C-H-O s hjemmeside adresse

Transkript

1 februar årgang nummer 1. C-H-O s hjemmeside adresse Layout og Disktoppublishing udført af Leif Bräuer og bladet er trykt for CHO af Copy-Print Hollænderdybet Kbh. S. Tlf Nyhedsbrev

2 2 I henhold til vedtægterne skal der indkaldes til Generalforsamling i CHO med mindst 14 dages varsel med følgende forslag til dagsorden. Generalforsamling Afholdes fredag d. 14. marts 2014 i "Stormly" kl hjømet af Godthåbsvej /Nordre Fasanvej 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Valg af stemmeudvalg 4. Formandens beretning 5. Fremlæggelse af regnskab. 6. Indkomne forslag. 7. Fastsættelse af kontingent. 8. Valg: 9. Eventuelt. a. Formand (ulige år) Dagsorden: b. Kasserer (lige år), Winnie Kristensen ønsker ikke genvalg c. 1 bestyrelsesmedlem (ulige år) Hanne Dreisig træder ud på grund af sygdom. d. 2 bestyrelsesmedlemmer (lige år) Jytte Justesen ønsker ikke genvalg. Irma Pedersen villig til genvalg e. bestyrelsessuppleanter (hvert år) f. revisor (ulige år) g. 1 bilagskontrollant (lige år) Nina Velin villig til genvalg. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest fredag 28.februar på adressen Lis Cubbin, Thorvaldsensvej 58 st.tv Frb. C telefon el Efter generalforsamlingen vil medlemmerne blive beværtet med en let anretning. Skriv venligst fødselsdag og år på girokortet. Der vil være mulighed for kontingent indbetaling!

3 3 Fredag den 7.marts afholdes reception kl til på"stormly" hjørnet af Godthåbsvej/Ndr. Fasanvej Vi glæder os meget til at hilse pa vores medlemmer og samarbejdspartnere gennem alle årene og ser frem til at få nogle hyggelige timer sammen. Bestyrelsen. C - Holdets Oprør Frederiksberg. Du kan kontakte foreningen når du har brug for det - på adressen Lis Cubbin, Thorvaldsensvej 58 st.tv Frederiksberg C. eller du kan ringe eller på (mobil) C-H-O s hjemmeside adresse

4 4 C. holdets opgør på Frederiksberg holder 20 års Fødselsdag den 7. marts 2014 Et kort overblik C.H.O. startede i København i 1991 men måtte på grund af mangel på frivillige hjælpere stoppe i Fjernsynet sendte 3. september filmen Alene Hjemme den skildrede de mange problemer ældre og ofte hjælpeløse har i deres hjem. Efter udsendelsen skrev læge Vang Lundbye en artikel i Politiken: Politikerne er løbet fra deres ansvar oprøret skal komme nu Herefter fulgte demonstrationer ved De Gamles By, Sankt Lucas hospitalet, plejehjemmet Caroline Amalie og Kommune hospitalet. Alle institutioner ville lukke eller nedlægge pladser. C.H.O. på Frederiksberg startede i mats De første åben hus møder blev holdt i lokaler vi fik lov at låne på et daværende værested. Da værestedet lukkede, flyttede vi til lejede lokaler på Stormly, lokaler vi stadig har glæde af at benytte. På Stormly holder vi åbent hus en gang om måneden og der er 7 tema dage om året. På temadagene forsøger vi at tage relevante emner op som har interesse for alle medlemmer. Mit indtryk er, at vi på temadagene får viden og forståelse på mange områder som vi ellers ikke havde fået kendskab til. Åbenthusdage er på mange måder positive. Vi får snakket hyggeligt med hinanden over en kop kaffe og hører hvad der er sket i den forgangne måned. C.H.O. s opgave har fra start været at hjælpe de ældre og andre borgere på Frederiksberg, der på grund af alder eller sygdom fysisk eller psykisk har brug for hjælp. Vi kan nu efter 20 år spørge C.H.O. om de har formået at opfylde de mål der var hensigten. Som bisidder har C.H.O. haft travlt i alle årene og hjulpet rigtig mange medlemmer med at opnå bedre resultater end hvad det offentlige havde besluttet. Med bisidderhjælp er der bevilget flere timer til personlig pleje, rengøring, plads på plejehjem, hjælp efter sygehusophold og meget andet. C.H.O. håber, at de der har fået hjælp også har fået en bedre hverdag. Jeg ønsker tillykke med de 20 år. Irma

5 5 Temamøde Onsdag den 16. oktober 2013 kl Emne: Blodpropper og hjertekarsygdomme Forebyggelse og risikofaktorer v/hjertelæge Ilan Raymond Teknikken drillede, så Ilan Raymond, måtte tegne og fortælle. Den hyppigste sygdom er åreforkalkning i hjertet, hjernen og benene. Åreforkalkningssygdomme foregår i vores pulsårer. Det der sker, når vi bliver ældre er, at vores kar bliver stivere og ved åreforkalkning ophobes kolesterol. Kolesterol kan bevæge sig frit ind og ud af karvæggen og sidde fast i årerne, og derved opstår der en ond cirkel, der medfører, at der nemmere går hul på blodkarret, og så dannes der mere og mere kolesterol. Der dannes også kalk og blodtrykket bliver meget højt. Når man har forsnævringer i pulsåren, bliver nogle organer, meget sårbare. Det gælder hjerte, hjerne og ben. Når der er kraftig åreforkalkning får man stærke smerter, og hvis vi anstrenger os til f.eks. løb efter bus eller at gå op ad trapperne så er der ikke ilt nok til hjertet og vi får det der hedder angina pectoris, hjerte kramper. Det giver trykken i brystet og stråler ud i venstre arm, stråler op i halsen og i ryggen. Man kan få åndenød eller man får en stikken eller jagende smerte. 25% af dem der får blodprop har ikke bemærket symptomerne og det samme gør sig gældende i benene. Når man f.eks. har gået 1 eller 2 kilometer, så får man kramper i læggene, det kaldes vindueskiggersyndrom. Der kommer ikke ilt nok til benenes muskler. Jo dårligere blodomløb, man har i hjernen, jo større mulighed er der for, at man husker dårligere. Man kan lave ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre med en stent (et net). Hvis der er mange forsnævringer, så er man nødt til at lave en bypassoperation. Det sammen gør sig gældende i hjernen, men her kan man ikke indsætte net, derfor giver man blodpropopløsende medicin. Symptomerne på en blodprop i hjernen er lammelse, talebesvær og skæv mund. Jo hurtigere man reagerer, helst indenfor 3 timer, jo hurtigere kan blive behandlet. Det er vigtigt, at få målt blodtryk, og blive undersøgt for diabetes og arvelighed, men det er også vigtigt at dyrke motion. Referent Hanne Dreisig. Hjertelæge Ilan Raymond henviste til hjerteforeningens hjemmeside: WWW:Hjerteforeningen.dk hvor der er både film og læsestof om dagens emne.

6 6 Nina fortalte lidt om sin baggrund for sin uddannelse for 45 år siden hvor hun blev eksamineret lærer i idrætsgymnastik. Hun fortalte om små og store ting og de forholdsregler, der kan komme os til gode. I gamle dage kunne man lægge nøglen under måtten, men det er en saga blot, det tør man ikke mere. Når man sidder længe til f.eks. et møde, så skal man bevæge fødderne op og på hæle og tæer, det er godt for blodcirkulationen. Når man kører med bus og tog, skal man tage med begge hænder. Hvis man har dårligt ben, skal det gode ben først og det dårlige derefter ned. Træne lårmusklerne og benene er meget vigtigt. Nina viste os og vi prøvede forskellige øvelser for at holde balancen, det er noget med styrke og smidighed, have et stærkt fodled samt en god reaktion ved at kaste en bold, gå på trapper, sæt hele foden ind, også hælen, hold i gelænderet på vejen op, på vejen ned gå lidt ned i knæene, så skåner man hoften, ryggen skal være ret, gå ned i benene og løft. Ved toiletbesøg skal men sidde med knæene højere end sædet, tarmfunktionen skal være i orden ved at drikke meget vand. Temamøde Onsdag den 20. november kl Inkontinens: Man kan holde bækkenbundsmusklerne i orden ved knibeøvelser og spænde balderne. Hjernen bestemmer det hele. Skriv op, hvad man skal huske at købe og glemme sedlen Emne: Gode råd i hverdagen for ældre v/nina Velin derhjemme. Så var der hjemmehjælpen, man vidste aldrig, på forhånd, hvem der kom, luk aldrig op førend hjemmehjælpen havde vist legitimationskort, lige sådan med håndværkere, måleraflæsere, hvis der på postkasserne i opgangen står, at posten skal bringes op, så ved tricktyve, at der er gangbesværede ældre mennesker, så væk med den mærkat. Busserne er det værste sted, hvor tyvene florerer efter punge, de skal placeres i en inderlomme i frakken med en lynlås, tasker skal placeres med en skrårem. Dankort skal man passe på, ikke hæve penge udenfor, brug en pengekat, rede penge skal ikke ligge fremme, gå ikke ved cykelstien men ved husmuren, så tasken ikke bliver stjålet. Nina advarede også, når man handlede i supermarkeder, giv jer tid, når varerne skal pakkes, pengene betales, man farer frem og tilbage, vær hård, selvom, der kommer bemærkninger fra de bag ved stående. Efter pausen blev hjemmehjælperens arbejde diskuteret og Irma skal til næste åbent hus få et regelsæt fra kommunen, hvad de må og ikke må. Til sidst gode råde tænk positivt sæt alle svagheder i baggrunden, hør jeres latter og stemme, vær oppe ikke ligge i sengen. Skriv hver dag 3 glæder man har oplevet. Jytte takkede Nina for et begivenhedsrigt og morsomt foredrag. Referent Hanne Dreisig. Ved den kommende generalforsamling skal der vælges flere medlemmer til bestyrelsen helst med computer. Du opfordres derfor til at overveje at stille op til en af de ledige bestyrelsesposter. Eventuelle spørgsmål kan rettes til bestyrelsen.

7 7 Oplæg til temamøde på Stormly onsdag den 19. februar kl. 11:00-13:00 Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt Hver eneste dag er mange mennesker i kontakt med det danske sundhedsvæsen. Hvor langt de fleste går det godt. Men nogle gange sker der hændelser eller fejl, hvor en patient bliver skadet eller udsat for en risiko for skade. Det er vigtigt at kende til sådanne hændelser eller fejl. Sundhedsvæsenet kan lære af dem og undgå, at andre bliver udsat for det samme. I det lys har det stor betydning, at du som patient rapporterer, hvad du har oplevet. Patienter og deres pårørende er særlig gode til at opdage problemer med sikkerheden, fordi de er med i hele forløbet. Derfor har du som patient nu fået mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser til Dansk PatientSikkerhedsDatabase (DPSD). Den samme mulighed har dine pårørende. Hvad er en utilsigtet hændelse? En rettesnor for at genkende en utilsigtet hændelse er tanken eller følelsen: Det her gik ikke som forventet. Nu er en patient kommet til skade eller har været i risiko for at blive skadet. Det må ikke ske igen. En utilsigtet hændelse kan for eksempel være hvis du: får for stor dosis medicin, fordi der er sket en regne fejl gulvet. blevet væk. elser. Det er vigtigt at bide mærke i ordet utilsigtet. Ordet siger, at det ikke var meningen, at det skulle være gået sådan: Personalet regnede ikke forkert med vilje, og patienten blev ikke glemt med vilje. Ingen går på arbejde med den hensigt at gøre skade. Utilsigtede hændelser sker, hvis der er mangler eller brister i de systemer, der skal sørge for, at sikkerheden er i orden. Hvad kan du rapportere? Som patient eller pårørende kan du rapportere utilsigtede hændelser, der er sket på sygehuse, på plejehjem, i hjemmeplejen hos den praktiserende læge eller alle andre steder i sundhedsvæsenet. Uanset hvor hændelsen skete, eller hvor den blev opdaget, kan den rapporteres. Det kan fx være: gen fra den praktiserende læge ikke er nået frem til den rette modtager. besøg af hjemmeplejen, fordi der er sket misforståelser mellem sygehus og hjemmepleje. Alt i alt kan du rapportere hændelser, hvor mangler eller brister i sikkerheden førte til, at en eller flere personer blev skadet eller udsat for en risiko for skade. Hvordan rapporterer du? På adressen er der et skema, hvor du skriver din rapport. I skemaet er der en vejledning. Du kan rapportere anonymt, men det er en fordel at skrive navn og , eller telefonnummer på rapporten. Så er det muligt at kontakte dig, hvis der er behov for at få flere oplysninger til brug for beslutninger om, hvordan man bedst kan skabe øget patientsikkerhed. Hvad sker der med rapporten? Rapporten går automatisk til det eller de steder, hvor hændelsen er sket. Rapporten bliver gennemgået med henblik på at finde ud af, hvad der er sket, hvordan det kunne ske, og hvordan en lignende hændelse kan forebygges. Derefter bliver rapporten anonymiseret og sendt til Patientombuddet. Patientombuddet indsamler og formidler viden på baggrund af hændelser fra hele landet. Du får ikke svar tilbage på, hvad der er sket af ændringer ud fra netop din rapport, men på kan du finde mere generel information om rapporteringssystemet, og de nationale tiltag, der iværksættes på baggrund af de rapporterede hændelser. Links Patientombuddet administrerer bådesystemet for rapportering af utilsigtede hændelser og patientklagesystemet. Hvis du rapporterer en utilsigtet hændelse, er det ikke det samme som at indgive en klage over den behandling, du har modtaget i sundhedsvæsenet. Du kan læse mere om de forskellige muligheder på og på kan du læse om, hvordan du kan søge erstatning for en skade.

8 Bestyrelsen: Formand Lis Cubbin tlf * kasserer Winnie Kristensen tlf bestyrelsesmedlem Irma Petersen Tlf * bestyrelsesmedlem Hanne Dreisig Tlf * bestyrelsesmedlem Jytte Justesen Tlf * suppleant Jonna Eltong tlf revisor Johannes Justesen Tlf * bilagskontrolant Nina Velin Tlf Bladudvalget: Irma Pedersen Anna Olsson Hanne Dreisig Jonna Eltong Layout: Leif Bräuer Tema dage Onsdag d. 19. februar kl. 11:00-13:00 Patientsikkerhed v/merete Larsen og faldkonsulent Hanne Skov. Forebyggelse af utilsigtede hændelser med fokus på fald og medicin. Onsdag den 23 april kl. 11:00-13:00 Se nærmere i vores annonce i lokalavisen Åbent hus dage Fredag den 14 februar 2014 kl. 13:00-15:00 Fredag den 11. april 2014 kl 13:00-15:00 vi hygger os med kaffe og hjembagte boller og dejligt samvær. ikke-medlemmer er også velkomne. møbel som skal istandsættes? Skal de flytte eller har de et gammelt Skal de flytte til noget mindre? Kommer jeg gerne og giver tilbud på de møbler De ikke får plads til. Vi tømmer også Deres lejlighed eller pulterkammer og vi rydder altid pænt op efter os. Jeg sætter gamle møbler i stand og har stor erfaring i polering af maghonimøbler. Ring for en uforpligtende snak - alt er muligt! Per s Afsyring og Antik C-H-O s hjemmeside adresse