Færre undslipper fattigdomsfælden

Transkript

1 Færre undslipper fattigdomsfælden I 2001 slap 15,9 pct. af danskerne ud af fattigdom, men tallet allerede i 2009 var faldet til 13,4 pct.. Det betyder et fald på mennesker, som slap ud af fattigdom i 2001, men ikke opnåede dette i Muligheden for at undslippe fattigdom er blevet stærkt forringet på mindre end ti år, og den faldende sociale mobilitet kan få alvorlige konsekvenser for på længere sigt. Mens tv-seerne dyrker den populære tv-serie Luksusfælden på Tv 3, så truer en anden fælde af mere empirisk og social karakter. Over det sidste årti har chancen for at slippe ud fattigdom aldrig været lavere end i 2009, som illustreret i figur 1. Parallelt med at mulighederne for at påvirke egen situation og bryde den negative sociale arv bliver reduceret år for år, ender flere og flere mennesker i fattigdom. Figur 1. Antal personer som slipper ud af fattigdom i (pct.) Kilde: Egne beregninger på baggrund af Eurostat Kontakt Notat Jens Jonatan Steen Tema: Ulighed Direktør Publiceret d T E.jjs@cevea.dk Forfatter Iulian Serban Matematiker, Osiris Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea 1

2 For at kunne illustrere udviklingen i den sociale mobilitet har Cevea fået opstillet en ny fattigdomsgrænse. Denne er udarbejdet af projekt Osiris, Københavns Universitet og Copenhagen Business School for Cevea og viser tydeligt, at det ikke kun er fattigdommen, som stiger, men at også den sociale mobilitet falder markant. Den opstillede model SIM (Social Indkomstmobilitets Model), inddrager social mobilitet og social arv som kernen i sin definition af fattigdom, og påviser, at denne udvikling ikke en midlertidig ting forårsaget af økonomisk krise og tilfældigheder, men en konsekvent tendens siden Det er en vedvarende illusion at fattigdom skyldes individuelt dovenskab og som konsekvens af økonomisk frihed: hvor nogen individer arbejder hårdere og derved velfortjent får mere. Der kan næppe udpeges en enkelt forklaring på faldet i den sociale mobilitet, hvorfor svaret må søges i en række forskellige faktorer og tiltag, som har set dagens lys de senere år. Det handler blandt andet om regeringens tiltag over de sidste mange år, der har indført økonomiske sanktioner mod de svagest stillede i det danske samfund, hvilket har indskrænket deres muligheder c). Det handler især om starthjælp, introduktionsydelse og 350/450 timers regel. Adskillige undersøgelser viser, at disse begrænsninger på kontanthjælp og starthjælp er kontra-effektive for den sociale mobilitet d). Frem for at tilskynde og styrke det enkeltes individs muligheder for at komme i arbejde, så skubbes svage individer længere væk fra arbejdsmarkedet og marginaliseres yderligere. De fattigste 10 pct. af danskerne har oplevet et fald på kr. i indkomst i gennemsnit siden Dette medfører, at det er blevet endnu sværere at bryde med fattigdom i dag end det var for bare 5 år siden. Tidligere undersøgelser fra Høgelund J. har vist, at aktivering og arbejdsigangsættelse har en positiv effekt på at få langtidsarbejdsløse og langtidssyge mennesker i arbejde. At den sociale mobilitet vender den tunge nedad er også blevet bekræftet i undersøgelsen Det opdelte Danmark fra Arbejdernes Erhvervsråd. Arbejdernes Erhvervsråd dokumenterer, at de fattigste 10 pct. af danskerne har oplevet et fald på kr. i indkomst i gennemsnit siden 2001, men tilføjer desuden Det er en generel tendens, at jo rigere man var i 2001, desto større har den relative fremgang i indkomsten været. Således er både overklassen og underklassen vokset, mens middelklassen skrumper ind. Familier, som en gang ender i fattigdom, risikerer at forblive i fattigdom hele deres liv, og børn født i fattigdom har ringere mulighed for at forbedre egne levevilkår. Livsmulighederne, og dermed den sociale mobilitet, for de svagest stillede i Danmark er faldet drastisk over det sidste årti, og mens mellem- og overklassen soler sig i højere uddannelse og højere indkomster, så er der tilbage en marginaliseret underklasse der forsat får ringere og ringere vilkår e). Stigende ulighed i det danske samfund I 2009 var chancen for at slippe ud af fattigdom således 26,1 pct, mens den i 2002 var 22,1 pct.. Det er et fald på 15,7 pct. og dermed mennesker, som i 2001 ville være sluppet ud af fattigdom. Figur 2 viser, at procentdelen af individer som slipper ud af fattigdom afhænger af, hvilken indkomstkvantil de tilhørte fem år tidligere 2). De 20 pct. fattigste i 2004 har kun 2/3 chance for, at forbedre sin position i forhold til de mennesker, som befandt sig på det højeste indkomstniveau i En lille stigning i indkomsten er med andre ord en afgørende faktor for den sociale mobilitet, og hvorvidt personerne under fattigdomsgrænsen kan bryde med fattigdom. 2

3 Figur 2. Procent som slipper af fattigdom (2009) Kilde: Egne beregninger på baggrund af Eurostat Udover individer som lever under 50 pct. af indkomstmedianen er væsentlig dårligere stillet, end mennesker som lever mellem pct. af indkomstmedianen grundet den lavere indkomst, viser ovenstående kvantiler, at disse mennesker har dårligere vilkår til at forbedre deres situation. Fra har der været en stigning på 33,3 pct. fattige mennesker, som lever under 50 pct. af indkomst-medianen ifølge EU s officielle fattigdomsgrænse. Parallelt har der været et fald på 2,3 pct. fattige mennesker som lever mellem pct. af indkomstmedianen. Kort sagt har de fattige mennesker koncentreret sig sammen omkring bunden af bunden, hvorved de er værst stillet i et social mobilitetsperspektiv og får sværest ved at løsrive sig fattigdomsfælden. Nedbrydningen af den sociale mobilitet Argumentet lyder ofte, at større ulighed skaber dynamik i samfundet, fordi lavere skat og små sociale ydelser vil lokke folk i arbejde for at opnå en højere indtægt, hvilket skaber flere arbejdspladser og dermed giver Danmark en bedre og sundere økonomi. Dette er dog kun relevant, hvis individet har muligheden for at realisere denne forbedring af deres livssituation. Uden fokus på den sociale mobilitet vil Danmark få en større gruppe marginaliserede arbejdsløse individer, som bliver en økonomisk byrde frem for at realisere deres kompetencer. Nedenstående graf viser udviklingen af Danmarks Gini-indeks. Gini-indekset er et økonomisk indeks for uligheden i samfundet. Det betyder, at et absolut altruistisk samfund har indeks 1, mens et samfund i absolut ulighed har indeks 100. Siden 1996 under SRregeringen har uligheden været stigende, men efter 2002 under VK har denne stigning været særdeles markant. 3

4 Figur 3. Udviklingen i Gini-koefficient Gini-indeks til sammeligning: 28,0 Tyskland 31 Romanien 34.3 Ireland 39,9 Rusland 42,5 Kenya (2008) Kilde: Eurostat Samtidig med at uligheden overordnet er steget i hele det danske samfund, så er andelen af fattige også steget. Ifølge EU s officielle fattigdomsgrænse, 50 pct.-medianen, er fattigdommen steget fra 5,4 pct. i 2002 til 7,2 prc. i Det er stigning på mennesker, der er endt i fattigdom. Ifølge beregningerne fra Projekt Osiris skal der fra et statistisk synspunkt forventes at kun 25 pct. af disse mennesker slipper ud af fattigdom over en 5-årig periode. Figur 4. Sammenhængen mellem procent individer som slipper ud af fattigdom og Gini-koefficient Kilde: Egne beregninger på baggrund af Eurostat 4

5 Ovenstående graf viser social mobilitet- dvs. procentdelen af individer under 70 pct. af indkomstmedianen som kæmper sig op over 70 pct. af indkomstmedianen - versus Giniindekset over økonomisk ulighed i samfundet. Grafen, som er opstillet for årene , viser en signifikant sammenhæng mellem ulighed og social mobilitet. Den viser, at større ulighed hænger sammen med social mobilitet, og understøtter på den måde vores tidligere diskussion, om at ulighed og social mobilitet er korrelerede. Der kan derfor ikke være nogen tvivl om, at både uligheden og fattigdommen i Danmark er stigende. Der er ligeledes heller ingen tvivl om, at vi over det sidste årti har set en kraftig udvikling af ulighed og marginalisering af de fattigste i det danske samfund. Fakta om Social Indkomstmobilitets Model (SIM) Ifølge SIM bliver de husstande som lever under 50 pct. af indkomstmedianen klassificeret som værende fattige og uden mulighed for at bryde med fattigdommen. Mens alle husstande mellem pct. af indkomstmedianen bliver empirisk vurderet for, hvorvidt de kan opnå en indkomst over 70 pct. af indkomstmedianen i løbet af en 5-årig periode. Modellen vurderer disse husstande statistisk på over 16 forskellige faktorer, herunder uddannelse, beskæftigelse, helbred, alder, køn og social arv. Fattigdomsgrænsen bliver således antallet af mennesker som lever under 50 pct. af indkomstmedianen, sammenlagt med alle de mennesker som lever mellem pct. af indkomstmedianen men ikke kan kæmpe sig over 70 pct. af indkomstmedianen. Social mobilitet bliver i denne kontekst et udtryk for, hvorvidt et menneske kan bryde med fattigdom 1). Hvis en given person (eller familie) kan kæmpe sig op på en indtægt over 70 pct.-medianen over 5 år, har de således en positiv social mobilitet. Procentsatsen vist på grafen tidligere er derfor et udtryk for andelen af mennesker, som forventes at bryde med fattigdom over en 5-årig periode. Kilder a) Jæger, Mads Meier, Social arv i Danmark b) Jæger, Mads Meier (2007): Educational mobility across three generations: The changing impact of social class, economic, cultural, and social capital. European Societies, 9(4): c) Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen og M. Azhar Hussain. Personer og familier med de laveste ydelser som forsørgelsesgrundlag - en registerundersøgelse. Marts d) Er man fattig med kroner om året? e) Rune Åberg: Unemployment Persistency, Over-education and the Employment Chances of the Less Educated f) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2010: Det opdelte Danmark g) European Comission: Eurostat 5

6 h) Centre for Longitudinal Studies: Disadvantaged Children up to a Year Behind by the Age of Three. London: Institute of Education, 2007 i) Arbejdernes Erhvervsråd, Øget polarisering i Danmark, j) Jeroen Smits, Jan Lammers, Wout Ultee: EDUCATIONAL HOMOGAMY IN 65 COUNTRIES: AN EXPLANATION OF DIFFERENCES IN OPENNESS USING COUNTRY-LEVEL EXPLANATORY VARIABLESA k) Population Dynamics: Poverty, Inequality, and Self-Regulating Fertility Rates, Springer, Population and Environment, Vol. 24, No. 1, Sep., 2002 Virginia Deane Abernethy l) Polarization: Concepts, Measurement, Estimation, Econometrica, Vol. 72, No. 6, Nov., 2004, Jean-Yves Duclos, Joan Esteban and Debraj Ray, m) Richard Wilkinson og Cevea direktør Jens Jonatan Steen : Ulighed rammer alle n) o) Richard Blundell, Ian Walker, Labour supply incentives and the taxation of family income q) Peter Birch Sørensen (1999), Optimal Tax Progressivity in Imperfect Labour Markets, Labour Economics 6, r) Henrik Jacobsen Kleven og Peter Birch Sorensen: "Labour Tax Reform, the Good Jobs and the Bad Jobs" s) Iulian Vlad Serban, 2011, Fattigdom i Danmark En socioøkonomisk fattigdomsgrænse Hvoraf der særligt refereres til: Danmarks Statistik: Statistikbanken t) European Comission: Eurostat ESS Round 4: European Social Survey Round 4 Data (2008). Data file edition 4.0. Norwegian ESS Round 3: European Social Survey Round 3 Data (2006). Data file edition 3.3. Norwegian ESS Round 2: European Social Survey Round 2 Data (2004). Data file edition 3.2. Norwegian 6

7 ESS Round 1: European Social Survey Round 1 Data (2002). Data file edition 6.2. Norwegian OECD Statistics, OECD.StatExtracts, 7