SYDDJURS KOMMUNE ANALYSE AF KOMMUNALE TRAFIKULYKKESOMKOSTNINGER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYDDJURS KOMMUNE ANALYSE AF KOMMUNALE TRAFIKULYKKESOMKOSTNINGER"

Transkript

1 Intended for Syddjurs Kommune Document type Rapport Date Oktober, 2017 SYDDJURS KOMMUNE ANALYSE AF KOMMUNALE TRAFIKULYKKESOMKOSTNINGER

2 ANALYSE AF KOMMUNALE TRAFIKULYKKESOMKOSTNINGER Ramboll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N Denmark T F

3 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger INDHOLD 1. TRAFIKULYKKESOMKOSTNINGER 1 2. PERSONSKADER I FORBINDELSE MED TRAFIKULYKKER Trafikulykker med sammenstød fra siden eller frontalt Trafikulykker med påkørsel bagfra Trafikulykker med fodgængere og cyklister 4 3. KOMMUNALE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER Trafikulykkers forløb og udgifter på sygehus og skadestue Kommunale udgifter i forbindelse med forsørgelse Kommunale udgifter i forbindelse med pleje, hjælpemidler og genoptræning 8 4. UDGIFTER FORDELT PÅ ULYKKESTYPE Personskadeudgifter ved side og frontalt sammenstød Personskadeudgifter ved sammenstød bagfra Personskadeudgifter ved cykel- og fodgængerulykker Totale Personskadeudgifter fordelt på ulykkestype UDGIFTER TIL TRAFIKULYKKER I BILAG - BETYDNINGEN AF SKAT, TILSKUD OG UDLIGNING Tilskuds- og udligningssystemet Udgift til personskader med døden til følge Påvirkninger af kommunens skatteprovenu 22

4 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 1 af TRAFIKULYKKESOMKOSTNINGER Trafikulykker har store menneskelige omkostninger for de involverede og deres pårørende, og det medfører desuden betydelige udgifter for kommunerne og for samfundet. Trafikulykkesomkostninger er en usikker post i de kommunale regnskaber og der er begrænset viden om, hvor store udgifterne egentligt er, når alt medregnes. Syddjurs Kommune har derfor bedt Rambøll foretage en nærmere analyse af de kommunaløkonomiske ulykkesomkostningers omfang og fordeling på forskellige forvaltninger i Syddjurs Kommune med henblik på prioriteringen af den forebyggende indsats på. Der vil sjældent være to trafikulykker, der er ens, og størrelsen af de kommunale udgifter varierer naturligvis meget efter antal, alvorlighedsgrad af personskader, samt hvilke typer af personskader, det drejer sig om. I det følgende foretages derfor en forholdsvist grovkornet kategorisering af personskader, så disse omkostningsmæssigt kan antages at repræsentere hovedparten af de skader, der vil kunne forekomme i forskelligt omfang og i forskellige kombinationer ved forskellige typer af trafikulykker. Dette bliver gjort ved at beskrive en række personskader og herefter beskrive og vurdere de kommunale udgifter, der følger af disse. Der er taget udgangspunkt i tidligere studier, ligesom der er indhentet viden fra de involverede forvaltninger i Syddjurs Kommune. Ved at fokusere på de kommunale omkostninger ved typiske personskader der opstår ved trafikulykker kan der foretages en relativt enkel, grov beregning af trafikulykkesomkostningerne, når antallet og typen af personskader ved en trafikulykke er kendt. Finansministeriet har sideløbende med denne analyse opjusteret værdien af et statistisk liv fra 18 mio. kr. til 32 mio. kr. Dette er et meget stort tal. Målet med denne rapport og nærværende analyse er, at tydeliggøre Syddjurs Kommunes egne udgifter forbundet med personskader i trafikken, således at der på kommunalt niveau er den bedst mulig baggrund for at prioritere de fremtidige midler til den trafiksikkerhedsfremmende indsats. Denne rapport er opdelt som følgende: Afsnit 2: Beskriver typiske personskader der kan forekomme ved trafikulykker. Afsnit 3: Beskrivelse af kommunale og offentlige udgifter ved trafikulykker. Afsnit 4: Beregning af kommunale og offentlige udgifter ved typiske trafikulykker. Afsnit 6: Beskrivelse af hvordan skat, tilskud og kommunal udligning påvirker kommunens udgifter i forbindelse med trafikulykker Afsnit 5: Beskrivelse af udgifter til trafikulykker i Syddjurs Kommune i 2016.

5 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 2 af PERSONSKADER I FORBINDELSE MED TRAFIKULYKKER En trafikulykke er en hændelse, hvor en eller flere trafikanter, der færdes eller opholder sig på offentlig vej støder sammen eller støder ind i andre objekter, som f.eks. et vejtræ, og der herved opstår en eller flere materielskader eller personskader. Denne definition udelukker således ulykker på privat vej eller grund og dermed ulykker i forbindelse med fx mountainbikekørsel, hvor ulykken ikke sker på en offentlig vej. I en trafikulykke kan der være flere personskader og flere materielle skader. De beskrevne personskader tager udgangspunkt i de trafikulykker og tilskadekomne, der er identificeret i Vejdirektoratets rapport Offentlige udgifter ved trafikuheld fra 2013, hvori der indgår tre stiliserede eksempler på relativt overfladiske personskader samt tre virkelige hændelser, der skaber betragtelige skader på de implicerede. Disse personskader er anvendt i nærværende analyse, da de resulterende omkostninger herved vurderes tilnærmelsesvist at repræsentere omkostningerne ved bredere grupper af personskader. De betragtede trafikulykker med personskade til følge kan opdeles på tre overordnede trafikulykkeskategorier, der beskrives i de efterfølgende afsnit: 1. Trafikulykker med sammenstød fra siden eller frontalt. 2. Trafikulykker hvor tilskadekomne er ramt bagfra. 3. Trafikulykker hvor tilskadekomne er fodgænger eller cyklist. For hver af disse defineres i det følgende en let og alvorlig skade. Hertil kommer trafikulykker med døden til følge, hvor der ikke skelnes mellem trafikulykkestype. Dødsfald antages generelt ikke at medføre kommunaløkonomiske udgifter og behandles derfor ikke nærmere. Spørgsmålet om de kommunaløkonomiske konsekvenser ved dødsfald beskrives kort i afsnittet om skat, tilskud og udligning. 2.1 Trafikulykker med sammenstød fra siden eller frontalt Personskader ved trafikulykker, hvor der sker sammenstød fra siden eller frontalt varierer i høj grad fra forholdsvist lette skader til meget alvorlige personskader og skader med døden til følge. Biler er i dag indrettet til at føre energien fra sammenstød nedad, hvilket betyder, at der ved frontale sammenstød og stød fra siden forekommer skader på den nederste del af kroppen og i mindre grad på overkroppen. Det betyder, at skader på ankler og skinneben er hyppigt forekommende personskader ved frontale sammenstød. Skader på fødder og ben kan i visse tilfælde gøre det svært for vedkommende at passe job og kan derved kræve forsørgelse fra det offentlige. Derudover kan der ved skader på ben og fødder være behov for genoptræning, hjælpemidler og hjemmehjælp, hvilket kan resultere i offentlige udgifter over en lang periode. Ved meget alvorlige sammenstød er der større sandsynlighed for skader på de indre organer, hvilket kan have andre alvorlige følger for tilskadekomne, og det vil også have betydning for de offentlige udgifter. På den baggrund kan personskader ved trafikulykker ved sammenstød fra siden eller frontalt, udover dødsfald, opdeles i to hovedkategorier, som kan kategoriseres som lette og alvorlige skader. Disse er eksemplificeret i nedenstående bokse. Personskade 1.1: Frontale ulykker med let personskade Personskade 1.1 beskriver en let personskade, hvor den berørte får overfladiske sår og skrammer, hvor der højst er brug for en lægeundersøgelse, og hvor skaden ingen påvirkning har

6 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 3 af 23 på personens erhvervsaktiviteter. Derudover kan personen opretholde en hverdag uden behov for pleje, hjælpemidler eller genoptræning. Eksempel på frontal ulykke med let personskade En personbil kører i grøften, og bilen vælter rundt, og airbag udløses ikke. Bilisten brugte sele og har selv ringet efter hjælp, da bilen ikke umiddelbart kan køre videre. Falck har kørt bilisten på skadestuen. Tilskadekomne har ondt i nakken og hudafskrabninger på begge hænder. På skadestuen rådes bilisten til afspændingsøvelser og håndkøbs smertestillende medicin. Bilisten bliver ikke tjekket hos egen læge, og er på arbejde igen dagen efter. Personskade 1.2: Frontale ulykker med alvorlig personskade Personskade 1.2 Beskriver en alvorlig personskade, hvor sammenstødet sker frontalt eller fra siden, og hvor tilskadekomne oplever skader på specielt den nederste del af kroppen. Derudover opstår der skader på de indre organer, idet en lunge punkterer, og milten bliver ødelagt. Dette medfører et længere forløb på sygehuset, hvor specielt håndtering af anklerne kan være kompliceret. Eksempel på frontal ulykke med alvorlig personskade En bilist mister kontrollen over sin bil og kører frontalt ind i et træ. Begge ankler knuses, der er komplicerede brud på begge skinneben, venstre lunge punkteres, og milten bliver ødelagt og må bortopereres. Efterfølgende er bilisten sammenlagt indlagt i 4 måneder, hvor ny hud gentagne gange bliver transplanteret på underbenene, og hvor anklerne også gentagne gange opereres. Bilisten brugte muligvis ikke sele. 2.2 Trafikulykker med påkørsel bagfra Syddjurs Kommunes genoptræningsafdeling har erfaret at ved påkørsel bagfra er piskesmæld en typiske personskade. Generne efter et piskesmæld er som oftest nakkestivhed, smerter i nakke og skuldre samt hovedpine. Smerterne kan fortage sig efter nogle dage eller få uger, men for nogle tilskadekomne giver et piskesmæld kroniske smertesymptomer. Ved symptomer i en længere periode, betegnes dette som kronisk piskesmældssyndrom, hvor følgerne kan her være så voldsomme, at de medfører nedsat erhvervsevne. Problematikken er, at de kroniske smertesymptomer i nogle tilfælde først bliver identificeret langt henne i processen, og det er derfor svært ved ulykkestidspunktet at vurdere, hvorvidt tilskadekomne får varige men. Det betyder, at piskesmæld i nogle tilfælde indledningsvist kan betragtes som en lettere skade, reelt kan kræve lange forsørgelses- og genoptræningsforløb, som er omkostningsfulde for det offentlige og for kommunen. Personskade 2.1 og 2.2: Ulykker ved påkørsel bagfra med let eller alvorlig personskade Personskade med påkørsel bagfra kan have meget forskellige konsekvenser, som ikke umiddelbart vil kunne bedømmes på ulykkesstedet, da det ikke allerede på det tidspunkt vil kunne bestemmes, om der er tale om en let eller en alvorlig personskade. Dette kan gøre det svært at vurdere, hvorvidt en trafikulykke skaber alvorlige eller lette skader for den forulykkede på baggrund af den tilgængelige politirapportering. Konsekvenserne ved lette personskader ved sammenstød bagfra adskiller sig marginalt fra andre lette personskader i bil. Tilskadekomne vil formentligt få overfladiske sår og skrammer og vil højst have behov for en lægeundersøgelse. Det forventes ikke, at personen kommer til at opleve problemer med at opretholde et hverdagsliv og derfor ikke har behov for pleje, hjælpemidler eller genoptræning.

7 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 4 af 23 Eksempel på sammenstød bagfra der skaber kronisk piskesmældssyndrom En bilist bliver påkørt bagfra af en bil. Bilisten får først stillet diagnosen hjernerystelse, men får forholdsvis hurtigt derefter konstateret piskesmæld. Efter trafikulykken lider bilisten af ondt i nakke og hoved, forvirring og koncentrationsbesvær. Tre måneder efter trafikulykken mister bilisten sit job, da han/hun ikke kunne holde til sit arbejde, og han/hun vil have et fortsat behov for offentlig forsørgelse. Denne trafikulykke registreres ikke nødvendigvis af politiet som en personskade, idet det ikke altid er klart på ulykkesstedet, at der er tale om en alvorlig skade. Det vil således i nogle tilfælde alene figurere som en materielskade. 2.3 Trafikulykker med fodgængere og cyklister Fodgængerne og cyklister der kommer til skade i en trafikulykke, kommer ofte alvorligt til skade. Dette kan være ved højresvingsulykker, hvor en bil eller en lastbil svinger til højre uden at se cyklisten. Personskade 3.1: Cykelulykke med let personskade Personskade 3.1 beskriver trafikulykker med lette trafikanter, hvor der sker en lettere personskade. Der kan være tale om slag og hudafskrabninger, der skal behandles, og risiko for knoglebrud, som skal undersøges. Her er der minimal påvirkning af personens erhvervsaktivitet og evne til selv at opretholde et hverdagsliv. Eksempel på cykelulykke med let personskade En cyklist er blevet væltet i et firbenet kryds af en krydsende bilist. Cyklisten er blevet kørt på skadestuen af bilisten, da cyklisten har slået ansigt og højre hofte samt fået nogle hudafskrabninger. Cyklisten bar ikke hjelm. På skadestuen bliver behandlingen afsluttet, efter at cyklisten er blevet tilset, da der ikke er forstuvet eller brækket noget. Der er taget røntgenbilleder. Efterfølgende behandling i hjemmet i form af vask af sår og pårørendes observation af den ramte for hjernerystelse. Efterfølgende har cyklisten en enkelt sygedag. Personskade 3.2: Cykelulykke med alvorlig personskade Et sammenstød mellem en cyklist og en lastbil er en trafikulykkeskombination som kan medføre med alvorlige personskader på cyklisten. Skulderskader er en hyppigt optrædende personskade for cyklister, og der er risiko for voldsomme skader på torso og ansigt, hvor en lastbil er impliceret i trafikulykken. Eksempel på cykelulykke med alvorlig personskade En cyklist rammes af en lastbil, hvor vedkomne mister sit ene øre og to tredjedele af det ene bryst. Derudover brækker cyklisten alle ribben i den ene side, får den ene skulder presset ud af skulderskålen og ansigtet knust. Ligger 2 uger i koma og 5 uger i respirator.

8 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 5 af KOMMUNALE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER Følges de tilskadekomne fra trafikulykker gennem deres efterfølgende forløb i den offentlige sektor kan udgifterne ved personskader som følge af trafikulykker generelt fordeles på tre overordnede kategorier, der afholdes af kommunens social- og sundhedsforvaltninger: Skadestue og sygehus Forsørgelse Pleje, hjælpemidler og genoptræning. Hertil kommer tab af skatteprovenu og en eventuel påvirkning gennem tilskuds- og udligningssystemet, der ikke har nogen direkte påvirkning på de enkelte forvaltninger, men berører kommunens økonomi på det overordnede plan. Disse effekter behandles efterfølgende i et separat afsnit. Kategorierne giver anledning til en række underposter som er illustreret i Figur 1 herunder. Hver kategori repræsenterer forskellige afdelinger i Syddjurs Kommune, og denne analyse belyser, hvordan trafikulykkesudgifterne fordeler sig på de forskellige afdelinger i kommunen. Figur 1 er komplet i forhold til de udgifter, der er analyseret. Der kan være udgifter, der ikke indgår i analysen eller fremgår af figuren. Analysen ser bl.a. bort fra materielle omkostninger på offentligt ejede køretøjer, de direkte omkostninger ulykker kan skabe på vejmateriel, udgifter i forbindelse med udrykning og redning samt udgifter til praktiserende læge, kiropraktik og ergoterapi. Figur 1: Inkluderede parametre i ulykkesomkostningerne Alle udgifterne for de betragtede trafikulykker er opgjort på overordnet niveau som offentlige udgifter. En andel af de offentlige udgifter bliver afholdt af kommunen, og regionen står typisk for den resterende andel. Den kommunale andel varierer på alle posterne. Kommunens direkte omkostninger ved trafikulykker kan herefter bestemmes ved at sammenlægge udgifterne, der er forbundet med hver af de tre kategorier. Hvornår udgifterne ved en trafikulykke indtræffer, er illustreret af Figur 2. Udgifter til skadestue og sygehus opstår relativt hurtigt og over en kort periode efter trafikulykken er indtruffet, mens udgifterne til forsørgelse og pleje m.m. starter kort tid efter trafikulykken og kan strække sig over en lang periode. Dette betyder, at forsørgelse og pleje har stor betydning for de samlede omkostninger ved trafikulykker, da de netop kan løbe over lange perioder.

9 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 6 af 23 Analysen opdeler udgifterne fra trafikulykker i to hovedposter: En initial udgift der dækker over udgifterne i det første år, og en årlig udgift i de efterfølgende år, hvor det er relevant. Vægtningen af den årlige udgift afhænger af tilskadekomnes alder. Hvis personskaden vedrører en ung person, vil de resulterende omkostninger være højere end hvis den ramte er ældre og tættere på pensionsalderen. Figur 2: Tidsforløb i forbindelse med trafikulykker 3.1 Trafikulykkers forløb og udgifter på sygehus og skadestue Lettere tilskadekomne fra en trafikulykke henvender sig ofte selv på skadestuen, og heraf bliver en del udskrevet til et behandlingsforløb hos egen læge. Hvis kvæstelserne efter trafikulykken kræver det, bliver den tilskadekomne indlagt på sygehuset. Det kan være til observation for hjernerystelse til længere behandlingsforløb, der kan kræve gentagne operationer. I forbindelse med de kvæstelser, de tilskadekomne har pådraget sig, kan der være behov for at gennemgå et genoptræningsforløb på sygehuset. Der skelnes mellem genoptræning som foregår i forbindelse med indlæggelse på sygehuset og et generelt genoptræningsforløb uden for sygehuset. I det tilfælde hvor genoptræningen foregår på sygehuset, vil udgiften også falde på denne post. For at bestemme de kommunale udgifter ved skadestue og sygehusbesøg er der behov for at beskrive behandlingsforløbet for at kunne estimere de tilhørende udgifter. Desuden må det for hver omkostningskategori bestemmes, hvilken andel af udgifterne der tilfalder kommunen. De to efterfølgende afsnit beskriver dette Sygehustakster Skadestue- og sygehusudgifterne i forbindelse med trafikulykker bliver i analysen prissat efter henholdsvis DAGS-taksten eller DRG-taksten afhængigt af om der er tale om ambulante eller stationære patienter. Taksterne udtrykker sygehusenes gennemsnitlige driftsudgifter til hver behandlingstype. Da taksten afspejler de gennemsnitlige omkostninger på landsplan, kan de afholdte udgifter for det enkelte sygehus både ligge over og under taksten. Difference kan skyldes forskelle i produktiviteten, sammensætningen af patienter eller metodemæssige forskelle i forbindelse med opgørelse af omkostningerne på sygehusene. Sundhedsdatastyrelsen beregner årligt nye takster for henholdsvis stationære og ambulante patienter på det somatiske og psykiatriske område. Det er 2017-taksterne der er anvendt i denne analyse Fordeling af sygehusudgifter mellem kommune og region Udgifterne ved skadestue- og sygehusophold bliver delt mellem regionen og kommunen. Derudover er det bopæls-regionen og bopælskommunen, som i sidste ende afholder udgifterne ved behandling på sygehus. Det betyder, at hvis en person fra Syddjurs Kommune, bliver udsat for en alvorlig trafikulykke og køres til et hospital uden for regionen, betaler Region Midtjylland

10 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 7 af 23 penge til den pågældende region for behandlingen, men kan kræve en del af regningen refunderet fra Syddjurs Kommune. Udgifterne fordeles efter type, hvor der skelnes mellem fire forskellige behandlingsformer: Stationær behandling ambulant behandling gråzone behandling 1 genoptræning, Tabel 1 viser andelen af udgifterne der bliver betalt af henholdsvis kommunen og regionen for hver af de fire behandlingstyper inkluderet i sygehuskategorien. Det maksimale beløb for gråzonepatienter udgør kr. per regionsudskrivning og fordeles mellem region og kommune tilsvarende stationær og ambulant behandling. Tabel 1: Udgiftsfordeling mellem kommune og region skadestue & sygehus Behandlingstype Kommunal Region Max per indlæggelse (kr.) Stationær behandling 34 pct. 66 pct Ambulant behandling 34 pct. 66 pct Gråzone behandling 34 pct. 66 pct Genoptræningsbehandling 70 pct. 30 pct. - Kilde: Fordelingen mellem kommune og region er baseret på Sundhedsstyrelsens takstvejledning fra Kommunale udgifter i forbindelse med forsørgelse I det tilfælde hvor forsørgelse er nødvendigt i forbindelse med en trafikulykke vil dette forløb oftest starte med en sygemelding fra arbejde. Hvis den tilskadekomne kommer sig helt efter sin trafikulykke, vil vedkommende overgå fra sygedagpenge til arbejde uden understøttelse fra det offentlige. Skulle det ske, at tilskadekomne har pådraget sig så meget skade, at et normalt arbejdsliv ikke er muligt, starter vedkommende i et forløb, der kunne inkludere omskoling, revalidering, aktivering og arbejdsprøvning og praktik med det formål at give tilskadekomne en hvis tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis ikke den proces hjælper, eller hvis den tilskadekomne er så medtaget fra sine kvæstelser, at der ikke er mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, ender vedkommende på permanent forsørgelse enten som form af førtidspension eller en anden støttet beskæftigelse. På trods af, at en personskade ikke kræver et langt forløb på skadestuen eller på sygehuset, kan der stadig opstå offentlige, og dermed kommunale udgifter i forbindelse med trafikulykken. Piskesmæld er et eksempel på dette, da piskesmæld ikke nødvendigvis bliver påvist ved besøget på skadestuen. Det kan medføre funktionsnedsættelse og tab af erhvervsevne, hvilket kan medføre behov for støtte fra det offentlige. Omkostningerne herved vil først optræde senere og vil derfor ikke blive inkluderet i det første års udgifter ved skadestue- eller sygehusbesøget, men som forsørgelsesunderstøttelse af forskellig art Forsørgelsessatser fordelt på forsørgelsestype Til at bestemme omkostningerne i forbindelse med forsørgelse, er der anvendt satser for de forskellige typer af forsørgelse i Tabel 2. Disse satser er de gængse satser i følge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutteringsområdet samt Borger.dk. Af Tabel 2 kan det ses at satserne ligger mellem kr. per uge og kr. per uge, hvor den billigste sats for kommunen gælder for kontanthjælp, og dyreste for kommunen er førtidspension og revalideringsydelse. 1 Imellem DAGS og DRG patienterne ligger der en gruppe der omtales som gråzonepatienterne. Disse patienter kan både behandles ambulant og på stationære afsnit.

11 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 8 af 23 Tabel 2: Forsørgelsessatser (2017 priser i DKK) Forsørgelsestype Sats, Kr./uge Sygedagpenge Kontanthjælp A-dagpenge Førtidspension Revalideringsydelse Flexjob-tilskud Kilde: Forsørgelsesraterne er baseret på gældende anvisninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutteringsområder samt Borger.dk Fordeling af forsørgelsesudgifter mellem kommune og region Udgifterne ved forsørgelse bliver delt mellem regionen og kommunen efter en nøgle, der varierer efter forsørgelsestype og tid i den pågældende status samt efter, om vedkommende er passiv eller aktiv i denne status. Udgiftsfordelingen mellem kommune og region i relation til forsørgelse kan ses af Tabel 3. Den kommunale andel af forsørgelsen er stigende, når vedkommende er i samme forsørgelsestype i længere perioder. Tabel 3: Udgiftsfordeling mellem kommune og region forsørgelse Forsørgelsestype Kommunal Regional Sygedagpenge <4 uger 0% 100% 4-52 uger 50% 50% >52 uger 100% 0% Kontanthjælp Aktiverede 50% 50% Passive 70% 30% kontanthjælp (18 af 24 måneder) 100% 0% A-dagpenge >4 uger 0% 100% <4 uger, aktiverede 50% 50% <4 uger, passive 70% 30% Førtidspension 65% 35% Revalideringsydelse 70% 30% Flexjob-tilskud 35% 65% Kilde: Forsørgelsesraterne er baseret på gældende anvisninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutteringsområder samt Borger.dk. 3.3 Kommunale udgifter i forbindelse med pleje, hjælpemidler og genoptræning Efter ophold på skadestue eller sygehus vender nogle af tilskadekomne tilbage til deres gamle tilværelse, for andre kræver deres kvæstelser midlertidig eller langvarig hjælp gennem hjemmepleje, hjælpemidler og genoptræning. Personskaderne kan medføre behov for hjemmepleje eller hjemmesygepleje. Der kan forekomme behov for hjælpemidler for at kunne bevæge sig rundt i og udenfor hjemmet. Det kan også tilbydes et genoptræningsprogram, der skal hjælpe tilskadekomne med at komme sig over sine kvæstelser og komme tilbage til et så normalt et liv som muligt.

12 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 9 af Pleje-, hjælpemiddel- og genoptræningssatser fordelt på type Til at bestemme omkostningerne i forbindelse med pleje, hjælpemidler og genoptræning er der anvendt satser for de forskellige typer af forsørgelse som fremstillet i Tabel 2. Disse satser er i overensstemmelse med de gængse satser, som anvendes af Syddjurs Kommune på genoptræningsfronten. Tabel 4: Pleje og genoptræningssatser (2017 priser i DKK) Type Pleje Hjemmesygepleje Hjemmehjælp Sats kr./uge kr./uge Genoptræning Ambulant genoptræning Rehabilitering Tale- og kognitivgenoptræning Kilde: Pleje- og genoptræningsraterne er baseret på Syddjurs Kommunes egne erfaringer. 390 kr./behandling kr./døgn 450 kr./time Fordeling af plejeudgifter m.m. mellem kommune og region Fordelingen mellem kommune og region af udgifter til pleje, hjælpemidler og genoptræning afhænger af størrelsen på udgiften. Efterhånden som udgiften stiger, bliver en mindre andel betalt af kommunen. Der skelnes mellem tre satser. Tabel 5: Udgiftsfordeling mellem kommune og region pleje m.m. Årlig udgift Kommunal Regional Årlig udgift mellem kr. 100% 0% Årlig udgift mellem kr. 75% 25% Årlig udgift > kr. 50% 50% Kilde: fordelingen mellem kommune og region på forsørgelsesområdet er baseret på service loven fra Børne- og Socialministeriet.

13 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 10 af UDGIFTER FORDELT PÅ ULYKKESTYPE Størrelsen på kommunale og offentlige udgifter til trafikulykker afhænger overordnet set af fire parametre. Det vil sige, at kommunen på baggrund af følgende fire spørgsmål vil kunne få et overslag over udgiften, de kan forvente ved en trafikulykke: Hvor mange personskader opstod ved trafikulykken? Hvilken type trafikulykke og hvilken trafikanttype, der er tale om? Hvor voldsomme er personskaderne, som trafikanterne har pådraget sig? Hvad er alderen på de personer, der er kommet til skade? I denne analyse skelnes der mellem cyklister og fodgængere samt øvrige trafikanter. Der er behov for at vide, hvorvidt ulykken er sket ved sammenstød bagfra, ved sammenstød fra siden eller et frontalt sammenstød. Derudover skelnes mellem en let og en alvorlig personskade på den forulykkede. Disse karakteristika har betydning for kommunens udgift i forbindelse med trafikulykken. På baggrund af denne kategorisering opstår der 6 mulige personskadekategorier som er illustreret i Figur 3 herunder. Figur 3: Kategorisering af trafikulykkestyper I de efterfølgende afsnit beskrives hver af de seks personskadetyper nærmere. Her bliver udgiften til skadestue og sygehus, forsørgelse og pleje samt hjælpemidler og genoptræning fastsat for henholdsvis den initiale periode og som en årlig omkostning for personskader med langvarige konsekvenser. Derudover bliver den kommunale andel af alle omkostninger bestemt på baggrund af fordelingerne, der er beskrevet i afsnit 3. Til sidst i afsnit 4.4 bliver de samlede udgifter for hver af de seks personskader samlet for hver af de kommunale udgiftsposter. 4.1 Personskadeudgifter ved side og frontalt sammenstød I dette afsnit beskrives personskadeudgifterne, der opstår ved frontalt sammenstød eller sammenstød fra siden. Som tidligere omtalt bliver hver udgiftspost beskrevet i en let og en alvorlig kategori og udgifterne bliver fordelt på de tre berørte afdelinger hos kommunen Side og frontalt sammenstød udgifter til sygehus I Tabel 6 vises de estimerede udgifter til skadestue og sygehus, der opstår ved henholdsvis lette (personskade 1.1) og alvorlige (personskade 1.2) personskader, hvor en bil har været udsat for et frontalt sammenstød eller et sammenstød fra siden.

14 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 11 af 23 Personskade 1.1 er let. Dette betyder at tilskadekomnes tur gennem skadestue og sygehussystemet er kort og uden mange kommunale udgifter. Personskade 1.1 påvirker de offentlige udgifter med en udgift på 672 kr., hvoraf kommunens andel er 228 kr. Personskade 1.2, der beskriver et konkret eksempel 2 på en alvorlig personskade, har store konsekvenser for den forulykkede og for det offentliges udgifter. Ved frontale ulykker er ben og fødder meget udsatte og kan kræve flere operationer for at helbrede disse personer. I den pågældende personskade er der behov for behandlinger af skinneben og gentagende behandlinger af ankler. Derudover har bilisten også pådraget sig skader på de indre organer, som kræver behandling. Skaderne på benene kræver hudtransplantation, hvilket er en krævende og en udgiftstung proces. Personskade 1.2 medfører offentlige udgifter på kr., hvoraf kr. bæres af kommunen. Medvirkende hertil er, at det maksimale betalingsloft per hospitalsindskrivning bliver nået. Det forudsættes her, at alle behandlinger kan foretages på to indlæggelse. Tabel 6: Skadestue og sygehusudgifter ved side og frontale sammenstød Personskad e nr. Ydelse Udgift 1.1 Skadestue 672 Totale offentlige udgifter 672 Totale kommunale udgifter Pneumothorax, u. kompl. bidiag (punkteret lunge) Fjernelse af milt Rekonstruktion, avanceret, ankel/fod (sats: kr x 2) Frakturkirurgi, intern fiksation, knæ/underben Hudtransplantation og/eller revision af hudsår eller betændelse (7 gange af kr ) til underben Yderligere korrektion af ankler Genoptræning på sygehus Totale offentlige udgifter Totale kommunale udgifter Kilde: Sygehusforløbet tager udgangspunkt i forløbet beskrevet i Vejdirektoratets 2013 rapport. Udgifterne til de forskellige behandlingstyper er baseret på Sundhedsstyrelsens DAGS- og DRG-takster. Fordelingen af udgifter mellem kommune og region er baseret på Sundhedsstyrelsens takstvejledning, samt gældende anvisninger som beskrevet på Retsinformation.dk Side og frontalt sammenstød udgifter til forsørgelse Tabel 7 beskriver udgifterne til forsørgelse, der opstår ved henholdsvis lette (personskade 1.1) og alvorlige (personskade 1.2) personskader, hvor en bilist har været udsat for et frontalt sammenstød eller et stød fra siden. Den lette skade (personskade 1.1) har normalt ikke nogen betydning for tilskadekomnes erhvervsevne, og skaber ikke en udgift til forsørgelse for kommunen. Den alvorlige personskade (personskade 1.2) ved frontale sammenstød eller sammenstød fra siden påvirker den ramtes erhvervsevne. I indlæggelsesperioden betaler det offentlige sygedagpenge direkte eller som lønrefusion til arbejdsgiveren. Jobcenter Syddjurs vurderer, at den tilskadekomne i det beskrevne eksempel har behov for mindst 22 uger på sygedagpenge, og i følge Syddjurs Kommune kan de 22 uger forlænges til 3 år og kan ende som jobafklaringsforløb om vedkommendes fremtidige tilknytning til erhvervsmarkedet. Hvorvidt sagen ender med 2 Vejdirektoratets rapport Offentlige udgifter ved trafikuheld fra 2013

15 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 12 af 23 selvforsørgelse eller en varig forsørgelse afhænger af den enkelte borgers ressourcer og kompetencer. Et estimat af udgifterne ved personskade 1.2 kan på den baggrund forudsætte 22 ugers sygedagpenge, hvilket indebærer en initial offentlig udgift til forsørgelse på kr., hvoraf kr. vil være den kommunale andel. I det tilfælde tilskadekomne ender med at forlade arbejdsmarkedet, kan det offentlige forvente en årlig udgift på kr., hvor kommunen betaler kr. af denne årlige udgift. Det antages at de tilskadekomne, der forlader arbejdsmarkedet, enten har behov for førtidspension eller flexjob, og at disse fordeles ligeligt mellem de to typer af understøttelse. Tabel 7: Forsørgelsesudgifter ved side og frontale sammenstød Person- Skade nr. Ydelse Initial udgift (kr.) Årlig udgift (kr./år) 1.1 Totale offentlige udgifter - - Totale kommunale udgifter Sygedagpenge (22 uger) Førtidspension Flexjob Totale offentlige udgifter Totale kommunale udgifter Kilde: Forsørgelsesperioden tager udgangspunkt i Syddjurs Kommunes egen erfaring og forventninger til tilskadekomne. Udgiften i forbindelse med forsørgelsesperioden tager udgangspunkt i Tabel 2 og fordelingen mellem kommune og region tager udgangspunkt i Tabel Side og frontalt sammenstød udgifter til pleje, hjælpemidler og genoptræning Tabel 8 viser de estimerede udgifterne til pleje, hjælpemidler og genoptræning, der opstår ved henholdsvis lette og alvorlige personskader, hvor bilisten har været udsat for et frontalt sammenstød eller et sammenstød fra siden. Den lette skade medfører normalt ikke noget behov for pleje, hjælpemidler eller genoptræning. Det er ikke en type personskade, der opleves i kommunens plejeafdelinger. Den alvorlige personskade (personskade 1.2) ved frontale sammenstød eller ved stød fra siden vil oftest påvirke den ramtes evne til at opretholde en normal hverdag efter ulykken. Det betyder, at den skadede har behov for både pleje, hjælpemidler og genoptræning. Syddjurs Kommune vurderer, at der efter en alvorlig personskade, som det beskrevne eksempel, er behov for 60 dages rehabilitering. Derudover har patienten ifølge oplysninger fra Syddjurs Kommune formentlig brug for ambulant genoptræning af fod og ankler i op til et år, før der er genopbygget normal gangfunktion. I en periode på 6 måneder har tilskadekomne udover genoptræning behov for hjælp i form af hjemmepleje og hjemmesygepleje til at opretholde en normal hverdag. Endeligt har tilskadekomne behov for hjælpemidler for at kunne aflaste fod og ankler efter behandling på sygehuset. De offentlige udgifter til pleje m.m. ved personskade 1.2 kan i den situation beløbe sig til kr., hvor hele beløbet bliver betalt af kommunen. Der forventes ikke nogen varig udgift til pleje m.m. i forbindelse med personskade 1.2.

16 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 13 af 23 Tabel 8: Udgifter til pleje m.m. ved side og frontale sammenstød Person- Ydelse Initial Årlig Skade nr. (kr.) (kr./år) 1.1 Totale offentlige udgifter - - Totale kommunale udgifter Rehabiliteringsophold (60 dage) Genoptræningsprogram (40 uger) Rehabiliterende hjemmehjælp 83a Hjælpemidler Totale offentlige udgifter Totale kommunale udgifter Kilde: Plejeforløbet tager udgangspunkt i Syddjurs Kommunes egen erfaring i forbindelse med det pågældende eksempel. Taksterne i forbindelse med pleje m.m. tager udgangspunkt i Tabel 4, og udgiftsfordelingen tager udgangspunkt i Tabel Personskadeudgifter ved sammenstød bagfra Dette afsnit beskriver personskadeudgifterne, der opstår i forbindelse med trafikulykker, hvor personskaden er sket ved sammenstød bagfra. Hver udgiftspost er beskrevet i en let og en alvorlig kategori, og udgifterne bliver fordelt mellem de tre berørte afdelinger hos kommunen Sammenstød bagfra - udgifter til sygehus Tabel 9 beskriver udgifterne til skadestue og sygehus, der opstår ved henholdsvis lette og alvorlige personskader hvor en bil bliver påkørt bagfra. Personskade 2.1 er en let personskade. Forløbet gennem sygehusvæsenet er meget tilsvarende til det, der blev beskrevet for den lette personskade ved frontale sammenstød og sammenstød fra siden. Tilskadekomne besøger en skadestue og påvirker de offentlige udgifter med en forventet offentlig udgift på 672 kr., den kommunale andel heraf beløber sig til 228 kr. Personskade 2.2 er den alvorlige personskade med sammenstød bagfra, der bl.a. kan forårsage kronisk piskesmældssyndrom. For at identificere skader på ryg og nakke, vil denne type skade kunne udløse behov for røntgen-, CT- og MR-scanning, hvilket udgør en stor andel af udgiften ved denne type personskade. Personskade 2.2 påvirker i det beskrevne, konkrete eksempel de offentlige udgifter med en udgift på kr., hvor kr. bliver betalt af kommunen.

17 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 14 af 23 Tabel 9: Skadestue og sygehusudgifter ved sammenstød bagfra Personskade nr. Ydelse Offentlig udgift (kr.) 2.1 Skadestue 672 Totale offentlige udgifter 672 Totale kommunale udgifter Skadestuebesøg 672 Indlæggelse Tværfaglig smertebehandling Røntgenundersøgelse (alm.), ukompliceret 500 Anlæggelse af skinne el. bandage, arthrocentese el. lukket reposition Ambulant besøg. Patient mindst 7 år (ortopæd) 672 CT-scanning, kompliceret MR-scanning, kompliceret Neuropsykologisk undersøgelse, udvidet Totale offentlige udgifter Totale kommunale udgifter Kilde: Sygehusforløbet tager udgangspunkt i Vejdirektoratets 2013 rapport. Udgifterne til de forskellige behandlingstyper er baseret på Sundhedsstyrelsens DAGS- og DRG-takster fra Fordelingen af udgifter mellem kommune og region er baseret på Sundhedsstyrelsens takstvejledning, samt gældende anvisninger som beskrevet på Retsinformation.dk (se kilder i appendiks) Sammenstød bagfra udgifter til forsørgelse Tabel 10 beskriver udgifterne til forsørgelse, der opstår ved henholdsvis lette og alvorlige personskader, hvor en bilist er blevet påkørt bagfra. Det vurderes, at den lette skade (personskade 2.1) ikke har betydning for tilskadekomnes erhvervsevne og dermed ikke skaber nogen udgift til forsørgelse for hverken kommunen eller regionen. Den alvorlige personskade (personskade 2.2) ved sammenstød bagfra har potentielt stor konsekvens for bilistens erhvervsevne. Hjernerystelse medfører en periode med sygefravær, hvorefter der sandsynligvis vil være en periode med ondt i hovedet og koncentrationsbesvær, som kan give øget sygefravær fra arbejdet. Ifølge Syddjurs Kommune kan der forventes en periode på 22 ugers sygefravær med mulighed for forlængelse helt op til 3 år. Alternativt til forlængelse kunne være en jobafklaringsperiode. Denne kan være afgørende for, om vedkommende går på varig forsørgelse eller vender tilbage til arbejdsmarkedet igen. Afgørende er bl.a. den pågældende borgers ressourcer og kompetencer. Sagen kan have mange forløb. Det antages, at den skadede efter at have fået diagnosen piskesmæld ansøger om erstatning for erhvervsevnetab og får vurderet sit erhvervsevnetab hos Arbejdsskadestyrelsen. Personer, der er diagnosticeret med piskesmæld, ender ofte med at være forsørget af det offentlige resten af deres arbejdsliv. Udgifter til forsørgelse ved personskade 2.2 påvirker dermed de offentlige udgifter med en udgift på kr. i den initiale periode (første år), hvor kr. af disse bliver betalt af kommunen. Derudover kan der forventes en samlet årlig udgift på kr. for det offentlige, hvoraf kommunens andel vil være kr. per år. Her antages det at tilskadekomne, der har behov for langvarig forsørgelse, fordeler sig lige mellem flexjob og førtidspension. I det tilfælde hvor tilskadekomne har kompetencer og ressourcer til at opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, vil der ikke være behov for udgifter til flexjob eller førtidspension. I dette

18 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 15 af 23 tilfælde er den kommunale udgift til forsørgelse en initial udgift på kr. uden nogen årlig udgift efterfølgende. Tabel 10: Forsørgelsesudgifter ved sammenstød bagfra Person- Skade nr. Ydelse Initial udgift (kr.) Årlig udgift (kr./år) 2.1 Totale offentlige udgifter Totale kommunale udgifter 2.2 Sygedagpenge Førtidspension Flexjob Totale offentlige udgifter Totale kommunale udgifter Kilde: Forsørgelsesperioden tager udgangspunkt i Syddjurs Kommunes egen erfaring og forventninger til tilskadekomne. Udgiften i forbindelse med forsørgelsesperioden tager udgangspunkt i Tabel 2 og fordelingen mellem kommune og region tager udgangspunkt i Tabel Sammenstød bagfra udgifter til pleje, hjælpemidler og genoptræning Tabel 11 beskriver udgifterne til pleje, hjælpemidler og genoptræning, der opstår ved henholdsvis lette og alvorlige personskader, hvor en bilist oplever sammenstød bagfra. Der er hverken ved den lette eller alvorlige personskade behov for pleje eller genoptræning i forbindelse med trafikulykken. Det er på baggrund af samtale med Syddjurs Kommune antaget, at der opstår behov for hjælpemidler for den alvorlige personskade. Tabel 11: Udgifter til pleje m.m. ved sammenstød bagfra Person- Skade nr. Ydelse Initial (kr.) Årlig (kr./år) 2.1 Totale offentlige udgifter - - Totale kommunale udgifter Hjælpemidler Totale offentlige udgifter Totale kommunale udgifter Personskadeudgifter ved cykel- og fodgængerulykker I nedenstående beskrives de personskadeudgifter, der opstår i forbindelse med ulykker, hvor en cyklist eller en fodgænger bliver påkørt. Hver udgiftspost er beskrevet for en let og en alvorlig personskade, og udgifterne bliver fordelt af de tre berørte afdelinger hos kommunen Cykel- og fodgængerulykker - udgifter i forbindelse med sygehus Tabel 12 beskriver udgifterne til skadestue og sygehus, der opstår ved henholdsvis lette og alvorlige personskader, hvor en cyklist eller fodgænger bliver påkørt. Personskade 3.1 er en let personskade. Den lettere tilskadekomne besøger en skadestue. Modsat let tilskadekomne bilister forventes det, at ulykker med lette trafikanter oftere har behov for røntgenundersøgelse. Personskade 3.1 medfører derfor offentlige udgifter på kr., hvoraf kommunens andel udgør med 398 kr.

19 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 16 af 23 Personskade 3.2 sker som følge af en ulykke, hvor den lette trafikant er udsat for alvorlige personskader pga. påkørsel af en lastbil 3. Dette indebærer skader på ansigt, torso og skulder. I det konkrete eksempel er der specielt vejrtrækningsproblemer forårsaget af de skader på torso, og sådanne skader medfører udgifter i forbindelse med sygehusforløbet. De offentlige udgifter ved personskade 3.2 er således estimeret til kr., kommunens andel udgør kr., da det maksimale betalingsloft per indskrivning bliver nået. (Det er forudsat at tre indlæggelser er nødvendigt i denne situation). Tabel 12: Skadestue og sygehusudgifter ved en tilskadekommen cyklist Skade Ydelse Offentlig udgift (kr.) 3.1 Skadestue 672 Røntgenundersøgelse (alm., ukompliceret) 500 Totale offentlige udgifter Totale kommunale udgifter Operationer på øre, kategori Sekundær rekonstruktion af bryst m. stilket muskellap, enkelt Frakturkirurgi, skulder/overarm Operationer på hoved og hals, kategori Plastikkirurgisk rekonstruktion (Sats:3 x ) CT-scanning, kompliceret Respiratorbehandling ved langvarig kronisk respirationsinsufficiens Større thorax-operationer Genoptræning 5, stationær Totale offentlige udgifter Totale kommunale udgifter Kilde: Sygehusforløbet tager udgangspunkt i Vejdirektoratets 2013 rapport. Udgifterne til de forskellige behandlingstyper er baseret på Sundhedsstyrelsens DAGS- og DRG-takster fra Fordelingen af udgifter mellem kommune og region er baseret på Sundhedsstyrelsens takstvejledning, samt gældende anvisninger som beskrevet på Retsinformation.dk Cykel- og fodgængerulykker - udgifter i forbindelse med forsørgelse Tabel 13 viser udgifterne til forsørgelse, der opstår ved henholdsvis lette og alvorlige personskader, hvor en cyklist eller fodgænger bliver påkørt. Ved den lette skade (personskade 3.1) antager Syddjurs Kommune på baggrund af beskrivelsen, at tilskadekomne tager en enkelt sygedag. Udgifterne til forsørgelse ved personskade 3.1 indebærer hermed offentlige udgifter på 606 kr., hvor intet betales af kommunen. Den alvorlige personskade (personskade 3.2) kan påvirke den tilskadekomne fodgængers eller cyklists erhvervsevne. I indlæggelsesperioden betaler det offentlige sygedagpenge enten direkte til patienten eller som lønrefusion til arbejdsgiveren. Jobcenter Syddjurs vurderer, at tilskadekomne i det konkrete eksempel har behov for 22 uger på sygedagpenge. Efter at have været på sygedagpenge forventes tilskadekomne at starte i en jobudredningsperiode, som skal afgøre erhvervstilknytningen fremadrettet. Her opstår i grove træk to muligheder enten vender tilskadekomne tilbage eller vedkommende får behov for varig forsørgelsesunderstøttelse i form af fleksjob eller førtidspension. Det forventes af Syddjurs Kommune at hovedparten af tilskadekomne ved denne personskadekategori i en hvis udstrækning må forlade arbejdsmarkedet. Antages det at halvdelen af tilskadekomne ender med flexjob og den anden andel ender på førtidspension vil dette betyde, at personskade 3.2 medfører offentlige udgifter på 3 Forløb er tilsvarende Vejdirektoratets rapport Offentlige udgifter ved trafikuheld fra 2013

20 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 17 af kr. i det første år, hvor kr. betales af kommunen. I de følgende år forventes en samlet årlig udgift på kr. for det offentlige, og af dette beløb kan kommunen forvente at betale kr. per år indtil skadedes pensionsalder. Tabel 13: Forsørgelsesudgifter ved en tilskadekommen cyklist og fodgænger Person- Skade nr. Ydelse Initial udgift (kr.) Årlig udgift (kr./år) 3.1 Sygedagpenge (1 dag) Totale offentlige udgifter Totale kommunale udgifter Sygedagpenge (22 uger) Flexjob Førtidspension Totale offentlige udgifter Totale kommunale udgifter Kilde: Forsørgelsesperioden tager udgangspunkt i Syddjurs Kommunes egen erfaring og forventninger til tilskadekomne. Udgiften i forbindelse med forsørgelsesperioden tager udgangspunkt i Tabel 2 og fordelingen mellem kommune og region tager udgangspunkt i Tabel Udgifter til pleje, hjælpemidler og genoptræning tilskadekomne cyklister og fodgængere Tabel 14 viser størrelsen af de udgifter til pleje, hjælpemidler og genoptræning, der opstår ved henholdsvis lette og alvorlige personskader, hvor lette trafikanter som cyklister og fodgænger kommer til skade. Den lette skade forventes ikke at medføre behov for pleje, hjælpemidler eller genoptræning. Det betyder, at der ikke er offentlige udgifter til pleje m.m. ved personskade 3.1. Den alvorlige personskade (personskade 3.2) påvirker tilskadekomnes evne til at opretholde en normal hverdag efter ulykken. Det betyder, at den påkørte har behov for både pleje, hjælpemidler og genoptræning. Det er vurderet af Syddjurs Kommune, at den skadede i det konkrete eksempel har behov for et ca. 2 måneders ophold på rehabilitering. Derudover har patienten brug for genoptræning pga. de skader der er sket på skulder og torso for at få genopbygget normal funktion. I en periode på 3 måneder har tilskadekomne udover genoptræning behov for hjælp i form hjemmesygepleje til at opretholde en normal hverdag. Derudover skal vedkommende i to år efter ulykken have støtte af en hjemmehjælper fra kommunen. Endelig skaber skader på torso og ansigt også behov for Tale- og kognitiv genoptræning. De offentlige udgifter til pleje mm ved personskade 3.2 forventes at udgøre kr. det første år, og hele beløbet er en kommunal udgift. Den årlige udgift vil i relation til personskade 3.2 være behov for hjemmepleje. Det er afhængigt af den individuelle situation, hvor længe der er behov for denne hjemmepleje. I det beskrevne eksempel har vedkomne behov for 2 års hjemmepleje. Der er i denne forbindelse en årlig udgift til det offentlige på kr. per år, hvor hele beløbet betales af kommunen.

21 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 18 af 23 Tabel 14: Udgifter til pleje m.m. ved en tilskadekommen cyklist og fodgænger Person- Ydelse Initial Årlig Skade nr. (kr.) (kr./år) 3.1 Totale offentlige udgifter - - Totale kommunale udgifter Rehabiliteringsophold (2 måneder) Genoptræningsprogram (12 uger, 2 gange om ugen) Tale- og kognitivgenoptræning Daglig hjemmesygeplejeske (3 måneder) Hjemmehjælp fra kommunen (2 år) Totale offentlige udgifter Totale kommunale udgifter Kilde: Plejeforløbet tager udgangspunkt i Syddjurs Kommunes egen erfaring i forbindelse med det pågældende eksempel. Taksterne i forbindelse med pleje m.m. Tager udgangspunkt i Tabel 4 og udgiftsfordelingen tager udgangspunkt i Tabel Totale Personskadeudgifter fordelt på ulykkestype Ved at benytte udgifterne fra hvert af de tre hovedområder, sygehus, forsørgelse og pleje, beskrives de samlede udgifter som en initialudgift, der inkluderer alle udgifter det første år, samt en årlig udgift som kan benyttes til at beskrive de forventede fremtidige udgifter ved de værst tilskadekomne. Fordelingen mellem kommune og region viser, at kommunerne bærer en stor del af de samlede udgifter ved personskader fra trafikulykker. Det skyldes, at kommunerne er pålagt betalingen af indkomstoverførsler og pleje, mens udgifterne til sygehuse, hvor kommunerne står for en mindre andel, udgør en mindre del af de samlede udgifter. Tabel 15 viser den initiale førsteårsudgift ved hver af de seks fremhævede trafikulykkestyper. Heraf kan det ses, at alvorlige skader på fodgængere og cyklister forårsager den største kommunale udgift af de undersøgte personskadekategorier. Dette skyldes primært, at der er behov for både forsørgelse og pleje, når de lette trafikanter kommer alvorligt til skade i trafikken. Dernæst følger udgifterne til den alvorlige skade ved frontale sammenstød eller sammenstød fra siden. Her er der også behov for pleje. Skadestypen er vurderet til at have mindre indflydelse på tilskadekomnes evne til at deltage aktivt i arbejdsmarkedet. Den initiale udgift i forbindelse med sammenstød bagfra er den laveste af de alvorlige trafikulykker. Dette skyldes, at der ikke er behov for pleje, hjælpemidler og genoptræning i modsætningen til de andre to personskadekategorier. Derudover forventes meget af udgiften i forbindelse med sammenstød bagfra at komme på længere sigt i forhold til tilskadekomnes evne til at opretholde sin tilknytning til job.

22 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 19 af 23 Tabel 15: Totale udgifter det første år (initialudgift) for hver ulykkestype Type Skade Sygehus Forsørgelse Pleje m.m. Total (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) Frontal/ Let side Alvorlig Bagfra Let Alvorlig Cyklist/ Let fodgænger Alvorlig Den årlige udgift som forekommer efter den initiale periode, kan bruges til at differentiere de alvorlige ulykker. I det tilfælde, hvor det vurderes, at tilskadekomne ikke kommer til at få varige men af ulykken, kan denne post udelades. Modsat hvis det forventes, at tilskadekomne ikke har mulighed for at opretholde et job efter ulykken, kan den årlige udgift tilskrives hvert år indtil pensionsalderen. På samme måde kan den årlige udgift til pleje, hjælpemidler og genoptræning tilskrives en årrække afhængigt af det forventede behov. Tabel 16: Totale årlige udgifter for hver ulykkestype efter det første år Type Skade Sygehus Forsørgelse Pleje m.m. Total (kr. per år) (kr. per år) (kr. per år) (kr. per år) Frontal/ side Let Alvorlig Bagfra Let Alvorlig Cykel/ fodgænger Let Alvorlig

23 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 20 af UDGIFTER TIL TRAFIKULYKKER I 2016 Antallet af personskader i Syddjurs Kommune over perioden har været faldende. Denne udvikling er vist i Figur 4, som opdeler personskader i henholdsvis lette, alvorlige og dræbte ved trafikulykker på stats- og kommuneveje i Syddjurs Kommune. Det samlede antal personskader er over den undersøgte periode faldet fra 74 i 2007 til i gennemsnit 34 i årene 2012 til Dette svarer til et fald på over 50 pct. Det er værd at bemærke, at antallet er dræbte i trafikken i 2016 er det højeste siden 2007 og antallet af alvorligt tilskadekomne personskader er også højere i 2016 end i de fire foregående år. Figur 4: Trafikulykker i Syddjurs Kommune fra En del af de skadede personer er ikke bosiddende i kommunen, og der vil derfor ikke være kommunale udgifter hertil. En beregning af de kommunale trafikulykkesomkostninger, der kan spares gennem en øget indsats for at begrænse trafikulykker i kommunen, bør således kun omfatte de personskader, der vedrører egne borgere. Det er ikke umiddelbart muligt at skelne mellem kommunes egne borgere og andre kommuners borgere i det tilgængelige trafikulykkesdata, ligesom det ikke er muligt at inkludere de borgere fra Syddjurs Kommune, der er kommet til skade på veje uden for kommunegrænsen inkl. motorvejene. Nedenstående beregningsresultater er derfor foretaget for alle personskader registreret på kommune og statsveje i kommunen i 2016, og viser dermed, hvad de kommunale udgifter ville være hvis alle disse tilskadekomne var bosat i Syddjurs Kommune.

24 Analyse af kommunale trafikulykkesomkostninger 21 af 23 Figur 5: Fordeling af 2016 trafikulykker i Syddjurs Kommune på ulykkestype Med udgangspunkt i de beregnede, kommunale personskadeudgifter, som er beskrevet i afsnit 4.4, og de samlede trafikulykker i Syddjurs Kommune er de kommunale udgifter ved trafikulykker i 2016 beregnet. Resultaterne er vist i Tabel 17 som udgifterne i det første år efter ulykken. De samlede kommunale udgifter til sygehusbesøg, forsørgelse og pleje vedrørende personskader fra trafikulykker beløber sig til i alt ca. 9,3 mio. kr. i det første år efter ulykken. Tabel 17: Første års udgifter ved trafikulykker i Syddjurs Kommune i 2016 (tusinde kr.) Sygehus Forsørgelse Pleje m.m. Total Frontal/side Bagfra Cykel/fodgænger Total Der er, som det er beskrevet en del usikkerhed i disse tal, og det er især tilfældet for de efterfølgende årlige kommunale udgifter. Det er blandt andet usikkert, hvilken andel af de alvorlige trafikulykker der ender med langvarig forsørgelse, hvilket naturligvis er meget afgørende for det endelige billede. Udgifterne til trafikulykker efter den initiale periode på et år er derfor beregnet ved benyttelse af forskellige antagelser for hvor mange af de alvorligt tilskadekomne, der har behov for langvarig forsørgelse og pleje (20, 50 og 80 pct.). Antages det, at hhv. 20%, 50% eller 80% af de alvorligt tilskadekomne har behov for langvarig forsørgelse og pleje for perioden efter det første år, er det muligt at estimere den fulde omkostning for de trafikulykker, som er sket i Syddjurs Kommune i Ved at benytte antagelserne fra Tabel 15 og Tabel 16 til at beskrive det fulde sygehus-, forsørgelses-, og plejeforløb for alle de tilskadekomne har dette en nutidsværdi i 2016 som beskrevet i Tabel 18. Tabel 18: Nutidsværdi af udgifter ved trafikulykker i Syddjurs Kommune i 2016 (tusinde kr.) NPV i pct. 50 pct. 80 pct. Frontal/side Bagfra Cykel/fodgænger Total Note: Her antages det at henholdsvis 20, 50 og 80 pct. af alle de alvorlige ulykker har behov for langvarig forsørgelse. Derudover antages det at pensionsalderen for alle er 65 år og at alle alvorligt tilskadekomne gennemsnitligt bliver 85 år gammel. Der antages en diskonteringsrente på 4 pct.

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Hvad koster uheldene kommunerne?

Hvad koster uheldene kommunerne? Hvad koster uheldene kommunerne? Svend Torp Jespersen, specialist, economics 1 27. AUGUST 2013 Indhold Fokus og metode for analysen Resultater 2 Fokus og metode for analysen 3 Fokus for analysen 4 Metode

Læs mere

OKTOBER 2013 VEJDIREKTORATET OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OKTOBER 2013 VEJDIREKTORATET OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OKTOBER 2013 VEJDIREKTORATET OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 VEJDIREKTORATET OFFENTLIGE

Læs mere

Offentlige udgifter ved trafikulykker

Offentlige udgifter ved trafikulykker Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

En trafikulykke (øvelse)

En trafikulykke (øvelse) En trafikulykke (øvelse) Naja står på ski i vejkanten, da hun pludselig ser en hund komme løbende. Hun trækker lidt ud på vejen for ikke at køre ind i hunden. Arqalo og Bendo kommer kørende på snescooter.

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold

Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold Vi ønsker med denne pjece at give dig et kort overblik over forskellige sociale og økonomiske støttemuligheder, der kan være relevante i forbindelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 B 95 Bilag 1 Offentligt HK/Danmark Arbejdsliv og analyseafdelingen 9. februar 2010 Sygedagpengesager 2010 Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Sagerne illustrerer

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01. oktober 2017 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde

Læs mere

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling RETTEN I ODENSE - 5.afdeling Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. september 2015 i sag nr. BS 5- /2012: P mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Sagen

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Brud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver behandling. Formålet

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Brud på anklen -operativ/konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Brud på anklen Anklen kaldes også fodleddet. Det er i

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30

Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30 Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30 Hvem er vi? Og hvorfor står vi her? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard,

Læs mere

5. Særlig rapport på beskæftigelsesområdet

5. Særlig rapport på beskæftigelsesområdet Økonomirapport April Den samlede Økonomirapport er forelagt ØU på mødet 3. maj 2016. Her bringes det, der vedrører beskæftigelsesområdet. 5. Særlig rapport på beskæftigelsesområdet Samlet set forventer

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger

Læs mere

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet Velfærdssekretariatet Sagsnr. 262484 Brevid. 1966841 NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet 3. september 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 10. juni 2014 analyse af genoptræningsområdet.

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Ventetid til operationer

Ventetid til operationer Kapitel 5 49 Ventetid til operationer Ventetid til behandling er en vigtig del i patienternes oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen og har været et politisk fokusområde igennem flere år. Som resultat

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Leverandørskifte vurdering af arbejdskapacitet

Leverandørskifte vurdering af arbejdskapacitet Leverandørskifte vurdering af arbejdskapacitet s fælles principper om antagelse og videreførelse ved leverandørskifte i firmapensionsordninger indeholder et kriterium for, om en medarbejder skal tilbydes

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVALGETS BEMÆRKNINGER

BESKÆFTIGELSESUDVALGETS BEMÆRKNINGER HORSENS KOMMUNE BUDGET 2017 1 BESKÆFTIGELSESUDVALGETS BEMÆRKNINGER Hovedoversigt 1.328.302.922kr. Politikområde Integration, forsørgelse Sygedagpenge, forsørgelse Kontanthjælp og revalidering, forsørgelse

Læs mere

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Sofiendalsvej 1 9200 Aalborg SV Tlf: 9940 8080 www.trg.civil.aau.dk Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Skulderprotese. Patientinformation.

Ortopædkirurgisk Afdeling. Skulderprotese. Patientinformation. Ortopædkirurgisk Afdeling Skulderprotese Patientinformation www.koldingsygehus.dk Skulderprotese hvorfor operation: Det er nødvendigt at operere din skulder og indsætte et kunstigt ledhoved (Skulderledsprotese)

Læs mere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Plejeorlov. til pårørende til uhelbredeligt syge. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Plejeorlov. til pårørende til uhelbredeligt syge. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team Plejeorlov til pårørende til uhelbredeligt syge Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Plejeorlov til pårørende til uhelbredeligt syge Som uhelbredeligt syg har man mulighed for at have en pårørende

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Fælles hjælpeordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens

Fælles hjælpeordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens Fælles hjælpeordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens Side 1 af 6 Baggrund Region Midtjylland og de midtjyske kommuner har siden april 2016 arbejdet på en samarbejdsaftale vedrørende

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-501 X Generel driftsreduktion af Ungdommens Uddannelsesvejledning Politikområde 502 Arbejdsmarkedsindsats Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017 NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 4. september 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Christina

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 Arbejdsmarkedsudvalget

Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 2014 Arbejdsmarkedsudvalget Tabel 3. Arbejdsmarkedsudvalget Oprindeligt Korrigeret Forbrug Forventet Driftsområder (1.000 kr.) budget 2014 budget 2014 pr. 31.08.2014 regnskab

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Kommune 1. februar 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Kommune. I oversigten

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

SØM: SOCIALØKONOMISK INVESTERINGSMODEL EKSEMPLER PÅ BEREGNINGER

SØM: SOCIALØKONOMISK INVESTERINGSMODEL EKSEMPLER PÅ BEREGNINGER SØM: SOCIALØKONOMISK INVESTERINGSMODEL EKSEMPLER PÅ BEREGNINGER 1 INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SØM 3 SAMTALETERAPI FOR UNGE MED STOFMISBRUG 5 FORLØBSPROGRAM BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER OG SAMTIDIGT MISBRUG

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Reumatologisk Afdeling U Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og

Læs mere

Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug. Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut

Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug. Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut 1 Ikke første gang den type undersøgelse er lavet I 1999 publicerede sundhedsministeriet

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere