Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft: Indvandreres arbejdsmiljø og tilknytning til arbejdsmarkedet i Island. Eva Björnsdóttir

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft: Indvandreres arbejdsmiljø og tilknytning til arbejdsmarkedet i Island. Eva Björnsdóttir"

Transkript

1 Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft: Indvandreres arbejdsmiljø og tilknytning til arbejdsmarkedet i Island Eva Björnsdóttir Háskólinn í Reykjavík, 2010

2 Rapporten Forfatter Udgiver Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft: Indvandreres arbejdsmiljø og tilknytning til arbejdsmarkedet i Island Eva Björnsdóttir Háskólinn í Reykjavík, Reykjavik Universitet Redaktionen afsluttet September 2010 Finansiering Denna landrapport är en del av ett förberedande projekt, som finansieras av Nordiska ministerrådets globalisering projekt Udenlandsk arbejdskraft i Norden: Sammenlignende analyser af arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og rekrutteringsforudsætninger Háskólinn í Reykjavík Reykjavik University Menntavegur 1, IS-101 Telephone: Fax:

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Historisk baggrund Problemstillinger Udenlandske statsbor gere/indvandrere Indvandr erregimet Island i EØS fri strøm af arbejdskraft Arbejdsmarkedpolitik og rettigheder Arbejdstilladelse Velfærdsordning Tiltag for rekruttering og fastholdel se af arbejdskraft Styrkelse af udenlandsk arbejdskraft på Islands ar bejdsmarked Udenlandske statsbor gere - demografien Generelt overbl ik Arbejdsmarkedet og finanskrisen Faldende beskæftigel se Prognose for årene Opsummering Kildefortegnelse Love og reglementer

4 1 Indledning Denne rapport er udarbejdet som en del af forprojekt for Nordisk Ministerrådets globaliseringsinitiativ, projektet Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft: Indvandreres arbejdsmiljø og tilknytning til arbejdsmarkedet i Norden. Island kom lidt senere ind i projektet end de øvrige deltagere fra Danmark, Finland, Norge og Sverige. Emnet er interessant og vigtigt at se nærmere på især i forbindelse med den globale økonomikrise der mærkes på så mange måder og så mange steder. Island mærker den blandt andet i høj konjunktur, inflation, faldende beskæftigelse og bortflytning fra landet. Det har derfor været et oplagt tidspunkt at se nærmere på arbejdsmarkedet eller i dette tilfælde indvandreres tilknytning til det. Siden 2008 har det voksende fald i beskæftigelse været meget evident i samfundsdiskussionen men det er også pga. en total omdrejning fra årene forinden da arbejdslivet blomstrede og antal arbejdsmigranter steg som aldrig før. Det indses at vores arbejdsmarkeds omfang måske ikke er så stort og den islandske situation generelt er på mange måder forskellig fra de øvrige nordiske lande men det skyldes forskellig faktorer, som f.eks. de åbenbare ss. geografi, indbyggertal, demografi, finanskrisens omfang, indvandrere mm. Angående udenlandsk arbejdskraft på det islandske arbejdsmarked kan påstås at vores arbejdsindvandrerhistorie ikke når så langt tilbage og vores erfaring af det anliggende er langt fra at være på grad med resten af Norden. Men der er sket store ændringer de sidste år i det islandske samfund som har påvirket arbejdsmarkedet og er værd at gøre rede for og kortlægge i forbindelse med dette forprojekt. 1.1 Historisk baggrund I et historisk tilbageblik har indvandring til Island ikke været påfaldende før de sidste to årtier. Fra starten af det sidste århundred og indtil århundredeskiftet bestod størstedelen af indvandrerne i Island af Skandinaver. I årene efter 2. verdenskrig ankom et par hundred tyskere til landet som tydeligt ses i at de udgjorde i alt 0,4 pct. af hele den islandske befolkning fra årene i forhold til 0,1 pct. i Efter Ungarns opstand i 1956 blev 50 flygtninge modtaget og endnu andre 32 flygtninge fra Jugoslavien 3 år senere. En anden stor gruppe flygtninge modtog vi i 3

5 1979 da der ankom knap 100 Vietnamesere til Island 1. Generelt set viser data fra Hagstofa Íslands (Islands Statistik) som når tilbage til året 1950, om populationen af udenlandske statsborgere at antallet var forholdsvist lige fra årene eller 1,3 pct. - 2,1 pct. af den generelle population. Antallet var til gengæld langt højere hos vores naboer i de andre nordiske lande i den periode 2. Som sagt kom langt de fleste indvandrere indtil slutningen af det 20. århundrede fra de øvrige nordiske lande men antal indvandrere fra andre lande voksede stærkt efter Siden er sket store ændringer i sammensætningen af indvandrergruppen. Island er et forholdsvis langt større land end indbyggertallet antyder, da landets km² giver god plads til de indbyggere 3. Sammenlignet bor Danmarks godt 5,5 millioner indbyggere 4 på km² 5. Island består af omkring km² af bevokset land, knap 3000 km² af søer, ca km² af ødemarker, og km² af gletsjere som svarer til 10% af landet. På grund af denne geografiske sammensætning dækker bebyggelser kun en mindre del af landet. Indbyggertal som kan søges på Islands statistik tilbage til året 1703 viser, at den gang var Islændinge i alt 50,358 indbyggere. Et hundred år senere var antallet faldet til og begyndte ikke at stige igen af nogen betydning før omkring året Befolkningens størrelse har siden været støt men langsomt stigende og v ar det først i 1926 at Islands var op på indbyggere. Efter det gik det forholdsvis stærkt og i 1968 var Island indbyggere og i januar 2006 var vi knap Grundene for den kraftige befolkningsvækst var store samfundsmæssige og politiske ændringer og spiller bl.a. integration af udenlandske statsborger der en stor rolle, især i de sidste ti femten år. Billede 1. er et diagram over befolkningsvæksten i Island fra året Det viser tydeligt den kraftige vækst på de knap 180 år. 1 Hagstofa Íslands, Innflytjendur og einstaklingar með erlendan bakgrunn , bls Hagstofa Íslands, 3 Hagstofa Íslands, Regnet ud på regnemaskine, 4 Hagstofa Íslands, Innflytjendur og einstaklingar með erlendan bakgrunn Lexopen hjemmeside, 4

