Det gode samarbejde. Tæt på Familien 1. projektrunde, forår 2015 BBU BRØNSHØJ HUSUM VANLØSE AKUTINSTITUTIONEN FREDERIKSHOLM. Et projekt mellem:

Transkript

1 Det gode samarbejde Tæt på Familien 1. projektrunde, forår 2015 Et projekt mellem: BBU BRØNSHØJ HUSUM VANLØSE og AKUTINSTITUTIONEN FREDERIKSHOLM

2 Indledning På baggrund af Socialforvaltningens omstilling af ungeområdet, Tæt på Familien, indgik BBU Brønshøj/Husum/Vanløse (BHV) og Akutinstitutionen Frederiksholm et projektpartnerskab. Projektet tog udgangspunkt i to afsluttede familieanbringelser, der havde været særligt komplicerede. BBU Brønshøj/Husum/Vanløse (BHV) og Frederiksholm har de senere år haft et tæt samarbejde, især vedrørende familierettede indsatser. BBUenhedens forskellige sagsbehandlere kender derfor efterhånden personalet og huset. De familieanbringelser vi har samarbejdet om, har været af særlig kompliceret karakter, men vi har både undervejs og efterfølgende iagttaget, at vores fælles indsatser har været virkningsfulde for familierne. Det har givet anledning til refleksion både internt og som samarbejdspartner: Hvad er det vi gør, der virker? Og hvordan har familierne oplevet samarbejdet? Samlet team og et fælles ansvar Vi har i samarbejdet haft en oplevelse af at være et samlet team med et fælles ansvar for indsatsen. Vi har investeret ressourcer i at være i tæt dialog, og har derfor løbende haft mulighed for at justere på indsatserne og sikre en hurtigere og mere målrettet sagsbehandling. Både Frederiksholm og BHV har arbejdet målrettet med Socialforvaltningens vision 2017, og derfor er den en integreret del af vores arbejde med familierne og en naturlig del af dette projekt. Vi møder børn, unge og familier i vidt forskellige livssituationer, og vi ønsker at igangsætte en positiv udvikling både for den enkelte og for familien som helhed. Vi gør meget for at skabe en indsats, der passer til den enkeltes behov, og vi ønsker at inddrage både barnet/den unge og forældrene i hele processen. mulighed for at tage medansvar og præge de forandringer, de har været en del af. Vi har arbejdet ud fra en løsningsfokuseret tilgang med udgangspunkt i forældrenes oplevelser. Vi har søgt at etablere tydelige linjer og en tillidsfuld kommunikation mellem os og forældrene. Vi har fra begyndelsen arbejdet målrettet efter, at familierne skulle blive i stand til at klare sig selv i egen bolig efter indsatsernes afslutning. Familieanbringelserne har været komplicerede, og der har været mange parter involveret. (Handicapcentret, specialtilbud, folkeskole, specialinstitutioner, BIF, politi, døgnvagten, tolke, indvandrer kvindecentret m.v.) Det har krævet meget koordinering og et tæt samarbejde mellem BHV og Frederiksholm. Forældrene har været en del af mange svære beslutninger, og der har, som en naturlig reaktion, været perioder med vrede rettet mod BHV og Frederiksholm. Alligevel har vi hele tiden haft følelsen af, at familierne respekterede vores faglighed og vores tilgang. Vi har været rummelige, når de har brugt andre sparringspartnere end os i deres netværk. Vi har også reflekteret over relationen mellem familierne og henholdsvis BHV og Frederiksholm, og overvejet vores rollefordeling i samarbejdet med dem. Det har været en vigtig proces for forældrene, og det har sikret et solidt samarbejde. Vi mærker så småt effekten af at vi, på tværs af Københavns Kommune arbejder med Signs Of Safety som værktøj. Vi har en fælles forståelse for det anerkendende og løsningsfokuserede arbejde med familier, og vi kan se, at vores arbejde giver positive resultater. Vi har i projektet haft fokus på det gode