Johan Lukasse. De 5 Aftener

Transkript

1

2 2

3 Johan Lukasse De 5 Aftener 3

4 De 5 Aftener Af Johan Lukasse Med kommentarer af Per Rasmussen, Jen Erik Høj Petersen, Alf Engqvist og Svend Løbner Madsen. Redigeret af Svend Løbner Madsen. Oversættelse: Ida Lise Bengtsson Korrektur: Hanne Ingebrekt Udgivelse: Forlaget Salt Møllegårdsvej Lemvig og Kristus Til Alle Postboks Vejen ISBN nr

5 Indholdsfortegnelse: FORORD side 6 INDLEDNING Påtrængende spørgsmål. side 8 DEN STORE FORSØMMELSE? Fire principper for evangelisation. side 10 SÅ LETTER VI! En idé fødes. side 20 VIDNESBYRD Ideen praktiseres i Danmark side 27 FØRSTE AFTEN Bibelens autoritet. side 32 ANDEN AFTEN Skabelsen og syndefaldet. side 41 TREDIE AFTEN Jesus og evangeliets sandfærdighed. side 50 FJERDE AFTEN Menneskets syndighed medfører adskillelse fra Gud. side 60 FEMTE AFTEN Frelse ved tro på Kristus. side 71 TIPS OG VARIATIONER Hvordan dette materiale anvendes. side 80 TYVE SPØRGSMÅL De mest almindelige indvendinger. side 86 5

6 FORORD Af Svend Løbner Madsen De 5 Aftener er et af de bedste evangelisationsmaterialer til den vestlige verden som er tilgængelige i dag. Vi er glade for at kunne udgive det igen, fordi vi ved, at to ud af tre som gennemgår dette materiale vil blive frelst. De 5 Aftener blev først præsenteret på tryk af H. J. Koorevar fra Belgien efter at det var afprøvet i BEM (Belgian Evangelical Mission) hvor Johan Lukasse er leder. Umiddelbart derefter blev det oversat til dansk og udgivet på forlaget SALT. Oplaget blev solgt i takt med at flere og flere brugte materialet og erhvervede sig erfaring med det. Johan Lukasse har nu taget materialet op til revision igen, omskrevet det og udgivet det i Belgien. Igen følger vi efter - dog med visse ændringer: - Vi har tilføjet noter efter kapitlet "Så letter vi!" og efter hver "aften" udfra vore erfaringer i Danmark. - Vi har udeladt Johann Lukasses kapitel med vidnesbyrd fra Belgien og i stedet medtaget vidnesbyrd her fra Danmark. 6

7 Tre forudsætninger må være til stede for at dette materiale fungerer: Ordet må være levende, Helligånden må virke og vi, som allerede er kristne, må tage det i brug. Det gør vi ved at skabe kontakt, knytte relationer og udfordre mennesker til at undersøge hvad kristendommen går ud på. Materialet udgives af Forlaget SALT og Kristus Til Alle. Forlaget SALT hører under DAWN (Discipling A Whole Nation), som er en menigheds-plantnings bevægelse med vision for, at der skal være en levende evangelisk kirke for hver 1000 indbyggere. Kristus Til Alle er en fond med det formål at plante samt assistere ved plantning af en menighed i hver by og et åbent hjem i hver gade i Danmark. God læsning! 7

8 INDLEDNING Påtrængende spørgsmål Hvordan kommunikerer vi evangeliet mest effektivt? Hvordan bryder vi gennem ligegyldighedens barriere? Mange af os har kæmpet længe med disse spørgsmål. Nogle af os fra Belgian Evangelical Mission kom til den konklusion, at vi skulle præsentere evangeliet over en række aftener istedet for et enkelt møde. Gud velsignede denne fremgangsmåde og flere og flere BEM-arbejdere begyndte at bruge den. Vi kaldte den "De 5 aftener" i mangel af et bedre navn. Mennesker begyndte at komme i kirken som et resultat af denne evangelisationsmåde. Belgien er en vanskelig missionsmark, og vi ønsker ikke at give indtryk af, at nyomvendte pludselig strømmer ind. Men nogle af vore kolleger siger, at deres tid bliver anvendt meget mere effektivt med denne fremgangsmåde. På de følgende sider vil du få at se, hvorfor vi besluttede os for at bruge denne metode. Vi præsenterer evangeliet opdelt over fem aftener, på en temmelig afslappet måde, 8

9 der dog leder frem til en afgørelse. Processen giver mennesker mulighed for at lære om og forstå deres stilling i forhold til Herren. Desuden giver det os mere tid til at bede for de mennesker, vi taler med! Hensigten med denne udgivelse er at hjælpe andre til at blive mere effektive i udbredelsen af evangeliet. Vi stiller dette materiale til rådighed med det inderlige ønske, at Gud vil bruge det til at vinde andre for Ham. "De 5 aftener" er ikke den eneste måde, men vi har erfaret, at den er effektiv til at få ikke-kristne europæere til at se deres åndelige tilstand i øjnene. Johan Lukasse og BEM-teamet 9

10 DEN STORE FORSØMMELSE? Fire principper for evangelisation Jesus selv befalede sine disciple at gå ud og gøre alle folkeslag til disciple. Desværre bliver missionsbefalingen ikke altid omsat i handling. Modløse p.g.a. sløvhed, mistænksomhed og opgavens omfang giver vi op, før vi får begyndt. Mange af os har været involveret i forskellige former for evangelisation, som krævede en omfattende indsats og gav meget små resultater. Vor reaktion er en følelse af at være kommet til kort. Vi begynder at spekulere på om det overhovedet er muligt at præsentere evangeliet effektivt. Det er ikke vor mening at give det indtryk, at der findes en enkel teknik man kan anvende for at evangelisere med succes. Vi opnår intet uden Gud, og al den succes vi oplever tilhører Ham. Arbejdet med at "gøre" disciple fødes i bøn og er motiveret af lydighed og kærlighed snarere end af et ønske om succes. Her er nogle principper, der har vist os vejen til at få begyndt. Det første er: PRINCIP NR. 1: Kig efter modtagelige mennesker. 10

11 Ofte finder vi os selv i færd med at tale med mennesker, der ikke er interesserede i det, vi fortæller. De lytter måske høfligt, men vore ord preller af på dem, som vand på en gås. Vor tid kan bruges mere effektivt, ved at vi taler med mennesker, der er åbne for evangeliet. Vi møder dem måske der, hvor vi bor eller arbejder, i kirkens nabolag eller i det område, hvor vi planlægger at plante en ny kirke. Vi lærer dette princip af apostlenes eksempel. Det var Paulus' sædvane at gå hen i synagogen hvor han "samtaler med dem ud fra Skrifterne. Han udlagde dem og forklarede, at Kristus måtte lide og stå op fra de døde" (Ap.g. 17:2-3). I synagogerne mødte han jøder og proselytter og andre, der var tiltrukket af Israels Gud. I synagogen fandtes et interesseret og modtageligt publikum. I Filippi var der ingen synagoger, så Paulus og hans team gik "ud gennem byporten langs med en flod, hvor vi mente, der var et bedehus" (Ap.g. 16:13). Der mødte de mennesker, der ønskede at bede. De havde måske et fuldstændig forkert syn på Gud, men de var interesserede, og Paulus talte med dem. Vi har set, at nogle af de mest modtagelige mennesker er en nyomvendt kristens nærmeste omgangskreds. Venner, familie, kolleger og naboer er ofte nysgerrige p.g.a. den dramatiske forandring, de ser hos en, de kender godt. Vi har været overrasket over den åbenhed, vi møder, når vi følges med og støtter en nyomvendt kristen. Og samtidig lærer han/hun at præsentere evangeliet. 11