6 Billede 1: Befolkningsvækst i Island Kilde: Hagstofa Íslands 1. 2 Problemstillinger Dette forprojekts formål er at kortlægge eksisterende viden om hvilke faktorer har betydning for tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft gennem arbejdsmigration i Norden. Demografisk udvikling og globalisering har påvirket i manglende kvalificeret arbejdskraft. Formålet med det førnævnte globaliseringsinitiativ er rekruttering af udenlandsk arbejdskraft i de nordiske lande. I denne sammenhæng stilles tre overordnede problemstillinger hvilke Nordisk Ministerrådet søger at finde svar på ved forberedelsen af projektet; Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft: Indvandreres arbejdsmiljø og tilknytning til arbejdsmarkedet i Norden. De spørgsmål er: a) Hvilke faktorer har i særlig grad betydning for tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft gennem arbejdsmigration? b) Hvilke faktorer har betydning for at sikre integration og fastholdelse af indvandrere på de nordiske arbejdsmarkeder c) Hvordan kan øget arbejdsindvandring repræsentere udfordringer knyttet til dagens velfærdsordninger? 5

7 Litteratursøgning og data Ved udarbejdelsen af denne rapport foregik litteratursøgning hovedsagelig via internettet. Der er oplysninger hos nogle af de større islandske institutioner som beskæftiger sig med immigration og indvandrere på arbejdsmarkedet. Demografiske oplysninger søgtes bl.a. hos: Hagstofa Íslands (Islands statistik) der bl.a. er ansvarlig for registrering af statistikker vedrørende udenlandske statsborgere og er center for produktion og formidling af officielle statstikker om islandske samfundsfor hold. Vinnumálastofnun (Arbejdsdirektoratet) hører under socialministeren og leder i arbejdsformidling i landet og daglig betjening af arbejdsløshedskassen. I direktoratet søger arbejdsgivere arbejdstilladel ser for udenlandske statsborgere der kommer til Island for at arbejdere. Udgivelser som fx rapporter, undersøgelser og andet vedrørende arbejdsmarkedet, som direktoratet udgiver, kan findes på dets hjemmeside. Útlendingastofnun (Direktorat for udlændinge) hvis hovedopgave er tildeling af opholdstilladelser uanset om det er af arbejdsmæssige grunde, familiesammenføring eller andet. Félags- og tryggingamálaráðuneytið (Social- og forsikringsministeriet) der har det administrerende magt i indvandreres anliggende. Gegnir.is, et bibliotekdatabasesystem med fælles register for landets biblioteker. Love, reglementer, regler og vedtægter. 1.3 Indvandrere og statsborgere med udenlandsk baggrund Ved udarbejdelsen af dette projekt fik undertegnet tit problemer da informationer ss. data, rapporter, undersøgelser, artikler o.fl. skulle fortolkes og bruges korrekt i forbindelse med projektets emne. Definitionen af begrebet indvandrer er nemlig noget foranderligt hos de forskellige institutioner som udgiver tabelværk og sammenligning mellem lande er tit vanskelig. Nogle steder bruges begrebet udlænding som er en bredere definition end indvandrer, andre steder bruges udenlandsk statsborger og endnu andre institutioner vælger at bruge begrebet statsborger med udenlandsk baggrund. Islands statistik udgav i januar året 2009 rapporten; Innflytjendur og einstaklingar með erlendan bakgrunn (Indvandrere og individer med udenlandsk 6

8 baggrund ) hvor der for første gang blev sorteret efter definitionen indvandrer. Indtil 2009 havde tal fra Islands Statistik om indvandrere været begrænset af antal udenlandske statsborgere der er bosat i landet og antal indbyggere efter oprindelse. Disse tal fortæller dog ikke det hele. På den måde giver oprindelseslandet ét et ufuldkomet billede af et individs oprindelse. På samme måde er statsborgerskab ikke den bedste målestok på et individs oprindelse. Således er de individer der har fået islandsk statsborgerskab ikke med i tal over udenlandske statsborgere, men fra 2004 har omkring 700 mennesker fået islandsk statsborgerskab hvert år. Det som fleste definitioner af begrebet kan være enige om, er at der er tale om individer der flytter til et bestemt land. Men igen er definitionen vanskelig fordi mange individer der er født udenlands men har en indenlandsk baggrund, fx hvis det ene forældre eller begge er født udenlands. Derfor har i nogle tilfælde været gået ud fra at individets ene eller begge forældre har en udenlandsk baggrund for at vedkommende kan være defineret indvandrer. 6 Eftersom så kort tid er siden den nye sortering blev udgivet dvs. efter begrebet indvandrer, bliver begreberne udenlandsk statsborger eller udlændinge brugte i denne rapport når der henvises til statistiske dokumenter og data i overensstemmelse med dem, medmindre andet bliver fremhævet. Med Indvandrer (islandsk: innflytjandi, engelsk: immigrant) menes et individ som er født udenlands og hvi s begge forældre er født udenlands eller har på et eller andet tidspunkt haft udenlandsk statsborgerskab. Begge bedsteforældre er også født udenlands. Indvandrere har det tilfælles at have et andet sprog end islandsk som modersmål, dvs. det all erførste sprog som et bar n lærer. 7,8 Anden generation indvandrere er individer som er født i Island men har forældre og bedstefor ældre som er født udenlands. Der defineres også individer med udenlandsk baggrund men det er de personer som har forældre hvis den ene er udenlandsk og den anden er islandsk. 9 6 Hagstofan. Innflytjendur og einstaklingar með erlendan bakgrunn Hagstofan.Innflytjendur og einstaklingar með erlendan bakgrunn , s Féloagsmálaráðuneytið. Stefna ríkisstjórnarinnar um aðlögun innflytjenda, s Hagstofan. Innflytjendur og einstaklingar með erlendan bakgrunn , s. 3. 7

9 Arbejdsindvandrer er et begreb som ikke findes i det islandske sprog men semantikken giver dog en klar mening. Arbejdsindvandrer er et individ som er født udenlands men har bosat sig i et land i arbejdsmæssig tilgang. 1.4 Indvandrerregimet Indvandrerregimet i Island hører under socialministeren. Socialministeriet spiller en stor rolle i indvandreres anliggende eftersom alt det der vedkommer beskæftigelse hører under ministeriet. Det kan ikke påstås at indvandrerpolitik har taget meget plads i Islands politik indtil videre og dens anliggende får sjældent prioritering hos de politiske partier. Hvad det skyldes er der nok forskellige grunde for men højest sandsynligt spiller det ind i at udenlandske statsborgere i Island får først ret til at stemme til kommunalbestyrelse når de har haft en fast bopæl (uafbrudt) i 5 år. Der nøjes dog 3 års fast bopæl for danske, norske, svenske og finske statsborgere før de kan stemme. 10 Reykjavík kommune har været leder i indvandreres anliggende siden 1996 da et Reykj avíkteam blev stiftet omkring dette anliggende. Reykjavík kommune samt omliggende kommuner stiftede Alþjóðahús (Internationalcenter) i Det samme år blev tillige Reykjavík kommunes første multikulturelle retning vedtaget. 11 Indenfor de sidste 10 år har socialministeriet arbejdet på databehandli ng og rapporter for at kortlægge indvandreres anliggende ss. deres stilling på det islandske arbejdsmarked, deres udnyttelse at offentlig tjeneste osv. En del af den data og de rapporter som siden er blevet udgivet er blevet brugt ved udarbejdelsen af denne rapport. 1.5 Island i EØS fri strøm af arbejdskraft I 1994 blev et vendepunkt i det islandske samfund eller rettere sagt på det islandske arbejdsmarked, da Island blev en del af EØS, det fælles økonomiske område der er dannet ved EØS-aftalen mellem tre af EFTA-landene, Island, Norge og Liechtenstein og EU. De tre EFTA medlemsstater indgik en samarbejdsaftale med EU, EØSaftalen, hvorefter EU s bestemmelser om det indre marked også finder anvendelse i disse lande 12. Med EØS-aftalens ikrafttrædelse blev der ændringer i udlændingeloven på Island. Der blev åbnet for fri arbejds- og bosættelsesret af lønarbejdere, fri 10 Innflytjendur á íslandi, Viðhorfskönnun. 11 Reykjavíks borgerrepræsentationsmøde, Folketingets EU-Oplysning, 8

10 kapitalflytning inden EØS, gensidig adgang til det indre marked og flytning af sociale rettigheder 13. Dette havde stor påvirkning i vores lille samfund der indtil da havde været ladet noget upåagtet af omverden og som mange mente var et isoleret samfund ude i Atlanterhavet. Denne åbning af grænsen og det faktum at Island gennemgik et kraftigt opsving i byggeindustrien og der var udsigt til en mangel på arbejdskraft medførte en stigende efterspørgsel efter udenlandsk arbejdskraft som der blev god reaktion på i udlandet der kan ses på hvordan antal udenlandske statsborgere i Island steg kraftigt i de efterfølgende år. Denne stigning kan ses på billede 2 der viser antal udenlandske statsborgere I Island årene Billede 2: Udenlandske statsborgere i Island Kilde: Hagstofa Íslands Opgang i Island I slutningen af 1990 erne kunne mærkes frodig opgang i islandsk økonomi- og arbejdsliv som havde stor indflydelse på hele samfundet. Den opgang medførte et stærkere arbejdsliv og forbedrede de islandske hjems økonomi i stor stil. Bestemte fordelagtige forhold var til stede på det tidspunkt bl.a. på økonomi- og arbejdsmarkedet som skabte de posi tive økonomiske omstændigheder. Finnur Ingólfsson, daværende industriministeren skrev en artikel i slutningen af 1997 hvor han talte om opgangen i forbindelse med industrien. Der gør han bl.a. rede for 13 Félagsmálaráðuneytið, Stefna ríkisstjórnar um aðlögun innflytjenda 9

11 opgangen i islandsk byggeindustri fra året 1995 og forklarer hvordan den kan takke massive projekter på energi- og storindustriområdet efter en langvarig stagnation. I forbindelse med det nævner han tre nye projekter i bygning af industrivirksomheder som var eller skulle igangsættes. Nævner ministeren i denne sammenhæng hvor vigtigt det var at få maksimum udnyttelse af indenlandsk arbejdskraft 14. En anden minister, daværende udenrigsminister Halldór Ásgrímssons holdt en tale i 1998 hvor han netop taler om den frodige opgang i økonomi og beskæftigelse på Island der bl.a. havde forbedret de islandske hjems økonomi væsentligt. Stiller han det spørgsmål hvem der gavnes på den nytilkomne velstand? Han mente den ikke er kommet af sig selv og at mange faktorer spillede derind i. Nævnte han bl.a. hensigtsmæssig planlægning af fiskeri og rationalisering blandt fiskerivirksomheder der havde forstærket fiskeriets stilling på Island. På grund af den forstærkning var fiskeindustrien i fremmarch på globale markeder. Her skydes ind i at det at fiskeriet stadig er Islands hovederhverv er et enkelt eksempel på i Europa. I diskussionen om Island skal søge om at blive medlem af EU er dette et af hovedtemaerne for Islands vedkommende eftersom mange frygter at mister herredømmet over de værdifulde ressourcer. Ministeren fortsætter med at forklare hvordan kæmpe forhøjelser i nationens indtægter pga. denne ressource (fiskeri) var en af hovedforudsætningerne for den velstand som folk boede ved. En anden forklaring på opgangen er at der sluttede to årtiers stagnation i energi- og storindustri på Island med igangsættel se af projekter som fx. i aluminiumsfabrikken i Straumsvík, forstørrelsen af jernfabrikken og ny aluminiumsfabrik på Grundartangi. Alt er projekter som gav Island gode i ndtægter, bestyrker eksporten og skaffede meget ar bejde. Det viste sig i de følgende år at udnyttelsen af arbejdskraften var god men slog ikke til, hvilket medførte at efterspørgsel efter arbejdskraft steg og ifølge en rapport fra Arbejdsdirektoratet fra året 2001 var mest mangel på arbejdskraft i byggeindustrien. Der gik ikke lang tid før der kunne måles en betragtelig stigning af håndværkere i Island, hovedsageli g fra EØS-medlemsstaterne. Antal udenlandske statsbor gere stiger Det var netop i denne opgangsperiode hvor antal udenlandske statsborgere begyndte at stige i Island og steg jævnt fra året 1998 indtil året 2005 da det var oppe på 3,6 pct. af det generelle befolkning. Et år senere eller i 2006 var antallet steget et 14 Finnur Ingólfsson: Grein í byggiðn, 10

12 yderligere procent og i 2008 havde antallet taget et stort spring til 7,4 pct. Udenlandske udgjorde dermed i alt ud af indbyggere hvilket var en forholdsmæssigt større del end i de andre nordiske lande. 15 Billede 3 viser at antal udenlandske statsborgere i Island steg fra at være forholdsmæssigt det laveste blandt omkringliggende lande i året 2005 (3,6 pct.) til at være det højeste året 2008 (6,8 pct.) Billede 3 Kilde: Hagstofa íslands Det voksende antal udenlandske statsborgere må udlede fra to signifikante grunde. På den ene side pga. ændringer i tildeling af arbejdstilladelser pga. stadig voksende efterspørgsel, hovedsagelig efter håndværkere og ufaglærte arbejdere. Betjeningen af tildelingerne blev forenklet for statsborgere fra de nye medlemsstater i EØS udover at ansættel se af statsborger e fra EØS-lande fik prioritering 16. På den and en side pga. førnævnt opsving i byggeindustri i Island bl.a. pga. bygning af energi- og aluminiumsfabrik i Østlandet, Kárahnjúkavirkjun. Denne kraftværksoperation havde stor indflydelse på det islandske arbejdsmarked fra den var sat i gang i Med operationens tilkomst var kraft og energiforarbejde forøget med knap 60% 17. Opsigtsvækkende var hvor mange flere udenlandske arbejdere arbejdede der i 15 Regnet ud på regnemaskine på Hagstofa Íslands hjemmeside, 16 Vinnumálastofnun. Erlendir ríkisborgarar á íslenskum vinnumarkaði

13 forhold til indenlandske. For eksempel må nævne at i sept arbejdede 1100 udlændinge i Kárahnjúkavirkjun men kun 119 Islændinge 18. Og i 2006 var 39 pct. af alle arbejdstilladelser givet pga. det projekt Arbejdsmarkedspolitik og rettigheder I arbejdsmarkedets anliggende er det socialministeren der har den administrerende magt ifølge loven mens Vinnumálastofnun (Arbejdsdirektoratet) har den eksekutive magt i ministerens bemyndigelse som bl.a. ligger i tildeling af arbejdstilladelser og daglig betjening af arbejdsløshedskassen. På Arbejdsdirektoratets hjemmeside står; Om udlændinges ansættelsesrettigheder gælder lov nr. 97/2002 som blev vedtaget d. 1.januar 2003 og reglement nr. 339/ Hovedreglen er at hvis en udenlandsk statsborger ønsker at arbejde i Island må vedkommende søge opholds- og arbejdstilladelse. Der gælder dog ikke samme ansættelsesvilkår for alle ansøgere. Det Fællesnordiske arbejdsmarked Nordiske statsborgere behøver ikke særlig opholds- eller arbejdstilladelse efter siden en nordisk kontrakt trådte i kraft i Det betyder at nordisk arbejdsmarked er et blevet til såkaldt fællesnordisk arbejdsmarked, der giver de nordiske statsborgere ret til at rejse frit, bo og arbejde indenfor de nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island) EØS statsbor gere Der kræves ikke en speciel arbejds- og opholdstilladelse af statsborgere som omfattes af EØS-aftalen de første tre måneder de er i landet. Hvis deres ophold når over tre måneder må de søge om EØS-opholdstilladelse. I en aktiv jobsøgning er ophold uden tilladelse i op til 6 måneder tilladt. Undlades at søge om ti lladelsen inden fastsat tidsramme sender Útlendingastofnun (Direktorat for udlændinge) vedkommende brev med tidsfrist samt oplysninger om hvilke konsekvenser kan 18 Vinnumálastofnun. Mannaflaþörf við stóriðju- og virkjanaframkvæmdir á árunum Vinnumálastofnun. Staða og horfur á vinnumarkaði, vinnumarkaðsaðgerðir og starfsáherslur Vinnumálastofnunar árið Vinnumálastofnun, 21 Norden. Overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked 12

14 drages af. Disse konsekvenser er bl.a. at den seks måneders ventetid efter sygesikring ifølge love om socialforsikring ikke begynder at tælle før vedkommende er blevet flyttet fra outsider-registrering til nationalregistrering ved udstedelse af EØS-opholdstilladelse, at vedkommendes skattekort sættes ud af kraft efter bestemt tidspunkt udover at der kan formodes sanktioner ifølge love fx bøder. Hvis vedkommende fortsat forsømmer at søge opholdstilladelse eller gøre rede for sin jobsøgning i landet bliver politiet notificeret. 22 Statsborgere i de nye medlemsstater indenfor EØS Den 1. maj 2004 blev 10 nye lande medlem af EU, Estl and, Cypern, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. EUs udvidelse angår EØSaftalen direkte eftersom den indeholder klare bestemmelser om at de lande som bliver medlemmer af EU skal tillige søge om at blive medlemmer af EØS (nr.128) 23. De islandske myndigheder valgte at udsætte ikrafttrædelsen af bestemmelsen om fri rejse for de nye medlemsstater som lønmodtagere inden EØS. Den 1. maj 2006 var adgangsbegr ænsning for de nye medlemsstater nedlagt. Dermed fik de på lige fod med Islændinge samme prioriteringsret til arbejde i landet 24. Rumænien og Bulgarien fik medlemskab i EU 1. januar 2007 og blev dermed del af EØS. De islandske myndigheder valgte i samråd med arbejdsmarkedets parter at udsætte ikrafttrædelsen af bestemmelsen, som giver rumænske og bulgarske statsborgere fri rejse indenfor EØS. I 2009 blev besluttet igen at udsætte ikrafttrædelsen til Statsborgere udenfor EØS Statsborger fra lande udenfor EØS må have opholds- og arbejdstilladelse før ankomsten til Island. Hvis vedkommende ønsker at arbejde i landet må arbejdsgiveren søge om tilladelserne og få dem tildelt før vedkommende ankommer til Island. 22 Félags- og tryggingamálaráðuneytið, Atvinnuleyfi samkvæmt lögum um atvinnuréttindi útlendinga,nr.97/ EFTA 24 Dómsmála- og mannréttindaráðuneytið, Synjun Vinnumálastofnunar frá 12. júní 2006 staðfest 25 Vinnumálastofnun, 13

15 2.1 Arbejdstilladelse En udenlandsk arbejder der kommer til Island for at arbejde har tre måder at komme ind på det islandske arbejdsmarked: a) Vedkommende kan være ansat direkte til et islandsk firma, som enten skal søge arbejdstilladelse for ham, hvis han kommer fra lande udenfor EØS eller registrere ham hos Vinnumálastofnun hvis vedkommende er statsborger fra de nye medlemsstater inden EØS (de sidstnævnte fik gyldighed d. 1. maj 2006) b) Han kan være udstationeret af et firma der yder service i Island. c) Han kommer ved en arbejderleje mellemkomst 26. Arbejdstilladelse skal foreligge før udlændingen kommer for første gang for at arbejde på Island med undtagelser af. hvis tilladelsen er tiltænkt vedkommendes samlivspartner som er islandsk statsborger, statsborger inden EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) eller nordisk statsborger (Fællesnordisk Arbejdsmarked). Arbejdstilladelser for udenlandske statsborgere er delt op i fire kategorier. De er sæsonarbejdstilladelse, ubegrænset arbejdstilladelse, arbejdstilladelse pga. studieophold og arbejdstilladelse pga. ansættelse som huslig medhjælp. Efterfølgende er en beskrivelse af hver enkelte; I) Sæsonarbejdstilladelse Arbejdstilladelse for udlændings nærmeste pårørende Arbejdstilladelse for flygtninge og dem som er blevet udvist fra landet Arbejdstilladelse for en specialiseret arbejdskraft Arbejdsgiver har ifølge lov om udlændinges arbejdsrettigheder ret til sæsonarbejdstilladelse til ansættelse af udlænding så længe der ikke kan ansættes islændinge, landets erhverv lider af mangel på arbejdskraft eller andre særlige omstændigheder anbefaler ansættelsen. Eftersom arbejdsgiveren er bevillingshaver skal der søges om ny arbejdstilladelse, hvis der sker ophævelse af ansættelsen og udlændingen skal ansættes på en ny arbejdsplads. Af denne gr und er arbejdstilladelser i denne kategori delt op i tre dvs. 26 Félagsmálaráðuneytið, Stefna ríkisstjórnar um aðlögun innflytjenda 14

16 Ny sæsonarbejdstilladelse Ny arbejdsplads Forlænget arbejdstilladelse på samme arbejdsplads 27 Arbejdsgiveren som søger sæsonarbejdstilladelse skal gøre det på en bestemt type blanket på Arbejdsdirektoratet. Blanketten skal have dertilhørende dokumenter samt attester der stilles krav om som bekræftelse på at ansøger opfylder de krav som lovene foreskriver. Første gang der gives sæsonar bejdstilladelse kan dens gyl dighed aldrig være over et år, men dog aldrig over ansættelsesperioden ifølge ansættelseskontrakt. Sæsonarbejdstilladelse til job som huslig medhjælp kan ikke gives til længere periode end 6 måneder ad gangen. Det er tilladt at forlænge arbejdstilladelsens gyldighed op til to år så længe bestemte betingel ser er opfyldt. Modifikationer af førnævnte love om udlændinges ansættelsesrettigheder er blevet lavet, love nr. 78/ og blev vedtaget d. 1. august Med de modifikationer blev de nye sæsonar bejdstilladelser delt op i 6 efterfølgende kategori er: Sæsonarbejdertilladelse for arbejde som kræver specialistkendskab Sæsonarbejdertilladelse pga. mangel af arbejdskraft Sæsonarbejdertilladelse for idrætsmænd Sæsonarbejdertilladelse pga. særlige omstændigheder Sæsonarbejdertilladelse baseret på familiesammenføring Sæsonarbejdertilladelse for specialiserede 29 II) Ubegrænset arbejdstilladelse En udlænding der har haft fast bopæl og har boet uafbrudt på Island i tre år kan få ubegrænset arbejdstilladelse, hvis han på forhånd har fået bevilling til at bosættelse ifølge lov om udlændinge og har før fåetbegrænset sæsonarbejdstilladelse. Tilladelsen gælder så længe udlændingen har en fast bopæl i landet. 27 Vinnumálastofnun, Erlendir ríkisborgarar á íslenskum vinnumarkaði árið Lög um breytingu á lögum nr. 97/2002, um atvinnuréttindi útlendinga, og lögum nr. 47/1993, um frjálsan atvinnu- og búseturétt launafólks innan Evrópska efnahagssvæðisins, með síðari breytingum

17 En særlig undtagelse gælder for studerende og flygtninge. En udlænding der har studeret på Island i mindst tre år og er blevet færdig med studiet kan få ubegrænset arbejdstilladelse så længe vedkommende opfylder bestemte betingelser. En udlænding der har fået indrejsetilladelse i landet som flygtning kan få tildelt ubegrænset arbejdstilladelse. III) Arbejdstilladelse pga. studieophold En udlænding der studerer fuld tid på Island ifølge attest fra vedkommende skole kan få bevilling til at arbejde som del af studiet, ved siden af studi et eller i ferier fra studiet så længe skolen bekræfter et normalt studieforløb. Tilladelsen gives til højest seks måneders periode men kan forlænges med attest om i ndmelding og studieforlø b. IV) Arbejdstilladelse pga. ansættelse som huslig medhjælp Der er tilladt at ansætte en udlænding i alderen år som au pair hos en værtsfamilie i Island. Arbejdstilladelsen er begrænset til arbejde hjemme hos en familie. Tilladelsens periode må ikke være over et år. Den ugentlige arbejdstid skal være imellem 5 30 timer. For at tilladelse bliver givet skal der foreligge en skriftlig kontrakt mellem parterne, der indeholder oplysninger vedrørende dens gyldighed, kost og logi, arbejdstider, hviletidsbestemmelse, retten til at studere og bestemmelse om syge- og ulykkeforsikringer. Forlængelse af arbejdstilladelsen er ikke tilladt. Tabel 1 til 6 viser antal og procentdel af nye sæsonar bejdstilladelser og registreringer fra de nye medl emsstater i EØS i året 2005, 2006 og 2007 ( januar september) efter erhverv, fag, statsborgerskab, køn, alder og efter hvor de arbejder i landet. 30 Langt de fleste nye sæsonarbejdstilladelser og registrering er givet til arbejdere i byggeindustrien, der er dog registreret betragteligt fald i årene De fleste af arbejderne er ufaglærte, kommer fra Polen og er i alderen år. Der er langt flere mænd der får de omtalte tilladelser eller er registreret fx 80 pct. mænd men kun 20 pct. kvinder i året I perioden blev de fleste tilladelser og registreringer givet til arbejdere i provinsen, heraf 40 pct. af de 68 pct. i Østlandet i Det skyl des kraftværksprojektet, Kárahnjúkavirkjun Vinnumálastofnun, Erlent starfsfólk á íslenskum vinnumarkaði 31 Staða og horfur á vinnumarkaði, vinnumarkaðsaðgerðir og starfsáherslur Vinnumálastofnunar árið

18 Tabel 1. Nye sæsonarbejdstilladelse og registrering fra nye medlemsstater i EØS, efter erhverv Mængdetal Procentdel jan-sept. jan-sept Industri og landbrug % 15% 19% Fiskeri og fiskeindustri % 12% 11% Byggeindustri % 48% 40% Forretning og service % 25% 30% Sammenlagt % 100% 100% Tabel 2: Nye sæsonarbejdstilladelse og registrering fra nye medlemsstater i EØS, efter fag Mængdetal Procentdel jan-sept. jan-sept Specialist og kontorarbejde % 4% 3% Pasning og tjenestearbejde % 5% 5% Håndværkere % 21% 12% Faghåndværkere og motormænd % 25% 25% Ufaglært % 46% 55% Sammenlagt % 100% 100% Tabel 3: Nye sæsonarbejdstilladelse og registrering fra nye medlemsstater i EØS, efter statsborgerskab Mængdetal Procentdel jan-sept. jan-sept Polen % 68% 74% De nye medlemsstater i EØS % 20% 20% Andre Europa + USA+Kanada % 5% 4% Asien % 5% 1% Andre lande + USA+Kanada % 2% 1% Sammenlagt % 100% 100% Tabel 4: Nye sæsonarbejdstilladelse og registrering fra nye medlemsstater i EØS, efter køn Mængdetal Procentdel jan-sept. jan-sept Mænd % 80% 76% Kvinder % 20% 24% Sammenlagt % 100% 100% 17

19 Tabel 5: Nye sæsonarbejdstilladelse og registrering fra nye medlemsstater i EØS, efter alder Mængdetal Procentdel jan-sept. jan-sept år % 39% 47% år % 28% 25% år % 22% 18% 50 og ældre % 11% 10% Sammenlagt % 100% 100% Tabel 6: Nye sæsonarbejdstilladelse og registrering fra nye medlemsstater i EØS, efter område Mængdetal Procentdel jan-sept. jan-sept Reykjavík og nærliggende område % 48% 58% Provinsen % 52% 42% derunder Østlandet % 24% 12% Sammenlagt % 100% 100% Sanktioner Overtrædelse af bestemmelser i reglement om udlændinges næringsret kan føre til sanktioner ifølge loven. Straffebestemmelser afhænger af hvor alvorlig overtrædelsen er, men kan være en mildere straf som en bøde, eller i de mere alvorlige tilfælde fængselsstraf i 6 måneder 5 år. Den person, hvis mellemkomst har ført til at en udlænding er flyttet til landet i erhvervsøjemed uden at der foreligger angivne tilladelser, skal bekoste flytning af udlændingen fra landet Velfærdsordning På Island gælder de samme arbejdsvilkår og rettigheder for alle indenlandske og udenlandske statsbor gere på det islandske marked 33. Ifølge 4.gr i lov nr. 54/2001 er anført at udenlandske arbejdere skal få de samme løn og arbejdsvilkår i overensstemmelse med islandske love og lønoverenskomst Lög um atvinnuréttindi útlendinga. Nr.97/ Félagsmálaráðuneytið. Stefna ríkisstjórnar um aðlögun innflytjenda 34 Félagsmálaráðuneytið. Skýrsla starfshóps um málefni útlendinga á íslenskum vinnumarkaði 18

20 Løn Ifølge islandske love skal løn og andre arbejdsvilkår, som arbejdsmarkedets parter laver aftaler om, være minimumsvilkår, uafhængig af køn, nationalitet eller ansættelsestid for alle lønmodtagere i vedkommende erhverv på det område kontrakten gælder. Særlige regler gælder for arbejdere udstationeret via udenlandske virksomheder. De har ansættelseskontrakt med den virksomhed, men har rettigheder ifølge islandsk lønoverenskomst angående minimum løn og andre lønfaktorer, betaling af overarbejde og rettigheder til orlov og orlov med løn 35. Et eksempel på minimumsløn hos en 22 årig arbejder (2007) omregnet til nuværende dansk valutakurs, (20,78): Rengøring kr is.kr. (DKK ca kr) Arbejde i fiskeindustri kr isl.kr. (DKK ca kr) Arbejde i byggeindustri kr isl.kr. (DKK ca kr) Operation af teknisk udstyr kr isl.kr. (DKK ca kr) Minimumsløns nedker/murer/maler/ws-mand medsvendeprøve kr (isl.kr.) (DKK ca kr) Minimumsløn elektriker med svendepr øve kr (i sl.kr.) (DKK ca kr) 36 Minimumsløn ifølge lønoverenskomst for fuldtidsarbejde dvs. 40 timer om ugen. For arbejde udover det betal es overarbejde. Regler om løn på grund af sygefravær For at have ret til udbetaling af løn pga. sygefravær skal der foreligge en gyldig ansættelseskontrakt mellem lønmodtager og arbejdsgiver. Der stilles ingen formkrav til ansættelsen af offentlige lønmodtagere og lov nr. 19/ gælder med få undtagelser for alle lønmodtagere på det offentlige arbejdsmarked. De, som er ansat freelance ifølge bestemmelse i en ansættelseskontrakt, har samme ret til tilskud pga. sygefravær som andre, hvis de har erhvervet sig til retten ifølge en lønoverenskomst og er syge de dage eller i den periode, det var aftalt at vedkommende skulle arbejde. 35 Alþýðusamband Íslands, 36 Alþýðusamband Íslands, 37 Lög um rétt verkafólks til uppsagnarfrests frá störfum og til launa vegna sjúkdóms- og slysaforfalla nr 19/

21 Arbejdere erhverver sig ret til løn i to dage hver måned pga. sygdom. Hvor længe arbejdere har ret til løn pga. sygefravær afhænger af type lønoverenskomst 38. Arbejdsløshedsdagpenge Lønmodtagere i Island har ret til arbejdsløshedsdagpenge ifølge lov nr. 54/ Retten til arbejdsløshedsdagpenge gælder i tre år. Lønmodtagere i deltidsarbejde under 25 pct. har ikke ret til dagpenge. Ifølge loven gælder den regel, at en arbejder, der er forsikret og har fået betalt arbejdsløshedsdagpenge i tre år, kan opnå rettigheder igen efter 24 måneder til 3 års dagpenge. Det gælder hvis vedkommende har været på arbejdsmarkedet i mindste 6 måneder efter det første periode er gået og har mistet sit job af gyldige grunde. Ligegyldigt er om den forsikrede har været fuldtidsarbejder eller deltidsarbejder i de 6 måneder eller om der var tale om en sammenhængende ansættel se i den periode. En udenlandske statsborger har ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis han er lønmodtager og har betalt forsikringsafgift af sin løn og har på den måde samme ret og har samme pligter i relation til A-kassen som Islændinge. Vedkommende skal dog have ubegrænset arbejdstilladelse i landet og det gælder først og fremmest for EØS statsborgere, og dem der har fået ubegrænset arbejdstilladelse ifølge lov om udlændinges arbejdsrettigheder. 40 Barselsorlov Barselsorlov får alle forældre, der opfylder de gældende forudsætni nger. Både mødre og fædre har hver ret til 3 måneders orlov og sammen har de yderligere tre måneders orlov som de kan dele efter behag. For en forælder på arbejdsmarkedet gælder den forudsætningen at vedkommende skal have været 6 måneder uafbrudt på det islandske arbejdsmarked før barnets fødselsdato eller den dag et barn ankommer hjemmet ved adopt ion eller til opfostring. Forældre har ret til løn under barsel så længe de har betalt forsikring. Den månedlige betaling fra Barselsorlovsfonden til arbejdere på orlov er 80 pct. af vedkommendes gennemsnitlige bruttoindtægt op til kr. per måned men 75 pct. af løn over 38 Alþýðusamband Íslands, Réttindi og kjör erlendra starfsmanna á atvinnumarkaði 39 Lög um atvinnuleysistryggingar nr. 54/ Alþýðusamband Íslands, Bótatímabil- 3 ár. 20

22 kr. Den skal gå ud fra 12 måneders uafbrudt periode som afsluttes seks måneder før tilsat fødselsdato Tiltag for rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft Eftersom Island faktisk ikke rigtig har den store erfaring med indvandrerspørgsmål og arbejdsmigration er et forholdsvis nyt emne i samfundspolitikken kan vi ikke påstå at rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft er noget vi har haft stor erfaring med. Der er ikke mere end år siden der først kunne mærkes en betydelig stigning af udenlandske statsborgere og arbejdskraft i landet, som igen er begyndt at falde indenfor de sidste to år. Omkring året 2000 var tre store byggeprojekter sat i gang som krævede mange arbejdere. Indenlandsk arbejdskraft var ikke nok til at bemande arbejdspladserne og Island måtte finde veje til at få udenlandsk arbejdskraft til landet. Da det lykkedes, især efter 10 nye medlemsstater kom med i EU i 2004, var det klart at der var udsigt til stor stigning i udenlandsk arbejdskraft på Island. Myndighederne måtte reagere da arbejdsmarkedet var begyndt at kalde på nye og hurtigere procedurer for tildeling af arbejdstilladelser i Efterspørgsel efter arbejdskraft steg og myndigheder så tegn på underbud og måtte sikre at arbejderes løn, der blev bestemt på basis af kontrakter, var i overensstemmelse med de lønvilkår som islandske arbejdere var sikret if. lov. Myndigheder og arbejdsmarkedets parter arbejdede sammen for at øge effektiviteten og gøre det nemmere for virksomheder at få adgang til arbejdskraft. Det skete bl.a. med ændringer af regler som fx tildeling af arbejdstilladelser, der blev forenklet ved at ventetiden blev forkortet fra 6-8 uger i 1-2 uger, hvilket lettede meget på presset på arbejdsmarkedet. For at lette presset endnu mere besluttede myndighederne at forkorte ventetiden på arbejdstilladelser til borgere fra de nye medlemslande i EU/EØS. For dem gælder fortsæt ansættelsesprioritering fremover personer fra tredjelande Styrkelse af udenlandsk arbejdskraft på Islands arbejdsmarked Socialministeren nedsatte et udvalg i juni 2006 hvis formål var at vurderede udlændinges anliggende på det islandske arbejdsmarked. Det var der god grund til for på det tidspunkt var antallet af udenlandske statsborgere i Islands steget 1 pct på 41 Vinnumálastofnun, Áttu von á barni 42 Vinnumálastofnun, Erlendir ríkisborgarar á íslenskum vinnumarkaði árið

23 et år og tildeling af arbejdstilladelser var steget fra året 2005 til året Udsigt var for endnu større stigning de kommende år bl.a. på grund af et kæmpe byggeprojekt, der var i gang i Østlandet (kraftværksfabrikken Kárahnjúkavirkjun). Det viste sig at antallet af udenlandske statsbor gere steg hele 2,8 pct. fra årene Udvalgets opgave var at kortlægge udlændingenes stilling på arbejdsmarkedet og lægge vurdere om der var behov for at styrke det daværende arbejdsmarkedssystem for at sikre udlændinge de rettigheder og vilkår, som var gældende på det islandske arbejdsmarked. Men samtidig med at udvalget satte fokus på udlændingenes behov, mente det også at der skulle passes på at de regler og samspilstradition der var på det islandske arbejdsmarked ikke blev forstyrret af udlændingene 43. Udvalget konkluderede bl.a. at der var behov for ændring af lov 54/2001 om ansættelsesvilkår for sæsonarbejderes, som er udsendt af udenlandske virksomheders til Island. Udvalget mente at der skulle lægges vægt på stær kt og godt samråd mellem pågældende myndigheder og arbejdsmarkedets parter vedrørende yderligere reglement og udførelse m.h.t. rettigheder og service for udenlandsk arbejdskraft 44. Den nye lovs nr. 45/ formål, var at give islandske myndigheder bedre overblik over situationen på det indenlandske arbejdsmarked i forbindelse med arbejdsmigration, vedligeholde opsyn med at islandske love og lønoverenskomst bliver overholdt og at udlændinge opholder sig og arbejder i landet legitimt. Udvalget mener det er påtrængende at oplysninger er tilgængelige især vedrørende arbejdernes rettigheder og pligter Udenlandske statsborgere demografien Den 1. januar 2010 var udenlandske statsborgere på Island i alt eller 6,8 pct. af hele den islandske befolkning 47. Som før er blevet beskrevet var antal udenlandske statsbor gere steget kraftigt og fordobledes i årene Indtil omkring året 1990 kom flertallet af udenlandske statsborgere, eller 5000 fra Norden hvilket udgjorde 2 pct. af befolkningen. Kort tid efter Island blev medlem af EØS i 1994 ændredes sammensætningen af udenlandske statsborgere drastisk. I 43 Félagsmálaráðuneytið, Skýrsla starfshóps um málefni útlendinga á íslenskum markaði 44 Félagsmálaráðuneytið,. Skýrsla starfshóps um málefni útlendinga á íslenskum markaði 45 Lög um réttindi og skyldur erlendra fyrirtækja sem senda starfsmenn tímabundið til Íslands og starfskjör starfsmanna þeirra nr. 45/ Félagsmálaráðuneytið, Skýrsla starfshóps um málefni útlendinga á íslenskum markaði 47 Hagstofa íslands, 22

24 statistik over befolkningstal kategoriseret efter nationalitet fra Hagstofan ses at i 1998 kom fleste udenlandske statsborgere fra Danmark eller 918 mennesker, 735 kom fra Polen og 580 kom fra USA. Året efter havde Danmark og Polen byttet pladser og kom de fleste fra Polen, så fra Danmark og derefter fra USA. Antal udenlandske statsborgere fra Øst-Europa er steget mest de sidste 15 år, men de var sammenlagt 347 i starten af 1996, men var i alt 9082 i året Island har dog i den periode haft lignende antal danskere boende i landet eller 761 året 1996 og 752 året 2008 og der har i samme periode været mere end dobbelt så mage statsborgere fra de øvrige nordiske lande 48. På billeder 4. og 5. ses fordelingen af antal udenlandske statsborgere i Island efter statsborgerskab, som den så ud året 2000 og nu 10 år senere. Der ses at antal Polakker fordobles på 10 år og de udgør i dag langt den største del af udenlandske statsborgere på Island (ca. 63 pct.). Stigningen i antallet af Letter og Litauer er interessant, men disse nationer og Polen er tre af nye medlemsstater i EØS som nød godt af ændringerne vedr. tildeling af arbejdstilladelser. Antal Filippinere og Thailændere formindskes klart en hel del i perioden. Billede 4: Antal udenlandske statsborgere i Island efter statsborgerskab året 2000 Kilde: Hagstofa Íslands 48 Hagstofa Íslands, 23

25 Billede 5: Antal udenlandske statsborgere i Island efter statsborgerskab året 2010 Kilde: Hagstofa Íslands Polens særstilling Polen har haft en særstilling på det islandske arbejdsmarked i længere periode pga. det høje antal statsborgere derfra i Island. I året 2008 var antal polakker i Island 9082 sammenlignet med 347 i Polakker var den største gruppe til at få tildelt arbejdstilladelser i 2005 eller 44 pct. af totalen 50. Siden er antallet af Polakker vokset med hvert år og antallet steg fra mennesker i 2005 til i 2009 og har siden udgjort langt det højeste antal udenlandske statsbor gere 51. Alder og køn Det er interessant at se på kønsfordelingen af indvandrere og hvordan den har ændret sig de sidste år. Indtil året 2004 var der flere kvinder, der flyttede til Island. Det førnævnte opsving i byggeindustrien og i kraftværks- og storindustriprojekter 49 Hagstofa Íslands, Innflytjendur og einstaklingar með erlendan bakgrunn Erlendir ríkisborgarar á íslenskum vinnumarkaði árið 2005, s.5 51 Hagstofa íslands, 24

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

EØS-rEglErnE og medlemskab

EØS-rEglErnE og medlemskab EØS-reglerne og medlemskab I denne pjece finder du de overordnede regler for arbejde og ophold i EØS-lande og øvrige udland. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp== Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde i et andet EØS-land 3. Overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: Kristoffer Aagren Sagsnr.: 2014-966-0039 Dok.: 1088469 U D K A S T Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret. i EØS

Om at være arbejdsløshedsforsikret. i EØS Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen November 1999 Landene i den Europæiske Union har indgået en aftale om at samarbejde med en række andre europæiske lande

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

MR-A 22-09-2004 BILAG 3.3 LANDERAPPORT FRA ISLAND

MR-A 22-09-2004 BILAG 3.3 LANDERAPPORT FRA ISLAND MR-A 22-09-2004 BILAG 3.3 LANDERAPPORT FRA ISLAND Udviklingstræk på arbejdsmarkedet De sidste måneder har der været tegn på at den indenlandske efterspørgsel vokser, men en stor ubalance er der ikke tale

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter i RAR Maj 2004 Fra 1. maj 2004 udvides EU til også at omfatte borgere fra Øst- og Centraleuropa. I forhold

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2013 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Februar 2006 Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft På en række områder bliver det stadig vanskeligere at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Henstillet til justitsministeriet at tage spørgsmålet om inddragelse af en udlændings EF-opholdstilladelse op til fornyet overvejelse, således at

Læs mere

Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-bekendtgørelsen) 1

Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-bekendtgørelsen) 1 Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-bekendtgørelsen) 1 I medfør af 2, stk. 4, 46 c og 46 d i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen

Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen Kl. 13.30-14.00 Globaliseringens konsekvenser for udviklingen i indvandrergrupper på SPIR-projektet Om globaliseringens konsekvenser for udviklingen

Læs mere

Østeuropæisk beskæftigelse i Danmark

Østeuropæisk beskæftigelse i Danmark Østeuropæisk beskæftigelse i Danmark siden 2000 Af nihb, @kl.dk Den største gruppe af indvandrere til Danmark i 2. kvartal 2017 kom fra Rumænien, mens den næststørste gruppe kom fra Polen. Dette afspejler,

Læs mere

Bekendtgørelse om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold

Bekendtgørelse om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold Bekendtgørelse om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold I medfør af 9 j, stk. 11, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret bl.a. ved 1

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i flere EØS-lande

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i flere EØS-lande Social sikring under arbejde i udlandet Arbejde i flere EØS-lande 2 Indledning I denne pjece omtales nogle af de regler, der gælder for social sikring under arbejde i udlandet. Denne pjece omtaler de regler,

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair N O T A T 23. januar 2012 Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair J.nr. 12/005066 Erhvervsenheden 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets og Udlændingeservices

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 140 Offentligt (01) Notat J.nr. 14-0062545 Den18. februar 2014 Person og Pension CFB/KHK Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Der redegøres i afsnit

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1)

Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1) Nr. 40 10. december 2004 Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1) Den 18. august 2003 undertegnedes i Karlskrona, Sverige, en nordisk

Læs mere

Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring.

Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. Nr. 2, oktober 2007 Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. I dette nummer er der under emnet Sygehjælp informationer om: - Syge(for)sikring af

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Husk feltet med Øvrige bemærkninger ved pkt. 10, når der er noget, der kræver yderligere forklaring og/eller vedlæg gerne dokumentation.

Husk feltet med Øvrige bemærkninger ved pkt. 10, når der er noget, der kræver yderligere forklaring og/eller vedlæg gerne dokumentation. Udbetaling Danmark International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING ved arbejde i EØS og/eller Schweiz, efter EF- FORORDNING 883/2004 SAMMEN MED SKEMAET SKAL DU INDSENDE

Læs mere

Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed

Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed I. Generelle spørgsmål (artikel 1 og 2) I.2. Spørgsmål om den udstationerende virksomhed Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed 1. 1. 1 Hvem anses efter national lovgivning

Læs mere

Nordisk Konvention om social sikring. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

Nordisk Konvention om social sikring. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, Nordisk Konvention om social sikring Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender reglerne

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Regler for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft hvordan gør man? Økonomikonsulent Linda S. Hede DLBR ledelsesrådgivning

Regler for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft hvordan gør man? Økonomikonsulent Linda S. Hede DLBR ledelsesrådgivning Regler for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft hvordan gør man? Økonomikonsulent Linda S. Hede DLBR ledelsesrådgivning Baggrund Heden & Fjordens Landbrugscenter siden 1996 Rådgiver omkring Ansøgningsprocedure

Læs mere