Det gode samarbejde med frivillige sociale organisationer. - en undersøgelse af danske kommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode samarbejde med frivillige sociale organisationer. - en undersøgelse af danske kommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer"

Transkript

1 Det gode samarbejde med frivillige sociale organisationer - en undersøgelse af danske kommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006

2 Det gode samarbejde med frivillige sociale foreninger - en undersøgelse af danske kommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer Tekst: Linnea Klarskov Pagter Layout: Lis Højrup Illustrationer: Dorte Andersson/ Tryk: Vesterkopi Oplag: 1000 stk. Udgivet: 2006 Udgivet af: Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Nytorv 19, 3.sal, 1450 København K Tlf.: Bestilles hos: Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde ISBN:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Formålet med undersøgelsen Undersøgelsens datamateriale Kommentarer til datamaterialet Læsevejledning 4 2. Sammendrag af rapportens konklusioner Frivilligpolitikker - et vigtigt signal Frivilligråd - det formelle samarbejdsorgan Andet formeldt samarbejde - vejen til gensidig dialog Forankring - én indgang skaber klarhed Frivilligkonsulenter/kontaktpersoner - bindeleddet til samarbejde Frivilligcentre - en lokal platform for det frivillige sociale arbejde Kommunalreformen - nye muligheder for samarbejde 9 3. Frivilligpolitikker Hvad indeholder en frivilligpolitik Hvor er frivilligpolitikkerne tilgængelige og hvor ofte opdateres de? Kommunen som initiativtager Frivilligpolitikker formuleret med frivillige sociale organisationer Frivilligpolitikker vedtaget uden inddragelse af frivillige sociale organisationer Frivillige sociale organisationer som initiativtagere Er der forskel på frivilligpolitikker formuleret med/uden den frivillige verden? Ingen frivilligpolitik - hvorfor? Kommunalreformens indflydelse på formuleringen af frivilligpolitikker Frivilligpolitikkernes betydning for samarbejdet Sammenfattende bemærkninger Frivilligråd og lignende fora Frivilligrådenes struktur og arbejdsopgaver Kommunalt etablerede frivilligråd Indstillingskompetence Bevillingskompetence Kommunale tildelingsudvalg? Frivilligråd etableret af frivillige sociale organisationer Frivilligråd fremmer formuleringen af en frivilligpolitik Frivilligråd fremmer formuleringen af en frivilligpolitik Sammenfattende bemærkninger Andre former for samarbejde Formelle samarbejdsrelationer Hvad drøftes i de formelle samarbejdsrelationer Det formelle samarbejdes betydning Formelt samarbejde centreret omkring ældre- og handicapråd Uformellem samarbejdsrelationer Haltende samarbejdsrelationer Sammenfattende bemærkninger Forankringen af det frivillige sociale arbejde En eller flere forvaltninger En fast medarbejder - øget gennemskuelighed Sammenfattende bemærkninger Frivilligkonsulenter og kontaktpersoner Frivilligkonsulenterne og kontaktpersonernes arbejdsopgaver Kontaktpersoner og frivilligkonsulenter - en succes Sammenfattende bemærkninger Frivilligcentre Samarbejdet mellem kommuner og frivilligcentre Sammenfattende bemærkninger Kommunalreformens betydning for samarbejdet Hvordan forberedes sammenlægningen af den frivillige sociale indsats Sammentænkning af traditioner for samarbejde Vi tager det bedste fra hver kommune Frivilligpolitikker er populære i de nye storkommuner En del kommuner har stadig ikke taget hul på forberedelserne Sammenfattende bemærkninger Konklusion Litteratur, datagrundlag og bilag Anvendt litteratur Fortegnelse over deltagende kommuner Spørgeskema vedr. samarbejdet med frivillige sociale organisationer 54

4 2 Det gode samarbejde

5 1. INDLEDNING Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde har gennem længere tid fokuseret på samarbejdet mellem landets kommuner og frivillige sociale organisationer, og Rådet ønsker med denne undersøgelse at sætte særligt fokus på, hvordan frivilligpolitikker og frivilligråd kan styrke samarbejdet. Fokuseringen på samarbejdet skyldes, at der er en naturlig tæt sammenhæng mellem arbejdet i kommunerne og arbejdet i frivillige sociale organisationer. Kommunerne har typisk et myndighedsansvar over for de borgere, der søger støtte og rådgivning samt deltager i aktiviteter i de lokale frivillige sociale organisationer. Det er derfor ofte de samme mennesker, kommuner og frivillige sociale organisationer er i kontakt med. Frivillige sociale organisationer har dog helt andre muligheder for at skabe trygge rammer for det enkelte menneske, og de er derfor et vigtigt supplement til kommunens arbejde, både når vi taler forebyggelse, og når vi taler om at tage hånd om det enkelte menneske. Et tæt samarbejde er derfor frugtbart for alle parter. Tænketanken for Nærdemokrati kom i efteråret 2005 med en redegørelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren, der skulle danne inspirationsgrundlag for det videre arbejde med at styrke nærdemokratiet i kommunerne samt pege på lovændringer, hvis der var behov herfor (Tænketanken om nærdemokrati). Tænketanken lagde i sine anbefalinger stor vægt på borgerinddragelse. Man anbefalede bl.a., at kommunalbestyrelserne skal tilrettelægge høringsprocesser, så der er tale om reel inddragelse, at kommunen har en tovholder eller koordinator, samt at kommunen formulerer klare visioner og spilleregler for arbejdet, herunder frivilligpolitikker. Derudover foreslog et mindretal, at regeringen overvejede at udvide antallet af lovpligtige råd med bl.a. frivilligråd. Undersøgelsen lægger sig dermed op af Tænketankens anbefalinger, der netop sætter fokus på inddragelse, frivilligpolitikker og frivilligråd. Samarbejdet med frivillige sociale organisationer kan antage mange former, formelle såvel som uformelle, men en del af det finansielle samarbejde er reguleret i 115 i Lov om social service 1. I henhold til 115 i Lov om social service er det den enkelte kommune eller amtskommune, der fastsætter rammerne for samarbejdet med lokale frivillige sociale organisationer (Socialministeriet 2006). Denne formulering udtrykker en generel forpligtelse til at samarbejde. Den enkelte kommunes ret til at fastsætte rammerne for samarbejdet med frivillige sociale organisationer betyder, at det lokalpolitisk afgøres og prioriteres hvilke områder og aktiviteter, der skal have støtte. Af Socialministeriets Vejledning til kommuner og amters samspil med frivillige sociale organisationer fremgår det, at samarbejdet med frivillige sociale organisationer bør sigte mod lokale frivillige sociale foreninger, lokale afdelinger af landsorganisationer eller andre frivillighedsinitiativer af mindre formaliseret art (Socialministeriet 2006). 1.1 FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN Formålet med undersøgelsen har været at undersøge, hvordan landets kommuner samarbejder med frivillige sociale organisationer samt at afdække og indsamle gode eksempler på samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer. Rapporten sætter fokus på dette samarbejde set fra en kommunal synsvinkel, da kommunernes villighed og indstilling til samarbejdet er afgørende for, at dette kan fungere. Mange kommuner har allerede et tæt samarbejde med frivillige sociale organisationer. Samarbejdet kan f.eks. være formaliseret i form af et frivilligråd, kontaktudvalg eller lignende samarbejdsfora, men samarbejdet kan også være af mere uformel karakter. Det har derfor været målet at undersøge, hvordan samarbejdet mellem landets kommuner og frivillige sociale organisationer er struktureret. Da formålet med undersøgelsen ligeledes har været at udbrede de gode eksempler på samarbejde, suppleres denne rapport med en publikation med gode eksempler på samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer. 1.2 UNDERSØGELSENS DATAMATERIALE Undersøgelsen er blevet gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, der er blevet suppleret af opfølgende interviews i en række udvalgte kommuner. Spørgeskemaet er udarbejdet i løbet af marts 2006, hvorefter det blev udsendt til samtlige landets kommuner i april Spørgeskemaet blev ledsaget af en beskrivelse af undersøgelsens formål samt en opfordring til at deltage. 174 kommuner besvarede spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 65 procent. Den høje svarprocent betyder, at datamaterialet giver grundlag for, at der i denne rapport kan drages en række konklusioner om kommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer. Efter en gennemgang af besvarelserne blev seks kommuner med et godt samarbejde med frivillige sociale organisationer udvalgt og interviewet i maj Desuden er der blandt de deltagende kommuner udvalgt 15 repræsentative frivilligpolitikker, som indgår i analysen. 1. Fra 1. januar 2006 ændres 115 til 18 i forbindelse med revision af Lov om social service ved opgave- og strukturreformens gennemførelse. Ændringen medfører, at de amtslige 115-midler overføres til kommunerne. I denne rapport vil 115 dog blive anvendt som fælles betegnelse, da undersøgelsen er gennemført inden 18 s ikrafttræden. Det gode samarbejde 3

6 Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål om kommunens samarbejde med frivillige sociale organisationer. Der spørges f.eks. om, hvorvidt kommunen har en frivilligpolitik, om der er et frivilligråd eller en anden form for formaliseret samarbejde med frivillige sociale organisationer, om kommunen har en frivilligkonsulent m.v. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag. Spørgsmålene er blevet formuleret som åbne kategorier, således at den person, der har udfyldt spørgeskemaet, har været nødsaget til at besvare spørgsmålene med egne ord og formuleringer. Der er ikke blevet spurgt til kommunens anvendelse af 115-midlerne, da dette afdækkes i den årlige 115-redegørelse. Analysen har vist, at spørgeskemaerne typisk er blevet udfyldt af en kommunal medarbejder med kontakt til de frivillige sociale organisationer i kommunen eller af en leder i socialforvaltningen. To af de deltagende kommuner har valgt at videresende spørgeskemaet til frivilligcenteret i kommunen, som herefter har udarbejdet besvarelsen. To kommuner meddelte, at de ikke havde ressourcer til at besvare spørgeskemaet på grund af kommunalreformen. De resterende 94 kommuner responderede ikke på gentagende henvendelser. For at kunne indsamle en række eksempler på godt samarbejde er der desuden blevet gennemført interviews i seks udvalgte kommuner. Kommunerne er blevet udvalgt, fordi de på forskellig vis har etableret et godt samarbejde med de frivillige sociale organisationer i kommunen. De repræsenterer således tilsammen en bred vifte af samarbejdsmuligheder. I fem af de udvalgte kommuner blev interviewet gennemført med en eller flere kommunale medarbejdere, som i det daglige fungerer som frivilligkonsulenter eller kontaktpersoner til det frivillige sociale arbejde. I én af disse kommuner deltog også en repræsentant fra kommunens frivilligråd. I den sjette kommune blev interviewet udelukkende gennemført med repræsentanterne fra frivilligrådet i kommunen KOMMENTARER TIL DATAMATERIALET Undersøgelsen er blevet gennemført i landets kommuner, og undersøgelsens konklusioner er således udelukkende baseret på kommunale medarbejderes udsagn om samarbejdet med frivillige sociale organisationer. Årsagen til, at undersøgelsen er blevet gennemført i kommunerne og ikke i de frivillige sociale organisationer har været et ønske om at afdække samarbejdet fra en kommunal synsvinkel. Formålet har således været at afdække, hvordan kommunerne tænker og ser på samarbejdet og ikke mindst, hvordan kommunerne prioriterer samarbejdet. Kommunernes syn på samarbejdet er relevant i forhold til opgave- og strukturreformen, da denne bl.a. medfører, at de amtslige 115-midler overføres til kommunerne, hvorved ansvaret for den sociale indsats og ansvaret for støtten til frivilligt socialt arbejde samles i kommunerne. Kommunalreformen er desuden interessant, da det i forbindelse med den gennemgribende reform af kommunestrukturen vil være oplagt, at de nye kommuner overvejer samarbejdet med frivillige sociale organisationer ved f.eks. at formulere en frivilligpolitik i samarbejde med organisationslivet og oprette frivilligråd. Undersøgelsens konklusioner er baseret på kommunale medarbejderes udsagn, og i forbindelse hermed bør det nævnes, at to af de seks opfølgende interviews er blevet gennemført med repræsentanter fra frivilligrådet i kommunen. I det ene tilfælde er interviewet gennemført med en repræsentant fra et kommunalt nedsat frivilligråd med kommunale repræsentanter, mens det i det andet tilfælde er gennemført med repræsentanter fra et frivilligråd etableret af frivillige sociale organisationer uden kommunale repræsentanter. For at kunne sammenligne de kommunale besvarelser med repræsentanternes udsagn er der konkret blevet spurgt ind til samarbejdsrelationen mellem frivilligrådet og kommunen, f.eks. hvordan samarbejdet er struktureret, og hvad der samarbejdes om. Ligeledes bør der knyttes en kommentar til spørgeskemaets udformning. Spørgsmålene i spørgeskemaet er som nævnt blevet formuleret som åbne kategorier, således at den person, der har udfyldt spørgeskemaet, har været nødsaget til at besvare spørgsmålene med egne ord og formuleringer. Fordelen ved dette har været, at besvarelserne er blevet meget nuancerede. Vigtigst af alt har den kommunale medarbejder selv sat ord på kommunens samarbejde med frivillige sociale organisationer. Slutteligt skal det pointeres, at denne undersøgelse ses som et supplement til den årlige 115-redegørelse om kommuner og amters samspil med de frivillige sociale organisationer, da undersøgelsen er baseret på kvalitative udsagn om kommunernes syn på samarbejdet med frivillige sociale organisationer. Der er i undersøgelsen derfor lagt vægt på ikke unødigt at gentage elementer fra 115-redegørelserne. 1.3 LÆSEVEJLEDNING Rapportens kapitler er i store træk tematiseret efter spørgsmålene i spørgeskemaet, hvor der spørges om forskellige måder, samarbejdet med frivillige sociale organisationer kan være struktureret på. Der er f.eks. blevet spurgt om, hvorvidt kommunen har en frivilligpolitik, om der er et frivilligråd eller andet formaliseret samarbejde med frivillige sociale organisationer osv. I mange af de deltagende kommuner er samarbejdet organiseret således, at forskellige måder at strukturere samarbejdet på supplerer hinanden. Det er f.eks. meget almindeligt, at en 4 Det gode samarbejde

7 kommune som har et formelt samarbejde med de frivillige sociale organisationer i kommunen, også har en frivilligpolitik og en frivilligkonsulent. I rapportens første kapitel introduceres baggrunden for undersøgelsen. Der redegøres for undersøgelsens formål og gennemførelse, og der knyttes metodiske kommentarer til datamaterialet. Afsnittet er forholdsvis kort og fungerer som en introduktion til undersøgelsen. Andet kapitel indeholder et sammendrag af rapportens konklusioner. Afsnittet er opdelt i temaer og følger spørgeskemaets struktur. I sammendraget er der blevet lagt vægt på, at de mest udbredte samarbejdsformer inden for hvert tema beskrives, og at fordele og ulemper ved de enkelte modeller kommenteres. I tredje kapitel påbegyndes analysen af undersøgelsens datamateriale. Tredje kapitel omhandler de kommunale frivilligpolitikker og er centreret omkring, hvordan frivilligpolitikkerne er blevet formuleret og særligt, om frivillige sociale organisationer er blevet inddraget i formuleringen. Da undersøgelsen har vist, at der er meget stor forskel på både omfanget og indholdet af frivilligpolitikkerne, indeholder kapitlet en række eksempler på, hvad en frivilligpolitik kan indeholde, samt et afsnit omkring frivilligpolitikkernes betydning for kommunernes samarbejde med frivillige sociale organisationer. Fjerde kapitel omhandler frivilligråd, kontaktudvalg og lignende formelle samarbejdsfora, hvor de frivillige sociale organisationer er repræsenteret. Undersøgelsen har vist, at der er meget stor forskel på, hvordan landets frivilligråd er blevet etableret, samt hvilke arbejdsopgaver og kompetencer frivilligrådene har. Kapitlet er centreret omkring frivilligrådenes struktur, sammensætning, kompetencer og arbejdsopgaver, samt hvilken betydning frivilligrådene har for kommunernes samarbejde med frivillige sociale organisationer. Kapitel fem omhandler andre former for samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer, der ikke er forankret i et frivilligråd. Kapitlet omhandler først og fremmest kommunernes formelle samarbejde med frivillige sociale organisationer, men de mere uformelle samarbejdsrelationer inddrages også. Kapitlet beskriver, hvordan samarbejdet er blevet etableret, hvordan samarbejdet er struktureret, og hvad der samarbejdes om. Der bliver desuden redegjort for, hvordan samarbejdet i frivilligrådene adskiller sig fra det formelle samarbejde, samt hvilken betydning såvel det formelle som det uformelle samarbejde har for kommunernes samspil med frivillige sociale organisationer. Sjette kapitel er centreret omkring, hvor samarbejdet med frivillige sociale organisationer er forankret i den enkelte kommune, og hvordan forankringen er struktureret. Undersøgelsen har vist, at samarbejde med frivillige sociale organisationer som regel er forankret i én forvaltning og varetages af en fast medarbejder i forvaltningen. I kapitlet sættes der fokus på, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige måder at forankre samarbejdet på, og hvilken betydning det har for kommunen og de frivillige sociale organisationer. I syvende kapitel sættes der fokus på frivilligkonsulenter og kontaktpersoner, der er de faste medarbejdere i forvaltningen, som varetager samarbejdet med frivillige sociale organisationer. Da undersøgelsen har vist, at betegnelserne frivilligkonsulent og kontaktperson anvendes i flæng i kommunerne, beskriver kapitlet både frivilligkonsulenternes og kontaktpersonernes arbejdsopgaver, og den betydning de har for samarbejdet med frivillige sociale organisationer. Ottende kapitel er et kort kapitel, der omhandler frivilligcentre og lignende lokale platforme for det frivillige sociale arbejde. I spørgeskemaet er der et enkelt spørgsmål omkring kommunens samarbejde med frivilligcentre, og kapitlet beskriver derfor udelukkende, hvordan kommunernes samarbejde med frivilligcentrene er struktureret, og hvad der samarbejde omkring. Kommunalreformen får stor betydning for samarbejdet med frivillige sociale organisationer pga. den ændrede kommunestruktur. Kapitel ni omhandler derfor kommunernes forberedelser til sammenlægningen af frivilligområdet. I undersøgelsen er der blevet spurgt om, hvordan storkommunens frivilligpolitik skal vedtages, hvordan sammenlægningskommunernes traditioner for samarbejde med frivillige sociale organisationer sammentænkes, og om sammenlægningskommunerne har frivilligråd, som skal sammenlægges. Kapitlet beskriver, hvordan kommunerne forbereder sig til sammenlægningen men også hvorfor, en del sammenlægningskommuner endnu ikke har påbegyndt arbejdet. Slutteligt sammenfattes kommunalreformens betydning for samarbejdet med frivillige sociale organisationer. Bagerst i rapporten forefindes en liste over den anvendte litteratur samt en liste over de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen. Desuden er spørgeskemaet, som undersøgelsens datamateriale er baseret på, vedlagt i rapportens bilagsdel. God læselyst! Det gode samarbejde 5

8 2. SAMMENDRAG AF RAPPORTENS KONKLUSIONER Formålet med undersøgelsen har været ud fra en kommunal synsvinkel at undersøge, hvordan landets kommuner samarbejder med frivillige sociale organisationer. I undersøgelsen er der derfor f.eks. blevet spurgt om, hvorvidt kommunen har en frivilligpolitik, om der er et frivilligråd i kommunen, eller om kommunen har valgt at formalisere samarbejdet med frivillige sociale organisationer på en anden måde. I dette kapitel sammenfattes undersøgelsens resultater, således at det er muligt at danne sig et hurtigt overblik over samarbejdsrelationerne. 2.1 FRIVILLIGPOLITIKKER ET VIGTIGT SIGNAL Mere end halvdelen af de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, har en frivilligpolitik. Frivilligpolitikken signalerer, at kommunen har taget stilling til samarbejdet med frivillige sociale organisationer og formaliserer samarbejdet, idet rammerne for samarbejdet indskrives i frivilligpolitikken. Analysen har vist, at landets frivilligpolitikker er meget forskellige. Frivilligpolitikken kan indeholde alt fra kommunens målsætninger for det frivillige sociale arbejde og rammerne for samarbejdet, til kriterier for uddelingen af 115-midlerne og en vejledning til, hvordan frivillige sociale organisationer søger økonomisk støtte. Kommunerne er de hyppigste initiativtagere til formuleringen af en frivilligpolitik. Kun få af landets frivilligpolitikker er blevet formuleret på initiativ af frivillige sociale organisationer. Til gengæld er frivillige sociale organisationer blevet inddraget i formuleringen af en stor del af de frivilligpolitikker, der indgår i undersøgelsen. Analysen har vist, at inddragelsen f.eks. er sket ved, at kommunen har lavet et udkast til en frivilligpolitik, som efterfølgende er blevet drøftet med de frivillige sociale organisationer. Tidspunktet for, hvornår de frivillige sociale organisationer inddrages i formuleringen af en frivilligpolitik, har stor betydning for deres mulighed for at få indflydelse. Jo tidligere organisationerne inddrages, jo større er deres mulighed for at få indflydelse på indholdet. I nogle kommuner er det udelukkende ældre- eller handicaprådet i kommunen, som er blevet inddraget i formuleringen af kommunens frivilligpolitik. Dette synes problematisk, da et enkelt sektorområde ikke kan repræsentere den samlede frivillige sociale verden. En del af landets frivilligpolitikker er blevet formuleret uden inddragelse af frivillige sociale organisationer. Kommunernes begrundelser herfor er bl.a. manglende samarbejde med de frivillige sociale organisationer eller manglende netværk blandt de frivillige sociale organisationer i kommunen. Omkring halvdelen af landets kommuner har endnu ikke formuleret en frivilligpolitik af forskellige årsager. Analysen har vist, at størstedelen af kommunerne ikke har fundet det nødvendigt at formulere en frivilligpolitik, enten fordi kommunen i forvejen mener at have et velfungerende samarbejde med de frivillige sociale organisationer, eller fordi det er en lille kommune med et begrænset antal frivillige organisationer. Desuden tilkendegiver en række kommuner, at rammerne for samarbejdet med frivillige sociale organisationer er formuleret på anden vis, eller at der mangler ressourcer eller politisk opbakning til at vedtage en frivilligpolitik. En del af de kommuner, som endnu ikke har formuleret en frivilligpolitik, har tilkendegivet, at det skyldes, at man afventer kommunalreformen. Dette underbygges af analysen, som viser, at kommunalreformen med stor sandsynlighed må forventes at få positiv indflydelse på det procentvise antal kommuner, der har en frivilligpolitik. Dette skyldes både, at kommuner med og uden frivilligpolitikker skal sammenlægges, og at formuleringen af en ny fælles frivilligpolitik mange steder har været omdrejningspunkt for forberedelserne i storkommunerne. Der er ingen tvivl om, at frivilligpolitikker er et velset redskab til at etablere et samarbejde med frivillige sociale organisationer. Mange af de kommuner, der har en frivilligpolitik, har tilkendegivet, at frivilligpolitikken har stor betydning for samarbejdet med frivillige sociale organisationer, fordi den viser, at kommunen har taget stilling til det frivillige sociale arbejde samt definerer de konkrete rammer for samarbejdet. Kommunernes tilkendegivelser understøtter Tænketanken for Nærdemokratis anbefaling om, at kommunen skal forholde sig aktivt til, hvordan samspillet med civilsamfundet skal være, ved f.eks. at formulere en frivilligpolitik, der indeholder visioner og spilleregler for det lokale demokrati (Tænketanken for Nærdemokrati 2005). 2.2 FRIVILLIGRÅD DET FORMELLE SAMARBEJDSOR- GAN 36 af de 174 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, har etableret et frivilligråd. Størstedelen af de frivilligråd, der indgår i undersøgelsen, er etableret på kommunalt initiativ, mens resten af frivilligrådene er etableret af frivillige sociale organisationer. Undersøgelsen har vist, at initiativtageren ikke umiddelbart har betydning for frivilligrådets arbejdsopgaver eller kompetencer. Repræsentationen og sammensætningen i frivilligrådet er derimod central. I størstedelen af frivilligrådene er der både repræsentanter fra kommunen og frivillige sociale 6 Det gode samarbejde