12 Mennesker, der oplever en stor omvæltning er ofte meget lette at komme ind på livet af. F.eks. hvis de lige er flyttet eller lige er blevet gift, er de i forvejen midt i en omstillingsproces. I Belgien ser vi ofte, at når et ungt par lige har fået et barn, oplever de en slags krise. De er ikke aktive katolikker, men alligevel forventer familien af dem, at de lader barnet døbe. "Er vi overhovedet katolikker?" spørger de. "Tror vi på noget?" Deres spørgsmål kan skabe åbenhed for at overveje nye ideer. Mange mennesker begynder ikke at tænke alvorligt over sådanne spørgsmål, før de oplever en større krise eller en serie af problemer. De bliver sig deres utilstrækkelighed bevidst og ser deres behov for hjælp. Men lad os ikke blive forledt til at tro, at det kun er mennesker med problemer, der er åbne for evangeliet. Bed Herren om at lede dig til alle mulige mennesker, der er villige til at lytte. Jeg har en liste med 4-5 navne liggende i min bibel, og hver dag beder jeg Gud om at give mig en anledning til at tale om min herre, Jesus Kristus. Han har besvaret den bøn mange gange. Sommetider ser jeg, efter et par forsøg, at en af dem ikke ønsker at høre, men så beder jeg om en anden at sætte på min liste; en, der er blevet forberedt af Helligånden. Vort andet princip viser os, hvordan vi kan tackle mennesker, der på en mere eller mindre høflig måde siger til os, at de bare ikke er interesseret i det, vi har at fortælle. Vi kalder det: 12

13 PRINCIP NR. 2: Stil spørgsmål ved deres sløvhed. Hvordan kan vi komme igennem til mennesker, hvis de overhovedet ikke virker berørt af vort budskab? En måde at gøre det på, er at fortælle dem, at det er uklogt at afvise noget, de ikke ved noget om. Dette argument bygger på simpel sund fornuft. Hvordan vi anvender denne strategi afhænger af, hvor godt vi kender de pågældende mennesker. Vi kan måske endog sige til dem, at det er dumt af dem at afvise et tilbud ved at ignorere det. Eller vi er måske mere diplomatiske og spørger dem om det er nogen skade til at skaffe sig mere viden om vort budskab, uden at de vil blive presset til at acceptere det. Vi bør gøre det klart, at vi ikke vil blive ved med at genere dem i en uendelighed. Vi beder om fem aftener, ikke mere. De kan spredes over fem uger eller ti uger hvis de ønsker det. Det kan foregå i dit hjem eller i deres (foretræk deres) og det er helt i orden, hvis de ønsker at invitere flere til at være med. Det er meget vigtigt for de mennesker, der føler en tryghed ved at være et større antal. Det bør også gøres helt klart, at det er i orden at komme med modargumenter; du er ikke ude efter en anledning til at holde enetale. Det er vigtigt, at du fra starten af gør det klart, hvad der er hensigten med de 5 aftener. "Efter vore fem aftener sammen vil I have fået information nok til at træffe en afgørelse. Det bliver helt op til jer. Jeg vil respektere jeres afgørelse, selvom jeg for mit eget vedkommende er fuldstændig overbevist om hvad den bedst mulige afgørelse vil være." 13

14 Vort tredie princip drejer sig om hvordan vi præsenterer det kristne budskab i en ikke-kristen sammenhæng. Det kan opsummeres som følger: PRINCIP NR. 3: Undervis før du udfordrer. Hermed mener jeg, at vi må fortælle mennesker om evangeliets indhold og hvad det indebærer at være en discipel, før vi udfordrer dem til at omvende sig. Det er vi nødt til, fordi vi her har med mennesker at gøre, der kun ved meget lidt, eller måske slet ingenting, om Kristus og kristendommen. Den nødvendige viden har nok været tilgængelig for tidligere generationer, men det er ikke længere tilfældet for vore dages civiliserede hedninger. Det er ikke for at være negativ overfor de metoder, nogen mennesker anvender, men at præsentere evangeliet i form af en lille folder kan ikke betegnes som undervisning. Det kan fungere i et samfund, hvor folk går i kirke og kender dens læresætninger uden nogensinde at have mødt Kristus, men det virker ikke, når vi har med ikke-kristne europæere at gøre. Vi kan ikke regne med, de har en forhåndsviden omkring den kristne tro. Ord som 'retfærdighed' og 'synd' vil være fremmede for en generation, der er blevet flasket op med relativismen og eksistentialismen. Vores brug af bibelen som en autoritet vil se mærkelig ud for dem, der altid har fået at vide at den udelukkende er af menneskelig oprindelse. Vi er nødt til at begynde at 'lære dem evangeliet' på et mere grundlæggende niveau. 14

15 Paulus gjorde forskel på betjeningen af forskellige slags mennesker, da han skrev til Timoteus og beskrev sin rolle i Guds plan: "For det vidnesbyrd blev jeg indsat som forkynder og apostel - jeg taler sandhed, jeg lyver ikke - og som hedningers lærer i tro og sandhed" (1. Tim 2:7). Når han talte til jøderne, var han Messias' forkynder og apostel. Jøderne kendte skrifterne, som fortalte om Messias, så Paulus forkyndte, som budbringere gør, at deres Messias var kommet. Men hedningerne havde aldrig hørt om det messianske håb, så Paulus' rolle overfor dem var, at være en underviser i den sande tro. I Ap.g. 17 er et eksempel på Paulus' undervisningsevangelisation. Han var blevet inviteret til at tale til filosofferne på Areopagos og forklare dem om sine tanker, og han begynder med at omtale et alter, han har lagt mærke til, som var indviet til 'en ukendt gud' (Ap.g.17:22-23). Så fortsætter han med at fortælle sine tilhørere, at den gud, de ikke kender, er den ene sande Gud. Han fortæller dem om Gud Skaberen. Så fortæller han om menneskeheden og om muligheden for at have fællesskab med Gud. Til sidst taler han om Gud, der kræver retfærdighed, og om frelsen på grund af Kristi død og opstandelse. Hans budskab begyndte der, hvor hans tilhørere var og tog ikke for givet, at de havde en forudviden. Vort evangelium har det samme undervisningsmål. Vi ønsker at informere mennesker, der er på udkig efter anledninger til at undersøge og lære. Vi starter ikke med 15

16 at kræve en livslang overgivelse til Kristus. Vi giver en eneste udfordring: find ud af hvad den kristne tro drejer sig om! Når evangeliet er blevet forklaret, så rejser spørgsmålet om gensvar og overgivelse sig, og det bliver forstået uden at tilhøreren føler sig presset til noget. Vort næste princip drejer sig om at være god til at samle vore interesserede spørgere: PRINCIP NR. 4: Der er fordele ved at være en lille gruppe. Oplægget er evangelisation, så jeg refererer ikke til husmenigheder, terapigrupper, menighedsfællesskaber eller nogen anden form for kristne samlinger. Jeg peger på det, der kan betegnes som evangeliske bibeldiskussionsgrupper, selvom du måske foretrækker at kalde dem 'Opdagelses-grupper' eller 'Bibel-interesserede grupper' - der er et utal af muligheder. Der er mange grunde til, at det er bedre at samle interesserede spørgende i sådanne grupper. a) Mennesker er ofte frygtsomme, når de er alene. "Jeg er en skydeskive, og de prøver på at omvende mig," tænker de. Med få undtagelser vil den søgende føle sig mere tryg i en gruppe, hvor der er andre i samme situation som vedkommende selv. Så vi inviterer ikke ham/hende til at være med i en eksisterende gruppe af overvejende kristne. Efterhånden som de søgende kommer til tro, vil 16

17 gruppen skifte karakter: den vil blive til et kristent samlingspunkt for fællesskab, bøn, tilbedelse og undervisning. Sådanne grupper har været begyndelsen til nye kirker i Belgien. b) Mennesker har meget vanskeligt ved at komme til 'religiøse møder' i en kirke eller en offentlig bygning. De føler sig mere trygge ved at komme i et privat hjem, og især hvis det er deres eget hjem. De har kontrol over situationen og føler sig ikke så sårbare. De kan være tilstede med så stort et antal af familien, som de selv ønsker, eller med de venner, de har lyst til at invitere. På denne måde føler de sig sikre på, at de ikke vil blive rendt over ende af en sælgers teknik eller overtalelsesevner, en situation de fleste af os kun kender alt for godt. c) Princippet med at undervise en gruppe af mennesker over en periode ses ved flere lejligheder i det Nye Testamente. Da Paulus måtte forlade synagogen i Korinth (Ap.g. 18) gik han simpelthen ind i huset ved siden af og fortsatte sin undervisning der. Han blev der "i halvandet år og underviste om Guds ord iblandt dem" (Ap.g. 18:11). Han ledte evangeliske bibelstudie-grupper, som sandsynligvis resulterede i discipelskabs-grupper. d) Arbejdet med små grupper var en af den nytestamentlige tids menighedsplantningsstrategier. Menigheden i Filippi begyndte med at Paulus og hans team underviste i et hjem. Lydia overtalte dem til at blive i hendes hus, efter at hun og hendes husstand var blevet 17

18 døbt (Ap.g. 16:15). Paulus' og Silas' undervisningsevangelisation havde til huse i det hjem for en tid, indtil en dæmonbesat pige begyndte at følge efter dem. Paulus tog sig af pigen i Guds kraft, hvilket resulterede i, at Paulus og Silas blev sat i fængsel. Det resulterede endvidere i fangevogterens og hans husstands omvendelse. Paulus og Silas vendte tilbage til Lydias hus, hvor de "mødte brødrene, formanede dem og tog af sted" (Ap.g. 16:40). Det ser ud til at der allerede var en gruppe af troende, der samledes i Lydias hus. Den evangeliske sammenkomst for interesserede søgende mennesker var i færd med at blive en kirke. e) En del af undervisningsprocessen i en lille gruppe går ud på at lytte til samtalen, ikke kun til læreren. Man lufter forskellige argumenter, man udtrykker tvivl og den søgende bliver lettet over at opdage, at han/hun ikke er den eneste, der stiller spørgsmål. f) Evangelisation i små grupper hjælper os også til at magte de vanskeligheder, der kan opstå, når vi præsenterer evangeliet for en af det andet køn. Vi forsøger sædvanligvis at arbejde med par eller grupper af samme køn, men det er ikke altid muligt, så en blandet diskussionsgruppe er det indlysende svar. g) Vi har erfaret, at denne strategi er langt den mest effektive måde at bringe par til tro sammen, fremfor ægtefællerne hver for sig. At bringe evangeliet til deres hjem klarer samtidig det eventuelle børnepasningsproblem. Hvis vi kan nå par, bygger vi 18

19 fundamentet for et kristent familieliv og også for kirken. Vi ønsker, at vor evangelisation skal respektere parforholdet og ikke skabe spænding og splid mellem mennesker. 19

20 SÅ LETTER VI! En ide fødes Belgien er stadig et meget hårdt område at evangelisere. De fleste katolikker har meget lidt kontakt med deres kirke og er ligegyldige overfor spørgsmål om tro. Antallet af katolikker, der praktiserer deres tro, svinder med 1% om året. Islam er Belgiens næststørste religion. De evangeliske kristne er en mindretalsgruppe, og bliver af de fleste betragtet som en fremmed sekt. New Age religioner og det okkulte optager mange sind, mens drømmen om materiel velfærd resulterer i en endeløs jagt, der ikke levner mennesker tid til at tænke over behovet for Gud. Selvfølgelig er det ikke kun Belgien, der har disse problemer. I mange andre lande spekulerer de kristne på, hvordan man kan præsentere evangeliet for "ikke-kristne civiliserede hedninger". Det er et spørgsmål, jeg har diskuteret og bedt meget over i lang tid sammen med mange BEM-arbejdere. De fortalte mig, at de havde venskaber med mange ikkekristne, men disse mennesker ønskede ikke, at vide hvornår der blev givet anledning til at få evangeliet om Jesus Kristus præsenteret. 20

21 Der er en reel barriere i menneskers sind på dette område. Vi bad meget over dette og bad Helligånden om at give os klarhed. Mens vi bad, blev jeg i tankerne ført tilbage til den tid, da jeg var møbelsælger. Det var ikke let at overtale mennesker til at komme ind i forretningen og bruge penge. Jeg fandt ud af, at jeg kunne få navn og adresse på interesserede par, mennesker som sandsynligvis overvejede at købe nye møbler til deres hjem. Så besøgte jeg dem og gav dem en invitation til at komme hen i forretningen om aftenen for at se en speciel udstilling af vore møbler. Mange af dem sagde nej tak til min invitation. Så spurgte jeg, hvad skade der kunne ske ved at besøge forretningen for bare at få information, og se hvad man kunne købe. Man forpligtede sig ikke til at købe noget. Jeg var villig til at bruge tid sammen med dem, fordi jeg var overbevist om, at hvis de så møblerne med deres egne øjne, ville de blive overbevist p.g.a. udseendet, kvaliteten og den rimelige pris. Og det var faktisk hvad der skete; men ikke hver gang selvfølgelig. Var der en lektie at lære af mine erfaringer som møbelsælger? Hvis bare vi kunne få lejlighed til at præsentere Kristi skønhed for mennesker, som er ligegyldige. Hvis bare vi kunne hjælpe dem til at forstå den menneskelige natur, og at se hvor værdifulde de er i Guds øjne. Hvis bare vi kunne fortælle dem, at døden ikke er afslutningen. Hvis bare vi kunne få en reel anledning til at præsentere evangeliets budskab, lytte til deres meninger og vise dem Bibelens svar på deres 21

