeberettigede medlemmer, uanset disses antal. I tilfælde af klubbens opløsning, vedtaget som beskrevet, træffer generalforsamlingen ved simpel stemmeflertal bestemmelse om den nærmere fremgangsmåde ved opløsningen, herunder afviklingen af klubbens formueforhold. Eventuelt overskud ved afviklingen tilfalder Dansk Golf Union. Således vedtaget på stiftende/ordinær/ekstraordinær generalforsamling den... Sign. Formand Sign. Dirigent 14

17 1.7 Optagelse som fuldt medlem af Dansk Golf Union Medlemskab af Dansk Golf Union kan opnås gennem "fuldt medlemskab" eller "medlemskab med begrænsede rettigheder". Fuldt medlemskab Fuldt medlemskab kan opnås af danske golfklubber, som tilfredsstiller DGU's krav til medlemskab. Hertil kommer visse krav fra Danmarks Idræts-Forbund. Dansk Golf Unions krav: 1. Golfklubben skal være stiftet ved en stiftende generalforsamling, hvor en ansvarlig bestyrelse er valgt, og hvor klubbens vedtægter er vedtaget. 2. Der skal være mindst 50 aktive fuldgyldige medlemmer i klubben. Ved et fuldgyldigt medlem forstås en person, som betaler for alle klubrettigheder, inklusive spil på klubbens bane, gennem klubkontingentet. 3. Klubbens vedtægter og senere vedtægtsændringer skal være godkendt af DGU med udgangspunkt i DGU's standardvedtægter. 4. Klubben skal overholde de af The Royal and Ancient Golf Club of St. Andrews bestemte Golfregler. Dette indebærer, at klubbens lokale regler til enhver tid skal være godkendte af Dansk Golf Union, og at det skal være golfklubben, som sammen med DGU fastlægger disse, herunder også fastlægger banens markeringer. Midlertidige og kortvarige Lokale Regler er dog undtaget godkendelseskravet i DGU. 5. Klubben skal regulere medlemmernes handicap i.h.t. DGU's retningslinier ved anvendelse af det af DGU fastsatte handicapsystem samt Course Rating og Slope systemet. 6. Klubben skal have rådighed over en spilleklar bane, enten gennem ejerskab, lejekontrakt eller brugsretskontrakt. 7. Banen skal opfylde følgende krav: Have mindst 9 huller. Have en samlet længde for 18 huller på mindst m. Have mindst 2 klart markerede teesteder (gul og rød). Have fairway-arealer, som under normale sommerkonditioner kan klippes i en højde af 25 mm eller derunder. Have greens, som er mindst 250 kvadratmeter store i gennemsnit, og som under normale sommerkonditioner kan klippes i en højde af 7 mm eller derunder. Afmærkning af teesteder, hazards, out of bounds, areal under reparation og lign. samt hulkopper og flag skal opfylde golfreglernes bestemmelser samt være godkendt af DGU. Have en træningsbane, min. 40 m x 180 m Være korrekt opmålt og ratet af DGU - evt. i starten med en midlertidig rating. Skal i øvrigt - efter DGU's skøn - opfylde de spillemæssige krav, som en bane for klubberne under DGU bør opfylde. 15

18 Der kan kun være én klub tilknyttet et baneanlæg. 8. Golfklubben skal have en modtager-computer. Rettigheder og forpligtelser Fuldt medlemskab af Dansk Golf Union medfører følgende rettigheder og forpligtelser: Alle normale medlemsrettigheder, herunder: Tale- og stemmeret på DGU's repræsentantskabsmøde. Ret til deltagelse i DGU-matcher eller andre åbne matcher på fremmede baner. Ret til deltagelse i DGU-møder og -kurser. Ret til modtagelse af cirkulæreskrivelser el.lign. Ret til at meddele klubmedlemmer handicap. Ret til gratis rådgivning og bistand fra DGU i spørgsmål vedrørende anlæg og drift af klub og bane eller andre spørgsmål Ret til at modtage NGU- og DGU-kort i overensstemmelse med "DGU's regler for frit spil". Som forpligtelse gælder, at klubben er omfattet af "gensidighedsprincippet", d.v.s. at klubben lejlighedsvis skal stille bane til rådighed for DGU samt tillade andre medlemsklubbers medlemmer greenfeespil på egen bane, som beskrevet nedenfor. Herudover gælder, at medlemsklubbens fuldgyldige medlemmer, dvs. klubmedlemmer, som uden yderligere betaling kan opnå eller har ret til spil på egen bane har hjemmeklub i klubben ikke er langdistancemedlemmer