at tabe Af Camilla Mehlsen & Mathilde Weirsøe Marts 2011 asterisk 7
|
|
- Mogens Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 6 Asterisk Marts 2011
2 istockphoto Dumt at tabe de unge Tabergenerationen. De tunge unge. Restgruppen. Vi stempler det stigende antal ufaglærte unge som dumme, mens samfundet får prædikatet vidensamfund. Men det nytter ikke at pege fingre ad de unge, når det er uddannelsessystemet, der fejler og ikke følger med tiden, lyder det fra to eksperter. Af Camilla Mehlsen & Mathilde Weirsøe Marts 2011 asterisk 7
3 D et er svært ikke at smile på en ualmindelig smuk solskinsdag, hvor Tivoli byder på et farveorgie af blomster, påfugle og candyfloss. Joussef virker også glad, mens han sidder midt i den gamle have og fortæller om sit arbejde som lærling i et malerfirma, der for tiden er i gang med at forvandle Divan 2 til restauranten Nimb Terrasse. Jeg har ønsket at være maler siden tidligt i folkeskolen. Jeg synes, det er fedt at male og holde en pensel. Jeg kan godt lide at arbejde med farver, siger den 18-årige lærling og tilføjer: Heldigvis bliver jeg også maler. Joussefs drøm var ellers uhyre tæt på at briste. Han var begyndt på sin uddannelse til bygningsmaler på Teknisk Skole og var færdig med grundforløbet. Men som flere tusinde andre unge kunne han ikke finde en læreplads og gik i stå i to et halvt år. Jeg lavede ingenting. Jeg følte mig som en idiot. Hvad fanden skal jeg nu? Det er spild af ens tid bare at vente og vente. To et halvt år, der er spildt af ens liv, det er meget, ikke? Jeg kunne være færdig med min uddannelse nu, siger Joussef. Uddannelsen til bygningsmaler er normeret til tre et halvt år, men når Joussef bliver færdig som bygningsmaler i 2012, har det i alt taget ham over fem et halvt år. Det var meget svært at få en læreplads, og jeg fandt den ikke engang selv. Det var Karin fra Dansk Byggeri, der fandt den. Folk har et dårligt billede af en, der ringer og hedder Joussef. Jeg har prøvet mange gange at blive afvist i telefonen. Men man har tre måneders prøvetid, så de kunne jo godt prøve én af. Men hvis jeg hed Kasper eller Brian, havde jeg måske haft en bedre chance. Sådan er det bare, siger Joussef. Hver fjerde unge falder fra Det er ikke til at sige, hvad der var sket, hvis Joussef ikke havde fået en læreplads. Selv aner han det ikke, og han havde ingen plan b og ingen andre drømme, så han kunne meget vel være endt i statistikken over det stigende antal unge, der ikke får en ungdomsuddannelse. I dag har én ud af fire ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter, at de har forladt folkeskolen. Det er ikke motivationen for at begynde en uddannelse, den er gal med: Hele 97 % af en ungdomsårgang begynder en uddannelse efter folkeskolen. Problemet er frafald. Langt hovedparten af de unge, der aldrig får en ungdomsuddannelse, er faldet fra et uddannelsesforløb på en erhvervsuddannelse som for eksempel uddannelsen til kok, maler, murer eller tømrer. En del af dem stopper, fordi de har opgivet at finde en læreplads. Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra oktober 2010 har næsten 18 procent af en ungdomsårgang påbegyndt en erhvervsuddannelse, uden at de har gennemført den 10 år efter folkeskolen. Skal regeringen nå målsætningen om, at 95 % af alle unge skal have fået en ungdomsuddannelse i 2015, handler det om at stoppe frafaldet. Men statistikken viser den modsatte tendens. Stadigt flere unge får ikke en uddannelse, og en del af dem kommer på kontanthjælp. I dag er mere end en tredjedel af kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken under 30 år. Uddannelse er adgangsbilletten Ifølge Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning ved DPU, Aarhus Universitet, er unge uden uddannelse en af samfundets allerstørste udfordringer. Alligevel ses manglende uddannelse og job i dag som et individuelt problem, og de unge ser det som deres egen skyld, hvis de ikke får en uddannelse. Alle unge vil rigtig gerne have en uddannelse. De er godt klar over, at en ungdomsuddannelse er adgangsbilletten til arbejdsmarkedet og et succesfuldt liv. Men vi har en del unge, som desværre forlader folkeskolen med en oplevelse af at være blevet vaccineret mod al videre uddannelse. De har mistet lysten til at skulle noget og har svært ved at se, hvilke muligheder de faktisk har, siger Noemi Katznelson, der har flere undersøgelser om uddannelse og marginalisering bag sig. Hun forklarer videre: Vores uddannelsessystem byder på mange muligheder. Men de fleste af mulighederne er for de elever, der kan honorere de faglige og personlige krav, som vores uddannelsessystem stiller. For de elever, der har svært ved at følge med, byder uddannelsessystemet omvendt på langt færre muligheder. Derfor må vi som samfund få skabt bedre balance i tingene og sørge for, at der kommer flere og bedre tilbud til de svage elever. Ellers vokser problemet og restgruppen sig bare større og større. Et proletariat uden uddannelse I dag får hver femte ung ikke en ungdomsuddannelse. Fortsætter udviklingen, ser det danske arbejdsmarked sådan ud i 2020: ufaglærte vil være i overskud faglærte vil mangle med mellemlange videregående uddannelser vil mangle med korte videregående uddannelser vil mangle med lange videregående uddannelser vil mangle Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Økonomiske tendenser Giv unge en stemme Lige nu går en stor gruppe unge rundt og mærker konsekvenserne af uddannelsessystemets manglende rummelighed. De føler sig ekskluderet fra det vidensamfund, hvor uddannelse er det eneste gyldige adgangskort. Og uden adgangskort står de med næsen trykket mod vidensamfundets duggede ruder svigtet af uddannelsessystemet og det samfund, der i virkeligheden har hårdt brug for dem. Men hvem er de den såkaldte restgruppe? Noemi Katznelson fortæller, at der er overraskende lidt viden om, hvem de unge egentlig er. Der er så meget snak om 95 %-målsætningen, men der eksisterer ikke nogen nyere undersøgelse, der faktisk fortæller os, hvem de unge er. Hvordan ser livet ud fra deres perspektiv? Hvad oplever de, vil kunne hjælpe dem videre? Det er ikke, fordi svaret alene skal findes hos dem, men de bør i hvert fald også være en stemme, siger Noemi Katznelson. Det første skridt i den retning er, at Center for Ungdomsforskning er i gang med at evaluere Ungepakken 2 (se faktaboks), hvor forskerne blandt andet laver en spørgeskemaundersøgelse, der inkluderer, hvordan både de unge, der ikke er i gang med en kompetencegivende uddannelse, og de unge, der er blevet erklæret ikkeuddannelsesparate, oplever deres situation. Men ifølge Noemi Katznelson er der også brug for mere grundig forskning, som afdækker, hvem de unge, som det hele handler om, egentlig er. Men én ting er sikkert: Det er en meget bred gruppe af unge, det drejer sig om. Når én ud 8 Asterisk juni 2011
4 istockphoto Hver femte elev, der forlader folkeskolen, får aldrig en ungdomsuddannelse juni 2011 asterisk 9
5 95- procent målsætningen I 2015 skal mindst 95 procent af hver skoleårgang gennemføre en ungdomsuddannelse. Det fremgår af aftalen om globaliseringspuljen fra I 2007 blev en række initiativer sat i gang for at understøtte målsætningen. På skoleområdet er der indført intensive læseforløb, forsøg med undervisningsassistenter og lektiehjælp og erhvervsklasser, hvor bogligt svage går i skole om formiddagen og på arbejde om eftermiddagen. På vejlederområdet er der også nye initiativer mentorordninger, særlig vejledning allerede fra 6. klasse til elever, der er i risiko for at falde fra uddannelse, og introduktions- og brobygningsforløb. Gennem de seneste ti år har tallene for, hvor mange der gennemfører en ungdomsuddannelse, flyttet sig meget lidt. Ungepakken I november 2009 indgik regeringen en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale om at afsætte en halv milliard til at få unge ledige i job eller uddannelse. Alle unge ledige skal sættes i gang inden for den første uge på jobcenter. Der er iværksat vejledning over nettet og mulighed for at tage 10. klasse på erhvervsskoler. Fra 1. januar 2011 har alle årige pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse eller deltage i aktiviteter, der sigter mod at gøre dem parate til en ungdomsuddannelse. af fire ikke har fået en ungdomsuddannelse 10 år efter, at de har forladt grundskolen, tyder det på, at problemet handler om meget mere end dumme eller dovne unge. Det er snarere systemet, der fejler Generation Google Måske skal problemet slet ikke spores hos de unge, men i uddannelsessystemet. Taler man med en erfaren direktør, der har kontakt med tusindvis af unge, så lever uddannelsessystemet groft sagt i en anden tid og på en anden planet end de unge. Når de unge går ind i skolen, går de ind i en helt anden verden, som nærmest er et helt andet årtusinde for dem, siger Anya Eskildsen, der er direktør for Niels Brock; én af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end kursister og studerende i Danmark og over studerende i Kina. Verden har forandret sig radikalt. 68-generationen er præget af den tid, de var en del af. Det betyder noget for den måde, de opfatter samfundet på. De unge, vi har i dag, er et produkt af en helt anden tid. De er indfødte på computere, hvor vi andre stadig er indvandrere. De er vant til at tilgå sig information lynhurtigt. De gider ikke læse noget i lang tid. De googler det hele. Det er synd, at vi bliver ved med at tale om de unge, som om der er noget galt med dem. Lad være med at pege på de unge. Peg på os. På uddannelsessystemerne, for måske er det os, der ikke har forandret os tilstrækkeligt og derfor ikke er i stand til at lære de unge noget i den kontekst, der er deres verden, siger Anya Eskildsen. Computerskolen Hvor går de hen de unge, der ikke kan finde sig til rette på de eksisterende ungdomsuddannelser, dvs. gymnasiet eller erhvervsskolerne? P.t. er der ingen hylde til dem i uddannelsessystemet. Men måske er der håb forude. Det er synd, at vi bliver ved med at tale om de unge, som om der er noget galt med dem. Lad være med at pege på de unge. Peg på os. På uddannelsessystemerne, for måske er det os, der ikke har forandret os tilstrækkeligt og derfor ikke er i stand til at lære de unge noget i den kontekst, der er deres verden. Niels Brock har nemlig besluttet at tage udfordringen op. Sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) initierer Niels Brock et nyt uddannelsestilbud, Computerskolen, der henvender sig til de unge, der gerne vil tage en uddannelse, men ikke helt har styr på læsning, skrivning og regning. Der ligger flere overvejelser bag initiativet, siger Anya Eskildsen. Vi ser med alvor på Danmarks demografiske udfordring, der indebærer, at alt for få unge fremover skal forsørge for mange gamle. Og hvis den ungdomsgeneration bliver endnu mindre, når 20 procent af dem holdes uden for uddannelse og dermed også uden for arbejdsmarkedet, så vokser problemet sig endnu større. Derfor er det vigtigt, at vi klæder flere unge på med en uddannelse, der passer til dem, og som gør dem i stand til at blive en del af fremtidens arbejdsstyrke. På Computerskolen vil man forsøge at imødekomme de unge ved at undervise på deres præmisser. Ifølge Anya Eskildsen er det nemlig uddannelsessystemet, der må tilpasse sig de unge ikke omvendt. Adm. direktør Anya Eskildsen, Niels Brock Computerskolen skal køre som forsøg i to år. Fra august 2011 oprettes to klasser med det nye 1-årige skoleforløb, som skal ruste de fagligt svage elever efter 9. klasse. Eleverne får kun tre fag på skemaet: it, dansk og talforståelse. Uddannelsen skiller sig ud ved at kombinere noget moderne, nemlig it og spil, med elementære færdigheder inden for dansk og matematik. Men hvem henvender uddannelsen sig mere præcist til? Det er unge mennesker, der har behov for at få det helt basale på plads. De skal lære at stave til faktura. Og de skal have en grundlæggende forståelse for tal og lige have ti-tabellen på plads, fortæller Anya Eskildsen. Hvis det går godt efter en 2-årig forsøgsordning, som Niels Brock laver en erfaringsopsamling på, håber Anya Eskildsen, at det bliver et tilbud på skoler landet over. Hvorvidt et initiativ som Computerskolen reelt kan mindske restgruppen og føre os nærmere de 95 procent, vil fremtiden vise. Om ikke andet er initiativet udtryk for, at der er en villighed i uddannelsessystemet til at tage ansvar og gøre en indsats for at løse problemet. 10 Asterisk juni 2011
6 Valg stresser Noemi Katznelson ser Computerskolen som en god ide og bifalder, at der i de senere år er kommet flere forskellige forløb til de årige, der skal hjælpe dem med at blive bedre klædt på til en ungdomsuddannelse. En væsentlig forklaring på, at unge falder fra, er nemlig, at de ikke er klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. For mange unge starter direkte på en ungdomsuddannelse. Der er meget fokus på, at de unge hurtigt skal i gang. Spørgsmålet er, om vi har den rette struktur på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser, og om der er de rigtige og tilstrækkelige tilbud i overgangen?, siger Noemi Katznelson. Netop vejledning af eleverne, så de foretager det rigtige uddannelsesvalg, arbejder man hårdt på ude omkring på skolerne, hvor både lærere og vejledere gør en ihærdig indsats for at klæde eleverne på. Allerede i de sidste år i folkeskolen bliver eleverne bedt om at udarbejde en plan for, hvad de vil efter 9. klasse. Der er løbende obligatoriske samtaler med en vejleder, der skal hjælpe dem til at spore sig ind i en given retning. Som det er nu, står de unges valg mellem erhvervsskole, handelsgymnasiet (hhx) eller det almene gymnasium (stx). Men derudover skal de unge vælge linje og fag, der igen fører dem i en bestemt retning. På Christiansborg taler man om at indføre valg endnu tidligere, så de unge allerede i udskolingsforløbet skal følge spor, der leder dem i en specifik håndværksmæssig eller boglig retning. Tanken er at gøre de unge mere afklarede og parate til at starte på netop den ungdomsuddannelse, der passer til dem. Hermed håber man samtidig at mindske det høje frafald på ungdomsuddannelserne. Men er det en hensigtsmæssig måde at gå til problemet på? Ikke hvis man spørger ungdomsforskeren. Selvom det er ment som en vejledning, så skal vi ikke være blinde for, at har man først valgt en bestemt retning, så lukker det samtidig nogle døre for senere hen at bevæge sig i en anden retning, og dermed begrænser vi reelt de unges muligheder, påpeger Noemi Katznelson, der i stedet ser et behov for at skabe mere rummelighed i grundskolen. Det skal dels ske gennem et øget fokus på at etablere gode klassefællesskaber og dels ved at øge fleksibiliteten i uddannelsessystemet. Det dur ikke med kloge og dumme Sideløbende med at elever får flere valgmuligheder i skolen, møder elever også mere niveaudeling end tidligere. Noemi Katznelson ser med bekymring på, at man taler om at dele eleverne op i grundskolen som svar på den udfordring, der er forbundet med en mangfoldig elevskare. Vi har ikke brug for at opdele de unge i gode og dårlige, kloge og dumme, og sætte et mærkat i panden på dem i så tidlig en alder. Vi har brug for stærke klassefællesskaber. Og her viser forskningen, at klassekammerateffekten, hvor de unge stærke som svage kan lære af hinanden, virker, siger hun og understreger, at der for hende er væsentlig forskel på niveaudeling og undervisningsdifferentiering. Hvor niveaudeling skaber en opdelt skole, er undervisningsdifferentiering vejen til en rummelig skole. Undervisningsdifferentiering er et spørgsmål om, at læreren målretter undervisningen til den enkelte elev og har tid, ressourcer og overskud til at møde eleven dér, hvor han eller hun er. Ved niveaudeling ophæver man klassefællesskabet og skiller eleverne ad. Og det sker i en alt for tidlig alder og ofte på et vagt grundlag. Du kan jo sagtens være elendig til matematik, men dygtig til dansk eller engelsk. Derfor er det en enormt farlig tendens allerede dér at putte de unge i kasser, for vi ved, at det sætter sig fast og er med til at stigmatisere dem. Vi risikerer, at for mange mister modet i forhold til al form for videre uddannelse i en alt for tidlig alder. På Niels Brock mærker man en stigende polarisering blandt unge, fortæller Anya Eskildsen. Det er baggrunden for, at Niels Brock har etableret et elitegymnasium til de talentfulde bogligt begavede og nu initierer en computerskole til fagligt svage elever. Differentiering af undervisning ser godt ud på papiret. Men det er desværre ikke muligt i den virkelige verden. Det er urimeligt at forvente af lærerne, at de skal kunne rumme det. Hvis forskellen på eleverne er så kæmpe stor, som den er i dag, er det ikke menneskeligt muligt at have forventninger til lærerne om, at de skal kunne håndtere en undervisning, som dækker over store spænd i, hvad eleverne kan. Derfor bliver vi nødt til at tænke uddannelsessystemet anderledes, siger Anya Eskildsen. Unge er mindre tolerante Noemi Katznelson er bekymret over den stigende polarisering blandt unge. Hun ser, at polarisering fører til lavere tolerance blandt eleverne, og det sker på bekostning af rummeligheden i klasselokalet. Vores forskning peger på, at der florerer nogle eksklusionsmekanismer blandt unge i dag. Mange stærke elevers tolerancetærskel og lyst til at være solidariske i et klassefællesskab er blevet mindre. Vi ser tendenser til individualisering blandt eleverne, som går i retning af, at man faktisk ikke gider bruge for meget tid på dem, der skal have tingene gentaget, siger Noemi Katznelson og påpeger, at den lave tolerance har rod i en mere generel samfundstendens, der ikke efterlader megen tid til tolerance og fællesskab. Hun efterlyser i den forbindelse klare politiske udmeldinger, der tager stilling til, om det er den vej, vi som samfund skal gå. Sat på spidsen: Vil vi bakke de stærke elever op og sætte dem på et turbofly, mens de svage elever står tilbage? Som forsker er hun ikke i tvivl: Det vil være en helt forkert vej at gå, da det hverken kommer de svage eller de stærke elever til gode. Hun opfordrer derimod til, at man styrker sammenholdet i klassen. Hvis uddannelsessystemet skal favne flere unge, indebærer det ifølge Noemi Katznelson en politisk villighed til at tænke bredt og folde problemstillingen ud frem for at placere ansvaret ved den ene eller den anden part. Man har længe givet erhvervsskolerne skylden. Så var det vejledningen. Og nu er det så folkeskolens skyld, at så mange unge falder fra ungdomsuddannelserne. Det nytter ikke noget at tænke så snævert. Vi har at gøre med komplekse problemstillinger, der har rod i mange områder i samfundet. Og derfor kalder udfordringen på en sammenhængende uddannelsespolitik, der spænder over socialpolitik, boligpolitik og integrationspolitik. Det er et delt ansvar, og derfor skal vi løfte opgaven i fællesskab. Ellers kommer vi aldrig i nærheden af de 95 procent, fastslår Noemi Katznelson. Asterisk TV Asterisk TV har talt med Noemi Katznelson, undervisningsministeren og en række uddannelsespolitiske ordførere om 95-procent-målsætningen. Vil vi have alle unge med? Hvad kræver og koster det? Se udsendelsen om tidens vigtigste valg her: NOEMI KATZNELSON Lektor og leder af Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet. Hun forsker i forandringer i ungdomskulturen med særlig vægt på unges forhold til uddannelse og arbejde. Center for Ungdomsforskning står for at evaluere den politiske aftale Ungepakke II i samarbejde med to konsulentfirmaer. ANYA ESKILDSEN Cand.polit., adm. direktør for uddannelsesinstitutionen Niels Brock. Hun er desuden en ivrig samfundsdebattør og har sin egen blog på Niels Brocks hjemmeside. juni 2011 asterisk 11
Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereStudievejlederkonference
Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereNutidens unge fremtidens sygeplejesker
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen
Læs mereHvis uddannelse er eneste vej frem?
Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereJeg kommer heller ikke i morgen
Jeg kommer heller ikke i morgen Noemi Katznelson Status på EUD 72 % af lærerne på eud oplever, at andelen af dårligt motiverede elever er vokset 54 % af lærerne tror frafaldet vil stige MEN 65 % af eleverne
Læs mereUngdomsliv og uddannelse
Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs merePARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE
Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs mereUddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?
Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.
Læs mereOvergangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning
Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvem er mest parat til uddannelse?
Læs mere20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.
Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009
Læs mereUnge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne
3. juli 2012 ARTIKEL Af David Elmer Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne De unge deler sig i to grupper: Dem med de høje karakter vælger gymnasiet, og dem med de lave vælger
Læs mereElever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen
Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen 3. juli 2018 Baggrund Uddannelsesparathedsvurderingerne er iværksat med det formål at give skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) mulighed
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereUNGDOMSUDDANNELSER Bred indsats skal få unge på skolebænken Af Ivan Mynster Fredag den 10. februar 2017
UNGDOMSUDDANNELSER Bred indsats skal få unge på skolebænken Af Ivan Mynster Fredag den 10. februar 2017 Del: Der skal tages en række forskellige midler i brug, hvis flere unge skal i gang med og fastholde
Læs mereUngebomben og unge med særlige behov
Ungebomben og unge med særlige behov Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Største uddannelsespolitiske udfordring Uddannelsessamfundet hægter potentielt ca. 20 % af i
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereHvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive
Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereNiveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne
Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne
Læs mereVidenscenter om fastholdelse og frafald
Videnscenter om fastholdelse og frafald Elevtyper, frafaldsårsager og fastholdelsesmuligheder. 12. Januar 2009 Birgitte Simonsen og Susanne Murning Center for Ungdomsforskning - DPU, AU www.cefu.dk Generelle
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mereUngdomsliv muligheder og udfordringer
Ungdomsliv muligheder og udfordringer Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Noemi Katznelson, nka@dpu.dk Polarisering i ungegruppen - Der produceres vindere og tabere som
Læs mereBrug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser
Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens
Læs mereDerfor mener Radikal Ungdom, at
Erhvervsskolerne I fremtiden kommer Danmark til at mangle erhvervsuddannede. Alligevel er optaget på de gymnasiale uddannelser vokset støt i de sidste mange år, og optagelsen på erhvervsskolerne er faldet
Læs mereFREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN
Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens
Læs mereEn brændende platform
LÆS KOMMENTAR Torsdag 28/06 2012 Historisk få vil være faglærte AF: GITTE REDDER Gymnasierne og studenterhuen trækker. Kun hver femte ung, der forlader folkeskolen i denne uge, begynder på en erhvervsuddannelse
Læs mereArbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene
Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene November 2007 Hvis Danmark skal få det maksimale ud af den økonomiske vækst, skal uddannelsessystemet tilføre danskerne de rigtige kompetencer.
Læs mereAnalyse. Hvilke kompetencer får Danmark brug for? 20. december Kristian Binderup Jørgensen. Kontakt. Klik her for at angive tekst.
Analyse 20. december 2018 Hvilke kompetencer får Danmark brug for? Af Kristian Binderup Jørgensen Kontakt Ledende økonom Kristian Binderup Jørgensen Tlf. 3140 8705 E-mail kbj@kraka.org Klik her for at
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereDet udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg
Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler
Læs mereSvar på spørgsmål 101(Alm. del): I brev af 6. maj 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 219 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 101 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereMinianalyse: De ufokuserede studenter
Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereHvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet
Læs mereKort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR
Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt
Læs mereKL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed
KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereElevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk
Læs mereTemperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereHvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?
Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereNAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!
NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus
Læs mereMedicinen virker ikke: Erhvervsskolerne uddanner for få - UgebrevetA4.dk. KLOGE HÆNDER Medicinen virker ikke: Erhvervsskolerne uddanner for få
KLOGE HÆNDER Medicinen virker ikke: Erhvervsskolerne uddanner for få Af Johannes Lange Baunsgaard @JLBaunsgaard Fredag den 17. august 2018 Det samme antal færdiggør en erhvervsuddannelse som for ti år
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mere11.000 unge tager folkeskolefag om
7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det
Læs mereKan dumhed gøre os klogere?
ASTE R ISK NR. 58 juni 2011 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE ARTS, AARHUS UNIVERSITET Tema: Dumhed Kan dumhed gøre os klogere? Generation dum? Når uddannelsessystemet taber de unge Essay Homo Stupide
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereUDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD
31. august 8 af direktør Lars Andersen tlf. 33 55 77 17 UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD Den store andel unge, der ikke får en uddannelse, skyldes især et stort frafald. Ud af de ca. 25 procent
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereDe målrettede, de kritiske og de resignerende
De målrettede, de kritiske og de resignerende Portræt af generation målrettet Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Målrettethed oplevet
Læs mereØget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen.
Øget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen. Unges kendskab til muligheder i erhvervsuddannelser er begrænsede. Der er derfor behov for at styrke indsatsen mod at øge kendskabet
Læs mereGENERATION MÅLRETTET?
GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde KONFERENCE DEN 8. NOVEMBER 2011 GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse
Læs mereArnt Louw & Niels-Henrik M. Hansen
Notat Evaluering af projekt Faglært til Fremtiden flere unge i eud i Region H. LO-Hovedstaden og Region Hovedstaden Arbejdspakke 1: Tidlig undervisningsbaseret vejledning om eud og professionsmuligheder
Læs merePartnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune
Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereUngdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse
Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende
Læs merePresse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne
Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes
Læs mereFakta og myter om det almene gymnasium 2015
Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 2 Danske Gymnasier Fakta og myter om det almene gymnasium Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal,
Læs mereUndersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore
Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet
Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt
Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit
Læs mereDen svære overgang. Anders Ladegaard Centerleder, UU-Lillebælt
Den svære overgang Anders Ladegaard Centerleder, UU-Lillebælt anders@uu-lillebaelt.dk AGENDA BAGGRUND TAL OG FORSKNING DET DANSKE SET UP FOR OVERGANGEN FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE UNGEPAKKE II
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereNyt fra Ministeriet. Vejledning i politisk perspektiv. Hanne Woller, MBU Jørgen Brock, MBU
Nyt fra Ministeriet Vejledning i politisk perspektiv Hanne Woller, MBU Jørgen Brock, MBU Hanne Woller, Ministeriet for Børn og Undervisning Side 1 Hvorfor vejledning de unge? Vejledning skal bidrage til,
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne
Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.
Læs merePligt til uddannelse?
Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereRANDERS UDDANNER ALLE UNGE
RANDERS UDDANNER ALLE UNGE - RANDERS UDDANNER ALLE UNGE MÅLSÆTNING: Uddannelse, beskæftigelse, selvforsørgelse og livsduelighed NATIONALE MÅL FOR FOLKESKOLEN 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så
Læs mereDA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love
Undervisningsministeriet Simon Kjølby Larsen Vester Voldgade 123 1552 København V efu-vej@uvm.dk DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)
ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE
Læs merePartnerskabsaftale 10. juni 2010
Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø
Unge, motivation og læringsmiljø Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Oplægget i dag Helikopterperspektiv: Motivation i forandring
Læs mereFaneblad 4 Uddannelsesønsker Her vælger du uddannelse og uddannelsessted
1 Ud af skolen 2019 Faneblad 4 Uddannelsesønsker Her vælger du uddannelse og uddannelsessted Det er her, du vælger, hvilke uddannelser du ønsker samt en prioriteret rækkefølge. Denne side fortæller generelt
Læs mereEvaluering af uddannelsesindsatsen
Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst
Læs mereFakta og myter om stx
Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en
Læs mereDA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015
Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden
Læs mere