D A N S K F I N A N S P O L I T I K I E R N E

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D A N S K F I N A N S P O L I T I K I 1 9 3 0 E R N E"

Transkript

1 BA- S E M I N A R D A N S K F I N A N S P O L I T I K I E R N E DANISH FISCAL POLICY IN THE 1930 S T H O M A S B. P O U L S E N WWW. T H B P. DK

2 ENGLISH SUMMARY To a great extent passivity was the keyword for the economic policy that the government had been carrying out during the 1920s. The crisis in the 1930s, however, meant a marked break with this policy when it became clear that the State had to try actively to rectify the crisis. This paper seeks to analyze how the fiscal policy was used to control the crisis in Denmark. After a short overview of the political situation in the beginning of the 1930s, the main measures that were implemented via the Budgets will be discussed. Next the development of the total State Budget, the tax rates, the social security expenses, and the support to local authorities, agriculture, and industry will be analyzed seperately. Finally, an assessment of the effect of the policy on the economic situation will be offered. I the 1930s the government of Denmark carried out more or less a fiscal policy of budget balancing. Instead of implementing more general support, they chose mainly to support agriculture and the local authorities in the country as they were the ones most severely hit by the crisis. This scheme was financed mainly by raising consumption taxes. By offering government loans and keeping the interest rate at a very low level they tried to stimulate building activities to fight unemployment. Government spending as a percentage of GDP was growing throughout the period, but the State also took over a number of social duties from the local authorities. On the whole they tried to lead a policy of expansion without departing from the principle of budget balancing. Billede : På vej til Kanslergade-forhandlingerne

3 INDLEDNING Passivitet havde i høj grad været nøgleordet for den økonomiske politik, som regeringen havde ført i 20 erne. 30 ernes krise betød imidlertid et markant brud med denne politik, da det stod klart, at det var nødvendigt for det offentlige aktivt at forsøge at afhjælpe krisen. Således sagde Stauning i sin majtale 1934 : Frihandel og Frikonkurrence har spillet fallit og har taget Madsen-Mygdals Slagord om Løntilpasning med sig i Graven" 1) Denne opgave er et forsøg på at analysere, hvorledes man brugte finanspolitikken i krisebekæmpelsen. Efter et kort kig på den politiske situation ved indgangen til 30 erne, vil der blive gennemgået de primære tiltag, man via finanslovene fik gennemført. Derefter vil udviklingen i det samlede statsbudget, skattesatserne, de sociale udgifter og støtten til kommuner, landbrug og industri blive analyseret enkeltvis. Slutteligt vil der udfra de opstillede analyser, blive givet en vurdering af, i hvor høj grad den førte politik har haft virkning på konjunkturudviklingen. STAUNING-REGERINGEN I perioden fra , som er opgavens fokus, sad De Radikale og Socialdemokratiet i regering med Thorvald August Marinus Stauning som statsminister. De to partier havde en række fællespunkter, de ønskede at nå, bl.a. at få forsvarsudgifterne ned, indførsel af en progressiv skatteprocent og en moderne sociallovgivning som i England og Sverige. Indtil 1936 havde denne regering kun flertal i Folketinget, men ved Landstingsvalget i 1936 fik den flertal i begge ting. Efter i 20 erne kun i praksis at havde været passiv tilskuer til overenskomstforhandlingerne kom staten i 30 erne til at spille en meget aktiv rolle. Ved Kanslergade-forliget i 1933 forhindrede man arbejdsgiverne i en bebudet lockout og forlængede overenskomsten ved lov, hvilket man gentog i 1934 og 36. I 1937, 38 og 39 ophøjede man desuden forligsmandens mæglingsforslag til lov. Yderligere strammede man i 1934 kravene til, at et forligsforslag kunne forkastes. Således skulle der både være flertal imod og en stemmeprocent på mindst 75%. Devalueringen af kronen i 1933 fandt ikke sted kun for at hæve landbrugets afregning i danske kroner. Den tjente også til at hæve det danske prisniveau og derved sænke reallønnen, hvilket særligt højre-fløjen mente var nødvendigt. Man var ved krisens start meget usikker på hvilke økonomisk indgreb, der ville kunne hjælpe. Alligevel fandt man hurtigt frem til de effektive : Valutakontrol og devalueringer. Førstnævnte blev indført med Valutacentralen i 1932, mens sidstnævnte blev benyttet i 1931 og I resten af perioden fulgte kronen det engelske pund. Gældssanering, rentesænkninger og prisstøtteordninger havde derimod kun forholdsvis mindre effekt. Selv om fokus i opgaven er på finanspolitikken, så er det centralt at være opmærksom på den rolle, som valuta-, arbejdsmarkeds-, handels- og pengepolitik spillede, da de havde meget stor betydning for regeringens konjunkturregulerende indgreb 2). 3

4 FINANSPOLITIKKENS TE ORETISKE GRUNDLAG Datidens teorier om, hvorledes man rent finanspolitisk skulle forholde sig til krisen, ligger meget langt fra i dag. Hovedkravet for et statsbudgettet var, at det som minimum skulle være i balance, og afvigelser herfra kunne ikke komme på tale. Således skriver f.eks. J. Hassing Jørgensen i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1930 : det turde vel være en almindelig Forudsætning for Finanslovens Vedtagelse, at Driftsregnskabet skal udvise Balance eller Overskud. Et Finanslovsforslag, som ikke viste Balance eller Overskud, kunde ikke tænkes fremsat 3). Keynes teorier blev først alment kendt efter udgivelsen af The General Theory i Omvendt skal man dog heller ikke tro, at ideerne om at stimulere økonomien via ekspansiv finanspolitik var fuldstændig ukendte for datidens økonomer. Der var økonomer i bl.a. Sverige med Bertil Ohlin i spidsen, der i starten af 30 erne arbejdede på teorier lignende dem, som Keynes blev kendt for. Læser man f.eks. Økonomi & Politik fra perioden også før 1936, vil man desuden jævnlig se omtaler af statens konjunktur regulerende muligheder via finanspolitik. Til trods for dette, så var det, som vi skal se, alt andet end en sammenhængende systematisk politik, der prægede dansk finanspolitik i perioden. Derimod var der i høj grad tale om krisehjælp, hvor der var akut brug for den, uden nogle mere overordnede tiltag for at afhjælpe depressionen 4). FINANSLOVSFORHANDLINGERNE Det er ret centralt for det efterfølgende at være opmærksom på, at finansloven er tidsforskudt i forhold til tillægsbevillingen og statsregnskabet for samme periode. Når man f.eks. i foråret 1933 behandler finansloven for , så er det ved samme tid, man skal vedtage tillægsbevillingsloven for , og man får kendskab til statsregnskabet Hvor finansloven for året skal være vedtaget inden 1. april, så bliver tillægsbevillingen for året før ofte først vedtaget i maj måned. Stauning-regeringen kom til magten i 1929, efter at den siddende Venstre regering med Madsen-Mygdal som statsminister havde udskrevet valg grundet uenighed om forsvarsudgifterne ved forhandlingerne om finansloven for 1929/30. Forsvarsudgifterne gav også anledning til uenighed ved forhandlinger for 1930/31. De Konservative var principielt modstandere af at ville spare på forsvaret, om end den politiske uenighed var væsentligt større end den økonomiske. Tilsvarende var Venstre principielt imod, at staten begyndte at yde nogen form for ekstraordinær støtte, hvilket dog var et synspunkt, der blev kraftigt opblødt i løbet af 30 erne. I årene inden krisen brød ud gav finanslovsforhandlingerne ikke anledning til store konflikter, da man ikke havde problemer med at få budgettet til at hænge sammen. Således havde man et mindre, men stabilt overskud. I 1928 havde man i forbindelse med krakket af Landmandsbanken måtte indbetale 136 4

5 mio. kr. til dækning af dens underskud. Det var dette beløb, man via overskud på finansloven skulle dække. Ved forhandlingerne i efteråret 1930 om finansloven for 1931/32 var der forslag fremme, der skulle lette de faste udgifter for landbruget, ejendomsskatterne og afdragene på gælden. Det blev dog hurtigt klart, at dette ikke var nok, hvis man ville undgå en bølge af konkurser, og 30 mio. kr. blev bevilliget til kommuner med de hårdest ramte landmænd. Nogen form for bevidst ekspansiv politik var det dog ikke udtryk for, idet man ville hente pengene ved besparelser på forsvaret og en ekstra indkomstskat for de rigeste. I praksis ville den dog uden tvivl have virket sådan. Landmændene må forventes at havde haft en lang højere marginal forbrugskvote end de højeste indkomstgrupper. Venstre ville imidlertid ikke acceptere forslaget, så resultatet blev et forlig med De Konservative og Christmas Møller, hvilket kom til at ændre finansieringen af forslaget. Således blev forhøjelsen af indkomstskatten droppet til fordel for flere indirekte forbrugsskatter. Eftersom forbrugsskatterne primært ramte luksusvarer, som hovedsageligt kom fra udlandet, så har ændringen i finansieringen næppe ændret på lovens ekspansive effekter, om end det måske ikke var bevidst tilsigtet fra politisk hold. Finansloven for 1932/33 blev fremlagt endnu inden, spørgsmålet omkring en eventuel kurssænkning var afklaret. England havde i september 1931 ladet pundet falde i forhold til dollaren, og herhjemme overvejede man, om man skulle følge englændernes eksempel. Venstre var tilhænger af kronefald, da det ville hæve landbrugets afregning regnet i danske kroner og give det reallønsfald, partiet mente, var nødvendigt. Socialdemokratiet var af samme grund imod. Kommunerne havde ved forrige finanslov fået 10 mio. kr. ekstra, men det stod klart, at dette ikke var tilstrækkeligt. I forbindelse med Kanslergade-forhandlingerne i januar 1933 havde rygterne om en forestående kurssænkning allerede fået kronen til at falde til 22,50 i forhold til pundet, inden forliget blev offentlig gjort. Man udsendte derfor blot en erklæring om, at denne kurs ville blive holdt. Dette skete på trods af, at bl.a. England havde advaret mod devalueringer. Kanslergade-forliget mellem regeringen og Venstre d. 30 januar 1933 bestod af en lang række tiltag. Udover selve forliget lagde det grundlaget for vedtagelsen af en række love i de efterfølgende måneder, som normalt også regnes med til forliget uden strengt taget direkte at være det. Udover kurssænkningen, blev overenskomsterne forlænget. Støtten til langtidsarbejdsløse blev hævet. Renten blev sænket. Planen var, at man skulle få konverteret landbrugets gæld. 4½% og 5%'s lån kunne gratis konverteres til 4% s lån. Trods støtteopkøb fra Nationalbanken af 4%'s kreditobligationer for at holde kursen oppe og konverteringerne i gang, var der ikke tillid til, at renten ville blive nede, og konverteringsordningen blev aldrig en succes. Reelt ville en fuld konvertering ej heller have haft den store effekt periodens andre forhold taget i betragtning. Penge blev afsat til opkøb af slagtekvæg til destruktion og uddeling blandt langtidsarbejdsløse. Den socialreform, som også var indeholdt i forliget, vil blive omtalt i et senere afsnit. Landbruget fik 30 mio. kr. til lettelse af renter og skatter, og amtskommunerne fik 3 mio. kr. som tilskud til udgifter fra sygekasserne. For at finansiere disse tilskud, vedtog man 30 mio. kr. i besparelser, hvoraf 20 mio. kr. stammede fra ekstra indkomst- og formueskat. Overordnet forventede man også en nedgang i indtægterne, som var beregnet til 310 mio. kr. Man accepterede desuden et mindre underskud på statsfinanserne, som Finansminister Bramsnæs dog, da han forelagde planen for Folketinget, dækkede over via urealistisk høje forventninger til toldindtægterne. Politisk var forliget for Venstre en anerkendelse af, at Socialdemokratiet sad solidt på magten. Socialdemokratiet havde omvendt bl.a. opgivet at holde 5

6 kronekursen 5). Sænkningen af kronekursen betød, at forrentningen af udenlandsgælden blev større i danske kroner samtidig med, at toldindtægterne var faldende p.g.a. importrestriktionerne. Derfor gennemførtes i 1932 den såkaldte valutalov, der betød, at alt hjemført fremmedvaluta skulle afleveres til Nationalbanken. Importen blev desuden delt i en bunden og en fri del. Den bundne del udgjorde en værdi på ca. 1 mia. kr. (2/3 af importen) og krævede licens for at måtte importeres. Loven var oprindeligt kun gældende indtil 1. november samme år, men blev flere gange forlænget. Kriselovene skulle gælde et år, men det stod hurtigt klart, at pengene ville være brugt, inden man nåede april. Efter svære forhandlinger blev yderligere 18 mio. kr. stillet til rådighed for landbruget via tillægsbevillingsloven. Da udgifterne til arbejdsløse var stigende, blev indkomstskatten sat op med 12 mio. kr. og de indirekte skatter med 30 mio. kr. Regeringen og oppositionen havde en grundlæggende forskellig opfattelse af, hvordan krisen skulle håndteres. Således ønskede oppositionen skattelettelser, der ville komme alle til gode, mens regeringen kun ville hjælpe de særligt hårdt ramte. Da regeringen forelagde finanslovsforslaget for 1933/34 i oktober 1932, havde man anslået udgifterne til at blive ca. 300 mio. kr. og indtægterne en smule højere, men man var klar over, at tallene var meget usikre. Justeringer ville således senere i processen blive nødvendige. Man holdt stærkt igen med udgifterne, men af hensyn til arbejdsløsheden havde man ikke søgt at beskære anlægsudgifterne. Man havde ikke direkte skåret i lønnen hos det offentlige, udover hvad der lå inden for rammen af prisfaldene, men tillæg, honorarer o.lign. var blevet betydeligt nedsat. Da finansloven nåede 3. Behandlingen, var udgifterne steget betydeligt. Socialministeriet havde fået 30 mio. kr. ekstra, og renter af udlandsgælden krævede yderligere knap 22 mio. kr. Ved vedtagelsen i 1933 efter indgåelsen af Kanslergade-forliget var der således budgetteret med et underskud på 46,7 mio. kr. Underskuddet på finansloven skulle dækkes, og 8. maj 1933 fremsattes derfor et skattelovskompleks. Kanslergadepartierne, Venstre og regeringen, vedtog i fællesskab lovene, mens De Konservative ikke kunne tilslutte sig. Skattestigninger betød, at man fik 32 mio. kr. i direkte og 15 mio. kr. i indirekte skatter ekstra ind. 20 mio. kr. var dog beregnet til at nedsætte amtsskatterne, så den reelle skattestigning var kun på 27 mio. kr. Dertil kom optagelsen af et statslån på 85 mio. kr. til at dække statens egen udlånsvirksomhed. Derved førte staten reelt ekspansiv politik uden selv at være igangsætter, da pengene til lånene blev hentet via udstedelse af korte statsgældsbeviser. Til gengæld øgede man den private aktivitet særligt på byggeområdet, som sandsynligvis ellers ville have været mindre, da alternativ finansiering på det tidspunkt var svært tilgængelig. Staten startede dog også selve byggeprojekter op. Kommunerne fik således stillet 12 mio. kr. til rådighed til ekstraordinære vejarbejder, og i England lånte man 18 mio. kr. til opførelse af Storstrømsbroen. Finansloven for 1934/35 blev vedtaget med indtægter på 367 mio. kr. og udgifter på 377 mio. kr. Prisniveauet var begyndt at stige igen, hvilket gav tjenestemændene ret til en forhøjelse af reguleringstillægget. Tillægsbevillingsloven for havde et overskud på 23 mio. kr., så det samlede underskud på statsfinanserne reduceredes fra 46 mio. kr. på finansloven til i alt 23 mio. kr. Venstre fremsatte i den forbindelse en lang række forslag til støtte for landbruget, men trods forhandlinger over flere måneder endte de resultatløse. Den økonomiske fremgang kunne for alvor mærkes ved forhandlingerne for 1935/36. Udgifterne var på niveau med 6

7 sidste år, men indtægterne var steget til over 400 mio. kr., og finansloven blev vedtaget uden sværdslag. I stedet kom spørgsmålet om konvertering af landbrugets gæld frem. I forbindelse med kriseforliget i 1933 havde man vedtaget en maksimal indlånsrente, og Nationalbanken havde brugt 136 mio. kr. på opkøb af obligationer for at støtte kursen samtidig med, at den havde holdt en meget lav diskonto. For at få konverteringerne gennemført havde man forudsat, at banker og sparekasser skulle tilslutte sig, men da sidstnævnte afviste forslaget, faldt projektet til jorden. Valget til Landstinget i 1936 blev en stor sejr for regeringen, der fik flertal i tinget. Den var således ikke længere afhængig af støtte fra De Konservative eller Venstre. Udgifterne var i perioden relativt stærkt stigende og nåede med finansloven for op på 514 mio. kr. Såvel budgettet som statsregnskabet havde vist overskud, og den nye finansminister Buhl gav også udtryk for, at statsfinanserne havde det godt. Hos oppositionen var man derimod af den holdning, at overskuddet blot var udtryk for et stadigt stigende skattetryk. Et øget skatteprovenu kan kort sagt fremkomme på to måder. En hævelse af skatten eller via en overordnet stigning i BNP. Som der vil blive vendt tilbage til i afsnittet om skattesystemet, så udgjorde det samlede statsskattetrykket som procent af BFI ret stabilt omkring 7,5% i perioden fra 1934 til 1939, mens statsskattetryk som procent af de samlede offentlige udgifter faldt. Der er således herudfra ingen grund til at formode, at oppositionen havde ret, når den hævdede, at overskuddet på statsfinanserne kun skyldes højere skatter 6). DET SAMLEDE STATSBUD GET Der er en række forhold, man skal være opmærksom på, hvis man skal forsøge at konkludere noget på baggrund af udviklingen i de offentlige udgifter. At de offentlige udgifter målt i årets priser er steget i perioden, er ikke i sig selv revolutionerende, da en betydelig del kan tilskrives stigningen i det generelle prisniveau. Et naturligt alternativ ville derfor være at forsøge at opgøre udgifterne i faste priser. Dette ville imidlertid kræve forskellige prisindeks afhængige af, hvilken type offentlige udgifter, der var tale om.. F.eks. fulgte priserne på krigsmateriel i perioden ikke priserne på landbrugsvarer. Dertil kommer, at det ikke ville være muligt at finde et passende prisindeks for en række udgifter, og man ville løbe ind i endeløse diskussioner af, hvad der var et passende indeks. Derfor er der i opgaven primært benyttet den metode at sætte tallene i forhold til BFI for at opnå et realøkonomisk sammenligningsgrundlag. Dette har, udover at være mere let tilgængeligt, den fordel, at man derved også får korrigeret for den del af væksten, der skyldes den almindelige stigning i produktionen. Da finansåret ikke følger kalenderåret, er det strengt taget ikke korrekt at sætte det i forhold til BFI, som følger kalenderåret. Der findes imidlertid ikke månedstal for statsbudgettet, så det er ikke muligt at korrigere for denne fejlkilde. Det er dog heller ikke en fejlkilde, som burde kunne give direkte misvisende resultater, da overlappet kun er tre måneder. Det samlede statsbudget er påvirket af en række faktorer, der ikke direkte er bestemt politisk. Løn- og pristalsregulering vil f.eks. automatisk give bevægelser på budgettet. Således blev f.eks. embedsmændenes løn, som delvis var bundet til prisniveauet, flere gange i starten af 30 erne reduceret grundet deflationen. Stigende indkomster giver 7

8 stigende skatter og omvendt. De økonomiske konjunkturer påvirkes af finanspolitikken, men finanspolitikken påvirkes også selv af konjunkturerne. Dette vil ofte kunne forklare en stor del af variationen i budgettet. Perioden var desuden præget af en lang række chok, som i forhold til dansk finanspolitik må betegnes som eksogene. Priserne på korn havde i USA været for nedadgående allerede inden krakket på Wallstreet i 1929, men faldt efterfølgende meget markant, hvilket også gjorde sig gældende for råvarer generelt. Danmark, som var nettoimportør af korn, oplevede således i krisens første par år en kraftigt forbedring af bytteforholdet. Rent faktisk stillede krisen os i starten bedre. Prisfaldene ramte efterfølgende også vores store eksport af svin og kvæg, hvilket gik ud over landbruget. Endelig må man ikke glemme, at udbruddet af 2. Verdenskrig indirekte har haft indvirkning på statsbudgettet, både hvad angår afsætningsmulighederne, men også p.g.a. de deraf stigende udgifter til militæret. Således blev der i de sidste par år af 30 erne givet ekstraordinære bevillinger til forsvaret på omkring 25 mio. kr. pr år. Samlet skal man derfor passe på med at lægge for meget i de overordnede tal for indtægter og udgifter på statsbudgettet. For at få en meningsfyldt analyse er man nødt til at se udviklingen i hovedgrupperne af indtægter og udgifter og ikke mindst deres betydning for den offentlige såvel som private efterspørgsel. Om end man således bør være opmærksom på begrænsningerne, vil det dog nok alligevel være gavnligt først at se på det samlede budget for at få et indblik i størrelsesforholdet 7). ÅRSTAL BFI Off. indtægt 312,1 336,1 330,6 332,7 335,3 367,4 443,2 448,1 469,1 520,9 543,6 620,7 Pct. af BFI 5,74 5,79 5,79 6,20 6,56 6,67 7,43 7,02 7,01 7,29 7,23 7,64 Off. udgift 323,0 324,1 326,8 332,6 327,5 377,5 425,0 434,6 441,7 497,4 523,4 611,4 Pct. af BFI 5,94 5,59 5,73 6,19 6,41 6,86 7,12 6,81 6,60 6,97 6,97 7,52 Tabel 1 : BFI og offentlige indtægter og udgifter i løbende priser og millioner kr 8). Statsregnskabet udviser på nær i 1928/29 og 1933/34 i hele perioden overskud. Man skal dog være opmærksom på, at der er adskillige indtægter og udgifter, der ikke passerer driftsregnskabet, men føres til indtægt eller udgift direkte på statens formuekonto, 26. Bl.a. kan nævnes afgifter af arv og gaver. Overskud af en række fonde og anlægsudgifter trækkes også direkte fra formuekontoen. Dertil kommer køb og salg af aktiver, der ikke tidligere har været optaget i statsregnskabet. Som bilag A og B er vedlagt den samlede oversigt over Finansloven, tillægsbevillingsloven og statsregnskabet. Bilag A er den rå version, som den fremgår af Statistiske Efterretninger, mens tallene i bilag B er blevet korrigeret for skift i regnskabspraksis i 1936/37. Posterne renteindtægter og statsvirksomhederne gav konsekvent underskud, men stod alligevel opført under løbende indtægter og reducerede således disse. Som det ses, er de samlede offentlige udgifter såvel som indtægter i løbet af hele perioden stabilt stigende. Af bilag C fremgår resultatet af en regression, hvor BFI er brugt som forklarende variabel for de offentlige udgifter. Som procentsatserne også indikerer, viser regressionen en meget signifikant positiv sammenhæng mellem de to variable, hvilket man også må forvente, da udgifterne til f.eks. arbejdsløse er direkte afhængige af konjunkturerne og dermed BFI. Heraf fremgår også, BFI alene er i stand til at forklare 92,3% af variationen i de offentlige udgifter, hvilket må betegnes som 8

9 ganske højt. En ofte i efterkrigstiden brugt forklaring på, hvorfor de offentlige udgifter er steget så forholdsvis meget, er, at efterspørgslen efter offentlige goder så som hospitaler, dagpleje, uddannelse m.v. generelt stiger stærkere end efterspørgslen efter private ydelser. Betydningen heraf vil der blive set nærmere på i afsnittet om de sociale udgifter. Hvorvidt der overhovedet er sket en stigning i de samlede offentlige udgifter, når man regner kommuner og stat som én, kan man naturligvis ikke se ud af statsbudgettet alene.. I løbet af 30 erne gik staten ind og overtog en række opgaver fra kommunerne. Årsagen var, at landkommunernes skattegrundlag grundet krisen blev kraftigt formindsket. Derfor overtog staten både nogle af kommunernes opgaver samtidig med, at de direkte tilskud blev hævet. Det var primært på det sociale område, at staten gik ind, idet nogle af udgifterne til understøttelse og sygehuse blev statsfinansieret. Desuden indførte man en kommunal udligningsordning mellem de fattige landkommuner og de rigere bykommuner om visse arbejdsløshedsudgifter 9). SKATTESY STEMET Indkomstskattesatserne, gældende i 30'erne, var baseret på lovrevisioner foretaget i 1912 og I 30 erne blev der ikke ændret på disse satser, men i nogle år brugte man enten direkte tillægsskatter eller et procentuelt tillæg til skattesatserne. I 1903 var man gået over til at opkræve ejendomsskyld og grundskyld som en procentdel af vurderingen af ejendommen ved handel. Grundskylden udgjorde 1,5%0 af vurderingen og ejendomsskylden 1,1%0 af forskellen mellem ejendoms- og grundværdi. I 1937 steg satserne samtidig med, at en del af indtægterne ikke længere gik direkte til staten, men til en kommunal udligningsfond. De kommunale ejendomsskatter udgjorde dertil mellem 3/5 og 3/4 af statsejendomsskatterne. De indirekte skattesatser stammende i 30'erne fra punktafgifter, idet der ikke eksisterede nogen generelle omsætningsafgifter. Disse var primært pålagt alkoholiske drikke, benzin og tobak 10). ÅRSTAL Ejendomssk 11,4 11,5 11,7 11,8 11,4 11,6 11,8 12,1 12,4 13,6 13,9 14,1 Personskat 96,6 99,6 101,7 123,9 162,7 122,9 102,9 119,5 144,5 180,2 196,3 227,8 Forbrugsafg 234,4 253,0 254,3 252,3 234,4 215,9 285,6 278,0 292,0 301,5 313,5 350,2 Andre ifter 14,9 19,3 29,5 21,0 20,2 11,1 31,9 28,8 30,6 38,9 39,6 38,3 I alt 357,3 383,4 397,2 409,0 395,0 361,5 466,8 469,2 511,3 534,2 563,3 630,4 Tabel 2 : Skatter og afgifter i løbende priser jvf. statsregnskabet. Alle tal i millioner kr 11). Posten Andre indeholder gebyrer, kendelser, midlertidige afgifter af arv m.v. og er fundet som forskellen mellem de samlede skatter og de øvrige poster. Der er et skift i opstillingsmåden fra og med finansåret 1937/38. Før er nogle af de skatteindtægter, som her er indeholdt i posten Andre, ikke medregnet til de samlede skatteindtægter. Mere specifikt så 9

10 er der tale om afgifter på motorkøretøjer til vejarbejder, arveafgift og tillægsindkomst- og tillægsformueskat. Dette er der korrigeret for i ovenstående, så disse er medregnet for alle årene. Tillægsindkomst- og tillægsformueskatten er medregnet til de personlige skatter, mens afgifter på motorkøretøjer og arveafgiften som sagt er lagt til posten Andre.. Tallene, som de fremgår direkte fra Statistiske Efterretninger, er vedlagt som bilag D. Tallene angivet i tabellen ovenfor er her angivet som procent af BFI og de samlede offentlige udgifter : ÅRSTAL Pct. Af BFI Personskatter 1,78 1,72 1,78 2,31 3,18 2,23 1,72 1,87 2,16 2,52 2,61 2,80 Forbrugsafgifter 4,31 4,36 4,46 4,70 4,59 4,01 4,79 4,36 4,36 4,22 4,17 4,31 Samlet 6,57 6,61 6,96 7,62 7,73 6,67 7,82 7,35 7,64 7,48 7,50 7,76 Pct. af off. udgift Personskatter 29,9 30,7 31,1 37,3 49,7 32,6 24,2 27,5 32,7 36,2 37,5 37,3 Forbrugsafgifter 72,6 78,1 77,8 75,9 71,6 57,2 67,2 64,0 66,1 60,6 59,9 57,3 Samlet 110,6 118,3 121,5 123,0 120,6 95,7 109,8 108,0 115,8 107,4 107,6 103,1 Tabel 3 : Skatter og afgifter i procent af BFI og de samlede offentlige udgifter. Det, der umiddelbart skiller sig ud i tabellen, er, at de samlede skatteindtægter bortset fra 1933/34 udgør et større beløb end de samlede offentlige udgifter. I 1931 er de således oppe at udgøre 123,0% af de offentlige udgifter. Der var i den undersøgte periode overskud på statsbudgettet med undtagelse af årene 1928/29 og 1933/34. Derfor er det også umiddelbart logisk, at skatteindtægterne lå under udgifterne i 1933, men det kan ikke forklare, at det også var tilfældet i 1928/29. Det bør nok igen nævnes, at tal for f.eks. finansåret 1930/31 er placeret som hørende til Den primære forklaring på de høje skatteindtægter skal dog findes i den måde hvorpå, indtægter og udgifter er opgjort på statsbudgettet. Som angivet i afsnittet om statsbudgettet, så medregnede man poster, som i virkeligheden gav underskud, til de samlede indtægter. Derved blev udgifterne omvendt også mindre, end de i virkeligheden var. Man skal derfor være opmærksom på, at denne opstilling ikke kan danne grundlag for nogle endelige konklusioner om, hvor højt skattetrykket var. Kun hvordan det niveaumæssigt udviklede sig. Dette havde man dog strengt taget heller ikke kunnet gøre, selvom der var taget hensyn til posteringerne af udgifter som indtægter, da der bl.a. i de skattepligtige indkomster er frataget afdrag p.g.a. afskrivninger. Hvor stor en andel skatten udgør af BNP, er dog alligevel et tal, som særligt herhjemme har relativt megen politisk opmærksomhed. Sammenligner man med, at skattetrykket i 1999 udgjorde 50,7 pct. af BNP, så viser det tydeligt, at statsskatten er steget meget markant siden dengang, om end det reelt ikke er helt det samme tal, som det her beregnede. Personskatterne (altså indkomst- og formueskatten) udviklede sig i perioden langt mere ustabilt. De steg indtil 1932, for så at falde et par år og igen stige relativt stabilt. Tilsvarende udvikler det samlede skattetryk sig meget ustabilt i forhold til de samlede offentlige udgifter, men ret konstant stigende i forhold til BFI. Forbrugsafgifterne, som er den primære indtægtskilde, udgør en ret stabil del af BFI. Da statsbudgettet var stigende i perioden i forhold til BFI, følger det heraf, at de må udgøre en stadig mindre del af de samlede indtægter. Skal man herudfra prøve at vurdere, hvorvidt den førte politik var ekspansiv, kontraktiv eller neutral, er der flere 10

11 forhold, man skal tage hensyn til. For det første, så er de indirekte konsekvenser af hævelser af forbrugsafgifterne, der blev foretaget adskillige i af i 30 erne, generelt være svære at vurdere. Således kan man kun approksimativt vurdere, hvor meget en hævelse af afgifterne på én vare påvirker efterspørgslen og dermed indtægterne fra andre varer. Et andet problem, der i den forbindelse også gør sig gældende, er effekten på beskæftigelsen og importen. Noget kan man dog sige, eftersom afgifter på luksusvarer, som primært var importvarer, må have haft en begrænsede effekt på forbruget af disse og dermed indirekte en positiv effekt på dansk beskæftigelse. Det ret markante fald i skatteindtægterne i forhold til de samlede offentlige udgifter i kriseåret 1933 og til dels kunne måske opfattes som et forsøg på at lette det samlede skattetryk for at sætte gang i økonomien. Som det fremgik af gennemgangen af finanslovsforhandlinger, så er det dog ikke på nogen måde tilfældet, men blot et udtryk for, at det samlede skattegrundlag var faldende. Således indførtes heller ikke nogle egentlige generelle skattelettelser i perioden. Kun de trængte landmænd blev hjulpet af den vej. DE SOCIALE UDGIFTER En del af Kanslergade-forliget var indførsel af en social reform. Rent faktisk blev noget af lovgivningen på social området vedtaget allerede året før Kanslergade-forliget, men da man normalt medregner disse love til forliget, så vil det også blive gjort her. Forlig slog fast, at man uden sanktioner skulle kunne få hjælp, hvis man uden skyld var blevet ude af stand til at klare sig selv. Desuden indførtes regler om forsikringsordninger, der ad den vej skulle reducere det offentliges udgifter. Selve forsørgelsespligten tilhørte kommunen. Systemet havde indtil da været præget af mange instanser, som ikke arbejdede sammen, hvilket man ville råde bod på. Reformen bestod af fire love : Lov om offentlig forsorg, Lov om folkeforsikring, Lov om arbejdsanvisning og Lov om arbejdsulykkesforsikring. Oprindelig havde man kalkuleret med en stigning på 10% i de sociale udgifter p.g.a. reformen, men reformen blev vedtaget uden at inkludere forventninger om stigende udgifter. Det centrale var statens forskydning af udgifter til kommunerne. Fra 1931 kunne folk, som ikke længere var berettiget til arbejdsløshedsforsikring, således få midlertidig støtte fra kommunen, som igen fik ¾ af udgiften refunderet fra staten. Ordningen blev i 1933 afløst af en udvidet statsstøtte til fortsættelseskasserne. Desuden indeholdte forliget en mellemkommunal refusionsordning, der skulle udligne forskellen mellem de rige og fattige kommuner 12). Den ordinære arbejdsløshedsunderstøttelse udgjorde ca. 40% af arbejdsindtægten, og krævede for, at man var berettiget til hjælp, at man var medlem af en arbejdsløshedskasse. Når den ordinære støtte efter 70 til 210 dage (afhængigt af arbejdsløshedskassen) sammen med eventuel støtte fra fortsættelseskassen var brugt op, var man henvist til hjælpekassen. Det var primært denne hjælpekasse, man via statstilskud ville have udbygget. De nøjagtige regler for hvornår man kunne få understøttelse, afhang af hvilken arbejdsløshedskasse, der var tale om. Venstre var imod forhøjelser af understøttelsen, men socialdemokraterne med Stauning i spidsen gik ind for den. Et centralt problem ved en stigning i understøttelsen var, at arbejdsgiverne samtidig krævede store lønreduktioner, hvilket 11

12 ville være dårligt foreneligt, hvis man skulle opretholde forskellen mellem mindsteløn og understøttelse på et rimeligt niveau 13). Statens sociale udgifter som procent af de samlede udgifter er angivet i nedenstående tabel. Posten Andre formål omfatter her særforsorgen, Børneværn og forsorg, og endelig syge- og invalideforsikring. Der er ikke som ved posterne gennemgået i de tidligere afsnit sket egentlige ændringer i regnskabspraksis, men med social reformen skete der en række rokeringer indenfor posten Andre formål, som det, da posten er regnet som én, ikke er foretaget nogle korrigeringer p.g.a. De faktiske tal er vedlagt som bilag E. ÅRSTAL Aldersrente 10,9 10,7 10,6 10,5 10,7 9,5 9,6 10,4 10,6 9,9 10,3 10,3 Arbejdsløse 2,9 2,1 1,7 1,6 3,8 10,2 9,4 5,5 5,5 6,3 7,4 5,9 Andre formål 8,5 8,4 7,9 6,9 7,0 8,8 13,4 15,7 16,6 16,5 16,0 14,4 I alt 22,3 21,1 20,2 19,0 21,5 28,4 32,4 31,6 32,7 32,8 33,7 30,6 Tabel 4 : Statens udgifter til sociale formål i procent af de samlede offentlige udgifter. Alle tal i procent 14). Som det tydeligt fremgår, så kom de sociale udgifter i løbet af 30 erne til at udgøre en stadig større del af det samlede budget. Den primære forklaring på dette er, at der med social reformen blev vedtaget en række udvidelser og forbedringer af de social ydelser samtidig med, at den høje arbejdsløshed fik udgifterne til arbejdsløshedforsikring til at stige markant. Som der vil blive vendt tilbage til i afsnittet om kommunerne, så skete der markante forandringer af fordelingen af de sociale udgifter i løbet af 30 erne, og man kan derfor ikke tillade sig at se på de sociale udgifter uden at inddrage kommunerne. Derfor er der, som det fremgår af bilag E, beregnet de samlede sociale udgifter. Disse er i nedenstående tabel sat i forhold til de samlede offentlige udgifter. Af bilag E fremgår desuden de offentlige udgifter som procent af BFI som Tabel 5d : ÅRSTAL Aldersrente 8,8 8,7 8,7 8,5 8,9 9,4 - - Arbejdsløse 2,2 1,7 2,2 6,3 6,9 4,3 - - Andre formål 13,2 12,6 13,2 14,1 17,6 17,8 - - I alt 24,2 22,9 24,0 28,9 33,5 31,5 33,1 33,7 Tabel 5 : Det offentliges samlede sociale udgifter som procent af det offentliges samlede udgifter. Arbejdsløsheden steg fra 17,9% i 1931 til 31,7% i 1932, hvilket afspejler sig i tallene som en næsten tredobling af udgifterne til arbejdsløse inden for tidsrummet. Socialreformen 1933 sætter også sit tydelige spor i oversigten over de totale udgifter. Som tidligere nævnt er der erfaringsmæssigt en stærkere stigning efter offentlige goder såsom hospitaler og skoler end efter private ydelser, når indkomsten stiger. For at en sådan forklaring skal have nogen relevans, skal reallønnen i perioden havde været stigende. Dette er tilfældet hos industriarbejderne, hvor de store prisfald på fødevarer mere end opvejede deres egen lønnedgang, men set som en helhed, så faldt reallønnen fra indeks 134 i 1931 til 122 i Udviklingen i de offentlige udgifter må således primært ses som et politisk ønske om en forbedring af det sociale sikkerhedsnet. 12

13 Arbejdsløsheden holdt sig relativt konstant omkring 20% fra , hvilket må have haft en stabiliserende effekt på de sociale udgifter. De sociale udgifter ser heller ikke forholdsvis ud til at ændres i denne periode. Man kan måske undre sig over, at staten ikke gjorde mere for at nedbringe den høje ledighed, end tilfældet var, men en del af forklaringen herpå kan nok findes i det faktum, at man op gennem 20 erne var blevet vænnet til meget høje ledighedstal og derfor ikke så tallene som helt så katastrofale, som vi i dag opfatter dem 15). KOMMUNERNE Som nævnt tidligere i opgaven steg tilskuddene til kommunerne samtidig med, at staten overtog en række forpligtigelser fra dem. Årsagen var, at landkommunernes skattegrundlag grundet krisen blev kraftigt formindsket. Det var primært på det sociale område, at staten gik ind, idet nogle af udgifterne til understøttelse og sygehuse blev statsfinansieret. Dertil kom en kommunal udligningsordning mellem de fattige landkommuner og de rigere bykommuner om visse arbejdsløshedsudgifter. Det var herfra muligt at få penge til sociale formål såsom skole, sygehuse og politiet. Pengene herfra stammende fra en særlig fælleskommunal grundskyld, ejendomsskyld, indkomstskat og formueskat. Da pengene opkrævedes efter samme skala over hele landet, var der reelt tale om en skjult statsskat, og ordningen havde altså også virkning som sådan. I afsnittet om det samlede statsbudget fremgik, at statens udgifter havde været stigende i løbet af 30 erne, men da en del skyldtes opgaveomfordelingen mellem stat og kommuner, er der her opstillet et samlet budget for stat og kommuner : ÅRSTAL Kommunernes løbende udgifter 345,2 359,5 366,3 402,5 419,7 436,7 499,4 540,2 Statstilskud til kommunerne 1,5 1,5 10,7 17,1 6,5 7,4 10,1 10,7 Statens løbende udgifter 323,0 324,1 332,6 327,5 425,0 434,6 497,4 523,4 I alt 666,7 682,1 688,2 712,9 838,2 863,9 986,7 1052,9 Pct. af BFI 12,3 11,8 12,8 13,9 14,0 13,5 13,8 14,0 Tabel 6 : Det offentliges samlede udgifter som procent af BFI 16). Kommunernes løbende udgifter er summen af alle kommunernes udgifter. Det vil sige såvel amts-, sogne og hovedstadskommunernes udgifter. Derved undgås problemer med, at sondringen mellem disse ikke er ens for hele perioden. Der er udeladt en række år i tabellen, da de ikke er beregnet i Statistiske Efterretninger, og det næppe ville ændre væsentligt på billede at fremskaffe de manglende data. Statstilskuddene var i perioden meget varierende. I 1933, som ikke er medtaget, var de statslige tilskud til kommunerne ekstraordinært store. Dette skyldes en bevilling på 20 mio. kr. til amtskommunerne til nedbringelse af den amtskommunale grundskyld for at afhjælpe presset på landbruget. Statens udgifter som procent af BFI steg fra i 1928 at udgøre 5,9% til i 1939 at udgøre 7,5%, mens kommuners og statens samlede udgifter steg fra 12,3% i 1928 til 14,0% i Forholdsvis steg kommunernes udgifter altså mindre end statens. Kommunerne førte ikke nogen egentlig ekspansiv politik, selvom de på den tid udgjorde omkring halvdelen af 13

14 de samlede offentlige udgifter. En del af forklaringen herpå ligger i, at de fleste kommuner ikke i noget nævneværdigt omfang havde mulighed for at optage andre lån andre steder end fra staten, hvilket i sig selv udgjorde en begrænsning i deres muligheder. Samlet skal man dog passe på med at lægge alt for meget i tallene, da statens udgifter i 1939 er øget p.g.a. forsvarsudgifter, som ikke har noget med finanspolitikken at gøre. LANDBRUG & INDUSTRI Landbruget havde i slutningen af 20'erne nogle gode år og udgjorde ubestridt grundpillen i Danmarks eksport. Således stammede ca. 75% af valutaindtjeningen fra landbruget. Internt i landbruget var der dog interesseforskelle. De små husmandsbrug var nettokøbere af korn, hvorimod de store landbrug var nettosælgere. Husmandsbrugene ønskede således en lav kornpris for at kompensere for de lave svinepriser, hvilket selvsagt var uacceptabelt for de større landbrug. I 20'erne havde man investeret store beløb i produktionen, hvilket skulle blive en alvorlig belastning for landbruget, da både priser og afsætningsmuligheder reduceredes. Krisen i landbruget førte bl.a. til dannelsen af Landbrugernes Sammenslutning, LS, også kaldet Randersbevægelsen. ÅRSTAL BFI landbrug Pct. af BFI 20,6 21,5 19,2 15,8 16,2 16,6 16,3 16,0 16,1 15,6 16,7 16,8 Forrentningspct 4,9 4,3 0,5-0,4 2,3 2,9 3,1 3,3 1,9 3,6 3,5 3,8 Tabel 7 : Landbrugets indtjening. BFI i millioner kr. Andre tal i procent 17). I 1931 begyndte vores eksport for alvor at blive bremset af de andre landes toldforhøjelser og handelsrestriktioner. Desuden stod vi med det problem, at mens størsteparten af eksporten gik til England, så stammede importen primært fra Tyskland, hvilket med de mange bilaterale handelsaftaler, der blev indgået i perioden, var et stort problem for dansk handel. Regeringen førte ingen systematisk politik overfor landbruget, men man kan skelne mellem 3 typer af kriselovgivning : Hjælp til øjeblikkelige likviditets vanskeligheder via henstandslovgivning. Nedbringelse af udgifterne for erhvervet : Fra april 1933 til januar 1935 førte man lavrentepolitik. Desuden havde man direkte tilskud til rentebetalingerne. Hævelse af indkomsterne : Devalueringer, produktions- og fordelingsordninger. Sukkerroeordningen af 1932 gav roedyrkerne en garanteret mindstepris. Via Svinereguleringen af 1933 reducerede man produktionen af svin for at holde prisen på niveau med England. Dertil kom en kød- og kornordning i Hvor 30 ernes krise i høj grad betød et tilbageslag for landbruget, så var situationen en ganske anden for industrien som helhed. Produktionen steg fra indeks 72 i 1928 til 106 i 1939 godt hjulpet af beskyttelsen fra udenlandsk konkurrence via toldsatser og importbegrænsninger. Også beskæftigelsen indenfor industrien steg fra indeks 73 i 1931 til 108 i Kun i 1932 oplevede man tilbagegang indenfor industrien, men denne var allerede året efter genvunden. Desuden var 14

15 råvarer generelt ikke pålagt told, så industrien oplevede ikke af den vej store stigninger i omkostningerne. Samtidig afsatte man kun ca. 10% af produktionen i udlandet, så man var ikke så sårbar for svigtende afsætningsmuligheder. Til gengæld modtog man ikke som landbruget direkte støtte via Finanslovene 18). ANDRE FORMER FOR KRI SEPOLITIK Som skrevet i indledningen var finanspolitikken kun en af de måder, hvorpå regeringen søgte at styre den økonomiske udvikling. Valuta-, arbejdsmarkeds-, handels- og pengepolitik spillede ligeledes en meget central rolle og hang, som man også burde forvente, på flere måder direkte sammen med finanspolitikken. Via pengepolitikken forsøgte man at skabe øget aktivitet i den private sektor. I perioden kunne man af staten således låne penge til byggeri. Disse penge hentede staten via udstedelse af obligationer. Man lånte ud til en rente, der gjorde, at man havde penge til at dække eventuelle tab fra konkurser, så ordningen ikke påvirkede statsbudgettet i øvrigt. Låneordningens afskaffelse i 1936 var et resultat af, at det høje aktivitetsniveau gav så stort et importbehov, at betalingsbalancen på trods af valutacentralen kom under pres. Som en del af Kanslergade-forliget var indlånsrenten desuden ved lov blevet sat til maksimalt 3,5%, mens udlånsrenten skulle nedsættes i tilsvarende omfang. ÅRSTAL Statens udlån 24,5 13,1 13,7 18,3 24,3 37,5 46,0 35,0 53,8 76,1 75,9 72,0 Diskontoen 5,0 5,1 4,2 4,2 4,5 3,2 2,5 2,9 3,6 4,0 4,0 4,1 Tabel 8 : Statens samlede udlån i mio. kr. Diskontoen i procent 19). Tallene for statens samlede udlån følger finansåret, så tallet for 1928 dækker således finansåret 1928/29. Posten dækker flere former for udlån, og det er forklaringen på, at posten er stigende også efter 1936, hvor statslån til byggeriet blev afskaffet. Om lånene er gået til kommunerne, landbrugets gældssanering eller krisefonden, så ændrer det dog på ingen måde ved lånenes ekspansive effekter. Diskontoen varierede meget også inden for de enkelte år, men var i hele perioden, som det fremgår, på et forholdsvis lavt niveau. Som nævnt i indledningen blev overenskomsterne via statsindgreb flere gange forlænget. Herved fik staten en meget central rolle i løndannelsen i perioden, om end dens primære mål med indgrebene var at undgå yderligere samfundsmæssige tab p.g.a. strejker og lockout. Valutacentralens begrænsning af importen havde stor betydning for ovenstående lavrentepolitik og finanspolitikken i sig selv. Den åbnede således døren for, at man indenlands kunne føre en mere ekspansiv politik uden at risikere, at betalingsbalanceunderskuddet ville eksplodere. Vores to nabolande Sverige og Tyskland førte i 30 erne selv ekspansiv politik, så man har ikke skullet kigge langt efter inspiration, om end sidstnævnte på andre områder måske ikke var værd at efterligne. Centralen kom til at påvirke indkomstfordelingen i landet. Begrænsningen i importen på f.eks. kaffe blev ikke fulgt af 15

16 nogen nedgang i efterspørgslen, og da det ikke er en vare, der kan produceres her i landet, så var resultatet en kraftig stigning i prisen. Da prisstigningen herhjemme var uafhængig af udviklingen i den udenlandske kaffepris, så skete der herved en kraftig stigning i profitten for importørene. Man forsøgte at begrænse denne effekt via særlige ordninger for bl.a. kaffe og frugt, men deres effektivitet er ikke klar 20). FINANSPOLITIKKENS EF FEKTER For at samle op på de foregående afsnit vil der i det efterfølgende blive set på, hvorledes de forskellige finanspolitiske tiltag må forventes at have påvirket den danske økonomi. En mulig fremgangsmåde ville have været at tage statsregnskabet og se på udviklingen i de enkelte indtægter og udgifter post for post og så vurdere deres effekt. Dette ville, hvis man ser bort fra, at det utvivlsomt hurtigt ville blive umådelig kedeligt, være direkte misvisende. Således er der i statsregnskaberne indeholdt en række bogholderimæssige posteringer, som kun tjener til formål at fordele forrentning og afskrivninger på statens aktiver uden at have noget med de faktisk afholdte udgifter at gøre. Man er derfor tvunget til at anskue problemstillingen fra en lidt mere overordnet vinkel. Kommunernes forholdsvis store betydning for økonomien er tidligere blevet diskuteret. Når man drager udviklingen i den offentlige gæld ind i diskussionen, så bliver dette kun tydeligere. Staten havde med undtagelse af 1933/34 overskud på budgettet gennem 30 erne. Faktisk faldt statsgælden fra 1335 mio. kr. i 1930 til 1179 mio. kr. i Inddrager man derimod kommunerne, så har udviklingen i gælden været ganske svagt stigende. Samlet er det derfor en rimelig approksimation at antage, at det offentlige har haft et balanceret budget. Valutacentralens kraftige begrænsning i im- og eksport gør, at man med rimelighed kan vælge at betragte Danmark som en lukket økonomi. Som udført på bilag F kan man under disse antagelser opstille en økonomisk model og finde den finanspolitiske multiplikator dy/dg = 1. De samlede offentlige udgifter som procent af BFI steg fra 12,3% i 1928 til 14,0% i Væksten i BFI i faste priser var positiv, så de offentlige udgifter må have haft en positiv virkning på konjunkturudviklingen. Sondringen mellem finanseffekten og den automatiske effekt har man ikke på den tid direkte forsøgt at analysere, om end man nok har været klar over dens eksistens. Antagelsen om en multiplikator på én, er af de nedenfor opridse grunde, dog så usikker, at man ikke direkte kan udlede tal om statens konjunktur påvirkning, men det giver et skøn herpå. Teorien om det balancerede budgets multiplikator blev først publiceret af Gelting i 1941, så hvorvidt datidens økonomer har været bevidste om et stabiliseret budgets ekspansive effekter, er mere end tvivlsomt. Desuden skal man være opmærksom på, at hvor man i modellen for at opnå så pænt et resultat har antaget direkte skattefinansiering, så stammede den primære finansiering i virkeligheden fra forbrugsafgifter. En væsentlig del af de øgede udgifter gik til transfereringer, som i modellen er antaget faste. Derved skete der reelt en omfordeling mellem grupper med en forskellig marginal forbrugstilbøjelighed, mens man i modellen kun bruger én værdi for forbrugstilbøjeligheden. Antagelsen om en lukket økonomi kunne man stille spørgsmålstegn ved rimeligheden i, da im- og eksporten stadig udgjorde et ikke uanselig millionbeløb. Normalt ville en del af ekspansionen således gå tabt i form af import, hvilket ville mindske multiplikatorvirkningen. Disse forhold ville samlet dog næppe kunne rokke ved budgettets positive effekt på den 16

17 økonomiske udvikling, men man kan altså ikke sige noget endegyldigt om de faktiske størrelser ud fra antagelsen om en multiplikator på én. Som omtalt i afsnittet om andre former for krisepolitik skete der ret betydelige omfordelinger af indkomst uden om statskassen, som der altså ikke er taget hensyn til i multiplikatormodellen.. Importbegrænsningerne overflyttede penge fra konsumenter til importører ved at give dem mulighed for at få en højere pris. Den lave kronekurs gav eksportørerne en højere afregning i danske kroner, og landbrugsordningerne flyttede penge fra forbrugerne til landbruget ved at holde priserne kunstigt høje. De statslige udlån og lavrentepolitikken var en anden måde, hvorpå staten kunne stimulere økonomien, uden det direkte påvirkede statsbudgettet, hvilket også var tilfældet med beskyttelsen af industrien. Samlet har dansk finanspolitik i perioden således været væsentligt mere ekspansiv, end den umiddelbart fremtræder, da den blev understøttet af en lang række tiltag, som man normalt ikke medregner til finanspolitiske virkemidler 21). 17

18 LITTERATURLISTE BØGER Forfatter Titel Udgiver Årstal A. E. Christensen Danmarks Historie 7 - Tiden Gyldendal 1988 C.V. Bramsnæs Finanslov & Finanstyre J.H. Schultz 1955 E. Hoffmeyer m.fl. Dansk Penge Historie Danmarks Nationalbank 1968 E. Olsen Danmarks Økonomiske Historie Siden 1750 Gads Forlag 1967 J.Jensen & G.T.Jepsen Skatter & Offentlige Finanser Erhvervsøko. Forlag 1973 K.Bjerke & N.Ussing Danmarks Nationalprodukt Gads Forlag 1958 K. Phillip Den Danske Kriselovgivning Munksgaard 1939 Landreth & Colander History Of Economic Thought Houghton Mifflin 1994 R. Dornbusch m.fl. Macro Economics Irwin / McGraw-Hill 1998 S. Kolstrup Mellemkrigstiden Danmark Systime 1987 S.Å. Hansen Økonomisk Vækst i Danmark Akademisk Forlag 1983 V. Dybdahl m.fl. Krise I Danmark Berlingske Forlag 1974 Artikler Forfatter Titel Tidsskift Årstal J. H. Jørgensen Nogle anmærkninger til statsregnskabet Nationaløko. Tidsskrift 1930 K. Hansen Udviklingen i det off. indtægter og udgifter i Danmark Øko. & Pol V. Kampmann Danmarks nationalindkomst i trediverne Nationaløko. Tidsskrift 1942 Opslagsværker Titel Udgiver Årstal Lovtidende B 193X (Finanslovene) J.H. Schultz 193X Statistiske Efterretninger Statistisk Årbog Det Statistiske Dep. 193X Det Statistiske Dep. 193X 18

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms Lovforslag nr. L 75 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere