Nye tider for a-kasserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye tider for a-kasserne"

Transkript

1 Nye tider for a-kasserne Henrik Hegner Larsen Roskilde Universitetscenter, Institut for Samfund og Globalisering Forvaltning, K3, forår 2009 Vejleder: Herman Schmid

2 Indholdsfortegnelse Forord Problemfelt Problemformulering Om kapitlerne Metode Analysestrategi Valg af kilder Forbehold ved empiriindsamling: rapporter og interviews Institutionel teori A-kassernes historie, organisering og arbejdsopgaver Historie Modeller for organisering af arbejdsløshedsunderstøttelse Flexicurity Traditionelle og nye arbejdsopgaver En mini-case: Forandringsprocesser i AK-Samvirke og HK Analyse af AK-Samvirke Analyse af HKs implementering Analyse af implementering i HK-Sjælland Konklusion IR relationer og disses ændringer Traditionelle IR-relationer Statens rolle Fagforeningernes rolle Arbejdsgivernes rolle Reguleringen af arbejdsmarkedet og fordele ved IR-relationerne Ændringer i fagbevægelsens roller og vilkår Ændringer i arbejdsdeling mellem stat og fagforeninger Ændringernes mulige betydning for a-kasser

3 8.5. Konklusion Samlede konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag:

4 Forord En tak skal lyde til HKA Sjælland for stor imødekommenhed og for at ville snakke med mig i en tid, hvor a-kasserne har travlt, dels pga. de nye arbejdsopgaver, dels den stigende arbejdsløshed, med de flere opgaver, der følger af dette. Jeg så det som et skisma at få a-kasserne i tale, idet jeg frygtede, at selv samme grund til at jeg fandt problemfeltet interessant - et det er et meget dynamisk felt - også ville kunne bevirke, at det ville blive svært at få aftaler i stand med informanter. Det er på denne baggrund, at jeg er glad for, at mine informanter gav mig tid. En tak skal også lyde til Doris Høegh, som har kreeret forsiden til denne opgave. Hun er ægtefælle til Aage Huulgaard, ansat i Arbejdsdirektoratet. Aage var så venlig at få sin kones tilladelse til, at jeg kunne bruge hendes billede på forsiden af min opgave. Desuden var han så venlig vederlagsfrit at sende mig det sidste eksemplar af sin og Hartvigs Pedersens bog (red.) (2007), Arbejdsløshedsforsikringsloven , udvikling og perspektiver, Arbejdsdirektoratet Der er i projektets tilblivelse løbende sket udvikling i mit problemfelt, og der vil ganske givet være oplysninger, som i mellemtiden har fået status af historisk interesse. Jeg har forsøgt løbende at holde mig opdateret. 4

5 1. Problemfelt Efter en længere periode med medlemsfrafald i a-kasserne er det i den nuværende lavkonjunktur blevet synligt for mange, at medlemskab af en a-kasse er hensigtsmæssigt, i det tilfælde at man mister sit arbejde. Er man som ledig ikke medlem af en a-kasse, kan kontanthjælp være alternativet. Hvad mange ikke er klar over er, at kontanthjælp dels skal behovsvurderes, dels er afhængig af eventuel ægtefælles indtægt og formue. Derimod er dækning fra en a-kasse som udgangspunkt at sammenligne med enhver anden forsikring, og ydelsen er dermed ikke formueafhængig eller afhængig af anden indkomst i husstanden. Mange unge er ikke klar over, hvad en a-kasse er, atter andre har fravalgt medlemskab i klar tillid til, at højkonjunkturen vil fortsætte. De implikationer dette kan have på manges livssituation fik Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov til af foreslå, at man skal forkorte den periode man skal have været medlem af en a-kasse, før forsikringen giver mulighed for udbetalinger (Berlingske, 26. januar 2009). Dette blev dog hurtigt manet i jorden af gruppeformand Carsten Hansen, som i samme artikel udtalte, at folk må drage konsekvensen og gå "den lange vej" og melde sig ind i en fagforening og en a-kasse på lige fod med andre (Ibid). Ovenstående er et øjebliksbillede af debatten om a-kasserne lige nu (marts 2009). Debatten har imidlertid altid været der og vil fortsætte, fordi der løbende vil være et ønske om at justere ind i forhold til situationen på arbejdsmarkedet og i forhold til politiske ønsker (Frederiksen 2007:5). Inden for de sidste 2-3 år har der været stor uenighed blandt politikere og organisationer med hensyn til organiseringen af beskæftigelsesindsatsen over for forsikrede ledige. Således udtalte Claus Hjort Frederiksen i oktober 2008, at vi [har] fortsat over raske og rørige ledige i a-kasserne (Beskæftigelsesministeriet, 29. oktober 2008). Han anførte endvidere, at den danske flexicurity-model ville svækkes, hvis a- kasserne ikke kunne overbevise arbejdstagerne om det fordelagtige i at være forsikret i en a-kasse, og hvis ikke det i højere grad ville lykkes a-kasserne at formidle jobs. A- 5