med reduceret klubkontingent ikke er passive medlemmer med reduceret klubkontingent modtager F-mærket DGU-medlemskort, som i tilfælde af, at medlemmet har opnået ret til spil på egen bane af medlemsklubben må forsynes med DGU s klistermærke på bagsiden, som dokumenterer, at spilleren er omfattet af "gensidighedsprincippet". kan deltage i andre klubbers åbne matcher. kan spille på andre baner mod betaling af greenfee med respekt for eventuelle begrænsninger. modtager et eksemplar af bladet "Dansk Golf" pr. husstand. Desuden gælder, at medlemsklubbens eventuelle hverdagsmedlemmer, dvs. medlemmer, som uden yderligere betaling kan opnå eller har ret til spil på egen bane på hverdage, har hjemmeklub i klubben 16

19 ikke er langdistancemedlemmer med reduceret klubkontingent ikke er passive medlemmer med reduceret klubkontingent modtager H-mærket DGU-medlemskort, som i tilfælde af, at medlemmet har opnået ret til spil på egen bane af medlemsklubben må forsynes med DGU s klistermærke på bagsiden, som dokumenterer, at spilleren er omfattet af "gensidighedsprincippet", kan deltage i andre klubbers åbne matcher på hverdage, kan spille på andre baner på hverdage mod betaling af greenfee med respekt for eventuelle begrænsninger, modtager et eksemplar af bladet Dansk Golf pr. husstand. Kontingent for klubber med fuldt medlemskab fastsættes på repræsentantskabsmødet og er for tiden pr. klubmedlem således: Voksne (inkl. hverdagsmedlemmer): kr. 122,00 pr. år Juniorer: kr. 64,00 pr. år Langdistancemedlemmer: kr. 64,00 pr. år. Ydelser ud over det af medlemskabet omfattede, f.eks. foredrag, undervisning, deltagelse i klubmøder el.lign. kan undtagelsesvis blive pålagt honorar efter DGU's almindelige tarif. Danmarks Idræts-Forbunds krav: Danmarks Idræts-Forbunds krav til DGU's klubber med fuldt medlemskab udspringer af DIF's Love, Lovregulativ I, 2, som dog ikke skal gengives her. Da lovregulativet kan være vanskeligt at tolke, har DGU stillet en række spørgsmål til DIF, hvis svar kan sammenfattes til følgende, der altså er DIF's egne svar til DGU's spørgsmål vedr. konsekvenser af Lovregulativ I 2: 1. Golfklubben skal være en demokratisk forening, stiftet ved en stiftende generalforsamling, hvor hele den ansvarlige bestyrelse er valgt, og hvor klubbens vedtægter er vedtaget. 2. Udvalg i klubben skal være bemandet på demokratisk vis - ved valg eller ved den valgte bestyrelses nedsættelse af udvalgene 3. Kun enkeltpersoner må være medlemmer af golfklubben. 4. Hvis klubbens medlemmer spiller på en bane ejet af en privatperson eller et selskab, som ikke ejes af klubben selv, er der en række formelle krav til eventuelle aftaler, der indgås med denne baneejer, idet sådanne aftaler ikke må tilsidesætte klubbens demokratiske grundlag, som det er defineret i DIF's Lovregulativ I 2: a) Kontrakter med eventuel baneejer skal ideelt godkendes af klubbens generalforsamling, eller evt. skal bestyrelsen bemyndiges hertil på en måde, så generalforsamlingen "forpligter sig selv" overfor baneejer. Kontrakter må ikke kunne trækkes ned over hovedet på klubben af baneejer. 17

20 b) Baneejer kan stille krav om opretholdelse af en vis dokumenteret "husorden", som klubben så skal håndhæve. Klubben kan antage en trediepart, som kan være baneejer, til at håndhæve husordenen for sig. c) Det er klubben, som betaler kontingent til DGU, ikke baneejer. Klubben kan dog vælge at antage baneejer eller andre til at foretage selve den fysiske indbetalingsaktivitet for sig. d) Ingen foreningsretslige beføjelser må være henlagt til baneejer, f.eks.: Medlemskab i klubben må ikke være betinget af opnåelse af eller køb af en ydelse, f.eks. et certifikat, en aktie eller en godkendelse, af baneejer. Klubbens eventuelle lejekontrakt eller anden aftale med en ejer af golfbanen, klubhuset eller andet må ikke være i konflikt med klubmedlemmernes demokratiske rettigheder i golfklubben, hvor generalforsamlingen skal være øverste myndighed. Der kan ikke