Louise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011
|
|
- Charlotte Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011
2 Problematikker i erhvervsuddannelserne Fra politisk side er der sat mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Herudover skal uddannelserne have et højt fagligt niveau. Til forskel fra gymnasierne skal erhvervsskolerne optage de elever, der har afsluttet folkeskolens 9. klasser. Få erhvervsuddannelsesretninger har adgangsbegrænsning.
3 Undervisning i erhvervsuddannelserne I de danske erhvervsuddanneler modtager eleverne både skoleundervisning og er i praktik i en virksomhed. Ph.d.-projektet omfatter skoledelen af uddannelsen, hvor 35 % af uddannelsen forløber. Eleverne undervises i værkstedsbaseret undervisning og i teori. Flere af eleverne er bogligt svage. Elever i EUD foretrækker den praktisk orienterede værkstedsundervisning fremfor den teoretiske undervisning.
4 Spørgsmål, der besvares i oplægget Hvordan forhandles faglighed i erhvervsskolesammenhænge, og hvordan kan denne faglighed føre til inklusion og eksklusion af elever? Hvilke inklusions-og eksklusionsprocesser kan forløbe i en stærkt lærerstyret undervisning? Hvilke inklusions-og eksklusionsprocesser kan forløbe i svagt lærerstyret undervisning? Hvordan bidrager forhandlinger mellem elever til, at nogle elever bliver inkluderet, og andre elever bliver ekskluderet?
5 Teoretisk ramme Pierre Bourdieu: Felt, habitus og kapital Basil Bernstein: Klassifikation og rammesætning. Begge teorier bidrager til at kunne forstå inklusions-og eksklusionsprocesser i en pædagogisk praksis.
6 Empiri Videoobservationer af 4-5 dages sammenhængende undervisning påto grundforløb påhenholdsvis bygningsmaler-og frisøruddannelsen. Videointerviews med de observerede lærere Interviews baseret påfoto med eleverne. Af de i alt 8 elevinterviews, blev 2 gennemført med udgangspunkt i en interviewguide. Der blev interviewet lige mange elever fra hver uddannelse.
7 Et repræsentativt eksempel på, hvordan elever forholder sig til teoriundervisningen For eksempel siger frisøreleven Sofia om teoriundervisningen pågrundforløbet: Det er fint nok. Altså, det er selvfølgelig lidt kedeligt i forhold til, når man laver noget, men jeg synes, at det er fint nok, når man interesserer sig for det, såer det ok. Det står i kontrast til hendes udtalelse, når hun taler om klipning: Det er fedt. Det er fedt at komme i gang med en klipning. Det er jo det, man elsker ved frisør [-faget]. Klipningen og farvningen er det bedste ved det hele.
8 Beskrivelse af undervisningsekemplet fra malerskolen Undervisningen er stærkt lærerstyret. Malerlæreren Bo underviser i det teoretiske fag arbejdsmiljø. Dagens emne er brug af Wienerstiger. Bo udleverer et kompendium med et tilhørende spørgsmålsark, som eleverne skal besvare parvist. Da eleverne selv har arbejdet med materialet, beder Bo hvert elevpar besvare et af de stillede spørgsmål. Bo vurderer svarerne. I undervisningen har Bo inddraget en stige, hvorpåhan demonstrerer forskellige arbejdsstillinger.
9 Hvad er indholdet af den malerfaglighed som læreren formidler, og hvad betyder det for inklusion og eksklusion af elever? Da malerlæreren er tidligere malermester, er faget meget til stede i undervisningen. Malerlæreren finder det problematisk, hvis eleverne ikke kæmper for at blive dygtigere til faget. I den stærkt lærerstyrede undervisning definerer malerlæreren hvad malerfagligheden er. Det er kun den viden, der kan besvare lærerens spørgsmål, der er relevant i undervisningen. I undervisningen tales der udelukkende om, hvordan professionelle malere skal håndtere stiger. Malerlæreren bidrager til elevernes faglige identitet ved, at han gør dem opmærksomme på, hvordan de adskiller sig fra ikke uddannede malere.
10 Hvad er indholdet af den malerfaglighed som læreren formidler, og hvad betyder det for inklusion og eksklusion af elever? Malerlærerens undervisning tilgodeser primært eleverne med læsefærdigheder. Desuden søger han at tilgodese de læsesvage elever ved at inddrage en stige i undervisningen, hvor han praktisk viser eleverne hvilke forhold, som de skal være opmærksomme på. Malerlæreren prøver at tilgodese læsesvage elever ved at lade eleverne samarbejde i par omkring spørgsmålsbevarelser. Dette kan bidrage til inklusion af de læsesvage elever. Ved at eleverne arbejder i grupper, bliver undervisningen differentieret. Malerlæreren taler nedsættende om teoretisk undervisning, hvilket kan styrke elevernes faglige stolthed.
11 Hvilke former for inklusions-og eksklusionsprocesser kan forløbe i en stærkt lærerstyret undervisning? Den stærkt lærerstyrede undervisning bidrager til at eleverne ved, hvad der forventes af dem. Dette virker inkluderende for elever, der har svært ved at begåsig i mere diffuse rammer. Pånetop maleruddannelsen er der mange svage elever. Når læreren evaluerer de parvise elevbesvarelser i plenum, gør han det eksplicit, hvor de forskellige elever befinder sig i hierarkiet.i denne sammenhæng er det de bogligt svage elever, der oplever nederlag. For at være en elev med høj status skal eleven være dygtig til faget uden at stræbe efter det for åbenlyst. Herudover gavner det elevens position at have humoristisk sans. Elever med læreplads har mere status end elever uden. Da en læreplads vidner om, at de er ved at blive inkluderet i faget.
12 Undervisningseksemplet fra frisørskolen Undervisningen er svagt lærerstyret. I det teoretiske fag kundebetjening sætter frisørlæreren Susanne gruppevist eleverne til at arbejde med rollespil, hvor kundebetjening er omdrejningspunktet. I hvert rollespil skal der være en kunde samt frisørmedarbejdere, der skal betjene kunden. Eleverne får en time til selv at indholdsudfylde rollespillet. I denne proces blander læreren sig ikke i elevernes arbejde. Eleverne opfører rollespillene for hinanden. Da rollespillene er opført, faciliterer frisørlæreren en diskussion om, hvad god kundebetjening er påbaggrund af rollespillene og elevernes egne erfaringer.
13 Hvilke inklusions- og eksklusionsprocessor kan forløbe i en svagt lærerstyret undervisning? Frisørlæreren oplever, at det er blevet lettere at undervise efter, at der er kommet adgangsbegrænsning på uddannelsen. Ved den svagt lærerstyrede undervisning bliver det i høj grad op til eleverne selv at fånoget ud af undervisningen. Ligeledes er de med til at definere indholdet af undervisningen. Ved at eleverne er kropsligt aktive i rollespillet, bliver eleverne tilgodeset, da de foretrækker at gøre noget praktisk frem for, at tilegne sig viden på abstrakte måder. Med rollespillet lærer eleverne at være synlige, ligesom de skal være i frisørsallonner. Generte elever vil ikke synes om at opføre rollespillet.
14 Hvordan bidrager forhandlinger mellem eleverne til, at nogle elever bliver inkluderet, og at andre bliver ekskluderet? Når elever selv danner grupper, vælger de at arbejde sammen med nogle, der er påsamme faglige niveau som dem selv. Det betyder, at fagligt svage elever bliver valgt fra. De elever der bliver fravalgt, kan gradvist blive ekskluderet. For at eleverne kan blive positivt vurderet i den rollespilsbaserede undervisning, kræver det, at de er i gruppe med elever, der har gode kompetencer. Dette kan bevirke, at nogle elever er taktiske i valg af hvem, som de samarbejder med. I grupperne kæmper eleverne indbyrdes om, hvem der får de bedste roller. Ved at eleverne spiller en fremtrædende rolle, får de vist, at de er udadvendte, hvilket er en del af frisørfagligheden.
15 Hvordan forhandles frisørfagligheden, og hvordan kan denne faglighed føre til inklusion og eksklusion af elever? Efter hvert opført rollespil vurderer læreren præstationen. Læreren forventer, at eleverne kan optræde, hvilket en elev ikke formår. Da rollespillene er opført danner de udgangspunkt for en diskussion af, hvordan forskellige kundetyper skal behandles. Mange elever deltager i diskussion. Eleverne er således med til at definere, hvad kundebetjening kan være i en frisørfaglig sammenhæng. I undervisningen kommer frisørlæreren med eksempler fra frisørsaloner, hvilket bidrager til at frisørfaget er meget til stede i undervisningen.
16 Hvilke inklusions-og eksklusionsprocessor kan forløbe i en svagt lærerstyret undervisning Mange af eleverne synes om den rollespilsbaserede undervisningsform i det teoretiske fag, da de fandt den sjovere end anden teoriundervisning, hvor de har katederundervisning. Der er ogsåeksempler påelever, der ikke kan lide den rollespilsbaserede undervisning. De elever der ikke kan lide rollespillet kan opleve at blive ekskluderet, idet der fra lærerens side bliver lagt vægt på, at eleverne skal kunne lide at være på.
17 Opfølgning på muligheder og begrænsninger ved hhv. stærkt lærerstyret teoriundervisning i EUD I den stærkt lærerstyrede undervisning møder eleverne: klare krav lidt indflydelse på indhold i undervisningen og definition af faglighed. mulighed for at samarbejde med en holdkammerat. skolastisk tradition og med inddragelse af praktiske eksempler. begrænset krav om deltagelse Elever, der bliver inkluderet i denne undervisning, er de bogligt dygtige. Bogligt svage elever kan være til stede i undervisningen, men de kan kun i begrænset omfang opleve succes, da det kræver korrekt besvarelse af lærerens spørgsmål og læsefærdigheder. Erhvervsskoleeleverne foretrækker praktisk orienteret undervisning. Det er derfor spørgsmålet om teoriundervisningen med fordel kunne organiseres anderledes?
18 Opfølgning på muligheder og begrænsninger ved hhv. svagt lærerstyret teoriundervisning i EUD I den svagt lærerstyrede undervisning møder eleverne: diffuse krav meget indflydelse på indhold i undervisningen og definition af faglighed. forhandlinger med holdkammerater om roller en undervisningsform, hvor de er kropsligt aktive krav om aktiv deltagelse dagen igennem Elever, der bliver inkluderet i denne undervisning, er de udadvendte elever, der kan lide at fåopmærksomhed. Generte elever vil ikke opleve undervisningen som behagelig. Eleverne fik i diskussionen af kundebetjening mulighed for at trække påegne erfaringer og i denne forbindelse var de med til at definere, hvad kundebetjening kan være. Eleverne foretrækker praktisk orienteret undervisning. Derfor er der et potentiale ved at inddrage praktiske øvelser som fx rollespil i teoriundervisningen.
Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på IUP/Aarhus Universitet. Er fagligheden i vinkel, når kompetencemålene er nået? 18. april 2012
Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på IUP/Aarhus Universitet Er fagligheden i vinkel, når kompetencemålene er nået? 18. april 2012 Disposition/Program for workshoppen Præsentation af workshopoplægsholdere,
Læs mereLouise Hvitved Byskov Adjunkt, University College Sjælland. Evaluering af erhvervsskoleelevers ATTITUDER
Louise Hvitved Byskov Adjunkt, University College Sjælland Evaluering af erhvervsskoleelevers ATTITUDER 12 NR. 21 NOVEMBER 16 Artiklen omhandler, hvordan elevers attituder bliver evalueret på en frisørskole.
Læs mereForskningstilknytning. PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard
Forskningstilknytning PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard Præsentation Teknisk Skole Silkeborg Præsentation Charlotte og Louise Skolens overvejelser
Læs mereLouise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016
Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,
Læs mereEvaluering Arbejdsmiljøledelse, F14
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereUddannelser. på STYLE & WELLNESS College Aalborg. frisør kosmetiker
Uddannelser på STYLE & WELLNESS College Aalborg frisør kosmetiker Mød vores vejleder og praktikpladskonsulenter! Denne brochure giver dig et indblik i vores uddannelser. Hvis du gerne vil vide mere om
Læs merespa wellness vision skønhed sundhed harmoni uddannelse KOsmetiker
spa wellness vision skønhed sundhed harmoni uddannelse KOsmetiker KOSMETIKER EN FAGLÆRT UDDANNELSE MED MASSER AF MULIGHEDER Denne kosmetikerbrochure henvender sig til virksomheder, der kan bruge en dygtig
Læs mereWorkshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereTæt kobling - mellem skole og praktik. CPHWEST EUD Laila Justesen Johnny Plambæk
Tæt kobling - mellem skole og praktik CPHWEST EUD Laila Justesen Johnny Plambæk Baggrund - frisør Behov for tydeligere forventningsafstemning mellem praktiksted og frisøruddannelsen Sikre at der er et
Læs merePrivate frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte
Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre
Læs mereUnges læreprocesser i og omkring erhvervsuddannelser. Dalum Landbrugsskole 2. oktober 2012 Lene Larsen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet
Unges læreprocesser i og omkring erhvervsuddannelser Dalum Landbrugsskole 2. oktober 2012 Lene Larsen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet ULE Unges læreprocesser i og omkring Erhvervsuddannelserne i sjællandske
Læs mereFRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.
FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole Dato: 31.12.2010. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.2011 UMV en indeholder de fire faser, som
Læs mereStrategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Læs mereMidtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014
Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Låsby Skole Læringsforsøgets helt overordnede formål er inklusion i/fra 0.klasse = At eleverne fra specialklasserækken
Læs mereIn- og eksklusionsprocesser i og omkring erhvervsuddannelserne
In- og eksklusionsprocesser i og omkring erhvervsuddannelserne Brobygning Aalborg 8. november 2012 Lektor ph.d. Lene Larsen ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Lene Larsen
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereHelene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013
Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereHistoriebevidsthed i undervisningen
Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed
Læs mereEKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET
EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE TO EMPIRISKE STUDIER Praksisforskning med fokus på differentiering og inklusion/eksklusion i undervisningens praksis (2014-2016). Kritisk sociologisk position
Læs mereDropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?
Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereHvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet
Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet Hvad ønsker lærerne? Ønsker lærerne ledelse? Ja tak! Ønsker lærerne pædagogisk ledelse?
Læs mereEvaluering Sundhedsvæsenets organisation og ledelse, MPG/MPA-uddannelsen, F10 Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? gode interessante oplæg. Meget relevante for mig. Det har givet overblik over den hverdag jeg arbejder i, og en sikkerhed i, hvad jeg vil, fremadrettet. Godt
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereEleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!
Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereEvaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet
Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.
Læs mereBeskrivelse af projektet.
Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi
Læs mereBilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3. Bilag. Den 1.9-2014. Fase 2:
Bilag. Den 1.9-2014. Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3 Fase 2: Skole Eksperimenter Kompetencemål Periode Københavns tekniske 1.3-1.7 Skole
Læs mereTITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET
VIA University College Læreruddannelsen i Århus TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET (2007-UDDANNELSEN) JF. BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM LÆRER I FOLKESKOLEN, 10 Navn: Nicoline Agesen
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereDIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER INDUSTRITEKNIKER KLEJNSMED VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?
DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER INDUSTRITEKNIKER KLEJNSMED VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE HVAD ER EUX? EUX Industritekniker og EUX Klejnsmed kombinerer det bedste fra
Læs mereTalentundervisning i eud
Talentundervisning i eud Erfaringer fra CoE - projektet Lektor Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Hvad vil jeg sige noget om? Forskningsprojektet: 1) Pædagogisk-didaktisk praksis i talentundervisning
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereDet udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg
Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler
Læs mereUniveristy College Syddanmark, 29. oktober 2010. Kvalitet i idrætstimerne
Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010 Kvalitet i idrætstimerne Jesper von Seelen 36 år Ph.D.-stipendiat (idrætspædagogik) www.idrætifolkeskolen.dk Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereDET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE
Cand.pæd.psyk Jan Soelberg Inklusion der virker DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Et nyt læringskoncept under udvikling til at imødegå inklusion i folkeskolen og skabe et godt læringsmiljø for alle eleverne.
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereElevplankonference marts 2015
Elevplankonference marts 2015 Reform, IT og pædagogisk tilrettelæggelse v/ læringskonsulent Jeppe Egendal, UVM og elevplankonsulent Pia Kristofferen, STIL Side 1 IT i undervisningen på grundforløb 1 og
Læs mereUddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs mereVID Erhvervsuddannelser
VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under
Læs mereAnsøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015
Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej
Læs mereUdarbejdet af: Pia Schmidt
Udarbejdet af: Pia Schmidt Borgeren henvender sig til skolen. - vil gerne realkompetencevurderes mhp. at gennemføre en EUD uddannelse under GVU lovgivningen Uddannelses- og Erhvervsvejledningen koordinerer,
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereSkolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon:
Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereTalent i praksis - erfaringer fra 12 erhvervsskoler på Talentvejen
Talent i praksis - erfaringer fra 12 erhvervsskoler på Talentvejen Baggrund mål, omfang, resultater/ Kirsten Bach Kjeldal, projektleder Talentudvikling i praksis, MTM og B&A Jesper Jensen, faglærer, EUC
Læs mereNetværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør
Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør Workshop 7 Grundforløbspakker Program 1. Præsentation af programmet 2. Oplæg ved Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet 3. Oplæg
Læs mereMake up kursus til Frisører
Make up kursus til Frisører Weekend kursus 15 timers intensiv undervisning DAG MAKE-UP Oplæring i opbygning af dag makeup til dagslys. Fint tonede nuancer med en flot og strålende teint, som giver en naturlig
Læs merePresse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne
Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereUddrag fra HE rapport
Uddrag fra HE rapport Tabel A viser elevernes vurdering af, om de føler de har oplevet et anderledes skoleår i forhold til deres tidligere skoleår i folkeskolen. Tabel A Føler du at du har oplevet et anderledes
Læs mereEfterværn og udslusning. - At være ny i samfundet
Efterværn og udslusning - At være ny i samfundet Citat fra en ung Jeg er glad for at være kommet i Bogruppen, der er så mange ting som jeg endnu ikke ved, det er jo fordi at jeg er helt ny i samfundet.
Læs mereInterviewguide lærere uden erfaring
Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereUdfordringer i overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelse
Udfordringer i overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelse Bettina Buch, lektor, ph.d. 9. november 2017 Program for workshoppen Kort oplæg om overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne generelt,
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereForsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november / Mette Kristensen & Ole Roemer
Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november 2011. / Mette Kristensen & Ole Roemer Workshop 1: Hvorfor ansætter en antropolog? Jeg havde to vejledere, en vejleder ét,
Læs mere2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.
denne efterspørges i erhvervslivet Bilag 2l: EUD grundforløb Effektiv udnyttelse af tiden Ved du, hvad du skal lære i timen/projektet? 91,4% Altid eller 97,2 % altid eller 94 % Altid eller : 33,3 % : 71,1
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereSkolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012
Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren
Læs mereINKLUSION ELLER EKSKLUSION?
INKLUSION ELLER EKSKLUSION? FORSKNINGSCIRKLEN: I N K L U D E R E N D E U N D E RV I S N I N G S M E T O D E R I N S P I R AT I O N T I L -, R E F L E K S I O N E R O V E R - O G E R FA R I N G E R M E
Læs meren Evaluering af erhvervsskoleelevers attituder n Pædagogisk ledelse og feedback i erhvervsskoler n Realkompetence og erhvervsuddannelse for voksne
TIDSSKRIFT FOR EVALUERING I PRAKSIS NR. 21 NOVEMBER 16 TEMA: ERHVERVSSKOLER OG EVALUERING n Hvad kan livsfortællinger fra forældrene til chanceulige elever fortælle om forholdet mellem forældre og uddannelsesinstitution?
Læs mere#DinKarriereStarterHer
#DinKarriereStarterHer #GlemAltHvadDuVed Mange tror, at arbejdet i et byggecenter mest handler om at sætte varer på hylderne og køre rundt med trucks på lageret. Men langt de fleste ansatte i landets byggecentre
Læs mereHvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen
O OK Skole Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen udgør, forandrede krav til den professionelles
Læs mereAnalyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs merei skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring
Institut for Idræt og Ernæring ALLE TIL IDRÆT i skolen Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 31. januar 2018 Dias 1 WINGS and ROOTS As the common folk saying
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereElev hos Vestforsyning...
Det har været et godt elevforløb. Jeg har fået lov til at komme omkring alle typer af opgaver, og jeg er blevet kastet ud i lidt af hvert. Fagligt har jeg fået meget ud af det, og medarbejderne har været
Læs mereWORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE?
WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE? Peter Koudahl Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU koudahl@dpu.dk
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereForskningsprojekt om fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem kort version
Forskningsprojekt om fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem kort version Forskningsprojektet "Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem"
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereAt udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår
At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt
Læs mereBrobygning 9. kl. Krop & stil
Brobygning 9. kl. Krop & stil Frisør Navn: Skole: Velkommen til Teknisk Skole Esbjerg Vi er glade for at se dig på brobygningsforløbet på Teknisk Skole Esbjerg. Her vil du få et indblik i, hvordan det
Læs mereEvaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse
Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema
Læs mereA Bachelorstuderende Sally Klargaard, 22, bachelorstuderende, fødevarevidenskab på LIFE, Det biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet
Unge om deres uddannelse A Bachelorstuderende Sally Klargaard, 22, bachelorstuderende, fødevarevidenskab på LIFE, Det biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Mens jeg gik i gymnasiet, begyndte
Læs mereAntropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?
Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Læs mereInterviewguide lærere med erfaring
Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereLærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde
Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde - eksemplificeret ved Traineélæreruddannelsen i Jelling Anders Lervad Thomsen, Lektor Rikke Brandt Bundsgaard, Adjunkt Læreruddannelsen i Jelling
Læs merePædagogiske principper på Tech College Aalborg
Pædagogiske principper på Tech College Aalborg Introduktion og formål Den nye erhvervsuddannelsesreform er en pædagogisk reform, som retter sig mod erhvervsskolens kerneydelse, undervisningen. Reformens
Læs mereIndsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:
www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mere