Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Transkript

1 Notat Side 1 af 5 Til Til Kopi til Social- og Beskæftigelsesudvalget Drøftelse Opfølgning på byrådsbehandling af "Forslag fra EL om at danskundervisningen på Lærdansk ikke skal genudbydes" SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Spørgsmål 1. Nye regler og brugerbetaling, hvad betyder det for de mennesker, der benytter tilbuddet (Rabih Azad-Ahmad (R))? Den 1. juli 2017 blev der indført en depositumordning for alle selvforsørgede kursister, og der skal betales et depositum på kr. pr. modul til sprogcenteret. Beløbet "følger med" når der skiftes modul. Som led i skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er der aftalt et nyt gebyr for selvforsørgede kursister på kr. pr. modul svarende til kr. for en hel danskuddannelse. Gebyret indføres fra 1. juli 2018 og er også gældende for eksisterende kursister fra og med første modulskifte efter 1. juli Fuld indfasning forventes at ske relativt hurtigt henover efteråret Faglig service Jægergården, Værkmestergade 15 B 8000 Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Direkte lekl@aarhus.dk Sag: 18/ Sagsbehandler: Lene Krebs Lange Brugerbetalingen og depositumordningen har betydning for de selvforsørgede kursister: S-kursister - udgør ca. 70 procent af den samlede kursistgruppe hos Lærdansk - er udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, studier, au pair ophold, medfølgende ægtefæller, nordiske statsborgere og borgere med ophold efter EU-reglerne. Det er f.eks. studerende på universitet, VIA collage mv. og ansatte på universitet eller i Aarhusianske virksomheder. Det er også f.eks. unge fra Europa, som gerne have et job eller en uddannelse i Danmark. I-kursister - udgør ca. 30 procent af kursistgruppen hos Lærdansk er udlændinge, der har fået asyl, humanitær opholdstilladelse eller opholdstilladelse på andet asylretligt grundlag samt udlændige, der har fået opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring med herboende personer. Gruppen er ikke omfattet af depositum eller brugerbetalingen.

2 Lærdansk skønner, at gebyret for S-kursisterne vil betyde, at der vil være op mod 50 % færre S-kursister end hidtil. Side 2 af 5 Omvendt må det forventes, at en del virksomheder vil finansiere uddannelsen for deres medarbejdere. Lærdansk oplyser, at de pt. er i gang med at vurdere situationen og forventer en reduktion i personalestaben på baggrund af den kommende brugerbetaling. 2. Hvad kan der tilføjes i forhold til at udvikle på danskundervisningen (Rabih Azad-Ahmad (R))? Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. regulerer mål og indhold i hvert modul på danskuddannelse. De centrale aktører ift. danskuddannelse er sprogcentrene, virksomheder og kursisterne. Den nye lovgivning lægger op til et tættere samarbejde og forvaltningen er opmærksom på det udviklingspotentiale, der er her. Der er fokus på en erhvervsretning og udviklingsperspektiverne vil indgå i den analyse, der er igangsat. 3. Hvad kommer der fra Folketinget (Rabih Azad-Ahmad (R)) og 5. Hvad er det for en lovgivning, vi står overfor (Keld Hvalsø (EL))? Danskuddannelsesområdet er et tæt reguleret område med love, bekendtgørelser, vejledninger, orienteringsskrivelser mv., der indeholder detaljerede krav til kommunen og udbyderne og som sætter rammerne for organiseringen af området, indholdet i undervisningen, prøveafholdelse, lærerkvalifikationer mv. Analysen vil gå mere i dybden med lovgivningen. Det næste der kommer er brugerbetalingen pr. 1. juli Indført som et led i skatteaftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti. Der har siden 2016 være fokus på danskuddannelsesområdet.

3 Den nye lovgivning: Den 17. november 2016 blev der indgået aftale mellem regeringen og øvrige partier i Folketinget med undtagelse af Alternativet og Enhedslisten om Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge. Den politiske aftale bygger på en analyse, som Deloitte (som opfølgning på to- og trepartsaftalerne i foråret 2016) fik til opgave at gennemføre for det daværende Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og KL. Side 3 af 5 Overblik over ændringerne pr. 17. november 2016: I-kursister S-kursister Kommunerne Max. 15 undervisningstimer gennemsnitligt om ugen Danskuddannelserne bliver mere arbejdsmarkedsrettede Rådighedsloftet for 50 pct. refusion af udgifter til integrationsprogrammet nedsættes fra til kr. pr. helårsperson. Begynderundervisning med særlig vægt på udvikling af et arbejdsrettet mundtligt begyndersprog Den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning afskaffes og S-kursister tilbydes i stedet at begynde på en danskuddannelse Klippekort med en effektiv uddannelsesret på 3½ år indenfor en 5-årig periode Depositum ved start for nye henviste på kr. Ingen refusion af de kommunale udgifter. Begynderundervisning med særlig vægt på udvikling af et arbejdsrettet mundtligt begyndersprog Skal mere på banen i styring af området (statsligt tilsyn som supplement) Hvis ikke kommunalt sprogcenter, så SKAL opgaven sendes i udbud ved udløb af driftsaftale Regionale rammeaftaler Offentliggørelse af statistik og afregningspriser bl.a. med henblik på benchmarking. 4. Hvordan kan der skabes en mere erhvervsrettet danskuddannelse (Rabih Azad-Ahmad (R))? Det forudsættes, at spørgsmålet vedrører I-kursister. Lovændringerne har medført en styrkelse af det erhvervsrettede fokus i danskuddannelsen bl.a. med krav om beskæftigelsesrettede temaer i undervisningen, der er fastsat et timeloft på 15 timer om ugen og det er præciseret, at de virksomhedsret-

4 tede tilbud for jobparate udlændinge skal have en varighed på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen. Det betyder, at det er nødvendigt med fleksible undervisningstidspunkter og former. Danskuddannelsen skal tage højde for kursisternes forskellige behov og kompetencer og tilrettes den beskæftigelse, som kursisten er på vej mod. Side 4 af 5 6. Hvad betyder den nye lovgivning for Lærdansk (Keld Hvalsø (EL))? Som det fremgår i svaret på spørgsmål 1 er det forventningen, at især den nye brugerbetaling vil betyde færre S-kursister. Lærdansk Aarhus har løbende indarbejdet de ændringer der har været, hvor en stor del har vedrørt administration, f.eks. omplaceringen af kursister fra Arbejdsmarkedsrettet dansk til en danskuddannelse og depositum ordningen i sommeren 2017 og ved indførelsen af klippekortet pr. 1. januar Hvad betyder det for kommunen, hvis vi skulle udbyde igen (Keld Hvalsø (EL))? Et udbud afventer byrådets behandling af analysen. Analysen forventes at være klar ultimo marts måned, hvorefter den fremlægges byrådet. Et udbud følger gældende regler på området. 8. Hvor tæt er vi på et ordentligt udbudsmateriale, som er sandfærdigt for dem, der skal byde ind (Keld Hvalsø (EL))? Udbudsmateriale vil blive udarbejdet i umiddelbar forlængelse af byrådets behandling af analysen og den indstilling, der laves hertil og på baggrund af byrådets beslutning. 9. Får vi det, vi betaler for, og hvor stor del går overhovedet til undervisning af det, vi betaler for (Keld Hvalsø (EL))? Aarhus Kommune gennemfører regelmæssigt udbudsforretninger i forhold til danskuddannelsesopgaven. Herigennem sikres, at priserne (modultaksterne i Aarhus Kommune) afspejler markedet.

5 10. Hvornår er analysen klar (Keld Hvalsø (EL))? Analysen forventes at være klar ultimo marts måned, og der udarbejdes en indstilling til byrådet efterfølgende. Side 5 af Vil Dansk Flygtningehjælp fortsat stå for det frivillige element? Bliver de overdraget som det lønnede personale? Eller bliver det lukket ned og de frivillige fritstillet (Knud N. Mathiesen (DF))? De frivillige og de tilbud, der er bundet på Lærdansk via Dansk Flygtningehjælp vil som udgangspunkt ikke være en del af evt. ny (anden) leverandør, men spørgsmålet vil blive undersøgt nærmere i analysen. 12. I hvor høj grad kan vi sikre eksisterende medarbejdere hos Lærdansk en position i et fremtidigt firma, enten kommunalt eller privat (Jan Ravn Christensen (SF))? Lov om lønmodtagers retsstilling ved virksomhedsoverdragelse har tidligere fundet anvendelse, hvilket har gjort, at de nuværende medarbejdere overgik til ny leverandør. I analysen stilles forslag om, hvordan dette kan håndteres fremadrettet.