9 organisationer. Dette sikrer, at der er direkte dialog mellem kommunen og de frivillige sociale organisationer, men på den anden side betyder det også, at organisationerne ikke har et selvstændigt forum, hvor de kan diskutere den frivillige verdens interesser og behov uden kommunens tilstedeværelse og dermed fungere som interessevaretager for de lokale frivillige organisationer. Undersøgelsen har dog vist, at de frivillige repræsentanter ofte repræsenterer de frivillige sociale organisationers fælles forum, således at der parallelt med frivilligrådet eksisterer et lukket forum for organisationerne. Undersøgelsen har vist, at frivilligrådene er sammensat meget forskelligt både i forhold til antallet af medlemmer og i forhold til repræsentationen af frivillige sociale organisationer. Frivilligråd bestående af få repræsentanter fra kommunen og de frivillige sociale organisationer er det mest udbredte, men nogle frivilligråd er åbne for alle frivillige sociale organisationer i kommunen, der har modtaget 115-midler. Antallet af medlemmer frivilligrådet er i og for sig underordnet, men repræsentationen blandt medlemmerne er uhyre vigtig. Da frivilligrådene fungerer som talerør for hele den frivillige verden inden for det sociale område, skal frivilligrådet så vidt muligt have repræsentanter fra alle segmenter. I hvert fald skal der sikres en vis repræsentation på tværs, således at antallet af repræsentanter fra f.eks. ældre- eller handicapområdet ikke bliver dominerende. Analysen har vist, at der i nogle kommuner er årelang tradition for samarbejde med frivillige på ældreområdet, hvilket afspejles i frivilligrådets sammensætning. Der er stor forskel på hvilke arbejdsopgaver og kompetencer, det enkelte frivilligråd har. Det er derfor vigtigt, at kommunen sammen med frivilligverdenen definerer frivilligrådets kompetencer. Undersøgelsen har vist, at frivilligrådet f.eks. kan tillægges formel kompetence som høringspart i anliggender, der vedrører det frivillige sociale arbejde, hvorved frivilligrådet kan være med til at præge udviklingen af det frivillige sociale arbejde i kommunen. Frivilligrådet kan også tillægges kompetence til at indstille 115-ansøgere, således at de frivillige sociale organisationer får medindflydelse på hvilke segmentområder, der tildeles midler. Det er ligeledes oplagt, at frivilligrådet varetager forskellige koordinerende funktioner i forhold til det frivillige sociale arbejde, f.eks. udgivelsen af en social vejviser eller planlægningen af en temadag for frivillige. Frivilligrådene har stor betydning for kommunernes samarbejde med frivillige sociale organisationer, uanset om frivilligrådet er etableret af kommunen eller af frivillige sociale organisationer. Kommunerne ser frivilligrådene som vigtige og ligeværdige sparringspartnere, som kan bidrage til udviklingen af den sociale indsats. Kommunernes gode erfaringer med samarbejdet understøtter Tænketanken for Nærdemokratis anbefalinger om, at antallet af lovpligtige råd bør øges 2. Lovpligtige frivilligråd kan være med til at sikre etablering af frivilligråd og dermed samspillet mellem kommunen og den frivillige sociale sektor, og det kan ligeledes være med til at sikre, at frivilligrådene tillægges en række reelle kompetencer. Desuden kan lovpligtige råd sikre bredden i sammensætningen af frivilligrådets medlemmer, således at en skævvridning i interessevaretagelsen kan undgås. 2.3 ANDET FORMELT SAMARBEJDE VEJEN TIL GENSI- DIG DIALOG Ud over de 36 kommuner, som har tilkendegivet, at der er et frivilligråd i kommunen, har yderligere 60 kommuner svarende til 34 procent tilkendegivet, at de har et formelt samarbejde med frivillige sociale organisationer. Der er således hele 55 procent af de kommuner, som indgår i undersøgelsen, der samarbejder med frivillige sociale organisationer gennem et frivilligråd eller anden form for formaliseret samarbejde. Det formelle samarbejde adskil- 2. Det skal pointeres, at det var et mindretal af tænketankens medlemmer, der foreslog en udvidelse af antallet af lovpligtige råd. Det gode samarbejde 7

10 ler sig fra frivilligrådene ved, at samarbejdet ikke er forankret i ét organ. Kommunen samarbejder med alle frivillige sociale organisationer i kommunen enten direkte med den enkelte frivillige organisation eller med de frivillige sociale organisationers fælles forum. Undersøgelsen har vist, at det oftest er kommunen, der har taget initiativ til etableringen af et formelt samarbejde. Det formelle samarbejde er ofte centreret omkring årsmøder eller løbende dialogmøder, dog er der i nogle kommuner etableret et egentligt samarbejdsforum for kommunen og de frivillige sociale organisationer. Undersøgelsen har vist, at der er stor variation i dialogens indhold. Nogle årsmøder afvikles som egentlige informationsmøder, hvor kommunen orienterer om, hvordan organisationerne kan ansøge 115-midler, mens andre kommuner benytter lejligheden til at gøre status på det frivillige sociale arbejde og diskutere udviklingsmulighederne for den frivillige sociale indsats. Det formelle samarbejde har, ligesom frivilligrådene, stor betydning i kommunerne. Det formelle samarbejde sætter fokus på kommunens samarbejde med frivillige sociale organisationer. Samarbejdet øger kommunens kendskab til de frivillige sociale organisationer og giver kommunen en uvurderlig indsigt i det frivillige sociale arbejde. Det formelle samarbejdet betyder, at de frivillige sociale organisationer får mulighed for at komme med input til udviklingen af det frivillige sociale område. I nogle kommuner er det formelle samarbejde udelukkende centreret omkring ældre- eller handicaprådet. Samarbejde forankret indenfor et specifikt segment er problematisk, idet det brede fokus på det frivillige sociale arbejde her kan gå tabt, og da der kan stilles spørgsmål ved repræsentationen af frivillige sociale organisationer i samarbejdet. Undersøgelsen har vist, at en håndfuld af de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, samarbejder ganske uformelt med de frivillige sociale organisationer i kommunen. Det er dog svært umiddelbart at få øje på, hvad det er, der skelner de uformelle samarbejder fra de formelle, da samarbejdets struktur synes at være sammenfaldende. De pågældende kommuners besvarelser afdækker ingen umiddelbare grunde til, at kommunerne ønsker at fastholde det uformelle samarbejde. En række af de deltagende kommuner har tilkendegivet, at de ikke samarbejder med frivillige sociale organisationer, og analysen har på baggrund af disse kommuners besvarelser afdækket en række barrierer, der kan bremse eller endda blokere etableringen af et samarbejde. Kommunen kan have svært ved at nå ud med budskabet om samarbejde, hvis der ikke tidligere har været etableret kontakt til de frivillige sociale organisationer, og budskabet om samarbejde kan strande i de frivillige sociale organisationer, hvis der ikke er et netværk eller en tværgående kontakt mellem de lokale frivillige sociale organisationer. Det er vigtigt at være opmærksom på disse barrierer, således at kommuner, som ønsker at etablere et samarbejde, kan tage ved lære af andre kommuners erfaringer. 2.4 FORANKRING ÉN INDGANG SKABER KLARHED Kontakten til frivillige sociale organisationer er i langt de fleste kommuner forankret i én forvaltning, og ansvaret for samarbejdet med frivillige sociale organisationer er typisk forankret hos én medarbejder i denne forvaltning. Mange af de deltagende kommuner har tilkendegivet, at denne ene indgang til kommunen er særdeles vigtig, da det skaber klarhed over, hvem man skal kontakte og derved gør det overskueligt for organisationerne at samarbejde med kommunen. I de kommuner, hvor ansvaret er spredt over flere forvaltninger, er denne ansvarsfordeling knyttet op på ressortområder. Fordelen ved dette kan være, at ansvaret placeres i tilknytning til spidskompetencerne, mens ulempen kan være en manglende sammenhæng i kommunens samarbejde med frivillige sociale organisationer samt usikkerhed i forhold til ansvarsplacering. 2.5 FRIVILLIGKONSULENTER OG KONTAKTPERSONER BINDELEDDET TIL SAMARBEJDE Kommunernes frivilligkonsulenter og kontaktpersoner varetager kommunens løbende samarbejde med frivillige sociale organisationer. I kommunerne anvendes betegnelserne frivilligkonsulent, frivilligkoordinator, kontaktperson etc. i flæng, og analysen har vist, at disse medarbejdere ofte har sammenfaldende arbejdsopgaver. Frivilligkonsulenternes og kontaktpersonernes betydning for samarbejdet med frivillige sociale organisationer er ikke til at tage fejl af. De er en succes, og det gælder både i små og store kommuner. Frivilligkonsulenterne er ofte ansat med henblik på at styrke og udvikle det frivillige sociale arbejde, mens kontaktpersonerne primært varetager administrationen af 115-midlerne og den løbende kontakt til de frivillige sociale organisationer. Der er dog stor variation fra kommune til kommune. Frivilligkonsulenternes og kontaktpersonernes vigtigste rolle er at være bindeled til det frivillige sociale arbejde, der udføres i kommunen. Frivilligkonsulenterne og kontaktpersonerne betyder først og fremmest, at de frivillige sociale organisationer kun har én indgang til kommunen. Desuden er den faste kontakt med til at styrke dialogen og fremme samarbejdet. Frivilligkonsulenternes/ kontaktpersonernes arbejdsopgaver er meget varierende og ofte afhængige af samarbejdets omfang. Arbejdsopgaverne spænder fra rent administrative opgaver omkring 115-midlerne til koordinering, udvikling og støtte af det frivillige sociale arbejde. 8 Det gode samarbejde

11 Frivilligkonsulenterne synes dog generelt at anvende flere timer på det frivillige sociale arbejde end kontaktpersonerne. Der er ingen tvivl om, at frivilligkonsulenterne og kontaktpersonerne har stor betydning for samarbejdet med frivillige sociale organisationer, hvilket understøtter Tænketanken for Nærdemokratis anbefalinger om, at kommunen bør have en tovholder eller koordinator. En kommunal tovholder eller koordinator vil sikre rammerne for en løbende inddragelse af frivillige sociale organisationer og sikre, at de frivillige sociale organisationer kun har én indgang til kommunen. 2.6 FRIVILLIGCENTRE EN LOKAL PLATFORM FOR DET FRIVILLIGE SOCIALE ARBEJDE Der ligger et frivilligcenter i en fjerdedel af de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen. Dertil kommer en række kommuner, som tilbyder de frivillige sociale organisationer at benytte sig af kommunens kulturhus eller lignende, som således også fungerer som en lokal platform for det frivillige sociale arbejde i kommunen. Desuden har undersøgelsen vist, at en del kommuner har et stort ønske om at få etableret et frivilligcenter. Der er et udbredt samarbejde mellem landets kommuner og frivilligcentrene, men der er stor forskel på samarbejdets omfang. Størstedelen af kommunerne har løbende kontakt med frivilligcenteret, og undersøgelsen har vist, at samarbejdet ofte blevet etableret af kommunens frivilligkonsulent eller kontaktperson. Samarbejdet er ofte struktureret gennem løbende dialogmøder og årsmøder. Samarbejdet kan være struktureret omkring praktiske opgaver relateret til det frivillige sociale arbejde såsom regnskab og økonomi, men det kan også være centreret omkring at styrke og udvikle det frivillige sociale arbejde. 2.7 KOMMUNALREFORMEN NYE MULIGHEDER FOR SAMARBEJDE Kommunalreformen vil uden tvivl få stor betydning for samarbejdet med frivillige sociale organisationer, da samarbejdet i fremtiden skal forankres i de nye storkommuner. Sammenlægningen betyder f.eks. at de kommuner, som skal sammenlægges, skal nå til enighed om nye fælles rammer for samarbejdet med frivillige sociale organisationer. Undersøgelsen har vist, at en stor del af sammenlægningskommunerne allerede er i gang med forberedelserne til sammenlægningen. Forberedelserne varetages mange steder af kommunalt nedsatte arbejds- og projektgrupper. Arbejds- og projektgruppernes sammensætning varierer meget især i forhold til, om repræsentanter fra frivillige sociale organisationer deltager. Undersøgelsen har vist, at de lokale frivillige sociale organisationer ofte er blevet inddraget i arbejdsgruppernes arbejde. For at skabe overblik og grundlag for diskussioner om de fælles rammer for samarbejdet med frivillige sociale organisationer har mange arbejdsgrupper udarbejdet en oversigt over traditionerne for samarbejde i de enkelte kommuner. De fælles rammer for samarbejdet i storkommunen er således i mange kommuner blevet til ud fra en strategi om at se på, hvordan kommunerne plejer at gøre det og så tage det bedste fra hver. Da det både er kommuner med og uden tradition for samarbejde med frivillige sociale organisationer, der skal sammenlægges, kan det være svært at finde ét fælles fodslag i storkommunen. Analysen har afdækket nogle af de forhold, som kan virke hæmmende på processen. Sammenlægningskommunerne kan f.eks. have forskellige politiske opfattelser af, hvad et samarbejde indebærer, og kommunernes tradition for samarbejde kan gøre det svært at opnå enighed om én fælles samarbejdsmodel. Desuden kan der være uenighed om, hvorvidt der skal være et fælles frivilligråd, og hvor et evt. eksisterende frivilligcenter skal placeres, eller hvordan satellitcentre kan medtænkes. På trods af de ovennævnte problemer efterlader undersøgelsen indtryk af, at kommunalreformen på længere sigt vil styrke samarbejdet med frivillige sociale organisationer. I mange storkommuner er formuleringen af en fælles frivilligpolitik blevet omdrejningspunktet for forberedelserne, hvilket er en god måde at sammentænke traditioner for samarbejde på. Desuden er formuleringen af en frivilligpolitik en god anledning til at indlede et samarbejde mellem kommunen og de lokale frivillige sociale organisationer. Det er desuden interessant at bemærke, at de frivillige sociale organisationer i en række storkommuner allerede selv har taget initiativ til, at der f.eks. er blevet etableret et fælles frivilligt forum for alle frivillige sociale organisationer i storkommunen. Det skal nævnes, at en række af de kommuner, som har deltaget i undersøgelsen, har tilkendegivet, at de på tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse endnu ikke havde påbegyndt forberedelserne. Årsagerne til dette har f.eks. været, at der ikke var taget stilling til, hvad der skulle ske på frivilligområdet, at den nye forvaltningsstruktur endnu ikke var fastlagt, eller at forankringen af det frivillige sociale arbejde endnu ikke var besluttet. Det skal derfor pointeres, at undersøgelsen er gennemført i april 2006, hvorfor det kan forventes, at flere kommuner efterfølgende har påbegyndt forberedelserne. Det gode samarbejde 9

12 3. FRIVILLIGPOLITIKKER Mere end halvdelen af landets kommuner har i dag formuleret en frivilligpolitik. I undersøgelsen tilkendegiver 104 af de 174 deltagende kommuner, at de har enten en frivilligpolitik eller specifikke retningslinier for samarbejdet med frivillige sociale organisationer. Det svarer til 60 procent af det samlede antal deltagende kommuner 3. Der er ingen tvivl om, at de kommuner, som har frivilligpolitik, tillægger den stor betydning. I besvarelserne beskrives frivilligpolitikkerne som vigtige, interne, retningsgivende rammer for samarbejdet med de frivillige sociale organisationer i kommunen. Undersøgelsen har vist, at initiativet til at formulere en frivilligpolitik oftest er kommet fra socialforvaltningen eller socialudvalget i kommunen. Kun i få tilfælde er det frivillige sociale organisationer, der har taget initiativ til formuleringen. Til gengæld er frivillige sociale organisationer ofte blevet inddraget i formuleringen eller vedtagelsen af frivilligpolitikkerne. Frivilligpolitikkerne er meget forskellige i deres omfang og indhold. Størstedelen af de frivilligpolitikker, der indgår i undersøgelsen, omhandler kun det frivillige sociale arbejde, mens fire af frivilligpolitikkerne i undersøgelsen er gældende for alle frivillige aktiviteter i kommunen. De generelle frivilligpolitikker omhandler f.eks. også det frivillige arbejde i kommunens idrætsforeninger, men de indeholder derudover ofte nogle specifikke afsnit om anvendelsen af 115-midlerne. Ingen af de pågældende kommuner har beskrevet årsagerne til, at man har valgt at formulere en generel frivilligpolitik frem for en specifik frivilligpolitik for det frivillige sociale arbejde. 3.1 HVAD INDEHOLDER EN FRIVILLIGPOLITIK Ifølge 115 i Lov om social service, er det den enkelte kommune, der fastsætter rammerne for samarbejdet med lokale frivillige sociale organisationer (Socialministeriet 2006). Den enkelte kommunes ret til at fastsætte rammerne for samarbejdet med frivillige sociale organisationer betyder, at kommunernes frivilligpolitikker er meget forskellige. For at kunne afdække den store variation i frivilligpolitikkernes indhold, er der udvalgt 15 repræsen- tative frivilligpolitikker blandt de deltagende kommuner. Halvdelen af de udvalgte frivilligpolitikker er formuleret i samarbejde med frivillige sociale organisationer, mens resten er formuleret af embedsmænd i kommunen. Med samarbejde menes, at frivilligpolitikken er formuleret i et reelt samarbejde mellem kommunen og de frivillige sociale organisationer, og dermed er den ikke blot blevet sendt til høring i de frivillige sociale organisationer. Som nævnt ovenfor er der stor forskel på frivilligpolitikkernes indhold og omfang. Nogle frivilligpolitikker fylder én side, mens andre frivilligpolitikker fylder 20 sider. Analysen af de udvalgte frivilligpolitikker viser, at de mindst omfangsrige frivilligpolitikker ofte kun indeholder en beskrivelse af kommunens kriterier for uddelingen af 115-midlerne, mens de mest omfangsrige frivilligpolitikker f.eks. både beskriver kommunens vision for det frivillige sociale arbejde, strukturen for kommunens samarbejde med frivillige sociale organisationer samt indeholder en vejledning til ansøgning af 115-midler. 11 af de 15 udvalgte frivilligpolitikker beskriver kommunens visioner, målsætninger, og strukturen for samarbejdet, mens de resterende fire frivilligpolitikker udelukkende beskriver, hvordan frivillige sociale organisationer kan ansøge 115-midler. På baggrund af gennemgangen af de 15 frivilligpolitikker er der nedenfor listet en række eksempler på, hvad en frivilligpolitik kan indeholde. Kommunes baggrund for at formulere en frivilligpolitik Mange frivilligpolitikker indeholder en indledning, der henviser til 115 i Lov om social service, samt beskriver baggrunden for, at kommunen har valgt at formulere en frivilligpolitik. I én af de udvalgte frivilligpolitikker står der f.eks., at kommunen i højere grad er begyndt at fokusere på den frivillige indsats i kommunen, og at socialudvalget derfor har ønsket at formulere en politik for det frivillige sociale arbejde. En anden kommune skriver, at kommunen har opnået erkendelse af, at de frivillige sociale organisationer kan nå målgrupper, som det offentlige har vanskeligt ved at nå, og at kommunen derfor Tabel 1: Antallet af frivilligpolitikker i alle deltagende kommuner (n) (pct.) Kommuner med frivilligpolitik Kommuner uden frivilligpolitik I alt Af 115-redegørelsen fra 2005 fremgår det, at 155 kommuner, svarende til 60 procent, har formuleret en frivilligpolitik. Undersøgelsens kon- 10 Det gode samarbejde

13 Det gode samarbejde 11

14 betragter det frivillige sociale arbejde som et supplement til den kommunale forvaltnings tilbud. [Kommunens] Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik, at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere samarbejdet mellem kommunen og de frivillige sociale organisationer og foreninger i byen. Endvidere ønskes vilkårene for det frivillige sociale arbejde forbedret. Frivillighedspolitikken for det frivillige sociale arbejde angiver de overordnede rammer samt peger på de målgrupper og indsatsområder, der ønskes styrket og udviklet i fremtiden. Samarbejdet bygger på et ligeværdigt samarbejde mellem kommune og foreninger. Der vil efter tiltrædelsen af politikken blive udarbejdet handleplaner og iværksat en række indsatser med henblik på en konkret omsætning af politikken. (Uddrag af en kommunes frivilligpolitik) Visioner for den frivillige sociale indsats Frivilligpolitikken kan indeholde en række overordnede visioner eller overordnede mål for den frivillige indsats og kommunens samarbejde med frivillige sociale organisationer. De overordnede visioner kan f.eks. være i højere grad at inddrage borgerne i løsningen af sociale problemer, at styrke borgernes mulighed for deltagelse i frivilligt socialt arbejde, eller at styrke vilkårene og mangfoldigheden i frivillige sociale arbejde. Visionerne kan også være at skabe helhed i indsatsen og problemløsningen på det sociale område, eller at styrke indsatsen over for grupper med særlige behov. Visionen for det frivillige sociale arbejde er, at fremme den medmenneskelige, sociale forståelse, inddrage borgerne aktivt i forebyggelse og løsning af sociale problemer, styrke indsatsen overfor grupper eller personer med særlige, sociale behov, [og] fremme hjælp til selvhjælp. (Uddrag af en kommunes frivilligpolitik) Målsætninger for det frivillige sociale arbejde i kommunen Størstedelen af de udvalgte frivilligpolitikker indeholder en række konkrete målsætninger, der definerer kommunens mål for den frivillige sociale indsats. Målsætningerne kan være, at der skal oprettes et frivilligråd, at samarbejdet med frivillige sociale organisationer skal styrkes, eller at det skal sikres, at de frivillige sociale organisationer kun har én indgang til kommunen. Målsætningerne kan også være mere kortsigtede og gælde for det indeværende år og f.eks. foreskrive, at der skal rekrutteres flere frivillige ledsagere, at frivilligpolitikken skal revideres, eller at der skal være flere aktiviteter for en speciel målgruppe. [Kommunen] ønsker at styrke samarbejdet mellem det frivillige sociale arbejde og det offentlige, og dermed skabe helhed i indsatsen og problemløsningen i det sociale arbejde. Den frivillige sociale indsats skal supplere den kommunale sociale indsats, således at de frivilliges indsats fortrinsvis ydes der, hvor det kommunale system ikke har pågældende tilbud eller hvor den frivillige indsats er bedre egnet til at løse opgaven. (Uddrag af to kommuners frivilligpolitikker) Midler til at nå kommunens målsætninger Kommunen kan anvende frivilligpolitikken til at definere de midler, der kan opfylde målene i frivilligpolitikken. Metoderne til en øget inddragelse af borgerne, en styrket frivillig indsats eller et øget samarbejde kan være meget forskellige, og de er derfor vigtige at definere. Eksempler på metoder kan være at tilbyde vejledning og støtte til frivillige sociale organisationer, at stille lokaler til rådighed for de frivillige sociale organisationer, eller at give tilskud til organisationer, der yder en indsats til en særlig udsat gruppe. En metode kan også være at oprette et frivilligråd eller på anden måde formalisere samarbejdet og/eller ansætte en frivilligkonsulent eller kontaktperson, der kan varetage den løbende kontakt til de frivillige sociale organisationer. [Kommunen vil medvirke til] at styrke den lokale frivillige indsats ved at: tilbyde vejledning og støtte i forbindelse med opstart af projekter eller nye initiativer, stille lokale til rådighed, der årligt afsættes en pulje til frivillige initiativer jf (Uddrag af en kommunes frivilligpolitik) Beskrivelse af samarbejdsstrukturen Frivilligpolitikken er et oplagt sted at definere rammerne for kommunens samarbejde med frivillige sociale organisationer. Flere af de udvalgte frivilligpolitikker indeholder en række grundlæggende principper for samarbejdet, f.eks. at kommunen har det overordnede ansvar for den sociale indsats i kommunen, eller at kommunen er ansvarlig for frivilligpolitikken. Desuden indeholder flere af de udvalgte frivilligpolitikker en beskrivelse af samarbejdets struktur, f.eks. at kommunen hvert kvartal mødes med frivilligrådet, eller at de frivillige sociale organisationer hvert år inviteres til et dialogmøde i kommunen. I frivilligpolitikken kan der også stå, at kommunen rådfører sig med frivilligrådet i spørgsmål om frivilligt socialt arbejde, eller at frivilligrådet er med til at fastsætte kriterierne for uddelingen af 115-midlerne. Frivilligpolitikken kan desuden beskrive frivilligrådets struktur, kompetencer og arbejdsopgaver. 12 Det gode samarbejde

15 Med henblik på at sikre et godt samarbejde, afholdes der minimum 1 gang årligt møde mellem repræsentanter for det frivillige sociale arbejde og det sociale udvalg. (Uddrag af en kommunes frivilligpolitik) Målgrupper og indsatsområder En del kommuner anvender frivilligpolitikken til at definere målgrupper og indsatsområder for den økonomiske støtte til frivilligt socialt arbejde. Målgrupper og indsatsområder kan defineres bredt som ældreområdet, udsatte børn, unge og voksne, flygtninge og indvandrere og handicappede, eller mere bredt som udsatte grupper. I en kommune er frivilligrådet f.eks. hvert år med til at fastsætte retningslinierne for uddelingen af 115-midlerne. Målgruppen eller indsatsområderne behøver således ikke at være fast defineret fra år til år, men kan variere. Frivilligt socialt arbejde, som kan støttes: Besøgsvenner, værested, telefonkæder, genbrugsbutik, ledsager for handicappet, cafémedarbejder, ledsager ved indkøb, madlavning og udlevering på dagcenter, hjælper ved udflugter, arrangementer m.v., klubvirksomhed, og meget, meget mere. (Uddrag af en kommunes frivilligpolitik) Vejledning og ansøgningsskema Tre af de 15 udvalgte frivilligpolitikker indeholder udelukkende en vejledning til, hvordan der kan søges 115- midler samt et ansøgningsskema. Vejledningen beskriver f.eks., hvilke foreninger der kan søge, hvilke formål der kan eller ikke kan søges støtte til, hvordan der søges, og hvornår der kan søges. Desuden kan der være oplysninger om regler for projektredegørelser og regnskabsaflægning. Hvem kan søge: Frivillige sociale organisationer, grupper og enkelt personer, som har medlemmer i [kommunen], som har aktiviteter i [kommunen], og hvor målgruppen primært er borgere i [kommunen]. Og til hvilket formål?: Kurser, konferencer, studiebesøg og lignende udviklende og kvalificerende aktiviteter for de frivillige. Oplysningsvirksomhed, Igangsætning af nye initiativer/aktiviteter, specielt hvor der ikke findes tilsvarende aktiviteter for den konkrete målgruppe. Løsning af konkrete sociale opgaver i en konkret periode efter nærmere aftale med [kommunen]. (Uddrag af en kommunes frivilligpolitik) HVOR ER FRIVILLIGPOLITIKKERNE TILGÆNGELIGE OG HVOR OFTE OPDATERES DE? Mere end halvdelen af frivilligpolitikkerne er tilgængelige på kommunens hjemmeside eller i papirudgaver på rådhuset. Frivilligpolitikkerne er desuden ofte tilgængelige på det kommunale bibliotek, i kommunens servicebutik og i frivilligcentret. I flere kommuner publiceres frivilligpolitikken derudover i dagspressen i forbindelse med indkaldelsen af 115-ansøgninger. Desuden er der flere store kommuner, som publicerer frivilligpolitikken i en social vejviser for det frivillige sociale arbejde. De frivilligpolitikker, der indgår i undersøgelsen, er typisk vedtaget eller revideret inden for de seneste år, mens Det gode samarbejde 13

16 enkelte er seks til otte år gamle. Undersøgelsen giver indtryk af, at frivilligpolitikkerne tages op til revision med et par års mellemrum. Det vides ikke, om indholdet af frivilligpolitikkerne reelt ændres ved revisionen, men flere kommuner tilkendegiver, at frivilligpolitikken suppleres af nogle retningslinier for bl.a. uddelingen af 115-midlerne, som løbende revideres. 3.2 KOMMUNEN SOM INITIATIVTAGER Kommunerne er som nævnt de hyppigste initiativtagere til formuleringen af en frivilligpolitik. Kun få kommuner har en frivilligpolitik, som frivillige sociale organisationer har taget initiativ til. Til gengæld viser undersøgelsen, at mange kommuner har inddraget frivillige sociale organisationer i formuleringen og vedtagelsen af kommunens frivilligpolitik. 60 af de 104 frivilligpolitikker, som indgår i undersøgelsen, er blevet formuleret eller vedtaget i samarbejde med frivillige sociale organisationer. Det svarer til 58 procent af det samlede antal frivilligpolitikker, der indgår i undersøgelsen 4. Tabel 2: Hvem har haft indflydelse på formuleringen af kommunens frivilligpolitik? (n) (pct.) Formuleret med inddragelse af frivillige sociale organisationer Formuleret af kommunale embedsmænd Formuleret med inddragelse af ældreråd elle lign. 2 2 Ikke besvaret 7 7 I alt FRIVILLIGPOLITIKKER FORMULERET MED FRIVIL- LIGE SOCIALE ORGANISATIONER I undersøgelsen er der blevet spurgt om, hvorvidt kommunen har inddraget de frivillige sociale organisationer i formuleringen og vedtagelsen af kommunens frivilligpolitik, men der er ikke blevet spurgt direkte til, hvordan de frivillige sociale organisationer er blevet inddraget. Kommunernes besvarelser fortæller imidlertid alligevel lidt om, hvordan inddragelse er sket. I størstedelen af de kommuner, hvor de frivillige sociale organisationer er blevet inddraget, har socialudvalget eller socialforvaltningen lavet et udkast til en frivilligpolitik, som efterfølgende er blevet drøftet med de frivillige sociale organisationer. I nogle kommuner er udkastet til frivilligpolitikken blevet drøftet på et dialogmøde eller en temadag, mens udkastet i andre kommuner blot er blevet sendt til høring hos de frivillige sociale organisationer. Kommunen har en frivilligpolitik, Socialudvalget har taget initiativ til at få formuleret en frivillighedspolitik. Politikken blev før politisk godkendelse forelagt de frivillige foreninger på et debatmøde og efterfølgende revideret, så den stemte overens med de frivilliges holdning. (Uddrag fra en kommunes besvarelse) I nogle kommuner er de frivillige sociale organisationer blevet inddraget direkte i formuleringen af kommunens frivilligpolitik. Den direkte inddragelse er f.eks. sket ved, at kommunen har afholdt en konference, hvor formuleringen af kommunens frivilligpolitik er blevet drøftet med de lokale frivillige sociale organisationer. Efterfølgende har kommunen lavet et udkast til frivilligpolitikken, som inden vedtagelsen er blevet sendt til høring i de frivillige sociale organisationer. 4. I 115-redegørelsen fremgår det, at et frivilligt forum, en paraplyorganisation, frivillige sociale organisationer og andre har haft indflydelse på 34 procent af landets frivilligpolitikker. Undersøgelsens konklusion om, at 58 procent af frivilligpolitikkerne i undersøgelsen er formuleret med inddragelse af frivillige sociale organisationer ligger således markant højre. Den store forskel kan skyldes måden, hvorpå der er blevet spurgt til inddragelsen af frivillige sociale organisationer. Det er f.eks. diskutabelt, hvorvidt en høring kan betragtes som direkte indflydelse på frivilligpolitikken. Desuden kan forskellen ligge i, at kommunerne til 115-redegørelsen har været nødsaget til at svare ja, eller nej, til spørgsmålet om, hvorvidt frivillige sociale organisationer har haft indflydelse på frivilligpolitikken, mens kommunerne i denne undersøgelse har haft mulighed for at beskrive på hvilken måde de frivillige sociale organisationer er blevet inddraget. 14 Det gode samarbejde

17 Socialudvalget [ ] besluttede i 1998, at der skulle afholdes en konference om fremme af samarbejdet med de frivillige organisationer og foreninger, om støtte til frivilligt socialt arbejde og om udarbejdelse af en frivillighedspolitik [ ]. Konferencen blev afholdt i 1999 og dannede baggrund for forslag til formulering af en frivillighedspolitik, som blev sendt i høring i Børne- og ungeudvalget, Kultur- Fritids og Idrætsudvalget, Ældrerådet og Det Sociale Forbrugerråd. Tidspunktet for, hvornår frivillige sociale organisationer inddrages i formuleringen eller vedtagelsen af en frivilligpolitik, har stor betydning for deres mulighed for at få indflydelse på indholdet. Hvis et kommunalt udkast til en frivilligpolitik blot sendes i høring i de frivillige sociale organisationer før den vedtages, vil de frivillige sociale organisationers mulighed for at få indflydelse ofte være temmelig begrænset. Vælger kommunen derimod at inddrage de frivillige sociale organisationer direkte i formuleringen af frivilligpolitikken, vil de frivillige sociale organisationer have langt større mulighed for at påvirke indholdet. Derudover vil dette være med til at sikre samarbejde og medejerskab til politikken ud over, at det kan bidrage til at kvalificere indholdet. Undersøgelsen viser, at det ikke altid er en bred repræsentation af frivillige sociale organisationer, der er blevet inddraget i formuleringen af en kommunes frivilligpolitik. I to af de kommuner, som har deltaget i undersøgelsen, er det kun ældrerådet, som er blevet inddraget i formuleringen af kommunens frivilligpolitik, og i yderligere fem af de deltagende kommuner er kommunens udkast til en frivilligpolitik kun blevet sendt i høring i kommunens ældre- eller handicapråd. Den manglende repræsentation af forskellige frivillige sociale organisationer synes problematisk, da kommunens ældre- eller handicapråd ikke kan repræsentere den samlede frivillige sociale verden. Initiativet [til frivilligpolitikken] er taget på det politiske/administrative plan. Udgangspunktet har været en frivilligkultur som indeholder et bredt spektrum af foreninger, såvel landsdækkende som lokale. Ældrerådet [ ] spiller en meget central rolle som initiativtager i samarbejdet foreningerne imellem. [ ] Ældrerådet har været høringspart forud for den politiske beslutning om frivilligpolitik FRIVILLIGPOLITIKKER VEDTAGET UDEN INDDRA- GELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE ORGANISATIONER Undersøgelsen viser, at 33 procent af frivilligpolitikkerne i de deltagende kommuner, er blevet vedtaget uden inddragelse af frivillige sociale organisationer. Frivilligpolitikkerne er her blevet udarbejdet af kommunale embedsmænd og derefter vedtaget i kommunens socialudvalg. Forvaltningen har udarbejdet retningslinier for frivilligt socialt arbejde i kommunen i form af en pjece. Pjecen indeholder mest, hvordan og hvornår de frivillige midler kan udbetales, og til hvilke organisationer man vil udbetale. Derefter er retningslinierne blevet godkendt i Socialudvalget. Foreninger og frivillige organisationer er ikke blevet inddraget i udformningen. Det er meget få af de ovennævnte kommuner, som har begrundet, hvorfor kommunens frivilligpolitik er blevet formuleret og vedtaget uden inddragelse af frivillige sociale organisationer. En kommune skriver, at frivilligpolitikken blev formuleret uden frivillige sociale organisationer, fordi der ikke var noget lokalt netværk mellem organisationerne. Dette viser, hvor vigtigt det er, at de lokale frivillige sociale organisationer i mere eller mindre formaliseret form er organiserede i et frivilligråd, netværk eller fælles forum. En anden kommune skriver, at samarbejdet mellem kommunen og de frivillige sociale organisationer endnu ikke var sat på skinner, da frivilligpolitikken blev formuleret, og de frivillige sociale organisationer blev derfor ikke inddraget. En tredje kommune skriver, at de frivillige sociale organisationer ikke viste interesse for at deltage. Sidstnævnte begrundelse er selvsagt en meget bekymrende tilkendegivelse, men da kommunens besvarelse indikerer, at kommunen slet ikke samarbejder med de frivillige sociale organisationer, kan der sættes spørgsmålstegn ved, om kommunens budskab overhovedet er nået ud til de frivillige sociale organisationer. En fjerde kommune skriver, at kommunen anmodede de frivillige sociale organisationer om kommentarer til kommunens udkast til en frivilligpolitik, men at kommunen aldrig modtog nogen kommentarer. Hvorvidt det var manglende lokalt netværk mellem de frivillige sociale organisationer eller måden hvorpå anmodningen blev sendt, der her forhindrede besvarelser fra de frivillige sociale organisationer, eller om de frivillige sociale organisationer vitterligt ikke havde interesse i frivilligpolitikken, kan vi kun gisne om. Faktum er, at det er vigtigt, at kommunen gør sig tanker om, hvordan de frivillige sociale organisationer bedst muligt inddrages, uanset om der eksisterer et lokalt netværk, og uanset om der umiddelbart synes at være interesse for samarbejde. Samtidig er det vigtigt, at kommunen overvejer de betingelser, herunder de tidsmæssige rammer, den giver de frivillige sociale organisationer for at byde ind i arbejdet. Det gode samarbejde 15

18 3.3 FRIVILLIGE SOCIALE ORGANISATIONER SOM INITI- ATIVTAGERE I få kommuner er det frivillige sociale organisationer, der har taget initiativ til formuleringen af en frivilligpolitik. Disse frivilligpolitikker er blevet formuleret af frivillige sociale organisationer og er derefter blevet vedtaget i samarbejde med kommunen. Det er svært at sætte et præcist tal på antallet af disse frivilligpolitikker, da besvarelserne er lidt uklare på dette punkt. Det vurderes, at der på landsplan er tale om tre til fire politikker af denne slags. Besvarelserne indikerer, at de frivilligpolitikker, der er formuleret på initiativ af frivillige sociale organisationer, forefindes i kommuner, hvor der er tæt samarbejde mellem kommunen og de frivillige sociale organisationer. Frivilligt Forum (en lokal paraplyorganisation for de grupper og foreninger, som laver frivilligt socialt eller sundhedsfremmende arbejde) har taget initiativ og kom med det første udspil, hvorefter der i samarbejde med [kommunen] er udarbejdet en frivillighedspolitik. En arbejdsgruppe fra de frivillige organisationer udarbejdede i 1999 et forslag til en frivilligpolitik, der blev vedtaget af Byrådet samtidig med der blev oprettet et Råd for frivilligt socialt arbejde. (Uddrag af to kommuners besvarelser) I en enkelt af de deltagende kommuner er det den kommunalt ansatte frivillighedskoordinator, der har taget initiativ til formuleringen af en frivilligpolitik. Efterfølgende har en række af de frivillige sociale organisationer i kommunen dannet et samarbejdsforum, som efterfølgende har udarbejdet ændringer til frivilligpolitikken i samarbejde med kommunen. 3.4 ER DER FORSKEL PÅ FRIVILLIGPOLITIKKER FORMU- LERET MED/UDEN DEN FRIVILLIGE VERDEN? Gennemgangen af de 15 udvalgte frivilligpolitikker har ikke umiddelbart afdækket forskelle på indholdet af de frivilligpolitikker, som hhv. kommunen og frivillige sociale organisationer har taget initiativ til. Der er umiddelbart heller ikke den store forskel på indholdet af de frivilligpolitikker, der er blevet formuleret hhv. med og uden inddragelse af frivillige sociale organisationer. Et par ting er dog interessante at bemærke. Størstedelen af de frivilligpolitikker, som beskriver og definerer kommunens samarbejde med frivillige sociale organisationer, er blevet formuleret og vedtaget i samarbejde med frivillige sociale organisationer. I disse frivilligpolitikker står der f.eks., at dialogen med den frivillige verden skal sikres, at dialogen skal styrkes, og at samarbejdet skal prioriteres højt. Ser man derimod på de fire frivilligpolitikker, som kun indeholder en vejledning til ansøgning af 115-midler, er tre af disse fire frivilligpolitikker formuleret uden inddragelse af frivillige sociale organisationer. Analysen viser således en tendens til, at rammerne for samarbejdet i højere grad bliver defineret og beskrevet, hvis frivillige sociale organisationer bliver inddraget i formuleringen af frivilligpolitikken. 3.5 INGEN FRIVILLIGPOLITIK HVORFOR? Skønt frivilligpolitikker er meget populære i de kommuner, der har en frivilligpolitik, tilkendegiver 44 procent af kommunerne, at de ikke har formuleret en frivilligpolitik. Dog har et mindre antal af disse kommuner i stedet formuleret overordnede retningslinier for samarbejdet med frivillige sociale organisationer. Undersøgelsen viser, at der er meget forskellige årsager til, at en del kommuner endnu ikke har formuleret en frivilligpolitik. En del kommuner har ikke fundet det nødvendigt at formulere en frivilligpolitik, mens andre kommuner mangler ressourcer eller politisk opbakning til en frivilligpolitik. De mest udbredte årsager til, at de deltagende kommuner ikke har formuleret en frivilligpolitik, er listet nedenfor, da det er vigtigt at få kendskab til disse årsager. Det skal dog understreges, at en kommune sagtens kan have et godt samarbejde med frivillige sociale organisationer, selvom der ikke foreligger en frivilligpolitik. En frivilligpolitik er ikke nødvendig i vores kommune Undersøgelsen viser, at 18 af de 70 kommuner, der ikke har formuleret en frivilligpolitik, ikke har fundet det nødvendigt at formulere en frivilligpolitik. Størstedelen af kommunerne har ikke fundet det nødvendigt, fordi kommunen allerede har et velfungerende samarbejde med de frivillige sociale organisationer. En kommune skriver, at forvaltningen blot henvender sig til de frivillige sociale organisationer, når der er brug for det, mens en anden kommune skriver, at den mangeårige tætte dialog har overflødiggjort en frivilligpolitik. Begrundelsen om, at det ikke er nødvendigt at formulere en frivilligpolitik, fordi kommunen allerede samarbejder med de frivillige sociale organisationer i kommunen, er problematisk, idet en frivilligpolitik i lige så høj grad skal understøtte tilkomsten af og samarbejdet med nye frivillige sociale organiseringer. En risiko kan således være, at man kun samarbejder med Tordenskjolds soldater. Desuden kan det være en stor fordel for både kommunen og de frivillige sociale organisationer, at rammerne for det eksisterende samarbejde bliver defineret og beskrevet. Endelig bliver samarbejdet meget sårbart og knyttet til konkrete personer, hvis der ikke er formuleret en politik på området. De øvrige kommuner har blot svaret, at det ikke har været nødvendigt at formulere en frivilligpolitik, eller at det er en lille kommune med et begrænset antal frivillige organisationer, hvorfor der ikke er grund til at formulere en frivilligpolitik. 16 Det gode samarbejde

19 Tabel 3: Årsager til at kommunen ikke har formuleret en frivilligpolitik (n) (pct.) Ikke nødvendigt med en frivilligpolitik Retningslinier, vejledninger m.m. i stedet for frivilligpolitik Manglende efterspørgsel, politisk opbakning eller ressourcer Afventer kommunalreformen 8 11 Vides ikke/ikke besvaret I alt Vi har allerede et meget velfungerende samarbejde med de frivillige foreninger i [kommunen] bl.a. gennem vores mangeårige tætte dialog med Kontaktstedet Center for frivilligt arbejde, og hverken kommunalbestyrelsen eller Kontaktstedet har udtrykt ønske om, at dialogen skal formaliseres yderligere gennem vedtagelse af en frivillighedspolitik. Kommunen er landets mindste kommune og der er et stort netværk af foreninger og frivilligt arbejde. Samtidig er forholdene ikke større, end de er til at overskue, og samarbejdet mellem det frivillige og det politiske niveau kan foregå uden alt for megen bureaukratisering. (Uddrag fra to kommuners besvarelser) Rammerne for samarbejdet er beskrevet på anden vis Undersøgelsen viser desuden, at 11 af de 76 kommuner, der ikke har formuleret en frivilligpolitik, ikke har fundet det nødvendigt, fordi rammerne for kommunens samarbejde med frivillige organisationer er indskrevet i kommunens øvrige politikker, retningslinier eller vejledninger på området. Tre kommuner angiver, at rammerne for samarbejde indskrevet i ældre- eller kulturpolitikken, mens fire kommuner angiver, at der er vedtaget nogle egentlige retningslinier for samarbejdet. De resterende fire kommuner skriver, at de ikke har vedtaget en frivilligpolitik, fordi kommunens samarbejde med frivillige sociale organisationer er beskrevet i en servicedeklaration eller vejledning. Nedenfor er listet en række eksempler på vejledninger m.m., som kommunerne finder dækkende for en frivilligpolitik: Tilskudsstrategi Servicedeklaration Retningslinier for tilskud og vejledning Praksis der indeholder procedurer mv. for samarbejdet Kvalitetsstandard som findes dækkende for området Intern instruks der beskriver retningslinierne for samarbejdet Kriterier for tildeling af 115 (Uddrag fra en række kommuners besvarelser) Det gode samarbejde 17

20 Problemet med deklarationerne og vejledningerne er, at de i høj grad er centreret om kriterierne for 115-støtten og sjældent har samarbejde, dialog og udvikling af det frivillige sociale arbejde for øje. Der er ingen ressourcer eller politisk opbakning til en frivilligpolitik I 14 af de 76 kommuner, der ikke har formuleret en frivilligpolitik, har kommunen undladt at formulere en frivilligpolitik af politiske eller ressourcemæssige årsager. Seks kommuner tilkendegiver, at der ikke er blevet formuleret en frivilligpolitik, fordi hverken politikere eller frivillige sociale organisationer har udtrykt behov for en frivilligpolitik. Det er vigtigt her at understrege, at dette ikke nødvendigvis betyder, at organisationerne ikke mener, der er behov for en frivilligpolitik. Fire kommuner tilkendegiver, at der ikke har været politisk opbakning til at formulere en frivilligpolitik. En kommune skriver, at udarbejdelsen af en frivilligpolitik slet ikke har været på tale, og en anden kommune tilkendegiver, at det frivillige sociale arbejde ikke er et prioriteret område i kommunen. De to resterende kommuner skriver, at der ikke har været ressourcer til at formulere en frivilligpolitik, fordi ansvaret for området enten er skiftet mellem mange medarbejdere, eller at det ikke har været muligt at prioritere opgaven. De frivillige organisationer har ikke udtrykt behov [for en frivilligpolitik], og har ikke ønsket at medvirke til formuleringen. Vi afventer kommunalreformen Otte af de 76 kommuner, der endnu ikke har formuleret en frivilligpolitik, har tilkendegivet, at de afventer kommunalreformen. Fire kommuner tilkendegiver, at formuleringen af en frivilligpolitik direkte er blevet bremset af kommunalreformen. Kommunen har været i gang med at formulere en frivilligpolitik, men har været nødsaget til at indstille arbejdet for i stedet at påbegynde forberedelserne til sammenlægningen. De resterende fire kommuner skriver, at de på nuværende tidspunkt er i gang med at formulere en frivilligpolitik for den nye storkommune i samarbejde med de øvrige sammenlægningskommuner. 3.6 KOMMUNALREFORMENS INDFLYDELSE PÅ FORMU- LERINGEN AF FRIVILLIGPOLITIKKER En stor del af sammenlægningskommunerne er enten i gang med at formulere en frivilligpolitik til storkommunen eller forventer at påbegynde formuleringen snarest muligt. Faktisk ser det ud til, at formuleringen af en fælles frivilligpolitik har været omdrejningspunkt for forberedelserne til sammenlægningen af frivilligområdet i flere storkommuner. Da det både er kommuner med og uden frivilligpolitikker, der skal sammenlægges, er formuleringen af en fælles frivilligpolitik en god måde at bringe det bedste fra hver kommune ind i storkommunen. Da formuleringen af en fælles frivilligpolitik således er blevet omdrejningspunkt for sammenlægningen i mange storkommuner, skal den afsmittende effekt, som kommuner synes at have på hinanden, ikke undervurderes. Sammenlægningen af kommuner med og uden frivilligpolitikker vil formentlig betyde, at de kommuner, der allerede har en frivilligpolitik, vil kæmpe for en frivilligpolitik i den nye storkommune. Det kan således forventes, at det procentvise antal kommuner med en frivilligpolitik vil stige i forbindelse med kommunalreformen. 3.7 FRIVILLIGPOLITIKKENS BETYDNING FOR SAMAR- BEJDET Der er ingen tvivl om, at frivilligpolitikker er et velset redskab til at etablere et samarbejde med frivillige sociale organisationer i landets kommuner. Mere end halvdelen af de kommuner, der har en frivilligpolitik, tilkendegiver, at frivilligpolitikken har stor betydning for den frivillige sociale indsats, fordi den viser, at kommunen har taget stilling til det frivillige sociale arbejde og samtidig signalerer kommunens prioriteringer for indsatsen. Frivillighedspolitikken har været anvendt som en hensigtserklæring, der fastholdt kommunens opfattelse og anerkendelse af frivilligt socialt arbejde, samt kommunens intentioner med samarbejdet. Hvis ikke politikken ikke fandtes havde det været svært at fastholde penge til det frivillige sociale arbejdes nye tiltag. (Uddrag fra to kommuners besvarelser) Flere kommuner har desuden tilkendegivet, at frivilligpolitikken har stor betydning for samarbejdet med frivillige sociale organisationer, fordi den definerer de konkrete rammer for samarbejdet og er retningsgivende for uddelingen af 115-midlerne. Flere af de udvalgte frivilligpolitikker indeholder f.eks. retningslinier for, hvilke målgrupper eller områder, der kan tildeles 115-midler. Der er desuden flere kommuner, som har svaret, at frivilligpolitikken er med til at igangsætte, understøtte og udvikle det frivillige sociale arbejde i kommunen. Begge dele understøtter Tænketanken for Nærdemokratis anbefaling om, at kommunen skal forholde sig aktivt til samspillet med civilsamfundet ved f.eks. at formulere en frivilligpolitik, der indeholder visioner og spilleregler for det lokale demokrati (Tænketanken for Nærdemokrati 2005). Frivillighedspolitikken fastholder fokus på hvilke målgrupper og indsatsområder, der er for det frivillige sociale arbejde i kommunen, samt angiver kriterierne for ansøgning af 115 midlerne. 18 Det gode samarbejde

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere

Læs mere

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik I Jammerbugt Kommune findes der over hundrede frivillige foreninger, organisationer og grupper, der arbejder frivilligt for at hjælpe andre og gøre hverdagen lettere

Læs mere

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

Strategi for implementering af frivilligpolitikken Strategi for implementering af frivilligpolitikken Social- og sundhedsområdet udenfor ældrecentrene Indledning Byrådet vedtog den 29. august 2013 en frivilligpolitik for Rebild Kommune. Samtidig vedtog

Læs mere

Kapitel 1 Navn, formål og opgaver.

Kapitel 1 Navn, formål og opgaver. Socialforvaltningen NOTAT Dato: Sagsnr.: 293579 Dok.nr.: 1803883 Vedtægter for Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune Vedtægterne er vedtaget første gang i Borgerrepræsentationen

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Slagelse kommunes Frivilligpolitik

Slagelse kommunes Frivilligpolitik April 2011 Slagelse kommunes Frivilligpolitik Frivilligt Socialt Arbejde 1 1 Indholdsfortegnelse Frivilligpolitik for Slagelse kommune 2 Formål med Frivilligpolitikken 2 Mål for tildeling af midler til

Læs mere

Frivilligpolitik for Jammerbugt Kommune

Frivilligpolitik for Jammerbugt Kommune Frivilligpolitik for Jammerbugt Kommune Fremsat af Frivillighusets bestyrelse i samarbejde med Center For Frivilligt Socialt Arbejde og Jammerbugt Kommunes Social og sundhedsudvalg. Behandlet af Social

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Indledning...3. Lovgrundlag...3. Definition på frivilligt socialt arbejde...3. Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4

Indledning...3. Lovgrundlag...3. Definition på frivilligt socialt arbejde...3. Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4 Social og Sundhed Frivillighedspolitik for Assens Kommune Indledning...3 Lovgrundlag...3 Definition på frivilligt socialt arbejde...3 Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4 Eksempler på frivillighedsarbejde:...4

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål

Læs mere

Frivilligrådets beretning til årsmødet d

Frivilligrådets beretning til årsmødet d Kontakt mellem Mennesker Att. Frivilligrådet Toldbodvej 5 5700 Svendborg Tlf. 6220 1130 Formand Karen Strandhave Tlf. 62 26 11 50 (privat) Tlf. 72 53 65 34 (arbejde) e.mail:strandhave@post.tele.dk Frivilligrådets

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2017 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2017 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2017 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Opdateret 22.9.2017 Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik,

Læs mere

Den offentlige sociale indsats udspringer typisk af lovgivningen, hvor kommunerne både har pligt til og ansvar for at varetage opgaverne.

Den offentlige sociale indsats udspringer typisk af lovgivningen, hvor kommunerne både har pligt til og ansvar for at varetage opgaverne. Frivillighedspolitik vedtaget 11. december 2012 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning Lovgrundlag Formål Centrale begreber Frivillig indsat Frivillig organisation Frivilligt socialt arbejde Visioner

Læs mere

Det Frivillige Samråd

Det Frivillige Samråd Det Frivillige Samråd Referat Dato 24. februar 2015 Mødetidspunkt 17:30-19:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 4, Præstø (Glasburet) Østerbro 2, Præstø Pia Westergaard (formand), Kim Errebo (næstformand),

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

Frivilligt socialt arbejde i Norddjurs Kommune

Frivilligt socialt arbejde i Norddjurs Kommune Frivilligt socialt arbejde i Norddjurs Kommune FRIVILLIGPOLITIK November 2010 Revideret i henhold til Voksen- og Plejeudvalgets beslutning i møde den 11. november 2010. Godkendt i Kommunalbestyrelsens

Læs mere

DET KOMMUNALE SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER

DET KOMMUNALE SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER 18-REDEGØRELSEN DET KOMMUNALE SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER EN ANALYSE UDARBEJDET AF ANKESTYRELSEN Udgiver: Indenrigs- og Socialministeriet Holmens kanal 22 1060 København K Tlf: 33 92 93

Læs mere

NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger

NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 197693 Brevid. 1262088 Ref. HELLES Dir. tlf. 46 31 31 50 helles@roskilde.dk NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for frivilligt, socialt arbejde i Herning Kommune

Frivillighedspolitik. Politik for frivilligt, socialt arbejde i Herning Kommune Frivillighedspolitik Politik for frivilligt, socialt arbejde i Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Frivillighedspolitik - vision 7 1 - Midler 9 2 - Samarbejde 11 3 - Tilskudsregler

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Varde Kommunes frivillighedspolitik.

Varde Kommunes frivillighedspolitik. Varde Kommunes frivillighedspolitik. Varde Kommune ser det frivillige sociale arbejde som et vigtigt supplement til den kommunale forvaltnings service og tilbud til kommunens borgere. Derfor betragter

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde.

Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Retningslinjer for tildeling af 18 midler i Struer Kommune Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold

Læs mere

frivillig politik frivillighedspolitik for det sociale område godkendt i byrådet den 23. august 2012

frivillig politik frivillighedspolitik for det sociale område godkendt i byrådet den 23. august 2012 frivillig politik frivillighedspolitik for det sociale område godkendt i byrådet den 23. august 2012 1 2 Frivilligpolitik for det sociale område Definition Den frivillige sociale indsats er en samlet betegnelse

Læs mere

Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013

Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013 Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013 Indhold Fokus i det frivillige sociale arbejde... 4 Samarbejdet om det frivillige sociale arbejde... 5 Tilskudsfordeling... 8 Ansøgning om midler

Læs mere

Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab. Projektplan Dragør Kommune

Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab. Projektplan Dragør Kommune Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab Projektplan Dragør Kommune 2014-2017 Indhold Indledning...3 Kommunale bevillinger og støtte...3 Statsligt bloktilskud:...4 Kortlægning - Frivillighed

Læs mere

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Kvalitetsstandard Servicelovens 18 Hvad er indsatsens lovgrundlag Serviceloven kapitel 5 Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012 Referat torsdag den 29. november 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Jens K. Jensen (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager - december...2 3. JA - Samarbejdsaftale

Læs mere

Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer

Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer - paragraf 115 November 21 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale

Læs mere

Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde)

Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde) Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde) Godkendt af: Økonomiudvalget den 1. december 2008 Byrådet den 15. december 2008 Borger- & Sundhedsudvalget den. 17. november

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund 1. Udkast Frivilligpolitik Indledning Det frivillige sociale arbejde udgør en væsentlig del af den samlede sociale indsats i Svendborg Kommune. En forudsætning for at sikre og udvikle den sociale indsats

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Initialer: hop Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2014-62737 Oprettet: 18. marts 2014 Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Udvalg: Social-og

Læs mere

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale

Læs mere

Retningslinjer for 18 puljen

Retningslinjer for 18 puljen Retningslinjer for 18 puljen Revisionsoplæg, juni 2015 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen 1 Indholdsfortegnelse Puljens formål... 3 Ansøgningsfrist...

Læs mere

Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik

Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Nuværende udgave, 2009: Ændringsforslag, 2015: Frivilligpolitik Hjørring Kommunes Frivilligpolitik (Observationspunkt nr. 1),

Læs mere

Fælles værdiramme og konkrete initiativer til styrkelse af frivilligt arbejde i Århus Kommune

Fælles værdiramme og konkrete initiativer til styrkelse af frivilligt arbejde i Århus Kommune Indstilling - UDKAST Til Magistraten Børn og Unge Den Fælles værdiramme og konkrete initiativer til styrkelse af frivilligt arbejde i Århus Kommune 1. Resume Byrådet besluttede den 5. december 2007, at

Læs mere

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes STRUER KOMMUNE Bestillerenheden Frivillighedspolitik. Hvad er frivillighedspolitik? En frivillighedspolitik er nogle rammer og retningslinier for et samarbejde mellem det offentlige og de frivillige om

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Social- og Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 12. januar 2011 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 8:30-10:30 Thomas Krog, Formand (F) Ole Bruun (A) Marianne Jensen (A) Karl Emil Nielsen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Dagsorden til møde i Socialudvalget

Dagsorden til møde i Socialudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Socialudvalget Mødetidspunkt 27-01-2016 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Socialudvalget 27-01-2016 17:00 1 (Åben) Kommissorium for opgaveudvalg

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Frivillighedspolitik for ældreområdet

Frivillighedspolitik for ældreområdet Frivillighedspolitik for ældreområdet Syddjurs Kommune og civilsamfundet - med borgervelfærden i centrum 2011 Godkendt i byrådet d. 22. september 2011 FORORD Ældreområdet har en årelang tradition for et

Læs mere

Frivillighedspolitik på det sociale område i Vejen Kommune Social & Ældre. Frivillighedspolitik På det sociale område i Vejen Kommune

Frivillighedspolitik på det sociale område i Vejen Kommune Social & Ældre. Frivillighedspolitik På det sociale område i Vejen Kommune Frivillighedspolitik På det sociale område i Vejen Kommune Lov om social service 18 Godkendt af Sammenlægningsudvalget Den 25. oktober 2006 Godkendt i Udvalget for den 7. oktober 2009 Godkendt i Byrådet

Læs mere

Udsatterådet i Københavns Kommune Forretningsorden

Udsatterådet i Københavns Kommune Forretningsorden Udsatterådet i Københavns Kommune Forretningsorden Formål og opgaver 1. Udsatterådet, benævnt Rådet i det følgende, skal være et samlet talerør og en formel indgang til medindflydelse på de kommunale indsatser

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Samarbejdsaftale

Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 2017-2020 Hjørring Kommune & Frivilligcenter Hjørring Indledning Hjørring Kommune og Frivilligcenter Hjørring ønsker med denne aftale at sikre et godt og tæt samarbejde, som bygger på

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Hjørring Kommunes Frivilligpolitik

Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Frivilligpolitikken et tilbud til den frivillige verden om støtte og samarbejde skal kommunen samarbejde med frivillige sociale organisationer eller foreninger. Hjørring

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Hjørring Kommunes Frivilligpolitik

Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Frivilligpolitikken et tilbud til den frivillige verden om støtte og samarbejde skal kommunen samarbejde med frivillige sociale organisationer eller foreninger. Hjørring

Læs mere

Frivilligpolitik for Social Omsorg. Frivilligpolitik. for Social Omsorg i Hedensted Kommune

Frivilligpolitik for Social Omsorg. Frivilligpolitik. for Social Omsorg i Hedensted Kommune Frivilligpolitik for Social Omsorg i Hedensted Kommune 1 2 Definition af en frivillig indsats Frivilligt socialt arbejde er en ulønnet indsats, som udføres af egen fri vilje for andre end én selv, familie

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Samarbejdsaftale FRIVILLIGKOORDINATOR SOM BINDELED MELLEM FRIVILLIGCENTER FREDERICIA OG VOKSENSERVICE FEB Fokus på Din Indgang

Samarbejdsaftale FRIVILLIGKOORDINATOR SOM BINDELED MELLEM FRIVILLIGCENTER FREDERICIA OG VOKSENSERVICE FEB Fokus på Din Indgang Samarbejdsaftale FRIVILLIGKOORDINATOR SOM BINDELED MELLEM FRIVILLIGCENTER FREDERICIA OG VOKSENSERVICE FEB 2017 Fokus på Din Indgang 1 Behov for bindeled I løbet af vores liv, kan vi i kortere- eller længerevarende

Læs mere

Frivilligpolitik. for Social Omsorg i Hedensted Kommune

Frivilligpolitik. for Social Omsorg i Hedensted Kommune Frivilligpolitik for Social Omsorg i Hedensted Kommune Definition af en frivillig indsats Frivilligt socialt arbejde er en ulønnet indsats, som udføres af egen fri vilje for andre end én selv, familie

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Frivilligt socialt arbejde

Frivilligt socialt arbejde Frivilligt socialt arbejde Esbjerg Kommune 2010 [VEJLEDNING TIL ANSØGNING AF 18 MIDLER] Vejledningen beskriver ansøgningsprocedure og kriterier for tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde i

Læs mere

Tal om kommuner og frivillighed FRIVILLIGRAPPORTEN En af tre undersøgelser af frivilligheden i Danmark

Tal om kommuner og frivillighed FRIVILLIGRAPPORTEN En af tre undersøgelser af frivilligheden i Danmark FRIVILLIGRAPPORTEN 2016-2018 Tal om kommuner og frivillighed ANALYSE AF KOMMUNERNES ENGAGEMENT OG SAMARBEJDE PÅ DET FRIVILLIGE VELFÆRDSOMRÅDE En af tre undersøgelser af frivilligheden i Danmark Tal om

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben / lukket Mødedato 28. januar 2015 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 15.4.2015:

Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 15.4.2015: Kontakt mellem Mennesker Att. Frivilligrådet Havnegade 3 5700 Svendborg Tlf. 6220 1130 Formand Karen Strandhave Tlf. 62 26 11 50 (privat) Tlf. 72 53 65 34 (arbejde) e.mail:strandhave@post.tele.dk Frivilligrådets

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Det frivillige sociale arbejde og kommunalreformen

Det frivillige sociale arbejde og kommunalreformen 4141_SM_vejviser_24s_tt 21/09/06 10:41 Side 1 Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 434 Offentligt Det frivillige sociale arbejde og kommunalreformen udviklingsmuligheder og barrier Det frivillige sociale

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder.

KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. N O TAT KL-undersøgelse af samarbejdet mellem jo b- centre og virksomheder KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. Spørgeskemaet

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Relationer. høringsudgave. rykker

Relationer. høringsudgave. rykker Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,

Læs mere

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Jytte Schmidt (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Jytte Schmidt (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V) Sundhedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 07/2007 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. september 2007 Start kl. : 12.00 Slut kl. : Sundhedsudvalget Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand)

Læs mere

Vedtægt for Holstebro Handicapråd

Vedtægt for Holstebro Handicapråd Ajurført d. 10.06.2014 Vedtægt for Holstebro Handicapråd 01 Navn Navnet er Holstebro Handicapråd. Rådets hjemsted er Holstebro Kommune. 02 Lovgrundlag Rådet er oprettet i medfør af 37a i Lov om retssikkerhed

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Procesplan for revision af Sundhedspolitik og Kronikerstrategi

Procesplan for revision af Sundhedspolitik og Kronikerstrategi Procesplan for revision af Sundhedspolitik 2011 15 og Kronikerstrategi En sundhedspolitik og en kronikerstrategi sætter fælles rammer og mål for det forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende arbejde

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 18-11-2003 via Magistraten Tlf. nr.: 89402185 Jour. nr.: Ref.: LD Forslag om

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere