Nye tider for a-kasserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye tider for a-kasserne"

Transkript

1 Nye tider for a-kasserne Henrik Hegner Larsen Roskilde Universitetscenter, Institut for Samfund og Globalisering Forvaltning, K3, forår 2009 Vejleder: Herman Schmid

2 Indholdsfortegnelse Forord Problemfelt Problemformulering Om kapitlerne Metode Analysestrategi Valg af kilder Forbehold ved empiriindsamling: rapporter og interviews Institutionel teori A-kassernes historie, organisering og arbejdsopgaver Historie Modeller for organisering af arbejdsløshedsunderstøttelse Flexicurity Traditionelle og nye arbejdsopgaver En mini-case: Forandringsprocesser i AK-Samvirke og HK Analyse af AK-Samvirke Analyse af HKs implementering Analyse af implementering i HK-Sjælland Konklusion IR relationer og disses ændringer Traditionelle IR-relationer Statens rolle Fagforeningernes rolle Arbejdsgivernes rolle Reguleringen af arbejdsmarkedet og fordele ved IR-relationerne Ændringer i fagbevægelsens roller og vilkår Ændringer i arbejdsdeling mellem stat og fagforeninger Ændringernes mulige betydning for a-kasser

3 8.5. Konklusion Samlede konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag:

4 Forord En tak skal lyde til HKA Sjælland for stor imødekommenhed og for at ville snakke med mig i en tid, hvor a-kasserne har travlt, dels pga. de nye arbejdsopgaver, dels den stigende arbejdsløshed, med de flere opgaver, der følger af dette. Jeg så det som et skisma at få a-kasserne i tale, idet jeg frygtede, at selv samme grund til at jeg fandt problemfeltet interessant - et det er et meget dynamisk felt - også ville kunne bevirke, at det ville blive svært at få aftaler i stand med informanter. Det er på denne baggrund, at jeg er glad for, at mine informanter gav mig tid. En tak skal også lyde til Doris Høegh, som har kreeret forsiden til denne opgave. Hun er ægtefælle til Aage Huulgaard, ansat i Arbejdsdirektoratet. Aage var så venlig at få sin kones tilladelse til, at jeg kunne bruge hendes billede på forsiden af min opgave. Desuden var han så venlig vederlagsfrit at sende mig det sidste eksemplar af sin og Hartvigs Pedersens bog (red.) (2007), Arbejdsløshedsforsikringsloven , udvikling og perspektiver, Arbejdsdirektoratet Der er i projektets tilblivelse løbende sket udvikling i mit problemfelt, og der vil ganske givet være oplysninger, som i mellemtiden har fået status af historisk interesse. Jeg har forsøgt løbende at holde mig opdateret. 4

5 1. Problemfelt Efter en længere periode med medlemsfrafald i a-kasserne er det i den nuværende lavkonjunktur blevet synligt for mange, at medlemskab af en a-kasse er hensigtsmæssigt, i det tilfælde at man mister sit arbejde. Er man som ledig ikke medlem af en a-kasse, kan kontanthjælp være alternativet. Hvad mange ikke er klar over er, at kontanthjælp dels skal behovsvurderes, dels er afhængig af eventuel ægtefælles indtægt og formue. Derimod er dækning fra en a-kasse som udgangspunkt at sammenligne med enhver anden forsikring, og ydelsen er dermed ikke formueafhængig eller afhængig af anden indkomst i husstanden. Mange unge er ikke klar over, hvad en a-kasse er, atter andre har fravalgt medlemskab i klar tillid til, at højkonjunkturen vil fortsætte. De implikationer dette kan have på manges livssituation fik Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov til af foreslå, at man skal forkorte den periode man skal have været medlem af en a-kasse, før forsikringen giver mulighed for udbetalinger (Berlingske, 26. januar 2009). Dette blev dog hurtigt manet i jorden af gruppeformand Carsten Hansen, som i samme artikel udtalte, at folk må drage konsekvensen og gå "den lange vej" og melde sig ind i en fagforening og en a-kasse på lige fod med andre (Ibid). Ovenstående er et øjebliksbillede af debatten om a-kasserne lige nu (marts 2009). Debatten har imidlertid altid været der og vil fortsætte, fordi der løbende vil være et ønske om at justere ind i forhold til situationen på arbejdsmarkedet og i forhold til politiske ønsker (Frederiksen 2007:5). Inden for de sidste 2-3 år har der været stor uenighed blandt politikere og organisationer med hensyn til organiseringen af beskæftigelsesindsatsen over for forsikrede ledige. Således udtalte Claus Hjort Frederiksen i oktober 2008, at vi [har] fortsat over raske og rørige ledige i a-kasserne (Beskæftigelsesministeriet, 29. oktober 2008). Han anførte endvidere, at den danske flexicurity-model ville svækkes, hvis a- kasserne ikke kunne overbevise arbejdstagerne om det fordelagtige i at være forsikret i en a-kasse, og hvis ikke det i højere grad ville lykkes a-kasserne at formidle jobs. A- 5

6 kasserne skulle til eksamen; alt efter resultatet ville man fra politisk hold afgøre, om a- kasserne fortsat havde eksistensberettigelse. I modsat fald var det hensigten, at a- kassernes funktioner skulle ligge i de kommunale jobcentre den såkaldte en-strengede model, hvorefter både forsikrede og ikke-forsikrede ledige er tilknyttet de kommunale jobcentre. A-kasserne er udsat for yderligere pres, fordi lønmodtagerne siden 2002 i højere grad har kunnet foretage frit valg af a-kasse, og alternative a-kasser også kaldet gule fagforeninger/a-kasser er kommet til. Medlemskabet af en a-kasse er ikke længere selvfølgeligt forbundet med et historisk betinget medlemskab af en dertil knyttet fagforening. Der er skabt mulighed for øget mobilitet mellem a-kasserne. Desuden blev loven om øget adgang til overflytning af ledige medlemmer mellem a-kasser vedtaget i Derved blev det muligt for ledige medlemmer at skifte a-kasse (Børsting 2007:321-22). Den nuværende situation for a-kasserne er altså, at de anspores til at konkurrere med hinanden; dette sker bl.a. ved benchmarking. A-kasserne bliver bl.a. vurderet på antallet af arbejdstagere, de er i stand til at tiltrække, medlemstilfredshed, samt deres evne til at formidle jobs. De er under pres for at bevise deres eksistensberettigelse. Presset er blevet forøget af, at der de senere år har været medlemsfrafald i a-kasserne (Politiken, 17. januar 2009) 1. Alt i alt er konkurrencen ikke til at komme uden om, så spørgsmålet er alene, hvordan der ageres i organisationen på den nye situation. Med Velfærdsreformen som trådte i kraft i 1. januar 2007 er der skabt øget fokus på a- kassernes jobformidlingsrolle. Velfærdsreformens sigte var bl.a. at øge beskæftigelsen på længere sigt. Det blev formaliseret, at medlemmernes første kontakt ved ledighed blev a-kassen, og at a-kasserne skulle afholde CV-samtaler, rådighedsvurdere og formidle arbejde til deres medlemmer. Før Velfærdsreformen var a-kassernes arbejde formelt set administration i form af registrering af ledige herunder rådighedsvurdering - og udbetaling af dagpenge til 1 Dog viser tallene pr. 1. februar 2009, at de ideologisk alternative a-kasser har fremgang. LO-kasserne har fortsat nedgang (FAOS 18. marts 2009). 6

7 disse, samt administration af efterløn. Efter Velfærdsreformen er arbejdsopgaverne flere, og man kan med rimelighed sige, at der er tale om et krydspres. A-kasserne skal fortsat være myndighedsudøvende, idet de skal vurdere medlemmernes rådighed for arbejdsmarkedet, altså en kontrolfunktion. Desuden skal de tilstræbe, at medlemmerne føler, at de får den service, de betaler for; altså medlemstilfredshed, som i sidste ende er et konkurrenceparameter, og som noget nyt skal a-kasserne formidle jobs. Endelig skal de sikre økonomisk effektivitet, da der med de flere opgaver ikke følger flere ressourcer. Disse ændringer stiller nye krav til a-kasserne; dog har disse også førhen i større eller mindre omfang formidlet jobs, da der har været (og stadig er) en god forbindelse mellem fagforeninger og a-kasser på den ene side og arbejdsgivere på den anden. Så spørgsmålet er, hvor stor ændring der her er tale om. Hidtidige undersøgelser viser, at a-kassernes resultater med hensyn til jobformidling er bedre end jobcentrenes, og dette styrker selvsagt deres position. Men samtidig er a- kasserne på længere sigt blevet svækket, idet skattereformen har bevirket, at fradraget for a-kassekontingent og fagforeningskontingent nedsættes fra 33 til 25 pct. - nedsættelsen indfases dog fra 2012 til Med henblik på bl.a. at fastholde medlemmer og tiltrække nye må man formode, set i lyset af de nye udfordringer, at det er nødvendigt med ændringer i a-kassernes måde at håndtere de ledige medlemmer. Dette er da også en proces alle a-kasser er i gang med. Arbejdsdirektoratet fik foretaget en analyse af udvalgte a-kassers praksis mht. hvordan de håndterer CV- og vejledningssamtalerne -"Arbejdsdirektoratet, Procesbenchmarking af a-kassernes CV- og vejledningssamtaler, Deloitte november 2008 ; denne blev publiceret i december Analysen munder ud i en række anbefalinger, efter hvilke a-kasserne kan forbedre deres praksis mht. CV- og vejledningssamtalerne. Mit postulat er, at HK og HKA, sidstnævnte er HKs a-kasse - har været hurtige til at tage disse anbefalinger til sig; dette vil jeg senere i opgaven gøre rede for, da disse indgår i en mini-case. De har ladet sig inspirere til at arbejde bevidst med at øge kvaliteten og effektiviteten i CV- og vejledningssamtalerne (Arbejdsdirektoratet 2008:4). 7

8 Uanset implementeringsgraden for a-kasserne som et hele kan der anlægges en mere overordnet synsvinkel på det, at a-kasserne varetager nye opgaver. For hvilken betydning får denne udvikling for fremtidens arbejdsmarked? Mit postulat er, at fagbevægelsen og dermed a-kasserne - på længere sigt vil ændre rolle, da regulering af arbejdsmarkedet i stadig stigende grad vil ske fra politisk og administrativt hold. For hvori består fagforeningernes rolle uden deres ejerskab af a-kasserne, og det i en tid med stadig stigende individualisering af arbejdsliv og privatliv? På baggrund af ovenstående overvejelser ønsker jeg at undersøge 2. Problemformulering Hvilke forandringsprocesser som karakteriserer a-kassernes 1 implementering af de nye opgaver i form af CV- og rådighedssamtaler samt jobformidling, og hvordan disse evt. kan forklares i en bredere samfundsmæssig kontekst 1 I denne opgave vil a-kassernes brancheorganisation og HK være udgangspunkt for analyse 8

9 3. Om kapitlerne I kapitel 1 vil jeg gøre rede for min indgang til projektets problemfelt og hvad der har vakt min interesse i forbindelse med dette projekt. Efterfølgende finder læseren problemformuleringen. Kapitel 4 vil redegøre for den måde, hvorpå opgaven gribes an, fremgangsmåden i rapporten. Dette kapitel vil fortælle om kilder og forbehold ved valg og brug af disse. Kapitel 5 vil give en kort beskrivelse af den teori, som bliver brugt i denne opgave. Kapitel 6 vil bl.a. fortælle om a-kassernes historie og give baggrund for den videre læsning af rapporten. Kapitel 7 er en mini-case, som anskueliggør et eksempel på implementeringen af ændringerne i a-kassernes nye opgave på branche-, fagforenings- og a-kasseniveau. Kapitel 8 vil sætte fokus på ændringer i arbejdsdelingen mellem fagbevægelse og stat. I kapitel 9 og 10 vil læseren kunne finde den samlet konklusion og den herefter følgende perspektivering. 9

10 4. Metode I dette kapitel vil jeg skitsere analysestrategi, redegøre for valg af kilder og forbehold ved indsamling og brug af disse Analysestrategi Analysen i dette projekt vil bl.a. tage sit udgangspunkt i AK-Samvirkes 1 og HKs implementering af ændringerne i deres organisation. Analysen vil også inddrage et eksempel fra det virkelige liv, i form af en analyse af interviews med to medarbejdere fra HKA-Sjælland. Interviewene HKA giver selvsagt ikke baggrund for at generalisere, men er alligevel en interessant lille case, som beskriver, hvordan implementeringen er sket i et par afdelinger i en af Danmarks største fagforeninger. I forbindelse med analysen i denne del af opgaven vil jeg inddrage institutionel teori. I forlængelse heraf vil jeg forsøge en mere overordnet diskussion om a-kasser i samfundsmæssig kontekst. Denne del vil i en vis grad tage form af en slags storytelling og skal opfattes som basis for en videre diskussion ud over denne rapport. En stor del af vægten i nærværende opgave vil i forlængelse heraf ligge i en diskussion af IR-relationer, med vægt på fagbevægelsen og staten, idet jeg forudsætter, at disse i en opgave som denne, hvor pladsen og ressourcerne er begrænsede i forhold til et så omfattende område, er de to vigtigste parter, når a-kasserne skal analyseres; når dette er sagt vil arbejdsgiversiden selvfølgelig indgå i analysen; det er alene et spørgsmål om vægt. I en analyse af større omfang en denne skulle denne part selvfølgelig inkluderes i meget højere grad, end tilfældet bliver her. Jeg vil søge at skabe baggrund for at forstå de samfundsmæssige ændringer, der ligger til grund for ændringerne i a-kassernes opgaver og ser som udgangspunkt a-kasserne som nært tilknyttet fagforeningerne. 1 AK-Samvirke er a-kassernes brancheorganisation for danske a-kasser 10

11 Komparative undersøgelser mht. IR-relationer er et aspekt jeg stort set vælger fra i denne opgave, af ressourcemæssige årsager Valg af kilder Mit ønske med dette projekt er at undersøge, om det faktum at a-kasserne ikke længere er en integreret del af fagforeningerne vil influere på den stabilitet på arbejdsmarkedet og i samfundet som et hele, som flexicurity-modellen giver. Dette bliver en diskussion, som tager sit udgangspunkt i Strøby Jensen (2007) og Mailand (2008). I forbindelse med implementeringen af Velfærdsreformen i 2006 lancerede AK- Samvirke publikationen SamKA - AK-Samvirke - Kompetenceudvikling i A-kasserne. Denne publikation havde til formål at lægge op til en fortløbende debat om, hvordan vi bedst ruster os til de fremtidige udfordringer (SamKA 2006, nr. 1), og var således at vigtigt forum i forbindelse med a-kassernes implementering af deres nye opgaver. Publikationen beskriver indgående hvordan implementering af de ovenfra tilførte arbejdsopgaver kan foregå i a-kasserne og gav mig mange oplysninger om forbundets håndtering og opfattelse af ændringerne. SamKa har løbende udgivet en del rapporter, undersøgelser og anbefalinger, som alle havde til formål at informere medarbejderne som sidder med CV- og rådighedssamtaler og jobformidling om måder at håndtere deres nye arbejdsområder. Publikationerne havde sine kvaliteter i det, at de næsten alle tog deres udgangspunkt i de helt konkrete situationer, som de ansatte kunne komme ud for. Således I arbejde nu førstegangskontakt og CV-samtaler, Jobformidling, Rådighedssamtaler (AK- Samvirke, december 2006), samt Jobcenterguide A-kassernes samarbejde med de kommunale jobcentre samarbejdsprocesser, kommunikation, registrering og dokumentation (AK-Samvirke, december 2006). Endvidere A-kasserne som jobformidlere opgaven, målet og værktøjerne (AK-Samvirke, maj 2007), som gav ti [r]åd til a-kasser, der skal i gang med jobformidling (se denne s. 3). 11

12 Til brug for beskrivelse af forandringsprocesserne i HK - udskillelsen af a-kassen fra fagforeningen har jeg brugt et internt notat, samt oplysninger fra HKs hjemmeside. Disse kilder bevirkede, at jeg i en hvis grad var i stand til at se, hvordan HK omorganiserede sig og forandrede organisationen i forhold til deres nye roller. Med denne omorganisering mener jeg udskillelse af HKs a-kasse, som herefter hed HKA. Slutteligt foretog jeg interviews med to medarbejdere i HKA - Sjælland, som til daglig sidder med de opgaver, der er blevet pålagt a-kasserne. Disse informanter gav mig deres fortællinger om den helt konkrete betydning for deres hverdag, nu de skulle varetage de nye opgaver. I forbindelse med dette projekt kan min undersøgelse bidrage til at evaluere indsats i HKA i forbindelse med overgangen til nye arbejdsopgaver, samt sætte deres arbejdsliv ind i en større samfundsmæssig sammenhæng. På længere sigt kan man forestille sig, at undersøgelsen vil bidrage til ændringer i strategi, og i sidste ende konkrete tiltag for ansatte. Slutteligt er det en mulighed, at andre a-kasser har mulighed for at lære af undersøgelsen. Det har været vigtig for mig at få denne dimension med, fordi opgaven dermed får brugbarhed udover den akademiske diskussion, som opgaven er og lægger op til. Læseren inden for den akademiske verden, hvad enten denne er vejleder, censor eller studerende vil få ét ud af at læse opgaven, en praktiker noget andet, som måske kan bruges i praksis. Dette være sig som evaluering, eller lige så vigtigt, sætte deres daglige arbejde ind i en bredere kontekst, som måske bevirker, at de i højere grad reflekterer over deres hverdag på arbejdspladsen. En overordnet diskussion bindes sammen med praksis, eller, om man vil, praksis ses i en større sammenhæng. Arbejdsdirektoratet har foretaget mange undersøgelser i forbindelse med a-kassernes virke, det være sig den årlige benchmarking af a-kasserne via sammenligninger af effektivitet. Desuden har Deloitte for Arbejdsdirektoratet som noget nyt - foretaget en undersøgelse af kvaliteten a-kassernes procedure (Arbejdsdirektoratet: december 2008); denne undersøgelse bruges også til benchmarking. 12

13 Undersøgelsen har dannet baggrund for spørgeguide ved interviewene. Ved i udfærdigelsen at tage udgangspunkt i indikatorerne fra Deloittes undersøgelse læner jeg mig op ad deres metode og antager at brug af denne bl.a. forøger indsamlingens troværdighed, f.eks. ved at begrænse ledende spørgsmål. Det skal dog siges, at ledende spørgsmål kan virke positivt ind på troværdigheden, hvis de under eller efter interviewet bruges til at bekræfte udsagn, som informanten har givet (Kvale 1997:157). Dette er da også tilfældet i mine interviews Forbehold ved empiriindsamling: rapporter og interviews Det siger sig selv, at en publikation udsendt af en interesseorganisation repræsenterer den pågældende organisations synspunkter og interesser, og dette gælder selvfølgelig også AK-Samvirkes publikation SamKA. Imidlertid har jeg grund til at tro, at informationerne jeg udleder af skriftet har en vis troværdighed, da AK-Samvirke har haft en fremtrædende rolle i udvalgsarbejdet i forbindelse med de nye retningslinier til a-kasserne og må formodes i en vis grad at være positive over for de retningslinier, de selv har været med til at udforme. Oplysningerne fra notatet om HKAs udskillelse fra HK kan af læseren ikke verificeres, da dette er internt, og er blevet givet mig under forudsætning af fortrolighed. Jeg mener dog ikke, at dette i den samlede rapport udgør noget stort problem, da det indgår med meget lille vægt i den samlede opgave. Interviewene er eksplorative, for på denne måde at skabe mening ad hoc, samt skabe fortællinger. Eksplorative interviews gennemføres på baggrund af en ramme af spørgsmål, hvor der er plads til at følge op med enkelte spørgsmål for at få svarene uddybet. Informanterne blev på forhånd gjort opmærksom på, at de informationer de gav mig var fortrolige, samt at jeg ville verificere de udtalelser jeg valgte at inddrage i min rapport. Begge informanter var på forhånd orienteret om interviewets tema. Jeg har ikke transskriberet. Dette dels af ressourcemæssige årsager, dels fordi jeg er mig bevidst om, at der er problemer og mangler ved at transskribere talt tekst. Alene det, at 13

14 interviewet er optaget bevirker, at transskriptionen giver en dekontekstualiseret version af interviewet (Kvale 1997:201) Endvidere kan påpeges, at transskriptionen ikke [rummer] de visuelle aspekter af situationen, hverken den fysiske placering eller deltagernes placering, mimik og gestus (Ibid.) Jeg vil endvidere pege på, at det faktum at det talte bliver til skriftlig tekst kan bevirke, at teksten i en grad skifter karakter, idet det skrevne bliver til en kunstig konstruktion af det talte (Ibid.:63). Alt i alt mener jeg, at den talte tekst kommer tættest på interviewsituationen. Citaterne der henviser til interviewene er angivet i forhold til hvilken informant jeg refererer til, samt hvor i lydfilen den pågældende sentens kan findes. Således betyder f.eks. Informant A (01:40), at det citerede er at finde et minut og fyrre sekunder inde i interviewet af Informant A. Citaterne er taget ordret fra interviewene, dog eksklusiv pauser. En cd indeholdende alle talte tekster er vedlagt som bilag. I forbindelse med interviewene tilstræbte jeg at sætte min forforståelse i parentes; ikke at være forudindtaget, men være lydhør (Thagaard 2003:147). Jeg havde på forhånd sat mig grundigt ind i Direktoratets undersøgelser og HKs omorganisering i forbindelse med de nye udfordringer. Dette bevirkede, at jeg kunne stille meget kvalificerede spørgsmål, men betød også, i forhold til den ene informant, der var relativt nyansat, at vedkommende havde svært ved at kommentere på nogle områder, som vedkommende ikke havde sat sig ind i endnu. På den anden side betød dette også, at informanten må formodes ikke at have haft stor forforståelse, og således kunne give mig oplysninger, der ikke bar præg af mange års kultur og rutiner i HK. Det repræsenterer umiddelbart et problem, at mine citater fra de to interviews kan være selektive og således passe med den fortolkning jeg på forhånd evt. kunne ønske interviewet skulle støtte. Dette er en længere diskussion; jeg vil nøjes med at påpege, at de to interviews er vedlagt opgaven som bilag. Læseren kan så ved lytning af disse selv vurdere, om mine fortolkninger holder. 14

15 I næste kapitel vil jeg redegøre for de teorier jeg vil bruge i denne opgave. Der er tale om institutionel teori og en beskrivelse af flexicurity-modellen. Sidstnævnte er ikke en decideret teori, men jeg vil alligevel bruge modellen som teoretisk ramme. 5. Institutionel teori I dette kapitel vil jeg kort gennemgå institutionel teori. Teorien har som sit felt problematikker ved ændringer i organisationer, og institutionel teori vil blive brugt i min analyse af implementeringen af de nye arbejdsopgaver CV- rådighedssamtaler og jobformidling - som a-kasserne varetager. Mit udgangspunkt for denne opgave var bl.a. et ønske om at få indblik i en a-kasses arbejdsopgaver og vurdere, hvordan de historisk set nye arbejdsopgaver er blevet tilpasset organisationen, herunder hvordan de ansatte oplever disse nye krav til dem. Udgangspunktet var, at institutioner i sig selv er træge, og at organisationer og ansatte på trods af forventede ændringer har en tendens til at fortsætte som de plejer at gøre business as usual! Værdier, kultur og rutiner bevirker, at nye tiltag ofte har svært ved at slå igennem, når det kommer til stykket. Derfor falder valget på institutionel teori. Jeg vil i denne opgave bruge institutionel teori, da denne kan vise mig, hvorledes institutioner undergår forandringer. SamKas, HKs og HKA-Sjællands tilpasning til de nye betingelser vil således blive holdt op imod institutionel teori, der problematiserer og leder efter de evt. problemer, der kan opstå, når en institution ændres. I institutioner som begreb ligger træghed, fravær af forandring, men også stabilitet og forudsigelighed. Når institutioner forandres, kan dette ske planlagt og designet, eller utilsigtet (Nielsen:233). Radikale forandringer i institutioner sker sjældent (Ibid.:238). Disse sker på strategisk afgørende tidspunkter, hvor der udlægges en udviklingssti, eller en eksisterende korrigeres. Når der sker afgørende ændringer tales der om brud, og disse brud kan have omfattende betydning for organisationen og dens virke. Det sker dog ofte, at 15

16 formelle brud i realiteten ikke er så markante endda, idet den praksis som disse brud foreskriver, ikke i så markant grad afviger fra den allerede fungerende praksis (Ibid.). Stiafhængighed bruges inden for institutionel teori til at vise, at mange normer, rutiner og handlemåder er fastlagt på et tidligere tidspunkt, og disse bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved, fordi sådan har det altid været, og i organisationen bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved, om det kan gøres mere hensigtsmæssigt. Der skal meget til for afgørende at ændre disse normer, rutiner og handlemåder (Ibid.:241), og når ændringerne kommer, er det tit i en form, så de optræder som omvæltende, men ikke får tilsvarende effekt på løsningen af arbejdsopgaverne. Regler og procedurer kan ændres, men det er straks sværere at ændre den måde hvorpå folk handler. Det tager tid at ændre adfærd, og undervejs vil den tilsigtede adfærdsændring modificeres, fordi de institutionelle rammer ikke ændres tilsvarende. Tilsvarende er det svært at opnå kollektiv adfærdsændring, så at sige få alle med, da ikke alle vil have ønske om ændringer, og andre måske ikke synes de er i stand til at imødekomme de ønsker om ændring, der foreligges dem (Ibid.:245). Der vil således ofte være modstand mod forandringer. 6. A-kassernes historie, organisering og arbejdsopgaver I dette kapitel vil jeg kort gøre rede for a-kassernes samfundsmæssige kontekst før og nu, herunder efter hvilke normer og solidaritetsprincipper de første a-kasser fungerede. Dette vil danne baggrund og sammenligningsgrundlag for diskussion om a-kassernes funktion og stilling i Danmark i dag. Med udgangspunkt i en historisk beskrivelse af a-kasserne vil jeg herefter gøre rede for modeller for organisering af arbejdsløshedsunderstøttelse, samt traditionelle og nye arbejdsopgaver for a-kasserne. I forbindelse hermed falder det naturligt kort at beskrive flexicurity-modellen, da a-kassernes spiller en afgørende rolle i denne. 16

17 6.1. Historie En a-kasse er i sin grundsubstans et forsikringsselskab, som forsikrer mod arbejdsløshed. Der er i princippet tale om en i Danmark - privat og på eget initiativ tegnet forsikring med henblik på at imødekomme den situation, hvor forsikringstager står uden arbejde og indkomst. Lig andre forsikringer er der forpligtelser og rettigheder samt betingelser for, hvornår og under hvilke omstændigheder forsikringen dækker. Der er imidlertid særlige karakteristika ved de danske a-kasser, der bevirker, at det er formålstjenligt at gøre rede for den historiske og samfundsmæssige kontekst, hvori disse fungerer. Bl.a. hænger eksistensen og organiseringen af a-kasserne nøje sammen med den socialdemokratiske fagbevægelses fremmarch i 1870 erne. Endvidere opererer de i praksis på offentligretlige vilkår, og udgifterne dækkes ikke af medlemmerne alene, idet langt den overvejende del af omkostningerne er finansieret over skatterne. Dertil kommer, at kontingentet er fradragsberettiget og dermed også delvist skattefinansieret. A-kasserne havde officielt 100 års jubilæum i Dette er imidlertid ikke helt korrekt, da året 1907 alene er året for statsunderstøttede a-kasser. Forud for denne subsidiering finder vi medlemsdrevne foreninger, hvis finansiering alene var baseret på medlemmernes bidrag. Der var en høj grad af egennytte og intern solidaritet 2 forbundet med indbetaling af disse bidrag. Således fra et referat fra et fagforeningsmøde i 1886 naar vi understøtte vore arbejdsløse Kolleger, gavne vi os selv og bevarer vor Organisation og vor Selvstændighed. (Jensen 2007:26, citeret fra SocialDemokraten, ) Der var af samme årsag megen stringens med udbetalingerne af dagpenge; der var klare regler for, hvornår og under hvilke omstændigheder der kunne ske udbetalinger alle medlemmer havde interesse i, at deres medlemsbidrag blev brugt på den mest 1 Det i den anledning af Arbejdsdirektoratet publicerede jubilæumsskrift er blandt litteraturen, der danner baggrund for denne opgave. 2 Ufaglærte kunne på daværende tidspunkt ikke optages i en a-kasse 17

18 hensigtsmæssige måde, uden udbetalinger til medlemmer, der ikke var i tilstrækkelig nød (Børsting 2007:311). Endvidere var det vigtigt, at så mange som muligt var i arbejde, da foreningen ellers ville mangle midler (Huulgaard 2007: 123). Det var en længere politisk kamp at opnå statsunderstøttelse. Denne kamp blev ledet af fagbevægelsen (Jensen 2007:41, Due og Madsen, Politiken, 17. januar 2009), idet denne som et led i forsøg på rekruttering af medlemmer til fagforeningerne som sådan kunne se det formålstjenlige i at tiltrække og fastholde medlemmer i a-kasserne (Nørgaard 2007:181). A-kassernes tilknytning til fagforeningerne betød, at a-kasserne på linie med fagforeningerne var fagligt afgrænsede. Den socialdemokratiske fagbevægelse har det meste af æren for a-kassernes eksistens (Jensen, Per H 2007:34), og den måde hvorpå disse er organiseret. Den første a-kasse på daværende tidspunkt understøttelseskasse - blev etableret i 1878 (Huulgaard 2007:106) - herefter steg antallet. Efter en længere politisk proces med Socialdemokratiet som vigtigste aktør, blev Lov om anerkendte Arbejdsløshedskasser vedtaget i 1907, under en Venstre-ledet regering. Loven omfattede Foreninger af Personer som havde sluttet sig sammen for ved bestemte Bidrag at sikre hverandre gensidig Hjælp i Tilfælde af Arbejdsløshed ( 1) Forsikringen omfattede ikke selvforskyldt ledighed. Med i loven var en bestemmelse om, at a-kassernes og fagforeningernes økonomi skulle holdes skarpt adskilt. På denne måde sikrede lovgiverne sig, at statsstøtten ikke medvirkede til fagforeningernes faglige kamp (Pedersen 2007:71). Denne adskillelse eksisterer stadig; det er imidlertid almindeligt, at fagforening og a-kasse har organisatoriske og personalemæssige sammenfald. Det er værd at bemærke, at a-kasserne allerede dengang i høj grad var selvregulerende, idet [d]et statslige tilsyn blev af et beskedent omfang (Huulgaard 2007.:122), og samtidig var a-kasserne repræsenteret i dette tilsyn. 18

19 6.2. Modeller for organisering af arbejdsløshedsunderstøttelse Der er i internationalt perspektiv to måder at organisere forsikring mod arbejdsløshed, når offentlige midler er en del af finansieringen. Den danske forsikring er organiseret efter Ghent-modellen. Ifølge denne model yder staten tilskud til anerkendte a-kasser, hvor medlemskab er frivilligt. Medlemmerne organiserer og administrerer a-kassen efter denne model. I historisk optik er det i Danmark fagbevægelsen, der på vegne af deres medlemmer har denne funktion (Jensen, Per H 2007:33). A-kasserne er altså medlemsejede og medlemsstyrede (Jørgensen 2007:140). For mange vil forskellen være stor, om man som arbejdsløs skal henvende sig til a-kassen eller det lokale jobcenter. Som medlem i en a-kasse sker der ikke nogen behovsvurdering, hvilket er tilfældet hvis man som ikke-forsikret henvender sig til det lokale jobcenter. Medlemskab af en arbejdsløshedskasse kan også organiseres som en model, hvorefter det er obligatorisk at være medlem, og hvor staten organiserer og administrerer 1. Denne obligatoriske ordning er på europæisk plan mest udbredt; i f.eks. Tyskland er arbejdstager sikret mod arbejdsløshed gennem sin ansættelse. Set i internationalt perspektiv har Danmark på et tidligt tidspunkt lovgivet med hensyn til forsikring mod arbejdsløshed. Således har man i f.eks. Sverige lovgivet i 1935, Italien i 1920 og Storbritannien i Rådighedskravene i Danmark synes ifølge en international undersøgelse at være skrappere end i resten af den vestlige verden, mens rådighedssanktionerne synes at være knap så hårde (OECD-undersøgelse fra 2004, henvisning i Jørgensen 2007:145). Endvidere adskiller Danmark sig med hensyn til kompensationsgrad 2 for de lavtlønnede, idet den for disse indtægtsgrupper er høj (Plovsing 2004:16, 100), tilsvarende er kompensationsgraden lav for de højestlønnede. 1 Man kan med rimelighed anføre, at for borgere tilknyttet arbejdsmarkedet er dette at betragte som en skat og ikke som en forsikring. 2 Den procentdel af lønnen, man får udbetalt ved ledighed 19

20 Desuden kan man i Danmark forblive på dagpenge i en længere periode end andre lande (Plovsing 2004:16). Sammenlignet med en række lande i den vestlige verden er organisationsgraden i Danmark stor; dette gælder også Sverige og Finland, (Strøby Jensen 2007:72). Medlemskab af fagforening og a-kasse følges ofte ad. Dette taget i betragtning er tilslutningen til forsikring mod arbejdsløshed komparativt set stor. Tilslutningen har siden 90 erne haft en faldende tendens, men dette skal ses på baggrund af en markant stigning i 70 erne (Ibid.). Den faldende medlemstilslutning til fagforeningerne de sidste 5-10 år og dermed også a-kasserne - er en følge af højkonjunktur og lille arbejdsløshed (Ibid.:78) Flexicurity Flexicurity er en kombination af ordene flexicurity og security og er en model for organisering af arbejdsmarkedet, hvorefter fleksibilitet i afskedigelse og ansættelse og social sikkerhed for den ansatte kombineres med aktiv arbejdsmarkedspolitik. Dette kan grafisk illustreres således Fleksibilitet i ansættelse Social sikkerhed Aktiv arbejdsmarkedspolitik Modellen kan ses som en kontrakt mellem staten, arbejdsgivere og lønmodtagere, hvorefter det er let at afskedige medarbejdere i tilfælde af lavkonjunktur tilsvarende ansættes medarbejderne ved højkonjunktur. Samtidig er der for lønmodtagerne 20

MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN

MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN Myte 1: De danske rådighedsregler er for slappe, og derfor får de ledige, mulighed for at sige nej til relevant arbejde. I Danmark, skal alle ledige stå til rådighed fra første

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Kendskab til sociale ydelser

Kendskab til sociale ydelser Kendskab til sociale ydelser Danskere er uvidende om socialt sikkerhedsnet ASE har spurgt et repræsentativt udsnit af danskere om deres kendskab til dagpenge og kontanthjælp. Omkring hver tredje er enten

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige

Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til afdelingen Forsikrede ledige. Jobsøgende ledige og virksomheder skal opleve et Jobcenter Horsens,

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet 1 Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet For at modtage dagpenge mens du er ledig, skal du stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det gør du ved blandt andet at opfylde disse betingelser:

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

A-kassernes. Brancheindeks Resultater for. Danske A-kasser. Brancheindeks

A-kassernes. Brancheindeks Resultater for. Danske A-kasser. Brancheindeks A-kassernes Brancheindeks 17 Resultater for Danske A-kasser A-kassernes Brancheindeks 1 MSI Research Mere end 60 medlemsbaserede organisationer har gennem tiden samarbejdet med os om at øge medlemmernes

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål AT, AS og AU den. 11. maj 2016

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål AT, AS og AU den. 11. maj 2016 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 392 Offentligt T A L E Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål AT, AS og AU den. 11. maj 2016 29. april 2016 APOL/NFM J.nr.

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Januar 2010 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Tilmelding til jobcentret

Læs mere

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, får du som fuldtidsforsikret 17.658 kroner om måneden. For

Læs mere

Når du er blevet ledig

Når du er blevet ledig Når du er blevet ledig - læs her hvad du skal gøre, for at få dagpenge. Teknikernes Arbejdsløshedskasse Sidst rettet: december 2010 Tryk: Teknisk Landsforbund På din 1. ledighedsdag Første dag du er ledig,

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Uddannelse der udvikler. - HR-kompetencer

Uddannelse der udvikler. - HR-kompetencer Uddannelse der udvikler - HR-kompetencer Kære læser I denne folder kan du læse om AK-Samvirkes HR-uddannelsestilbud til alle ansatte i a-kasserne. Hvorfor vælge AK-Samvirke til uddannelse på HR-området?

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS

VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS F O A f a g o g a r b e j d e VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS Vi er glade for at skulle være kollega med dig, mens du er ansat hos os. Vi håber, at du vil falde godt til på arbejdspladsen, og at du kan

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Tidligere lediges evaluering af beskæftigelsessystemet Nuværende praksis og Koch-udvalgets ændringsforslag

Tidligere lediges evaluering af beskæftigelsessystemet Nuværende praksis og Koch-udvalgets ændringsforslag Tidligere lediges evaluering af beskæftigelsessystemet Nuværende praksis og Koch-udvalgets ændringsforslag Beskæftigelsessystemet er genstand for debat, hvad enten der er lavkonjunktur og høj ledighed

Læs mere

Oversigt: Nye a kasseopgaver siden 2006

Oversigt: Nye a kasseopgaver siden 2006 Oversigt: Nye a kasseopgaver siden 2006 Dato: 04 11 2016 På trods af mange nye opgaver pålagt af staten har a kasserne formået at nedbringe deres administrationsudgifter. Men med beskæftigelses og dagpengereformerne

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed 1 of 14 21/09/2010 12:30 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Område og begreber mv. Selvforskyldt ledighed ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger August 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om a-kassernes rådighedsvurderinger (beretning

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner Beskæftigelsespolitiske visioner Notat om beskæftigelsespolitiske visioner 21. august 2007 Jens Stavnskær 8753 5127 jsp@syddjurs.dk I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2008, skal der vedtages

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Afbureaukratisering sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere

Afbureaukratisering sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering sanktioner for kontant- og starthjælpsmodtagere Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

LO s målprogram Den 20. november Arbejdsmarked. Arbejdsmarkedspolitik og flexicurity

LO s målprogram Den 20. november Arbejdsmarked. Arbejdsmarkedspolitik og flexicurity LO s målprogram 2016-2019 Den 20. november 2015 Arbejdsmarked Arbejdsmarkedspolitik og flexicurity Hovedudfordringer 2016-2019: Med et Europa med åbne grænser og en stigende konkurrence på arbejdskraft

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Jobkonsulent i kreds Lillebælt

Jobkonsulent i kreds Lillebælt Akutpakken Hvad betyder akutpakken for de ledige - og for arbejdspladserne? Hvad er det der sker med dagpenge systemet og arbejdsmarkedspolitikken lige nu? Hvad vil fagbevægelsen og hvor står SL? Jobkonsulent

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

arbejdsmarkedsbalancen

arbejdsmarkedsbalancen Sådan bruger du arbejdsmarkedsbalancen på www.brhovedstadensjaelland.dk et godt fundament når du har samtaler BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Et godt fundament... når du har Gå ind på»www.brhovedstadensjaelland.dk«vælg»arbejdsmarkedet

Læs mere

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening Sekretariatet MEB/OL Maj 2009 Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening har spurgt socialrådgivere over hele landet,

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

DSA er billigst. Kort nyt: SOCIALRÅDGIVNING. Problemer kan blive til ny viden POLITISK UDVIKLING

DSA er billigst. Kort nyt: SOCIALRÅDGIVNING. Problemer kan blive til ny viden POLITISK UDVIKLING DSA Danmarks billigste a-kasse arkiv www.dsa-akasse.dk Skriv til redaktionen Tilmeld 18-12-08 DSA er billigst I Arbejdsdirektoratets årlige benchmarkingrapport, hvor landets a-kasser sammenlignes, dokumenteres

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

EXTRA SIKRING FOR SELVSTÆNDIGE

EXTRA SIKRING FOR SELVSTÆNDIGE Personoplysninger Navn CPR-nr. Adresse Stilling Postnr. / By Telefonnummer E-mail Mobilnummer Skal du sende anmeldelsen ind? For at spare dig for unødig udfyldelse af anmeldelsen, beder vi dig gennemgå

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Cirkulære om ændring af vejledning om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Cirkulære om ændring af vejledning om en a-kasses pligt til at vejlede mv. Vejledning nr. xx af yy. 2009 Cirkulære om ændring af vejledning om en a-kasses pligt til at vejlede mv. I vejledning nr. 15 af 19. februar 2007 om en a-kasses pligt til at vejlede mv. som senest ændret

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om a-kassernes rådighedsvurderinger. Februar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om a-kassernes rådighedsvurderinger. Februar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om a-kassernes rådighedsvurderinger Februar 2008 BERETNING OM A-KASSERNES RÅDIGHEDSVURDERINGER i Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning...

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job Jens Frank Arbejdsmarkedschef, Dansk Metal 0000jef@danskmetal.dk 29 42 13 98 Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at jobcentrenes aktivering

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Hvor god er du til at sælge dine idéer?

Hvor god er du til at sælge dine idéer? Hvor god er du til at sælge dine idéer? Du har nu muligheden for at blive helt skarp til en kommende jobsamtale samtidig med at du følger et statsanerkendt salgs- og kommunikationsfag. Faget forbedrer

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere