Handleguide for SFO, Klub og Skole
|
|
- Elisabeth Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Handleguide for SFO, Klub og Skole for at styrke den tidlige og målrettede indsats overfor børn og unge
2 Indledning Handleguiden er udarbejdet til Stevns kommunes medarbejdere, der arbejder med børn og unge i skoler, SFO er og klubber, og den er udarbejdet i et samarbejde mellem Familieafdelingen og Skole & Institutionsafdelingen. Handleguiden er et værktøj til at styrke den tidlige og målrettede indsats overfor børn og unge, der udviklingsmæssigt eller socialt er på vej til - eller er i vanskeligheder. Handleguiden skal medvirke til at sikre en systematisk og ensartet procedure for alle, der arbejder med børn og unge i Stevns Kommune. Det handler om at gribe ind på en hensigtsmæssig måde i en kortere eller længere periode. Handleguiden er ikke en komplet liste af handlemuligheder, men derimod en ramme og rækkefølge for den forebyggende indsats, og samtidig anbefalinger til arbejdet. Handleguiden tager udgangspunkt i den sammenhængende børnepolitik, arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser i SFO erne, fælles mål og elevplaner i skolerne og klubbernes pædagogiske målsætning. Der er desuden udarbejdet Handleguide for dagtilbud samt følgende brobygningskemaer: Fra Sundhedspleje til dagtilbud Fra dagtilbud til dagtilbud Fra børnehave til SFO/skole Fra SFO til klub I udpluk fra den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune står (den samlede Børnepolitik kan læses på Den sammenhængende børnepolitik omfatter både forebyggelse og særlig støtte. Politikken og de afledte handlinger og tilbud - retter sig mod børn og unge, hvis opvækst giver anledning til bekymring. Børn, unge og deres familier, hvor der er grund til at antage, at barnet/den unge og familien ikke kan klare selv at komme videre i en positiv udvikling. Børnene/de unge og/eller familien skal have hjælp og støtte og måske egentlig behandling. Det overordnede mål for den sammenhængende børnepolitik i Stevns kommune er, at der sættes ind før børn og unge får alvorlige sociale og følelsesmæssige problemer, der kræver indgribende og langvarige foranstaltninger. Indsatsen skal sikre, at de personer, der omgiver barnet tidligt får øje på og hjælper de børn og unge, som har problemer. Tilbuddene til børn og unge skal være præget af mangfoldighed og fantasi og skal i videst muligt omfang være lokalt forankrede. Tilbuddene til udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov skal opfattes som fleksible værktøjer, der kan iværksættes, ændres og bringes til ophør alt efter barnets/gruppens kendetegn. Side 2
3 Tegn og risikofaktorer Der er en række signaler, som kan sige noget om vanskelighedernes art og omfang, og hvilke professionelle, der kan inddrages i løsningen. Målgruppen er som udgangspunkt alle børn, unge og deres familier. Et særligt fokus er der på de børn og unge, hvis situation giver anledning til særlig opmærksomhed blandt de fagpersoner, der er i kontakt med dem. En opmærksomhed, der udmønter sig i overvejelser om børnenes og de unges fysiske, psykiske og sociale trivsel og udvikling. Gruppen af udsatte børn og unge omfatter bl.a.: Børn og unge som ikke trives i skole og fritidstilbud Børn og unge med en meget udadreagerende adfærd Børn som er passive og indadvendte Børn og unge med misbrug Børn og unge med reaktioner på belastninger og omsorgssvigt f.eks. på grund af misbrug, vold eller psykisk sygdom Der kan være flere forskellige signaler, som man skal være opmærksom på. Disse signaler kan hver for sig eller sammen være udtryk for, at der er noget galt i barnets eller den unges liv, men det behøver ikke være tilfældet. Side 3
4 Signaler for større børn og unge Trivsel Relationer Adfærd - udvikling søvnproblemer, mareridt mangler nysgerrighed og usædvanligt frygtsom, interesse for omgivelserne forskræmt, ikke alderssvarende vækst vægt og højde uden at der er fysisk årsag isolation trækker sig fra fællesskabet, trist, indelukket, apatisk, mimikforladt forsømt hygiejne snavset, usoigneret dårlig tandhygiejne og mange huller i tænderne uforklarlige mærker manglende livsmod mod på nye udfordringer klager over mavesmerte, hovedpine m.v., er tit syg for meget/ for lidt kost/forkert kost over/undervægt pludselig ændring i vægten føler sig anderledes/forkert føler forladthed/ensom lavt selvværd og selvtillid svigtende indsats og fravær i skolen permanent eller periodevist stresssymptomer(koncentration mm) kombination af manglende sociale relationer eller social tilbagetrukkethed og et urealistisk selvbillede misbruger alkohol og stoffer tager få initiativer til kontakt vedvarende konfliktfyldt forhold til forældrene konfliktfyldt relation til andre børn/unge konfliktfylde relationer til andre voksne bliver meget påvirket af uro af omgivelserne grænsesøgende grænseoverskridende ukritisk kontaktsøgende problemer med venner og socialt tilhørsforhold ubalance i at dække egne og andres behov evnen til at samarbejde motorisk urolig manglende initiativ impulsiv kan have svært ved at udsætte egne behov ændring i adfærd, som ikke kan henføres til den almindelige udvikling usædvanlig angst og bekymring for fremtiden udviser stærk facade (stereotyp) koncentrationsproblemer - letafledelig klovner/fjoller overdrevent meget tidlig seksuel debut selvskadelige handlinger/adfærd hyppige raserianfald antisocial aggressiv, destruktiv, udadreagerende spændingssøgende på bekostning af andre eller begår kriminalitet Forsinket udvikling: - fysisk - personligt - socialt - følelsesmæssigt - sprogligt - kognitivt - fagligt Side 4
5 Handlemuligheder Når der opstår behov for ekstra hjælp og støtte, arbejdes der som udgangspunkt først i eget regi med at hjælpe barnet, den unge og familien med at løse vanskelighederne. Det er en vigtig forudsætning for dette arbejde, at vi har en fælles forståelse af, hvornår og hvor længe vi kan arbejde før andre faggrupper inddrages. Når vi samarbejder tværfagligt, er der brug for en fælles forståelse af de vanskeligheder børn og unge kan møde i deres liv, og også om alvoren i barnets eller den unges vanskeligheder for at vi kan sætte ind med den rigtige støtte til barnet, den unge og familien. Forældresamarbejde Forældrene er de vigtigste aktører i barnets liv. Gensidig tillid til den gode vilje til at hjælpe barnet og den unge er en forudsætning for et vellykket samarbejde om løsningen af problemer. Forældrene skal inddrages, når lærere og andet pædagogisk personale har en undren eller bekymring for et barn eller en ung. Tværfagligt samarbejde Det er en styrke for børn og unge med behov for særlig hjælp og støtte, når forskellige faggrupper arbejder sammen på tværs. I et tværfagligt samarbejde kan man lære at se synspunkterne med andre faggruppers øjne. Det betyder, at alle i gruppen får et udvidet, mere nuanceret og fælles billede af problematikken. Det er med til at skabe forudsætninger for en bedre indsats for udsatte børn og unge. Det er altid vigtigt at definere den enkeltes rolle og ansvar i det forpligtende tværfaglige samarbejde. Indsatser FORÆLDRESAMARBEJDE Side 5
6 Almen indsats i normalsystemet/almen forebyggende indsats Alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge, har et særligt ansvar. Enhver medarbejder er ansvarlig for at reagere på sin egen oplevelse af situationen. Handlevej A (Indsatser i eget regi) 1. Årsagerne til problemstillingen klarlægges gennem systematiske iagttagelser. (bilag 1 kan evt. anvendes) 2. Situationen drøftes med kollegaer/leder. Drøftelserne bør også ske mellem skole og SFO/klub 3. Bekymringen formidles til forældrene. Indkald forældrene til samtale om barnets og den unges trivsel og fortæl om bekymringen. Det er vigtigt, at forældrene involveres tidligt i forløbet, da de er den vigtigste samarbejdspart i den løsningsorienterede tilgang til situationen. Forældrene har et medansvar for løsning af problemet. 4. I samarbejde med forældrene og andre relevante samarbejdspartnere (f.eks. klub, SFO, AKT, ledelse, team, skole) planlægges indsatsen, og der udarbejdes en handleplan for barnet/den unge/gruppen. På skolerne og i SFO/klub kan f.eks. findes strategi i forhold til sorg, krise, mobning mv. Indsatsen som iværksættes kan bestå af et særligt tilrettelagt forløb, enkelstøtte, legegrupper, frikvartersordninger, fokusgrupper, forældrekurser, familieklasse mv. 5. Der følges op på de indgåede aftaler. Side 6
7 Handlevej B (indsatser i samarbejde med andre faggrupper) 1. Der er behov for en tværfaglig indsats. 2. Bekymringen formidles til forældrene. Der foreslås tværfaglig inddragelse. 3. Bekymringen drøftes med distriktsteamet. Denne drøftelse kan ske anonymt eller efter forudgående aftale med forældrene. 4. Drøftelserne kan resultere i: at der arbejdes videre i normalsystemet med fokus på udvalgte områder eller der foretages en indstilling til Familieafdelingen. En indstilling bliver behandlet af medarbejdere fra PPR og familiekonsulenterne. (Se bilag 2) ved motoriske eller sansemæssige vanskeligheder foretages en indstilling til kommunens børnefysioterapeut/ergoterapeut(se bilag 3) eller en underretning til Familieafdelingen. En underretning bliver behandlet af medarbejdere i sagsbehandlergruppen. (Se bilag 4) supervision af personalet med udgangspunkt i børnegruppen. Indsatsen vil som udgangspunkt foregå i et tæt samarbejde mellem forældre, pædagogisk personale og Familieafdelingen med det formål at afhjælpe situationen, understøtte barnet og den unge for at imødegå yderligere problemudvikling. Den særlige indsats kan være: AKT forløb familiebehandling temagrupper (f.eks. grupper for skilsmissebørn) supervision særlige skoletilbud Til flere af de ovennævnte tilbud foregår visitation via et centralt visitationsudvalg. 5. Der følges op på de indgåede aftaler. Side 7
8 Vejledning om Indstilling Indstilling behandles af PPR-medarbejdere og familiekonsulenter Der skrives en indstilling på barnet eller den unge til Familieafdelingen, når det vurderes, at der er behov for en mere tværfaglig indsats. Det sker i de tilfælde, hvor du og dine kollegaer i dialog med forældrene har arbejdet med barnets problemstillinger, men uden tilstrækkeligt resultat. Indstillingsmetode 1. Når du skal lave en indstilling, skal der benyttes et indstillingsskema. Skemaet findes på Kridthuset Blanketter Øvrige blanketter. 2. Indstillingen sendes efter aftale med nærmeste leder, der også skal være medunderskriver. 3. Vigtigt: Samtlige punkter skal udfyldes, også selv om du ikke opfatter det som en del af bekymringen/vanskeligheden. 4. Forældresamarbejde Inden indstillingen skal forældrene være medinddraget 5. Indstillingen sendes til Familieafdelingen, Postbox 83, 4660 St. Heddinge eller gerne pr mail til: familie@stevns.dk Side 8
9 Vejledning om Underretning Underretninger behandles af socialrådgivere Fra Serviceloven: 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Underretningspligten omfatter alle de tilfælde, hvor en offentlig ansat får kendskab til forhold, der giver grund til at antage, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte. Underretningspligten indtræder uanset hvad der er årsagen til, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte. Underretningen skal som udgangspunkt være skriftlig. I de tilfælde hvor barnet/den unge viser tegn på vold eller andre overgreb, skal der handles akut med henvendelse til Familieafdelingen. Akut underretning sker, når der er mistanke om strafbare handlinger, der kræver en politimæssig efterforskning. Underretningsprocedure 1. Når du skal skrive en underretning, skal der benyttes et underretningsskema. Skemaet findes på Kridthuset Blanketter Øvrige blanketter. 2. Underretningen sendes efter aftale med nærmeste leder, der også skal være medunderskriver. 3. Vigtigt: Det er vigtigt at skelne mellem, hvad du ved, og hvad du formoder. Det du ved, er det, som du har iagttaget. Du skal derfor konkret og detaljeret fortælle om dine iagttagelser og bekymringer for barnet, gerne med eksempler. Det er ligeledes vigtigt, at du ikke begynder at tolke på barnets adfærd eller at komme med egne vurderinger og forslag til løsninger. 4. Forældreorientering Inden underretningen afsendes, bør der afholdes et møde med forældrene for at orientere dem om underretningen og høre deres synspunkter. I skal gennemgå underretningen med forældrene. Det kan anbefales, at det er lederen, der sammen med medarbejderen gennemgår punkterne i underretningen. Forældrenes kommentarer og synspunkter bør skrives ned. De skal vedlægges underretningen. Bemærk: Hvis underretningen gælder akutte sager som viser tegn på vold eller andre overgreb, skal forældrene ikke inddrages først. 5. Efter mødet med forældrene sendes underretningen til Familieafdelingen, Postbox 83, 4660 St. Heddinge eller gerne pr mail til: familie@stevns.dk 6. Familieafdelingen kvitterer for modtagelsen inden for 6 hverdage. 7. Sagen bliver nu tildelt en af Familieafdelingens socialrådgivere, der skal arbejde videre med underretningen. Side 9
10 Socialrådgiveren vurderer om: der skal foretages en børnefaglig undersøgelse jfr. Servicelovens 50 sagen skal henvises til yderligere undersøgelse i Familieafdelingen der skal iværksættes en foranstaltning jfr. Servicelovens 52 der ikke findes anledning til yderligere undersøgelser eller foranstaltninger. Underretning til Ankestyrelsen Ankestyrelsen kan tage sagen op af egen drift, hvis den vurderer, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlinger eller truffet de fornødne afgørelser. Ankestyrelsen har denne mulighed i to sammenhænge: Når Ankestyrelsen modtager en underretning fra fagfolk eller private personer, herunder pårørende om deres bekymring for barnet. Når Ankestyrelsen får kendskab til bekymring for et barn fra omtale i pressen, en konkret klagesag om en søskende eller fra en sag, der er indhentet til brug for en praksisundersøgelse, der undersøges i Ankestyrelsen. Afsluttende bemærkninger Med denne handleguide forventes det, at der bliver sat fokus på en tidligere indsats overfor børn og unge med behov for særlig hjælp og støtte. Målet er en koordineret og sammenhængende indsats. en rød tråd, der får alle involverede familien, fagpersoner og myndigheder til at føle sig trygge ved indsatsen og medansvarlige for et positivt resultat. Handleguiden er et dynamisk værktøj, som løbende opdateres i forhold til udvikling, ny lovgivning og ændring i tilbud. Side 10
11 Refleksionsark Bilag 1 Fokuspunktet klaret Evaluering Stop op, evaluer og sæt evt. nye fokusområder Udfordringer I hvilke situationer ses problemet? Beskriv flere situationer. Fælles fokusområde Vælg et område ud Beskriv udfordringen Nedenstående tiltag iværksættes Mål, tiltag og strategier Hvad kan vi gøre for at medvirke til problemløsning? Udarbejd evt. handleplan Forældre orienteres/inddrages. Undtagelsen I hvilke situationer ses problemet ikke? Opretholdende faktorer Hvad er medvirkende til at problemet fastholdes?
12 Familieafdelingen Bilag 2 Indstillingsskema til Familieafdelingen Udfyldes af forældre eller dagtilbud/skole i samråd med forældre. Alle felter skal udfyldes! Sendes i papirform til Familieafdelingen, Postboks 83, 4660 St Heddinge. Barn: Adresse: Dagtilbud/skole: Kontaktperson / klasselærer: Cpr.nr.: Tlf.nr.: Klasse: Tlf.nr.: Indstiller (navn + funktion i forhold til barn): Dato: Mor: Tlf.nr.: Mobil: Adresse: Evt. mail: Far: Tlf.nr.: Mobil: Adresse: Evt. mail: Forældremyndighedsindehaver v. skilsmisse. (Sæt kryds) Mor: Far: Fælles: Anden nationalitet: Hvis ja, hvilken: Søskende (navn + alder): Hvilken problemstilling har ført til indstillingen? Hvordan viser vanskelighederne sig? Beskriv forskellige situationer: Beskriv situationer, hvor barnet fungerer godt Side 12
13 Hvad har du/i forsøgt i forhold til barn og familie? Beskriv. Hvilke ønsker og forventninger har I til Familieafdelingens hjælp? Eventuelt øvrige samarbejdspersoner tilknyttet familien. Eventuelle øvrige tiltag? Eventuelle bemærkninger fra indstiller og/eller forældre: Dato: Indstillers underskrift: Dato: Dato: Forældres underskrift: Daglig pædagogisk leder + Områdeleder eller Skoleleders underskrift: (hvis institution/skole henviser)
14 Bilag 3 Henvisning til børnefysioterpeut/-ergoterapeut Sundhed Børneterapeuterne Stevnshøjvej Store Heddinge Tlf.: Fax: Generelle oplysninger Barn: Adresse: Henviser: Cpr.nr.: Tlf.nr.: Dato: Mor: Adresse: Cpr.nr.: Tlf.nr.: Beskæftigelse og evt. arbejdstider: Far: Adresse: Cpr.nr.: Tlf.nr.: Beskæftigelse og evt. arbejdstider: Søskende: Søskende: Søskende: Forældremyndighedsindehaver: Cpr.nr.: Cpr.nr.: Cpr.nr.: Samværsordning: Skole/institution: Tlf.: Adresse: Stuepædagog/klasselærer: Hvem har taget initiativ til henvisningen: Andre fagpersoner, som barnet er i kontakt med: Psykolog Tale-/høre pædagog Familierådgiver Andet Side 14
15 Årsag til henvisning Hvilken problemstilling har ført til henvisningen? - f.eks. problemer inden for spisesituationer, af-/påklædning, finmotorik (tegne/skrive), grovmotorik (gang/løb/hop), koncentration/opmærksomhed (kan ikke sidde stille/bliver let forstyrret) Hvad ser du/i som barnets ressourcer: Beskrivelse af barnets forhold til jævnaldrende og voksne: Hvad har du/i forsøgt i forhold til at hjælpe barnet? Eventuelle bemærkninger: Dato: Dato: Henvisers underskrift: Skole/institutionsleders underskrift: (hvis skole/institution henviser) Samtykkeerklæring: Jeg / vi giver herved samtykke til, at børneterapeuterne kan indhente/videregive oplysninger, som kan være nødvendige i forbindelse med den aktuelle træning/ behandling af barnet. Samtykkeerklæringen er gældende i forhold til: Familieafdelingen Skole- og institutionsafdelingen Sygehus Egen læge Andre Dato: Forældres underskrift:
16 Bestemmelser om indhentning og videregivelse af oplysninger Retssikkerhedsloven 11a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens 1018, hvis oplysningerne ikke videregives. Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Stk (Udeladt). 11b. Hvis borgeren ikke medvirker, jf. 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. 11a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysningerne kan indhentes uden samtykke, jf. 11a, stk. 2, og 11c. 11c. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter 11 a, stk. 1 og 3, fraviges i sager om 1) særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i lov om social service, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke, samt i forbindelse med undersøgelser efter 50 i lov om social service, 2) førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse i en sag, uden af den pågældende person selv har rettet henvendelse herom, jf. 17, stk. 2, i lov om social pension, 3) frakendelse af førtidspension, jf. 44, stk. 1, i lov om social pension, og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., 4) tilbagebetaling af sociale ydelser og 5) mellemkommunal refusion, jf. 9 c, for så vidt angår følgende oplysninger om den borger, der ydes refusion for: a) Cpr-nummer. b) Hjemmel til udgiften. c) Udgiftens elementer. d) Antal af enheder. Stk. 2. Hvis det er nødvendigt for behandlingen af en sag efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden desuden uden samtykke anmode private, der har kendskab til forholdene, om at give oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen. Myndigheden skal ved anmodningen gøre opmærksom på, at den adspurgte ikke er forpligtet til at svare. Stk. 3. I sager efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden uden samtykke forlange oplysninger efter 11a, stk. 1, og indhente oplysninger efter 11c, stk. 2, om person er, der er part i sagen, samt om forældremyndighedsindehaverens samlever eller ægtefælle. Stk. 4. Myndigheden skal uanset adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke, jf. stk. 1-3, forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne. Integrationsloven 50. Kommunalbestyrelsen kan med udlændingens samtykke forlange, at personer og myndigheder m.v., der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der må anses for nødvendige ved behandling af sager om ydelser efter kapitel 4-6. Det gælder også oplysninger om udlændinges rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse indhente læge- og sygehusjournaler. Stk. 2. Kan udlændingens samtykke ikke opnås, kan oplysningerne indhentes uden samtykke. Stk (Udeladt). Forvaltningsloven 28. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når 1) den, oplysningen angår, har givet samtykke, 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, 3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller 4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger der må videregives, til hvem oplysninger må videregives og til hvilket formål. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Stk. 5. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder senest et år efter det er givet. Stk. 6. Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk. 1 og 3. Persondataloven 3. I denne lov forstås ved 1)-7) (Udeladt). 8) Den registreredes samtykke: Enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling. 9) (Udeladt). 38. Den registrerede kan tilbagekalde et samtykke. Side 16
17 Bilag 4 Familieafdelingen Postboks 83, 4660 Store Heddinge familie@stevns.dk UNDERRETNING I HENHOLD TIL SERVICELOVENS 153 Denne blanket er beregnet til ansatte i offentlig tjeneste eller hverv vedr. underretningspligt om børn/unge under 18 år. UNDERRETTENDE SKOLE/INSTITUTION/PERSON I OFFENTLIGT HVERV: BARNETS NAVN: CPR-NUMMER: ADRESSE: FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVER(E) NAVN: CPR-NUMMER: NAVN: CPR-NUMMER: HVILKE FORHOLD GIVER DIG ANLEDNING TIL BEKYMRING FOR BARNETS/DEN UNGES UDVIKLING ELLER SUNDHED? Fysiske forhold Psykiske forhold Sociale forhold Faglige vanskeligheder HVAD GÅR DIN BEKYMRING PÅ? HVAD HAR DU SET/HØRT/OPLEVET? HVORDAN HAR DU OG DIN INSTITUTION ARBEJDET MED BARNETS VANSKELIGHEDER INDTIL NU? HVAD HAR I GJORT? ER FORÆLDRENE UNDERRETTET MUNDTLIGT ELLER SKRIFTLIGT? Ja Nej angiv årsag: DATO: Underskrift forældre Underskrift skole/institution
For at sikre dit barn en god start er det vigtigt, at dagtilbuddet får kendskab til dit barn, inden det skal begynde.
Brobygning fra sundhedspleje til dagtilbud For at sikre dit barn en god start er det vigtigt, at dagtilbuddet får kendskab til dit barn, inden det skal begynde. Det vil vi gøre ved at benytte Brobygningsskemaet,
Læs mereHandleguide for dagtilbud. for at styrke den tidlige og målrettede indsats overfor børn
Handleguide for dagtilbud for at styrke den tidlige og målrettede indsats overfor børn Indledning Handleguiden er udarbejdet til Stevns kommunes medarbejdere, der arbejder med børn i sundhedsplejen, dagplejen
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereHANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mereMARIAGERFJORD KOMMUNE LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE. B: Beslutningskompetence I: Indstillingskompetence O: Orientering
Ydelseskontor Sagsbehandler eskæftigelseskonsulent Kapitel 2 orgeren 3, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereSSP. samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger
SSP samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger SSP-teamet Vejle, 2012 Indholdsfortegnelse Indledning................................................................. 5 SSP-Lokaludvalgenes opgaver.......................................
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereProgram for temadagen
Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs
Læs mereHANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereKVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104
KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereINDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN
INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN Modtaget i BUR: Dato, stempel Skemaet anvendes som visitationsgrundlag, når der ønskes: Pædagogisk, psykologisk rådgivning, jf. Folkeskoleloven Rådgivning, vejledning
Læs mereMELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER
MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereU N D E R R ET NINGER
U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en
Læs mereUnderretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk
Læs mereCenter for Social Service
Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke
Læs mereHandlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune
Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereAnsøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)
5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov
Læs mereOplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Læs mereTavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn
Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn REFORMERNE Tryghed i opvækst Tidlig indsats Kvalitet i sagsbehandling og indsatsen
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mereKære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.
1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt
Læs mereGuldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard
Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 97 Ledsagerordning Vedtaget af Byrådet d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Personkreds...
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereAssens Kommune Standard på børn- og ungeområdet
Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereHandlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.
Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER
Læs merei dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Tidlig forebyggende indsats i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Nationalt Kommunerne i Danmark har ifølge serviceloven forpligtet sig til at yde en støtte, der skal være tidlig og helhedsorienteret,
Læs mereIndholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mereRadikalisering og psykisk sygdom
Radikalisering og psykisk sygdom 20.09.2017 Disposition Hvorfor mig? Hvorfor psykiatrien? Tavshedspligt Sygehistorier Hvorfor mig? Blekingegade, RAF, B-M, FARC, Den lysende Sti, etc. PSP Odense første
Læs mereForslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (indhentelse af oplysninger om boligsøgende ved anvisninger af ledige almene boliger mv.
Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 17 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (indhentelse af oplysninger om boligsøgende ved anvisninger af ledige almene boliger
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereGuldborgsund Kommunes kvalitetsstandard
Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard For Lov om social service 104 Aktivitets og samværstilbud Vedtaget af Byrådet, d 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 1. Forudsætninger... 4 1.1 Lovgrundlag
Læs mereUnderretningsguide. For fagpersoner. Center for Børn og Voksne
Underretningsguide For fagpersoner Center for Børn og Voksne November 2018 1 Denne underretningsguide henvender sig til dig, der arbejder med børn og unge i Hørsholm Kommune. I Underretningsguiden kan
Læs mereOpfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016
Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet
Læs mereLov om Social Service 104
Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets- og samværstilbud Godkendt af Byrådet 29. februar 2012 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Kvalitetsstandardens
Læs mereSeksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen
Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereStatistik på underretningsområdet pr. 30. juni 2017
Statistik på underretningsområdet pr. 3. juni 17 Side 1 af 9 Følgende statistikker er udarbejdet på underretningsområdet: 1. Antal underretninger i perioden 7 3. juni 17. Oversigt over underretningstyper
Læs mereHandleguide til arbejdet med udsatte børn og unge. Web udgave. Familie og Forebyggelse
Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge Familie og Forebyggelse 2 Indhold Forord...5 Socialt udsatte børn...6 Baggrundsviden...6 Signaler og tegn...7 Handleveje...10 Den vanskelige samtale med
Læs mereKVALITETSSTANDARD BESKYTTET BESKÆFTIGELSE LOV OM SOCIAL SERVICE 103
KVALITETSSTANDARD BESKYTTET BESKÆFTIGELSE LOV OM SOCIAL SERVICE 103 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...
Læs mereStatistik på underretningsområdet 2017
Statistik på underretningsområdet Side 1 af 9 Følgende statistikker er udarbejdet på underretningsområdet: 1. Antal underretninger i perioden 27 2. Oversigt over underretningstyper i. Tidsforbrug i perioden
Læs mereKommunerne og FynBus. Postnr By Mobil-tlf. Bopælskommune. Kommunens stempel. E-mail. 4. Beskrivelse af handicap. 8. Udfyldes af kommunen
ANSØGNING - Handicapkørsel (SBH) om optagelse i Kørselsordning for svært bevægelseshæmmede, iflg. lov om trafikselskaber 11 1. Ved kørsel udenfor Fyn skal rejsen foregå som en togrejse, der betales af
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs merePrimære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage
Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle
Læs mereUnderretninger er udtryk for omsorg
Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,
Læs mereSådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Sådan gør du Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp 2 1. Tavshedspligt s. 3 2. Sådan arbejder vi med barnet eller den unge og familien s. 6 3. Sådan søger
Læs merePersonaleinformation. Samarbejde og underretning. - Når børn, unge og deres familie har brug for hjælp
Personaleinformation Samarbejde og underretning - Når børn, unge og deres familie har brug for hjælp Udgivet af: Socialrådgiverkontoret Aarhus Universitetshospital Brendstrupgaardsvej 100 8200 Aarhus N
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereUnderretningsguide. for institutioner, skoler og andre fagfolk
Underretningsguide for institutioner, skoler og andre fagfolk Hvad skal du gøre før du underretter Børn og unge kan reagere forskelligt, når de har vanskeligheder. De samme trivsels- eller udviklingsproblemer
Læs mereSagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Læs mereHandleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb
Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn
Læs mere131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7
131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereFra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær
2017 Fra fravær til fremmøde Procedure ved bekymrende fravær Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Lovkrav om skolefravær... 2 4. Hvordan registreres fravær?... 3 5. Hvad er bekymrende fravær?...
Læs mereAlmen indsats. Almen forebyggende indsats
SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet
Læs mereNÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN
NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN - en handlevejledning for tidlig indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret Indhold Forord 4 Hvem bør kende denne handlevejledning?
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereVideregivelse af oplysninger mellem myndigheder
Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder Forvaltningslovens 27 og 32 Retsplejelovens 115 Persondatalovens 6, 7 og 8 Ny databeskyttelsesforordning 25/5-18 Retshåndhævelseslov (i kraft 30/4-17) 1,
Læs mereInformation om tavshedspligt og inhabilitet til nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Frederik Barfods Skoles bestyrelse
Hvornår har man tavshedspligt? I henhold til friskolelovens 5 stk. 8 gælder Forvaltningslovens kapitel 8 om Tavshedspligt for bestyrelsen, skolelederen, andre ansatte samt tilsynsførende. Se Frederik Barfods
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereFORTROLIGT Modtaget: J.nr.: INDSTILLING TIL Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Fredericia. Udgave 2014 BARNET. Barnets fulde navn. Cpr.
INDSTILLING TIL Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Fredericia Udgave 2014 FORTROLIGT Modtaget: J.nr.: BARNET Barnets fulde navn Cpr.nr Barnets adresse Mobilnr Skole/Daginstitution (Navn og adresse) Klasse/gruppe/stue
Læs mereAnsøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)
Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs merePROCEDURE FOR SKOLEUDSÆTTELSE FOR BØRN I STRUER KOMMUNE
PROCEDURE FOR SKOLEUDSÆTTELSE FOR BØRN I STRUER KOMMUNE Med ændring af 3 stk. 1 i loven om folkeskolen er børnehaveklassen blevet obligatorisk fra skoleåret 2009/2010. Barnet påbegynder børnehaveklassen
Læs mereselvværd er mere end velfærd
selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger
Læs merePÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger
PÆDAGOGISK Værd at vide Om underretninger Indhold Hvorfor denne guide? 3 7 gode råd 4 Du har skærpet underretningspligt 6 Det siger loven 7 Opfølgning på underretningen 8 Direkte underretning til Ankestyrelsen
Læs mereBarnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.
Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen
Læs mereLov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau
Læs mereFamilieafdelingen hvem er vi?
SSP Seminar 2017 Familieafdelingen hvem er vi? Organiseret under Børne- og kulturforvaltningen I Familie og Rådgivning sammen med PPR og udførerne. 30 socialrådgivere i psykosocial gruppe 7 socialrådgivere
Læs mereSådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper
Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har
Læs mereHandleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service
Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Formål Formålet med rådgivning i henhold til 11 i lov om social service er at sørge for, at forældre, børn og unge eller
Læs mereRETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD
RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD Sønderborg Kommune, Børn og Uddannelse 1/6 I henhold til Styrelsesvedtægten for Sønderborg Kommunes
Læs mereInformation om ny lov og anmodning om oplysninger
Information om ny lov og anmodning om oplysninger Folketinget har vedtaget en række lovændringer i forlængelse af den indgåede aftale om kontanthjælpsreformen. Lovændringerne træder i kraft d. 1. januar
Læs mereHelhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år
Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:
Læs mereFraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune
Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt Familierådgivningen Kolding Kommune Emne: Procedure for daglig visitation Visitationsenheden og den daglige visitation skal udover
Læs mereEN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge
EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME Om børn og unge FÆLLES VÆRKTØJER FORORD I Brønderslev Kommune har vi høje ambitioner for børn og unge. Det fordrer, at vi sammen skaber et sammenhængende børne- og ungeliv ved
Læs mereitide Læsevejledning:
itide Læsevejledning: Dette dokument indeholder det samlede materiale for den reviderede version af itide. Det betyder, at al tekst er med - også det, der i den endelige version skal være i tekstbokse.
Læs mereForord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen
Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet
Læs mere