6 kasserne skulle til eksamen; alt efter resultatet ville man fra politisk hold afgøre, om a- kasserne fortsat havde eksistensberettigelse. I modsat fald var det hensigten, at a- kassernes funktioner skulle ligge i de kommunale jobcentre den såkaldte en-strengede model, hvorefter både forsikrede og ikke-forsikrede ledige er tilknyttet de kommunale jobcentre. A-kasserne er udsat for yderligere pres, fordi lønmodtagerne siden 2002 i højere grad har kunnet foretage frit valg af a-kasse, og alternative a-kasser også kaldet gule fagforeninger/a-kasser er kommet til. Medlemskabet af en a-kasse er ikke længere selvfølgeligt forbundet med et historisk betinget medlemskab af en dertil knyttet fagforening. Der er skabt mulighed for øget mobilitet mellem a-kasserne. Desuden blev loven om øget adgang til overflytning af ledige medlemmer mellem a-kasser vedtaget i Derved blev det muligt for ledige medlemmer at skifte a-kasse (Børsting 2007:321-22). Den nuværende situation for a-kasserne er altså, at de anspores til at konkurrere med hinanden; dette sker bl.a. ved benchmarking. A-kasserne bliver bl.a. vurderet på antallet af arbejdstagere, de er i stand til at tiltrække, medlemstilfredshed, samt deres evne til at formidle jobs. De er under pres for at bevise deres eksistensberettigelse. Presset er blevet forøget af, at der de senere år har været medlemsfrafald i a-kasserne (Politiken, 17. januar 2009) 1. Alt i alt er konkurrencen ikke til at komme uden om, så spørgsmålet er alene, hvordan der ageres i organisationen på den nye situation. Med Velfærdsreformen som trådte i kraft i 1. januar 2007 er der skabt øget fokus på a- kassernes jobformidlingsrolle. Velfærdsreformens sigte var bl.a. at øge beskæftigelsen på længere sigt. Det blev formaliseret, at medlemmernes første kontakt ved ledighed blev a-kassen, og at a-kasserne skulle afholde CV-samtaler, rådighedsvurdere og formidle arbejde til deres medlemmer. Før Velfærdsreformen var a-kassernes arbejde formelt set administration i form af registrering af ledige herunder rådighedsvurdering - og udbetaling af dagpenge til 1 Dog viser tallene pr. 1. februar 2009, at de ideologisk alternative a-kasser har fremgang. LO-kasserne har fortsat nedgang (FAOS 18. marts 2009). 6

7 disse, samt administration af efterløn. Efter Velfærdsreformen er arbejdsopgaverne flere, og man kan med rimelighed sige, at der er tale om et krydspres. A-kasserne skal fortsat være myndighedsudøvende, idet de skal vurdere medlemmernes rådighed for arbejdsmarkedet, altså en kontrolfunktion. Desuden skal de tilstræbe, at medlemmerne føler, at de får den service, de betaler for; altså medlemstilfredshed, som i sidste ende er et konkurrenceparameter, og som noget nyt skal a-kasserne formidle jobs. Endelig skal de sikre økonomisk effektivitet, da der med de flere opgaver ikke følger flere ressourcer. Disse ændringer stiller nye krav til a-kasserne; dog har disse også førhen i større eller mindre omfang formidlet jobs, da der har været (og stadig er) en god forbindelse mellem fagforeninger og a-kasser på den ene side og arbejdsgivere på den anden. Så spørgsmålet er, hvor stor ændring der her er tale om. Hidtidige undersøgelser viser, at a-kassernes resultater med hensyn til jobformidling er bedre end jobcentrenes, og dette styrker selvsagt deres position. Men samtidig er a- kasserne på længere sigt blevet svækket, idet skattereformen har bevirket, at fradraget for a-kassekontingent og fagforeningskontingent nedsættes fra 33 til 25 pct. - nedsættelsen indfases dog fra 2012 til Med henblik på bl.a. at fastholde medlemmer og tiltrække nye må man formode, set i lyset af de nye udfordringer, at det er nødvendigt med ændringer i a-kassernes måde at håndtere de ledige medlemmer. Dette er da også en proces alle a-kasser er i gang med. Arbejdsdirektoratet fik foretaget en analyse af udvalgte a-kassers praksis mht. hvordan de håndterer CV- og vejledningssamtalerne -"Arbejdsdirektoratet, Procesbenchmarking af a-kassernes CV- og vejledningssamtaler, Deloitte november 2008 ; denne blev publiceret i december Analysen munder ud i en række anbefalinger, efter hvilke a-kasserne kan forbedre deres praksis mht. CV- og vejledningssamtalerne. Mit postulat er, at HK og HKA, sidstnævnte er HKs a-kasse - har været hurtige til at tage disse anbefalinger til sig; dette vil jeg senere i opgaven gøre rede for, da disse indgår i en mini-case. De har ladet sig inspirere til at arbejde bevidst med at øge kvaliteten og effektiviteten i CV- og vejledningssamtalerne (Arbejdsdirektoratet 2008:4). 7

8 Uanset implementeringsgraden for a-kasserne som et hele kan der anlægges en mere overordnet synsvinkel på det, at a-kasserne varetager nye opgaver. For hvilken betydning får denne udvikling for fremtidens arbejdsmarked? Mit postulat er, at fagbevægelsen og dermed a-kasserne - på længere sigt vil ændre rolle, da regulering af arbejdsmarkedet i stadig stigende grad vil ske fra politisk og administrativt hold. For hvori består fagforeningernes rolle uden deres ejerskab af a-kasserne, og det i en tid med stadig stigende individualisering af arbejdsliv og privatliv? På baggrund af ovenstående overvejelser ønsker jeg at undersøge 2. Problemformulering Hvilke forandringsprocesser som karakteriserer a-kassernes 1 implementering af de nye opgaver i form af CV- og rådighedssamtaler samt jobformidling, og hvordan disse evt. kan forklares i en bredere samfundsmæssig kontekst 1 I denne opgave vil a-kassernes brancheorganisation og HK være udgangspunkt for analyse 8

9 3. Om kapitlerne I kapitel 1 vil jeg gøre rede for min indgang til projektets problemfelt og hvad der har vakt min interesse i forbindelse med dette projekt. Efterfølgende finder læseren problemformuleringen. Kapitel 4 vil redegøre for den måde, hvorpå opgaven gribes an, fremgangsmåden i rapporten. Dette kapitel vil fortælle om kilder og forbehold ved valg og brug af disse. Kapitel 5 vil give en kort beskrivelse af den teori, som bliver brugt i denne opgave. Kapitel 6 vil bl.a. fortælle om a-kassernes historie og give baggrund for den videre læsning af rapporten. Kapitel 7 er en mini-case, som anskueliggør et eksempel på implementeringen af ændringerne i a-kassernes nye opgave på branche-, fagforenings- og a-kasseniveau. Kapitel 8 vil sætte fokus på ændringer i arbejdsdelingen mellem fagbevægelse og stat. I kapitel 9 og 10 vil læseren kunne finde den samlet konklusion og den herefter følgende perspektivering. 9

10 4. Metode I dette kapitel vil jeg skitsere analysestrategi, redegøre for valg af kilder og forbehold ved indsamling og brug af disse Analysestrategi Analysen i dette projekt vil bl.a. tage sit udgangspunkt i AK-Samvirkes 1 og HKs implementering af ændringerne i deres organisation. Analysen vil også inddrage et eksempel fra det virkelige liv, i form af en analyse af interviews med to medarbejdere fra HKA-Sjælland. Interviewene HKA giver selvsagt ikke baggrund for at generalisere, men er alligevel en interessant lille case, som beskriver, hvordan implementeringen er sket i et par afdelinger i en af Danmarks største fagforeninger. I forbindelse med analysen i denne del af opgaven vil jeg inddrage institutionel teori. I forlængelse heraf vil jeg forsøge en mere overordnet diskussion om a-kasser i samfundsmæssig kontekst. Denne del vil i en vis grad tage form af en slags storytelling og skal opfattes som basis for en videre diskussion ud over denne rapport. En stor del af vægten i nærværende opgave vil i forlængelse heraf ligge i en diskussion af IR-relationer, med vægt på fagbevægelsen og staten, idet jeg forudsætter, at disse i en opgave som denne, hvor pladsen og ressourcerne er begrænsede i forhold til et så omfattende område, er de to vigtigste parter, når a-kasserne skal analyseres; når dette er sagt vil arbejdsgiversiden selvfølgelig indgå i analysen; det er alene et spørgsmål om vægt. I en analyse af større omfang en denne skulle denne part selvfølgelig inkluderes i meget højere grad, end tilfældet bliver her. Jeg vil søge at skabe baggrund for at forstå de samfundsmæssige ændringer, der ligger til grund for ændringerne i a-kassernes opgaver og ser som udgangspunkt a-kasserne som nært tilknyttet fagforeningerne. 1 AK-Samvirke er a-kassernes brancheorganisation for danske a-kasser 10

11 Komparative undersøgelser mht. IR-relationer er et aspekt jeg stort set vælger fra i denne opgave, af ressourcemæssige årsager Valg af kilder Mit ønske med dette projekt er at undersøge, om det faktum at a-kasserne ikke længere er en integreret del af fagforeningerne vil influere på den stabilitet på arbejdsmarkedet og i samfundet som et hele, som flexicurity-modellen giver. Dette bliver en diskussion, som tager sit udgangspunkt i Strøby Jensen (2007) og Mailand (2008). I forbindelse med implementeringen af Velfærdsreformen i 2006 lancerede AK- Samvirke publikationen SamKA - AK-Samvirke - Kompetenceudvikling i A-kasserne. Denne publikation havde til formål at lægge op til en fortløbende debat om, hvordan vi bedst ruster os til de fremtidige udfordringer (SamKA 2006, nr. 1), og var således at vigtigt forum i forbindelse med a-kassernes implementering af deres nye opgaver. Publikationen beskriver indgående hvordan implementering af de ovenfra tilførte arbejdsopgaver kan foregå i a-kasserne og gav mig mange oplysninger om forbundets håndtering og opfattelse af ændringerne. SamKa har løbende udgivet en del rapporter, undersøgelser og anbefalinger, som alle havde til formål at informere medarbejderne som sidder med CV- og rådighedssamtaler og jobformidling om måder at håndtere deres nye arbejdsområder. Publikationerne havde sine kvaliteter i det, at de næsten alle tog deres udgangspunkt i de helt konkrete situationer, som de ansatte kunne komme ud for. Således I arbejde nu førstegangskontakt og CV-samtaler, Jobformidling, Rådighedssamtaler (AK- Samvirke, december 2006), samt Jobcenterguide A-kassernes samarbejde med de kommunale jobcentre samarbejdsprocesser, kommunikation, registrering og dokumentation (AK-Samvirke, december 2006). Endvidere A-kasserne som jobformidlere opgaven, målet og værktøjerne (AK-Samvirke, maj 2007), som gav ti [r]åd til a-kasser, der skal i gang med jobformidling (se denne s. 3). 11

12 Til brug for beskrivelse af forandringsprocesserne i HK - udskillelsen af a-kassen fra fagforeningen har jeg brugt et internt notat, samt oplysninger fra HKs hjemmeside. Disse kilder bevirkede, at jeg i en hvis grad var i stand til at se, hvordan HK omorganiserede sig og forandrede organisationen i forhold til deres nye roller. Med denne omorganisering mener jeg udskillelse af HKs a-kasse, som herefter hed HKA. Slutteligt foretog jeg interviews med to medarbejdere i HKA - Sjælland, som til daglig sidder med de opgaver, der er blevet pålagt a-kasserne. Disse informanter gav mig deres fortællinger om den helt konkrete betydning for deres hverdag, nu de skulle varetage de nye opgaver. I forbindelse med dette projekt kan min undersøgelse bidrage til at evaluere indsats i HKA i forbindelse med overgangen til nye arbejdsopgaver, samt sætte deres arbejdsliv ind i en større samfundsmæssig sammenhæng. På længere sigt kan man forestille sig, at undersøgelsen vil bidrage til ændringer i strategi, og i sidste ende konkrete tiltag for ansatte. Slutteligt er det en mulighed, at andre a-kasser har mulighed for at lære af undersøgelsen. Det har været vigtig for mig at få denne dimension med, fordi opgaven dermed får brugbarhed udover den akademiske diskussion, som opgaven er og lægger op til. Læseren inden for den akademiske verden, hvad enten denne er vejleder, censor eller studerende vil få ét ud af at læse opgaven, en praktiker noget andet, som måske kan bruges i praksis. Dette være sig som evaluering, eller lige så vigtigt, sætte deres daglige arbejde ind i en bredere kontekst, som måske bevirker, at de i højere grad reflekterer over deres hverdag på arbejdspladsen. En overordnet diskussion bindes sammen med praksis, eller, om man vil, praksis ses i en større sammenhæng. Arbejdsdirektoratet har foretaget mange undersøgelser i forbindelse med a-kassernes virke, det være sig den årlige benchmarking af a-kasserne via sammenligninger af effektivitet. Desuden har Deloitte for Arbejdsdirektoratet som noget nyt - foretaget en undersøgelse af kvaliteten a-kassernes procedure (Arbejdsdirektoratet: december 2008); denne undersøgelse bruges også til benchmarking. 12

13 Undersøgelsen har dannet baggrund for spørgeguide ved interviewene. Ved i udfærdigelsen at tage udgangspunkt i indikatorerne fra Deloittes undersøgelse læner jeg mig op ad deres metode og antager at brug af denne bl.a. forøger indsamlingens troværdighed, f.eks. ved at begrænse ledende spørgsmål. Det skal dog siges, at ledende spørgsmål kan virke positivt ind på troværdigheden, hvis de under eller efter interviewet bruges til at bekræfte udsagn, som informanten har givet (Kvale 1997:157). Dette er da også tilfældet i mine interviews Forbehold ved empiriindsamling: rapporter og interviews Det siger sig selv, at en publikation udsendt af en interesseorganisation repræsenterer den pågældende organisations synspunkter og interesser, og dette gælder selvfølgelig også AK-Samvirkes publikation SamKA. Imidlertid har jeg grund til at tro, at informationerne jeg udleder af skriftet har en vis troværdighed, da AK-Samvirke har haft en fremtrædende rolle i udvalgsarbejdet i forbindelse med de nye retningslinier til a-kasserne og må formodes i en vis grad at være positive over for de retningslinier, de selv har været med til at udforme. Oplysningerne fra notatet om HKAs udskillelse fra HK kan af læseren ikke verificeres, da dette er internt, og er blevet givet mig under forudsætning af fortrolighed. Jeg mener dog ikke, at dette i den samlede rapport udgør noget stort problem, da det indgår med meget lille vægt i den samlede opgave. Interviewene er eksplorative, for på denne måde at skabe mening ad hoc, samt skabe fortællinger. Eksplorative interviews gennemføres på baggrund af en ramme af spørgsmål, hvor der er plads til at følge op med enkelte spørgsmål for at få svarene uddybet. Informanterne blev på forhånd gjort opmærksom på, at de informationer de gav mig var fortrolige, samt at jeg ville verificere de udtalelser jeg valgte at inddrage i min rapport. Begge informanter var på forhånd orienteret om interviewets tema. Jeg har ikke transskriberet. Dette dels af ressourcemæssige årsager, dels fordi jeg er mig bevidst om, at der er problemer og mangler ved at transskribere talt tekst. Alene det, at 13

14 interviewet er optaget bevirker, at transskriptionen giver en dekontekstualiseret version af interviewet (Kvale 1997:201) Endvidere kan påpeges, at transskriptionen ikke [rummer] de visuelle aspekter af situationen, hverken den fysiske placering eller deltagernes placering, mimik og gestus (Ibid.) Jeg vil endvidere pege på, at det faktum at det talte bliver til skriftlig tekst kan bevirke, at teksten i en grad skifter karakter, idet det skrevne bliver til en kunstig konstruktion af det talte (Ibid.:63). Alt i alt mener jeg, at den talte tekst kommer tættest på interviewsituationen. Citaterne der henviser til interviewene er angivet i forhold til hvilken informant jeg refererer til, samt hvor i lydfilen den pågældende sentens kan findes. Således betyder f.eks. Informant A (01:40), at det citerede er at finde et minut og fyrre sekunder inde i interviewet af Informant A. Citaterne er taget ordret fra interviewene, dog eksklusiv pauser. En cd indeholdende alle talte tekster er vedlagt som bilag. I forbindelse med interviewene tilstræbte jeg at sætte min forforståelse i parentes; ikke at være forudindtaget, men være lydhør (Thagaard 2003:147). Jeg havde på forhånd sat mig grundigt ind i Direktoratets undersøgelser og HKs omorganisering i forbindelse med de nye udfordringer. Dette bevirkede, at jeg kunne stille meget kvalificerede spørgsmål, men betød også, i forhold til den ene informant, der var relativt nyansat, at vedkommende havde svært ved at kommentere på nogle områder, som vedkommende ikke havde sat sig ind i endnu. På den anden side betød dette også, at informanten må formodes ikke at have haft stor forforståelse, og således kunne give mig oplysninger, der ikke bar præg af mange års kultur og rutiner i HK. Det repræsenterer umiddelbart et problem, at mine citater fra de to interviews kan være selektive og således passe med den fortolkning jeg på forhånd evt. kunne ønske interviewet skulle støtte. Dette er en længere diskussion; jeg vil nøjes med at påpege, at de to interviews er vedlagt opgaven som bilag. Læseren kan så ved lytning af disse selv vurdere, om mine fortolkninger holder. 14

15 I næste kapitel vil jeg redegøre for de teorier jeg vil bruge i denne opgave. Der er tale om institutionel teori og en beskrivelse af flexicurity-modellen. Sidstnævnte er ikke en decideret teori, men jeg vil alligevel bruge modellen som teoretisk ramme. 5. Institutionel teori I dette kapitel vil jeg kort gennemgå institutionel teori. Teorien har som sit felt problematikker ved ændringer i organisationer, og institutionel teori vil blive brugt i min analyse af implementeringen af de nye arbejdsopgaver CV- rådighedssamtaler og jobformidling - som a-kasserne varetager. Mit udgangspunkt for denne opgave var bl.a. et ønske om at få indblik i en a-kasses arbejdsopgaver og vurdere, hvordan de historisk set nye arbejdsopgaver er blevet tilpasset organisationen, herunder hvordan de ansatte oplever disse nye krav til dem. Udgangspunktet var, at institutioner i sig selv er træge, og at organisationer og ansatte på trods af forventede ændringer har en tendens til at fortsætte som de plejer at gøre business as usual! Værdier, kultur og rutiner bevirker, at nye tiltag ofte har svært ved at slå igennem, når det kommer til stykket. Derfor falder valget på institutionel teori. Jeg vil i denne opgave bruge institutionel teori, da denne kan vise mig, hvorledes institutioner undergår forandringer. SamKas, HKs og HKA-Sjællands tilpasning til de nye betingelser vil således blive holdt op imod institutionel teori, der problematiserer og leder efter de evt. problemer, der kan opstå, når en institution ændres. I institutioner som begreb ligger træghed, fravær af forandring, men også stabilitet og forudsigelighed. Når institutioner forandres, kan dette ske planlagt og designet, eller utilsigtet (Nielsen:233). Radikale forandringer i institutioner sker sjældent (Ibid.:238). Disse sker på strategisk afgørende tidspunkter, hvor der udlægges en udviklingssti, eller en eksisterende korrigeres. Når der sker afgørende ændringer tales der om brud, og disse brud kan have omfattende betydning for organisationen og dens virke. Det sker dog ofte, at 15

16 formelle brud i realiteten ikke er så markante endda, idet den praksis som disse brud foreskriver, ikke i så markant grad afviger fra den allerede fungerende praksis (Ibid.). Stiafhængighed bruges inden for institutionel teori til at vise, at mange normer, rutiner og handlemåder er fastlagt på et tidligere tidspunkt, og disse bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved, fordi sådan har det altid været, og i organisationen bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved, om det kan gøres mere hensigtsmæssigt. Der skal meget til for afgørende at ændre disse normer, rutiner og handlemåder (Ibid.:241), og når ændringerne kommer, er det tit i en form, så de optræder som omvæltende, men ikke får tilsvarende effekt på løsningen af arbejdsopgaverne. Regler og procedurer kan ændres, men det er straks sværere at ændre den måde hvorpå folk handler. Det tager tid at ændre adfærd, og undervejs vil den tilsigtede adfærdsændring modificeres, fordi de institutionelle rammer ikke ændres tilsvarende. Tilsvarende er det svært at opnå kollektiv adfærdsændring, så at sige få alle med, da ikke alle vil have ønske om ændringer, og andre måske ikke synes de er i stand til at imødekomme de ønsker om ændring, der foreligges dem (Ibid.:245). Der vil således ofte være modstand mod forandringer. 6. A-kassernes historie, organisering og arbejdsopgaver I dette kapitel vil jeg kort gøre rede for a-kassernes samfundsmæssige kontekst før og nu, herunder efter hvilke normer og solidaritetsprincipper de første a-kasser fungerede. Dette vil danne baggrund og sammenligningsgrundlag for diskussion om a-kassernes funktion og stilling i Danmark i dag. Med udgangspunkt i en historisk beskrivelse af a-kasserne vil jeg herefter gøre rede for modeller for organisering af arbejdsløshedsunderstøttelse, samt traditionelle og nye arbejdsopgaver for a-kasserne. I forbindelse hermed falder det naturligt kort at beskrive flexicurity-modellen, da a-kassernes spiller en afgørende rolle i denne. 16

17 6.1. Historie En a-kasse er i sin grundsubstans et forsikringsselskab, som forsikrer mod arbejdsløshed. Der er i princippet tale om en i Danmark - privat og på eget initiativ tegnet forsikring med henblik på at imødekomme den situation, hvor forsikringstager står uden arbejde og indkomst. Lig andre forsikringer er der forpligtelser og rettigheder samt betingelser for, hvornår og under hvilke omstændigheder forsikringen dækker. Der er imidlertid særlige karakteristika ved de danske a-kasser, der bevirker, at det er formålstjenligt at gøre rede for den historiske og samfundsmæssige kontekst, hvori disse fungerer. Bl.a. hænger eksistensen og organiseringen af a-kasserne nøje sammen med den socialdemokratiske fagbevægelses fremmarch i 1870 erne. Endvidere opererer de i praksis på offentligretlige vilkår, og udgifterne dækkes ikke af medlemmerne alene, idet langt den overvejende del af omkostningerne er finansieret over skatterne. Dertil kommer, at kontingentet er fradragsberettiget og dermed også delvist skattefinansieret. A-kasserne havde officielt 100 års jubilæum i Dette er imidlertid ikke helt korrekt, da året 1907 alene er året for statsunderstøttede a-kasser. Forud for denne subsidiering finder vi medlemsdrevne foreninger, hvis finansiering alene var baseret på medlemmernes bidrag. Der var en høj grad af egennytte og intern solidaritet 2 forbundet med indbetaling af disse bidrag. Således fra et referat fra et fagforeningsmøde i 1886 naar vi understøtte vore arbejdsløse Kolleger, gavne vi os selv og bevarer vor Organisation og vor Selvstændighed. (Jensen 2007:26, citeret fra SocialDemokraten, ) Der var af samme årsag megen stringens med udbetalingerne af dagpenge; der var klare regler for, hvornår og under hvilke omstændigheder der kunne ske udbetalinger alle medlemmer havde interesse i, at deres medlemsbidrag blev brugt på den mest 1 Det i den anledning af Arbejdsdirektoratet publicerede jubilæumsskrift er blandt litteraturen, der danner baggrund for denne opgave. 2 Ufaglærte kunne på daværende tidspunkt ikke optages i en a-kasse 17

18 hensigtsmæssige måde, uden udbetalinger til medlemmer, der ikke var i tilstrækkelig nød (Børsting 2007:311). Endvidere var det vigtigt, at så mange som muligt var i arbejde, da foreningen ellers ville mangle midler (Huulgaard 2007: 123). Det var en længere politisk kamp at opnå statsunderstøttelse. Denne kamp blev ledet af fagbevægelsen (Jensen 2007:41, Due og Madsen, Politiken, 17. januar 2009), idet denne som et led i forsøg på rekruttering af medlemmer til fagforeningerne som sådan kunne se det formålstjenlige i at tiltrække og fastholde medlemmer i a-kasserne (Nørgaard 2007:181). A-kassernes tilknytning til fagforeningerne betød, at a-kasserne på linie med fagforeningerne var fagligt afgrænsede. Den socialdemokratiske fagbevægelse har det meste af æren for a-kassernes eksistens (Jensen, Per H 2007:34), og den måde hvorpå disse er organiseret. Den første a-kasse på daværende tidspunkt understøttelseskasse - blev etableret i 1878 (Huulgaard 2007:106) - herefter steg antallet. Efter en længere politisk proces med Socialdemokratiet som vigtigste aktør, blev Lov om anerkendte Arbejdsløshedskasser vedtaget i 1907, under en Venstre-ledet regering. Loven omfattede Foreninger af Personer som havde sluttet sig sammen for ved bestemte Bidrag at sikre hverandre gensidig Hjælp i Tilfælde af Arbejdsløshed ( 1) Forsikringen omfattede ikke selvforskyldt ledighed. Med i loven var en bestemmelse om, at a-kassernes og fagforeningernes økonomi skulle holdes skarpt adskilt. På denne måde sikrede lovgiverne sig, at statsstøtten ikke medvirkede til fagforeningernes faglige kamp (Pedersen 2007:71). Denne adskillelse eksisterer stadig; det er imidlertid almindeligt, at fagforening og a-kasse har organisatoriske og personalemæssige sammenfald. Det er værd at bemærke, at a-kasserne allerede dengang i høj grad var selvregulerende, idet [d]et statslige tilsyn blev af et beskedent omfang (Huulgaard 2007.:122), og samtidig var a-kasserne repræsenteret i dette tilsyn. 18

19 6.2. Modeller for organisering af arbejdsløshedsunderstøttelse Der er i internationalt perspektiv to måder at organisere forsikring mod arbejdsløshed, når offentlige midler er en del af finansieringen. Den danske forsikring er organiseret efter Ghent-modellen. Ifølge denne model yder staten tilskud til anerkendte a-kasser, hvor medlemskab er frivilligt. Medlemmerne organiserer og administrerer a-kassen efter denne model. I historisk optik er det i Danmark fagbevægelsen, der på vegne af deres medlemmer har denne funktion (Jensen, Per H 2007:33). A-kasserne er altså medlemsejede og medlemsstyrede (Jørgensen 2007:140). For mange vil forskellen være stor, om man som arbejdsløs skal henvende sig til a-kassen eller det lokale jobcenter. Som medlem i en a-kasse sker der ikke nogen behovsvurdering, hvilket er tilfældet hvis man som ikke-forsikret henvender sig til det lokale jobcenter. Medlemskab af en arbejdsløshedskasse kan også organiseres som en model, hvorefter det er obligatorisk at være medlem, og hvor staten organiserer og administrerer 1. Denne obligatoriske ordning er på europæisk plan mest udbredt; i f.eks. Tyskland er arbejdstager sikret mod arbejdsløshed gennem sin ansættelse. Set i internationalt perspektiv har Danmark på et tidligt tidspunkt lovgivet med hensyn til forsikring mod arbejdsløshed. Således har man i f.eks. Sverige lovgivet i 1935, Italien i 1920 og Storbritannien i Rådighedskravene i Danmark synes ifølge en international undersøgelse at være skrappere end i resten af den vestlige verden, mens rådighedssanktionerne synes at være knap så hårde (OECD-undersøgelse fra 2004, henvisning i Jørgensen 2007:145). Endvidere adskiller Danmark sig med hensyn til kompensationsgrad 2 for de lavtlønnede, idet den for disse indtægtsgrupper er høj (Plovsing 2004:16, 100), tilsvarende er kompensationsgraden lav for de højestlønnede. 1 Man kan med rimelighed anføre, at for borgere tilknyttet arbejdsmarkedet er dette at betragte som en skat og ikke som en forsikring. 2 Den procentdel af lønnen, man får udbetalt ved ledighed 19

20 Desuden kan man i Danmark forblive på dagpenge i en længere periode end andre lande (Plovsing 2004:16). Sammenlignet med en række lande i den vestlige verden er organisationsgraden i Danmark stor; dette gælder også Sverige og Finland, (Strøby Jensen 2007:72). Medlemskab af fagforening og a-kasse følges ofte ad. Dette taget i betragtning er tilslutningen til forsikring mod arbejdsløshed komparativt set stor. Tilslutningen har siden 90 erne haft en faldende tendens, men dette skal ses på baggrund af en markant stigning i 70 erne (Ibid.). Den faldende medlemstilslutning til fagforeningerne de sidste 5-10 år og dermed også a-kasserne - er en følge af højkonjunktur og lille arbejdsløshed (Ibid.:78) Flexicurity Flexicurity er en kombination af ordene flexicurity og security og er en model for organisering af arbejdsmarkedet, hvorefter fleksibilitet i afskedigelse og ansættelse og social sikkerhed for den ansatte kombineres med aktiv arbejdsmarkedspolitik. Dette kan grafisk illustreres således Fleksibilitet i ansættelse Social sikkerhed Aktiv arbejdsmarkedspolitik Modellen kan ses som en kontrakt mellem staten, arbejdsgivere og lønmodtagere, hvorefter det er let at afskedige medarbejdere i tilfælde af lavkonjunktur tilsvarende ansættes medarbejderne ved højkonjunktur. Samtidig er der for lønmodtagerne 20

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet 1 Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet For at modtage dagpenge mens du er ledig, skal du stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det gør du ved blandt andet at opfylde disse betingelser:

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om a-kassernes rådighedsvurderinger. Februar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om a-kassernes rådighedsvurderinger. Februar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om a-kassernes rådighedsvurderinger Februar 2008 BERETNING OM A-KASSERNES RÅDIGHEDSVURDERINGER i Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning...

Læs mere

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening Sekretariatet MEB/OL Maj 2009 Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening har spurgt socialrådgivere over hele landet,

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, får du som fuldtidsforsikret 17.658 kroner om måneden. For

Læs mere

Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag?

Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag? Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag? Vi er AJKS AJKS er formidlernes foretrukne a-kasse. Vi organiserer journalister, fotografer, pressefotografer, grafikere, produktions medarbejdere, web-redaktører,

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Marts 2009 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Aktivt arbejdssøgende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Når du er blevet ledig

Når du er blevet ledig Når du er blevet ledig - læs her hvad du skal gøre, for at få dagpenge. Teknikernes Arbejdsløshedskasse Sidst rettet: december 2010 Tryk: Teknisk Landsforbund På din 1. ledighedsdag Første dag du er ledig,

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Kendskab til sociale ydelser

Kendskab til sociale ydelser Kendskab til sociale ydelser Danskere er uvidende om socialt sikkerhedsnet ASE har spurgt et repræsentativt udsnit af danskere om deres kendskab til dagpenge og kontanthjælp. Omkring hver tredje er enten

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

EXTRA SIKRING FOR SELVSTÆNDIGE

EXTRA SIKRING FOR SELVSTÆNDIGE Personoplysninger Navn CPR-nr. Adresse Stilling Postnr. / By Telefonnummer E-mail Mobilnummer Skal du sende anmeldelsen ind? For at spare dig for unødig udfyldelse af anmeldelsen, beder vi dig gennemgå

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger August 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om a-kassernes rådighedsvurderinger (beretning

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Baggrund for ny reform af beskæftigelsesindsatsen Den 18. november 2014 begyndte 1. behandlingen af

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt.

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Love [Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig.

Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig. Ledig og hvad nu? Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig. y Hvilke papirer skal du aflevere? y Hvordan bliver dagpengene

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. CV et din nøgle til dagpenge og job 4. Derfor skal CV et på jobnet.dk... 4. Sådan lægger du CV et på jobnet.dk.

Indholdsfortegnelse. CV et din nøgle til dagpenge og job 4. Derfor skal CV et på jobnet.dk... 4. Sådan lægger du CV et på jobnet.dk. Dit CV på jobnet.dk 2 Indholdsfortegnelse CV et din nøgle til dagpenge og job 4 Derfor skal CV et på jobnet.dk... 4 Sådan lægger du CV et på jobnet.dk. 4 Undgå problemer med rådighed. 4 Dit CV på jobnet.dk

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. december 2005 3. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job!

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Jobrotation Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Hvad er jobrotation? Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse, hvor

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Hvad kan du gøre inden du bliver ledig?

Hvad kan du gøre inden du bliver ledig? Hvad kan du gøre inden du bliver ledig? Læg dit CV på Jobnet.dk Som ledig skal du lægge dit CV ind på Jobnet.dk - se side 2. Men det vil være en god ide allerede at gøre det nu, fordi det giver dig mulighed

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Uddannelse der udvikler. - HR-kompetencer

Uddannelse der udvikler. - HR-kompetencer Uddannelse der udvikler - HR-kompetencer Kære læser I denne folder kan du læse om AK-Samvirkes HR-uddannelsestilbud til alle ansatte i a-kasserne. Hvorfor vælge AK-Samvirke til uddannelse på HR-området?

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Hvor god er du til at sælge dine idéer?

Hvor god er du til at sælge dine idéer? Hvor god er du til at sælge dine idéer? Du har nu muligheden for at blive helt skarp til en kommende jobsamtale samtidig med at du følger et statsanerkendt salgs- og kommunikationsfag. Faget forbedrer

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere