PET (Positron EmissionsTomografi)
|
|
- Hans Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PET (Positron EmissionsTomografi) Anbefalinger for udbygning af PET og FDG produktion Juli 2002 Sundhedsstyrelsen
2 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND FOR GRUPPENS NEDSÆTTELSE...3 Arbejdsgruppens sammensætning SAMMENFATNING OG KONKLUSION BEHOVET FOR PET...7 Indikationer for PET...7 Betydning for patientforløb...8 Ændringer i diagnostiske forløb...8 Prognoser (kapacitetsbehov)...8 Samspillet mellem kliniker og diagnostiker...8 Forskning...9 Klinisk forskning...9 Basalforskning...9 Andet PET TEKNOLOGIEN...11 Dedikeret PET...11 Gammakamera PET ( koincidens-gamma-kamera )...11 Nye skannere...12 PET/CT...12 Kameraernes teknologiske levetid NUVÆRENDE ORGANISERING...14 Samarbejde mellem amterne...14 Central model med PET-skannere ved de store onkologiske centre...17 Decentral model...18 Central model med decentrale satellitter FDG-PRODUKTION...20 Krav til FDG-produktion...20 Strålehygiejne...20 Forsyningssikkerhed...20 Personale...21 Udvikling...21 Aktuelle FDG-produktionskapacitet...21 Trecentermodel...22 Risø-Modellen...22 Kombinationsmodel PERSONALE...24 Personale og Uddannelse...24 Undersøgelsesudstyr...24 Normeringsberegning...24 Personalekrav ØKONOMISKE OVERVEJELSER...27 PET-kameraer...27 FDG-produktion...28 Transport...28 Konklusion
3 1. BAGGRUND FOR GRUPPENS NEDSÆTTELSE Indenfor det billeddiagnostiske område er der en hastig udvikling i gang og PET (positron emissionstomografi) er en af de nyere metoder. Udfordringen ligger i at finde ud af hvilken diagnostiske metode, der er den bedste til de enkelte patientgrupper. Når en ny undersøgelse skal indføres, er det vigtigt, at der ses på - undersøgelsens tekniske kvalitet - undersøgelsens sensitivitet, specificitet og prædikative diagnostiske værdi - om undersøgelsen medfører en revision af diagnosen(rne) - om undersøgelsen medfører ændring af behandlingsstrategi - omkostnings-effektivitet Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) udgav i juni 2001 en redegørelse vedrørende klinisk PET med radioaktivt sporstof, primært sporstoffet 18 fluorodeoxyglukose (FDG), samt en litteraturgennemgang, som redegjorde for evidensen vedrørende klinisk anvendelse af PET med FDG. På baggrund af denne rapport har Sundhedsstyrelsen fundet det vigtigt at afklare, hvorledes en hensigtsmæssig udbredelse PET tilrettelægges. Udbredningen af PET i Danmark er i fuld gang, således er der allerede etableret eller planlagt etableret PET på en række hospitaler landet over. Der findes to PET-centre i Danmark (Århus Universitetshospital og Rigshospitalet), og begge centre er forskningscentre, som er i besiddelse af dedikerede PET-skannere og producerer sporstoffer. Fyns amt har vedtaget at etablere et PETcenter med anskaffelse af dedikeret PET og etablering af isotopproduktion. Brugen af PET kræver store investerings- og driftsudgifter og uddannelse af tilstrækkeligt personale. Der er til produktionen og brugen af de radioaktive sporstoffer koblet en række strålehygiejniske problemer. I Danmark fremstilles FDG aktuelt kun på de to etablerede PET-centre (Århus Universitetshospital og Rigshospitalet). På grund af den forventede øgning i brugen af PET må den nuværende produktion formodes at øges inden for de kommende år, dette vil kræve oprustning af produktionen. Sundhedsstyrelsen indkaldte til et møde den med henblik på at få afklaret, hvorledes en hensigtsmæssig udbredelse af PET teknologien kan tilrettelægges. På mødet blev det besluttet at nedsætte en hurtigarbejdende arbejdsgruppe med det kommissorium at udarbejde et forslag for hensigtsmæssig udbredelse af PET i Danmark. Rapporten er fokuseret på 1. PET teknologien 2. Udbygning af PET 3. FDG-produktion. under hensyntagen til - patientforløb - nødvendigheden af samarbejde mellem diagnostikere og klinikere - personaleressourcer - økonomi - udvikling. 3
4 Arbejdsgruppens sammensætning. Klinikchef, dr. med. Liselotte Højgaard, Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Rigshospitalet. Professor, adm. overlæge dr. med. Poul Flemming Høilund-Carlsen, Nuklearmedicinsk Afdeling., Odense Universitetshospital. Professor, overlæge dr. med. Albert Gjedde, PET-Center, Århus Kommunehospital. Overlæge, dr. med. Inge-Lis Kanstrup, Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Herlev Amtssygehus. Overlæge Jens Jørgen Jensen, Nuklearmedicinsk Afdeling, Herning Sygehus. 1. reservelæge, ph.d. Ulrik Lassen, Medicinsk Afdeling F, Hillerød Sygehus. Overlæge Erik Lundorf, Billeddiagnostisk Afdeling, Skejby Sygehus. Cheffysiker, ph.d. Jesper Carl, Onkologisk Afdeling, Aalborg Sygehus. Vicedirektør, civ.ing., HD og MPA Jørgen Honoré, Forskningscenter Risø indtil , herefter afdelingschef, ph.d. Benny Majborn, Forskningscenter Risø.. Fuldmægtig Trine Friis, Amtsrådsforeningen. Kontorchef, overlæge dr. med. Steen Werner Hansen (formand), Sundhedsstyrelsen, 5. kontor. Sekretariatsfunktionen blev varetaget af læge Karin Mogensen, Sundhedsstyrelsen, 5. kontor. 4
5 2. SAMMENFATNING OG KONKLUSION Redegørelse vedrørende klinisk PET-scanning med FDG som Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering udgav i juni 2001 viste at den kliniske nytte af PET var sparsomt dokumenteret. Der er siden kommet flere undersøgelser, der viser, at dedikeret PET har en berettigelse inden for specielt onkologi og at resultatet af PET-undersøgelser kan have behandlingsmæssig konsekvens. Dette understreger behovet for en udbygningsmodel inden for området. Valg af udbygningsmodel afhænger især af det regionale behov for PET baseret på indikationerne for benyttelse af undersøgelsen, af PET-skannernes egenskaber, mulighederne for at opnå tilstrækkelig kvalitet af undersøgelserne og udnyttelsesgraden af apparaterne. Behovet bestemmes for øjeblikket overvejende af onkologiske undersøgelser med FDG og skønnes indtil videre at være på undersøgelser årligt i mindre amter og ca. det dobbelte i store amter, og med stigende tendens. Det betyder, at kun et stort amt kan udnytte en enkelt skanner fuldt ud, hvis man regner med en kapacitet på undersøgelser årligt på de nuværende skannere. Dette kunne tilsyneladende tale for modeller med anvendelse af gamma-pet, hvor resten af gammakameraets kapacitet anvendes til andre undersøgelser. Imidlertid er opløsningsevnen med gamma-pet for ringe (ca. halvt så god som med dedikeret PET) til at undersøgelsestypen kan anbefales ved kræft, hvor tidlig diagnostik og påvisning af små svulster og metastaser kan være kritisk for et godt behandlingsresultat. Endvidere er de ovenstående anbefalinger for brug af PET-skanning baseret på resultater ved brug af dedikeret PET. Den kliniske bedømmelse og tolkning ved gamma-pet findes vanskeligere end ved dedikeret PET. Dedikerede PET-skannere kan kun bruges til PET undersøgelser, hvorfor der kræves et stort patientunderlag for at gøre dem rentable. Når dette underlag er til stede, er der ikke den store forskel på undersøgelsesprisen ved de forskellige skanningstyper. Der hersker en del usikkerhed om, hvor stort efterspørgslen efter PET bliver. Der sker en hastig udvikling inden for det billeddiagnostiske område, hvor fremtiden i øjeblikket tegner til fusion af flere billeddiagnostiske teknikker (image fusion) f.eks. PET/CT. Derudover er det usikkert hvilken rolle kliniske PET undersøgelser vil få inden for f.eks. kardiologi og neurologi. I Redegørelse vedrørende klinisk PET med FDG (Sundhedsstyrelsen 2001) anslås behovet til undersøgelser i år 2004, dette svarer til, hvad en sammenlignelig canadisk rapport (PET-scan in Quebec, okt. 2001) er kommet frem til. På baggrund af ovennævnte finder arbejdsgruppen at der må satses på dedikeret PET i stedet for gamma-pet, samt at dedikeret PET i opbygningsfasen geografisk koncentreres omkring de fem onkologiske centre og i universitetsmiljøer for at sikre dels optimal udnyttelse inden for det onkologiske område, dels høj udnyttelse af skannerne inden for andre højt specialiserede områder og et tæt tværfagligt samarbejde af hensyn til kvalitetssikring, forskning og undervisning. Endvidere tages der herved hensyn til at PET-skanning i fremtiden i højere grad vil kunne anvendes i relation til planlægning af f.eks. strålebehandling. Den centrale model vil endvidere være mere hensigtsmæssig i tilfælde af, at kortlivede isotoper med tiden mere eller mindre kommer til at afløse FDG, hvilket indebærer, at kun store centre med egen cyklotron vil kunne fungere rationelt. 5
6 Det hindrer ikke at decentral brug af dedikerede PET-skannere på længere sigt kan få en plads, hvis patientunderlaget og de rette faglige, personalemæssige, tekniske og samarbejdsmæssige forudsætninger er til stede. Såfremt dedikeret PET ikke er til rådighed og det lægefagligt skønnes at gamma PET kan give kliniske oplysninger, det ikke er muligt at få med andre billeddiagnostiske modaliteter, vil det - så længe PET-kapaciteten ikke er fuldt udbygget - være rimeligt at udføre undersøgelsen. Desuden kan gamma-kameraerne bruges til andre klinisk fysiologiske undersøgelser. Der er i Danmark i øjeblikket to FDG-produktionssteder steder, Århus og Rigshospitalet. Fyns Amt har vedtaget at etablere et produktionssted i forbindelse med etablering af et PET-center. Det vil bringe den samlede FDG-produktionskapacitet på doser om året. Det er på grund af de nye radiofarmaka med kortlivede isotoper ikke muligt at forestille sig en isotop-produktion helt uafhængig af de kliniske, forskningsorienterede PET-centre. Af hensyn til klinisk forskning og udvikling findes det endvidere hensigtsmæssigt, at produktion og klinik er knyttet sammen. De tre centre skønnes således i en årrække fremover at kunne dække efterspørgslen efter FDG. Såfremt de ikke kan dække FDG efterspørgslen, kan Risøs projektforslag indgå i en kombinationsmodel. 1 1 Risø repræsentant er ikke enig i, at en kombinationsmodel kun vil være relevant, hvis behovet for FDG viser sig at være større end anatget. Hvis Risø etablerer et isotopcenter med en cyklotron, vil Risø kunne tilbyde såvel forskningssamarbejde som hjælp til at dække behovet for bl.a. FDG. 6
7 3. BEHOVET FOR PET Indikationer for PET PET kan anvendes til primær diagnostik, stadieinddeling, recidivdiagnostik og monitorering af behandlingseffekt ved en række cancersygdomme. Til primær diagnostik er det dokumenteret, at PET kan anvendes ved lungecancer, hvor PET kan afgøre om SPN (solitary pulmonary nodul) er malign eller ej. Høj FDG-optagelse tyder på malignitet, lav FDG optagelse tyder på benigne forhold. Den diagnostiske sikkerhed er over 90% ved denne problemstilling. Ved en positiv PET vil man således oftest bioptere for at få den endelige diagnose, mens man ved en negativ skanning formentlig kan undlade indgrebet, idet den negative prædiktive værdi er høj. Til stadieinddeling og præcis afgrænsning af tumorer er PET-anvendelsen dokumenteret ved 1. Lungecancer 2. Hodgkin og non-hodgkin lymfom 3. Hoved-hals cancer (dog ikke i CNS og gl. thyreoidea) 4. Malignt melanom 5. Esophaguscancer 6. Colorectal cancer 7. Primær levercancer 8. Ukendt primærtumor 9. Vejledning ved biopsier i CNS. Der er arbejder på vej vedrørende den diagnostiske værdi af PET ved sarcomer, testis cancer, gynækologiske cancere og thyreoideacancer. PET kan desuden bruges ved fjernmetastaserende mamma cancer. Til recidiv problematikker er PET dokumenteret ved 1. Colon cancer, ved markørstigning af CEA og negativ CT, til verifikation af fjernmetastaser og ved skelnen mellem aktivt tumorvæv og fibrose. 2. Hjernetumorer, til at skelne mellem recidiv og strålenekrose samt ved neurologisk forværring af tilstanden 3. Herudover de i øvrigt i listen ovennævnte cancere, specielt hoved-hals cancer, lymfom og malignt melanom. Til evaluering af behandlingseffekt anvendes PET ved 1. Lymfomer PET er desuden under afprøvning ved en række indikationer, bl.a. hoved-hals cancer, hjernetumorer, sarcomer, gynækologiske cancer og testis cancer. PET anvendes aktuelt og fremover i formentlig endnu højere grad sammen med CT og MR, hvor billederne lægges sammen i såkaldt image fusion, med henblik på både anatomiske billeder med CT og MR og funktionelle billeder med PET. Den diagnostiske værdi af sådanne fusionerede billeder er meget høj og den kombinerede anvendelse vurderes at ville ændre paradigmet for 7
8 behandlingsmonitorering ved en række cancersygdomme radikalt. Gevinsten vil især være mere præcis diagnostik. Betydning for patientforløb Den største del af PET-undersøgelserne foretages aktuelt med henblik på stadieinddeling. Det er dokumenteret, at PET taget for alle indikationer samlet ændrer stadieinddelingen hos ca. 30% af patienterne, hvor PET især medfører, at det afsløres at patienten har sygdom med en højere stadieinddeling end vanlig udredning kan påvise. Dette betyder hyppigt, at operation ikke kan gennemføres, subsidiært at patienten skal have anden type behandling. Det er vist i internationale undersøgelser, overvejende fra USA, at PET er omkostnings effektiv på grund af ovennævnte problematik, bl.a. ved lungecancer, malignt melanom, colon cancer og lymfom. For at indføre PET som rutineundersøgelse på et indikationsområde må man kræve, at PETundersøgelsen enten er dokumenteret kost/effektiv eller at PET medfører ændret behandling for mere end 10-20% af de undersøgte patienter. Dette har hidtil kunnet dokumenteres i de undersøgelser, der er gennemført for de her nævnte indikationer. Ændringer i diagnostiske forløb Til kontrol af behandlingseffekten ved lymfom er det nu sådan, at PET erstatter visse CTskanninger. Hvis PET indføres rutinemæssigt tidligt i udredningsforløbet, kan PET formentlig på sigt erstatte andre af de diagnostiske undersøgelser, f.eks. mediastinoskopi ved lungecancer, CT/MR ved hoved-hals-cancer som led i behandlingsmonitorering, yderligere CT-skanninger ved både behandlingsmonitorering og recidivproblematikker ved lymfom, CT ved colon cancer recidiv og ultralyd og CT ved malignt melanom. Prognoser (kapacitetsbehov) Det er naturligvis vanskeligt at forudsige, det fremtidige behov for PET undersøgelser, idet det er et område, som i samspil med andre billeddiagnostiske og behandlingsmæssige områder er i hastig udvikling. I Redegørelse vedrørende klinisk PET-scanning med FDG (Sundhedsstyrelsen 2001) anslås det, at der i 2004 i Danmark bliver behov for onkologiske PET undersøgelser, hvilket svarer til tallene fra en sammenlignelig canadisk rapport. I dag udføres der langt færre undersøgelser, men beregninger fra Odense Universitetshospital samt fra Københavns Amt anslår, at på sigt vil der blive behov for dobbelt så mange undersøgelser som Redegørelsen fra Sundhedsstyrelsen anslår. Der er således betydelig usikkerhed om størrelsesordenen, men til gengæld er der ikke tvivl om, at PET vil få en betydningsfuld plads inden for den onkologiske udredning fremover. Usikkerheden skyldes bl.a., at det ikke er afklaret hvor stor en rolle PET får indenfor udredningen af neurologiske og kardiologiske sygdomme. Endvidere er det billeddiagnostiske område et område i stor udvikling, hvor eksempelvis udviklingen af bedre MR-skannere kan bevirke, at behovet for PET undersøgelser ikke bliver så stort, som nogle beregninger viser. Samspillet mellem kliniker og diagnostiker Daglig kontakt mellem de kliniske læger, radiologer og PET-lægerne (kliniske fysiologer) er nødvendigt og positivt. Dette gælder for konferencer, men også at der er mulighed for direkte at konferere de enkelte patientsvar, for at drøfte eventuel indikation for PET hos den individuelle patient, samt drøfte nye diagnostiske anvendelsesmuligheder. Desuden bør der være mulighed for forskningsmæssigt samarbejde. Kontakt er vigtig for at undgå, at der opstår tolkningsproblemer vedrørende PET-beskrivelserne. En PET-kontakt til onkologisk afdeling er ligeledes vigtig, da 8
9 strålebehandling fremover formentlig vil blive planlagt via PET-svar hos en del af patienterne, således at PET-svar sendes elektronisk til strålebehandlingsplanlægnings-computerne. Muligheden for klinisk diagnostiske PET-undersøgelser bør derfor være til stede i tilslutning til de onkologiske centre og i tilslutning til afdelinger med stor onkologisk funktion. Ved PET/CT-skanninger bør der være et tæt samarbejde med en radiolog. Forskning Klinisk forskning Den kliniske forskning er især stærkt voksende på det onkologiske område. Det er dels udvikling af nye paradigmer for PET, dels gennemførelse af egentlige prospektive kliniske projekter med henblik på afklaring af den diagnostiske værdi af PET ved en række cancersygdomme til både primær diagnostik, stadieinddeling, monitorering af recidiv og behandlingseffekt. I øjeblikket er den mest hyppigt anvendte tracer FDG, men en række andre tracere er under udvikling og afprøvning inden for det onkologiske felt. Det drejer sig både om kulstof 11-mærkede tracere og andre fluor-mærkede tracere. Den kliniske forskning er i højere grad nu karakteriseret ved veldesignede prospektive studier med store patientmaterialer, således at resultaterne kan anvendes til udformning af rationelle diagnostiske strategier på basis af evidensbaseret medicin. Dog medfører det hidtidige begrænsede undersøgelsestal her, at man fra dansk side næppe alene kan levere tilstrækkelig evidens. Det er imidlertid også vigtigt på dette område at deltage i internationalt samarbejde og flere protokoller vil formentlig i fremtiden kræve, at man kan udføre PET. Det anbefales ligeledes, at man fortsætter med at udføre PET undersøgelser i protokolleret regi af hensyn til opgørelser og kvalitetskontrol. Basalforskning Inden for neurobiologi pågår undersøgelser både i Danmark og internationalt om udvikling af nye receptorligander, og desuden funktionelle og fysiologiske aspekter af cerebral metabolisme, gennemblødning etc. i relation til fysiologiske stimuli. Den kardiologiske forskning domineres af undersøgelser af gennemblødning og metabolisme i hjertet og inden for onkologi foregår basalforskning af bl.a. tumorers glukosemetabolisme, iskæmi status etc. Positron-mærkede isotoper er under hastig udvikling, idet mærkning af en række velkendte metabolitter med 15 O, 11 C, 13 N, 64 Cu muliggør bestemmelse af organflow og iltoptagelse, måling af proteinsyntese, lipidmetabolisme, nukleotidtransport, karakteristik af steroidreceptorer, måling af sympatisk (præ- og postsynaptisk) og parasympatisk innervation med forskellige neurotransmittere o.m.a. De fleste af disse markører er kortlivede (T ½ 2-20 min) og fordrer tæt nærhed mellem cyklotron og PET-skanner (undtagen 64 Cu). Men der arbejdes også på udvikling af mange 18 F- koblede markører, herunder receptor-bindende peptider, på grund af den gode vævspenetration, således at PET-metodikken forventes at kunne udbygges til en lang række organundersøgelser fremover. Ligeledes vil fremkomsten af tumorspecifikke markører åbne muligheder for målrettet specifik terapi og mærkede fedtsyrer anvendes til fedtmetaboliske studier og monitorering af lipidmetabolisk afhængige tumorer. Udviklingen af nye PET-tracere foregår både i relation til basalfysiologiske, patofysiologiske og kliniske problemstillinger, og er i øjeblikket centreret om både neurobiologi, kardiologi og onkologi. Der er desuden et meget stort kommende forskningsfelt inden for molecular imaging med relation til molekylærbiologiske forskere og molekylærbiologiske problemstillinger 9
10 Forskningen er fast forankret i aktive hospitalers forskningsmiljø på de respektive kliniske afdelinger eller i institutmiljøer Andet Telemedicin bliver formentlig af betydning for et fremtidigt forskningssamarbejde internationalt. Der er et telemedicinsk nordisk PET-net undervejs med henblik på dels mulighed for at få såkaldt second opinion til kliniske problemstillinger og desuden få overblik over hjælp til løsning af problematikker inden for radiokemi, fysik, cyklotronfysik, kamerafysik, kliniske problemstillinger, paradigmer omkring patientundersøgelser etc. Der foregår desuden telemedicinsk forskningssamarbejde mellem PET-centret Rigshospitalet og specialafdelinger i USA. Inden for alle områder af PET-forskning er det karakteristisk, at denne foregår i samspil mellem cyklotron og radiokemi-ekspertise, PET-skanner, ingeniør, fysiker og IT-eksperter, PET-læger radiologer med ekspertise inden for onkologi, CT og MR, henvisende læger og i fremtiden formentlig også i tæt relation til molekylærbiologer. Forskningen foregår således i et kompliceret samspil med mange interessenter, centreret omkring patienten. Det er vigtigt, at man får den rigtige balance mellem de kliniske undersøgelser og de mange forskellige forskningsområder, der er tilknyttet en funktion som er under konstant udvikling og hvis rutinemæssige anvendelse endnu ikke er fastlagt. Kliniske PET-undersøgelser bør fortrinsvis foregå i prospektive protokoller, specielt på indikationsområder hvor den diagnostiske anvendelse af PET ikke er afklaret. 10
11 4. PET TEKNOLOGIEN Der har hidtil været skelnet mellem 2 hovedtyper af PET: Dedikeret PET Dedikeret PET består oftest af en fuld ring/flere ringe med BGO (bismuth germanium oxid) detektorer. Disse skannere anvendes udelukkende til positron-undersøgelser og kan bruges til alle radioaktive isotoper, som afgiver positronstråling, også de kortlivede. Billedkvaliteten er god med høj ratio mellem aktivt væv (tumorvæv) og omgivende væv samt med mulighed for at finde tumorer ned til mm størrelse under anvendelse af attenuationskorrektion. Oftest anvendes en semikvantitativ bestemmelse af glukoseoptagelsen i tumor (SUV eller tumor-to-background ratio), men kvantitativ måling af glukoseoptagelse såvel i tumorvæv som arbejdende muskulatur er mulig. Ligeledes er det muligt at bestemme vævsperfusion og udføre metaboliske kinetikstudier med mere kortlivede isotoper. Dosis til én onkologisk FDG-undersøgelse er 400 MBq med en beregnet stråledosis på godt 7 msv til patienten. Til en hjerneundersøgelse gives 250 MBq Undersøgelsetiden for en helkropsskanning med attenuationskorrektion er ca. 60 min. Ved FDG-leverance kl 8 kan der i dagtid undersøges 6 patienter. Prisen for en skanner er i dag mio. kr. Billigere udgaver har ikke vundet udbredelse. Da dedikeret PET udelukkende kan anvendes til PET, kræver det for optimal udnyttelse et stort patientunderlag. Majoriteten af publicerede kliniske undersøgelser er udført med denne type skannere. Dedikeret PETs fordele er høj følsomhed, mulighed for såvel semikvantitative som kvantitative bestemmelser af isotopoptagelse med såvel 18 F som med mere kortlivede isotoper. Endvidere gode muligheder for forskning og videreudvikling inden for flow, vævsmetabolisme, receptorkinetik, etc. Ulemper er høj anskaffelsespris og det forhold at.da skanneren udelukkende kan anvendes til PET, kræver det et stort patientunderlag for optimal udnyttelse. Gammakamera PET ( koincidens-gamma-kamera ) Gammakamera PET ( koincidens-gamma-kamera ) er et almindeligt nuklearmedicinsk gammakamera forsynet med en ekstra tyk (5/8 inch) NaI krystal, koincidens kredsløb og udbygget software, således at positron-undersøgelser kan udføres ud over sædvanlige nuklearmedicinske undersøgelser. Undersøgelser kan udføres med 18 F, men de fleste kameraer kan ikke håndtere de kortlivede isotoper, såsom 15 O og 11 C da aktivitets mængden injiceret i patienten vil saturere detektorerne. Man kan ikke foretage kvantitative målinger af glukoseoptagelsen, men en semikvantitativ bestemmelse (SUV eller T/B ratio) er mulig med attenuationskorrektion. Til PET-undersøgelser anvendes den nøgne NaI-krystal, d.v.s. uden blykollimator, hvorfor der er et højt tælletal i forhold til antal true events (koincidenser). Dette kræver en lavere aktivitetsmængde for at undgå signal-overflow, hvilket for den kliniske undersøgelse betyder en lavere ratio mellem aktivt væv og baggrund og dermed reduceret følsomhed. Påvisning af tumorer, der er mindre end mm i diameter er usikker, mens større tumorer findes i sammenligneligt omfang som med dedikeret PET. Den kliniske bedømmelse og tolkning er sandsynligvis vanskeligere end ved dedikeret PET. Gammakameraet er ikke velegnet til undersøgelser af hjernen. 11
12 Dosis til én FDG-undersøgelse med gammakamera er MBq med en beregnet stråledosis på 3 msv til patienten. Alle PET-undersøgelser med gammakamera udføres i dag som tomografi i modsætning til de tidligste optagelser, der var udført med planar teknik og gav dårlige resultater. Undersøgelsestid for en truncal skanning (dvs. fra lyske til hals) er 90 min. inkl. attenuationskorrektion. Ved FDG-leverance kl. 8 kan der i dagtid undersøges 4 patienter. Prisen for en skanner er i dag 4-5 mio. kr. eller ca. 1 mio. kr. ekstra i forhold til et almindeligt 2- hovedet gammakamera. Et stigende antal PET-undersøgelser udføres nu med denne type skanner. Gammakameraets fordele er lav anskaffelsespris og flere nuklearmedicinske anvendelsesområder, hvilket muliggør en gradvis indkøring af PET. Endvidere lav FDG-dosis (af betydning, hvis prisen gøres dosisafhængig) og den deraf følgende lavere stråledosis til patienten. (den lavere stråledosis medfører dog lavere følsomhed og lang undersøgelsestid). Ulemperne er som nævnt lavere følsomhed og lang undersøgelsestid (nedsat patient-compliance og kameratid, hvor den leverede isotop henfalder uvirksomt), samt sværere klinisk tolkning og begrænset positron-repertoire (til udelukkende FDG og tilsvarende langlivede isotoper). Endelig kan der ikke udføres hjerne-pet. Nye skannere Der sker en hurtig teknologisk udvikling på området, således er der introduceret flere nye skannere med bedre detektormateriale i form af LSO (lutetium oxyortosilikat), GSO (germanium oxyortosilikat) o.a. krystaller, hvilket nedbringer undersøgelsestiden til 30 min. for en helkropsskanning og øger følsomheden samt opløsningsevnen. Alle disse konstrueres som ring- PET og er udelukkende til positron-undersøgelser. Selv om enkelte firmaer stadig anvender gammakameraets princip til positionering i disse nye skannere, vil vi for enkelthedens skyld vælge at kalde alle for dedikeret PET. FDG-dosis kan variere fra 150 til 400 MBq pr. undersøgelse, hvilket indvirker på undersøgelsestiden (mindre dosis, længere tid). Med en kameratid på 30 min. og en dosis på 400 MBq kan der undersøges 10 patienter i dagtid. Detektionsgrænsen for aktivt tumorvæv bringes ned til 4-6 mm. Anskaffelsespris er mio. kr. De nye dedikerede PET-skanneres fordele er højere følsomhed og lavere undersøgelsestid (god patient-compliance, højt undersøgelsesantal) sammenlinet med eksisterende PET-skannere. Endvidere gode muligheder for både semikvantitative og kvantitative bestemmelser af isotopoptagelse med såvel 18 F som med mere kortlivede isotoper. Gode muligheder for forskning og videreudvikling inden for flow, vævsmetabolisme, receptorkinetik etc. Ulemper er høj anskaffelsespris og da - skanneren udelukkende kan anvendes til PET- krav om stort patientunderlag, hvis udnyttelsen skal være optimal. PET/CT Der findes nu skannere, der kombinerer PET-skanneren med en CT-skanner (indbygget i samme gantry). Herved fås i samme undersøgelse den anatomiske billeddannelse kombineret med fremstilling af metabolismen (vævsaktivitet). Billedbedømmelse kræver samarbejde mellem radiolog og nuklearmediciner. Undersøgelsen forventes især anvendt til planlægning af stråleterapi (nøjagtig bestemmelse af tumors lokalisation og størrelse) og medfører ud over stråling fra FDG også en stråledosis på ca. 10 msv fra CT-optagelsen. Undersøgelsestiden for en helkropsskanning med PET/CT er min., hvilket vil sige, at der kan undersøges 10 patienter per dag ved rationel 12
13 drift. Kombineret PET/CT øger den diagnostiske sikkerhed og ændrer diagnosen, henholdsvis stadieinddelingen, signifikant hos 25 % af de undersøgte patienter (RH, N=50, marts 2002). Ved undersøgelser med organspecifikke sporstoffer som f.eks. receptorligander, hormoner, jodid, hvor kroppens anatomi ikke fremstilles som det er tilfældet med FDG-glukose, vil PET/CT byde på afgørende fordele. Anskaffelsespris er mio. kr. Kameraernes teknologiske levetid PET-teknologien står for en rivende udvikling, ikke blot i form af undersøgelse med FDG for tumorprocesser, men i kraft af anvendelse til metabolisme- og flow-studier med andre positronemitterede isotoper. Endvidere forventes 18 F (det radioaktive fluor i FDG) også knyttet til knoglesøgende stoffer og en række andre nuklearmedicinske sporstoffer, således at scenariet kunne gå mod øget anvendelse af PET frem for almindelige gammakamera-undersøgelser. De enkelte kameraers levetid er næppe over 10 år p.g.a.. den teknologiske udvikling. 13
14 5. NUVÆRENDE ORGANISERING Som det fremgår af tabel 1, findes der i Danmark 4 dedikerede PET-skannere (hvoraf de tre skannere er på Rigshospitalet) og 10 gamma PET-skannere, hvoraf de tre findes i Københavns Amt. Københavns og Århus amter har planer om at udvide med hhv. 1 og 2 dedikerede PET-skannere, mens Fyns Amt har vedtaget etablering af et PET-center på Odense Universitetshospital, hvor man i første omgang vil installere 1 PET/CT-skanner og herefter trinvis udbygning til i alt 3 dedikerede PET-skannere. Endelig overvejer Ringkøbing amt at indføre dedikeret PET og 2 amter, Nordjyllands Amt og Roskilde Amt overvejer at anskaffe gamma PET-skannere. 5 amter har hverken PET-skannere eller planer om at anskaffe dem. H:S råder yderligere over 1 gamma PETskanner, men der planlægges anskaffelse af yderligere 1 gamma PET-skanner. Rigshospitalets ældste PET-skanner er nu 10 år gammel, der ansøges nu om at dette udskiftes til en PET/CTskanner. Samarbejde mellem amterne Idet der ikke kan udføres PET i alle amter, foregår der et bredt samarbejde i og på tværs af amterne omkring PET, ligesom overvejelser om amtsligt samarbejde er med i planlægningen af den fremtidige organisering af PET i de enkelte amter. Dette samarbejde er centreret om de tre regioner, Øst, Nord og Syd. Samarbejdet er endvidere kendetegnet ved, at amterne naturligt finder sammen med udgangspunkt i geografiske forhold og i traditionelle samarbejdsrelationer. Amternes samarbejde har mange facetter og vedrører således undersøgelser af patienter på tværs af såvel sygehuse som amter, videreuddannelse og vidensopsamling samt sporstofproduktion og -leverance. Tabel 1. Oversigt over PET-skannere i amterne pr AMT ANTAL PET- SKANNERE ALDER FREMTIDIGE PLANER TIDSPUNKT FOR KØB Københavns Amt I alt 3 gamma overvejelser i gang PET-skannere - KAS Herlev 1 gamma PET skanner - KAS Glostrup 1 gamma PET skanner - KAS Gentofte 1 gamma PET skanner Frederiksborg Amt 1 gamma PET skanner Roskilde Amt overvejelse om køb af gamma PET- skanner Vestsjællands Amt drøftelser i gang Storstrøms Amt ingen planer Bornholms Amt Fyns Amt ingen planer har vedtaget at etablere et PET-center med anskaffelse af en PET/CT-skanner og ultimo
15 Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt - Århus Kommunehospital - Skejby Sygehus Viborg Amt Nordjyllands Amt H:S - Rigshospitalet - Bispebjerg Hospital - Hvidovre Hospital 2 gamma PETskanner 1 dedikeret PETskanner og 1 gamma PETskanner gamma PETskanner gamma PET skanner dedikerede PET-skannere, heraf en PET/CTskanner 1 gamma PETskanner 1999? udbygning til i alt 3 dedikerede PET-skannere ingen planer ingen planer overvejelser om at anskaffe en dedikeret PET-skanner planer om at anskaffe 2 dedikerede PET-skannere ingen planer 1992,1996, 2001 overvejelser om at udskifte den ældste skanner til en PET/CT-skanner 2003 ansøgning om et gamma PET- skanner primo 2005 en i 2003 og den anden i
16 6. UDBYGNINGSMODELLER Vigtige forudsætninger for de forskellige udbygningsmodeller er bl.a. Det regionale behov for PET, hvilket i praksis vil sige amternes behov Behovet for PET fordelt på klinik og forskning-udvikling (FoU), subsidiært hovedområderne onkologi, neurologi, kardiologi og andet Valg af udstyr, herunder udstyrets egenskaber, anvendelse og pris Behovet for FDG Behovet for andre radiofarmaka Behovet for uddannet personale Behovet for tværfagligt samarbejde, lokalt og på tværs af amtsgrænser. Økonomi, herunder prisen pr. undersøgelse og omkostningseffektivitet En række af disse forhold er beskrevet i de øvrige kapitler. Med sigte på de forskellige udbygningsmodeller skal følgende fremhæves: Langt det største behov er klinisk (skønsmæssigt mindst 80% af den forventede samlede PETaktivitet) og centreret omkring onkologi med anvendelse af især FDG (forventet mindst 80% af den totale kliniske anvendelse), hvorimod FoU indtil videre har været koncentreret om især hjerne- og hjertesygdom og basalforskning med brug af forskellige radiofarmaka. Et eventuelt regionalt eller landsdækkende samarbejde med registrering af hele eller dele af den kliniske anvendelse og de mulige terapeutiske konsekvenser har naturligvis også karakter af forskning, men vil i denne forbindelse blive regnet til den kliniske anvendelse. Der er for øjeblikket ikke sikre meddelelser om ny eller eksisterende teknologi, der i betydende omfang kan vikariere for eller erstatte PET. Mest nærliggende er videreudvikling af MR og SPECT, sidstnævnte ved anvendelse af nye radiofarmaka med egenskaber, der kan karakterisere tumorvæv. Begge teknikker har været til rådighed i en årrække, mens PET endnu befandt sig på FoU-stadiet, og har ikke overflødiggjort PET, som tværtimod har fået en kraftig vækst efter formel godkendelse i USA til flere kliniske formål. Det er ikke sandsynligt, at gamma PET inden for de nærmeste år kan opnå samme opløsningsevne som dedikeret PET, eftersom dette pga. af teknisk-fysiske begrænsninger næppe kan ske ved gradvis udvikling, men vil kræve et teknologisk gennembrud. Der er ingen antydninger i den internationale litteratur af, at dette skulle være på vej. Princippet i gamma PET har været kendt i årtier og er først for relativt nyligt blevet udmøntet kommercielt i de modificerede gammakameraer, et forhold, der tilsyneladende har sin baggrund i markedsmekanismer og den omstændighed, at de amerikanske myndigheder (FDA) først inden for de seneste år har godkendt FDG til klinisk brug ved onkologiske og kardiologiske problemstillinger. Der fremkommer jævnligt nye radiofarmaka til såvel PET som SPECT. Nogle af de nye PETradiofarmaka til onkologisk brug er ligesom FDG baseret på 18 F, mens andre benytter mere kortlivede isotoper. Et særligt udviklingsområde er den nuklearmedicinske udnyttelse af molekylærmedicinske teknikker, et felt, der er under voldsom udvikling internationalt. Forventningen er, at dette vil give nye diagnostiske muligheder, ikke som nu på cellulært, men på molekylært plan, hvilket kan få indflydelse på bl.a. onkologisk terapi med målsøgende radioaktive stoffer, der samtidig gør det muligt at visualisere effekten af behandling. 16
17 I hvilket omfang ændrede behandlingsformer i øvrigt vil få indflydelse, er det vanskeligt at vurdere. Teknologisk går tendensen i retning af at kombinere de forskellige billeddiagnostiske modaliteter og herunder direkte at sammenkoble billeder af forskellig type og med forskelligt informationsindhold (image fusion) med det formål ikke blot at øge den diagnostiske sikkerhed, men at give en mere præcis anatomisk og en bedre patofysiologisk vejledning om svulsters og forandringers nøjagtige størrelse og beskaffenhed - en stor fordel ved mange invasive indgreb og for afgrænset stråleterapi. Den hastige udvikling på alle involverede fagområder og den stærke teknologiske fremdrift stiller store krav til uddannelse og bevirker, at et tæt tværfagligt samarbejde er en betingelse for at mulighederne kan udnyttes optimalt i patientbehandlingen. Prisen pr. undersøgelse spiller en stor rolle for den samlede omkostningseffektivitet og vil andet lige være lavest på steder med mange undersøgelser af samme type og anvendelse af dedikeret udstyr. Beregninger tyder på, at prisen pr. PET-undersøgelse er nogenlunde den samme med et dedikeret kamera som med et gamma-kamera, forudsat at kapaciteten på begge udnyttes fuldt ud, jf. kapitel 8. Prisen vil i øvrigt variere med prisen på FDG og andre radiofarmaka samt med forsyningsmåden, sådan at forstå, at forsinket leverance, f.eks. op af dagen, vil begrænse udnyttelsesgraden og dermed øge prisen for den enkelte undersøgelse. Omkostningseffektiviteten vil desuden bl.a. afhænge af kvaliteten af den enkelte undersøgelse herunder diagnostiske sikkerhed, korrekt tolkning samt en konsekvent udnyttelse af undersøgelsessvaret. Angående de praktiske procedurer findes internationale guidelines for de fleste undersøgelser. Hvis decentrale undersøgelser skal gentages centralt, hvis opløsningsevnen er for ringe, hvis tolkningen er usikker, eller hvis resultatet ikke giver anledning til ændring af diagnose, stadieinddeling eller terapi, når dette er påkrævet, så aftager effektiviteten tilsvarende. På denne baggrund skal fordele og ulemper ved forskellige udbygningsmodeller omtales. Central model med PET-skannere ved de store onkologiske centre Ensartet behandling af de onkologiske patienter forudsætter dedikeret PET ved alle fem onkologiske centre: Aalborg, Århus, Odense, Herlev og Rigshospitalet. Man kan forestille sig lidt forskellige scenarier, afhængigt af om alle eller kun de tre centre (Århus, Odense, Rigshospitalet) har egen cyklotron og i givet fald, om denne kun kan producere FDG eller flere forskellige PETradiofarmaka, sidstnævnte er selvsagt en betingelse for at drive forskning, som rækker ud over FDG-PET, jf. kapitel 8. Fordele: Den fornødne faglige ekspertise er for så vidt tilstede eller kan etableres og udbygges på de klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger, som findes alle fem steder, idet procedurerne i forbindelse med administration af radiofarmaka, billedoptagelse og -fortolkning nogenlunde følger de samme principper som ved konventionel SPECT-skanning, der er etableret de pågældende steder. Begrænsninger på det faglige område skyldes mere manglende eller beskeden erfaring med PET-optagelser og disses tolkning. Alt andet lige må man gå ud fra, at det nødvendige tværfaglige samarbejde (nuklearmedicin, røntgendiagnostik, onkologi, kardiologi, neurologi, m.fl.) er til stede på de store centre eller lettere kan etableres, typisk ved afholdelse af fælles konferencer, ad hoc møder og deltagelse i lokale, regionale og landsdækkende kliniske projekter og databaseaftaler, samt at patientmaterialet vil være større og mere varieret, så at det er nemmere at opnå og vedligeholde tilstrækkelige faglige PET-kundskaber. Mulighederne for image fusion, som kræver 17
18 fysisk nærhed imellem de deltagende afdelinger og moderne udstyr, må som helhed også forventes at være bedre i den centrale model. I Århus, Odense og i København ligger basale universitetsinstitutter i geografisk nærhed af onkologi og nuklearmedicin med deraf følgende særlige muligheder for FoU. Den centrale model sikrer i en udviklingsfase universitetsafdelingerne et tilstrækkeligt patientgrundlag med henblik på en hurtig og effektiv opbygning af en national vidensbank. Hertil kommer de nationaløkonomiske fordele ved - i en opbygningsfase - at samle de foreløbigt få patienter. Ulemper: Begrænsninger kan skyldes problemer med at rekruttere uddannet personale, især speciallæger inden for det klinisk fysiologisk / nuklearmedicinske fagområde, noget der allerede nu gør sig mærkbart gældende, især i Vestdanmark. Disse begrænsninger må forventes at være endnu større i en decentral model og taler derfor snarere for end imod den centrale model. Etablering af en lokal cyklotron og typen af denne kan medføre endnu større rekrutteringsproblemer hvad angår fysisk og radiokemisk ekspertise, jf. kapitel 8. Decentral model I denne vil stort set alle landets amter udføre PET med gamma- eller dedikeret skanner. Interessen for gamma PET skyldes især, at man for en beskeden merudgift kan opnå, at et almindeligt gammakamera bliver i stand til at udføre PET. Anskaffelse af en dedikeret PET-skanner er en stor investering, men til gengæld opnår man højere kvalitet i undersøgelserne og - med moderne udstyr - mulighed for ca. dobbelt så mange PET-undersøgelser pr. dag, jf. kapitel 2. Fordele: Der er i princippet mulighed for let og hurtig adgang til PET med den umiddelbare fordel, at patienter uden abnorme fund ikke behøver sendes ud af eget amt. Lokal erfaring kan opbygges, og det lokale centralsygehus og sundhedsvæsen styrkes tilsvarende. Ulemper: Antallet af undersøgelser vil - i hvert fald i starten - være begrænset. Den ekspertise, der kan opbygges, vil ligeledes være begrænset fordi der vil være forholdsvis få patienter af samme type, og fordi få speciallæger skal erhverve erfaring om multiple patientkategorier på basis at et beskedent og spredt materiale, samtidig med at de skal varetage rutinearbejde på en lang række andre områder. Yderligere må man gå ud fra, at mange positive og især tvivlsomt positive og tvivlsomt negative undersøgelser udført med gamma PET vil blive gentaget centralt med dedikeret PET-udstyr. En sådan tendens kendes fra de onkologiske centre, hvor der er en vis tilbøjelighed til at gentage decentralt udført CT, MR og histologi. Når det drejer sig om små tumorer er gamma PET utilstrækkelig, hvorfor det næppe er tilrådeligt, at patienter undersøges i større omfang på regionale centralsygehuse med denne teknik. Alle onkologiske patienter med behov for PET vil derfor i princippet skulle undersøges med dedikeret PET. Rekruttering, oplæring og deltagelse i projekt- og databasesamarbejde må antages at udgøre en større begrænsning/belastning end i den centrale model. Image fusion og nært tværfagligt samarbejde mellem mange fagområder vil vanskeligt kunne etableres og fastholdes. Central model med decentrale satellitter Denne model adskiller sig ikke meget fra den centrale model, men vil variere lidt afhængigt af om satellit-enhederne er bestykket med dedikeret PET eller med gamma PET. Forskellen vil være et formaliseret samarbejde, hvor den centrale enhed bistår den decentrale med knowhow, oplæring og eventuelt også personale, udstationeret eller i rotation. Fordele: Der vil kunne erhverves større erfaring i de mindre enheder end i den rent decentrale model, og den samlede ekspertise i et amt eller en region vil måske kunne udnyttes bedre, men overvejende ved at de decentrale satellitter trækker på de centrale enheders kunnen. 18
19 Ulemperne vil i vidt omfang være de samme som med den decentrale model og i tilfælde af decentral gamma PET med en større risiko for falsk sikkerhed og/eller unødigt mange dobbeltundersøgelser. Tænker man sig i stedet en decentral satellitenhed med dedikeret PET, så vil et tilstrækkeligt samarbejde mellem den decentrale og den centrale enhed formentlig kunne sikre den fornødne erfaring med tolkning af undersøgelserne og en mere rationel udnyttelse af undersøgelsesresultaterne, også fra satellitenheden. Store geografiske afstande eller to centralsygehuse i samme amt - ofte med fordeling af de relevante fagområder på de to adresser - kunne tale for denne model, som imidlertid kun er rentabel, hvis der er et tilstrækkeligt patientgrundlag til fuldt ud at udnytte to dedikerede PET-skannere med tilhørende personale og driftsmidler. 19
20 7. FDG-PRODUKTION Krav til FDG-produktion FDG er en sukker/glukoseanalog, der anvendes primært til onkologisk diagnostik. Cancerceller har øget metabolisme og opregulerede gluttransportører og derfor øget optagelse af glukose og dermed FDG. FDG metaboliseres ikke i cellerne til kuldioxid og vand, men ophobes efter fosforylering svarende til kulstofatom nr. 6. Da FDG ophobes i kræftceller, kan FDG anvendes til at identificere kræftvæv på en efterfølgende PET-scanning. Isotopen 18 F i FDG henfalder ved positronstråling, der detekteres med PET-scanning. Stoffet har en halveringstid på 110 minutter. Fremstilling af FDG kræver, at den radioaktive isotop 18 F fremstilles i en cyklotron, oftest ved bestråling af 18 O beriget vand med protoner. Der findes cyklotroner på Rigshospitalet og Århus PET Center og begge steder produceres FDG. Cyklotronen i Århus er en vandafskærmet cyklotron, der, er placeret i lokale med betonafskærmning men med beskedne lokalemæssige ændringer. Cyklotronen på Rigshospitalet er en meget stor cyklotron, 32 MeV, den er installeret i en specialbygget betonhal med særlig afskærmning, særlig betondør og omfattende strålehygiejniske foranstaltninger. Til betjening af cyklotronerne kræves fysikere, bioanalytikere og teknikere. Ansvar for driften varetages af en fysiker med særlig tilladelse fra SIS og med udgangspunkt i en rækkes bekendtgørelser. Den ansvarshavende fysiker skal have relevant uddannelse indenfor kernefysik, elektronik, etc. dosimetri og strålehygiejne og fysik. Efter 18 F er fremstillet i cyklotronen skal FDG syntetiseres kemisk. Det færdige produkt skal være sterilt og leveres i glas med afmålt dosis til brugerne. På grund af den høje bestråling af personalet er det af strålehygiejniske årsager nødvendigt at fremstille stoffet automatisk i blyafskærmede hotceller. Til fremstillingen kræves udover hotceller og synteseautomater kontroludstyr til den efterfølgende kvalitetskontrol inkl. HPLC. Afmåling af FDG dosis til brugerne skal foregå automatisk, hvis der skal laves andet end en meget beskeden mængde til en enkelt aftager. Fremstilling af FDG kræver uddannede radiokemikere, evt. suppleret med radiofarmaceuter og specialuddannede bioanalytikere. Produktionen varetages i Århus af radiokemikere og bioanalytikere, i København er det en kombination af radiokemikere, bioanalytikere og en radiofarmaceut der varetager produktionen. Strålehygiejne Der er omfattende krav til strålehygiejne, jf. ovenstående. Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) skal give tilladelse til drift af cyklotronen og til radiokemiarbejdet i isotoplaboratorierne. Produktionen og kvalitetssikringen af de radioaktive lægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen. Det betyder også, at bygninger, installationer, apparatur etc. skal være godkendt af de ovennævnte myndigheder. De to styrelser udveksler informationer om godkendelser og mangler. Det har vist sig, at bestrålingen af personalet på produktionsstederne er ganske betydelig. Det er derfor vigtigt, at der på produktionsstederne tages hensyn til dette både i uddannelsen af personalet og i selve fremstillingsteknikken. Forsyningssikkerhed Aktuelt er der på Rigshospitalet og på Århus Kommunehospital en forsyningssikkerhed på FDG på godt 90% af aftalte leverancer. Der kan af og til være forsinkelser et par timer. Det har vist sig, at det på trods af småirritationer er relativt problemfrit at flytte/udsætte patienter, hvis FDGproduktionen ikke lykkes. FDG PET er ikke en akut undersøgelse og bortset fra hensyn til logistik 20
21 mht. tilsætning til operation og lignende er der sædvanligvis ingen patientmæssige alvorlige konsekvenser af en kortvarig udsættelse. Det er logistisk og af hensyn til de praktiske forhold vigtigt, at FDG en fremstilles med høj forsyningssikkerhed. At FDG er tilgængeligt tidligt om morgenen er ligeledes vigtigt af hensyn til logistikken, mens åbningstiden på PET-kameraet er designet fra almindeligt dagarbejdstids begyndelse til kl Ved at udvide åbningstiden til kl kan dette problem overkommes og med de nuværende overenskomstregler uden økonomisk merudgift. Ideelt er naturligvis en forsyningssikkerhed på 100% og en levering af FDG til brug på hospitalsafdelingerne kl På et cyklotronanlæg må man regne med dels en planlagt downtid på 5% og uplanlagt downtid på 5%. Med en tre-center model vil produktionen kunne koordineres i forbindelse med planlagt downtid. Personale Der er i Danmark meget få uddannede personer til at varetage funktionerne som cyklotronfysiker, tekniker, radiokemiker etc. De nuværende uddannede er ansat på de 2 PET-centre. Der er mulighed for at tiltrække international arbejdskraft, men det er på grund af stigningen i brug af PET internationalt og de noget højere lønninger internationalt svært at skaffe uddannet personale på området. Anlæggelse af et tredje cyklotron- og radiokemiproduktionssted kan medføre gener for de nuværende to velfungerende enheder og bør derfor gennemføres i samarbejde med de nuværende produktionssteder. Udvikling Det mest hyppigst anvendte sporstof til PET-diagnostik indenfor onkologi i øjeblikket er FDG. Der udføres i øjeblikket i Danmark godt kliniske PET undersøgelser om året inden for onkologi. Med nu 3 PET-skannere på Rigshospitalet og 4 gamma PET- skannere på henholdsvis Bispebjerg Hospital og de 3 afdelinger for klinisk fysiologi og nuklearmedicin i Københavns Amt, forventes der en øget efterspørgsel efter FDG i Østdanmark. Den vil formentlig i år blive på ca doser FDG om året svarende til patientundersøgelser. Der er international udvikling af nye tracere både til onkologisk diagnostik, behandlingskontrol og recidivdiagnostik. Det være sig både 18 F mærkede tracere og tracere med kortere halveringstid, specielt 11 C, der har en halveringstid på 20 minutter. Specielt kulstof-11 mærkede aminosyrer er på vej til diagnostik af gliomer i hjernen grad I og II, til pancreascancer og til neuroendokrine tumorer. Det er endvidere usikkert hvor stor en rolle PET kommer til at spille indenfor kardiologi, neurologi og andre områder. Aktuelle FDG-produktionskapacitet På Århus Kommunehospitals PET-center kan der i øjeblikket produceres 2000 doser/år med eksisterende apparatur/synteserobot, med nyere udstyr vil produktionen kunne øges til op mod 4000 doser pr. år. I Østdanmark er der på Rigshospitalet fra 2002 mulighed for at producere op til doser FDG om året, heraf regner Rigshospitalet med selv at skulle bruge de doser. I Odense er der taget beslutning om et PET-center med en cyklotron med en minimumsproduktionskapacitet på FDG-doser om året. Forsyningssituationen i Danmark, svarende til region nord, syd og øst, jævnfør estimatet for antal skanninger i kapitel 3 med per år, vil således i overskuelig fremtid kunne dækkes af de tre produktionssteder. Skulle behovet stige udover ovennævnte produktion om året foreligger der en ny situation. Dette vil, set i lyset af nuværende undersøgelsestal og stigning i antal undersøgelser, tidligst blive aktuelt om 5-8 år. 21
Størstedelen af aktiviteten inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin er elektiv og kun i begrænset omfang akut/subakut.
!"#"$$% & '' ( & '' ' )( Størstedelen af aktiviteten inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin er elektiv og kun i begrænset omfang akut/subakut. Hospitaler med fælles akutmodtagelse varetager behandlingen
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Region/privat udbyder: Region Syddanmark/OUH Dato: 08-01-2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)
1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs merePET (POSITRON EMISSIONSTOMOGRAFI)
PET (POSITRON EMISSIONSTOMOGRAFI) 2006 Anbefalinger for udbygning af PET og FDG (flourodeoxyglukose) produktion PET (POSITRON EMISSIONS- TOMOGRAFI) Anbefalinger for udbygning af PET og FDG produktion 1.
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 13. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central
Læs mereDet Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning
Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Referat af 2. møde i det rådgivende udvalg for specialeplanlægning den 19. maj 2006 Deltagere: Jens Kr. Gøtrik, Sundhedsstyrelsen (formand) Jens Elkjær, Region
Læs mereAnvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009
Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Specialevejledning for Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereStrålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft
Patientinformation Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft "Dosis-eskaleret strålebehandling vejledt af funktionel billeddannelse
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereNotat om initiativer på strålebehandlingsområdet af 27. november 2006
Notat om initiativer på strålebehandlingsområdet af 27. november 2006 Ændret version d. 28. november 2006 ny tabel vedr. antal strålebehandlede kræftpatienter, s. 3 Initiativer vedr. kapacitet på kræftbehandlingsområdet,
Læs mereRedegørelse vedrørende klinisk PET-skanning med FDG
. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Redegørelse vedrørende klinisk PET-skanning med FDG med særlig henblik på kræftdiagnostik Juni 2001 Indhold: I) SAMMENFATNING... 3 1. INDLEDNING...
Læs mereSecond opinion DPCG 6. november 2008. Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Second opinion DPCG 6. november 2008 Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. Bekendtgørelse nr.
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom
2019 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2018 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom Side 2/14 Rådgivning om
Læs mereSpecialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet
Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet Vejledning [Forside] [Bund] [Næste side] [Forrige side] [Indhold] Diagnostisk radiologi Beskrivelse Specialet diagnostisk radiologi
Læs mereNuklearmedicinsk Afdeling OUH. Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH
PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel af det eksterne billede for at beskytte dine personlige oplysninger. Klik på Indstillinger på meddelelseslinjen for at overføre og vise billedet, og klik
Læs merePatientinformation. PET ved non-hodgkin lymfom
Side 1 af 6 Patientinformation PET ved non-hodgkin lymfom De har for nylig fået konstateret non-hodgkin lymfom (lymfekræft). I den anledning vil vi spørge, om De ønsker at deltage i et videnskabeligt projekt,
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2004 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2003 Tabel- og figursamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942
Læs mereTil Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark
Til Region Syddanmark Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Region Syddanmark har i brev af 7. maj 2010 til forespurgt om en række forhold i forbindelse med etablering af et hjertecenter samt
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mereTabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereTilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.
!!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet
Læs mereDen Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske
Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereNuklearmedicin PET og nye sporstoffer
Nuklearmedicin PET og nye sporstoffer Af Thomas Levin Klausen og Søren Holm, Klinik for klinisk fysiologi, nuklearmedicin & PET, Rigshospitalet I nuklearmedicin anvendes radioaktivt mærkede sporstoffer
Læs mereIndenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.
Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende
Læs mereSygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).
Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998
Læs mereDanske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs mereNotat. Forslag til øget kapacitet og bedre kapacitetsudnyttelse på MR-området
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8741 0000 sunspl@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Notat Forslag til øget kapacitet og bedre kapacitetsudnyttelse
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 17
RADIOLOGISKE YDELSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2003 OG 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter
Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 9.2 A Medicinsk behandling, herunder indførelse af nye lægemidler Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen Vurderinger af lægemidler i Kræftstyregruppen
Læs mereDansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017
Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Svaret er udarbejdet Dansk Radiologisk Selskabs UddannelsesRåd, hvor medlemmerne
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. plastikkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereSYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11
SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mereIndstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik
Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Klinisk Onkologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereNuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer
Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer Odense 27 Januar 2011 Anne Arveschoug Nuklearmedicinsk Afd Århus Sygehus Billeddiagnostik oversigt Anatomisk Diagnostisk CT Ultralyd MR (+ funktionel:
Læs mereI samtlige fem fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland vil følgende specialer være repræsenteret. $'!!%(
!""# $ % $!&% Der vil som hidtil være én neurokirurgisk afdeling i regionen, som varetager de højt specialiserede funktioner inden for neurokirurgien. Afdelingen er placeret på Århus Universitetshospital,
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Side 2/16 Rådgivning om eksperimentel
Læs mereProstatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende
Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 26 Tema om HJERTE-CT Tillæg til ÅRSBERETNING 216 DANSK HJERTEREGISTER Tema om Hjerte-CT, tillæg til ÅRSBERETNING 216 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut
Læs mereKompetencekort for vurdering af Specialets metoder
Hoveduddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Redegøre for tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af PET-kameraet Redegøre for statistisk usikkerhed ved bestemmelse af
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereStatus for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010
N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereSpecialevejledning for klinisk genetik
Specialevejledning for klinisk genetik Specialebeskrivelse Klinisk genetik er et tværgående speciale og omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter
Læs mereRelationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen
PET 3 1/3 ECTS Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Valgfagets tema Valgfaget præsenterer overordnede centrale begreber, teorier samt handlemåder, der kan
Læs mereFremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov
Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov Formål At revidere tidligere estimat (november 2005) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede
Læs mere" # Der vil være to afdelinger i Region Midtjylland, som varetager hovedfunktionsniveau:
! " # " $%&# Hospitaler med fælles akutmodtagelse varetager behandlingen på hovedfunktionsniveau. Det gælder akut kirurgisk og medicinsk behandling og planlagt behandling. I forlængelse heraf er de nødvendige
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mere$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.
!""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret
Læs mereGennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer
Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs mereKlinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til?
Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til? Leif Panduro Jensen Ledende overlæge Gentofte Amtssygehus Klinisk ledelse i dag Klinisk ledelse er mindst lige så vigtig
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet
Region Midtjylland Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet Bilag til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. 14 Regionshuset Viborg
Læs mereSpørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål:
Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B & D Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 20 Web www.regionh.dk Journal nr.: 15002620 Sagsbeh..:
Læs mereHøringssvar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi
Enhed for Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S 27. november 2006 Høringssvar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi (DSKO) vil
Læs mere# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi
!!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereIntroduktionsuddannelsen
Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen
Læs mereKlinisk fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Læs mereHvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,
Læs mereLægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord
Bilag 4.2 Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord 1. Indledning Indstillingen er udfærdiget af Postgraduat klinisk lektor Michael
Læs mereNuklearmedicinsk studieretning
Modulbeskrivelse 11N Nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. November 2015 Revideret af laje november 2015 1 Forord Studieretningen er udviklet og udbudt af Metropol og University College Lillebælt.
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereRevideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk
Læs mereReferenceniveauer NUKLEARMEDICINSKE UNDERSØGELSER
Referenceniveauer NUKLEARMEDICINSKE UNDERSØGELSER 2016 Referenceniveauer Nuklearmedicinske undersøgelser Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Strålebeskyttelse
Læs mereIndstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi
Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge
Læs mereRelationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen
PET 3 1/3 ECTS UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Tema Valgfaget præsenterer overordnede centrale begreber, teorier samt handlemåder, der kan anvendes i hverdagen ift. at
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler
Region Midtjylland Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 26 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning
Læs mereSecond opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet En afdeling kan efter rådgivning fra et af SST nedsat ekspertpanel (second
Læs mereHøringssvar fra Specialerådet for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin - Indeholder separate høringssvar fra hhv. Klinisk Fysiologisk Klinik i
Høringssvar fra Specialerådet for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin - Indeholder separate høringssvar fra hhv. Klinisk Fysiologisk Klinik i Randers, Nuklearmedicinsk afdeling på AUH, Klinisk Fysiologisk
Læs mereFremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel
Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.
Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelse til hospitalsfysiker
BEK nr 1252 af 11/11/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-01-82/1 Senere ændringer
Læs mereOpsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri
Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri Region/privat udbyder: Dato: 16. februar 2011 1 1 Specialets hovedfunktionsniveau 1.1 Kort generel beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne
Læs mereDimensioneringsplanen
Høringssvar Dimensioneringsplanen 2013-2017 Region danmark og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Den Lægelige Videreuddannelse, Region danmark Indholdsfortegnelse.
Læs mereDanish Colorectal Cancer Group
Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mere