træffes aftale om, at baneejer eller dennes repræsentant er født medlem af klubbens bestyrelse eller udvalg. (Se også den skærpede betingelse i forbindelse med Folkeoplysningsloven, refereret i denne håndbogs kap 9.7) Baneejer kan ikke forlange at være observatør ved klubbens bestyrelsesmøder, generalforsamling eller udvalgsmøder. Men klubben kan vælge at invitere baneejer. Baneejer har ingen indflydelse på klubkontingent og indskud, og noget sådant må ikke aftales. Registreringen af medlemmer må ikke være eller kræves henlagt til baneejer eller anden myndighed uden for klubben, men klubben kan dog godt antage sådan tredjepart til at varetage funktionen for sig. Baneejer kan ikke forlange at administrere noget af klubbens sagsbehandling, men klubben kan antage baneejer til at administrere på klubbens vegne. Kontingent og indskud skal betales til klubben, ikke til trediepart (baneejer etc). Klubben kan dog vælge at antage baneejer eller andre til at stå for opkrævning m.v. på klubbens vegne. Baneejer har ikke ret til at kræve ændringer i klubbens vedtægter, og en sådan ret kan ikke aftales. Det kan ikke aftales, at klubben ikke kan indgå aftaler, f.eks. vedr. medlemskaber eller sponsorer, uden godkendelse fra baneejer. Baneejer kan ikke stille krav til og betingelser for klubbens medlemstegning, bortset fra max antal medlemmer. Baneejer kan ikke stille krav til og betingelser for klubbens sponsortegning, men der kan træffes indbyrdes aftaler, f.eks. om, at klubben ikke må indgå aftaler om sponsorater hos baneejers eksisterende sponsorer. Baneejer har ingen myndighed til at ophæve et klubmedlems medlemskab eller inddrage dennes spilleret, og noget sådant kan ikke aftales. 18

21 1.8 Optagelse med begrænsede rettigheder i DGU Medlemskab med begrænsede rettigheder kan opnås af klubber, baner, organisationer m.v., som beskæftiger sig med golf, men som ikke tilfredsstiller en eller flere af optagelsesbetingelserne for fuldt medlemskab, herunder også klubber og baner under projektering. Rettigheder og betingelser for medlemskab med begrænsede rettigheder afgøres efter forhandling i hvert enkelt tilfælde. Prisen fastsættes i forhold til det aftalte omfang af medlemskabet. De anførte takster forudsætter adresse i selve Danmark. Medlemskab med begrænsede rettigheder kan omfatte et større eller mindre udvalg af følgende muligheder. Det omfatter som minimum en basispakke (kr ,00 pr. år): A1: Ret til deltagelse med observatørstatus på DGU's repræsentantskabsmøde. A2: Ret til deltagelse i DGU-møder og -kurser. A3: Ret til modtagelse af DGU's cirkulæreskrivelser el.lign. A4: Ret til rådgivning og bistand - mod betaling - fra DGU i spørgsmål vedrørende anlæg og drift af klub og bane eller andre specificerede spørgsmål (Medlemmer, som betaler for rådgivning og bistand fra DGU's konsulenter, kan, ved forevisning af faktura og kvittering for betaling, få det betalte beløb refunderet ved eventuel senere overgang til fuldt medlemskab). A5: Ret til at meddele klubmedlemmer handicap. (Der gøres opmærksom på, at medlemmerne ikke modtager DGU's medlemskort og handicapcertifikat. Det meddelte handicap er således kun klubhandicap). A6: Ret til at modtage et eksemplar af bladet GOLF. A7: Ret til at modtage eller købe DGU-publikationer jfr. publikationslisten. Medlemskab med begrænsede rettigheder kan efter forhandling udvides til at omfatte en eller flere af følgende muligheder, mod en tillægspris på kr. pr. år: B1: Ret til at modtage gratis rådgivning og bistand. Direkte omkostninger, f.eks. til rejser, faktureres dog. B2: Ret til at modtage bladet GOLF (10 numre årligt), efter modellen B2a eller B2b: B2a: B2b: I "X" stk. eksemplarer. Tillægspris: kr. 275,00 pr. eksemplar. I 1 eksemplar pr. husstand. Kan kun vælges, hvis klubben har mere end 50 voksne medlemmer. Prisen forudsætter dansk adresse. Pris: kr. 86,00 pr. voksent medlem/kr. 43,00 pr. junior. Det er en betingelse, at indrapportering af medlemsregister sker elektronisk efter DGU's retningslinier. Hvis B2b vælges, bortfalder betaling for basispakken på kr B3: Ret til at modtage DGU-kort i overensstemmelse med "DGU's regler for frit spil". 19

22 (Der gøres opmærksom på, at anvendelse af kortet forudsæt-ter, at ihændehaveren også er i besiddelse af DGU-medlemskortet, hvorfor ihændehaveren tillige skal være medlem af en klub med fuldt medlemskab af DGU). Maksimalt antal kort: - Baner, organisationer m.v.: 1 kort. - Klubber med medlemmer: 1 kort pr. påbegyndt 200 medlemmer, dog højst 3 kort. Tillægspris: kr ,00 pr. kort. B4: Ret til at modtage DGU's edb-system (Eagle). Pris kr. 7,00 pr aktivt medlem. Medlemskab med begrænsede rettigheder kan ikke udvides til at give ret til: * At medlemmerne modtager DGU's medlemskort. * At medlemmerne automatisk har ret til at spille på greenfee i andre klubber. * At klubben eller medlemmerne kan deltage i DGU-matcher eller andre åbne matcher på fremmede baner. * At klubben har tale- og stemmeret på DGU's repræsentantskabsmøde. Det vil i forbindelse med meddelelse om godkendelse af medlemskab blive nøje specificeret, hvilke af ovennævnte rettigheder der er omfattet af medlemskabet og hvor stort kontingent til DGU medlemskabet medfører. 20

23 2. Forberedelse af anlægget 2.1 Hvad er en golfbane? En golfbane består af 9 eller 18 huller. På en nihulsbane gennemspilles den to gange under en golfrunde. Somme tider ser man baneanlæg på 27, 36 eller endog flere huller, men det ændrer ikke på det faktum, at en golfrunde (selve spillet) er 18 huller. Undertiden spilles dog en "halv runde" på 9 huller. Der er forkert, når nogle taler om "18 baner" på et golfanlæg. Det hedder "18 huller", og de ligger på én golfbane. Golfsportens terminologi kommer oprindeligt fra engelsk, og de forskellige ord har haft en enestående evne til at overleve uanset i hvilket land, golf spilles. Dette medfører den fordel, at golfspillere verden over anvender en terminologi, som alle forstår. Visse engelske golfudtryk er dog i Danmark blevet erstattet af danske ord. Her følger nogle forklaringer på de forskellige udtryk. Golfhul Et golfhul består af det område, som findes mellem det sted, hvor man begynder spillet, til det hul, som findes i jorden på den green, som hører til golfhullet. Der findes 3 forskellige slags golfhuller, korte, middellange og lange. Et kort hul har en længde fra ca. 100 m til 229 m for normal herretee (herre startsted). På et kort hul skal spilleren kunne nå green på et slag, og derefter med yderligere 2 slag få bolden i hul. Et kort hul er et par 3 hul. Hullets par (se ordlisten) er 3. Et middellangt hul er fra 230 m til 430 m for normalt herretee. På et middellangt hul skal spilleren kunne nå green på 2 slag, og med yderligere 2 slag få bolden i hul. Hullet er et par 4 hul. Hullets par er 4. Et langt hul er mindst 431 m for normal herretee. Hullet er et par 5 hul, hvis dets længde ikke er over 630 m. Ingen golfhuller i Danmark er over 630 meter, og det bør næppe heller tilstræbes. Et dogleg hul er et golfhul, hvor spillelinien knækker. Et golfhul består af teested, fairway, rough, green og hazards. Teestedet Teestedet består af et særligt opbygget område, hvorfra spillet starter på de respektive huller. Overfladen skal være plan, og græsset skal klippes kort, mm. Teestederne bør kunne vandes, evt. automatisk. Hvert teesteds område bør ikke være mindre end 200 m². Som retningslinie er det nødvendigt, at størrelsen på teestedet er ca. 10 m² for hver 1000 runder, der spilles på årsbasis på par 4 og par 5 huller. På par 3 huller bør teestedsstørrelsen være ca. 20 m 2 for hver 1000 runder, der spilles på årsbasis. Teestedet kan dog også være en måtte bestående af kokos, plastik eller gummi. Dette er i øvrigt billigere i anlæg og vedligeholdelse, men knap så prestigefyldt. 21

24 På hvert golfhul skal der være et såkaldt rødt og et såkaldt gult teested. Der kan desuden være et blåt og hvidt teested. Rødt teested, som er hyppigst anvendte klubtee for damer, og gult teested, som er hyppigst anvendte klubtee for herrer, anvendes ved almindeligt spil og klubturneringer. Blå tee, backtee for damer, og hvid tee, backtee for herrer, anvendes ved eliteturneringer. De forskellige farvebetegnelser på teestederne har at gøre med afstanden til green. Det røde teested bør helst ligge ca. 16% nærmere green end det gule. Teestedernes farve markeres normalt med de "teestedsknopper", som angiver udslagsstedets præcise position den pågældende dag. Der skal være et jordfast mærke, som markerer, hvorfra hullængden er målt. Dette mærke skal stå ud for teestedsknoppernes normale position, ca. midt på teestedet. De ovenfor nævnte teesteder behøver ikke placeres på 4 særskilte områder. Hvis terrænet tillader det, kan de ligge på samme område, hvilket især på korte huller er at foretrække ud fra et banepasningssynspunkt. På lange huller vil det dog oftest være mest hensigtsmæssigt med separate områder, da teestedet ellers bliver meget langt. Fairway Fairway er det klippede område, som optager den største del af et golfhuls areal. I reglen begynder fairway et stykke foran teestederne og danner derefter som oftest et sammenhængende område frem til green. Bredden på fairway skal varieres og ligger mellem 25 og 50 m. Klippehøjden på græsset er mm. Det kan eventuelt være nødvendigt at vande p.g.a. jordbundsforholdene eller i forbindelse med reparationer. Rough Rough er det område, som findes uden for de tætklippede dele af et golfhul. Roughen består dels af semirough, og dels af almindelig rough. Semiroughen grænser op til fairway, og klippehøjden vil altid være højere end på fairways. Klipningen af rough afhænger af de lokale forhold. Green Greenen er det specielt opbyggede område, som afslutter hvert golfhul. Greens størrelse kan variere meget, afhængigt af terrænet og af hvilken sværhedsgrad, man vil give hullet. Greens bør dog normalt ikke være mindre end ca. 300 m², oftest er en green m², men kan sagtens være større. Græsset på en green skal kunne klippes ned til 4-8 mm, afhængigt af græstype og plejeniveau. Det er en fordel at have automatisk vanding af greens, som i sæsonen oftest klippes 6 gange pr. uge. Forgreen Forgreen er det tætklippede areal omkring hele greenen samt et bredere areal ( forstykke ) foran greenen. Forgreenens bredde følger oftest af maskinens bredde og kan variere fra 1-10 m, men kan også omfatte et område på m foran green. Klippehøjden på en forgreen følger ofte klippehøjden på teestederne. Greenområde Med greenområdet forstås det område, som udgøres af green, forgreen, bunkers, vandhazarder, træer m.v. i umiddelbar tilslutning til green. 22

25 Hazards Hazards består af bunkers og vandhazarder. En bunker er en udgravet fordybning i jorden, hvor fordybningens bund og i nogle tilfælde sider er dækket af sand og i andre tilfælde med græs. Bunkerens størrelse og facon kan variere betydeligt fra en radius på nogle meter til væsentligt større. Oftest er størrelsen fra 50 m² m². Antallet af bunkers på 18 hullers golfbaner varierer noget alt efter banearkitektur, bunkerstørrelse m.v. Begrebet græsbunker eksisterer også. Vandhazarder består af bække, grøfter, moser, søer, hav m.v. Vandhazarder kan være helt eller delvist kunstigt anlagte. Driving range En driving range (træningsbane) er et øvelsesområde, som kræver en størrelse på ca. 100 x 250 m. Området kan forsynes med udslagsmåtter langs den ene korte side for at skåne græsset. Driving rangen kan eventuelt forsynes med læskur, hvorfra der kan slås ud i dårligt vejr. Fra alle udslagssteder bør man kunne overskue hele området. Puttinggreen og indspilsgreen En putting- og indspilsgreen er træningsområder, der skal have samme opbygning og plejes på samme måde som en green på banen. Puttinggreenen skal helst ligge i tilslutning til klubhuset og have en rimelig størrelse og en indspilsgreen bør være mindst 300 m². 23

26 2.2 Hvad omfatter hele golfanlægget? En golfrunde består som nævnt i, at man spiller 18 huller, og en fuldt udbygget golfbane bør derfor have 18 huller, der som oftest beslaglægger omkring ha. Men den kan også bestå af 9 huller, og i så fald spiller man banen 2 gange. Mange steder har ni hullers golfbaner eksisteret i årevis, uden at man har ønsket en udbygning, mens man andre steder af økonomiske og praktiske hensyn har bygget en ni hullers bane (evt. med alternative teesteder) som 1. etape, indtil mulighederne er til stede for den fulde udbygning til 18 huller. Med det boom, der er i golf i dag, bør målet være at ende med en bane på 18 huller, hvis der er plads dertil..man bør derfor allerede fra starten have gjort sig klart, hvordan den endelige 18 hullers bane skal se ud. Dog kan der være steder, der medlemsmæssigt og dermed økonomisk ikke kan bære mere end 9 huller, men så kan man sagtens nøjes med 9 huller. Undertiden udvides en golfbane til 27 eller endog 36 huller. I udlandet findes der endog anlæg med helt op til 7x18 huller. Sådanne udvidelser foretages alene af kapacitetshensyn, hvis behovet er til stede. En golfrunde er jo stadig på 18 huller. En golfbane er mere end 18 huller Et golfanlæg består ikke bare af 18 golfhuller. Det almindeligste er, at der udover selve hullerne også skal være plads til natur og rough. Ofte vil natur og rough beslaglægge halvdelen af det samlede areal på ha. I forbindelse med selve golfbanen er det nødvendigt, at der etableres en driving range, hvor medlemmerne kan træne, og træneren kan give instruktion. Der skal endvidere bygges en puttinggreen og en indspilsgreen til træning i det korte spil. Det er endvidere en fordel, hvis der anlægges en pitch- og puttingbane eller par 3 bane (korthulsbane) på 6 eller 9 huller, ligeledes til træning af det korte spil og til små konkurrencer for de yngste juniorspillere og klubbens begyndere. Et højloftet lokale, der om vinteren kan anvendes til indendørs træning, er en god ting. Udover det banemæssige hører der klubhus- og servicefaciliteter til golfanlægget. Klubhuset bør bl.a. indeholde: Omklædningsrum med bad og toilet for både damer og herrer Spise- og opholdslokale Køkken Kontor til kontorpersonale Mødelokale Forretningslokale til proshop Værksted for pro'en med udsugning fra dampe fra opløsningsmidler samt epoxylim. Lokale til opbevaring af køller og vogne Værkstedslokale for service og reparation af maskiner og køretøjer (med ventilation og svejseudsugning) Mandskabslokale med toilet og - badefaciliteter for banepersonale Garage til køretøjer, maskiner og baneudrustning Lagerlokaler for gødning, topdressing, olie og smøreprodukter m.v. Separat aflåseligt skab til opbevaring af plantebeskyttelsesmidler Parkeringsplads for biler, cykler m.v. 24

27 2.3 Golfbanens beliggenhed Der skal tages hensyn til en lang række faktorer, når man skal udvælge areal til en kommende golfbane. Blandt de vigtigste faktorer er følgende: Adgang til arealet Arealets karakter (kuperingsgrad m.v.) Vegetation Jordbundsforhold Adgang til vand Adgang til el Afledning af spildevand Fortidsminder Afstand til byområde Kollektiv trafik Fredningsforhold Myndighedskrav til landbrugspligt m.v. Naboer, veje m.v. Adgang for andre end golfspillere Adgang til areal Det er meget vigtigt, at man ved projektering af golfanlægget sørger for et areal af en passende størrelse. Som en passende tommelfingerregel kan arealbehovet anføres således: 18 huller, driving range, klubhus og servicebygninger, parkeringsplads: ha. 9 huller, driving range, klubhus og servicebygninger, parkeringsplads: ha. Arealets karakter (kuperingsgrad m.v.) En golfbane skal så vidt muligt falde ind i den allerede eksisterende natur. På mange områder tilsiger områdets karakter direkte, hvordan nogle af golfhullerne skal bygges. Alt for langstrakte, flade områder og områder med kraftig hældning er normalt ikke hensigtsmæssige. Langstrakte, flade områder medfører let alt for mange parallelle og ensformige golfhuller. Kraftig hældning vanskeliggør spillet og kan give pasningsproblemer. Et afvekslende terræn giver ofte de mest interessante golfhuller. Dette betyder dog ikke, at man skal undgå et iøvrigt passende, men fladt område. Nogle af verdens bedste baner, specielt i Storbritannien, er helt uden træer og har en højdeforskel på bare nogle få meter! En middel grad af kupering er dog oftest en fordel. Der må meget gerne være stejle skråninger ind imellem, men regulære større bjerglandskaber er ikke at foretrække, hvis det er meningen at spillerne skal kunne gå rundt (og dét ER meningen). Store flade skråninger er også problematiske. Det er således en misforståelse, at en golfbane helst skal anlægges i et stærkt kuperet terræn. Det gør banen anstrengende at spille og medfører mange blinde slag. Desuden tilkommer plejeproblemer og krav om større areal, idet det er sværere at udnytte det stærkt kuperede areal til golfhuller. 25

28 Dansk Golf Union medvirker vederlagsfrit ved besigtigelser af mulige arealer til golfbane og giver gerne en udtalelse om det givne områdes egnethed til golfbane. Vegetation I et område, der allerede er bevokset med træer, er det ønskværdigt så vidt muligt at bevare træerne, der giver variation på golfbanen og kan medvirke til at fastholde den eksisterende urteflora og fauna. Er der tale om fredskov, skal man være opmærksom på, at man ikke uden særlig tilladelse kan foretage fældninger i forbindelse med anlægget af golfbanen. Ændringer af vegetationen skal altid ske efter aftale med banearkitekt og de berørte myndigheder. Da en golfbane anlægges for at blive benyttet i flere generationer, vil plantning af træer normalt være en vigtig del af anlægget af banen. Når beplantningsplanen lægges, bør der tages særligt hensyn til, at der plantes træer, som i forvejen er naturligt forekommende på den pågældende egn. Træer på golfbanen kan anvendes som forhindringer, til at give læ og til at give terrænet karakter. Ved beplantning skal man tænke på, at spillernes bolde skal være lette at finde, således at der ikke opstår ventetid ved leden efter vildfarne bolde. Af samme årsag bør buskadser ved greens eller i spilleretningen undgås, idet det er meget vanskeligt at finde boldene i et buskads og så godt som umuligt at spille boldene. Desuden er det vigtigt, at beplantningen placeres mest hensigtsmæssigt i forhold til spillet og den fremtidige pleje af banen. Man bør desuden huske, at træer bliver ikke blot højere, men også bredere. Jordbundsforhold Jordens kvalitet er meget vigtig, eftersom den bestemmer græssets muligheder for at blive tæt og slidstærkt. Har man mulighed for at bygge golfbanen på mere eller mindre sandet jord, er dette ideelt. Let jord giver det stærkeste og mest velegnede græs til golfspil. Mange golfbaner er anlagt på lerjord, men dette betyder, at banen vil være mere våd i efterårs- og forårsmånederne, end de baner, der er anlagt på mere sandet jord. Til gengæld er vandingsbehovet i sagens natur mindre på de disse baner. Adgang til vand Før endelig beslutning om anvendelse af et givet areal til golfbane træffes, skal det være klarlagt, at man kan få vandindvindingstilladelse i tilstrækkeligt omfang, hvilket erfarings mæssigt kan volde problemer i visse områder med knappe grundvandsressourcer. Behovet afhænger af de lokale forhold, herunder jordbunden og kan for en 18 hullers bane variere mellem og m 3 vand pr. år. Vandet til vanding, ofte fra lokal boring, anvendes til vanding af greens og teesteder. Derimod er vanding af fairways normalt ikke nødvendig i Danmark, og tilladelse til indvinding af vand til fairwayvanding vil næppe kunne forventes i fremtiden. Vand til vanding kan være fra alternative kilder og behøver således ikke være af drikkevandskvalitet. Der skal dog almindeligvis søges myndighedernes tilladelse. Foruden vand til vanding af banen behøves vand til restaurant, toiletter, omklædningsrum, bad, rengøring af maskiner m.v. Dette vand vil være vandværksvand. 26