22 spørgsmål. Så ville de nå et punkt, hvor de ville være i stand til at tage et velbegrundet standpunkt. Vi ville også være nødt til at forklare konsekvenserne af ikke at kende Kristus, og hvad det vil sige at overgive sit liv til ham. Det siger sig selv, at vore teknikker ikke vil kunne overvinde det menneskelige hjertes sløvhed. Kun Helligånden kan overbevise mennesker om synd, dom og retfærdighed (Joh. 16:8). Men Bibelen siger også, at de ikke kan komme til tro, hvis ikke de hører, og ikke kan høre uden at nogen prædiker for dem (Rom. 10:14). Der må være en anledning til at forklare evangeliets realiteter, så at de kan blive overbevist. Så ideen blev til i et bedemøde, men der var behov for flere tanker og mere planlægning. Serien med de 5 bibelstudier blev udviklet af Hendrik Koorevaar, som nu er lektor på Det evangeliske fakultet for teologi i Heverlee, Louvain. Serien er blevet bearbejdet adskillige gange, og i denne udgave præsenteres den på en måde, der gør den brugbar for enhver kristen. 22

23 Noter: Alf Engqvist, Husmenigheden "Josva-fællesskabet" i Aalborg (Folkekirken): "De 5 Aftener" er en måde at evangelisere på, som har vist sig særdeles effektiv. Metoden har i Belgien givet så gode resultater, at ca. 80% af de, der sagde "ja" til at gennemføre "De 5 Aftener" er blevet personligt kristne, som aktivt deltager i kirken. Man kan som bekendt ikke tvinge en hest til at drikke vand, men får den lidt salt, bliver den tørstig og ønsker selv at drikke. Mennesker er i almindelighed ikke tørstige efter evangeliet, men vi kan give dem lidt salt, og sådan er det hensigten med "De 5 Aftener" at skabe tørst og længsel efter evangeliet. Vi har som kristne et fantastisk og helt enestående budskab at bringe mennesker, men i erkendelse af, at det er alt for stort og omfattende til, at vi kan bringe det på en gang, deler vi det ved denne metode ud på 5 aftener. Aftenerne finder sted i private hjem en gang ugentligt og er sat op i logisk rækkefølge. Med jævne mellemrum forventes nye grupper at starte med deltagelse af 5-6 personer i hver med ligelig fordeling mellem troende og ikke-troende. Per Rasmussen, forstander for "Frikirken ved Runddelen" i Århus (Apostolsk kirke) skriver: Først må vi sige, at materialet egner sig bedst til venskabsevangelisation, dvs. over for mennesker man kender. Derudover har vi også annonceret i annoncebladene "Gul & Gratis" samt "Den Blå Avis". Det har også givet gode kontakter, men det har helt klart den ulempe, at man først skal til at lære folk at kende. Vi har fundet ud af, at det er en god ting, at afholde et introduktionsmøde, især når vi sætter folk sammen i en gruppe, hvor de ikke kender hinanden. Vi har for mange gange oplevet, at den første aften blev en sådan "kiggen hinanden an" aften, med det resultat at nogle holdt efter første aften, og tilbage sad vi så med en 23

24 lille og splittet gruppe. Her følger så vores måde at afvikle en introduktionsaften på: INTRODUKTION TIL "DE FEM AFTENER" Der bydes velkommen og takkes for folks reaktion ved at være tilstede. Hvis folk er her som et resultat af en spørgeskemaundersøgelse gives en kort repetition af, hvad undersøgelsen gik ud på. Derefter går vi over til at forklare at: Når vi giver denne invitation til deltagelse i "De 5 aftener", så skyldes det flere grunde: 1. Mange menneskers kendskab til evangeliet er begrænset til nogle kirkelige handlinger, de har overværet. 2. De har måske mødt - eller hørt om - kristne, hvis liv og/eller livsførelse, der ikke var noget at råbe hurra for. 3. Opfattelsen, der følger, er ofte, at kirke og kristendom er noget trist og formelt uden egentlig liv. Dertil kommer fordommene om, hvad kristendom er. Alt sammen forståeligt nok, hvis man aldrig har haft mulighed for at undersøge sagen nærmere. 4. På den anden side har de heller ikke sagt definitivt nej til evangeliet, for med hensyn til Gud, så er der jo nok "et eller andet". Og Jesus, Han er da i hvert fald god nok. 5. Vi er overbeviste om, at hvis mennesker i al almindelighed vidste, hvilket righoldigt liv det giver at tro på Jesus, ja, så ville langt flere gøre det. 6. Derfor vil vi på "De fem aftener" på en grundig og forståelig måde forklare, hvordan du kan modtage evigt liv og få et personligt forhold til Jesus Kristus. Hver af aftenerne i "De fem aftener" har et tema, og en af 24

25 os kommer med et oplæg over aftenens emne. Derefter er der fri debat. Inden vi nu ser på indholdet af emnerne, vil vi lige påpege følgende: Udgangspunktet er de centrale ting, som alle kristne er fælles om, uanset kirkesamfund, og aftenerne kan ses som en introduktion til og debat om kristendommen. Derfor er aftenerne ikke en speciel introduktion til den kirke, vi kommer fra, eller dens lære. Vort bibelsyn er, at Bibelen forklarer sig selv og tåler at blive genstand for debat. Derefter giver vi en oversigt over emnerne for de 5 aftener. Jens Erik Høj Petersen, Apostolsk Kirke i Dronninglund skriver: Faktisk er det min oplevelse, at det er enkelt og ligetil at bruge "De 5 Aftener". Når jeg har skullet forberede mig, har jeg først læst det afsnit, jeg skulle bruge. Så har jeg skrevet alle skriftstederne ned, og derefter et par korte stikord, der har gjorde mig istand til at fortælle resten. Jeg husker, at jeg den første gang spekulerede meget på, hvordan det ville virke på dem jeg underviste, at jeg sad med mine notater på bordet. Men da jeg sad der, opdagede jeg, at det virkede helt naturligt. Der er jo ingen der forventer, at jeg kan hverken det hele eller det halve af Bibelen udenad. Nej, det svære er ikke at bruge "De Fem Aftener"; det svære er at få lov til at bruge det, dvs. at få kontakt med nogen der er villige til at bruge 5 aftener på at høre om kristendom. I Sønderborg, hvor jeg var præst tidligere, havde vi et radioprogram, hvor lytterne vandt præmier, som de så kunne afhente i forbindelse med vore Åbent Hus aftener. De der havde lyst, blev i studiet og fik en kop kaffe, og her fik de så tilbudet om, at jeg ville komme og 25

26 fortælle dem om, hvad kristendom var for noget. Først blev tilbudet givet til alle - ikke at der blev holdt en prædiken, men jeg fortalte lidt om os selv - og så sagde jeg, at jeg gerne ville gå mere i dybden med, hvad det er at være en kristen. Jeg tilbød, at jeg meget gerne ville komme og bruge fem aftener sammen med dem, der gerne ville vide hvad kristendom egentligt gik ud på. Jeg lovede, at de der efter 5 uger ikke ønskede mere kontakt med os, også kunne være sikre på, at vi så ikke ville genere dem yderligere. Efter denne korte introduktion, gik jeg rundt til kaffebordene og spurgte hver enkelt, om det var et tilbud, de ønskede at tage imod. Hvis de svarede positivt, trak jeg straks min kalender op af lommen, og aftalte den første aften hjemme hos dem. I et sådant forløb prøvede jeg altid på at finde en aften, hvor vi kunne være hjemme hos os. Det skal helst være den 3. aften. Det har givet et godt udgangspunkt for at invitere dem igen, efter at de har sagt ja til Jesus. Svend Løbner Madsen, menighedsplanter, som netop nu er ved at opbygge en menighed i Vejen kaldet "Kristus Kirken", skriver: Når vi har brugt materialet, har vi kaldt det "Åbent Forum", fordi det er mere neutralt, og fordi det lægger op til to-vejskommunikation. Selv om vi fra starten lægger vægt på, at vi vil studere emnerne udfra Bibelen, er vi åbne for deltagernes synspunkter, idet vi tror, at vort budskab sagtens kan stå model til de mange filosofier, der er oppe i tiden. Dem som har deltaget i "Åbent Forum" er kommet med gennem spørgeskemaundersøgelser og personlige kontakter. 26

27 VIDNESBYRD Ideen praktiseres i Danmark Svend Løbner Madsen, menighedsplanter i Vejen, lægger ud: Første gang jeg blev introduceret til materialet "De 5 Aftener", mødte jeg det med sædvanlig dansk skepsis. Skal vi nu have endnu en metode, endnu et system presset ned over hovedet? Men da jeg selv afprøvede det, måtte jeg sande, at Gud ikke har noget imod metoder, hvis de vel at mærke er inspirerede af Ham. "De 5 Aftener" udmærker sig ved at bygge udelukkende på Bibelens ord i tillid til, at Ordet i sig selv har magt til at overbevise. Og så bliver det præsenteret på en måde som passer til vor vestlige "fornuft". Vi havde haft vor første spørgeskemaudersøgelse i Vejen, hvor vi spurgte mennesker i et bestemt kvarter om deres forhold til Gud, Jesus, kirke, døden o.m.a. Mange ønskede yderligere oplysninger om kristendommen, bl.a. gennem litteratur og besøg. Men tre ældre kvinder ville også gerne gennemgå "De 5 Aftener". Da vi på det tidspunkt endnu ikke havde et hjem at arbejde ud fra i Vejen, lånte vi byens aktivitetshus, og mødtes der fem eftermiddage. Jeg havde flere med fra vor menighed i Rødding og sammen gennemgik vi de fem lektioner. Efter den første eftermiddag besluttede den ene af de nye at holde op. Hun havde svært ved at placere os som frikirke. Hun kendte folkekirken, og hun havde hørt meget om forskellige sekter - men hvem var vi? Vi prøvede at forklare hende det, men hun holdt op af 27

28 angst for at havne i noget forkert. Vi tror dog at hun kommer tilbage igen når hun finder ud af mere om os. Men de to andre kvinder gennemgik alle fem lektioner, og jeg måtte gang på gang forbavses over hvordan Ordet i sig selv overbeviste dem. De blev ledt fra sandhed til sandhed i et tempo de kunne følge med til. Da vi nåede den fjerde lektion (om synden) var det oplagt at fortsætte med den femte lektion. Det anbefales, at man venter en uge med den, men her var de så modne, at vi med det samme kunne gå over til evangeliets gode nyheder. Så kom det spændende punkt, om de ville tage imod Jesus. Her plejer jeg at lade dem bede på deres egen måde, med deres egne ord. Ellers synes jeg det virker for mekanisk - og vi kan evt. beskyldes for manipulation. Jeg må gang på gang fryde mig over disse famlende men ærlige bønner som stiger op fra deres hjerter som når til dette punkt i De 5 Aftener. Der var ingen tvivl med disse to kvinder. De havde taget imod Jesus i deres liv. I dag kommer de i menighedens cellegruppe og kvindegruppe. Efter endnu en spørgeskemaundersøgelse i byen endte det også med tre, som ville gennemgå "De 5 Aftener". Denne gang var det tre mænd. Her faldt det naturligt at tage dem hver for sig. På den måde blev der også opbygget et venskab. Også her har to ud af tre modtaget Jesus og fortsætter nu i en cellegruppe og gruppe for nye i troen. Hver gang jeg gennemgår materialet forbavses jeg over den "snusfornuft" det repræsenterer. Hver gang bliver jeg mere overbevist om, at det er denne model, der mest ligner Jesu fremgangsmåde og indholdet af missionsbefalingen: "Gør folkeslagene til disciple...idet I lærer dem..." (Matt. 28:18-20). Jens Erik Høj Pedersen fra Apostolsk Kirke i Dronninglund fortæller her om sine erfaringer: Da jeg kom hjem en aften, husker jeg tydeligt, hvad jeg tænkte da 28

29 jeg så én af dem der boede lidt nede af vejen: "Hvis bare jeg kunne få lov til at fortælle ham om kristendommens budskab, så ville han sikkert tage imod Jesus!" Det, der var sket med mig, var, at jeg havde fået en ny tro på at mennesker, altså helt almindelige danskere, kunne blive omvendt. Hvad var det så, der var sket? Jo, jeg havde netop fortalt en familie om den kristne tro ved at bruge "De 5 Aftener". Da jeg nåede til denne femte og afsluttende aften, havde jeg, som der stod i materialet, til aller sidst spurgt dette ægtepar, om de ville tage imod Jesus. Egentlig havde jeg ikke rigtig indtryk af, at de var specielt påvirket af undervisningen. Min fornemmelse var nærmest, at de ikke rigtigt havde fået fat i det, jeg havde forsøgt at forklare dem. Nå, men skidt, jeg havde jo gjort mit bedste. "Så kan man jo ikke gøre det bedre", tænkte jeg. Da jeg havde stillet det afgørende spørgsmål, hang det lidt i luften, og så sagde de bare: "Ja, det vil vi gerne..." Øh, hvad nu? Jeg sad jo der, og var forberedt på, at få mig snakket høfligt og pænt ud af en afvisning, men de ville jo gerne! Så jeg fik mig taget sammen og spurgte, om vi skulle bede sammen. "I skal bare gentage denne bøn efter mig..., foreslog jeg, medens jeg tænkte: "Hjælp, det her har jeg jo slet ikke tænkt ordentligt igennem..." Men vi bad: "Kære Gud..." - "Kære Gud...", gentog de. To minutter senere havde de givet deres liv til Jesus. Hvilken glæde! "Hvis de kan give deres liv til Jesus, så kan alle mennesker jo blive frelst", var min tanke da jeg gik derfra. Vi havde aftalt, at vi skulle mødes igen, for nu gjladt det bare om at få dem med i en fællesskabsgruppe, så de kunne vokse og komme videre med Herren. Der var også en anden familie, der meget hurtigt tog vores familie til sig som deres venner. Vi blev bl.a. inviteret til deres familie fødselsdage. Det gik op for os, at vi blev betragtet som deres venner allerede efter den tredie gang, jeg havde været der. Det er jo ikke ret mange mennesker, man inviterer ind i sit hjem en gang om ugen i 29

30 flere uger. Det er en stor forret, men også et stort ansvar, der ikke må håndteres skødesløst eller ligegyldigt, for så anretter man mere skade end gavn. Min erfaring er, at der er mennesker, helt almindelige danskere, der - hvis de forstår evangeliets tilbud - er villige til at tage imod. Det kan lade sig gøre! Alf Engqvist, leder af "Josva-fællesskabet" i Ålborg (Folkekirken) er begejstret for "De 5 Aftener" og har formidlet disse to vidnesbyrd: Ole Struckmann er 45 år og journalist og synes "De 5 Aftener" gav et nyt håb for fremtiden: "Det var ikke med en naturlig skepsis, men snarere med en åben udadvendt forventning til nogle interessante aftener, der gjorde udfaldet, da jeg besæluttede at deltage. I ca. 25 år har jeg ikke direkte troet på, at een bestemt Gud eksisterede. Da jeg, som ca. 20-årig ung mand, var udsat for nogle voldsomme psykiske belastninger, bl.a. en hel serie dødsfald i den nærmeste familie, mistede jeg troen på vores alle sammens Gud. "Så ond ka' Gud da ikke være", var blot et af argumenterne for min misten troen på min Gud. Men jeg mistede aldrig troen på kristenlivets eksistens, noget som lå latent i mit sind, opnået via en kærlig og tryg barndom, skabt af mine forældres omsorg for mig. Her er det så, at "De 5 aftener" kommer ind i billedet. For efter i 25 år at ha' levet, godt nok et kristent liv, men uden at jeg egentlig havde Gud at holde mig til, er jeg kommet til den overbevisning, at "vores alle sammens Gud" virkelig eksisterer. "De 5 aftener" er en fremragende serie aftener, der har alle muligheder for at blive sikre "kassesucces'er". Blot er det uhyre vigtigt, at aftenernes forløb bliver afviklet i en atmosfære af tryghed, for den enkelte deltager i aftenerne. Det må under ingen omstændigheder foregå i en atmosfære af pression eller lignende, fx. gruppesuggestion eller følelse af "du kan ikke være bekendt at sige fra". Hermed min varmeste anbefaling af "De 5 aftener", - og i selskab med familien Engqvist har det været en rig, spændende og 30

31 hjertevarm oplevelse. Den 27. oktober 1992 var en tilbagevenden for troen på "vores allesammens Gud" for mig." "Året 1991 var et ganske særligt år for mig, da sagde jeg ja til Jesus", fortæller Ingrid Larsen fra Vestbjerg. "Forud var gået adskillige stunder med at få indsigt i Bibelen gennem en "5 aften kreds" her i Vestbjerg, hvor jeg bor. Ja, egentlig startede det vel måneder forud, hvor lederen af den børnekreds her i Vestbjerg, hvor min søn går, stak mig et stykke papir i hånden og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at deltage i en "5 aften kreds". Da jeg ikke havde noget egentligt kristent liv, ud over at jeg troede på Gud og Jesus, og gik i kirke af og til, sagde jeg ja tak. Disse aftener åbnede en hel ny verden for mig, og jeg vil altid tænke med glæde og taknemmelighed tilbage på "De 5 Aftener", hvor jeg sagde ja til Jesus og fik indsigt i Bibelens forunderlige verden. 31

32 32 FØRSTE AFTEN Bibelens autoritet Målet for den første aften er at vise, at Bibelen er grundlaget for vores tro. Det er min bøn, at alle, der er til stede, vil begynde at sætte spørgsmålstegn ved troværdigheden i alle andre livsfilosofier, og vil få lyst til at læse i Bibelen. Undervisningsmål: 1. At føre bevis for Bibelens troværdighed. 2. At vise Jesu holdning til Skrifterne. Jeg må pointere, at de følgende sider beskriver den måde, jeg bruger materialet på. Alle tilpasser det til en vis grad, og vi tilbyder det til andre i det håb, at det vil være til hjælp. Gør det endelig bedre, byg på det og brug det - men ikke som et mønster, der skal følges slavisk. (Efter hvert kapitel er der noter fra danske menigheds-plantere som har brugt materialet. Brug også dette som inspiration -red.) Jeg begynder med at tale om manglen på absolutte værdier i vort moderne samfund. Alt er tilladt! Moral er

33 baseret på følelser og varierer efter omstændighederne. Det, vi ønsker, er, at bygge et solidt grundlag for vort liv. Jeg spørger: "Hvad bygger du dit liv på?" Når jeg stiller dette spørgsmål til studerende, svarer de, at de læser sociologi eller matematik. Jeg svarer: "Ja, det er det, du studerer, men hvad bygger du dit liv på?" Mange mennesker kan ikke svare på det. Nogle vil indrømme, at de lever i overensstemmelse med samfundets krav, eller at de holder familiens, kirkens eller landets traditioner i hævd. Formålet med spørgsmålet er, at få mennesker til at tænke over deres liv, fordi de forkerte og forvitrede fundamenter må forkastes for at skabe plads til den faste grundvold, som Guds ord er. Bibelen er ikke som nogen anden bog i verden. Den er ikke menneskeskabt, den er Guds ord. Den er sand uanset hvor og hvornår vi befinder os i tiden. Det kan være en hjælp for dig at henvise til Bibelen som 'Guds ord' i diskussioner fremfor at sige 'Bibelen'. På den måde fremhæves Bibelens autoritet. Bed mennesker i gruppen om at fortælle om deres indtryk af Bibelen og giv nogle beviser på dens troværdighed. Jeg påpeger gerne at der er to slags beviser, eksterne og interne, som beviser Bibelens troværdighed. Sædvanligvis begynder jeg med eksterne (ydre) beviser ved at fortælle om fundet af Dødehavsrullerne, som bekræfter at De Hellige Skrifter er blevet overleveret op gennem århundrederne uden væsentlige ændringer. Eller jeg giver eksempler fra de talløse arkæologiske opdagelser, der er blevet gjort indenfor de sidste 100 år, som bekræfter skriftens optegnelser rent historisk. Så fortsætter jeg med interne (indre) beviser ved at læse 33

34 fra Salme 22, skrevet et tusinde år før korsfæstelsen. Vi lægger mærke til, hvordan de lidelser, David beskriver, svarer nøjagtigt til det Kristus gennemgik på korset. Vi har at gøre med en guddommeligt inspireret tekst og ikke bare en gammel bog. Det er vigtigt at lægge en fast grundvold på dette tidspunkt, og jeg anbefaler, at du studerer et par udmærkede bøger om apologetik (forsvar for troen), så du er velforberedt til denne del af indledningen. Det stærkeste bevis for Bibelens troværdighed står i Bibelen selv, og det er der, vi tilbringer det meste af den første aften. Når vi taler om Jesus Kristus, opdager vi, at der er en vis respekt omkring hans person, mere end der er omkring Bibelen. Ved at begynde med at tale om de steder, hvor Jesus selv refererer til Skrifterne, kan vi føre bevis for, at hele Bibelen er troværdig, både det Gamle og Nye Testamente. Vi læser Jesu undervisning i Joh. 12:47-48: "Og den, der hører mine ord og ikke holder fast ved dem, ham dømmer jeg ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden. Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag." Hvis Jesus ikke dømmer, så har den, der ikke er så mægtig som Jesus, ingen ret til at dømme. Hvad er da den øverste autoritet? Det er de ord, Jesus talte. Jesus 34

35 talte kun de ord, hans far gav ham, og det er de ord, der vil dømme os eller frikende os. I Matt. 5:17-19 påpeger Jesus, at han ikke kom for at nedbryde Det gamle Testamente. Tværtimod opfyldte han alt, hvad der stod skrevet i det. Jesus, som talte med myndighed, anerkendte Skrifternes autoritet. I Luk. 16:17 siger han: "Men himmel og jord skal snarere forgå end en eneste tøddel af loven falde væk." En 'tøddel' vil sige det mindste tegn i det hebraiske skriftsprog. Det er en lille streg, der forbinder to ord. I Belgien har den romersk katolske kirkes lære stor indflydelse. Vi gennemgår ofte dette materiale med mennesker, der har en traditionel katolsk baggrund, men ikke har kendskab til Jesus som Herre og Frelser. Her er det specielt vigtigt at påvise Bibelens myndighed over paven, kardinaler, præster og kirketraditioner. Når vi læser disse bibelpassager stiller vi løbende spørgsmålet: "Hvem har den sande autoritet?" Resultatet er ofte en helt ny frihed til at tænke over og prøve Skrifterne. Mark. 7:5-13 taler om overleveringen af traditioner, som jøderne troede var i overensstemmelse med Guds ord. Jesus afviste klart de traditioner, der afveg fra Guds ord. Hvis du ønsker at ære Gud ved at følge menneskelige traditioner, så er din møje forgæves (vers 7) uanset hvor oprigtig din hensigt er. Menneskers overlevering tilsidesætter Guds bud (vers 8), ja, forkaster dem (vers 9). Gud anerkender kun den, der tjener ham i overensstemmelse med Hans bud. Derfor må vi, ligesom Jesus, afvise enhver overlevering, der fornægter Guds 35

36 ords autoritet. Dette punkt er af overordentlig stor betydning, ikke kun for mennesker med en religiøs baggrund, men også for enhver, der spørger: "Hvilken religion er sandhed"? Vi kan åbent indrømme, at vi ikke forstår alt, men vi er villige til at undersøge vor tro og vore handlinger i lyset af, hvad Gud selv har sagt. Tekststykket i Matt. 7:24-27 er virkelig godt at tage frem på dette tidspunkt. Det er konklusionen på Bjergprædikenen i Mattæus kap. 5 til 7. Den enkle historie om husene på henholdsvis klippen og sandet er en illustration af det at bygge (eller ikke bygge) sit liv på Jesu ord. Vi vender tilbage til det spørgsmål, vi stillede i begyndelsen: "Hvad bygger du dit liv på? Vil det falde fra hinanden i en storm, fordi det er bygget på sand? Eller vil det blive stående, fordi du lytter til de ord, Jesus har talt og adlyder dem?" Denne afsluttende lignelse har ofte en dybtgående virkning på mennesker. Så vi foreslår, at de selv begynder at læse i Bibelen. Der er et eksempel i Ap.g. 17, der måske lægger yderligere vægt bag dette råd. Der fortælles om Paulus og Silas, at de besøgte synagogerne og forkyndte, at Jesus var den lovede Kristus, omtalt i Det gamle Testamente. Reaktionerne var blandede. Budskabet tiltalte ikke jøderne i Thessalonika. De reagerede temmelig fjendtligt og ønskede ikke at høre mere, så Paulus og Silas måtte forlade byen. 36

37 Deres næste stop var i Berøa, og her var jødernes indstilling en anden. De var åbne og modtog budskabet "med megen velvilje". Men de standsede ikke her. De "granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan", som Paulus sagde. Ved at læse Guds ord hver dag, dannede de sig deres egen mening. De blev beskrevet som "mere imødekommende" (vers 11) og påtog sig ansvaret selv at undersøge de dele af Skriften, de havde adgang til, for at holde Paulus'og Silas' undervisning op imod Guds ords autoritet. De var åbne, men ikke så åbne, at de uden videre godtog alt hvad de hørte, og de bliver rost for deres indstilling. Vi afslutter vores første aften med nogle forslag til at begynde at læse i Bibelen. Vi opmuntrer hver enkelt til at kigge på de skriftsteder, vi har læst sammen. På denne måde bliver de klar over, at de får anvist et nyt fundament at bygge deres liv på. 37

38 Noter: Alf Engqvist fra "Josva-fællesskabet" i Aalborg (Folkekirken): Den første aften er nærmest altafgørende. Lykkes den, er der god grund til at tro, at resten lykkes. Det er målet at bringe deltagerne frem til en beslutning om at lade Bibelen være grundlaget for de efterfølgende aftener og at erklære Bibelen som den endelige og afgørende autoritet, hvorunder vi nærmer os Gud og i det hele taget lever vort liv. Svend Løbner Madsen, Kristus Kirken i Vejen (uafhængig frikirke): Følgende bemærkninger tager jeg med, når jeg gennemgår "De Fem Aftener": Først slår jeg fast, at mennesket er indrettet, så det har behov for et fast holdepunkt, f. eks. børns forhold til forældre, bopæl, rytme osv. Er der et fast holdepunkt, som vi altid kan regne med, og som altid står fast? Spørg dig selv: Hvad er mit holdepunkt - hvad bygger jeg mit liv på? Kristendommen slår fast, at Gud er menneskets midtpunkt og at Hans Ord, Bibelen, er et fast urokkeligt grundlag.. Dernæst slår jeg fast, at vi ikke er overladt til gætterier, om hvem Gud er. Han har bl.a. vist sig på mindst 4 måder: 1) gennem naturen omkring os. F. eks: Et design forudsætter en designer, en konstruktion en konstruktør osv. 2) gennem samvittigheden. F. eks. Ordenssans og retfærdighedssans vidner om en ordenens Gud - ikke tilfældighedernes spil. 3) gennem Bibelen. Bibelen rummer en forbavsende enhed og sammenhæng, selv om den er skrevet af 40 forskellige forfattere over en periode på ca år. 4) gennem Jesus. Jesus er en historisk person, vi endda har regnet vor tidsregning efter. 38

39 Vi kan få et overblik over Bibelens indhold, som hjælper os til at forstå dens sammenhæng. Til sidst prøver jeg at give deltagerne et overblik over Bibelen, så de evt. får lyst til at give sig i kast med den. Jeg kan særlig huske en, som, hver gang vi mødtes, havde noget nyt, han skulle fortælle, at han havde læst i Bibelen. Bibelen havde vakt hans interesse. For at få et overblik må vi kende dens inddelinger, og vide hvor vi skal begynde: 1) Det Gamle og det Ny Testamente er udtryk for en gammel og en ny pagt. 2) Begge Testamenter er indelt i 3 dele: Den historiske, den poetiske/undervisende og den profetiske del. 3) Jesus er Bibelens hovedperson - derfor bør evangelierne prioriteres - start gerne med Lukas-evangeliet. Per Rasmussen fra "Frikirken ved Runddelen i Århus: Dette er den aften, vi finder sværest. Ved at afholde en introduktionsaften kommer vi lettere over det med, at folk ikke kender hinanden. Vi starter med at tale om Bibelens inspiration ud fra "Bogen om Bibelen" side Bibelens troværdighed. Derefter taler vi om Guds Ords troværdighed sammenholdt med historiebøgerne: 1) Man troede engang, at Himmelbjerget var Danmarks højeste punkt! 2) Bertel Haarder opdagede for nogle år siden, at der i historiebøgerne stod, at Tjekkoslovakiet var et demokrati! Konklusion: Historiebøgerne er underlagt foranderlighed. Bibelen er Guds Ord. Den er noget vedvarende. Joh. 12:47-50 siger, at Guds Ord er den endelige autoritet. Vi finder det svært at forklare, at Ordet dømmer, når vi 4. aften bruger Åb. 20:11-15, hvor der i vers 12 står, at de døde bliver dømt "efter deres gerninger". At begynde at forklare noget om "trosgerninger" eller lignende finder vi ikke rigtigt den 1. aften. Men 39

40 endnu har vi ikke fundet et alternativt skriftsted til Joh. 12: Vi taler også om Guds ord i modsætning til traditioner - Mark. 7:1-13, dvs. at tjene Gud på sin egen måde, jvf. mange menneskers udsagn: - For mig er Gud... Dette stykke siger, at det medfører at, v. 7: Gudsdyrkelsen er forgæves, v. 8: Guds bud er tilsidesat og v. 9: Guds bud er ophævet. Vi slutter med at læse Ap.g. 17:11: De tog ansvar, slugte ikke alt råt, men studerede. Ud fra Bibelen dannede de sig deres egen selvstændige mening. Vi opfordrer dem til at begynde at læse Lukas Evangeliet. Til næste gang skal de læse de første tre kapitler i 1. Mosebog. 40

41 ANDEN AFTEN Skabelsen og syndefaldet Målet for denne aften er at undervise i indholdet af 1. Mosebog kap. 1, 2 og 3. Skaberens autoritet og den alvorlige konsekvens af menneskets synd må gøres forståelig, før man kan erkende sit behov for frelse. Undervisningsmål: 1. At afsløre evolutionsteoriens svagheder. 2. At læse 1. Mosebogs beretning om skabelsen og syndefaldet. 3. At vise syndefaldets forfærdelige konsekvenser. Denne gang regner vi med Bibelens autoritet, som blev etableret den første aften. Vi vil vise, at Gud er Skaberen af hver enkelt af os, og at vi derfor er ønskede og elskede. Guds autoritet udspringer af hans position som Skaber, så vi skal alle stå til regnskab overfor ham. Aftenen bevæger sig henimod sit klimaks, når vi gennemgår 1. Mosebogs 3 første kapitler. Mod slutningen på aftenen ser vi på de forfærdelige resultater af syndefaldet. Jeg begynder som regel med at spørge mine venner, 41

42 hvilke tanker de gør sig om evolutionsteorien. Jeg giver dem lejlighed til selv at udtrykke sig og stiller så nogle spørgsmål, som får dem til at se nogle logiske konklusioner på deres egne ideer. Hvis de påstår, de tror på "Big Bang" teorien, spørger jeg dem, hvad det var, der sprang i luften, og hvad der startede eksplosionen. Jeg spørger dem, om de nogensinde har hørt om en eksplosion, der resulterede i, at der opstod komplekse livsformer i stedet for kaos. For eksempel: "Har du set en ordbog blive til som et resultat af en eksplosion i et bogtrykkeri?" Jeg har udviklet mit eget sæt af spørgsmål, som jeg morer mig med at stille. Huller i evolutionsteoriens argumenter: Videnskabsmænd taler om evolutionsteorien, men den bliver ofte accepteret og omtalt, som om teorien er et faktum. Paul Little skriver i sin bog "Vid hvorfor du tror", at evolutionsteorien bygger på syv antagelser, som alle af natur ikke kan bevises gennem eksperimenter. Disse syv antagelser er: 1) at ikke-levende materie er grundlag for levende organismer. 2) at spontan udvikling kun forekom en gang. 3) at virus, bakterier, planter og dyr alle er i familie. 4) at encellede organismer er grundlag for mere komplekst liv. 5) at de forskellige hvirvelløse arter er i familie. 6) at de hvirvelløse arter er grundlag for hvirveldyrene. 7) at hvirveldyr og fisk er grundlag for amfibier, amfibier 42

43 for krybdyr, og krybdyrene for fugle og pattedyr. Der er mange flere modsigelser i evolutionsteorien, og når du fremlægger nogle flere, vil du gøre det klart, at det er en meget usikker teori. Du vil sandsynligvis møde nogen, som tror på evolutionen, og derfor ikke uden videre vil acceptere det du siger. Men noget af det vil i det mindste sætte nogle tanker i gang. For eksempel: Den påstand, at noget kompliceret kan opstå af noget enkelt, er i modstrid med alle iagttagelser. Micro-evolution (udvikling indenfor en art) bliver ofte brugt til at støtte teorien om macro-evalutionen (udvikling fra en art til en anden). Det er en grundlæggende fejl i bevisførelsen. Nogle evolutionsteorier påstår, at der finder en stadig udvikling sted indenfor forskellige arter. Men fakta er, at antallet af arter er i aftagende, ikke stigende, og dette skyldes hverken jagt eller forurening. Termodynamikkens anden lov viser os, at selvom den totale sum af energi er uforandret, er mulighederne for at få fat i og bruge energien i stadig tilbagegang. Med andre ord er universet i tilbagegang og ikke i fremgang, som evolutionsteorien påstår. De eksempler på mutation, vi ser, er sterile og kan ikke underbygge evolutionsteorien. For eksempel er en hest og et æsel to dyr indenfor samme art, men krydser man dem, avles et mulddyr, som er sterilt. Det "manglende led" mangler stadig! Hvis evolutionsteorien er sandhed, burde der findes myriader af fossiler af overgangsformer, som ville vise de 43