samarbejde og inddragelse af borgeren. Vi har fra projektets begyndelse fokuseret på den mødestruktur, der er i samarbejdet mellem BHV og Frederiksholm. Det har medført, at vi har optimeret form og indhold af møderne. Det er det fokus, der har ført til denne drejebog for det gode samarbejde. I de to familieanbringelser, der ligger til grund for projektet, har det været karakteristisk, at vi har haft et tæt forældresamarbejde, og at forældrene har været inddraget på en måde, hvor de har haft BBU Brønshøj/Husum/Vanløse og Akutinstitutionen Frederiksholm 2

3 Vision 2017 Socialforvaltningens vision sikrer at vi alle, på tværs af forvaltningen, arbejder i samme retning. Målet er at skabe ambitiøse sammenhængende indsatser i samarbejde med familierne, så de bliver hovedaktører i deres egne liv. Visionen er en vigtig del af det socialfaglige arbejde med børn, unge og familier. Vores definition af visionens fire kernebegreber bliver beskrevet her. Sammen med borgeren Vi indgår i et ligeværdigt samarbejde, baseret på fælles mål og forventninger. Vi ønsker at familierne, med den fornødne støtte og vejledning fra os og deres netværk, tager ansvar for deres egne liv og igangsætter eller fortsætter en positiv udvikling. Vi arbejder altid fleksibelt, og tilpasser vores indsatser til den specifikke situation. Sammenhæng Indsatsen skal være sammenhængende og godt koordineret. Vi arbejder derfor tæt sammen for at sikre en socialfaglig indsats, med mest mulig kontinuitet og stabilitet for den enkelte familie. Vi arbejder for at fastholde eller etablere familiens deltagelse i skole-, fritids- og beskæftigelsestilbud. Og vi støtter fastholdelse eller etablering af eksterne netværk, der kan have positiv indvirkning på den enkelte eller familien som helhed. Viden For at vi kan skabe sammenhæng og arbejde effektivt sammen om, og med, den enkelte, er vi afhængige af viden. Viden om den familie og de enkelt individer vi arbejder sammen med og viden om, hvad der virker. Familien har selv den største indsigt i deres eget liv og situation, og vi ønsker at gøre brug af den viden, så vi i fællesskab kan finde de bedste løsninger for den enkelte og familien som helhed. Vi ønsker hele tiden mere viden om, hvad der virker. Vi dokumenterer og evaluerer derfor indsatsen løbende, og vi sikrer, at vi hele tiden bliver bedre til at opsamle og dele viden. Ambition Vi trækker på hinandens og andres kompetencer og viden for at udvikle os og skabe endnu bedre rammer for opgaveløsningen. Vi er fleksible, når vi løser opgaverne, og vi tør gå nye veje. Vi tror på, at vi besidder kompetencer og viden, der kan komme familierne til gode, og vi ønsker at indgå proaktivt i den udvikling, området befinder sig i. Det gode samarbejde Man skal investere tid og have lyst til at skabe en relation til sine samarbejdspartnere. Vores erfaringer viser, at mere tid er en god investering, fordi den tætte og gode relation til dine samarbejdspartnere skaber en fælles forståelse for opgaven. Det styrker fagligheden i opgaveløsning, fordi alle parters kompetencer og perspektiver kommer i spil. Vores rolle som professionelle er at skabe en struktur, der giver forældrene mulighed for at igangsætte den forandring, der skal til, for at de kan varetage omsorgen for deres barn, eller børn, og bo sammen som familie. Vi har derfor et fælles ansvar som myndighed og tilbud, for at indgå i et tæt samarbejde med familien og etablere et fælles grundlag for arbejdet. De flere orienteringer tager ikke mere tid. Da vi samarbejder så tæt, som vi gør, så er institutionen godt klar over hvilke informationer, der er relevante for mig. Vi ringer jo til hinanden, så snart det giver mening. Det kan jo være lige fra, at jeg har talt med mor om, hvordan hun har det, eller hun skal have lavet et sygesikringskort. Sagsbehandler 3

4 TIP! For at sikre arbejdsgrundlaget skal alle parter være opdaterede om familiens trivsel og udviklingen i indsatsen. Det sikres ved hyppig mødeaktivitet og en grundig orientering samarbejdspartnerne imellem. Som tilbud indgår vi i et partnerskab med familien om at skabe en forandring. Vi sikrer, at familien hele tiden er inddraget i processen ved at holde hyppige statusmøder, hvor de får lejlighed til at give deres mening om indsatsen til kende. Vi har særligt fokus på det, som virker, og hvordan vi som professionelle eventuelt kan justere indsatsen for at styrke familiearbejdet. Vi er åbne og tydelige i forhold til de krav og forventninger, der er. Det er vores opgave at formidle disse, så det er forståeligt for alle parter, og realistisk at familien lever op til. Det tætte samarbejde skaber et fælles ansvar, der sikrer fleksible og effektive løsninger af opgaverne. Arbejdsgrundlaget Arbejdsgrundlaget er derfor grundstammen i samarbejdet mellem tilbud og myndighed. Det er vigtigt, at arbejdsgrundlaget bliver defineret hurtigst muligt, så man arbejder ud fra en fælles retning. Vi ser arbejdsgrundlaget som en dynamisk proces, der ændrer sig. Vi skal have for øje, hvilke ressourcer familien viser i dagligdagen. Som tilbud skal man hele tiden have fokus på det, der virker og informere myndighed om observationerne, så arbejdsgrundlaget kan justeres i henhold til den aktuelle situation. Arbejdsgrundlaget skal gøre familien og især forældrene til aktører i eget liv og medvirke til, at de tager ansvar for den forandring, der gør, at familien kan være sammen og fungere i det almene samfund. Inddragelse af familien og andre parter Forældrene er derfor centrale aktører fra indsatsens begyndelse, og de skal inddrages i beslutninger, der vedrører indsatsen. Det er vigtigt, at forældrene bevarer rollen som omsorgsgivere for deres børn og at den tætte relation bevares. Hvis der observeres en kløft mellem barn og forældre, skal der arbejdes for at opbygge og fastholde en god relation mellem barn og forældre. Barnet har behov for tætte tilhørsforhold og følelsen af at være en del af et fællesskab, for at det kan udvikle sig og tage del i samfundet. Børnene er derfor tilsvarende centrale aktører. De skal høres, og deres bidrag skal inddrages i familiearbejdet. Vores arbejde skal altid afspejle, at vi arbejder sammen med familien. Det er forældrene, der skal påtage sig ansvaret for at skabe den forandring, der skal til. Via interaktion og samarbejde med myndighed og tilbud findes i fællesskab de bedste løsninger. Familien, det professionelle og private netværk anses som ligeværdige partnere. Det er essentielt, at vi arbejder åbent og tydeligt, og at forældrene ved, at der ikke arbejdes ud fra skjulte dagsordener. Vi arbejder løsningsfokuseret og helhedsorienteret, og vi inddrager andre parter, der hvor det giver mening for familien og indsatsen. På næste side har vi illustreret samarbejdet i en model, hvor det er forandringen, der er i centrum for indsatsen, frem for familien. Modellen danner samtidig grundlag for den mødestruktur, der er den bærende struktur for det gode samarbejde og arbejdsgrundlag. Husk at sikre at alle parter har forstået grundlaget for anbringelsen. Det opleves jævnligt, at især børnene ikke har forstået grunden til, at de er anbragt. Derudover er gentagelser nødvendigt. BBU Brønshøj/Husum/Vanløse og Akutinstitutionen Frederiksholm 4

5 Samarbejdsmodel Møder i forskellige former er en nødvendighed i det socialfaglige arbejde. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvad formålet med et møde er. Desuden skal det ligge fast, hvem der deltager, hvor ofte mødet afholdes, og hvilket indhold det har. Vi har i det følgende defineret vores mødetyper. Visitationsmøde Visitationsmødet er en drøftelse mellem myndighed og tilbud om muligheden for opstart af en indsats på det pågældende tidspunkt. Desuden klarlægges hvilken form for indsats, der er tale om: Familiens situation Hvilken form for støtte der er behov for, og tilbuddets mulighed for at tilbyde dette Tidsperspektiv Anbringelsesgrundlag Deltagere vil i den normale arbejdstid være socialrådgiver eller psykolog fra tilbuddet og den pågældende myndighedssagsbehandler. Udenfor normal arbejdstid vil det være den pågældende pædagog på arbejde og sagsbehandler fra Døgnvagten. Næste dag vil myndighedssagsbehandler tage kontakt til tilbuddet hurtigst muligt og aftale det videre forløb. Samarbejdsmøde Samarbejdsmødet er en mulighed for det professionelle netværk til at mødes uden familien og tale om indsatsen. Det er en mødeform, som bruges i særlige tilfælde, da familien bør være en del af al mødeaktivitet. Der kan dog være særlige hensyn, hvor det giver mening at mødes, fx samarbejdsaftaler imellem myndighed og tilbud, forældres interne konflikter eller lignende. Familien bør informeres om mødets indhold og eventuelle beslutninger. Deltagere vil være tilbuddets socialrådgiver eller psykolog, kontaktpædagog, myndighedssagsbehandler og eventuelt eksterne parter i indsatsen. Indskrivningssamtale En indskrivningssamtale finder sted, når et barn eller familie ankommer til tilbuddet. Formålet med indsatsen skal formidles til alle involverede parter. Indskrivningssamtalen er en vigtig faktor for etableringen af et konstruktivt og solidt samarbejde mellem myndighed og tilbud fra første færd. På dette møde skal følgende afklares: Anbringelsesgrundlag Det fælles arbejdsgrundlag Samværsaftaler for familien Afklaring af kontakt til det øvrige professionelle netværk (skole, SFO m.m.) Økonomi (Taxakørsel, tøjpenge m.m.) Næste statusmøde Familien skal i forbindelse med mødet sige aktivt ja til indsatsen. Det er vigtigt, at de har den rette forståelse for den forandring, der skal til, og at de anser tilbud og myndighed som deres samar- Vi afholder samarbejdsmøde med sagsbehandler inden indskrivningssamtalen. Her får vi talt om grunden til foranstaltningen og hvilken forandring, man ønsker, der skal ske fra myndigheds side. Det sikrer os, at vi kan inddrage familien med det samme i den positive forandring, der skal til at ske. Socialrådgiver 5

6 TIP! TIP! bejdspartnere for at opnå denne forandring. Deltagere vil i den normale arbejdstid være tilbuddets socialrådgiver og en pædagog, myndighedssagsbehandler og barnet eller familien. Udenfor den normale arbejdstid vil en pædagog fra tilbuddet og sagsbehandler fra Døgnvagten deltage. Ved en akutanbringelse vil der udelukkende være fokus på arbejdsgrundlaget og barnet eller familiens basale behov. Yderligere punkter afklares på et efterfølgende samarbejdsmøde eller statusmøde, som planlægges hurtigst muligt. Barn og forældre deltager i indskrivningssamtalen. Det anbefales, at barnet, eller børnene, deltager i starten af samtalen, hvor sagsbehandler forklarer grundlaget for anbringelsen, hvad der kommer til at ske, og hvordan aftalerne for samvær vil blive. Forældrene inddrages fra begyndelsen, og det skal afklares, hvordan deres ressourcer kan bruges bedst muligt. Statusmøde Statusmødet har til formål at få talt indsatsen omkring barnet eller familien igennem og justere det aktuelle arbejdsgrundlag, så det hele tiden svarer til den virkelighed, som familien står i. Punkter kunne være: Sagsbehandlers information Forældres information Barnet/den unges information om egen situation Tilbuddets information Samværsaftale Målsætning med opholdet og planen fremover. Er målsætningen ændret, hvordan når vi målsætningen, og hvem har ansvar for hvad? Der holdes jævnligt statusmøder, for at holde fokus på indsatsen og sikre at familien rykker sig i positiv retning. I begyndelsen af en indsats er det vigtigt, at der er en styrket mødeaktivitet og det anbefales, at der afholdes statusmøde ugentligt for at klarlæggeindsatsens formål og rollefordelingen mellem de professionelle og forældrene. Efterfølgende aftales statusmøder løbende, men helst cirka hver anden uge. Deltagere til dette møde vil være forældrene, barnet eller børnene, tilbuddets socialrådgiver og kontaktpædagog og myndighedssagsbehandler. Aftal altid næste statusmøde og gerne flere inden I afslutter mødet. Det sikrer et kontinuerligt mødeforløb. Netværksmøde Netværksmødet har til formål at holde fokus på den helhedsorienterede indsats omkring barnet. Det professionelle netværk og private netværk kan i fællesskab tale om barnet eller familiens trivsel. Mødet giver mulighed for, at myndighedssagsbehandler og tilbuddet kan opnå værdifuld viden om effekten af deres fælles indsats. Det anbefales, at netværksmødet holdes i en ramme af metoden Signs Of Safety, og med særligt fokus på det der virker i indsatsen. Deltagere vil være forældre, barnet, relevante netværksaktører (fx lærer, skoleleder, fodboldtræner eller lignende), tilbuddets socialrådgiver eller psykolog, kontaktpædagog og myndighedssagsbehandler. Inddrag skole og SFO hurtigst muligt i indsatsen. De ser barnet dagligt, og er ofte de første til at se en forandring. Børnesamtale Børnesamtalen er en samtale mellem barnet og myndighedssagsbehandleren. Her er der mulighed for at sagsbehandler kan få talt med barnet omkring indsatsen på tilbuddet, relationen til barnets forældre, trivsel i skole og andre lignende emner. Hvis barnet ønsker det, vil der være mulighed for at barnets kontaktpædagog også deltager. Samtalen vil normalt blive holdt på institutionen medmindre det giver bedre mening et andet sted, fx barnets skole. BBU Brønshøj/Husum/Vanløse og Akutinstitutionen Frederiksholm 6

7 TIP! TIP! Det er vigtigt, at barnet har en børnesamtale med sin sagsbehandler ved anbringelse på institutionen. Hvis sagsbehandler ikke deltager til indskrivningssamtalen, anbefales det at barnet har en børnesamtale inden for de første 24 timer. Børnesamtalen er også sagsbehandlers mulighed for at skabe en relation til barnet. Derfor kan der med fordel tænkes i at gøre disse mere uformelle og eventuelt lade dem foregå i barnets eget miljø. Erfaringer viser, at fx børnesamtaler i forbindelse med fælles aftensmad eller en gåtur har været virkningsfulde for samarbejdet. Udskrivningssamtale Udskrivningssamtalen er tænkt som et rum, hvor der er plads til refleksion. Forældre såvel som børn har mulighed for at tænke tilbage og give deres mening til kende. Herudover får familien, og især børnene, mulighed for at få se tilbuddet og møde personalet igen. Vi har som professionelle samarbejdspartnere særligt fokus på familiens oplevelse af samarbejdet og inddragelsen i indsatsen. Udskrivningssamtalen er i den forbindelse en god mulighed for skabe læring og udvikling i forhold til fremtidige indsatser. Samtalen afholdes ca. 2-4 uger efter familien er flyttet fra tilbuddet. Myndighedssagsbehandler, tilbuddets socialrådgiver eller psykolog og den pågældende kontaktpædagog vil deltage i samtalen. Børnene skal deltage i de møder, der vedrører indsatsen. Undgå at sætte begrænsninger fx hvilken alder barnet skal have for at kunne deltage. Lad børnene deltage i det omfang de kan. Det har ofte en positiv indvirkning på børnene. Hvis familien skal videreanbringes anbefales det, at der afholdes et overdragelsesmøde, hvor begge tilbud deltager. Det styrker sammenhængskraften og holder familien i centrum. 7

8 Oversigt over møder VISITATIONS- MØDE Foregår telefonisk eller på tilbuddet. Formålet er at drøfte og klarlægge hvad indsatsen skal rumme, og om tilbuddet har mulighed for at påtage sig opgaven. Hvis en aftale indgås planlægges indsatsens næste skridt. SAMARBEJDS- MØDE Selvom barnet/familien så vidt muligt bør indgår i enhver mødeaktivitet, kan det i særlige tilfælde være meningsfuldt at det professionelle netværk mødes alene. Det kan fx være i tilfælde af samarbejdsaftaler mellem myndighed og tilbud, forældrekonflikter eller lignende. Eksterne aktører og den pågældende kontaktpædagog kan deltage i mødet. Barnet/familien bør altid informeres om mødets afholdelse og indhold. INDSKRIVNINGS- SAMTALE Samtalen foretages, når familien ankommer til tilbuddet. Formålet er at formidle foranstaltningens formål og drøfte indholdet i indsatsen med alle de involverede parter. Samtalen holdes inden for to døgn efter ankomsten. STATUSMØDE Formålet er at sikre en løbende evaluering af indsatsen, og skabe mulighed for at justere arbejdsgrundlaget i forhold til den aktuelle situation. De involverede parter får lejlighed til at give udtryk for deres perspektiv på sagens udvikling, fx informationsniveau og de aftaler, der er indgået. Mødet bør derfor holdes jævnligt, særligt i starten af indsatsen. Gerne ugentligt den første måned og efterfølgende efter behov, men ca. hver anden uge. NETVÆRKS- MØDE Mødets formål er at sikre en helhedsorienteret indsats, og har derfor deltagelse af barnet eller familiens eksterne samarbejdspartnere, fx skole, fritidshjem, øvrig familie eller venner. Mødet handler om barnets trivsel i de forskellige arenaer, hvor det indgår, og det kan aftales, hvordan der støttes bedst muligt op om den indsats barnet eller familien er en del af. Der bør hurtigst muligt etableres kontakt til det øvrige netværk, efter en anbringelse er en realitet, og det første netværksmøde bør holdes i løbet af de første fire uger af anbringelsen. Efterfølgende netværksmøder mindst hver 8. uge. BØRNE- SAMTALE Foregår alene mellem barnet og dets sagsbehandler. Det er barnets mulighed for at komme til orde og få indflydelse på indholdet af indsatsen. Sagsbehandler aftaler løbende samtaler med barnet. Efter ønske kan barnets kontaktpædagog også deltage, ligesom mødet både kan holdes på tilbuddet eller et andet sted, fx på barnets skole. Den første børnesamtale bør arrangeres hurtigst muligt efter anbringelsen start. UDSKRIVNINGS- SAMTALE Her evalueres barnet/familiens anbringelse og den indsats der er foregået. Barnet eller familien kan give deres mening til kende i en fælles refleksion over indsatsen, hvorved der skabes læring og udvikling i forhold til fremtidige indsatser. Samtalen afholdes to til fire uger efter barnet/familien er flyttet fra tilbuddet. BBU Brønshøj/Husum/Vanløse og Akutinstitutionen Frederiksholm 8

9 Perspektivering Projektrunde 1 har givet stof til eftertanke og sikret gode tværfaglige refleksioner. BBU Brønshøj/Husum/Vanløse og Frederiksholms fælles familie indsatser er professionelle og kvalificerede, men kan blive endnu bedre. Særligt to temaer har været centrale i den efterfølgende evaluering. Øget inddragelse Et centralt element er en øget inddragelse af hele familien. Vi vil fremadrettet blive bedre til også at inddrage børnene i møderne. Ved at deltage i møderne hører de det, som bliver fortalt og besluttet. Det er en udfordring, at ikke alle børn ønsker at deltage i mødeaktiviteten. Derfor skal vi som professionelle være i dialog med børnene og inddrage dem i indsatsen. De skal anerkendes som centrale aktører, og de skal have visheden om, at deres perspektiver og ønsker er vigtige brikker i en helhedsorienteret indsats. Inddragelsens niveau og form Derudover skal vi fremover arbejde endnu mere med hvordan og hvor meget, vi inddrager. Vi har i vores refleksioner diskuteret forskellige former for inddragelse. Det står centralt, at familien skal være de primære aktører i deres eget liv, for det er dem, der kender sig selv bedst. Derfor skal det altid være vores fokus, og derfor skal vi som professionelle være lyttende, fleksible og åbne - også overfor anderledes løsninger, hvor familien selv tager ansvaret. Perspektiver på drejebogen Drejebogen og vores samarbejdsmodel vil danne grundlag for vores fremtidige samarbejder. Vi ser den som et dynamisk værktøj, som løbende skal forfines og justeres i henhold til den aktuelle praksis. Drejebogen vil også være en del af den måde vi fortæller om os selv og vores arbejde: Den vil blive præsenteret for både eksisterende og kommende medarbejdere, og den vil blive brugt, når vi skal formidle vores praksis til interessenter og samarbejdspartnere. Derfor vil drejebogen også være at finde på Frederiksholms hjemmeside som inspiration og guideline til samarbejdet med familier og BBU. Drejebogen vidner samtidig om en forandring: BBU Brønshøj/Husum/Vanløse vil arbejde for at rykke nærmere på familierne, børnene og deres hverdag. De ønsker at deltage på tætteste hold, når det lader sig gøre, og de vil være mere opmærksomme på at etablere tillidsfulde relationer til børn og forældre. Eksempelvis gennem besøg på tilbuddet, ved fælles måltider eller på ture. Frederiksholm har i de senere år udviklet nye fleksible indsatser i arbejdet med familier. Drejebog og samarbejdsmodel er værktøjer til at skabe endnu bedre, mere strukturerede og fokuserede indsatser. Særligt i forhold til inddragelsen af familie og børn. Ved at have modet til at tænke innovativt vil Frederiksholm i endnu højere grad søge de beslutninger, der passer bedst til de involverede børn og familier og deres situation. Det er forhåbningen, at drejebogen og samarbejdsmodellen kan være til inspiration for andre og sikre gode faglige drøftelser og innovative arbejdsgange til gavn for Københavns Kommunes udsatte børn og familier. Tæt på Familien Omstillingens første projektrunde har vist, at der er noget at hente i samarbejdet mellem myndighed og tilbud. Frederiksholm har i flere år tilbudt forskellige fleksible indsatser, målrettet udsatte børn og familier. Omstillingen skaber et momentum for sådanne alternativer til konventionelle anbringelser, fordi den deler den samme vision om mindre indgribende, mere sammenhængende og mere individuelt tilrettelagte forløb for borgerne. Tæt på Familien er dermed en unik mulighed for professionelle, på såvel myndigheds- som tilbudssiden, til at iværksætte en efterspurgt og nødvendig socialfaglig forandring og udvikling. Med drejebogen er det derfor også ønsket at gribe stafetten og signalere en positiv og proaktiv tilgang til omstillingen og dens eksperimenterende karakter. Akutinstitutionen Frederiksholm - BBU Brønshøj/Husum/Vanløse 9