Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Torsdag den 15. januar 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Olaf Krogh Madsen (L) Peter Hjulmand Lars Møller (A) Niels Basballe (A) Helle Plougmann (uden for partierne) Rikke Albæk Jørgensen (V) Torben Isling Fraværende: Peter Hjulmand Helle Plougmann (uden for partierne) Rikke Albæk Jørgensen (V) Norddjurs Kommune

2 Handicaprådet Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af referat fra mødet den 10. december Orientering om mobilitetsplan Ansøgning til handicaprådets tilgængelighedspulje Kultur- og fritidspolitik - handling 2014 og Den attraktive midtby - deltagelse i følgegruppe Forbedring af den kollektive trafik Nyt bybussystem i Grenaa, status og det videre forløb Handicaprådets arbejdsplan Orientering Norddjurs Kommunes handicappris Bilagsoversigt...23 Norddjurs Kommune

3 Handicaprådet Godkendelse af referat fra mødet den 10. december 2014 Sagsgang: HR Åben sag Sagsfremstilling Referat fra mødet den 10. december 2014 til godkendelse. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at referatet godkendes. Beslutning i Handicaprådet den Godkendt. 1

4 Handicaprådet Orientering om mobilitetsplan G00 14/4774 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling I Danmark har mobilitetsplanlægning oftest været anvendt i de større byer, som har udfordringer med trængsel, støj, manglende fremkommelighed og tilgængelighed, men begrebet har ikke været anvendt i væsentlig grad udenfor de større byer. Behovet for sammenhæng, større mobilitet og fleksibilitet mellem flere forskellige transporttyper er i høj grad også aktuelt udenfor de større byer. Det skyldes en særlig udfordring i store afstande og behov for at tiltrække arbejdskraft og bosætning. Danmark er et af de lande, hvor der pendles oftest og længst for at komme på arbejde. Mere end 40 % arbejder ikke i den samme kommune som den, de er bosat i. Flere undersøgelser viser, at den negative tendens til affolkning i landdistrikterne vil fortsætte, hvis ikke der arbejdes bevidst på at udvikle infrastrukturen, herunder den kollektive trafik og fremme af cyklismen, samtidigt med at der skabes større fleksibilitet mellem transportformerne. I Norddjurs Kommune viser en undersøgelse at antallet af kunder i den kollektive trafik vil falde med 1,3 % inden 2017, hvis der ikke gøres en aktiv indsats på området. Djurslands placering i forhold til Aarhus, Randers og resten af det østjyske vækstcenter, nødvendiggør en styrkelse af mobiliteten. Dette medvirker til at skabe et større udviklingspotentiale for hele den østjyske region og dermed vækst for erhvervslivet, turismen og bosætningen. Det grundlæggende i arbejdet med mobilitet er at skabe større sammenhængskraft mellem de forskellige transportformer i forhold til den kollektive trafik, bilisme, cyklisme, herunder fremme af mere energivenlige transportformer. Rygraden i en kommende strategi for mobilitet vil være den kommende letbane, men mobilitet handler også om meget andet. 2

5 Handicaprådet Forvaltningen foreslår, at Norddjurs Kommune arbejder systematisk på at skabe et bæredygtigt og sammenhængende transportsystem ved tiltag på en række konkrete områder som f.eks.: Styrkelse af den kollektive trafik i samarbejde med Midttrafik Indtænke skolebuskørslen som en del af den almindelige kollektive trafik Skabe et sammenhængende cykelstisystem og nye cykelstier/ruter for at styrke tilgangen til stationerne og busholdepladser Forbedre omstigningsforhold mellem transportformer Stationer og rejseforhold gøres attraktive Forbedre pendler- og cykelfacilliter ved udvalgte stationer, overdækket og aflåst cykelparkering, bedre belysning Udvikling af IT-systemer der giver brugerne af den kollektive transport realtidsinformationer etc. specielt i Grenaa Introduktion af el-cykler og biler i forbindelse med pendlerpladser Etablere og optimere Park and Ride (parkeringsmuligheder) ved stationer og trafikknudepunkter langs den kommende letbane (Trustrup, Grenaa og Rugvænget) Adfærdspåvirkning information og kampagner Fremme overflytning af trafikarbejde fra bil til tog og bus på lange rejser og fra bil til cykel og bus på korte rejser, samt sikre sammenhæng mellem trafikarter. Nyt bybusstem i Grenaa 2016/17 Indarbejde løsninger, der betyder at den regionale timemodel bliver koblet op i forhold til både Aarhus og Randers, så begge byer kan nås på en time med kollektiv trafik uanset, hvor i Norddjurs borgerne bor. Transportsystemet bliver på den måde sammentænkt med Aarhus og den øvrige region. 3

6 Handicaprådet For at skabe sammenhæng mellem de forslåede indsatser og målene for projektet, vil det være oplagt at udarbejde en mobilitetsstrategi og en operationel mobilitetsplan. Gennem det sidste halve år har Norddjurs Kommune samarbejdet med Syddjurs Kommune og Midttrafik for at afdække mulighederne for at udarbejde en mobilitetsstategi/plan. Det har resulteret i udarbejdelsen af vedlagte kommissorium, at der er nedsat en styregruppe og en projektgruppe. Projektet er blevet præsenteret for Djurslands UdviklingsRåd (DUR), der anbefalede at arbejde videre med projektet under arbejdstitlen Fra infrastruktur til mobilitet. Efterfølgende har Region Midtjylland meddelt, at regionen gerne vil deltage i projektet. Norddjurs Kommune samarbejder med Midttrafik på at realisere pendlerpotentialet på Djursland med den kommende letbane som rygrad. Projektet Fra infrastruktur til mobilitet kan med fordel udbredes i Business Region Aarhus samarbejdet, der aktuelt arbejder for at skabe vækst i hele den østjyske byregion.business Region Aarhus er ét ud af to store danske vækstcentre med højbefolkningstilvækst og en koncentration af arbejdspladser, institutioner, organisationer, viden og forskning. Sammenhængskraften gør Norddjurs, som en del af den østjyske byregion, til en væsentlig aktør for denne udvikling. På mødet vil Thomas Thume fra forvaltningen orientere om Norddjurs Kommunes mobilitetsplan. Kommissorium for mobilitetsstrategien er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 4

7 Handicaprådet Bilag: 1 Åben Kommissorium for mobilitetsstrategi 2010/15 Beslutning i Handicaprådet den Thomas Thume fra udviklingsforvaltningen orienterede om mobilitetsplanen. Handicaprådet opfordrer til, at tilgængelighed - herunder EU s passagerrettigheder - tænkes ind i mobilitetsplanen. Samtidig ønsker handicaprådet fokus på overgange mellem transportformer. Handicaprådet ønsker, at rejsende med handicap indarbejdes i kommissoriet for mobilitetsplanen. 5

8 Handicaprådet Ansøgning til handicaprådets tilgængelighedspulje G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Handicaprådet har modtaget en ansøgning fra Norddjurs Biblioteker til handicaprådets tilgængelighedspulje om støtte til en fast teleslynge på Ørum Bibliotek og Auning Bibliotek. Se vedhæftede bilag. Derudover har handicaprådets formand et forslag til, at der bevilges midler til opgradering af belægning mv. på handicapparkeringspladser i Norddjurs Kommune. Endelig har Pavillonen i Grenaa fremsendt en ansøgning om støtte til færdiggørelse af teleslyngeanlæg. Ansøgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Det fremgår af ansøgningen, at en teleslynge på Ørum Bibliotek forventes at koste kr. og kr. på Auning Bibliotek. Ansøgningen fra Pavillonen beskriver udgifter på kr. Imødekommelse af ansøgningen vil blive finansieret af handicaprådets tilgængelighedspulje. Handicaprådets tilgængelighedspulje er i 2014 og 2015 på kr. årligt. I 2014 er der hidtil bevilget kr., hvorfor der i tilgængelighedspuljen for 2015 er kr. inkl. overførte midler fra Indstilling Formanden indstiller, at handicaprådet drøfter, om det skal indstilles til økonomiudvalget, at der ydes støtte via tilgængelighedspuljen til projekterne. Bilag: 1 Åben Ansøgning fra Norddjurs Bibliotek /14 2 Åben Ansøgning fra Pavillonen i Grenaa 7376/15 6

9 Handicaprådet Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet ser velvilligt på ansøgningerne fra Norddjurs Biblioteker og Pavillonen samt forslaget vedr. opgradering af belægning m.v. på handicapparkeringspladser, men ønsker yderligere oplysninger fra forvaltningen, inden den endelige behandling af ansøgningerne. Handicaprådet ønsker ansøgningerne behandlet på sit næste møde. 7

10 Handicaprådet Kultur- og fritidspolitik - handling 2014 og P22 11/26418 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kultur- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 21. august Politikken skal revideres i 2016, og indtil da skal der afholdes en årlig konference, hvor der gøres status, og hvor der er dialog om fremtidige handlinger og tiltag. Konferencen i 2014 fandt sted den 6. november i Nørre Djurs Hallen i Glesborg. På handicaprådets møde den 9. oktober 2014 blev det besluttet, at indsende forslag til aktiviteter til kultur- og udviklingspolitikken via formand Jens Holst. Kultur- og udviklingsudvalget har efterfølgende på sit møde den 15. december 2014 besluttet, hvilke handlinger der skal arbejdes med i Se vedlagte skrivelse fra kultur- og udviklingsafdelingen samt bilag over de handlinger, der er besluttet at arbejde med i Forvaltningen har endvidere udarbejdet statusbeskrivelser over gennemførte handlinger i 2014, der er vedlagt som bilag. Kultur- og udviklingsudvalget besluttede desuden på sit møde den 15. december 2014, at sagen sendes til fritids- handicap- ungdoms- og ældrerådet til orientering. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 8

11 Handicaprådet Bilag: 1 Åben Brev vedr. kultur- og fritidspolitik for Norddjurs Kommune 529/15 2 Åben Handlinger /14 3 Åben Evaluering /14 Beslutning i Handicaprådet den Godkendt. 9

12 Handicaprådet Den attraktive midtby - deltagelse i følgegruppe G00 14/4774 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Formanden for handicaprådet er inviteret til at deltage i en følgegruppe i forbindelse med områdefornyelsesprojektet Den Attraktive Midtby i Norddjurs Kommune. Program og idékatalog for projektet samt evaluering fra sommeren 2014 er vedlagt som bilag. Der er foreløbigt afholdt ét møde i følgegruppen samt indtil videre planlagt yderligere to møder. Referat fra følgegruppens første møde den 29. oktober 2014 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Program - Den attraktive midtby /14 2 Åben Idekatalog for de centrale pladser fra borgere - Den attraktive midtby 672/15 3 Åben Evaluering sommer Den attraktive midtby 573/15 4 Åben Referat fra 1. følgegruppemøde - Den attraktive midtby 560/15 Beslutning i Handicaprådet den Godkendt. 10

13 Handicaprådet Forbedring af den kollektive trafik G00 14/19388 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har i budgetaftalen for bevilget 0,5 mio. kr. pr. år til styrkelse af den kollektive trafik i Norddjurs Kommune. Der har længe været et ønske om at optimere den kollektive trafik fra Grenaa til Randers og udvide bybusdriften i Grenaa. Forvaltningen har, på baggrund af henvendelser fra Sundhedshuset i Grenaa, fra borgere og med udgangspunkt i eksisterende køreplaner set på mulige forslag til at optimere den kollektive trafik i Norddjurs Kommune. Grenaa - Randers Nuværende betjening Grenaa-Randers: Det nuværende betjeningsomfang med de regionale ruter 213 og 214 på det nordlige Djursland er i høj grad tilpasset pendlerbehov i forhold til Randers og Grenaa samt ringetider for flere ungdomsuddannelsesinstitutioner i både Grenaa og Paderup, som alle elever i området er afhængige af i deres daglige transport til og fra skole. Hertil kommer korrespondancer med andre ruter, som sikrer muligheden for at komme videre mod eksempelvis Ebeltoft og Aarhus samt det øvrige Djursland. De gældende køreplaner repræsenterer således de rejsemønstre og behov, som efter Midttrafiks vurdering tilgodeser de fleste kunders behov. Midttrafik undersøger løbende muligheden for at mindske rejsetiden for kunder, og har tidligere undersøgt mulighederne for at skabe mere direkte forbindelser mellem Grenaa og Randers indenfor de eksisterende ressourcemæssige og økonomiske rammer. 11

14 Handicaprådet Undersøgelserne viser, at hvis ruterne skal udrettes i ønsket om mere direkte kørsel og kortere rejsetid, så vil mange af de kunder, der benytter de nuværende ruter på delstrækningerne, helt miste deres busforbindelse, eksempelvis i Assentoft og ved Paderup. I oktober tog Midttrafik kontakt til Region Midtjylland, der med udgangspunkt i ovenstående samt i en vurdering af kundepotentialet i en direkte rute, ikke ønsker at ændre på servicemål for de pågældende ruter eller at øge betjeningsomfanget i området. Med baggrund i ovenstående vurdering af mulighederne for at skabe direkte forbindelser indenfor eksisterende rammer, anbefaler Midttrafik ikke at udrette eksisterende ruter, da det vurderes, at have store konsekvenser for mange kunder, som rejser på delstrækningerne. Midttrafik vurderer, at hvis der skal indsættes en direkte bus mellem Grenaa og Regionshospitalet i Randers, skal det være som et supplement (ekstra busrute) til den nuværende rute. Økonomi Ved indsættelse af en direkte rute mellem Grenaa og Regionshospitalet i Randers, vil det have følgende økonomiske konsekvenser: Én afgang Randers-Grenaa og retur med mulig opsamling i Auning udgør i gennemsnit 150 minutters køretid. Afhængig af tidspunktet vil køretiden variere, da myldretiden i særligt Randers medfører ekstra køretid. Det er således muligt at indsætte hhv. én tilkørsel og én frakørsel ca. hver tredje time ved anvendelse af én kontraktbus. Ønskes en højere frekvens skal der benyttes flere kontraktbusser. Eksempelvis vil til- og frakørsel hver halvanden time, gøre det nødvendigt med to kontraktbusser. Én kontraktbus udgør anslået 0,5 mio. kr. i årlig faste omkostninger. Én dobbelttur udgør anslået kr. pr. dag, svarende til anslået 0,325 mio. kr. årligt 12

15 Handicaprådet Eksempel 1 - Omkostninger ved syv daglige dobbeltture på alle hverdage: Omkostninger kørsel: 2,3 mio. kr. årligt Omkostninger kontraktbusser: 1,0 mio. kr. årligt I alt: 3,3 mio. kr. i årlige bruttoudgifter Anslåede indtægter fra nye passagerer: ca. 0,3 mio. kr. årligt I alt: 3,0 mio. kr. i årlige nettoudgifter Eksempel 2 - Omkostninger ved fire daglige dobbeltture på alle hverdage: Omkostninger kørsel: 1,3 mio. kr. årligt Omkostninger kontraktbus: 0,5 mio. kr. årligt I alt: 1,8 mio. kr. i årlige bruttoudgifter Anslåede indtægter fra nye passagerer: ca. 0,2 mio. kr. årligt I alt: 1,6 mio. kr. i årlige nettoudgifter Beregningerne tager udgangspunkt i nuværende kontraktpriser og er med forbehold for ændrede priser i forbindelse med udbud af kørslen. Antallet af nye passagerer anslås til: Til/fra Grenaa til 2-3 pr. afgang. Til/fra Auning 5-6 kunder pr. afgang Til klippekorttakst: Fire dobbeltture: 2400 kr. pr. dag/ 0,6 mio. kr. årligt Syv dobbeltture: 4200 kr. pr. dag/1,0 mio. kr. årligt hvoraf ca. 75% anslås at være indtægter flyttet fra de eksisterende tilbud - således hhv kr. og kr. Bybussen i Grenaa 13

16 Handicaprådet I Grenaa er der et akut behov for at optimere bybuskørslen på rute 3, som betjener byens nordøstlige del (Mogensgade-Trafikterminalen-sygehuset-Solskrænten-Mogensgade), hvor der i dag er 2-times drift. Ved at indsætte time-frekvens ml på bybuslinje 3, vil merkørslen udgøre knap 470 timer årligt. Omkostningerne afhænger naturligvis af, hvilke af nedenstående kontraktformer, der bliver tale om. Økonomi Med en kontrakt som i dag vil omkostningerne udgøre ca. 0,190 mio. kr., men denne mulighed er ikke tilstede i den nuværende aftale. Det kan først komme på tale i et kommende udbud, hvor det er planen at benytte to (mini)busser ved årsskiftet i 2016/17. Hvis kørslen skal afregnes efter dublingssatser (ekstra bus), vil udgifterne formentlig løbe op i ca kr. pr. dag. Årligt ca. 0,625 mio. kr. Ved forhandlingerne kan udgiften sandsynligvis blive lavere. Det er undersøgt, om man kan anvende en ledig bus fra kommunens skolekørsel, såfremt der findes en ledig bus til formålet. Ingen af skolebusserne lever imidlertid op til buskravene, bl.a. i forhold til tilgængelighed, ligesom der er problemer med f.eks. farve og billetteringsudstyr, samt rejsekortudstyr. Derfor er dette ikke en mulighed. Som det fremgår, vil etablering af en direkte busforbindelse mellem Grenaa og Randers være udenfor de givne økonomiske rammer, hvorimod det til gengæld kan være en mulighed at optimere busrute 3 i Grenaa ved at indføre timedrift indenfor de økonomiske rammer. Kollektiv Trafik Råd har den 20. november 2014 drøftet mulighederne for styrkelse af den kollektive trafik i Norddjurs Kommune. Et enigt råd anbefaler en optimering af bybussen i Grenaa. Miljø- og teknikudvalget har på sit møde den 16. december 2014 besluttet at sende sagen til høring i handicap- ældre- og ungdomsrådene. Sagen behandles på udvalgsmødet den 27. januar Høringsfristen er den 19. januar

17 Handicaprådet Økonomiske konsekvenser Punktets økonomiske konsekvenser afhænger af den valgte løsning. Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes et høringssvar til miljø- og teknikudvalget. Bilag: 1 Åben Borgmesterhendvendelse - Sundhedshuset /14 2 Åben Telefonsamtale med bruger af Sundhedshuset i Grenaa samt /14 borgerhendelse Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager sagen til efterretning og finder forslaget positivt. 15

18 Handicaprådet Nyt bybussystem i Grenaa, status og det videre forløb G00 12/23938 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Når letbanen i 2017 begynder at køre i halvtimesdrift i myldretiden, vil det betyde et markant løft i den kollektive trafik, og der forventes en stor passagerstigning. For at understøtte den vækst af den kollektive trafik, blev der søgt støtte til udvikling af et nyt bybussystem i Grenaa. Norddjurs Kommune fik i april 2014 tildelt midler fra Trafikstyrelsens pulje til udvikling af den kollektive trafik i udkantsområder - målrettet til at udvikle et nyt bybussystem i Grenaa. For at afdække passagerpotentialet i forbindelse med et nyt ruteforløb for bybussen, der blandt andet skal kobles op på den kommende halvtimesdrift på letbanen, sundhedshuset, havnen herunder Kattegatcentret etc., har forvaltningen i samarbejde med Midttrafik og Tetraplan gennemført to passagertællinger og -interviewrunder. Passagertællingerne og -interviewene blev gennemført i sommeren og efteråret 2014 og danner baggrund for vedlagte rapport. En kort sammenfatning af rapporten: Der er i alt på de tre bybusruter ca. 150 påstigninger pr. dag både i sommeren og i efteråret. Samtidig viser rapporten, at der var stor forskel i brugen af bybussen i de to perioder. Om sommeren har halvdelen af passagererne ferie og fritid som rejseformål. Der er en tydelig aktivitet mellem stationen og havnen, herunder Kattegatcentret. Der er også passagerer mellem Grenaa bycentrum og sommerhusområdet og campingpladsen. Det vurderes, at ca. 15 personer på en hverdag om sommeren benytter Grenaabanen og bybussen på samme rejse. I efteråret er det indkøbsrejserne, der dominerer, idet de udgør knap halvdelen af bybusturene. Der er en tydelig aktivitet mellem boligområdet omkring De Lichtenbergs Vej og Grenaa by. Der er i efteråret enkelte pendlere, som benytter bybussen. 16

19 Handicaprådet Det vurderes, at der i efteråret er ca. 10 personer på en hverdag, som benytter Grenaabanen og bybussen på samme rejse. Desuden viste spørgeundersøgelsen en relativ lav grad af tilfredshed blandt brugerne, når man sammenligner med andre buslinjer. Størst er utilfredsheden med betjeningen om sommeren, hvor de nye kunder kommer med forventninger som bussystemet i dag generelt ikke indfrier. Det er i ansøgningen til Trafikstyrelsen skønnet, at der kan opnås en fordobling af passagertallet i Grenaa Bybusser, hvilket absolut vurderes at være muligt. Hvis man skal komme nærmere på en vurdering af passagertallet, skal det afklares mere præcist, hvordan det nye bybussystem kommer til at betjene passagererne. I rapporten er der udarbejdet fem principskitser for nye linjer og kommende betjening. Der er ikke tale om et sammenhængende forslag, men kun skitser til brug for det videre arbejde, forslagene skal kombineres. Derfor foreslås det, at forvaltningen i samarbejde med Midttrafik gennemgår de fem principforslag for nye ruter/linjer og betjening. Herefter forventer forvaltningen senest i maj 2015 at kunne præsentere et samlet forslag til et nyt system. Forvaltningen forventer at kunne iværksætte det nye bybussystem ved årsskiftet 2016/17, et halvt år før letbanen gør sit indtog. Kollektiv Trafik Råd er orienteret om rapporten ved det seneste møde, men en gennemgang af rapporten i Kollektiv Trafik Råd vil først ske ved det næste møde i januar Miljø- og teknikudvalget har på sit møde den 16. december 2014 besluttet at sende sagen til udtalelse i handicaprådet og ældrerådet. Sagen behandles på udvalgsmødet den 27. januar Fristen for udtalelse er den 19. januar Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 17

20 Handicaprådet Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes en udtalelse til miljø- og teknikudvalget. Bilag: 1 Åben Grenaa Bybusser Passagerpotentiale rapport Tetraplan /14 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet finder forslaget positivt og opfordrer samtidig til, at tilgængelighed for borgere med handicap tænkes ind i den kollektive trafik. Handicaprådet ser frem til at modtage sagen vedr. nyt bybussystem til høring. 18

21 Handicaprådet Handicaprådets arbejdsplan G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til arbejdsplan for handicaprådet i Arbejdsplanen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at arbejdsplanen for 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Handicaprådets arbejdsplan /15 Beslutning i Handicaprådet den Godkendt. 19

22 Handicaprådet Orientering G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling På handicaprådets møde vil der blive orienteret om følgende: Socialpædagogernes Landsforbunds sociale indeks. Beregningen af undersøgelsens resultater for Norddjurs Kommune og oversigter med Norddjurs Kommunes placering sammenlignet med andre kommuner er vedlagt som bilag. Midttrafiks høring af køreplaner for Orientering om tilgængelighed ved Ungdomsunivers i arresten i Grenaa. Status, tegning af ombygning samt skitse af handicaptoilet er vedlagt som bilag. Stop-op-dag den 27. januar 2015 kl på Kystvejens Hotel og Konferencecenter. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Samlet placering - Socialt Indeks 2027/15 2 Åben Kommuners pointfordeling - Socialt Indeks 2028/15 3 Åben Socialt Indeks - data fra Norddjurs Kommune 2030/15 4 Åben Orientering om tilgængelighed ved Ungdomsunivers i arresten i Grenaa 3874/15 5 Åben Tegning vedr. ombygning af arresten i Grenaa 3879/15 6 Åben Skitse af handicaptoilet - ombygning af arresten i Grenaa 4192/15 20

23 Handicaprådet Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tager orienteringen til efterretning og ønsker samtidig at udtale til miljø og teknikudvalget, at det ikke er tilfredsstillende, at der ikke sikres fuld tilgængelighed i Arresten fra projektets start. Handicaprådet opfordrer derfor til, at der etableres en elevator til 1. sal. 21

24 Handicaprådet Norddjurs Kommunes handicappris G01 13/1748 Lukket sag Sagsgang: HR 22

25 Handicaprådet Bilagsoversigt 2. Orientering om mobilitetsplan 1. Kommissorium for mobilitetsstrategi (2010/15) 3. Ansøgning til handicaprådets tilgængelighedspulje 1. Ansøgning fra Norddjurs Bibliotek (170524/14) 2. Ansøgning fra Pavillonen i Grenaa (7376/15) 4. Kultur- og fritidspolitik - handling 2014 og Brev vedr. kultur- og fritidspolitik for Norddjurs Kommune (529/15) 2. Handlinger 2015 (164479/14) 3. Evaluering 2014 (164484/14) 5. Den attraktive midtby - deltagelse i følgegruppe 1. Program - Den attraktive midtby (130473/14) 2. Idekatalog for de centrale pladser fra borgere - Den attraktive midtby (672/15) 3. Evaluering sommer Den attraktive midtby (573/15) 4. Referat fra 1. følgegruppemøde - Den attraktive midtby (560/15) 6. Forbedring af den kollektive trafik 1. Borgmesterhendvendelse - Sundhedshuset (165711/14) 2. Telefonsamtale med bruger af Sundhedshuset i Grenaa samt borgerhendelse (165703/14) 7. Nyt bybussystem i Grenaa, status og det videre forløb 1. Grenaa Bybusser Passagerpotentiale rapport Tetraplan (159082/14) 8. Handicaprådets arbejdsplan Handicaprådets arbejdsplan 2015 (3989/15) 9. Orientering 1. Samlet placering - Socialt Indeks (2027/15) 2. Kommuners pointfordeling - Socialt Indeks (2028/15) 3. Socialt Indeks - data fra Norddjurs Kommune (2030/15) 4. Orientering om tilgængelighed ved Ungdomsunivers i arresten i Grenaa (3874/15) 5. Tegning vedr. ombygning af arresten i Grenaa (3879/15) 6. Skitse af handicaptoilet - ombygning af arresten i Grenaa (4192/15) 23

26 Handicaprådet Underskriftsside Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Olaf Krogh Madsen (L) Peter Hjulmand Lars Møller (A) Niels Basballe (A) Helle Plougmann (uden for partierne) Rikke Albæk Jørgensen (V) Torben Isling 24

27 Bilag: 2.1. Kommissorium for mobilitetsstrategi Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 15. januar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 2010/15

28 Kommissorium for en mobilitetsstrategi Motivation/baggrund for projektet Beslutningen om at etablere en letbane fra Aarhus til Grenaa gør det oplagt at arbejde strategisk med mobilitet og med letbaneprojektet som rygrad udnytte de muligheder og synergier, et stort infrastrukturprojekt skaber. Med Djurslands placering i forhold til Aarhus og det østjyske bybånd vil en styrkelse af mobiliteten medvirke til at skabe udvikling for hele den østjyske region. vækst for erhvervslivet, turismen og ikke mindst udvikling i bosætning og bidrage til at tiltrække og fastholde de nødvendige ressourcer. Samtidig vil en mobilitetsstrategi styrke arbejdet med at skabe et bedre klima, en bedre sundhed og ikke mindst medvirke til at skabe attraktive levesteder og mindske brugen af fossile brændstoffer. Hvad er mobilitet? Både Nord- og Syddjurs Kommune har fokus på at skabe udvikling inden for en række indsatsområder. En forudsætning for, at det skal lykkes at styrke ovennævnte indsatsområder, er at der bliver arbejdet strategisk, - og det er her begrebet mobilitet kommer ind i billedet. Mobilitet handler ikke kun om infrastruktur, men i lige så høj grad om, hvordan vi som mennesker kan bevæge os rundt på en smart og fleksibel måde. I stedet for at tænke i trafikale enheder handler mobilitet om at tænke i helheder og på tværs af transportformer, så det bliver nemt at bruge flere forskellige transportformer i forbindelse med en rejse. I stedet for at være trafikanter, hvor der fokus på fodgængere, cyklister, billister og brugere af kollektiv trafik, er der tale om mobilister, som anvender flere forskellige transportmidler. Det betyder eksempelvis, at det ikke skal være en vane altid at anvende bilen, men at det skal være lettere at kombinere bilen med andre transportformer, fx letbanen når den er i drift. For at det kan lade sig gøre må mobillisten have overblik. Eksempler: For en produktionsvirksomhed med mange medarbejder betyder mobilitet let og fleksibel transport til og fra arbejdspladsen, og gode muligheder for at virksomheden kan transportere sine råvarer og produkter til og fra virksomheden og rekruttere den nødvendige ressourcestærke arbejdskraft. For turisten betyder mobilitet muligheden for at se og opleve så meget som muligt på Djursland båret rundt af mange transportformer. Skoleeleven/den studerende vil som mobillist drives af fleksibel og hurtig transport til og fra sin uddannelsesinstitution, men også af behovet for let at kunne nå sine venner på andet end de digitale platforme. Motionistens behov som mobillist kan være variation og sværhedsgrader i motionsruter og på den måde handler mobilitet lige så meget om behov, mål og hensigter som det handler om regulær infrastruktur og det optimale samspil opnås kun ved strategiske at arbejde med mål og midler.

29 Formål Både i Nord og Syddjurs er der udarbejdet mange strategiske mål og planer for transport, miljø og infrastruktur som naturligt vil være en del af den kommende mobilitetsstrategi. Det helt grundlæggende formål er at skabe en større sammenhængskraft mellem planer og strategier og en mobilitetsstrategi har på sigt potentiale til at omfatte hele Business Region Aarhus, og skal ses som et strategisk redskab til vækst og udvikling i både storby og opland. Strategien skal formuleres så den kan realiseres i en række konkrete tiltag. Succeskriterier Mobilitetsstrategiens succeskriterier: At borgere og erhvervsliv i Nord- og Syddjurs Kommuner er blevet hørt og inddraget i planprocessen, og at der på den måde er skabt bred opbakning til og forankring af planens indhold at der er skabt større tilgængelighed for alle til stationer, stoppesteder og andre knudepunkter at CO2 udslippet er reduceret i regionen at der er etableret behovstilrettelagte transportmuligheder at der er indarbejdet energivenlige transportformer med fokus på kombinationsrejser at der er etableret pilotprojekter på arbejdspladser og undervisningsinstitutioner Projektets produkt(er) Projektets produkter udvikles i takt med mobilitetsstrategiens tilblivelse, hvor forskellige aktører inddrages i processen med henblik på at udvikle og forme produkterne. Nedenstående produkter skal derfor ses som eksempler på konkrete tiltag, som kan blive affødt af mobilitetsstrategien. Der er gennem inddragelsesprocesser* opnået viden om borgeres og erhvervslivets interesser og visioner for den fremtidige mobilitet på Djursland. Der er udviklet en række scenarier for den trafikale udvikling med og uden forskellige mobilitetsindsatser Der er etableret en fælles vision for fremtidens mobilitet på Djursland som er bredt forankret og bakkes op af borgere, erhvervsliv, politikere og planlæggere. Der er etableret pendlercykelordninger mellem stationer og arbejdspladser Der er etableret realtidsinformation ved en række trafikknudepunkter Der er skabt større og bedre sammenhæng mellem letbane, busser, cykler, biler og gang

30 Der er etableret elladestandere til elcykler ved alle stationer Der er skabet et billede i offentligheden af at man både kan bo og arbejdet på Djursland * Inddragelsesprocesser skal her forstås som mere end bare borgermøder. Planlæggerne skal ud og møde borgerne, når de er i trafikken fx i toget, på cykelstien, i bilen. Indsamlingsmetoder kan være alt fra spørgeskema, observationer og trafiktællinger til kortere og længere interviews. Ved at møde borgerne der hvor de er, bliver det muligt at få en langt bredere målgruppe i tale, end dem, som normalt møder op til borgermøder. Samtidig forventes det, at borgerne bliver mere tilbøjelige til at fortælle, hvad de gør frem for, hvad de forventer, at de gør, hvis de bliver mødt i praksis. På den måde er ønsket at få hørt en bredere og mere differentieret del af befolkningen, samt at opnå en mere reel afspejling af virkeligheden og en mere åben og imødekommende debat, end et borgermøde vil kunne give. Den opnåede viden kan bruges til at udvikle udkast til scenarier og visioner, som kan sætte rammerne i forbindelse med den endelige scenarie- og visionsudvikling, hvor mere formelle inddragelsesprocesser i form af fx borgermøder, workshops og fokusgrupper kan tages i brug. Erhvervslivet kan ligeledes høres gennem opsøgende inddragelsesprocesser (især mindre forretningsdrivende som fx butikker og små håndværkervirksomheder etc.), imens større virksomheder og repræsentanter for fx handelsstandsforeningerne kan inviteres til mere formelle møder og workshops. At lave opsøgende borger- og virksomhedsinddragelse kan være en ressourcetung opgave. Vi står dog i den særlige situation, at vi har en specialestuderende tilknyttet projektet, som kan stå for en stor del af arbejdet. Samtidig er der mange muligheder, hvis man tør tænke lidt ud af boksen i forhold til, hvordan datamaterialet kan indsamles. Kunne man fx forestille sig et samarbejde med en eller flere folkeskoleklasser eller gymnasieklasser, der kunne være med til at indsamle spørgeskemabesvarelser? Projektets foreløbige organisering Projektet forankres i Midttrafik, Nord- og Syddjurs Kommune. Der etableres en styregruppe bestående af Jens Erik Sørensen, Midttrafik, Kim Kofod, Norddjurs Kommune og Poul Møller, Syddjurs Kommune. Derudover er der nedsat en projektgruppe bestående af Anne Bach, Midttrafik, Lene Smith Riis, Syddjurs Kommune og Thomas Thume Nielsen. Det forventes, at kolleger internt bidrager med sparring og relevante inputs løbende til at sikre strategiens gennemførelse og implementering. Derudover er der lagt op til, at eksterne aktører skal inddrages i processen for at skabe ideer og ejerskab i forbindelse med strategien. En plan herfor er under udarbejdelse. Projektet bliver løbende præsenteret på politisk niveau, bl.a. DUR, med henblik på synliggørelse og inddragelse. Tidsramme FASER INDHOLD FORBEREDELSESFASE Opstart Afgrænsning Scenarier MÅLSÆTNINGSFASE Vision Målfastsættelse Løsninger/indsatser UDVIKLINGSFASE Ansvar og midler Indikatorer Vedtagelse

31 IMPLEMENTERINGS-FASE Ledelse og formidling Lær og tilpas Evaluering Økonomi/ressourcer Udvikling af en mobilitetsstrategi med borgerinddragelse, forankring og klargøring til konkret implementering vil kræve et årligt ressourceforbrug på mellem og kr. Ressourcebehovet vil omfatte både projektledelse og ekstern rådgivning. Udgifter til borgerinddragelse og evaluering er også indregnet i ressource estimatet. Ressourcebehovet skønnes at omfatte perioden

32 Bilag: 3.1. Ansøgning fra Norddjurs Bibliotek Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 15. januar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

33 Norddjurs Biblioteker ønsker at ansøge Handicaprådet om støtte til køb af 2 teleslyngeanlæg. Anlæggene skal sættes op i Auning og Ørum biblioteks arrangementslokaler, hvor der hvert år afholdes et stort antal kulturelle arrangementer af alle mulige slags. Begge steder er det et problem, at personer med nedsat hørelse har vanskeligt ved at følge med i, hvad der foregår fra talerstolen. Begge steder har et lydanlæg med mikrofoner og højttalere, men det virker ikke godt nok for de hørehæmmede med høreapparater. Et teleslyngeanlæg vil hjælpe meget på problemet, og gøre det muligt også for hørehæmmede at deltage i alt det, som bibliotekerne byder på. For ca. 2 år siden undersøgte vi muligheden for at få teleslynger i Ørum og Auning, men måtte opgive pga. manglende finansiering. Men vi indhentede tilbud på anlæggene. De tilbud har jeg vedhæftet. Jeg forventer, at de priser tilbuddene fortæller stadig er rimeligt retvisende. Derfor vil Norddjurs Biblioteker gerne ansøge Handicaprådets tilgængelighedspulje om kr. til et teleslyngeanlæg på Ørum Bibliotek og kr. til et teleslyngeanlæg ved Auning Bibliotek (begge beløb er ex. moms).

34 Bilag: 3.2. Ansøgning fra Pavillonen i Grenaa Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 15. januar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 7376/15

35 Ansøgning til handicaprådets tilgængelighedspulje Pavillonen i Grenaa ønsker at søge midler til færdiggørelse af teleslynge i Pavillonen. Det har en pris på kr. ca ,- + moms Da centersalen blev bygget om for ca. 2 år siden, og der blev etableret teleslynge der i forbindelse med ombygningen. Vedr. dette blev der nogle Stumper til overs, som vi har forsøgt at benytte i store momme men der var ikke nok til at få det gjort brugbart. Vi ønsker at få færdiggjort teleslynge anlægget så det kan blive brugbart. Anlægget vil være mobilt og kan derved på skift dække Store momme Lille momme Og Pavillonsalen Disse tre lokaler er meget brugt til foredrag og møder af alle Pavillonens brugere. Pavillonen har en lang række brugere der benytter os til deres faste møder, foredrag og aktiviteter her iblandt flere sygdoms og handicap foreninger (incl. høreforeningen), ældresagen med mere hvilket gør at anlægget falder godt i hak med målgruppen på teleslynge. Vi håber at ansøgningen her kan komme med i puljen da det vil være til gavn for mange Bedste hilsner Jesper Jul Pavillonen Kærvej Grenaa

36 Bilag: 4.2. Handlinger 2015 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 15. januar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

37 Kultur- og fritidspolitik Handlinger Kultur- og udviklingsafdelingen 2014

38 Kultur- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 21. august Politikken skal revideres i 2016, og indtil da skal der afholdes en årlig konference, hvor der gøres status og hvor der er dialog om fremtidige handlinger og tiltag. Konferencen for 2014 fandt sted den 6.november. Inden konferencen var samvirker m.fl. anmodet om at fremkomme med ideer til handlinger i Disse forslag blev gennemgået på konferencen, hvor der kom yderligere forslag til handlinger. Efterfølgende har Kultur- og udviklingsudvalget den 15. december 2014 besluttet, hvordan dette forløb skal resultere i konkrete handlinger i I det følgende er handlingerne opført efter de 4 målsætninger i politikken med tilhørende indsatsområder. Handlinger mærket med: A = skal udføres, eller B = kan udføres. Handlingerne er desuden opført efter, om handlingerne effektueres af institutioner m.v. eksternt, eller om Norddjurs Kommune har ansvaret for effektuering af handlingerne. De handlinger, som Norddjurs Kommune ikke har ansvaret for, er ikke prioriterede. Efter kultur- og udviklingsudvalgets beslutning tager kultur- og udviklingsafdelingen initiativ til udførelse i Dette sker i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. I slutningen af 2015 får kultur- og udviklingsudvalget forelagt en evaluering af resultaterne af de gennemførte handlinger. 2

39 1. Børn og unge Der skal sættes fokus på kultur- og fritidslivets tilbud til børn og unge, som er fundamentet i kommunen. Der arbejdes på at kunne tilbyde et sjovt, sundt og udviklende idræts-, kultur- og fritidsliv sammen med andre. Det skal ske i samarbejde med de frivillige, ildsjæle, børnebyer, kulturskolen, skoler og professionelle kulturinstitutioner. Vi ønsker, at der er de bedste betingelser for at skabe aktive kulturog fritidsoplevelser. Aktiviteter, der hele tiden er i forandring og tilpasses ønsker og behov. Indsatser: Ungemiljø / Campus Der skal arbejdes på at skabe et miljø for alle unge - et miljø udviklet af unge for unge. Rammerne for ungemiljø kan være sammensat af eksisterende og nye fysiske steder, hvor de unge kan samles og udvikle nye aktiviteter, netværke og bruge deres kompetencer i fællesskab. I Grenaa er der en geografisk sammenhæng mellem et ungemiljø og ungdomsuddannelserne og ungdomsskolen. Der skal derfor arbejdes med at udvikle ungemiljøet på tværs af de etablerede institutioner og ungegrupper, sådan at der bliver et stærkt ungdoms- og uddannelsesmiljø. Et element i dette er talentudvikling, der betyder, at flere unge får mulighed for at udvikle deres kreative og innovative potentialer. Børnekultur Der skal arbejdes på at skabe tværgående børnekulturaktiviteter i samarbejde med daginstitutioner, skoler, foreninger og institutioner. De mange kulturaktiviteter skal være en integreret del af børns og unges hverdag. Et tværgående samarbejde skal danne ramme for og bidrage til kulturelle fællesskaber. Fleksibilitet og bedre udnyttelse af eksisterende rammer skal give mulighed for at skabe nye tilbud til børn og unge, så flere får mulighed for at være aktive. Norddjurs Kommune: Emne 1. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra fritidslivet, fritidsrådet, Norddjurs Idrætsråd og Kulturelt Samvirke, der samarbejder med skolerne om kultur- og fritidslivets inddragelse i skolernes tilrettelæggelse af aktiviteter i eftermiddagstimerne i forbindelse med skolereformen. Formålet er samarbejde om aktiviteter, planlægning og gensidig inspiration. A 3

40 2. Der sættes de kommende år øget fokus på talentudvikling af børn og unge, herunder gennem øget samarbejde mellem kulturaktører, kulturinstitutioner og kommunen. 3. Kulturministeriets nye strategier for børn og unge skal være med til at styrke børn og unges kulturelle dannelse, så de kan tage ansvar som demokratiske medborgere og verdensborgere i en verden i udvikling." Alle børn, også dem der ellers ikke kommer på museum eller til musikundervisning, skal have mulighed for at møde kunst og kultur. Det er hovedformålet med Kulturministeriets børne- og ungestrategier Det begynder med børn og unge. Norddjurs Kommune arbejder på at realisere strategien i kommunen, herunder ved at søge andel i ministerielle puljer til formålet. A A Eksterne institutioner m.v.: De handlinger, som Norddjurs Kommune ikke har ansvaret for, er ikke prioriterede. Gammel Estrup Herregårdsmuseet: 1. Museet vi øge sit engagement i forhold til børnehavers, skolers, unges, men også plejecentres brug af museets skovarbejderhus, der skal fungere som formidlingsstation. 2. Museet arbejder hen mod en kommunal finansiering af de kommunale institutioners benyttelse af museets tilbud, herunder med transporttilskud. Desuden også støtte til børn og unge med offentlige transportmidler med det mål at fastholdelse og tiltrækning af højt uddannet arbejdskraft og stimulering af kommunens børn og unge med kulturtilbud. Kulturelt Samvirke: 1. Samvirket ønsker og tager initiativ til tæt dialog med kultur- og udviklingsudvalget om kulturens trivsel og udvikling i kommunen. Museum Østjylland: 1. Museet vil tilbyde rullende skoletjeneste, hvor formidlere med udgangspunkt i den lokale historie og aktuelle temaer i skolen kommer på skolen, daginstitutionen eller et udvalgt sted med historiske spor med formidling og aktiviteter. 4

41 Pavillonen: 1. Pavillonen ønsker at integrere Kulturskolen Norddjurs i Pavillonen, herunder skolens undervisningsaktiviteter i Grenaaområdet. Målet med dette partnerskab er også samarbejde om udvikling af talenter og aktiviteter i øvrigt. 2. Pavillonen arbejder fortsat på i samarbejde med Norddjurs Kommune at Pavillonen i 2017 kan opnå status som regionalt spillested. 2. Nye brugere Kultur- og fritidslivets tilbud bliver flittigt brugt at både børn, unge, voksne, og ældre borgere. Men det er målet, at endnu flere benytter sig af de tilbud, der er i kommunen, eller selv tager initiativ til at være aktive. Borgere, der i forvejen benytter kultur- og fritidslivet i én sammenhæng, skal inspireres til at få glæde af tilbuddene i en anden sammenhæng. Der er en gruppe borgere, som endnu ikke benytter faciliteterne og mulighederne i kommunen. Der skal derfor sættes fokus på, at udvikle både eksisterende og nye tilbud til disse grupper eller engagere dem i at skabe aktiviteter, som de synes, er spændende. Det tilstræbes, at kultur- og fritidslivets tilbud også kan skabe værdi hos både turister og potentielle tilflyttere. Indsatser Fleksible fysiske rammer Ved at skabe fleksible rammer i de eksisterende faciliteter og med fokus på tilgængelighed, kan der udvikles nye muligheder for aktiviteter og arrangementer. Rammerne skal gentænkes som multifunktionelle, der giver muligheder for nyskabende aktiviteter, hvor det er muligt at tiltrække nye brugere og skabe alliancer, der kan få flere til at blive aktive. Samarbejdsrelationer Kultur- og fritidslivets tilbud skal inspirere til, at nye grupper finder sammen om en fælles aktivitet og samtidig bidrager til at se mulighederne fra nye vinkler og skabe alternativt samarbejde på tværs af faggrupper, alder, køn og status så der skabes nye, stærke fællesskaber. 5

42 Socialt ansvar Norddjurs Kommune har en særlig forpligtelse over for borgere, som har brug for støtte til at komme i gang med en aktivitet og blive del af et fællesskab. Derfor skal der i samarbejde med foreninger arbejdes med, hvordan Norddjurs Kommune i samarbejde med foreninger kan skabe gode betingelser, lyst og motivation for nye former for kultur- og fritidstilbud og til nye aktiviteter, der tilpasses brugere med særlige behov. Der skal gives mulighed for, at ikke-organiserede kan være sammen i nye rammer og aktiviteter. Norddjurs Kommune: Emne 1.Som et led i analyse 2 på fritidsområdet forberedes beslutningsoplæg omkring muligheden for at de etablerede og planlagte multihuse i Nørager, Glesborg og Åstrup indgår i driftsaftalerne kommunen og hallerne imellem og tilsvarende i timefordelingen. 2.I forbindelse med vurdering af analyse 2 på fritidsområdet vurderes mulighederne for øget anvendelse og tildeling af ledige lokaler i dagtimerne, herunder øget fleksibilitet, for foreningsbrugere og øvrige brugere. 3.Kultur- og udviklingsafdelingen indgår i dialog med Grenaa Kunst- og Musikforening og Baunhøj Mølle om mulighederne for kunstudstillinger i Grenaa midtby. 4.Mulighederne for samarbejde mellem kulturaktører og kommunens aktivitetscentre undersøges i samarbejde med Ældrerådet. A A A A Eksterne institutioner m.v.: De handlinger, som Norddjurs Kommune ikke har ansvaret for, er ikke prioriterede. Museum Østjylland: 1. Museet samarbejder med handicaporganisationer om udvikling af nye handicapvenlige basisudstillinger i 2015 og 2016 om Nordjurs historie. Også grupper af brugere og ikke-brugere inddrages, ligesom der samarbejdes med GameIT- College om udvikling af digital formidling i udstillingerne. 6

43 Arkivsamvirket for Norddjurs: 1. Samvirket ønsker at fastholde den lokalhistoriske viden og overleveringer i et samarbejde på tværs mellem museer, lokalarkiver, historiske foreninger og borgere med lokalkendskab via online services eller personligt fremmøde. Der tilbydes hjælp og vejledning om deling af lokalhistorisk viden over internettet. Målet er at få skabt et samlet forum for en uformel men struktureret deling af lokalhistorisk viden. 3. På tværs af kommunegrænser Samarbejde på tværs af kommune- og landegrænser skal prioriteres og udvikles. Det stiller krav til prioritering af samarbejde på tværs og åbenhed for nye samarbejdsrelationer. Indsatser: Kulturby 2017 Norddjurs Kommune skal aktivt medvirke til at gøre Aarhus til en attraktiv europæisk kulturhovedstad, hvis Aarhus opnår denne status. Det betyder, at der i et samarbejde skal finde aktiviteter sted i Norddjurs Kommune som en del af denne store satsning. Det skal kunne ses og mærkes i Norddjurs Kommune, at der er fokus på den europæiske dimension og på det gennemgående tema i Kulturby Aarhus 2017: Gentænk. Såfremt Aarhus ikke får titlen som europæisk kulturhovedstad, skal Norddjurs Kommune arbejde på at der sammen med de øvrige kommuner i regionen gennemføres tværkommunale kulturprojekter med udgangspunkt i de gennemførte planlægningsarbejde. Kulturring Østjylland - kulturaftale Norddjurs Kommune skal sammen med kommunerne Syddjurs, Favrskov, Skanderborg, Odder og Samsø indgå i en kulturaftale for perioden med Kulturministeriet. Aftalen skal resultere i gennemførelse af en række projekter for borgerne i Norddjurs Kommune inden for temaerne Kultur på tværs, Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse og Skabende kunst med aktiv medvirken og engagement af kommunens institutioner. Samarbejde med Syddjurs Kommune Djursland er et naturligt afgrænset område. Der er mange fælles lighedstræk på kultur-, kunst- og fritidsområdet i kommunerne. Turister besøger området uden skelen til kommunegrænsen. Det er naturligt med et nært samarbejde på tværs af kommunerne. Norddjurs 7

44 Kommune og kommunens kultur- og fritidsinstitutioner skal aktivt indgå i udvikling af projekter i dette samarbejde på tværs til gavn for borgere og turister. Norddjurs Kommune: Emne 1. Norddjurs Kommune fortsætter bestræbelserne på at samarbejde med Syddjurs Kommune om et fælles projekt på fritidsområdet på tværs af kommunegrænserne, 2. Norddjurs Kommune støtter, oplyser og vejleder kulturelle aktører i forbindelse med ansøgninger om andel i mulige kulturby 2017 puljer med det formål at realisere projekter i Norddjurs Kommune 3. Norddjurs Kommune er opmærksom på muligheden for størst mulig indflydelse i arbejdet på forberedelserne til indgåelse af ny kulturaftale efter nuværende aftales udløb i 2016, så borgerne i kommunen får mest mulig udbytte i arbejdet med og gavn af projekter i kommunen. A A A Eksterne institutioner m.v.: De handlinger, som Norddjurs Kommune ikke har ansvaret for, er ikke prioriterede. Gl. Estrup Herregårdsmuseet: 1. Museet arbejder videre med kulturringsprojektet Dannelsesspejlet med henblik på udvikling af tilbud til børnehaver og skoler optimale udbytte af museumsbesøg. Museet ønsker museet bliver et fast kulturtilbud til målgruppen. 2. Museet vil byde ind med Aarhus 2017 arrangementer, som kommer borgere i Norddjurs Kommune til gode, herunder events på herregårde som led i projektet Herregårdene porten til Europa. Museum Østjylland: 1. Museet arbejder på at indgå partnerskabsaftale med Fonden Aarhus 2017 om at de nye basisudstillinger i Grenaa bliver en del af kulturhovedstadens officielle program, og også med en finansieringsandel fra 2017-programmet. 8

45 4. Kommunikation og synliggørelse Norddjurs Kommune skal have fokus på kommunikation og synliggørelse. Der findes et rigt og varieret udbud af kultur- og fritidstilbud og mange forskellige interessegrupper og foreninger. Norddjurs Kommune skal aktivt medvirke til, at formidle tilbuddene og skabe aktiviteter, hvor de forskellige parter kan mødes og udvikle netværker og samarbejde. Såvel traditionelle formidlingskanaler som nye moderne medier anvendes. Det tilstræbes, at både særlige arrangementer og almindelige fortløbende tiltag kommunikeres ud, så brugernes behov for information imødekommes. Kommunen skal desuden arbejde for, at forskellige samarbejdspartnere kan mødes i fora, hvor det er muligt at udveksle erfaringer og styrke netværker både i cyberspace og i den helt almindelige fysiske verden. Indsatser Norddjurs Kommune skal udvikle nye kommunikationsveje i takt med, at muligheder er til rådighed. Det kan bidrage til at effektivisere arbejdsgange og give brugerne bedre betingelser for involvering. Nye medier Det tilstræbes, at nye medier i videst muligt omfang tages i brug, hvor det er relevant for at kommunikere målrettet med en målgruppe. Det kan f.eks. være sms information, Apps til smartphones, benyttelse af Facebook etc. målrettet unge. Der skal arbejdes på at indføre fælles bookingsystemer, der kan samle kommunikationen fra brugerne til kommunen og omvendt. Kommunens egen hjemmeside skal samle alle relevante informationer for kultur- og fritidsområdet, og muligheden for at benytte links for at kunne informere bredere skal udnyttes. Norddjurs Kommune: Emne 1. Med det formål at øge synligheden af tilbud om aktiviteter til børn i skoleferierne øges kommunens annoncering i de lokale aviser. 2. I forbindelse med implementering af nyt bookingsystem på fritidsområdet sikres synliggørelse af en overskuelig foreningsoversigt med relevante oplysninger for borgerne. A B 9

46 Eksterne institutioner m.v.: De handlinger, som Norddjurs Kommune ikke har ansvaret for, er ikke prioriterede. Fritidsrådet og Norddjurs Idrætsråd: 1. Fritidsrådet og idrætsrådet samarbejder om muligheden for øget synlighed udenfor kommunegrænsen, f.eks. gennem nominering til priser på idrætsområdet. (Årets idrætskommune, fælles person til DGI, DIF eller andre, fælles indstilling til hæder, f.eks. DM i foreningsudvikling) Rådene afgør selv, hvor de vil lægge deres indsats. Gammel Estrup Herregårdsmuseet: 1. Museet udvikler en ny digital formidling i museets udstilling med henblik på en tidssvarende formidling og aktivering af et bredt publikum og vægter fortsat udvikling af de sociale medier højt, herunder Facebook, Instagram og Twitter, ligesom pressekontakt opdyrkes og fastholdes. Kultur- og udviklingsudvalget den15. december

47 Bilag: 4.3. Evaluering 2014 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 15. januar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

48 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2014 Evaluering Kultur- og udviklingsafdelingen 2014

49 I det følgende er evaluering af handlingerne opført efter de 4 målsætninger i politikken med tilhørende indsatsområder. Handlinger mærket med: A = skal udføres, eller B = kan udføres. Handlingerne er desuden opført efter, om handlingerne effektueres af institutioner m.v. eksternt, eller om Norddjurs Kommune har ansvaret for effektuering af handlingerne. Det er med rødt under hver handling anført, hvad der er sket i Børn og unge Der skal sættes fokus på kultur- og fritidslivets tilbud til børn og unge, som er fundamentet i kommunen. Der arbejdes på at kunne tilbyde et sjovt, sundt og udviklende idræts-, kultur- og fritidsliv sammen med andre. Det skal ske i samarbejde med de frivillige, ildsjæle, børnebyer, kulturskolen, skoler og professionelle kulturinstitutioner. Vi ønsker, at der er de bedste betingelser for at skabe aktive kulturog fritidsoplevelser. Aktiviteter, der hele tiden er i forandring og tilpasses ønsker og behov. Indsatser: Ungemiljø / Campus Der skal arbejdes på at skabe et miljø for alle unge - et miljø udviklet af unge for unge. Rammerne for ungemiljø kan være sammensat af eksisterende og nye fysiske steder, hvor de unge kan samles og udvikle nye aktiviteter, netværke og bruge deres kompetencer i fællesskab. I Grenaa er der en geografisk sammenhæng mellem et ungemiljø og ungdomsuddannelserne og ungdomsskolen. Der skal derfor arbejdes med at udvikle ungemiljøet på tværs af de etablerede institutioner og ungegrupper, sådan at der bliver et stærkt ungdoms- og uddannelsesmiljø. Et element i dette er talentudvikling, der betyder, at flere unge får mulighed for at udvikle deres kreative og innovative potentialer. 2

50 Børnekultur Der skal arbejdes på at skabe tværgående børnekulturaktiviteter i samarbejde med daginstitutioner, skoler, foreninger og institutioner. De mange kulturaktiviteter skal være en integreret del af børns og unges hverdag. Et tværgående samarbejde skal danne ramme for og bidrage til kulturelle fællesskaber. Fleksibilitet og bedre udnyttelse af eksisterende rammer skal give mulighed for at skabe nye tilbud til børn og unge, så flere får mulighed for at være aktive. Norddjurs Kommune: Emne 1. Der foretages en undersøgelse af Kulturskolen Norddjurs lokalesituation med det sigte, at kulturskolen i højere grad kan disponere over egne lokaler. Undersøgelsen skal have særlig fokus på lokalebehovet i Grenaa og Auning, idet mulighederne for lokaler i Pavillonen i Grenaa og et Kulturværksted i Auning analyseres nærmere. Udgangspunktet er fortsat at fastholde den decentrale undervisningsmodel, således at kulturskolen skal være til stede i hele kommunen. Der er i forbindelse med vedtagelsen af budget givet bevilling til dels at kulturskolens ledelse og administration flytter ind i Pavillonen i 2015, og dels gennemførelse af en analyse i 2015 om fremtidssikring af pavillonen med den forudsætning, at der skabes rammer for at kulturskolen kan samle nogle af sine aktiviteter i Pavillonen. Akustiske undersøgelser er gennemført. Kulturskolens aktiviteter er rykket ind i Kulturværkstedet i Auning. Der undervises 48 elever i 4 dage om ugen. Auning Skole kan rumme den resterende undervisning i Auning. Kulturskolens lokaleproblemer i Auning er hermed løst. Kulturskolen har fremadrettet et ønske om at kunne lydisolere i Kulturværkstedet, for at kunne placere endnu flere aktiviteter her, da Kulturværkstedet er en god ramme om Kulturskolens aktiviteter. 2. Der sættes fokus på adgangen til brug af kommunale lokaler i Grenaa til idrætsaktiviteter, herunder bordtennis og karate. Der sættes ligeledes fokus på principper for fordeling af tider til folkeoplysende aktiviteter generelt i kommunen, herunder også svømmehaller. Der er i forbindelse med analyse på fritidsområdet en igangværende proces om brugen af idrætsfaciliteter ikke blot i Grenaa, men generelt i kommunens idrætsfaciliteter. I analysen indgår, hvordan kommunen opnår optimal udbytte af idrætsfaciliteter. Svømmehaller indgår også i analysen, herunder hvordan svømmehallerne bedst muligt udnyttes, og 3 A A

51 der er pt. nedsat en arbejdsgruppe, hvor vandklubberne indgår, for at udarbejde principper for fordeling af tider i svømmehallen på lige fod med principper, der anvendes til fordeling af tider i hallerne. Vedr. øvrige kommunale faciliteter, som kultur- og udvikling anviser til, drejer det sig primært om anvisning til skoler, hvor der pt. er gensidige drøftelser i gang vedrørende fremtidig brug i forbindelse med ny skolereform. Kultur- og udviklingsudvalget har tidligere besluttet, at forvaltningen især skal forsøge at samle aktiviteter de steder, hvor der i forvejen er aktiviteter, som f.eks. hallerne. 3. I et samarbejde mellem SFO er i Norddjurs og kultur- og udviklingsafdelingen undersøges muligheden for etablering af en fortæller workshop, hvor personale i Norddjurs Kommunes SFO er får mulighed for at tilegne sig værktøjer ud i fortællerens kunst. Ansøgning om midler til undervisningsforløb for pædagoger i SFO er blev ikke tilgodeset ved fordeling af midlerne i kulturpuljen. Projektet er/bliver dog gennemført ultimo 2014, idet der er fundet finansiering af overførte midler Campus området i Grenaa indgår i ansøgningen til Ministeriet for by, bolig og landdistrikt om områdefornyelsesmidler, sådan at kvaliteten af det fysiske udtryk af Ungdomsaksen højnes og området bindes sammen med bymidten. I juni 2014 godkendte Ministeriet for by, bolig og landdistrikter områdefornyelsesprogrammet for Grenaa midtby. I programmet er der beskrevet en række projekter, der skal gennemføres i løbet af de kommende fem år. Flere af projekterne omfatter uddannelsesområdet, Ungdomsaksen og forbindelsen mellem disse og midtbyen. De konkrete projekter er Aktivitetsaksen-Grenaa Spots (start forår 2015), N. P. Josiassens Vej (start 2015) og forbindelsen mellem uddannelsesområdet og midtbyen (start 2015). Spots i Grenaa, og især langs NP. Josiassensvej handler primært om etablering af små nye anlæg til f.eks. streetkultur, som skate, bmx, inliners og løbehjul, men også etablering af udendørs faciliteter til rekreation og chill-out. 5. Der etableres ungdomsunivers/ungdomshus i den tidligere arrest i Grenaa. Renoveringen af arresten foretages af kultur og udvikling. Driften og aktiviteter overgår til UngNorddjurs. Renovering er i gang, driften er overdraget til børne- og ungeområdet, og aktiviteter er igangsat. Der er i det vedtagne budget i 2015 afsat yderligere 0,5 mio. kr. til ombygning af arresten til ungdomsunivers. A A A 4

52 Eksterne institutioner m.v.: Gammel Estrup Herregårdsmuseet: 1. Fortsættelse af arbejdet med 2 satsninger om herregårdens kulturlandskab: Herregårdens Spisekammer og De Glemte Arbejdere med høj grad af brugerinddragelse specielt møntet på børn og unge og nye grupper af brugere. Museet har gennem en lang række aktiviteter sat fokus på Herregårdens Spisekammer. Børn og unge har bl.a. været med til at ryge fisk og været med til at lave mad i Herregårdskøkkenet. I forbindelse med De Glemte Arbejdere, så har det nyistandsatte skovarbejderhus været hjemsted for forløb med bl.a. børn med indlæringsvanskeligheder. Her har elementer fra Herregårdens Spisekammer også med fordel kunne inddrages. Gennem formidling i landskabet og ved huset kan man blive klogere på livet for skovens ansatte og deres familier. Museet har desuden haft en familie til at overnatte i huset, og museet vil bygge videre på de erfaringer, som de har fået via evaluering med familien. Børnehaver har også gæstet museet i 2014, hvor museet har udviklet forløb, der tilgodeså deres niveau og erfaringsgrundlag. Her har vi arbejdet med andre formidlingsformer til denne gruppe af brugere, og børnene har derfor i høj grad brugt alle deres sanser på deres besøg. Museet vil i 2015 fortsætte samarbejdet med kommunens børnehaver og SFO er i et stort formidlingsprojekt støttet af bl.a. Kulturstyrelsen og Norddjurs Kommune. 2. Gennem Kulturring Østjylland er i 2013 gennemført projekt Ny dannelse. Ideer herfra udmøntes i særlige aktiviteter, hvor emnet dannelse bliver sat i spil. Emnet dannelse kan umiddelbart virke abstrakt på mange. Børn, forældre og ældre har dog forholdsvis hurtigt taget emnet til sige, mens unge (dvs. 8. og 9. årgang i Folkeskolen) har været lidt vanskeligere at få i dialog måske på grund af en vis aldersbetinget generthed. Gennem dialog med borgere i Kulturringen har gruppen afdækket, hvilke aktiviteter, der kunne aktualisere og perspektivere dannelse, og der har således været gennemført en række busture (Dannelsesbussen), højskoledage, foredragsrækker, skole- og børnehavearrangementer, teaterforestillinger m.v. Ungegruppen på gymnasie- og folkeskoleniveau er ud over teater- og foredragsarrangementer blevet nået via og 5

53 Pavillonen og Kulturskolen Norddjurs: 1. Undersøgelse af mulighederne for i højere grad at integrere Norddjurs Kulturskoles aktiviteter i Pavillonen med fælles aktiviteter og udvikling af talenter. Pavillonen og Kulturskolen har i den forløbne periode udvidet samarbejdet. Der er samarbejdet om KulturAkademiet* Talentundervisning for talentfulde unge (12-18 år) Sangskriver workshops - 6 unge skrev sange og opførte dem til havnefesten med proffessionelt akkompagnement Lokaler Kulturskolen har en stor del at undervisningen i Grenaa i Pavillonens lokaler Taste of JAM Et åbent Jam arrangement, som har haft en opblomstring i år. *KulturAkademiet er et undervisningstilbud til talentfulde unge(12-18 år) - et tilbud for unge i Norddjurs i alderen år, som ønsker at gøre noget ekstra med deres kunstneriske interesse på et højere fagligt niveau. Det gælder både inden for musik, teater, dans og billedkunst. Museum Østjylland: 1. Sommerskoler/sommerferieaktiviteter for børn og unge over flere dage. Etableres i samarbejde mellem museer, naturvejledere, biblioteker og foreninger. Initiativet udsat på grund af barselsorlov hos to nøglemedarbejdere, forventes gennemført enten 2015 eller Etablering af museumsklub for børn i et samarbejde med f.eks. en eller flere SFO er (gerne udsatte børn) som en ny og anderledes aktivitet Initiativet udsat på grund af barselsorlov hos to nøglemedarbejdere, forventes gennemført enten 2015 eller

54 3. Udvikling af Den rullende skoletjeneste med undervisning i det lokale kulturmiljø, i kirken, på bronzealderhøjen eller andre kulturhistoriske aktiviteter med fokus på hands on-aktiviteter. Initiativet udsat på grund af barselsorlov hos to nøglemedarbejdere, forventes gennemført enten Norddjurs Idrætsråd: Norddjurs Idrætsråd tager initiativ til nedsættelse af en idègruppe med henblik på udvikling af fritidslivet i Norddjurs Kommune. Udgangspunktet er kultur- og fritidspolitikkens intentioner om gentænkning af brugen af fysiske rammer, fleksibilitet, partnerskaber og tværfaglighed. Der er nedsat en lille opstartsgruppe, som har det formål at få igangsat en idegruppe. Der har grundet forskellige omstændigheder kun været afholdt få møder mellem Norddjurs Idrætsråd og Fritidskonsulenten. Der arbejdes på at afholde en idekonference i januar Idekonferencen skal finde de ildsjæle som vil deltage i arbejdet med at generere ideer og events som kan gøre Norddjurs kendt på landsplan. Der skal arbejdes for ideer til: Events, kåring af kommunen, tiltag som synliggør Norddjurs mange muligheder. Tidsplan: Jan/feb 2015: konference afholdes, primo marts: idegruppen opstarter og ideer genereres, april/maj: Idekatalog forelægges forvaltningen / Norddjurs Idrætsråd/Norddjurs fritidsråd, juni: de første ideer iværksættes. Idegruppen afholder 6-8 møder årligt for idegenerering. Idekatalog fremlægges 1 gang årligt til iværksættelse. Nærmere om fremtidig tidspunkt for fremlæggelse vil blive drøftet i idegruppen. 7

55 2. Nye brugere Kultur- og fritidslivets tilbud bliver flittigt brugt at både børn, unge, voksne, og ældre borgere. Men det er målet, at endnu flere benytter sig af de tilbud, der er i kommunen, eller selv tager initiativ til at være aktive. Borgere, der i forvejen benytter kultur- og fritidslivet i én sammenhæng, skal inspireres til at få glæde af tilbuddene i en anden sammenhæng. Der er en gruppe borgere, som endnu ikke benytter faciliteterne og mulighederne i kommunen. Der skal derfor sættes fokus på, at udvikle både eksisterende og nye tilbud til disse grupper eller engagere dem i at skabe aktiviteter, som de synes, er spændende. Det tilstræbes, at kultur- og fritidslivets tilbud også kan skabe værdi hos både turister og potentielle tilflyttere. Indsatser Fleksible fysiske rammer Ved at skabe fleksible rammer i de eksisterende faciliteter og med fokus på tilgængelighed, kan der udvikles nye muligheder for aktiviteter og arrangementer. Rammerne skal gentænkes som multifunktionelle, der giver muligheder for nyskabende aktiviteter, hvor det er muligt at tiltrække nye brugere og skabe alliancer, der kan få flere til at blive aktive. Samarbejdsrelationer Kultur- og fritidslivets tilbud skal inspirere til, at nye grupper finder sammen om en fælles aktivitet og samtidig bidrager til at se mulighederne fra nye vinkler og skabe alternativt samarbejde på tværs af faggrupper, alder, køn og status så der skabes nye, stærke fællesskaber. Socialt ansvar Norddjurs Kommune har en særlig forpligtelse over for borgere, som har brug for støtte til at komme i gang med en aktivitet og blive del af et fællesskab. Derfor skal der i samarbejde med foreninger arbejdes med, hvordan Norddjurs Kommune i samarbejde med foreninger kan skabe gode betingelser, lyst og motivation for nye former for kultur- og fritidstilbud og til nye aktiviteter, der tilpasses brugere med særlige behov. Der skal gives mulighed for, at ikke-organiserede kan være sammen i nye rammer og aktiviteter. 8

56 Emne Norddjurs Kommune: 1. Kultur- og udviklingsafdelingen tager initiativ til afholdelse af et dialogmøde med det sociale område med henblik på drøftelse af muligt samarbejde om snitflader på frivilligområdet. Der er aftalt møde mellem kultur- og udviklingsafdelingen og den nye koordinator/sekretær på frivillighedsområdet for at drøfte fælles potentialer. Mødet er fastsat til 4. december på rådhuset i Allingåbro. På mødet deltager desuden Norddjurs Idrætsråd, Norddjurs Fritidsråd og repræsentanter for det frivillige område. A 2. I forbindelse med gennemførelse anlægsprojektet for øget tilgængelighed på Museum Østjylland samarbejdes med Handicaprådet om projektet Handicaprådet er inddraget i processen omkring ansøgning om midler fra Energistyrelsens tilgængelighedspulje, herunder projektets indhold og omfang, Der er givet tilsagn på indtil ,50 kr. fra tilgængelighedspuljen. 3. I forbindelse med udmøntning af renoveringsprojekter for idrætsanlæg vil der være fokus på samarbejde med handicapområdet i det omfang projekter omhandler tilgængelighed Der har været få projekter, der konkret har handlet om tilgængelighed. Der er sendt information til handicaprådet om udmøntede projekter, hvor tilgængelighed indgår i projektet. A A 4. I samarbejde med hallerne og Norddjurs Idrætsråd arbejdes med en ny model for fordeling af tider i hallerne i forbindelse med indførelse af nyt webkoncept og bookingsystem. Der er med finansiering af kultur- og udviklingsudvalgets udviklingspulje 2014 afsat kr. til gennemførelse af analyse på fritidsområdet, herunder på kapacitetsudnyttelse for foreningsbrug af hallerne, aktivitets- og serviceniveau, skolebrug af haller m.v. I dette analysearbejde som forestås af DGI - indgår såvel Norddjurs Idrætsråd som Fritidsrådet i en følgegruppe, der skal involveres i analysen. Analysen forventes færdig i ultimo februar A

57 5. I samarbejde med hallerne og Norddjurs Idrætsråd skal der arbejdes med øget fokus på fleksibilitet i tilbuddene til især uorganiserede samt optimal udnyttelse af ledig kapacitet. Der er med finansiering af kultur- og udviklingsudvalgets udviklingspulje 2014 afsat kr. til gennemførelse af analyse på fritidsområdet, herunder på kapacitetsudnyttelse for foreningsbrug af hallerne, aktivitets- og serviceniveau, skolebrug af haller m.v. I dette analysearbejde som forestås af DGI - indgår såvel Norddjurs Idrætsråd som Fritidsrådet i en følgegruppe, der skal involveres i analysen. Analysen forventes færdig ultimo februar Analysen har også fokus på udnyttelse af halkapacitet af ikke traditionelle foreningsbrugere. 6. Kultur- og udviklingsafdelingen indgår i evalueringerne af projekt fritidspas og fritidspas for voksne. Begge projekter skal evalueres i 2014/15, bl.a. med henblik på evt. permanent implementering af de tilbud projekterne indeholder. Fritidspas, børn - Det hidtidige projekt Fritidsvejledning med fritidspas udløber ved udgangen af I den 4- årige forsøgsperiode har 341 udsatte børn og unge anvendt ordningen, og det er lykkedes at fastholde en stor del af deltagerne i en fritidsaktivitet. Der er afsat 0,545 mio. kr. i 2015 og overslagsårene til en videreførelse af fritidspasordningen, der dermed går i drift. Fritidspas, voksne projektet er forlænget til udgangen af Projektet evalueres i foråret A A Eksterne institutioner m.v.: Museum Østjylland: 1. Samarbejde med plejecentre om udvikling af tilbud, der kan give beboerne mulighed for at bruge kulturlandskabet. Plejehjemspersonalet kompetenceudvikles og der laves årstids- og lokalitetsbestemte aktiviteter i landskabet rettet speciel mod ældre. Initiativet udsat på grund af barselsorlov hos to nøglemedarbejdere, forventes gennemført enten 2015 eller

58 3. På tværs af kommunegrænser Samarbejde på tværs af kommune- og landegrænser skal prioriteres og udvikles. Det stiller krav til prioritering af samarbejde på tværs og åbenhed for nye samarbejdsrelationer. Indsatser: Kulturby 2017 Norddjurs Kommune skal aktivt medvirke til at gøre Aarhus til en attraktiv europæisk kulturhovedstad, hvis Aarhus opnår denne status. Det betyder, at der i et samarbejde skal finde aktiviteter sted i Norddjurs Kommune som en del af denne store satsning. Det skal kunne ses og mærkes i Norddjurs Kommune, at der er fokus på den europæiske dimension og på det gennemgående tema i Kulturby Aarhus 2017: Gentænk. Såfremt Aarhus ikke får titlen som europæisk kulturhovedstad, skal Norddjurs Kommune arbejde på at der sammen med de øvrige kommuner i regionen gennemføres tværkommunale kulturprojekter med udgangspunkt i de gennemførte planlægningsarbejde. Kulturring Østjylland - kulturaftale Norddjurs Kommune skal sammen med kommunerne Syddjurs, Favrskov, Skanderborg, Odder og Samsø indgå i en kulturaftale for perioden med Kulturministeriet. Aftalen skal resultere i gennemførelse af en række projekter for borgerne i Norddjurs Kommune inden for temaerne Kultur på tværs, Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse og Skabende kunst med aktiv medvirken og engagement af kommunens institutioner. Samarbejde med Syddjurs Kommune Djursland er et naturligt afgrænset område. Der er mange fælles lighedstræk på kultur-, kunst- og fritidsområdet i kommunerne. Turister besøger området uden skelen til kommunegrænsen. Det er naturligt med et nært samarbejde på tværs af kommunerne. Norddjurs Kommune og kommunens kultur- og fritidsinstitutioner skal aktivt indgå i udvikling af projekter i dette samarbejde på tværs til gavn for borgere og turister. 11

59 Emne Norddjurs Kommune: 1. Norddjurs Kommune tager initiativ til afholdelse af orienteringsmøde for kulturaktører i forbindelse med mulighederne for at udvikle kulturby 2017-projekter til ansøgningsrunden i 2014/2015. Norddjurs Kommune støtter og vejleder aktørerne i arbejdet med udvikling af projekter. På kultur- og fritidskonferencen den 6. november 2014 med ca. 60 tilmeldte var et indlæg ved en konstitueret programdirektør i 2017-sekretariatet om status og om muligheder for projekter fremadrettet. Kultur- og udviklingsafdelingen har løbende dialog med mulige aktører og har deltaget i afklarende møder i 2014 mellem aktører og 2017 sekretariatet. 2. Norddjurs Kommune lægger fortsat energi i deltagelsen i samtlige 9 arbejdsgrupper i Kulturring Østjylland, hvis formål det er at levere kvalificerede kulturprojekter til gavn for borgerne i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune er repræsenteret i samtlige 9 arbejdsgrupper, hvoraf nogle afsluttes i 2014, nogle er i gang, og atter nogle i opstartsfasen til gennemførelse i 2015/2016. Norddjurs Kommune har ansvaret for koordinationsrollen for et af projekterne. 3. Samarbejdet med Syddjurs Kommune er i 2013 udvidet til at omfatte streetfaciliteten Kraftværket.com. Der arbejdes på at udvikle stedet og sikre at børn og unge fra Norddjurs Kommune i størst muligt omfang benytter stedet, herunder at der skabes et samarbejde med foreningen Board n Fun i Allingåbro. Der er på baggrund af en midtvejsevaluering i maj 2014 truffet politisk beslutning om at fortsætte samarbejdet med Syddjurs Kommune efter 1. januar Kraftværket.com er velbesøgt, også af børn/unge fra Norddjurs Kommune. Der gøres en indsats for at brede paletten af discipliner og aldersgrupper yderligere ud. Projektet er støttet af LAG og er et kulturby 2017 projekt. Endvidere skal der gøres en indsats for at målrette projektet også til sårbare unge. Samarbejdet med Board n Fun har været meget sporadisk, idet foreningen pt. kører på lavt blus grundet manglende frivillige kræfter. A A A 12

60 4. Norddjurs Kommune undersøger mulighederne for øget samarbejde på Djursland på forsamlingshusområdet, herunder afholdelse af fællesmøde. Initiativet Liv i forsamlingshusene gennemføres, så der fås flest mulige aktiviteter for midlerne. Der har i april måned 2014 for første gang været afholdt et fælles møde for forsamlingshusene på Djursland. 100 var tilmeldt arrangementet, som ud over projekt Liv i Forsamlingshusene havde andre relevante temaer på dagsordenen. Der arrangeres et lignende møde igen i foråret 2015 med et program tilrettet erfaringerne fra mødet i Der indledes samarbejde med Syddjurs Kommune med henblik på at undersøge mulighederne for iværksættelse af fællesprojekt på idrætsområdet Drøftelser har fundet sted, men indtil videre uden mulighed for at realisere et fælles projekt. B A Eksterne institutioner m.v.: Gl. Estrup Herregårdsmuseet: 1. Herregårdsmuseet byder i 2014 ind med arrangementer som 2017 kulturhovedstadsprojekter under overskriften Rethink. Gammel Estrup Herregårdsmuseet deltager med projektet Herregårdene Porten til Europa i kulturfestivalen Aarhus Europæisk Kulturhovedstad Projektet består i 5 arrangementer på herregårde i Norddjurs kommune og det øvrige Østjylland, og i efteråret 2014 arbejdes med den første case kaldet Den vilde greves dannelsesrejse. Greve Jørgen Scheel rejste rundt i Europa, bl.a. til Wien, Napoli og Paris, og museet ønsker gennem denne rejse at formidle adelens rejser og dannelse i 1700-tallet. Der er etableret en Facebook-side, hvor greve Jørgen Scheel beretter fra sin rejse, der tilbydes særrundvisninger på Gammel Estrup og i slutningen af januar afholdes et stort, åbent arrangement på Gammel Estrup Herregårdsmuseet. Udover historien om greve Jørgen Scheel byder arrangementet på nyfortolkninger af temaet dannelsesrejser, hvor to fremtrædende kulturpersonligheder reflekterer over, hvordan dannelse og rejser kan forstås i det 20. århundrede. I forlængelses af det overordnede tema for Aarhus 2017 gentænker Gammel Estrup Herregårdsmuseet på den ene side herregårdenes historie i europæisk perspektiv, på den anden side de historiske temaer i en moderne kontekst. 13

61 Pavillonen: 1. Pavillonen arbejder på at blive udpeget af Statens Kunstråd som et af de Regionale Spillesteder i landet fra Der rettes et særligt fokus på talentudvikling.` Pavillonen har haft fokus på tiltag der kan styrke muligheden for at blive udpeget til regionalt spillested: Fokus på Pavillonens musiske profil der rummer store mangfoldige koncerter, mellem-laget af koncertnavne og vækstlaget, talenterne og de nye navne til mindre upcoming koncerter. Genremæssige præsenteres en meget bred vifte af genrer og favner meget bredt samt præsenterer koncerter for forskellige målgrupper og alders grupper. Sangskriverworkshops til deltagelse og inspiration for lokale sangskrivere. I samarbejde kulturskolen, dmf aktørerne m.fl. Taske of Jam lokale musikere spiller med hinanden til åben scene for at udvikle talentet i samarbejde med Prod. Skolen, DMF, Kulturskolen aktørerne m.fl. Samarbejde med Kulturskolen omkring kulturakademiet. Lokale bands der varmer op for etablerede navne i samarbejde med lokale ildsjæle DJ showcase med lokale dj s for at udvikle den elektroniske genre i samarbejde med lokale ildsjæle Workshop omkring musikudstyr Koncerter med lokale musiknavne på flere forskellige måder (showcase, samspil, nye konstellationer eller andet eller koncert for at vise hvad de kan på en rigtig scene) Præsenterer talenterne fra Kulturskolen for nye navne og kunstnere de ikke ville have valgt. Samarbejde med andre spillesteder omkring arrangementer. 14

62 4. Kommunikation og synliggørelse Norddjurs Kommune skal have fokus på kommunikation og synliggørelse. Der findes et rigt og varieret udbud af kultur- og fritidstilbud og mange forskellige interessegrupper og foreninger. Norddjurs Kommune skal aktivt medvirke til, at formidle tilbuddene og skabe aktiviteter, hvor de forskellige parter kan mødes og udvikle netværker og samarbejde. Såvel traditionelle formidlingskanaler som nye moderne medier anvendes. Det tilstræbes, at både særlige arrangementer og almindelige fortløbende tiltag kommunikeres ud, så brugernes behov for information imødekommes. Kommunen skal desuden arbejde for, at forskellige samarbejdspartnere kan mødes i fora, hvor det er muligt at udveksle erfaringer og styrke netværker både i cyberspace og i den helt almindelige fysiske verden. Indsatser Norddjurs Kommune skal udvikle nye kommunikationsveje i takt med, at muligheder er til rådighed. Det kan bidrage til at effektivisere arbejdsgange og give brugerne bedre betingelser for involvering. Nye medier Det tilstræbes, at nye medier i videst muligt omfang tages i brug, hvor det er relevant for at kommunikere målrettet med en målgruppe. Det kan f.eks. være sms information, Apps til smartphones, benyttelse af Facebook etc. målrettet unge. Der skal arbejdes på at indføre fælles bookingsystemer, der kan samle kommunikationen fra brugerne til kommunen og omvendt. Kommunens egen hjemmeside skal samle alle relevante informationer for kultur- og fritidsområdet, og muligheden for at benytte links for at kunne informere bredere skal udnyttes. Norddjurs Kommune: Emne 1. Norddjurs Kommunes nye bookingsystem og webkoncept Aktiv Norddjurs udvikles i bestræbelserne på administrativ forenkling, øget synlighed, og tidssvarende tilgængeligt system for booking af tider. Projektet er fortsat under udvikling, men endnu ikke gjort tilgængeligt for foreninger og øvrige brugere. A 15

63 2. Norddjurs Kommune understøtter foreningers og institutioners ønsker om brug af nye medier, eksempelvis med puljemidler. Der er ikke ansøgt eller anvendt midler til formålet bortset fra, at 2 idrætshaller har ønsket udvikling af hjemmesider i tilknytning til kommunens nye bookingsystem. Der har desuden været ansøgning om digital orienteringsløb, det såkaldte Djeeo, til udviklingspuljen. Ansøgningen blev afvist i Fritidsrådet. Norddjurs Folkeuniversitet er af kultur- og udviklingsafdelingens kvikpulje på folkeoplysningsområdet bevilget kr. til opgradering af hjemmeside med henblik på bedre udbud af folkeoplysende arrangementer. 3. Samarbejde mellem Landbrugsmuseet Gl. Estrup og Kulturafdelingen om et fællesarrangement Kultur- og Hurlumhejdag. Arrangementet afholdes på Landbrugsmuseet Gl. Estrup den 5. april Fælles arrangement blev gennemført med succes den 5. april 2014 til begge parters tilfredshed. Der er truffet politisk beslutning om at videreføre samarbejdet. B A Eksterne institutioner m.v.: Kulturelt Samvirke: 1. Samvirket arrangerer et møde mellem samvirke og kultur- og udviklingsudvalget med afsæt i visionerne i kultur- og fritidspolitikken. Samvirkets udgangspunkt er at støtte den brede og folkelige kultur med kvalitet og samtidig den smalle og skæve kultur for at udfordre publikum, og plads til at slå en skævert. I drøftelsen indgår en gentænkning af kommunens resurseforbrug til kultur på grundlag af ECO-nøgletal. Der har være afholdt et møde mellem Kulturelt Samvirke og Kultur- og Udviklingsudvalget. Mødet var indholdsrigt, der blev udvekslet af synspunkter og talt om bevillingsniveauet til kulturområdet med udgangspunkt i ECO-nøgletal. Det blev aftalt at afholde et nyt dialogmøde. 16

64 Gammel Estrup Herregårdsmuseet: 1. De sociale medier benyttes af herregårdsmuseet i 2014 i høj grad som formidlingskanaler for at komme i kontakt med brugergrupper, der ikke traditionelt kommer på museerne. Gammel Estrup Herregårdsmuseet prioriterer at være på de sociale medier. De sociale medier er et godt sted at være, fordi det handler om det gode indhold som museet har meget af. Og fordi de sociale medier favner mange brugergrupper, som museet har svært ved at ramme andre steder blandt andet unge mennesker og folk fra andre lande. Museet er mest aktive på Facebook og Instagram samt TripAdvisor. Museet skaber selv indhold til platformene, men tilskynder til at følgerne også deltager, for på den måde at lade folk tage ejerskab til mediet. Det må siges at lykkes, og det har resulteret i knap fans på Facebook, godt 500 følgere på Instagram og ca. en anmeldelse månedligt på TripAdvisor. Kultur- og udviklingsafdelingen december

65 Bilag: 4.1. Brev vedr. kultur- og fritidspolitik for Norddjurs Kommune Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 15. januar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 529/15

66

67

68 Bilag: 5.2. Idekatalog for de centrale pladser fra borgere - Den attraktive midtby Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 15. januar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 672/15

69 Idekatalog for de centrale pladser fra borgere Indkomne forslag på mail: Fleksibel scene foran rådhuset Café i arrestgården Biograf i arrestgården Trafiklegeplads på pladsen foran rådhuset Dansegulv plads til mobilt dansegulv på pladsen foran rådhuset Storskærm på pladsen foran rådhuset Fra dialogcafeerne: Bedre muligheder for udeservering. Tænk tilgængelighed ind i alle projekter. Byen ser slidt ud med knækkede fliser. Der skal tænkes i kvalitet Fleksibilitet i gaderne hæve/sænke pullerter Aktiviteter på tværs af grupperinger/skole for at skabe sammenhold og medejerskab Aktiviteter der skaber liv om aftenen Mulighed for at leje tandemcykler, så man kan cykle fra bymidten ud i skoven Der skal være blomster i byen Pas på at gør noget ved alle de fine bygninger, der findes i Grenaa. Giv hver gade sin identitet. Arkitekt/byplanlægger udefra (f. eks. Jan Gehl) kunne komme med bud på byens udvikling (Tomme) butikker Hjælp til unge til opstart af butik. De tomme butikker skal ikke omdannes til boliger måske indskrænke butiksrækken, omdanne i de yderste ender. Nogle butikker skal være åbne om a enen. Tomme butikker indrettes til boliger, ok med midlertidige udstillinger i vinduerne, men ikke i længden. Torvet Torvetanker - forslag til hvad bymidtens torve kan bruges til. Lad arkitektstuderende få som opgave at se på torvet for alle. Bilerne skal væk fra bymidten, så der bliver tryghed. Torvet skal gøres aktivt. Torvedage etc. Der skal være stemning. Der skal være vand, skov, kultur og leg. Også noget for de mindre børn. Torvet skal fyldes med siddepladser og åbne butikker og cafeer ud over til kl Der skal være respekt for og plads til de kirkelige handlinger. Ikke maratonløb midt under en begravelse. Respekt for begravelser. Fine tegninger af kirketorvet er blevet lavet dengang sognegåden blev bygget. De omhandler bl.a. forbindelsen mellem sognegården og kirken (bymidten). Kirke og sognegård er en del af bymidten. Muren ved den ofrende skal væk. Scene på Torvet, hvor de unge kan optræde/udstille. Pladsen ved rådhuset Legeplads på Rådhuspladsen for børn og dagplejere. Væk med buskadset på Rådhuspladsen, ny fleksibel indretning med mobile kummer og bænke som kan flyttes rundt ved aktiviteter som musik ved Open by Night og torvedag. Streetaktiviteter for at skabe liv, f.eks. på Rådhuspladsen. Fornyelse af Rådhusparken.

70 Flytbare blomsterkummer, så der kan laves større rum. Forskønnelse af N.P. Josiassens Vej og Rådhuspladsen. Det gamle rådhus Det lyserøde hus til hygge, liv, atmosfære, leg, oplevelser, cafe med selskabslokaler på 1. sal. Det er en god ide at lave noget aktivt omkring det gamle rådhus. Noget med hygge, liv, atmosfære, oplevelse, kultur og tryghed. Det er det, folk søger. Foreslår en restaurant/café i det gamle rådhus med udeservering (borde, bænke og parasoller foran). Der skal kvalitet til. Arresten Arresten: Mini-kulturhus med eks. musik (intime koncerter) og lær at lave kunst. Lille scene på hjørnet mellem det gamle rådhus og Arresten. Arresten som ungdomshus til de ældste unge. Bl.a. til kreative og musikalske udfoldelser. Arresten vil være et hus, hvor man kommer hver dag efter skole. Ungdomsunivers i arresten skal være med til at nedbryde skellet mellem f.eks. HTX og handelsskolen. Større scene foran rådhuset. Arrestgården og arresten skal indrettes og befolkes af unge, der hygger efter skoletid. Arresten et sted hvor man kan udfolde sig musisk, kunstnerisk, graffiti maling i gården, madlavning, cvskrivning. De unge vil skabe liv omkring arresten.

71 Bilag: 5.3. Evaluering sommer Den attraktive midtby Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 15. januar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 573/15

72 Erfaringer fra sommer på pladsen foran Rådhuset i Grenaa 2014 Sommeraktiviteterne har foregået i hele området, både på pladsen foran Rådhuset og på Torvet. De fysiske forandringer Norddjurs Kommune åbnede i juni 2014 pladsen foran Rådhuset ved at fjerne den tætte beplantning og lægge stenmel ud, så pladsen blev velegnet til boldspil og leg. Der er opstillet 3 sæt borde og bænke i markante orange farver. Bænkene kan flyttes rundt, hvis man synes, de står bedre et andet sted på pladsen. Pladsen kan bruges af byens borgere og foreninger til både små og store aktiviteter de næste to år. I løbet af den periode vil en mere permanent indretning tage form, ikke mindst inspireret af borgernes ønsker og ideer. Fornyelse af pladsen foran Rådhuset indgår i Norddjurs Kommunes omfattende plan for områdefornyelse i Grenaa midtby, som strækker sig over de kommende 5 år. På pladsen er opstillet en informationstavle, som beskriver processen for områdefornyelsen. Booking af pladsen til aktiviteter Norddjurs Kommune har varetaget koordinering af reservationer til brug af pladsen i sommerperioden juni - oktober. Det er foregået på samme vis, som når initiativtagere normalt ansøger om brug af de offentlige byrum og har ikke betydet forøget tidsforbrug at administrere i udviklingsforvaltningen. Aktiviteter ShopiCity har sammen med idrætsforeningen FC Grenaa gennemført en række aktiviteter i sommerperioden. Det drejer sig om sportslørdage og legemandage, hvor der blandt andet har været opstillet mini-fodboldbane, miniskaterrampe, minigolfbane, cykelforhindringsbaner, og hvor spejdere, karateudøvere og dansere Idrætsforeninger, spejdere, dansere og mange flere har været med til at skabe liv på pladsen foran Rådhuset.

73 m. fl. har tiltrukket folk til at deltage eller blot se på. Aktiviteterne har foregået i hele området, således også på Torvet foran det gamle rådhus. 5 lørdage har der desuden været afholdt bagagerums/kræmmermarked. ShopiCity og FC Grenaa finder, at pladsen har fungeret rigtig godt med den nye stenmelsbelægning og brostensstierne som en slags rumdelere, f. eks. mellem markedsboderne. Det understreges, at Stenmelsbelægningen fungerer godt til petanque-spil. pladsen uden stationære installationer fungerer særdeles fleksibelt. I forbindelse med markedsdagene har det været nødvendigt at gøre opmærksom på, at man ikke kan køre ind på pladsen med biler. ShopiCity og FC Grenaa fortæller, at mange folk, som har deltaget i aktiviteter eller været på indkøb i de omkringliggende gader positivt har kommenteret det forandrede torv og de aktiviteter, der er foregået. De har fundet det hyggeligt at gå rundt i centrum. De orange bænke er blevet flyttet rundt, og folk på besøg i byen har spist madpakker og drukket kaffe dér. Også Torvegrillens gæster har brugt bænkene. Torvegrillen har som nærmeste nabo med glæde iagttaget, at der har været meget liv og god stemning på pladsen og håber, at det vil fortsætte fremover. I forbindelse med ændringer på pladsen er der opmærksomhed på eventuelle støjgener for arbejdspladser, der vender ud mod pladsen. Fra Rådhusets medarbejdere med arbejdsplads ud mod pladsen gives udtryk for, at det er dejligt med liv på pladsen. I forårs og sommermånederne er det nødvendigt at have åbne vinduer, og det foreslås, at der kan skærmes en smule af eventuelt med blomsterkasser langs vinduerne, så forbipasserende i større omfang bruger Brostens-stierne har fungeret som rumdelere mellem markedsboderne.

74 De flytbare orange bænke signalerer, at noget er på færde midten som gangareal. Aktiviteter med et højere støjniveau end sommerens aktiviteter foreslås placeret tættere på Torvet. Aktiviteter i efteråret 2014 I skolernes efterårsferie i uge 42 indtages pladsen og de omkringliggende pladser og gader på ny med muligheder for at lege, krydse pladsen i svævebane spændt ud mellem træer, cirkus og meget mere. Foreningerne, som har deltaget med aktiviteter i løbet af sommeren vil gerne være med igen. På baggrund af erfaringerne vil ShopiCity arbejde hen imod 1 2 flagskibe om året, hvor pladsen kommer til udfoldelse. F. eks. forestiller man sig, at pladsen vil kunne indrettes som julemarked i december måned 2015 med julehytter og gerne skøjtebane. Det sidste vil kræve en stor indsats med at skaffe finansiering. Ligeledes forestiller man sig et par større årlige musikarrangementer i samarbejde med arrestarealet med scene på pladsen. Det påpeges også, at der skal etableres mere permanente og lettilgængelige strømudtag. Torvegrillen kunne ønske aktiviteter om søndagen, som motiverer børn og voksne til at bruge bymidten mere aktivt, eventuelt kunne anlæg af legeplads være en ide. I vinterperioden vil Torvegrillen gerne bidrage med eventuel skøjteudlejning, såfremt der anlægges skøjtebane. Hovedkonklusioner: Pladsen uden beplantning fungerer særdeles fleksibelt og indbyder til både aktivitet og ophold Borgere og besøgende udefra kommenterer forandringerne positivt Der er skabt bedre sammenhæng til Torvet Parasoller, blomster og lignende kan gøre pladsen mere tiltrækkende Støj og gener for naboer i forbindelse med aktiviteter skal løbende vurderes

75 Bilag: 5.4. Referat fra 1. følgegruppemøde - Den attraktive midtby Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 15. januar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 560/15

76 o Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: Reference: Maria Skøtt Nicolaisen Direkte telefon: Journalnr.: 13/12475 Referat 1. møde i følgegruppen for Den attraktive midtby Deltog i mødet: Steen Lassen og Brita Mosdal (gik før afslutning), Djurslands Turistforening Per Gentsch, Ældrerådet John Pedersen,Menighedsrådet Jesper Jul, Kulturhuset Pavillonen Mogens Buhl, Idrætsrådet Carsten Thygesen og Claus Rasmussen, ShopiCity Josefine Mandrup Johansen, Ungdomsrådet Helen Rosager, Kirsten Bjerg (ref) og Maria Skøtt Nicolaisen, Norddjurs Kommune Afbud Lene Fribo, Fritidsrådet Mikkel Sørensen, ShopiCity 1. Velkommen 2. Kort præsentationsrunde 3. Hvad er følgegruppens rolle forventningsafstemning Helen Rosager introducerede arbejdet i følgegruppen: Det forventes, at der nedsættes en følgegruppe for hver af de tre hovedspor i områdefornyelsen: Gode forbindelser, Den attraktive midtby og Studiebyen. Dette er følgegruppen for Den attraktive midtby. Flere af deltagerne vil måske komme til at gå igen i en eller flere af de andre følgegrupper. Deltagerne i denne følgegruppe har naturlig interesse i at være med til at udvikle bymidten som forretningsdrivende, deltagere i foreninger, råd og udvalg. Følgegruppen skal være Norddjurs Kommunes sparringspartnere. Følgegruppen skal rådgive Norddjurs Kommune, Jesper Jul foreslår, at bevaringsforeningen og den selvorganiserede Grenaa-gruppe v. Jens Ole Schmidt bliver deltagere i følgegruppen. Forslaget går videre til kultur- og udviklingsudvalget. 4. Præsentation af områdefornyelsen Hvad er områdefornyelse, og hvad er formålet med den i Grenaa Temaer og status på projekter Norddjurs Kommune søgte i 2013 Ministeriet for by, bolig og landdistrikter (MBBL) om områdefornyelsesmidler (max beløbet på 5 mio. kr.) til et afgrænset område i Grenaa. Der blev Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk

77 reserveret en ramme, hvorefter der blev udarbejdet et program for områdefornyelsen i Grenaa midtby. MBBL godkendte programmet juni 2014, og kommunen vedtog medfinansieringen på 10 mio. kr. hvilket var en forudsætning. 5. Den Attraktive midtby Hvad går projektet ud på hvad omfatter det? Gennemgang af programmet programmet kan ses her Borger- og interessentinddragelse Gennemgang af tidligere gennemførte processer, læs mere på Idekatalog over Den attraktive midtby fra borgerne udsendes med referatet. Forvaltningen har åbnet et lille kontor i det gamle rådhus på Torvet. Vi kalder det ByRummet og vil forsøge at være der en gang om ugen, oftest torsdag eftermiddag. Se hvornår på hjemmesiden På hjemmesiden kan man hele tiden følge med i områdefornyelsen. Pladsen foran rådhuset erfaringer fra sommer, planer for vinteren Evaluering af sommerens aktiviteter på pladsen blev delt ud. Sendes ud med referat. Der etableres en kunstisskøjtebane i 3 måneder til vinter. Finansiering bl.a. ved hjælp af sponsorater. Næste skridt Næste skridt er, at der sættes konsulenter på opgaven med Den attraktive midtby. De skal være med til at styre processen, komme med en række skitseforslag til den næste borgerinddragelsesfase og tegne den færdige plan for Den attraktive midtby. Følgegruppen vil blive indkaldt mindst 2 gange i løbet af processen. Inden næste borgerinddragelsesfase (forvent februar) og inden den endelige plan vedtages (forvent august). De endelige datoer vil blive fastsat i samarbejde med konsulenterne og straks derefter meldt ud. Der vil være mulighed for flere møder, hvis det vurderes relevant. I den efterfølgende debat blev følgende noteret: Find evt. konsulenter, der har et bud på fremtiden Hvordan ser byer som Grenaa ud i fremtiden? Kunne man forestille sig, at kommunen allierede sig med andre end konsulenter, der har arbejdet med dette felt. Indtil næste møde forventer vi ikke noget specifikt fra følgegruppen, men I er altid velkomne til at komme med ideer. Hjælp i forbindelse med kommunikation og et positivt budskab vil være godt for os. Opfordring til at præsentere projektet for Lions og Rotary. Det blev flere gange pointeret, at formidling er vigtig. Særligt i forbindelse med fx trafikforsøg. Oplysning er vigtig for at så mange som muligt får ja-hatten på. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk

78 Sikre sammenhæng til den øvrige by og aktiviteter. Forbindelse til både GD-grunden og Pavillonen er vigtige. Skøjtebanen på pladsen foran rådhuset er et godt initiativ. Der har mest været tradition for sommeraktiviteter. Torvedage er et godt initiativ, men der kan godt være mere af det. Mulighed for at udvide arealet til torvehandelen ville være godt. Tænk på strøm mm. Aktiviteter og åbningstider bør spille sammen. ShopiCity kan ikke fylde pladsen op hele tiden. Det er muligt at bruge områdefornyelsesmidler til aktiviteter, men det primære formål er fysiske tiltag. Evt. blivende tiltag kan støttes. Et drømmetorv skal kunne skabe aktivitet i sig selv. Idrætsrådet vil gerne hjælpe med aktiviteter. Fx prøve forskellige aktiviteter af og finde ud af, hvad der virker. Børnepasningsplads kunne være en mulighed? Kulturelt samvirke vil gerne lave aktiviteter på pladsen og vil gerne hjælpe med kommunikationen. Idé at have flyer/visitkort til omdeling, som fortæller, at Byrummet er der, og at åbningstider kan ses på hjemmesiden. 6. Tak for i aften Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk

79 Bilag: 5.1. Program - Den attraktive midtby Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 15. januar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

80 Den attraktive midtby En arakv midtby er kernen i en god og levende by. Den er med l at danne byens identet og er samlingspunkt for byens borgere. 26

81 Den attraktive midtby En af de største udfordringer i Grenaa midtby er den ændrede handelskultur. Interneet er blevet en stor konkurrent l de fysiske bukker. Bukker står tomme, og enderne af gågaderne i Lillegade og Storegade ligger næsten øde. Når man ikke længere bruger byen for at handle, skal den kunne noget andet for at ltrække og fastholde borgere og besøgende. En arakv midtby skal kunne lbyde oplevelser og akviteter, der gør, at man har lyst l at komme og opholde sig i byen, måske også uden for bukkernes åbningsder. Succeskriterier: Der skabes akviteter og liv i bybilledet, der ikke er aængige af handelslivet. Grenaa bliver ved med at være en god handelsby, men i en mere koncentreret udgave og uden permanent tomme bukslokaler. Arrestgården bliver en oase i byen, hvor folk vil opholde sig. Torvet Motivation Torvet har i dag biler og parkering i kanten og en åben plads i midten. Mulighederne for nye anvendelser og bedre udnyelse af pladsen skal undersøges. Projektet Der skal i samarbejde med borgerne udarbejdes en plan for omdannelsen af Torvet. Den ene side af torvet kan lukkes for trafik, så der bliver et bedre rum l evt. udeservering og ophold. Det skrånende terræn kan fx udnyes l terrasser eller trapper l ophold. Der kan arbejdes med elementer som fx lys og vand, der henviser l åen. Sammenhæng med øvrige projekter Det er viggt, at pladsen tænkes ind i en helhed med de øvrige centrale pladser. Trafikløsningen på pladsen skal tage højde for konklusionerne fra trafikmodellen. Væsentlige samarbejdspartnere og interessenter Menighedsrådet, Shopicity, Udviklingsforvaltningen. 27

82 Pladsen foran rådhuset Motivation Pladsen foran rådhuset er i dag en grøn plads i byen, men den tæe beplantning gør at den ikke bliver brugt. Den kunne i stedet blive en akv og arakv plads for både børn, unge og voksne. Projektet Pladsen skal ryddes for buske (træer skal evt. bevares). Det skal i samarbejde med borgerne udarbejdes en plan for, hvad pladsen skal kunne. Den kan fx bruges som akvt torv, evt. med springvand, scene, skøjtebane, trampoliner eller andre akvitetsmuligheder. Fleksibilitet er et nøgleord i. udnyelsesmulighederne og fremdssikring af pladsen. Pladsen skal have et riggt navn, så den får en stærkere identet. Sammenhæng med øvrige projekter Det er viggt, at pladsen tænkes ind i en helhed med de øvrige centrale pladser. Det vil få betydning for projektet, om Morgensgade lukkes eller ej. Væsentlige samarbejdspartnere og interessenter Borgere, Djurslands bank, Pølsevognen på torvet, ShopiCity, foreninger Pladsen foran rådhuset har stort potenale for at blive en central og akv plads i Grenaa. I dag gør den tæe beplantning, at pladsen ikke bliver brugt. 28

83 Arrestgården Motivation I den gamle arrest er der ved at blive skabt rammerne for et nyt ungdomshus (Arresten) i Grenaa. Det bliver et mødested for unge, hvor de kan lave leker, spille musik og udfolde sig kreavt. Gården l Arresten og vil sammen med nabogården kunne blive et lækkert rum i byen, en beskyet oase, der vil kunne bruges l ophold, en scene, måske udendørs biograf eller andet. Projektet Gårdrummet skal programmeres, og der skal i samarbejde med evt. kommende brugere lægges en plan for, hvad rummet skal kunne. Der kan arbejdes med beplantning og interiør. Fængselsgården kan åbnes op l gaderne og gårdrummet, der ligger op l. Dee gårdrum ønskes inddraget, da det har adgang l begge sider af karreen, og det vil derfor give gode adgangsforhold l Arrestegården. Sammenhæng med øvrige projekter Det er viggt, at pladsen tænkes ind i en helhed med de øvrige centrale pladser. Arrestbygningen er ved at blive omdannet l ungdomshus. Projektet er i gang og et kommende projekt på udearealerne skal ske Væsentlige samarbejdspartnere og interessenter Naboer l (ejerne af nabogårdrummet) og brugere af Arresten/ungdomshuset. Butiksgaderne Motivation Der er i dag flere tomme bukker i enderne af Lillegade og Storegade, og gaderne ligger oe øde. De tomme bukker giver et kedeligt indtryk af byen og sender forkerte signaler i forhold l at ltrække nye investeringer l gågaderne. Der skal derfor ses på, hvordan de tomme bukslokaler håndteres, og om der kan gøres noget i gågaderne for at ændre det indtryk og de signaler, der i dag kan være med l at accelerere en negav spiral for udviklingen af midtbyen. Projektet Det skal undersøges, hvorvidt gågadernes udstrækning skal indskrænkes. I Lillegade kan der åbnes for trafik hen l Smedegade, og Storegade kan åbnes l Ågade. Det skal ligeledes undersøges, om Mogensgade skal lukkes, og Nørregade åbnes. Derudover kan der ses på facaderenoveringer eller ombygninger, og om det er muligt at omdanne nogle af de tomme bukslokaler l fx boliger med et lskud l bearbejdning af facaderne. Sammenhæng med øvrige projekter Projektet vil følge op på undersøgelserne og konklusionerne fra trafikmodellen. Væsentlige samarbejdspartnere og interessenter Shopicity, Udviklingsforvaltningen, beboere og ejere af ejendomme. Gågade i Grenaa en varm lørdag formiddag Gågade i Grenaa en lun rsdag formiddag 29

84 Bilag: 6.1. Borgmesterhendvendelse - Sundhedshuset Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 15. januar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

85

86 Bilag: 6.2. Telefonsamtale med bruger af Sundhedshuset i Grenaa samt borgerhendelse Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 15. januar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

87 Notat, Udviklingsforvaltningen den Telefonsamtale med bruger af Sundhedshuset i Grenaa Den 27. august 2014 modtog Udviklingsforvaltningen et telefonopkald fra en borger, der havde været til behandling på Sundhedshuset i Grenaa ugen inden. Borgeren fortalte, at hun havde fået opfattelsen af, at der fra 1. september ville være 1-timesdrift til Sundhedshuset. Borgeren fortalte videre, at hun forsøgte, at finde frem til en ny køreplan gældende fra 1. september, hvilket ikke lykkedes. Derfor valgte hun at kontakte forvaltningen for at høre, hvornår der ville blive indført 1- timesdrift til Sundhedshuset. Hertil kunne forvaltningen svare, at vi ikke havde kendskab til indførelsen af timedriften og opfordrede hende til at bruge flextrafik i det omfang, det kunne være en hjælp for hende. Hun mente dog stadig, at det var nødvendigt, at få indført timedrift til Sundhedshuset i Grenaa, nu da der både er læger, jordemødre, samt mellem 8-10 fysioterapeuter i Sundhedshuset. Henvendelse fra borgere (Facebook) 30. sept.2014 Så nåede vi ikke toget til århus fra grenå... Så nåede vi ikke toget til århus fra grenå. Bybussen var ikke i stand til at overholde fartplanen som også er meget stram, bussen kører fra havnen kl og toget kører 1129, så der er ikke meget at gi af. Jeg vil opfordre stenaline om at presse lidt på norddjurs for at få en lidt mere hensigtsmæssig fartplan.

88 Bilag: 7.1. Grenaa Bybusser Passagerpotentiale rapport Tetraplan Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 15. januar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

89 Nyt bybussystem i Grenaa Vurdering af passagerpotentiale Oktober 2014

90 Nyt bybussystem i Grenaa Vurdering af passagerpotentiale Oktober 2014 Dato: Udarbejdet af: MBA/LM Filnavn: S:\ Grenaa Bybusser\NOTAT\ Grenaa Bybusser Passagerpotentiale doc

91 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Letbane til Aarhus Bybusserne i Grenaa Potentialevurdering Lokalisering i Grenaa Kort om byen Boliger Arbejdspladser Øvrige byfunktioner Grenaa bybusser i dag Rutenet og køreplaner Korrespondancer med tog og færger Hvor mange med bybusserne? Spørgeundersøgelse Skift mellem tog og bus Nyt bybussystem - principper og potentialer Principper Letbane på gummihjul Flex-betjening Principskitser for Grenaas nye bybussystem... 24

92 Sammenfatning Baggrund Når der i 2017 begynder at køre hurtige letbanetog mellem Aarhus og Grenaa, og når driften udvides til halvtimesdrift i myldretiderne, så er der tale om et markant løft i den kollektive betjening. Der forventes en stor passagerstigning. Norddjurs Kommune har fået midler fra Trafikstyrelsens pulje til udvikling af kollektiv trafik i udkantsområder til at udvikle og teste et nyt system af bybusser i Grenaa. Det forventes betjent af to små busser, der både skal bakke bedst muligt op om den forbedrede letbanebetjening og varetage lokale behov i Grenaa by. De nuværende bybusbrugere I dag består bybussystemet i Grenaa af én stor bus, der skifter mellem tre forskellige linjeføringer. Der køres i dagtimerne på hverdage og lørdag formiddag. Linjeføring og køretider, som har været uændret i en lang årrække, er bl.a. bygget op om, at hver af de tre linjer betjener mellem et af byens plejehjem og bycentrum. Midttrafik har talt og interviewet passagerer i sommeren og efteråret Passagertallet på hverdage er nogenlunde det samme - ca. 150 påstigere: Om sommeren har halvdelen af passagererne ferie og fritid som rejseformål. Der er en tydelig aktivitet mellem stationen og havnen herunder Kattegatcentret. Der er også passagerer mellem Grenaa bycentrum og sommerhusområdet og campingpladsen. Det vurderes, at ca. 15 personer på en hverdag benytter tog og bybus på samme rejse. I efteråret er det indkøbsrejserne der dominerer, idet de udgør knap halvdelen af bybusturene. Der er en tydelig aktivitet mellem boligområdet omkring De Lichtenbergs Vej og Grenaa by. Der er i efteråret enkelte pendlere, som benytter bybussen. Det vurderes, at ca. 10 personer på en hverdag benytter tog og bybus på samme rejse. Spørgeundersøgelsen viser en relativ lav grad af tilfredshed blandt brugerne, når man sammenligner med andre buslinjer. Størst er utilfredsheden med betjeningen om sommeren, hvor de nye kunder kommer med forventninger, som bussystemet i dag generelt ikke indfrier. Potentiale Når bybussystemet skal nydesignes er det vigtigt at holde for øje, hvem der fortsat skal betjenes, hvem det nye bybussystem yderligere skal kunne tiltrække og hvilke rejserelationer, der måske skal nedprioriteres. Turisterne (mest om sommeren) og de lokale rejsende med ærinder/indkøb i Grenaa by, herunder evt. det nye Sundhedshus, er også fremover væsentlige målgrupper. Derimod bør det overvejes, om direkte betjening af alle kommunens plejehjem er hensigtsmæssigt. Beboernes transport kan i et vist omfang henvises til Flextrafik eller Flextur.

93 Pendlere som benytter Grenaabanen i kombination med bybussen er en central målgruppe i det nye bybussystem. Erfaringen viser, at et kollektiv transportsystem som skal kunne appellere til andre end dem, der ikke har andre muligheder, skal være konsekvent i betjeningsprincipperne. Det skal være enkelt og køre hyppigt og hurtigt. For pendlerne er det vigtig at kunne komme frem i myldretiderne. Men også betjeningen udenfor har betydning, når der er skæve arbejdstider, halve arbejdsdage mm. Det er i ansøgningen til Trafikstyresen skønnet, at der kan opnås en fordobling af passagertallet i Grenaa Bybusser, hvilket absolut vurderes at være muligt. Hvis man skal komme nærmere på en vurdering af passagertallet, så skal det afklares mere præcist, hvordan det nye bybussystem kommer til at betjene. Forslag til betjeningsprincipper I notatet præsenteres fem principskitser for nye linjer og deres betjening. Der er ikke tale om et sammenhængende forslag, men om skitser til brug for den videre planlægning. Ingen af de fem forslag kan stå alene, men skal kombineres med andre af forslagene. Tre principskitser af linjer med fast køreplan og betjent af hver én minibus Grenaa Station Forslag A Kombineret pendler sommerhus linje Havnen/Kattegatcentret Bredstrupvej/Erhvervsområde (i myldretiden) Sommerhusområde/Campingplads (udenfor myldretiden) Havnen/Kattegatcentret Forslag B Kombineret pendler sundheds linje Grenaa Station Fuglsang (i myldretiden) Grenaa Sundhedshus (udenfor myldretid) Bredstrupvej/Erhvervsområde Forslag C Højklasset pendlerlinje Havnen/Kattegatcentret Grenaa Station Fuglesang

94 Fælles for principskitserne er, at der er gjort op med den megen kørsel i ring og i stedet lagt vægt på en så direkte betjening som muligt. Det gælder linjeføringerne i forslag A, B og C. Som supplement, og for at samle op på de mere spredte behov, er der også lavet et forslag D om en servicebus og et forslag E om en flexrute. Forslagene beskrives nærmere i notatet. To principskitser for behovstilpasset suplerende betjening Forslag D Servicebus Sundhedshuset Violvænget plejecenter Grenaa Station Handelsskolen Hedebo plejecenter Havnen/Kattegatcentret Sommerhusområde/Campingplads Forslag E Indkøbsflexen Fast rute: Grenaa Station Havnen/Kattegatcentret Flexrute: Område nord for hhv. syd for Havnevej

95 1 Indledning 1.1 Letbane til Aarhus I 2017 forventes letbanen mellem Grenaa og Aarhus at være i drift. Det indebærer et markant løft af den kollektive trafikbetjening på strækningen. Det bliver muligt at komme til og fra Grenaa med nye og hurtigere tog. En væsentlig serviceforbedring er, at der introduceres halvtimesdrift med letbanen i myldretiderne på hverdage. Det er en markant serviceforbedring som gør, at pendlere til og fra Grenaa vil opfatte toget som et realistisk alternativ til bilen i pendlerrejsen. Der forventes da også en stor passagerstigning. Det er endnu uafklaret, om den nye letbane skal forlænges fra Grenaa by til Grenaa Havn. Det vil i givet fald være Norddjurs Kommune, der skal bekoste de betydelige anlægsudgifter. I dette notat forudsættes, at der ikke etableres letbanedrift helt til havnen, og at busserne derfor har den væsentlige funktion at være letbane på gummihjul. Et andet uafklaret element er etablering af en letbanestation i Grenaa Syd ved Rugvænget. Denne station vil bl.a. kunne betjene et nyt erhvervsområde, som er under udbygning. I dette notat forudsættes stationen ikke etableret, og at busserne derfor fortsat har den væsentlig funktion at betjene området omkring Rugvænget. 1.2 Bybusserne i Grenaa Norddjurs Kommune har fået midler fra Trafikstyrelsens pulje til udvikling af kollektiv trafik i udkantsområder til at forbedre og udvikle bybussystemet i Grenaa. I dag består bybussystemet i Grenaa af én stor bus, der skifter mellem tre forskellige linjeføringer. Der køres i dagtimerne på hverdage og lørdag formiddag. Det nye bybussystem, som forventes betjent af to små busser, skal bakke bedst muligt op om den forbedrede letbanebetjening. Samtidigt skal det nye bybussystem samle op på lokale behov for busbetjening i Grenaa by. Som arbejdstitel kaldes projektet Nyt bybussystem i Grenaa - letbane på gummihjul og flexbetjening, hvilket illustrerer det nye bybussystems dobbeltfunktion. På den ene side skal det fungere som effektivt bindeled især mellem havneområdet og letbanen, og på den anden side skal det betjene lokale behov rundt om i Grenaa by. Det nye bybussystem i Grenaa tænkes implementeret i to trin. I det første trin, som sættes i værk cirka et år før den nye letbanen kommer i drift, indsættes de to små busser med deres nye betjeningsprincipper og linjeføringer. Køreplanen vil i trin ét være reduceret i forhold til den køreplan, som træder i kraft i trin to, der sættes i værk samtidigt med, at letbanen starter i drift. Ved en implementering i to trin vil der være tid til lokale justeringer og tilpasninger, således at de nye bybusser kører optimalt, når letbanen starter.

96 1.3 Potentialevurdering Dette notat indeholder en vurdering af de passagerpotentialer, der er rundt om i Grenaa by for et nyt bybussystem. Hvor ligger arbejdspladser, boliger og andre byfunktioner som man bør tage hensyn til? Notatet indeholder en beskrivelse af: Lokalisering af byfunktioner i Grenaa by Det nuværende bybussystem og benyttelsen af det Principper for et nyt bybussystem Notatet er input til det videre design af det fremtidige bybussystem i Grenaa. Der sættes ikke tal på passagerpotentialer, da det har en snæver sammenhæng med de konkrete prioriteringer og konkrete design, som endnu er uafklaret. I puljeansøgningen til Trafikstyrelsen er skønnet, at der kan ske en fordobling af benyttelsen af bybusserne i Grenaa, hvilket absolut vurderes at ligge indenfor rækkevidde. Side 2

97 2 Lokalisering i Grenaa 2.1 Kort om byen Grenaa er med sine ca indbyggere Djurslands største by. Bycentrum opstod omkring en tidligere havn beliggende ved Grenåen lidt inde i landet. Havnen blev senere flyttet til kysten, hvorved den langstrakte by med afstand mellem bycentrum og havn opstod. Grenaa var tidligere en industriby med tung industri f.eks. Grenaa skibsværft, dampvæveri og papfabrik. I dag lever Grenaa i høj grad også af turister, der bl.a. tiltrækkes af naturen, strandene og turistattraktioner så som Kattegatcentret, Museum Østjylland Grenaa og Baunhøj Mølle. Syd for byen ligger en campingplads og et større sommerhusområde. I Grenaa ligger der folkeskoler samt en række ungdomsuddannelser, som trækker unge fra et større opland. Grenaa Idrætscenter har sportsfaciliteter herunder bl.a. fodbold og svømning. I Kulturhuset Pavillonen, som ligger i umiddelbar forlængelse af bycentrum, er der et bredt udvalg af kulturtilbud. Grenaa by huser desuden også et bibliotek, en biograf, en golfklub og kommunens rådhus. Det gamle hospital er nu Sundhedshus, som huser funktioner både for Regionshospitalet Randers og Norddjurs Kommune. Fra Grenaa er der færgeforbindelse til Anholt én-to gange i døgnet afhængigt af sæsonen. Desuden er der færge til Varberg i Sverige to gange i døgnet. Der er togforbindelse med Aarhus Nærbane én gang i timen. Kommunen har fået støtte til områdefornyelse af Grenaa, som skal løbe over 5 år fra 2014 til Projektet hedder Grenaa den levende by og har til formål at samle bymidten. På figur 2.1 ses området som indgår i projektet. Grenaa Station ligger indenfor projektområdet. Figur 2.1 Området for områdefornyelse i Grenaa. Kilde: Grenaa en levende by, Norddjurs Kommune Side 3

98 Det største erhvervsområde i Grenaa ligger i dag nordøst for byen med direkte adgang til havnen. Området nord for Grenaa Havn er fredet, så de fremtidige udvidelser af industriområdet er tænkt som udvidelser nordvest for det eksisterende industriområde samt opfyldning af eksisterende havnearealer. Nord om Grenaa by er en omfartsvej under planlægning. Den vil stå færdig i slutningen af 2015, således at trafikken til og fra industriområdet og havnen ledes udenom bymidten. Vejklassespecificering nu og med en omfarts vej i Grenaa er vist i figur 2.2. Figur 2.2 Vejklassificering for Grenaa før og efter anlæggelse af omfartsvej. Kilde: Norddjurs Kommunes hjemmeside 2.2 Boliger Der er i Grenaa by i alt ca boliger, hvoraf knap to tredjedele er parcel- eller rækkehuse. En tredjedel af boligmassen består af etageboligbebyggelse - se tabel 2.1. Dertil kommer, at der er 855 sommerhuse i Grenaa. Lokaliseringen af de forskellige boligtyper fremgår af figur 2.3. Tabel 2.1 Bygninger og boliger i Grenaa opdelt på typer. Kilde: BBR: 2013 Boligtype Antal bygninger Antal boliger Parcelhus Række-, kæde- og dobbelthus Etageboligbebyggelse Sommerhus Andre Alle I Databanken i Danmarks Statistik kan man udtrække oplysninger for Norddjurs Kommune for, hvor mange indbyggere der er i de forskellige boligtyper. Dermed kan antallet af boliger omsættes til antallet af indbyggere. Det er gjort i figur 2.4, hvor der i kvadrater af 100 meter x 100 meter er vist, hvor mange indbyggere der er. Side 4

99 Figur 2.3 Boligtyper og deres lokalisering. Kilde: BBR 2013 Figur 2.4 Kvadratnet med lokalisering af antal indbyggere. Kilde: BBR 2013 Side 5

100 2.3 Arbejdspladser Der er ca arbejdspladser i Grenaa by fordelt på brancher som vist i tabel 2.2. Byen er fortsat domineret af industriarbejdspladser, idet mere end en fjerdel af alle arbejdspladser er i kategorien industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed. Men byens betydning som handelscentrum både for private og virksomheder afspejler sig også, idet der er mange ansatte indenfor kategorien handel. Cirka 70 % af arbejdspladserne er besat af indbyggere i Grenaa og omegn, defineret ved den gamle Grenaa Kommune. De resterende 30 % af arbejdspladserne varetages af folk der bor længere væk. Blandt disse indpendlere til Grenaa kommer lidt over en tredjedel fra Norddjurs Kommune i øvrigt, lidt under en tredjedel fra Syddjurs Kommune og mere end en tiendedel fra Aarhus Kommune. Kilden til disse data er Danmarks Statistiks Statistikbank for året Tabel 2.2 Arbejdspladser i Grenaa by opdelt på brancher. Kilde: CVR 2013 Branche Ansatte Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel 930 Sundhed og socialvæsen 890 Undervisning 640 Transport 430 Serviceerhverv 320 Information, finansiering og ejendomshandel 290 Offentlig administration 290 Bygge og anlæg 240 Kultur, fritid og anden service 160 Hoteller og restauranter 130 Landbrug, skovbrug og fiskeri 20 Arbejdspladser i alt I figur 2.5 er, på basis af udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR), optegnes alle virksomheder med angivelse af antal ansatte. I figur 2.6 er antallet af arbejdspladser vist opgjort i et net af kvadrater på 100x100 meter. I figur 2.7 er vist byens størst arbejdspladser, defineret ved at der CVR er registreret mere end 50 ansatte. I tabel 2.3 er i alfabetisk rækkefølge listet disse større virksomheder. Det skal bemærkes, at CVR data ikke altid er ajourførte, og der kan være sket nyere lukninger/etableringer af virksomheder. Side 6

101 Figur 2.5 Arbejdspladser og deres lokalisering. Kilde: CVR 2013 Figur 2.6 Kvadratnet med lokalisering af antal indbyggere. Kilde: CVR og DST 2013 Side 7

102 Figur 2.7 De største arbejdspladser og deres lokalisering. Kilde CVR: 2013 Tabel 2.3 Arbejdspladser med mere end 50 ansatte i alfabetisk rækkefølge. Kilde CVR 2013 Arbejdsplads Ansatte Arbejdsplads Ansatte Aker Seafoods 150..fortsat Kommunal beskæftigelsesafd. 60 Postkontor 60 BP Electric 50 Regionshospitalet 80 De Danske Gærfabrikker 90 Rygaard Transport & Logistic 140 Den Kommunale Højskole 70 Rådhus 150 Djurslands Bank 80 Sapa Profiler 100 Entreprenørgården 50 SCA Packaging 370 Farvandsvæsenet 50 Kommunal sygepleje 200 Fuglsanggården (plejecenter) 60 Søndre Skole (Kattegatskolen) 50 Gymnasium 80 Teknisk skole 80 Handelsskole 100 Terma 210 Hedebo-Centeret (plejecenter) 100 Vestre Skole 90 HSM Industri 130 Violskrænten (plejecenter) 60 Johnsen Offset 50 Vognmand 60 Kvickly 50 Østre Skole 60 Politistation 60 Ålsrode Smede- og Maskinfabrik 50 Fortsætte i næste spalte. Side 8

103 2.4 Øvrige byfunktioner Detailhandel Grenaas bycentrum, som er beliggende umiddelbart nord for Grenaa Station, har de seneste år gennemgået en udvikling, hvor detailhandel i form af specialbutikker udkonkurreres af større supermarkeder. Der er derfor i centrum blevet længere mellem slagter, vinhandler, grønthandler, bager mm. Tilbage er udvalgsvarebutikkerne og nye butikstyper fx i form af ejendomsmæglerbutikker. På arealerne ved det gamle dampvæveri, i en kort afstand fra bycentrum, er en ny bydel under udvikling. Flere større supermarkeder og detailhandelskæder har etableret butikker her. Dermed er detailhandlen flyttet fra bycentrum mod øst, men indenfor en kort gangafstand. Set i lyset af at skulle betjene med kollektiv transport er det en betydelig mere attraktiv lokalisering af detailhandlen, end den man ser i mange andre byer, hvor de nye store fødevarebutikker lokaliseres i udkanten af byen. Figur 2.8 Øvrige større byfunktioner med besøgende i Grenaa. Kilde: CVR 2013 Side 9

104 Pleje og sundhed Der er i dag fire plejecentre i Grenaa, hvoraf det ene er et aflastningscenter. De tre øvrige plejecentre, se figur 2.8, har både fastboende og ældre der kommer på centret om dagen med henblik på vedligeholdende genoptræning og/eller socialt samvær. Det nuværende bybussystem er i høj grad bygget op omkring betjening af disse tre plejecentre. Det gamle hospital i Grenaa er omdannet til Sundhedshus, som både huser regionale og kommunale funktioner. Region Midtjylland har bl.a. akutmodtagelse for Regionshospitalet i Randers i Sundhedshuset. Norddjurs Kommune har bl.a. en rehabiliterings- og patientskole i Sundhedshuset, og forventes at ville etablere flere kommunale funktioner her. Genoptræning efter sygehusophold sker i dag på rehabiliteringscentret Posthaven, beliggende udenfor bybusbetjening sydvest for bycentrum. Skole og uddannelse Det nye bybussystem skal køres af små busser, og vil ikke være egnet til at tage sig af større passagerstrømme. Elever til skoler og ungdomsuddannelser vil fortsat skulle tilbydes kørsel i store busser tilpasset møde- og sluttider. På skoler og uddannelsessteder er der imidlertid også aktiviteter udenfor normal skoletid, og andre end eleverne har behov for at komme dertil. De tre folkeskoler i Grenaa er vist med grønt på figur 2.8, og de tre ungdomsuddannelsessteder er vist med gult. Turisme Grenaas største turistattraktion er Kattegatcentret, som i 2013 havde knap besøgende. Derudover er byen og området omkring i sig selv et attraktivt turistmål, hvilket bl.a. afspejles i de mange sommerhuse der er lokaliseret i byen. Side 10

105 3 Grenaa bybusser i dag 3.1 Rutenet og køreplaner Grenaa Bybusser består i dag af tre linjer, der betjenes af én enkelt bus. Der betjenes på hverdage i dagtimerne og lørdag formiddag. Aften og weekend (ud over lørdag formiddag) kører der ikke busser i Grenaa. På figur 3.1 er linjeføring for de tre linjer vist, og i figur 3.2 er deres hverdagskøreplaner vist. Buslinje 1 (lilla) betjener direkte fra Grenaa Station til havnen og retur via Åboulevarden med en lidt kringlet linjeføring, herunder en afstikker til plejecentret Hedebo. Der er ti rundture med afgang hver time fra stationen mellem kl og på hverdage og fire ture lørdage. I retning mod havnen er der korrespondance med toget fra Aarhus, som ankommer fire minutter før bussen kører. I den anden retning er der ikke korrespondance mellem bus og tog, og derfor ca. en halv times ventetid ved skift. Buslinje 2 (blå) betjener den modsatte vej rundt af linje 1, idet den fra stationen kører mod syd. Her betjener den plejecentret Fuglesanggård og via campingplads og sommerhusområde kører til havnen, hvorfra den kører direkte af Havnevej til Grenaa Station, hvor der er korrespondance til Grenaabanen. Linjen har fem afgange på hverdage, idet den kører hver anden time fra kl til kl Lørdag er der to ture. Buslinje 3 (gul) betjener i byens nordøstlige del i et noget kringlet linjeforløb bl.a. med en afstikker ned til Grenaa Sundhedshus, forbi plejecentret Violskrænten samt afstikkere ind i boligområdet ved Lupinskrænten og ved Maglebjergparken. Linjen har fem afgange på hverdage, idet den kører hver anden time fra kl til kl Lørdag er der to ture. Med den lave betjeningshyppighed er buslinjerne 2 og 3 funktionelt servicebusser, selvom de ikke lokalt betegnes sådan. Servicebusser er kendetegnet ved, at de ikke er målrettet pendlere, men derimod skal varetage de mere spredte behov, der er for, at ældre og andre kan foretage indkøb og andre ærinder. En stor fladedækning er prioriteret fremfor en direkte betjening. Med linje 2 betyder cirkelkørslen, at de fleste enten på ud- eller hjemtur får en større omvej. Med linje 3 får man en køretur rundt i området, idet der betjenes helt ned til fx Grenaa Sundhedshus. Linjeføringer og køreplaner for bybusserne i Grenaa har netop været i høring. Der indkom ingen høringssvar, hvorfor det er valgt at fortsætte uændret. Side 11

106 Figur 3.1 Grenaa bybusser - rutenettet i Kilde: Midttrafiks hjemmeside Side 12

107 Figur 3.2 Køreplaner for hverdage for Grenaa bybusser, Kilde: Midttrafiks hjemmeside 3.2 Korrespondancer med tog og færger Århus Nærbane kører én gang i timen og ankommer til Grenaa Station i minuttallet 24 og afgår i minuttallet 29 på hverdage og i weekenden. I retningen mod havnen afgår bybuslinje 1 fra Grenaa Trafikterminal i minuttallet 33 og i den modsatte retning kører bybuslinje 2 med ankomst til Grenaa Trafikterminal i minuttallet 24. På hverdage kører Linje 1 én gang i timen mellem kl. 7 og 16, mens Linje 2 kun kører hver anden time mellem kl. 9 og 17. Færgen til Anholt afgår udenfor højsæsonen fra Grenaa man-, tirs- og torsdage kl og fredag kl Den ankommer til Grenaa man-, tirs-, tors- og fredage kl. 11. Mødetiden før afgang er for passagerer 15 minutter. Linje 1 ankommer til havnen kl , således at mødetiden kan holdes, og linje 2 afgår fra havnen kl. 11:16, hvormed der burde være god korrespondance mellem færge, bus og tog. Side 13

108 3.3 Hvor mange med bybusserne? Der foreligger tre nyere tællinger fra Midttrafik, idet der er gennemført chaufførtællinger på alle afgange af på- og afstigere på stoppesteder: Oktober 2012, hvor der er talt tre hverdage og en lørdag Juli 2014, hvor der er talt fem hverdage og en lørdag Oktober 2014, hvor der er talt fem hverdage og en lørdag I tabel 3.1 er vist nøgletal fra tællingen i I tabel 3.2 og tabel 3.3 er tilsvarende vist fra hhv. sommer- og efterårstælling i Det skal først og fremmest konstateres, at der ikke er væsentlig forskel på passagertal i efterårstællingen i 2012 og i sommertællingen 2014, hvilket er et usædvanligt mønster. Forklaringen, som bekræftes af næranalyser af hvor der er på- og afstigere, er, at der ved sommertællingen i 2014 var mange besøgende til Kattegatcentret, som benyttede bybusserne. Efterårstællingen i 2014 ligner både i passagervolumen og rejsemønster den tilsvarende i På lørdagstællingen var der dog markant færre brugere i 2014 end i Passagerer efteråret 2012 Ved efterårstællingen i 2012 var der på en hverdag i gennemsnit 162 påstigere i det samlede bybussystem, og på en lørdag blev der registreret 56 påstigere. Linje 1 havde i gennemsnit 10 passagerer per tur både på hverdage og på lørdage. Passagertallet var mindre på de lavfrekvente linjer 2 og 3 både hverdag og lørdag. Passagertallene kan henføres til forskellige stoppesteder i byen. Aktiviteten er størst på stoppestederne i centrum ved stationen og ved Mogensgade. Der er ikke andre stoppesteder, hvor der er en markant aktivitet. Det er værd at bemærke, at der ved denne tælling kun er registeret få påstigere ved plejecentrene og ved Sundhedshuset. Fuglesang og Hedebocentrene havde hver tre påstigere på en hverdag. Ved Sundhedshuset og Violskrænten plejecenter er der slet ikke registreret på- eller afstigere med bybussen. Passagertallene kan henføres til de enkelte busafgange. En granskning viser, at der på intet tidspunkt er registreret afgange, hvor man er i nærheden af bussens kapacitetsgrænse. Tællingen fra oktober 2012 viser, at betjeningen i dag uden problemer ville kunne varetages med en mindre bus. Tabel 3.1 Passagerer oktober Kilde: chaufførtælling Midttrafik Hverdag Lørdag I alt Per tur I alt Per tur Linje Linje Linje Alle linjer Side 14

109 Passagerer sommer 2014 Ved tællingen i uge 30 i 2014 var der på en hverdag i gennemsnit 150 påstigere i det samlede bybussystem, og på en lørdag blev der registreret 51 påstigere. Linje 1 er den som samlet set har flest passagerer, men opgør man det per tur, så er det linje 2, som har flest. Gransker man på- og afstiger tallene på de enkelte stoppesteder nærmere, er det tydeligt, at det er turismeaktiviteterne, der præger bybusserne om sommeren. For linje 1 er det betjeningen af havnen og især Kattegatcentret, som trækker passagerer. Linje 2 har en opblomstring om sommeren med passagerer til/fra campingpladsen og sommerhusområdet. Dertil kommer at linje 2, på de få afgange den kører, har en god korrespondance videre til Grenaabanen og derfor benyttes af besøgende fra Kattegatcentret. Bortset fra stationen og Kattegatcentret er der, ligesom i tællingen i 2012, ikke registreret lokaliteter i byen med særligt mange på- og afstigere. På stoppestederne ved de tre plejecentre og ved Sundhedshuset er der registreret mellem 0 og 3 påstigere på en hverdag. Der er heller ikke i denne sommertælling registreret ture, hvor man er i nærheden af bussens kapacitetsgrænse. Tabel 3.2 Passagerer juli Kilde: chaufførtælling Midttrafik Hverdag Lørdag I alt Per tur I alt Per tur Linje Linje Linje Alle linjer Passagerer efterår 2014 Ved tællingen i uge 39/40 i 2014 var der på en hverdag i gennemsnit 149 påstigere i det samlede bybussystem, og på en lørdag blev der registreret 29 påstigere. Linje 1 er den som samlet set har flest passagerer, men opgør man det per tur, så har linje 2 næsten lige så mange passagerer. Der er registreret færre passagerer lørdag end der blev på de to tidligere tællinger. Rejsemønstret ligner det man registrerede i efteråret De fleste brugere står på ved stationen eller andre stoppesteder i nærheden heraf. En del af brugerne af linje 1 kommer fra boligområdet omkring De Lichtenbergs Vej, Kattegatcentret trækker ikke buskunder udenfor sæsonen. Linje 2 har også et spredt rejsemønster, hvor de fleste skal til eller fra området omkring stationen. Desuden er der nogle rejsende til Fuglsang, idet der om morgenen er flere som står af her. Det er formentlig folk som skal på arbejde. Linje 3 er meget lidt benyttet og med et spredt af- og påstigningsmønster. Lørdag er der meget få kunder på alle ture. Et kig på benyttelsen lørdage viser, at der i disse efterårstællinger er registreret en halvering, når 2014 og 2013 sammenlignes med 2009, 2011 og Det Side 15

110 er ikke muligt at sige, om det skyldes særlige omstændigheder på tælledagene, eller der er tale om et fald i efterspørgslen. Der er ikke registreret ture, hvor man er i nærheden af bussens kapacitetsgrænse. Tabel 3.3 Passagerer oktober Kilde: chaufførtælling Midttrafik Hverdag Lørdag I alt Per tur I alt Per tur Linje Linje Linje Alle linjer Spørgeundersøgelse Der blev uddelt spørgekort til passagerne i Grenaa bybusser fredag den 25. juli og tirsdag den 29. juli Spørgsmålene fremgår af figur 3.3 Der blev returneret i alt 86 brugbare besvarede spørgekort. Der blev endvidere uddelt spørgekort lørdag d. 27. september, tirsdag d. 30. september og fredag d. 3. oktober. Spørgeskemaet var med enkelte mindre justeringer det samme, som det der blev anvendt ved første uddelingen i uge 30. Der blev returneret 107 brugbare besvarede spørgekort, heraf var kun ni fra om lørdagen. Brugerne af Grenaa bybusser I figur 3.4 er vist svarfordelingen i de to spørgerunder på, hvor hyppigt kunderne bruger Grenaa bybusser. Der er en blanding af brugere, som tit tager bussen, og brugere for hvem det måske er første og eneste gang. Der er tydelig forskel på fordelingen om sommeren og efteråret, idet der om sommeren er relativt flere sjældne brugere. I figur 3.5 er vist aldersfordelingen af brugere af Grenaa bybusser. Der er en blanding både af yngre, midaldrende og ældre. Andelen af yngre brugere er lav sammenlignet med det, man traditionelt ser i busser, hvilket er karakteristisk også for andre bybussystemer. Der er relativt flere unge brugere om sommeren end om efteråret. Omvendt er der relativt flere i gruppen af ældre om efteråret. Af den sidste spørgerunde, hvor der var en yderligere findeling af angivelsen af alder i de ældste gruppe, fremgik, at 18 % af brugerne er i alderen år og 21 % er mere end 75 år. Side 16

111 Figur 3.3 Spørgekort uddelt til bybusbrugere i uge Kilde: Midttrafiks spørgeundersøgelse I figur 3.6 er vist fordelingen på rejseformål, og her viser der sig stor forskel på sommer og efterår. Om sommeren har næsten halvdelen af brugerne fritidsformål med deres rejse, og kun meget få er pendlere til arbejde eller uddannelse. I efteråret er langt det hyppigste rejseformål indkøb, men der er også pendlere, både til arbejdspladser og til uddannelsessteder. Side 17

112 Hvor ofte bruges bybusserne? I en 14 dages periode 21% 31% 34% 26% 36% 20% 24% 7% 0 gange 1-3 gange 4-7 gange 8- gange Sommer Efterår Figur 3.4 Hvor ofte vil du normalt i en 14 dages periode rejse med bybusserne? Alderssammensætning 41% 39% 39% 31% 19% 11% 1% 4% 5% 7% 0-15 år år år år Over 60 år Sommer Efterår Figur 3.5 Busbrugernes alder Til hvilke formål bruges bybussen? 42% 47% 15% 6% 1% 8% 28% 9% 23% 17% Bolig-Arbejde Uddannelse Indkøb Fritid/Ferie Andet Sommer Efterår Figur 3.6 Hvad er formålet med rejsen? Side 18

113 Til og fra bybusserne Som det fremgå af figur 3.7, så kommer langt de fleste af de nuværende brugere af bybusserne til fods til det stoppested, hvor de stiger på Grenaa bybusser. Der er i spørgeskemaet også spurgt, hvordan de kommer fra bybusserne, hvilket naturligt viser næsten samme fordeling. Langt de fleste kommer til fods i begge ender af rejsen. Det viser, at rejserne så overvejende er byinterne. I sommerregistreringen er der endvidere en andel på 20 % af brugere, som er kommet længere væk fra med tog eller med en anden bus. Passagerer fra færgerne optræder under kategorien andet. Transportmiddel til stoppested 80% 73% 8% 12% 0% 2% 0% 2% 7% Tog Bus Bil Cykel Gang Andet Sommer Efterår Figur 3.7 Hvordan kom du til stoppestedet? Kundernes tilfredshed med busrejsen Af figur 3.8 fremgår at kun 60 % af kunderne i sommeren 2014 angav, at de var tilfredse med den busrejser, de bliver interviewet om. 27 % var utilfredse eller meget utilfredse. I efteråret er tilfredsheden steget, idet relativt flere er tilfredse og andelen af meget utilfredse er lavere. Data skal sammenholdes med, at der generelt i Midtraffiks tilfredshedsmålinger er 92 % af kunderne, som er tilfredse. Der er altså ikke tale om en imponerende høj grad af tilfredshed blandt bybusbrugerne i Grenaa, og slet ikke blandt sommerbrugerne. Årstidsforskellen forklares formentlig med, at nye kunder har højere forventninger end de hyppige brugere, som har tilpasset sig det tilbud, der nu engang er. Spørgekortet omfatter et spørgsmål om, hvad der kan få kunderne til at bruge bussen mere. Det var muligt at skrive en kommentar. Det har halvdelen af brugerne ved sommerregistreringen gjort og mere end to tredjedele ved efterårsregistreringen. Langt de fleste skriftlige kommentarer handler om, at der skal være flere afgange. Der efterlyses flere busser i dagtimerne, om aftenen og i weekenden. Desuden efterlyses billigere biletter, bedre korrespondancer til færger og tog samt betjening af flere lokaliteter bl.a. Sundhedshuset. Side 19

114 Tilfredshed med busrejsen Sommer 23% 37% 9% 15% 12% Efterår 30% 33% 12% 19% 3% Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Figur 3.8 Hvor tilfreds er du med det nuværende bybusnet? 3.5 Skift mellem tog og bus Der var cirka passagerer som steg på eller af toget i Grenaa på en hverdag i Det kan man beregne ud fra de såkaldte Vesttællinger. Vi ved ikke præcist, hvor mange der skifter mellem tog og bus, men erfaringstal fra den nationale transportvaneundersøgelse viser, at knap en tredjedel af alle togbrugere i Midtjylland kommer til eller fra toget med bus. I Grenaa vil mange af dem der skifter mellem tog og bus være elever til folkeskoler og ungdomsuddannelser. Deres kørsel varetages af særlige busser udenfor bybussystemet. I sommeren 2014 brugte knap en tiendedel af buskunderne tog til eller fra bybussen. I efteråret var den tilsvarende andel mindre. Sammenholdes disse procenter med passagertællingerne, så svarer det til, at der i dag på en hverdag er buskunder, som kombinerer tog og bybus på den samme rejse. Side 20

115 4 Nyt bybussystem - principper og potentialer 4.1 Principper Der er i ansøgningen til puljemidler til Trafikstyrelsen skønnet, at man mindst kan fordoble antallet af passagerer. Det er i ansøgningen lagt fast, at der skal betjenes med to minieller midibusser. Det nye bybussystem skal have to hovedopgaver: Det skal betjene direkte mellem stationen og havnen og med korrespondance til praktisk taget alle ankomster og afgange med den nye letbane - herved etableres en slags letbane på gummihjul, som understøtter den ønskede udvikling i havneområdet. Der skal fortsat være en servicebuslignende betjening, hvor de spredte rejseformål til indkøb, ærinder og fritid varetages for de borgere, der ikke har andre muligheder. 4.2 Letbane på gummihjul De to opgaver stiller vidt forskellige krav til betjeningsprincipperne. Skal letbanen på gummihjul formå at blive et virkelig attraktivt alternativ, også for mennesker med andre transportmuligheder, så skal det gennemføres helt konsekvent. Det betyder, at i myldretiden, når letbanen kører hver halve time, skal der bringes direkte til og fra toget og havnen. Allerhelst skal bussen holde og vente synligt, når toget komme ind. Og bussen skal ankomme fra havnen til stationen, kort tid før letbane kører. Der skal betjenes direkte af Havnevej - frem og tilbage. Erfaringen er, at man skal opnå et kollektiv transportsystem, som appellerer til andre end dem der ikke har andre muligheder, så skal man være konsekvent i etableringen af et enkelt, hyppigt og hurtigt system. Vil man have fat i pendlerne, så er især myldretidsbetjening vigtigt. Men også betjening udenfor myldretiderne har betydning, for hvor attraktivt det er for pendlere, når de har skæve arbejdstider, halve arbejdsdage mm. I figur 4.1 er vist den udvikling, man har oplevet i flere større byer i Movias område efter introduktion af det såkaldte A-bus koncept. For at en bybus kan kaldes en A-bus, skal den køre konsekvent efter princippet om hyppig og direkte betjening mellem de største rejsemål. I de fire byer med stor passagermæssig fremgang har kommunerne valgt en bevidst strategi, hvor der satses også økonomisk på at udvikle bybusserne. I de to byer med mindre fremgang har opstramningen af betjeningsprincipperne ikke tilsvarende været fulgt op af en større satsning. Side 21

116 Overført til designet af det nye bybussystem i Grenaa, så fører det til en anbefaling om en klar prioritering af den direkte betjening mellem stationen og havnen og med korrespondance med den nye letbane. Figur 4.1 Indekseret passagerudvikling efter introduktion af A-busser i større byer. Kilde: Movia Flex-betjening Når de to minibusser ikke er letbane på gummihjul, skal de bedst muligt bruges til at betjene borgerne i Grenaa by. I ansøgningen til Trafikstyrelsen er formuleret, at busserne i bestemte tidsrum kan betjene efter et tilkaldesystem, hvor ruten tilrettelægges efter de aktuelle behov. Princippet om tilkaldesystemer er ikke ukendt i Grenaa, idet Norddjurs Kommune er tilsluttet den såkaldte Flexturs ordning. Her kan alle borgere bestille kørsel mellem kl. 06 og kl. 24 alle ugens dage. Rejsen skal bestilles to timer før, man ønsker at rejse. Der afhentes og bringes til de specifikke adresser, og der kan medbringes rollatorer og kørestole. Det koster brugeren 4 kroner per kilometer, dog med en minimumspris på 30 kr. Hvis flere rejser sammen opnås en rabat på 25 % for ekstrapersoner. Flextur er at sammenligne med taxakørsel, hvor man dog accepterer at køre sammen med andre samt at køre omveje. Til gengæld er det billigere end at benytte taxa. Ved designet af det nye bybussystem i Grenaa er det relevant at overveje, om der er behov i Grenaa by som bedre betjenes med Flextur end med bybusser. I givet fald så findes tilbuddet allerede. Side 22