Kent Kristensen. Sundhedsjura PATIENTERS RETSSTILLING SUNDHEDSPERSONERS ANSVAR MYNDIGHEDERS TILSYN 5. UDGAVE GADS FORLAG

Transkript

1 Kent Kristensen Sundhedsjura PATIENTERS RETSSTILLING SUNDHEDSPERSONERS ANSVAR MYNDIGHEDERS TILSYN 5. UDGAVE GADS FORLAG

2

3 Sundhedsjura

4

5 Kent Kristensen Sundhedsjura Patienters retsstilling Sundhedspersoners ansvar Myndigheders tilsyn 5. udgave Til Holger og Estrid Gads Forlag

6 Gads Forlag Sundhedsjura 2014 Kent Kristensen og Gads Forlag ISBN trykt udgave ISBN e-bog Forlagsredaktion: Birthe Kamp Nielsen Omslag og tilrettelæggelse: Stoltzedesign Figur 3.1 og 7.1: Lars-Ole Nejstgaard E-bogsproduktion: Narayana Press 5. udgave Forfatterens hjemmeside: Respekter ophavsretten Denne e-bog er beskyttet af lov om ophavsret. Ophavsretten sikrer, at forfatterne og forlaget får betaling for deres arbejde. Du må derfor kun kopiere bogen til din egen personlige brug, og du må ikke distribuere den til personer uden for din husstand.

7 Indhold Forord 9 Indledning 13 Bogens opbygning 13 Forkortelser 17 Kapitel 1 Retten til at blive patient 19 Indledning 19 Regionale sygehusopgaver 20 Praksisydelser 23 Kommunale sundhedsydelser 26 Patientrettigheder 28 Patientkontorer 39 Hovedregler i kapitel 1 41 Kapitel 2 Patienters ret til selvbestemmelse 43 Indledning 43 Information, samtykke og selvbestemmelse 44 Børn og mindreårige unge 51 Midlertidigt og varigt fornuftsinhabile 57 Sundhedspersonens ansvar 61 Retten til at fravælge behandling 63 Behandling af uafvendeligt døende 63 Livstestamenter 68 Hovedregler i kapitel 2 69 Kapitel 3 Forsøg på mennesker 71 Indledning 71 Indhold 5

8 Forsøgsloven 72 Anmeldelse til videnskabsetisk komité 72 Information og samtykke til deltagelse i forsøg 75 Indsamling af oplysninger til forskningsprojekter 82 Hovedregler i kapitel 3 87 Kapitel 4 Tvangsbehandling i psykiatrien 89 Indledning 89 Lov om tvang i psykiatrien 90 Samtykke og frivillighed 90 Frihedsberøvelse 96 Tvangsbehandling 99 Patienters retsstilling under indlæggelsen 110 Hovedregler i kapitel Kapitel 5 Magtanvendelse og andre indgreb i retten til selvbestemmelse 129 Indledning 129 Omsorgspligt 131 Magtanvendelse 134 Alarm- og pejlesystemer mv. 139 Fastholdelse 143 Anvendelse af beskyttelsesmidler 146 Optagelse i særlige botilbud uden samtykke 148 Indberetningspligt 152 Hovedregler i kapitel Kapitel 6 Hjemmesygepleje og øvrige omsorgsydelser 155 Indledning 155 Hjemmesygepleje 156 Patienter udskrevet fra sygehus 158 Hjemmesygeplejerskens ansvar 160 Dødsfald i eget hjem 165 Tildeling af ydelser 166 Værgemål 175 Personlig pleje og praktisk bistand 177 Plejeorlov og pasning af døende Indhold

9 Kommunale træningsydelser 184 Hovedregler i kapitel Kapitel 7 Tavshedspligt, indhentning og videregivelse af journaloplysninger 187 Indledning 187 Tavshedspligt 188 Indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger 191 Videregivelse til behandling 204 Videregivelse til andre formål 211 Selvbestemmelsesretten 223 Ytringsfrihed 226 Hovedregler i kapitel Kapitel 8 Aktindsigt 233 Indledning 233 Regler for aktindsigt 234 Behandling af sager om aktindsigt 243 Pårørende, meroffentlighed og bipersoner 245 Hovedregler i kapitel Kapitel 9 Sundhedspersoners ansvar 253 Indledning 253 Sundhedspersoners ansvar 254 Titelbeskyttelse og eneret 254 Alternative behandlere 259 Professionsansvaret 261 Udførelse af lægelige ordinationer 267 Delegation 279 Medhjælpens ansvar 283 Studerende 286 Hovedregler i kapitel Kapitel 10 Sundhedspersoners dokumentationspligt 287 Indledning 287 Journalføringspligten 288 Journalføringsbekendtgørelsen 291 Indhold 7

10 Administrativ praksis 293 Hovedregler i kapitlet 300 Kapitel 11 Myndigheders tilsyn 301 Indledning 301 Patientombuddet 302 Klager over sundhedsvæsnets faglige virksomhed 303 Tilbud om dialog 304 Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn 306 Klagesagens behandling og sundhedspersoners rettigheder 307 Sundhedspersoners retsstilling i klagesager 311 Offentliggørelse af klage- og tilsynssager 312 Sundhedsstyrelsen 314 Tilsyn med sundhedspersoner 315 Tilsyn med institutioner 318 Fagligt påbud 320 Fratagelse og indskrænkning af autorisation 322 Oplysningspligt 326 Utilsigtede fejl og hændelser 327 Hovedregler i kapitel Kapitel 12 Patienterstatningen 331 Indledning 331 Culpareglen 331 Patienterstatningsordningen 333 Behandlingsskader 336 Diagnose, ulykker og lægemidler 348 Erstatningsudmålingen 349 Hovedregler i kapitel Noter 351 Referencer 371 Register Indhold

11 Forord Hvor langt skal en sundhedsperson gå i sin information til patienten? Dødeligheden ved KAG-undersøgelser er statistisk opgjort til 1: Skal sundhedspersonen af hensyn til patienten undlade at oplyse om risici og komplikationer? Går patienters ret til information forud for, hvad de eventuelt vil kunne tåle at høre? Kan en sundhedsperson lovligt fastholde en dement patient for at gennemføre medicineringen med tvang? Har pårørende ret til information om familiemedlemmers sygdom? Kan mindreårige børn få aktindsigt i deres journal? Må andre end læger ordinere smertestillende medicin? Må sygehuset ved udskrivning af patienten automatisk sende sygeplejerapporten til hjemmesygeplejen? Denne bog sætter ord på de dagligdags juridiske problemstillinger, der knytter sig til at arbejde i sundhedsvæsnet. Med eksempler fra praksis giver bogen svar på juridiske problemstillinger i forhold til patienters ret til selvbestemmelse, reglerne for tvang og magtanvendelse, særlige problemstillinger i forhold til hjemmesygeplejeordningen, reglerne for tavshedspligt og ytringsfrihed, patienters ret til aktindsigt og sundhedspersoners professionsansvar. Eksemplerne fra praksis er gennem hele bogen markeret i tekstbokse og har til hensigt at stimulere læserens refleksion over egen praksis og handlemåde. En anden type tekstbokse er markeret med! og er ment som en uddybning af fagstoffet. Bogen er opdelt i 12 kapitler, der alle berører væsentlige juridiske aspekter med fokus på sundhedspersoners faglige virksomhed. I bogen er der lagt vægt på at give en samlet fremstilling af gældende ret. Bogen henvender sig til læger, sygeplejersker, jordemødre, radiografer, fysio- og ergoteraputer og andre sundhedspersoner med patientkontakt og behandlingsansvar. Forord 9 INDHOLD REGISTER

12 Sundhedslovgivningen er siden 4. udgave af bogen ændret på flere væsentlige områder. Ændringerne er indføjet i fremstillingen sammen med en ajourføring af retspraksis. Det drejer sig fx om planlægningen af sundhedsvæsnets opgaver. Reformen af den primære lægehjælp, hvor almen praksis er tiltænkt en mere central rolle i forhold til de kommunale sundhedsopgaver, er således medtaget i et nyt kapitel 1. Forsøgsloven, der erstatter lov om videnskabsetisk komitésystem er medtaget i bogens kapitel 3. Forsøgsloven fastlægger rammerne for godkendelse af sundhedsvidenskabelige forsøg. I kapitlet beskrives de særlige regler, der gælder for forsøgspatienter, herunder forsøgspersoners ret til integritet, og reglerne om forskning på mindreårige og akutte patienter. Journalføringspligten er udvidet til at omfatte alle autoriserede sundhedspersoner. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler og er medtaget i kapitel 10. Ud over regler for journalføringen er der også fastsat regler for det ansvar, sundhedspersonen har for at efterkontrollere journalførte oplysninger, og regler for ledelsens ansvar. Kapitel 11 om myndigheders tilsyn inddrager de nye regler om tilbagevendende tilsyn og de beføjelser, Sundhedsstyrelsen har fået til at fastsætte faglige krav for de enkelte behandlingssteder og mulighederne for at gribe tidligere ind over for sundhedspersoner, der udgør en patientsikkerhedsrisiko. Endelig er der i bogen indarbejdet mindre tilpasninger som en konsekvens af enkeltstående lovændringer og udviklingen i retspraksis. Det gælder fx udviklingen i administrativ praksis for sundhedspersoners pligt til at inddrage forældremyndigheden til mindreårige børn og unge i beslutning om behandling og servicelovens regler om behandling af mindreårige uden forældrenes samtykke i bogens kapitel 2. Desuden beskrives ændringerne i offentlighedslovens aktindsigtsregler i kapitel 6 og 7. De ændrede regler om videredelegation omtales i kapitel 9, ligesom praksis om retten til erstatning for skader i forbindelse med behandling af privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner. 10 Forord INDHOLD REGISTER

13 For at sikre en ensartet sprogbrug benyttes konsekvent betegnelserne fra det nye patientklagesystem, når der i bogen refereres til administrativ praksis. Åbyhøj, april 2014 Kent Kristensen Forord 11 INDHOLD REGISTER

14

15 Indledning Bogens opbygning Kapitel 1 omhandler det ansvar, regioner og kommuner har for at varetage sundhedsvæsnets opgaver. Regioner og kommuner er i lovgivningen overladt et skøn til nærmere at fastlægge ydelsernes indhold og omfang. Det er imidlertid ikke uden betydning, om der i lovgivningen er regler for, hvordan regioner og kommuner skal løse opgaverne. I kapitlet beskrives de regler, der har betydning for planlægningen af sundhedsvæsnets opgaver. Derudover er der i lovgivningen indført regler, som gør det muligt for patienter at fremme egne behov for behandling. Det gælder udrednings- og ventetids- garantier og regler om ret til behandling i andre EUlande, som er en styrkelse af patienters ret til at søge behandling på offentlige og private sygehuse her i landet eller i udlandet. Kapitel 2 beskriver reglerne for patienters ret til selvbestemmelse. Inden for sundhedsjuraen defineres patienters autonomi og ret til at træffe beslutninger vedrørende eget liv som en ret til selvbestemmelse. I de tilfælde, hvor sundhedspersonen undlader at informere patienten ud fra en vurdering af, hvad vedkommende skønner er i patientens interesse, taler man om paternalisme. Det altovervejende udgangspunkt er, at enhver behandling forudsætter patientens informerede samtykke. Utilstrækkelig og mangelfuld information er en tilsidesættelse af retten til selvbestemmelse og kan efter omstændighederne være straf- og ansvars pådragende. Informationen er en virkeliggørelse af selvbestemmelsesretten. Kapitlerne 3, 4 og 5 vedrører områder, hvor der er særlige regler for patienters ret til selvbestemmelse. Indledning 13 INDHOLD REGISTER

16 Kapitel 3 om forsøg på mennesker omhandler de særlige regler, der gælder for gennemførelse af biomedicinske forsøgsprojekter. Reglerne findes i komitéloven, som fastlægger de retlige rammer for deltagelse i forsøgsprojekter. Der er i Komitéloven særlige regler for pligten til at indhente samtykke og til at informere om risici ved medvirken i forsøgsprojekter. Derudover beskriver kapitlet reglerne for patienters ret til selvbestemmelse ved udtag af biologisk materiale i forbindelse med behandling og muligheden for at fravælge efterfølgende ikkebehandlingsrelateret anvendelse. Kapitel 4 beskriver reglerne for tvangsbehandling af psykiatriske patienter. Uden mulighed for at gribe ind over for personer, som er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, er der en gruppe personer, som risikerer at gøre skade på enten sig selv eller andre, og som ikke får den hjælp, der er nødvendig for at beskytte dem. Tvang er i psykiatriloven defineret som en behandling, hvor der ikke foreligger et informeret samtykke. Kapitlet beskriver reglerne for gennemførelse af tvangsindlæggelse, de retlige forudsætninger for tvangsbehandling og patienters retsstilling under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Kapitel 5 vedrører servicelovens regler for magtanvendelse. Serviceloven giver hjemmel til at gribe ind i selvbestemmelsesretten for personer, som ikke samtykker. Serviceloven gælder kun for personer, der er omfattet af et tilbud efter loven, dvs. personer på plejehjem og i plejeboliger eller ældre, der modtager hjemmehjælp i eget hjem. Sundhedspersoner har efter serviceloven en omsorgspligt. Indholdet i omsorgspligten er nærmere beskrevet sammen med reglerne for magtanvendelse i forbindelse med de daglige omsorgsopgaver for personer med varigt nedsat psykisk funktionsevne. Kapitel 6 beskriver hjemmesygeplejen. Hjemmesygeplejen har ansvar for at tilrettelægge den sundhedsfaglige pleje ud fra en konkret vurdering af den enkelte patients behov. Behovet for sygepleje afhænger ikke kun af patientens helbredsmæssige forhold, men også af mulighederne for at få anden hjælp. Der er i serviceloven en række omsorgsydelser, som er væsentlige for, at patienter kan forblive i eget hjem, hvad enten der er tale om 14 Indledning INDHOLD REGISTER

17 midlertidig eller kronisk sygdom, handikap eller patienter, hvor døden er nært forestående. Kapitel 7 vedrører patienters ret til fortrolighed. Patientens krav på beskyttelse af sit privatliv er en afgørende forudsætning for, at der kan etableres et tillidsfuldt forhold til sundhedsvæsnet, og for, at personer med behov for behandling trygt kan søge hjælp. Tidligere var patientens ret til fortrolighed en pligt for sundhedspersonalet. Retten til fortrolighed er med sundhedsloven formuleret som en egentlig patientrettighed. Udgangspunktet er, at den enkelte patient selv bestemmer, hvilke oplysninger der må videregives og til hvem. Reglerne om fortrolighed stiller således krav til den daglige omgang med fortrolige oplysninger. I kapitlet beskrives tavshedspligtsbestemmelserne, reglerne for videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger og offentligt ansattes ytringsfrihed. Kapitel 8 handler om aktindsigt. Patienten er, hvis vedkommende ikke er bekendt med journalens indhold, stort set uden mulighed for at anfægte behandlingen. Reglerne om aktindsigt skal sikre, at patienten får mulighed for at varetage sine interesser og træffe beslutninger vedrørende sin egen situation. Reglerne for aktindsigt findes spredt i forskellige love. Sundhedsloven regulerer adgangen til aktindsigt i oplysninger indsamlet i forbindelse med den sundhedsfaglige pleje og behandling af patienten. Sundhedsloven omfatter således sygehusjournaler og sygeplejefaglige optegnelser på sygehus eller plejehjem. Søger patienten aktindsigt i oplysninger, som ikke er indsamlet som et led i den sundhedsfaglige pleje og behandling, skal spørgsmålet om retten til aktindsigt afgøres efter andre regler. Adgangen til aktindsigt i socialpædagogiske optegnelser på en døgninstitution skal afgøres efter reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen. Lov om offentlighed i forvaltningen giver den, der er omtalt i et dokument, ret til aktindsigt i oplysninger vedrørende vedkommende selv. Kapitel 9 drejer sig om sundhedspersoners ansvar. Autorisation udstedes kun til personer, som opfylder bestemte uddannelsesmæssige krav. Sundhedspersoners professionsansvar følger af autorisationsloven. Kapitlet berører væsentlige områder ved Indledning 15 INDHOLD REGISTER

18 sundhedspersoners faglige virke, herunder autorisationslovens ansvarsbestemmelser, forholdet mellem de forskellige autorisationsordninger og det juridiske grundlag for at løse behandlingsmæssige opgaver, som falder uden for sygeplejerskers traditionelle virke. Kapitel 10 vedrører reglerne for sundhedspersoners dokumentationspligt. Kapitlet gennemgår autorisationslovens regler for journalføring og berører journalføringspligtens retlige grundlag som en lovhjemlet pligt og som en professionsnorm. Patientklagenævnet har i flere sager tilkendegivet, at nævnet opfatter journalføringspligten som en del af en sundhedsfaglig professionsnorm. Disciplinærnævnets praksis beskrives og holdes op mod autorisationslovens journalføringsregler. Kapitel 11 beskriver myndighedernes tilsynsvirksomhed. Læger, sygeplejersker, jordemødre, radiografer samt fysio- og ergoterapeuter er som øvrige sundhedspersoner underlagt Disciplinærnævnets og Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed. Tilsynet er fortrinsvis et individtilsyn, som omfatter den enkelte sundhedsperson. Disciplinærnævnet træffer afgørelse i klager over sundhedspersoners faglige virksomhed, men har ikke som Sundhedsstyrelsen mulighed for at indskrænke eller fratage en sundhedsperson dennes autorisation. Fra at være et individtilsyn har Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed bevæget sig i retning af et institutionsrettet tilsyn rettet mod den måde, produktionen af sundhedsydelser er tilrettelagt og organiseret på. Sundhedsstyrelsens tilsyn med den regionale sygehusplanlægning og sundhedslovens regler om patientsikkerhed er udtryk for en sådan udvikling. Kapitel 12 om patientforsikringsordningen vedrører patienters ret til erstatning for behandlingsskader. Patientforsikringsordningen er en no-fault ordning, hvor patienters ret til erstatning er uafhængig af, om sundhedspersonen har begået fejl. I kapitlet beskrives patientforsikringens dækningsområde og betingelserne for erstatning for behandlingsskader. 16 Indledning INDHOLD REGISTER