Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES."

Transkript

1 PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) FAX (+299) WEB Sammendrag af den biologiske rådgivning for 213 for fiskebestande fra ICES 6.juni 212 J.nr Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 213 fra ICES. Rådgivningen for torsk for 213 er for første gang opdelt i en rådgivning for 1) torsk indenskærs i Vestgrønland og 2) torsk udenskærs i Øst- og Vestgrønland. Rådgivningen for de indenskærs torsk er at fangsterne ikke bør overstige 8. tons, hvilket er gennemsnittet af de sidste 1 års fangster. Rådgivningen for udenskærs torsk er fortsat at der ikke fiskes direkte på bestanden. For hellefisk i området Østgrønland, Island og Færøerne er rådgivningen for 213 på 2. tons, hvor rådgivningen for 212 var ingen fiskeri. Rådgivningen for 213 for loddebestanden i Østgrønland, Island og Jan Mayen er at der ikke fiskes på bestanden før ny information viser at bestanden er stor nok. For rødfisk på kontinentalsoklen er rådgivningen 3.5 tons (1. tons i 212) og for de pelagiske rødfisk er rådgivningen uændret dvs intet fiskeri for den øvre bestand og 2. tons for den nedre bestand. Herunder en kort oversigt over rådgivning og fangster og i bilag 1gives et uddybende resume af rådgivning for torsk indenskærs og udenskærs, hellefisk i Østgrønland, rødfisk på kontinentalsoklen og lodden i Østgrønland. 1. TORSK A. Indenskærs i Vestgrønland 8. tons (ny rådgivning for indenskærs torsk) Totale indenskærs fangster i 211:11.7 tons, 21:9.27 tons, 9:7.672 tons. B. Udenskærs i Vest- og Østgrønland At der ikke fiskes direkte på bestanden (samme rådgivning som sidste år) Totale udenskærs fangster i 211: tons, 21: tons, 9: 5.6 tons. 2. HELLEFISK UDENSKÆRS A. Østgrønland, Island og Færøerne udenskærs (deles med Island og Færøerne) 2. tons (rådgivningen for 212 var ingen fiskeri) Totale fangster på bestanden i 211: tons (GRL zone:1.761), 21: tons (GRL zone:1.42), 9: tons (GRL zone:9.85) 3. LODDE A. Østgrønland, Island og Jan Mayen (deles mellem Grønland, Island og Norge) At der ikke fiskes på bestande (rådgivningen for 212 var 75. tons (fra 5 211:ingen fiskeri))

2 Rådgivning fra ICES 213 Totale fangster på bestanden i 211: 747. tons, 21: 391. tons, 9:151. tons. 4. PELAGISK RØDFISK (S. mentella) i Irmingerhavet (forvaltes af NEAFC) A. Øvre bestand (<5 meter): at der ikke fiskes på bestanden (samme rådgivning som sidste år) totale fangster i 211: 568 tons, 21: tons B. Nedre bestand (>5 meter): at fangster reduceres til mindre end 2. tons (samme rådgivning som sidste år) totale fangster i 211: tons, 21: tons. 6. STOR RØDFISK (S. marinus) i Island, Østgrønland, og Færøerne. Fiskeriet har traditionelt foregået i Island og med kun små fangster i Grønland. Højst 4. tons (samme rådgivning som sidste år) Totale fangster på bestanden i 211: tons (Grønland: tons). 7. RØDFISK (S. mentella) på Grønlands kontinentalsokkel ICES anbefaler at fangsterne reduceres til under 3.5 tons (rådgivningen for 212 var 1. tons). Totale fangster på bestanden i 211: 6.75 tons, 21: tons, i 9: 9 tons. 8. TORSK, SEJ OG KULLER i Barentshavet. Fiskeriet er baseret på kvoteaftaler mellem Grønland, Norge og Rusland. De sidste 4 år er der konstateret en bedring for torsk og kuller i Barentshavet, hvorimod sej har vist tilbagegang. A. Torsk 94. tons (rådgivningen for 211 var 751. tons) Totale fangster på bestanden i 211: tons, heraf fiskede Grønland: tons Totale fangster på bestanden i 21: tons, heraf fiskede Grønland: tons B. Kuller 238. tons (rådgivningen for 212 var 318. tons) Totale fangster på bestanden i 211: tons, heraf fiskede Grønland: 2.13 tons Totale fangster på bestanden i 21: tons, heraf fiskede Grønland: 1.97 tons C. Sej 164. tons (samme rådgivning som sidste år) Totale fangster på bestanden i 211: 157. tons, heraf fiskede Grønland 445 tons Totale fangster på bestanden i 21: 195. tons, heraf fiskede Grønland 954 tons Den officielle rådgivning findes på ICES ( Det kan oplyses at GN har skrevet et stort antal dokumenter som baggrundsinformation for rådgivningen. Den engelske rådgivningstekst fra ICES består af mere end 1 sider A4, som Departement og Styrelsen for fiskeri modtager en kopi af. Hvis der ønskes yderligere dokumentation står GN naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen Helle Siegstad Side 2 af 8

3 Rådgivning fra ICES 213 BILAG 1. Resume af rådgivningen 1. Torsk De torsk der forekommer i grønlandsk farvand består af tre forskellige komponenter, der kan navngives efter de områder, hvor gydningen finder sted: 1) den grønlandske udenskærs bestand, der gyder i sydøst og sydvestgrønland, 2) islandske torsk, der gyder sydvest for Island og hvor æg og larver føres med havstrømmen til grønlandsk farvand og 3) torskebestandene indenskærs, hvor gydningen finder sted i en række vestgrønlandske fjorde. Efter anmodning fra Grønlandsk Selvstyre er rådgivningen for 213 for første gang opdelt i en rådgivning for 1. torsk indenskærs i Vestgrønland og 2. torsk udenskærs i Øst- og Vestgrønland. Basis for denne opdeling er mange års arbejde med genetiske og biologiske undersøgelser af gydende torsk, mærkedata fra torsk og data fra fiskeriet. Indenskærs torsk i Vestgrønland Rådgivningen for fiskeri efter indenskærs torsk for 213 er at fangsterne ikke bør overstige 8. tons, hvilket er gennemsnittet af de sidste 1 års fangster. ICES vurderer at forsigtighedsprincippet bør følges ved forvaltningen af ressourcen, idet der forsat er usikkerhed omkring bestandsstørrelse og udnyttelsesrate. De samlede fangster indenskærs var i 9, 21 og 211 på henholdsvis tons, 9.27 tons og 11.7 tons. Det indenskærs fiskeri blev reguleret i 9, fangsterne har ikke før været begrænset af kvoter. Figur 1. Torsk indenskærs: Fangster fra i Vestgrønland. Fiskeriet har været reguleret fra 9 (afmærket i grafen). Fra svingede fangsterne i det indenskærs torskefiskeri mellem tons. De rekordhøje fangster på 4. tons fra 1981 og 1989 var delvis indblandet med fisk fra bankerne og fra Island. I starten af 199 erne faldt fangsterne til under 5 tons og er siden gradvist øget til 11. tons i 211. Siden har de biologiske undersøgelser vist en forbedring i rekrutteringen af 2- og 3-årige torsk i de indenskærs områder i Sisimiut og Nuuk. Rekrutteringsindeks fra 211 fra Sisimiut viser endvidere en stor 9 årgang - den højeste værdi målt i tidsserien (se figur 2). Flere aldersklasser optræder nu i fangsterne og torskens gennemsnitsstørrelse er steget i de seneste 6 år (se figur 4). Bestandsstørrelse og udnyttelsesrate af den indenskærs komponent er ukendt. Side 3 af 8

4 Rådgivning fra ICES 213 No/1 hr Year Age 2 North (1B) Sisimiut Central (1D) Nuuk South (1F) Qaqortoq No/1 hr Year Age 3 North (1B) Sisimiut Central (1D) Nuuk Figur 2. Torsk indenskærs: rekrutteringsindeks fra de biologiske undersøgelser for 2 og 3 årige torsk fra Sisimiut (1B), Nuuk (1D) og Qaqortoq (1F). Fit to survey biomass index South (1F) Qaqortoq Survey biomass index Figur 3. Resultat fra en statistisk beregnings model (alder ved fangst), der viser modellens fit (grå) til den observerede surveybiomasse (sort stiplede linje). 1 Raised numbers (') , mean length 52 cm 21, mean lenght 53 cm 9, mean length 48 cm 8, mean length 47 cm 7, mean length 47 cm 6, mean length 44 cm Length (cm) Figur 4. Længdefordeling fra måleprøver fra det indenskærs fiskeri fra Den flade graf for 211 viser, at der siden 6 (den stiplede linje) er kommet flere årgange ind i fiskeriet og at gennemsnitsvægt og længde på den indenskærs torsk er steget fra 44 cm til 52 cm. Arbejdet med at adskille de indenskærs bestande har stået på i mange år. Der har været et vigtigt samarbejde mellem fiskerne og biologerne omkring indsamling af gydende og mærkede torsk, samt måleprøver fra fiskeriet. Logbøger er påbudt fra 8, men de er fortsat ikke dækkende for fiskeriet. For at få en mere robust rådgivning er det vigtigt at fortsætte og udvide samarbejdet og det forventes at fiskerne allerede fra 212 vil afleverer et stort antal måleprøver fra fiskeriet. De senere års udvikling i de indenskærs bestande af torsk har betydet en betydelig bedre udnyttelse af torskens vækstpotentiale: Gennemsnitslængde (og vægt) blandt indhandlede torsk er steget fra 44 cm (,9 kg) i 6 til 52 cm (1,5 kg) i 211 og der er flere aldersgrupper i fiskeriet i 211 sammenlignet med tidligere år. Vægtmæssigt blev der fisket flere tons torsk i 211 end i 6, men antallet af fangne torsk er mindre (1 mill. færre fisk) og det er positivt for bestanden som helhed. Til sammenligning er gennemsnitstørrelsen af fangne torsk i Østgrønland på 75 cm. Side 4 af 8

5 Rådgivning fra ICES 213 Udenskærs torsk i Vest- og Østgrønland Rådgivningen for fiskeri efter udenskærs torsk i 213 er fortsat, at der ikke må fiskes direkte på bestanden, indtil etablerede gydebestande har vist et potentiale for produktion. De samlede fangster i grønlandsk farvand udenskærs var i 9, 21 og 211 på henholdsvis 5.6 tons, tons og tons. I 211 er 9 % af fangsterne taget i Østgrønland. 5 4 West Greenland offshore East Greenland offshore Catch (' t) Figur 5. Torsk: Udenskærs fangster fra i Vestgrønland(grå) og Østgrønland (sort). Alle data indikerer at biomassen af torsk udenskærs er lav sammenlignet med perioden før 199 erne, men siden 5 har de udenskærs torsk vist tegn på forbedringer (figur 6 og 7). Således har de biologiske undersøgelser vist forekomsten af en 3 årgang den første betydende årgang siden 1985 årgangen og i 211 ses en betydende 9 årgang, der fortrinsvis er registeret på de nordlige banker (nord for 66 N) i Vestgrønland (Figur 6). Abundance indice (') German Survey Age2 Age Year Abundance indice (') Age2 Age3 Greenland survey Year Figur 6. Torsk udenskærs: rekruttering af 2 og 3 årige (venstre: tysk survey, højre: grønlandsk survey). Bemærk: i 211 dækker det tyske survey ikke området ord for 64 N i Vestgrønland det er det området hvor årgang 9 blev fundet i det grønlandske survey. German Greenland offshore survey Greenland Shrimp and Fish Survey Survey Index Biomass ('1t) East GLD West GLD SSB, rev. in 5 Survey Index Biomass ('1t) East GLD West GLD SSB Figur 7. Torsk udenskærs: Biomasse fra tyske (venstre) og grønlandske undersøgelser (højre). New gear Start E-GLD Side 5 af 8

6 Rådgivning fra ICES Hellefisk udenskærs i området Østgrønland, Island og Færøerne For hellefiskebestanden i området Østgrønland, Island og Færøerne rådgiver ICES for 213 at fangsterne ikke overstiger 2. tons. Fangsterne har siden ligget på mellem 2. og 3. tons. I 211 blev der fisket tons, heraf i Grønlands farvand: tons, i Island farvand: tons og omkring Færøerne: tons. Figur 8. Fangster af hellefisk i hele området (blå: grønlandske, rød: islandske, grøn: færøske) til venstre. Udbredelse af fiskeriet til højre. Rådgivningen for 213 er baseret på en kvantitativ metode der anvender oplysninger fra survey og logbøger. Bestanden har været under B msy siden tidligt i 199 erne og er nu på et historisk lavt niveau med 55 % af B msy (Figur 9) Denne bestandsstørrelse er dog vurderet til at være større end det kritiske niveau (B trigger ) hvor en ekstraordinær reduktion af fiskeridødeligheden kræves. Den nuværende fiskeridødelighed er estimeret til at være 1.4 gange F msy. Siden den rekordlave biomasse der blev observeret i 4 har bestanden været stabil med tegn på svag forbedring. Figur 9. Udvikling af biomassen og fiskeridødelighed for hellefisk fra 196 til 211. Fangster på eller over det nuværende niveau (26. tons) har tidligere resulteret i en nedgang af biomassen. De høje fangster i slutningen af 198 erne og stigningen i fangsterne igen i det tidlige har særligt bidraget til en nedgang i bestanden. Endvidere viser den geografiske fordeling af fiskeriet at indsatsen koncentreres til meget mindre områder end fiskeriet udbredelse i Hellefisk er en langsom voksende art, der først optræder i fiskeriet som 4-6 årige og derfor vil en rekrutteringsfiasko først konstateres i fiskeriet 5 1 år senere. Derfor er rådgivningen at Side 6 af 8

7 Rådgivning fra ICES 213 fiskeridødeligheden direkte reduceres fra 1.4*F msy til F msy, hvilket tilsvarer fangster på 2. tons i Rødfisk (S. mentella) på kontinentalsoklen Østgrønland Rådgivningen for 213 fra ICES er at fiskeriet bør reduceres til 3.5 tons fra nuværende niveau. Et direkte fiskeri efter rødfisk på kontinentalsoklen i Østgrønland startede i 9 og fangsterne steg fra 895 tons i 9 til 6.7 tons i 21 og 211. Baggrunden for at ICES rådgiver en reduktion i fangsterne er at der er indikationer på at bestanden bliver mindre, samtidig med at fiskeriet synes gradvist at begrænses i et lille område. Bestanden af S. mentella i området består af en eller relativ få aldersklasser. Samtidig optræder Stor rødfisk (S.marinus) også i fangsterne og der er ofte tvivl om artsbestemmelsen og derved hvor stor en andel de to arter har i fiskeriet. Potentialet for fortsat at kunne fiske på bestanden med samme udbytte er derfor tvivlsomt. Derfor bør der forsat indsamles biologiske data fra forsøgsfiskeriet så der bliver basis for en mere robust rådgivning. ICES bemærker ydereligere: at fordi S. mentella er meget langsom voksende, bliver sent kønsmoden og optræder i tætte koncentrationer så er bestanden meget sårbar over for udnyttelse. Hvilken effekt udnyttelsen har på nuværende niveau og tidspunkt kan ikke beregnes med nuværende datamængde. Det grønlandske og tyske survey viser endvidere at bestanden består at en eller relativ få aldersklasser. Figur 1. Fangster af S. mentella fra (venstre) og geografisk udbredelse af fiskeriet (højre). 5 4 Sebastes mentella Sebastes marinus Juvenile redfish Biomass index (Ktons) Figur 13. Tyske (venstre), grønlandske dybhav (midt) og grønlandske lavtvand (højre) survey biomasse af S. mentella. Side 7 af 8

8 5. Lodde Østgrønland, Island og Jan Mayen Rådgivning fra ICES 213 Rådgivningen for 213 for loddebestanden i Østgrønland, Island og Jan Mayen er at der ikke fiskes på bestanden før ny information viser at bestanden er stor nok. De samlede fangster steg fra midten af tallet til ca. 75. tons i 212. I 211 blev der fisket godt 2. tons lodde på grønlandsk kvote. Figur 14. Lodde i Østgrønland, Island og Jan Mayen area. Landinger (i 1 tons) (øverst til venstre) og rekruttering af 1 årige (øverst til højre), samt gydebiomasse (nederst til venstre) og estimat er alder 1+2 fra efterårs survey (nederst til højre). Bestanden forvaltes ved at sikre at der som minimum er 4. tons tilbage til gydningen året efter. Det vurderes at der er 418. tons tilbage til gydning i foråret 212, hvilket er meget tæt på forvaltningsmålet. Samtidig er rekrutteringen af 1 og 2-årige lav i de akustiske undersøgelser. Dette er baggrunden for nul rådgivning indtil nye data kommer. Side 8 af 8

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua Undervisning Fiskeribetjente, 5/6-212, Hirtshals Bestandsvurdering d Oskar Hvordan bliver en torskekvote til? Marie Storr-Paulsen DTU Aqua Moniteringssektion ICES ICES er det internationale ti havforskningsråd

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr.

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr. Forside 1 Titel: Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998 Serie: Teknisk rapport nr. 17, oktober 1998 Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaleriffik,

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne. PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,

Læs mere

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1 PROTOKOL 2015 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1. Rødfisk 1 Parterne udtrykte bekymring om, at det ikke er lykkedes at få alle parter

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri.

Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri. Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Svar på Spørgsmål 28 Offentligt NOTAT Til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedr. Udvikling i fiskeritryk og bestandsstørrelse for bestande af stor betydning

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 28. september 2015 Sagsnummer: 2015-7673 Dato: 28. september 2015 Klik her for

Læs mere

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland

Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland Indhold Baggrund... 4 Biologi... 4 Fiskeri... 5 Forvaltning... 5 Lovgivningsmæssige rammer og internationale guidelines... 6 Kommissorium...

Læs mere

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768

Rådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768 Art Rådgivning 2014 Hellefisk Kystnært 1 Upernavik 2 joller = 55,4631 % fartøj = 44,5369 % Uummannaq 3 joller = 66,9650 % fartøj = 33,0350 % 6.300 6.300 9.015 5.000 4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379 5.611

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Landstingsmedlem Marie Fleischer /HER Spørgsmål til Landsstyret

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2011

Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2011 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2011 Maj 2012 Forord Jeg skal på vegne af Naalakkersuisut afgive

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

Makrelfiskeriet og konflikten om forvaltning og fangst

Makrelfiskeriet og konflikten om forvaltning og fangst Makrelfiskeriet og konflikten om forvaltning og fangst Prinsipper for fordeling af fiskebestande Nordisk Råds Miljø- og Resursudvalg Espoo 26. januar 2011 Kjartan Hoydal, NEAFC, London Min baggrund Uddannet

Læs mere

FORVALTNINGSPLAN FOR FISKERIET EFTER UDENSKÆRS HELLEFISK VED VESTGRØNLAND

FORVALTNINGSPLAN FOR FISKERIET EFTER UDENSKÆRS HELLEFISK VED VESTGRØNLAND FORVALTNINGSPLAN FOR FISKERIET EFTER UDENSKÆRS HELLEFISK VED VESTGRØNLAND Departementet for Fiskeri og Fangst September 2017 1 Indholdsfortegnelse Figurer og forkortelser... 3 Begrebsafklaring... 4 1.0

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 273 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 26. september 2014 Sagsnr.: 26348 FVM 316 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

Inatsisartutlov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt Inatsisartutlov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri Afgiftspligt 1. Efter bestemmelserne i denne inatsisartutlov skal virksomheder og personer med kvoter, licenser eller

Læs mere

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2.

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. Den 2. december 2016/ EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. december 2016) Danske kvoter med forbehold fastsættes på møde

Læs mere

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch Vejrudsigter på TV Højvandsvarsel 2. januar 2002 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af

Læs mere

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland 2 Finansdepartementet Hilmar Ögmundsson, chefkonsulent 31. August 2016 Rejeafgift Afgift på rejer blev først opkrævet i 1984 produktionsafgift fastsat i forbindelse

Læs mere

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik GFLK Årsrapport 2011 Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik ÅRSRAPPORT 2011 Indhold FORORD... 3 Kapitel 1.... 4 Fiskeriet ved Grønland...

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Fiskeri og fangst 27. maj 2015

Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 2014 Indhold Indhold... 1 Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 4 Tabel 1. Indhandling af fisk og

Læs mere

EM 2017/95. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

EM 2017/95. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt 16-08-2017 EM 2017/95 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri Afgiftspligt 1. Efter bestemmelserne i denne inatsisartutlov skal virksomheder og personer

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2010

Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2010 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2010 Oktober 2011 GFLK Forord Forord Jeg skal på vegne af Naalakkersuisut

Læs mere

KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport

KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport DTU Aqua-rapport nr. 281-214 Af Josianne G. Støttrup, Henrik S. Lund, Peter Munk, Jørg Dutz, Lotte Kindt-Larsen, Josefine Egekvist, Claus Stenberg

Læs mere

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 211 Offentligt Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

FORKORTELSER... 2 FORORD... 3

FORKORTELSER... 2 FORORD... 3 FORKORTELSER... 2 FORORD... 3 HISTORISK TILBAGEBLIK PÅ GFLK... 4 DET HAVGÅENDE FISKERI... 5 UDVIKLINGEN AF DEN HAVGÅENDE FLÅDE... 5 DET HAVGÅENDE REJEFISKERI... 5 DET HAVGÅENDE KRABBEFISKERI...11 DET HAVGÅENDE

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri og fangst Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i juni 2014

Fiskeri og fangst. Fiskeri og fangst Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i juni 2014 Fiskeri og fangst 27. juni 2014 Fiskeri og fangst 2013 Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i 2013 Generelt I året 2013 var der mindre stigning i den totale indhandlingsmængde af fisk og skaldyr

Læs mere

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik GFLK Årsrapport 2013 Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik ÅRSRAPPORT 2013 Indhold FORORD... 4 Kapitel 1.... 5 Erhvervsfiskeriet ved

Læs mere

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals Discard- data Oskar, Jørgen Dalskov DTU Aqua Moniteringssektion Total fangst Mål art Bi- fangst arter Salgbar Ikke salgbar (Under mindstemål) Salgbar Ikke

Læs mere

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.

Læs mere

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt xx. februar 2017 EM 2017/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri Afgiftspligt 1. Efter bestemmelserne i denne inatsisartutlov skal der svares en

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6 Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013.

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013. Fiskeriet i de 10 største havne målt ud fra værdi 2013:01 3. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 9. september

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Fiskeri, fangst og landbrug 1. Forvaltning af fiskeriet Forvaltning af fiskeriet Fiskeriet forvaltes gennem kvoter og licenser på de mængder, der maksimalt må fiskes i grønlandsk

Læs mere

Erklæring fra Danmark, Tyskland, Finland, Litauen, Letland, Polen, Estland og Sverige om lystfiskeri af torsk

Erklæring fra Danmark, Tyskland, Finland, Litauen, Letland, Polen, Estland og Sverige om lystfiskeri af torsk Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. oktober 2015 (OR. en, es, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0184 (NLE) 13404/15 ADD 1 PECHE 388 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende De nuværende forvaltningsområder er indrette således, at de fylder alt

Læs mere

ICES fra innsiden - Fiskeriforsker ansat af den Danske Pelagiske fiskerinæring

ICES fra innsiden - Fiskeriforsker ansat af den Danske Pelagiske fiskerinæring ICES fra innsiden - Fiskeriforsker ansat af den Danske Pelagiske fiskerinæring 24.04.2014 Indholdsfortegnelse Indledning Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), Mig og min ansættelse i DPPO. ICES

Læs mere

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik GFLK Årsrapport 2014 Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik ÅRSRAPPORT 2014 Indhold Forord... 4 Kapitel 1.... 5 Erhvervsfiskeriet ved

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget, Europaudvalget, Grønlandsudvalget, Færøudvalget samt Brexit-følgegruppen EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Dagtilbud Side 09 Afsnit 04 Skole

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2011:1 Fiskeri og Fangst 2010 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................

Læs mere

Den biologiske rådgivning om fiskeri på rejebestandene ved Vest og Østgrønland for 2016

Den biologiske rådgivning om fiskeri på rejebestandene ved Vest og Østgrønland for 2016 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Rejerådgivning for 216 Den biologiske rådgivning om fiskeri på rejebestandene ved Vest og Østgrønland for 216 Nuuk 21.

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2010:1 Fiskeri og Fangst 2009 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Udført for Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK) af GEMBA Seafood Consulting A/S. August 2012 GEMBA Seafood Consulting

Læs mere

F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber

F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) har sammen med Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, udarbejdet denne logbog.

Læs mere

Behov og anvendelse af forskning som forudsætning for bæredygtig udvikling i fiskerierhvervet

Behov og anvendelse af forskning som forudsætning for bæredygtig udvikling i fiskerierhvervet Behov og anvendelse af forskning som forudsætning for bæredygtig udvikling i fiskerierhvervet Agenda - Hvordan kan forskningen styrke en bæredygtig udvikling? Markedets forventninger til fiskerierhvervets

Læs mere

Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2007

Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2007 Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2007 GFLK Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug April 2008 Forord Jeg skal på vegne af Landsstyret hermed afgive en redegørelse til Landstinget om

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

Rapport om den færøske regulering af fiskeriet Løkkegaard, J.; Andersen, Jesper Levring; Bøje, J.; Frost, Hans Staby; Hovgård, H.

Rapport om den færøske regulering af fiskeriet Løkkegaard, J.; Andersen, Jesper Levring; Bøje, J.; Frost, Hans Staby; Hovgård, H. university of copenhagen Københavns Universitet Rapport om den færøske regulering af fiskeriet Løkkegaard, J.; Andersen, Jesper Levring; Bøje, J.; Frost, Hans Staby; Hovgård, H. Publication date: 2004

Læs mere

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is Abstrakt Denne rapport har til formål at give et overblik over Islands fiskerisektor, herunder størrelse og betydning for landets økonomiske balance. Den viser samtidig den nuværende status og hvilke udviklinger,

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2009:2 Fiskeri og Fangst 2008 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Fiskeri... 4 Fangst... 4 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, 2005-2008... 6 Tabel 2 Indhandling af rejer

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning og svarprocent Side 05 Afsnit 03 Dagplejen

Læs mere

Udenrigshandel. Grønlands eksport 1. kvartal :3

Udenrigshandel. Grønlands eksport 1. kvartal :3 Udenrigshandel :3 Grønlands eksport 1. kvartal Den samlede eksportværdi var 373 mio. kr. i mod 427 mio. kr. i 1. kvt., et fald på 53 mio. kr. hvilket svarer til 12,5 pct. Det fremgår af denne publikation

Læs mere

Case 1 Atlantisk sild

Case 1 Atlantisk sild Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeripolitisk Kontor Sagsnr.: 13103/321660 Den 11. januar 2012 FVM 002 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. september 2015 (OR. en) 10789/05 ADD 1 DCL 1 PECHE 136 AFKLASSIFICERING af dokument: af: 4. juli 2005 ny status: Vedr.: 10789/05 ADD 1 RESTREINT UE Offentlig

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Grønlands eksport 2004 (foreløbige tal) Grønlands eksportværdi fordelt på måneder, i mio. kr. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Grønlands eksport 2004 (foreløbige tal) Grønlands eksportværdi fordelt på måneder, i mio. kr. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Udenrigshandel 2005:3 Grønlands eksport 2004 (foreløbige tal) Sammenfatning Faldende eksport i værdi Størst reduktion Nyt produkt Den samlede eksportværdi i 2004 faldt til 2.146 mio. kr. fra 2.285 mio.

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 193

Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv. Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq

Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv. Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq Del 1: Havet er vores livsgrundlag Hvorfor er vi her? Hvorfor

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3360 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3360 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3360 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 4. december 2014 FVM 350 SAMLENOTAT

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere