Indhold. Side 1 af 67

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Side 1 af 67"

Transkript

1 Indhold 1. Indledning Problemstilling Historisk tilbageblik for udviklingsbistanden Danmark i Afrika Danmarks udviklingspolitik Bistandsformer Formidling af den danske viklingsbistand Afgrænsning Kenya Kenyas fattigdomsbekæmpelsesstrategi Problemformulering Begrebsafklaring Redegørelse for fattigdom Hvad er fattigdom Metode Kilderkritik Valg af teori Fattigdoms Teorier Socialdarwinisme Fattigdomskultur Strukturel fattigdomsteori W. W. Rostow og faseteori John Friedmann og den alternative udviklingsteori Teori Vækst- og moderniseringsteorierne Kritik af faseteorien Alternative udviklingsteorier Den alternative udviklingsteori og fattigdom Kritik af den alternative udviklingsteori og John Friedmann Alan Fowler Side 1 af 67

2 6.7 Mikroniveauet Makroniveauet Kobling mellem fattigdomsteori og udviklingsteori Analyse Rostows faseteori Kenyansk strategi Danidas strategi Sammenfatning Hvordan bidrager Danmarks nuværende udviklingspolitik til halveringen fattigdom i Kenya? Makroniveau Microniveau Har den kenyanske regering bidraget effektivt til at opnå 2015-mål 1? Konklusion Litteraturliste Bilag Side 2 af 67

3 1. Indledning Efter årtusindeskiftet er der sket noget nyt, angående udviklingsbistanden, hvor verdensledere i år 2000 blev enige om otte mål for at forbedre livet for de fattigste mennesker i verden. Dette kom på baggrund af, at hvert syvende menneske i verden, ikke havde nok mad, og at der hverdag smittes 7500 mennesker med HIV (Boesen, Jensen, & Nielsen, 2005). Ved FN s generalforsamling blev 189 stats og regeringsleder enige om de såkaldte 2015 mål, der gik ud på følgende: 1. At halvere fattigdom og sult 2. At alle børn skal i skole 3. At øge ligestilling mellem mænd og kvinder 4. At mindske børnedødeligheden 5. At reducere dødeligheden blandt gravide og fødende 6. At stoppe spredning af HIV/ AIDS og andre sygdomme 7. At sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling 8. At øge samarbejde mellem rige og fattige lande når det gælder bistand, miljø, handel og gældseftergivelse (Boesen, Jensen, & Nielsen, 2005) målene er det officielle danske navn for de ovennævnt otte internationale udviklingsmål, som udsprang af den såkaldte Årtusindeerklæring (united nations millennium declaration). De otte udviklingsmål blev vedtaget af FN i New York i september 2000, hvor der blev afholdt FNs Årtusindetopmøde. På engelsk kaldes målene Millinnium Development Goals, og indeholder udover de otte nævnte mål, 18 delmål og 48 indikatorer for målene (Boesen, Jensen, & Nielsen, 2005, s. 7) målene er siden 2002 kommet mere og mere i centrum, hvor stort set alle udviklingsaktører og de fleste landes udenrigspolitik inddrager målene i deres arbejde omkring fattigdom. Det fleste mener, at måden, hvorpå målene kan opnås er, at der anlægges et helhedsperspektiv på udvikling, hvor der støttes en hel sektor, frem for at yde bistand til et konkret projektbistand. Dette helhedssyn skaber en fællesskabsfølelse blandt udviklingsaktørerne omkring betydning af 2015-målene, hvor der er sket øget koordinering og samarbejde mellem alle aktører på feltet. Det er FNs udviklingsafdeling, United Nations Development Programme (UNDP), der blev udpeget til at måle løbende, hvordan udviklingen udretter sig. Målene indeholder ikke konkrete Side 3 af 67

4 anvisninger på, eller detaljerede planer for, hvordan de otte mål skal præcist opnås (Boesen, Jensen, & Nielsen, 2005, s. 18). UNDP skal blot stå for overvågning og indsamling af data om opfyldelsen af 2015-målene, hvor UNDP skal samarbejde med andre FN organer, regeringer, civilsamfund og forskningsinstitutioner, særligt ved udarbejdelsen af nationale årsrapporter. Professor og økonom, Jeffrey Sachs blev udpeget til at lede milleniumprojektet, som FN har etableret, hvor projektet skal udgive en rapport hver femte år, der analyser, hvordan 2015-målene kan opnås. Derudover udarbejder FNs generalsekretær en årlige statusrapport om hvordan implementeringen af erklæringen har udviklet sig (Boesen, Jensen, & Nielsen, 2005, s. 19). Danmark er ét af de mange lande, der sluttet sig til Årtusinderklæringen, og ifølge daværende udviklingsminister, Ulla Tørnæs, skal dansk udviklingsbistand være med til at mindske fattigdommen i den tredje verden, og dermed opnåelsen af 2015-målene (Danida, september 2008). Her skal Danmark samarbejde med andre donorlande, for at opnå disse mål, og for at opfylde Paris-erklæringen 1 der er indgået i 2005 (Danida, september 2008, s. 3). Indenfor målene har vi valgt at tage udgangspunkt i mål 1, der handler om en global fattigdomsbekæmpelse og sult. Mål 1 indeholder mere end hvad vi har valgt at beskæftige os med, nemlig at der også skal ske en halvering af hungersnøden i verden. Selvom om der er sammenhæng mellem sult og fattigdom, er de ikke afhængige af hinanden. En af de elementer der er i vores definition af fattigdom, er at når man er fattig har man ikke råd til at købe mad og vand, og dermed kommer man til at lide af hungersnød. Men man kan også lide af hungersnød uden at være fattig, det kan der være forskellige grunde til, en fejl slagen høst sæson, eller at man på anden måde har mistet alle sine afgrøder. Derfor vælger vi ikke at tage sults spørgsmålet med, fordi det vil tilføje endnu et facet til opgaven, et vi ikke mener, er nødvendigt for at besvare fattigdomsproblemstillingen. 1 Paris-erklæring går ud på at donorlandene skal samarbejde om at opnå 2015-målene. Det enkelte land, heriblandt Danmark skal, ifølge Paris-erklæringen ikke jagter succes og resultater med sin bistand. (Danida, september 2008, s. 3) Side 4 af 67

5 Under mål 1 er der yderlige tre delmål; 1. Halvere andelen af befolkningen i verden der lever for under USD 1 2 dollar om dagen inden Opnå fuld beskæftigelse og gode arbejdsforhold for alle, inklusive kvinder og unge mennesker inden Halvere andelen af verdens befolkning, som lider under hungersnød inden 2015 Vi vælger her at tage udgangspunkt i det første delmål, ikke fordi de andre ikke er vigtige, eller ikke har betydning for problemet, men fordi det ville ændre retningen vores projekt går i. Vi vil gerne i løbet af projektet finde ud af, hvordan det går med bekæmpelsen af fattigdommen. Da vi har valgt at skrive et eksplorativt projekt, vil elementer af arbejdsløshed komme med ind i vores fattigdomsovervejelser, men ikke arbejdsforhold, fordi det er ikke direkte relateret til fattigdom. Grundene til at vi ikke arbejder ud fra det sidste delmål, er de samme som dem gennemgået oven for. Vi finder det ikke nødvendigt for at besvare problemstillingen, da det er lidt noget andet, som vil gøre at vi skulle udvide vores område. 1.1 Problemstilling Vores motivation for at beskæftige os med fattigdomsbekæmpelsen, er kommet af, at vi ser det problematisk at Danmark yder en del udviklingsbistand til bekæmpelse af fattigdommen i den tredje verden, men der er umiddelbart ingen sammenhæng mellem den mængde udviklingsbistand som Danmark yder til fattigdomsreduceringen og nedgangen i andelen af fattige, især i lande i Afrika syd for Sahara. Dette anser vi som problematisk, dels fordi at der ifølge de fattigdomsbekæmpelses strategierne burde ske en reducering af fattige og dels fordi af humanitære hensyn. Der er mange mennesker der lider under fattigdommen og konsekvenserne heraf og derfor mener vi at problematikken skal tages alvorligt. Siden 2000 har verdenssamfundet forsøgt at finde en løsning på fattigdomsproblematikken og på den baggrund vil vi gerne undersøge hvad der er sket siden hen. 1.2 Historisk tilbageblik for udviklingsbistanden Grunden til at yde udviklingsbistand, har en længere fortid. For at belyse dette skal vi tilbage i tiden, nærmere bestemt i 1940erne. Her har krig og ødelæggelse været en dagligdagskost for det 2 I dag er det USD 1,25 Side 5 af 67

6 Europæiske kontinent. Nogle år efter den Første Verdens krig, brød Anden Verdens krig ud, hvor Nazi Tyskland med Hitler i spidsen erklæret krig mod alle. Her var prisen høj, idet der var tusinder og atter tusinder uskyldige mennesker der måtte lide under den brutale krig. Krigen varede længe og kostede mange menneskeliv, og efter krigens afslutning lå næsten hele Europa i ruiner. Amerikanerne, der på det tidspunkt var en af de stærkeste økonomier i verden, tilbød nu Europa den såkaldte Marshall-hjælp der i korte træk gik ud på at genopbygge Europa, via økonomisk støtte og dermed få økonomien på rette fod igen. Amerikanerne gjorde dette af flere grunde, nemlig, at amerikanerne havde økonomiske og politiske interesse i et stærkt Vesteuropa, dels fordi, et stærkt Vesteuropa vil kunne være en modvægt mod Sovjetunionen, og kunne svække kommunistpartiernes indflydelse i de enkelte lande, og dels fordi at USA kunne undgå en økonomisk krise, idet USA s økonomi var også afhænge af et økonomiske stærkt Vesteuropa. Det var startskuddet på udviklingsbistand, og dens grundidé var at yde en tilstrækkelige bistand til de europæiske lande, så landene kom økonomiske på fode igen. Præsident Truman udvidede den amerikanske bistand året efter til også at omfatte u-lande, for at beskytte imod kommunismen, der kunne komme indefra eller udefra, men her var begrundelsen for at yde bistand, officielt, en moralske og humanitære forpligtelse. USA begrundede ydelsen af bistand overfor skatte borgerne med, at hvis man ydede udviklingsbistand til de fattige lande, så vil disse lande udvikler sig økonomisk, ligesom i de vesteuropæiske lande (Degnbol-Martinussen & Engberg-Pedersen, 1999, s. 29 ff.) Lande som Frankrig og Storbritannien havde også i starten ydet udviklingsbistand, officielt, af moralske grunde. Nogle af de store industrilande, som også var tidligere kolonimagter, ydede bistanden til deres tidligere kolonier, hvor regeringerne appellerede til deres befolkning med henvisning til moralske forpligtelser til at hjælpe deres tidligere kolonier, for at de kunne opnå et økonomisk og social fremskridt. Uofficielt var grunden til at yde udviklingsbistand til de tidligere kolonier, en hel anden, nemlig for at pleje økonomiske og kommercielle interesser. Ved at yde udviklingsbistand, kunne de tidligere kolonimagter få adgange til naturressourcer i de respektive lande. Der er ofte, ikke sammenfald med et lands motiver og begrundelserne for at yde udviklingsbistand til de fattige lande. Mens politikkerne officielt formulerede begrundelsen for at yde udviklingsbistand til fattige lande udefra moralske og humanitære grunde, kan motiverne Side 6 af 67

7 være kommercielle særinteresser og nationale sikkerhedspolitiske hensyn (Degnbol-Martinussen & Engberg-Pedersen, 1999, s. 29). De fleste nordiske lande, heriblandt Danmark, har begrundet udviklingsbistanden med moralske og humanitære forpligtelser. Her mente man, at de rige industrilande, havde pligt til at hjælpe de fattige lande, med henvisning til opbygning af den universelle velfærdstat i de nordiske lande, som var til gavn for fattige og ressourcesvage befolkningsgrupper (Degnbol-Martinussen & Engberg- Pedersen, 1999, s. 30). Disse lande havde kanaliseret deres bidrag via FN, idet de mente, at FN kunne spille en vigtig rolle med hensyn til fred og stabilitet i verden, især i efterkrigstiden. Moralske og humanitære motiver har spillet en central rolle i form af multilaterale bistandssamarbejde, hvor de lande der havde disse motiver kunne kanalisere midlerne via FNsystemet. De lande der har valgt at kanalisere deres bistand gennem FN-systemet, havde et ønske om skabe et godt samarbejde staterne imellem. Den danske bistand har siden slutningen af 1990erne udviklet sig, både hvad angår mål og midler (Grøndahl, 2004, s. 38). Den danske udviklingsbistand har hovedsageligt afspejlet sig i den internationale udvikling med hensyn til teorier og strategier, fra moderniseringsteori over afhængighedsteori og til mere sammensatte teorier, hvor partnerskab, empowerment og balance mellem konversation og fordring er i centrum, men den danske udviklingsbistand fulgte også sin egen logik. Dette skylds at den danske udviklingsbistand har i tidligere stadier haft fattigdomsbekæmpelse i fokus (Grøndahl, 2004, s. 38). Men siden år 2001 har disse tendenser ændret sig, hvor fattigdomsbekæmpelse ikke længe var i centrum for midlerne. Da Venstre og De konservative kom til magten i 2001 blev midlerne beskåret, på trods af, at en del vestlige lande har sat deres udviklingsbistand op, men også ændrede, hvordan den danske udviklingsbistand skulle prioriteres. Regeringen mente, at nedskæringen af bistandsmidlerne ikke havde noget betydning, i forhold til kvaliteten. Regeringen har også ændrede fokus på udviklingsområdet i forhold til de strategier og planer, der var i gang under SR-regeringen frem til 2001 (Grøndahl, 2004, s. 43). VK-regeringen har i sin ny plan under overskriften En verden til forskel, der udkom i 2003, introducerede de fem centrale udfordringer, der skulle stå centralt i sin udviklingspolitik: Menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse Stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrorisme Side 7 af 67

8 Flygtninge, nødhjælp og nærområder Miljø Social og økonomisk udvikling Der udover mente VK-regeringen, at fri handel mellem personer, virksomheder og lande, er et af midlerne til øget velstand i verden, og må prioriteres af de industrialiserede lande, men også af udviklingslandene. VK-regeringen havde med henvisning til et ønske om at skabe markedsbaseret vækst, det så kaldte Privat Sektor Program (Grøndahl, 2004, s. 43). I 2000 har Danida gjort udviklingsbistanden en del af sin strategi med hensyn til væbnede konflikter samtidig med at der blev skåret kraftigt ned for udviklingsbistanden. Efter 11. september 2001, er der blev lagt mere fokus på stabilitet og sikkerhed, og heraf terrorismebekæmpelse. Her mente kritikerne, at det vil gå udover de alle fattigste grupper, især dem i Afrika Syd for Sahara (Grøndahl, 2004, s. 44). VK-regeringen mente at der var sammenhænge mellem terrorisme og fattigdommen, og derfor vil regeringen satse på at forebygge terrorisme. Men kritikkerne mente at der ikke var en direkte sammenhænge mellem terrorisme og fattigdom (Grøndahl, 2004, s. 45 ff). Som noget nyt har det især fra EUs side i den senest tid, været et vigtig argument for at yde bistand til mellemøsten og i Afrika, særligt de lande der vil modtage de afviste asylsøgere, men også hvis de forhindrer flygtningestrømme fra mellemøsten og Afrika til Europa (Degnbol- Martinussen & Engberg-Pedersen, 1999, s. 36 ff.). 1.3 Danmark i Afrika Siden årtusinderklæringen blev vedtaget i New York, har Danmark arbejde for, at reducere andel fattige i Afrika. Her har man udarbejdet en Afrikastrategi der skal være den overordnede ramme for, Danmarks indsatse i Afrika. Ifølge strategien vil Danmark arbejde for at Afrika kommer med i globaliseringen og dermed bliver en ligeværdig global partner. Derudover vil Danmark arbejde for, at kontinentet bliver mere stabilt ved at øge den regionale integration, der skal være drivkraft for øget sikkerhed og mere sammenhandel, ved at yde bedre bistand med fokus på beskæftigelse og ligestilling. I den forbindelse har Danmark indgået en række udviklingssamarbejdsprojekter med ti lande i Afrika syd for Sahara (Udenrigsministeriet, 2007). Side 8 af 67

9 Bekæmpelse af fattigdom er rygraden for Danmarks indsats i de ti udvalgte lande, hvor gennemsnitsindkomsten er på under 10 kr. om dagen. Danmarks prioritering vil basere sig på analyser af udvikling, der udarbejdes i tæt samarbejde med både danske, afrikanske og internationale eksperter på regionen. Danmark og de enkelte lande, indgår et partnerskab, hvor der skabers udviklingssamarbejde med regeringen i de respektive lande, nationale og internationale institutioner og agenturer, den private sektor og civilsamfundet, for at sikre en effektiv fattigdomsbekæmpelse. Samarbejdet mellem Danmark og de enkelte programsamarbejdslande, er baseret på, landets egne strategier og politikker, hvor partnerskabet er en hjørnesten i Danmarks udviklingssamarbejde, og dermed opnåelse af 2015-målene (Udenrigsministeriet, 2007). Projektet vil tage udgangspunkt i, samarbejde mellem Danmark og lande i Afrika syd for Sahara. Begrundelsen for valget af denne region skyldes, at der på trods af anstrengelserne fra enkelte lande, men også fra verdenssamfundet, hvor man har forsøgt at reducere fattigdommen i regionen, er der stadig en større andel fattige siden 2015-målene blev indgået. Andre steder, for eksempel sydøst Asien, er målsætningen om halveringen af fattigdommen allerede opnået, hvor disse lande er gået fra 60 % ekstremt fattige i 1990 til 16 % i Set i lyset af disse resultater, er det ikke en umulig opgave med hensyn til nedbringelsen af ekstrem fattigdom i u-landene. Men i det sydlige Afrika er det altså stadig ikke lykkedes for det enkelte land, ej heller for verdenssamfundet, at reducere ekstremt fattigdom (UNPD, 2010, s. 11ff). Danmark er et af de lande, der er mest aktiv i indsatsen overfor fattigdomsbekæmpelse i Afrika, syd for Sahara. 39 % af alt dansk udviklingsbistand går direkte til bekæmpelse af fattigdom, hvor de 56 % af den danske udviklingsbistand der ydes på verdensplan, går til det Afrika, syd for Saraha. (Danida, 2006). Danmark yder en del udviklingsbistand til Afrika syd for Sahara, og i den forbindelse ser vi det interessent at undersøge hvordan de danske udviklingsbistandsmidler kan være med til at påvirke fattigdommen i regionen. Det vores undren, at lande i Afrika syd for Sahara endnu ikke har opnåede en reducering af fattigdommen. 1.4 Danmarks udviklingspolitik Dansk udviklingsbistand er lovfæstet. Loven om Internationalt udviklingssamarbejde, der blev vedtaget i 1971 af folketinget. Side 9 af 67

10 1. Målet for Danmarks statslige bistand til udviklingslandene skal være gennem et samarbejde med disse landes regeringer og myndigheder at støtte deres bestræbelser på at opnå økonomisk vækst for derigennem at medvirke til sikring af deres sociale fremgang og politiske uafhængighed i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, formål og bærende principper og tillige gennem et kulturelt samarbejde at fremme den gensidige forståelse og solidaritet. (Hede, 2006, s. 33) Dansk udviklingsbistand har været en del af den danske udenrigspolitik, og består af de problemstillinger og udfordringer som lande i den tredje verden prøver at overkomme. Fattigdomsbekæmpelse i det førnævnte felt er blevet en del af den danske udviklingsbistandspolitik, og vigtigheden af den fremhæves, hvert år, når folketinget fremlægger sine prioriteter for udviklingsbistandsmidlerne. Den danske udviklingspolitik forandrer sig i takt med de forandringer der sker i verden hele tiden, og på den baggrund foretager regeringen hvert år nye prioriteringer af udviklingspolitikken. Grundlaget for dansk udviklingsbistand har været fattigdomsbekæmpelse, men i den senere tid, har nye udfordringer, som migration, klima og sikkerhedspolitik fået en del betydning. Danida er den centrale statelige donor, og er en forkortelse af Danish Internationale Development Assistence, og udover de statslige donor er der også ikke statslige donor. Donorerne har forskellige interesser og motiver når det gælder om hvad udvikling er, og baserer deres udviklingsarbejde på forskellige teorier om, hvad der kan fremme udvikling i udviklingslandene. Dette gør, at disse aktører tit vælger forskellige strategier og arbejdsmetoder. Disse motiver eller interesser kan variere meget, lige fra religiøs overbevisning til humanitære, økonomiske, miljø eller sikkerhedspolitiske interesser, eller en kombination af disse (Grøndahl, 2004, s. 51). Danmark er et af de lande, der yder procentvis, meste udviklingsbistand, sammenlignet med andre donorlande, dog har andelen faldet fra 1,06 % af BNP i 2000 til 0,88 % i 2009 (Udenrigsministeriet, April 2010). Danmark prioriterer multibilaterale samarbejde højt i forhold til andre donorlande, og dette skyldes at Danmarks udviklings- og bistandspolitik har været meget fattigdomsorienteret. Danmark yder både multilaterale og bilaterale bistand, hvor den første nævnte har haft tradition for at blive kanaliseret igennem forskellige FN-organer, men en stigende del af den multilaterale bistand kanaliseres nu via EU-projekter (Grøndahl, 2004, s. 65). Den bilaterale del af bistanden gives direkte, og kommer under den danske ambassade i det respektive land, hvor bistanden ydes til. Det er udenrigsministeriet der direkte administrere den Side 10 af 67

11 danske udviklingsbistand, hvor Danida ligger under, og fået pålagt ansvaret (Hertz & Buch-Hansen, 2007, s. 102). 1.5 Bistandsformer Der har overordnet set været tre forskellige måder at yde udviklingsbistand på. Danmark kan give udviklingsbistand via en projektbistand, sektorprogramstøtte eller generel budgetstøtte. Der har været traditionen for at Danmark støttede via projektbistand, hvor sektorprogramstøtte, sammen med budgetstøtte i dag er mere populær i Danmark, men også er den form for udviklingsbistand modtagelandene foretrække mest (Hertz & Buch-Hansen, 2007, s. 11). Dette skift skyldes, at der har været kritik af, at den traditionelle projektstøtte ikke har været tilstrækkeligt til at bekæmpe fattigdommen. Kritikkerne mente, at projekterne var for små og for spredte til at sætte mærkbare spor der kunne måles. Modtagerlandene følte ikke at projekterne var deres, men levede deres egne danske enklave-liv og blev som regel aldrig en del af de respektive landes institutioner (Hertz & Buch-Hansen, 2007, s. 11). Projektstøttemidlerne blev som regel øremærket til bestemte formål, hvor Danmark og det på gældende modtagerland har skrevet under på et dokument der beskrev, hvilke aktiviteter midlerne skulle anvendes til. Der var også krav om, hvilke varer og tjenesteydelser, der skulle indkøbes for midlerne. Dokumentet indeholdte også en redegørelse for, at projektet skal fremme den danske bistandspolitiske målsætning, der sagde, at bistanden skal komme de fattigste befolkningsgrupper til gavn (Hertz & Buch-Hansen, 2007, s. 12). Danmark har i tidlige projekter sat et krav om, at modtagerlandet skulle indkøbe hos et dansk firma. Her var midlerne ikke kun øremærket til, hvilke aktiviteter midlerne skulle anvendes til, men også indkøbene skulle foretages i Danmark (Hertz & Buch-Hansen, 2007, s. 12). Projekterne, var udover at de var små og usammenhængende, kørte over en kort periode, typisk 2-3 år. Donorlandende havde ikke samarbejde om at løfte opgaven sammen, selvom de var i samme område og arbejdede samme problemstilling. En anden årsag til at projektstøtte ikke blev til en succes skyldes, at det enkelte modtagerland var institutionelle svage, og den ringe politiske opbakning til projekterne gjorde det endnu svære, at der kom noget positiv ud af midlerne (Hertz & Buch- Hansen, 2007, s. 14 ff). Siden 1980erne har Verdensbanken indførte den politik-betingede bistand. Den politik-betingede bistand, som også kaldes budgetstøtte har Danmark også taget til sig. Budgetstøtte har ikke nogen form for øremærkning, men der følger nogle betingelse af, at de på gældende landes regering skal Side 11 af 67

12 gennemføre nogle overordnede økonomiske og politiske tiltag. Disse betingelser handlede fra starten om, privatisering af statsvirksomheder, reduktion i de offentlige udgifter og lignende, hvor betingelsen i 2000erne handlede om politik-dialog og politisk-aftaler (Hertz & Buch-Hansen, 2007, s. 18). Tilhængerne af budgetstøtte anvender ofte tre argumenter for, hvorfor det er godt at yde general budgetstøtte. For det første mener tilhængerne at u-landene får mere ejerskab og ansvarlighed, idet midlerne ikke er øremærket til en bestemt program. Det er u-landene selv der råder over disse midlerne, og dermed bestemmer selv, hvad midlerne skal anvendes til, men også hvilke varer og tjenester, der skal købes for midlerne og hvor. For det andet, bliver transaktionsomkostningerne mindre, eftersom donorernes midler kommer i den samme kasse. Her skal det enkelte modtagerland ikke administrere og afrapporter til 60 forskellige donorer. For det tredje, kommer da ud af, en større harmonisering og koordinering, når donorlandene yder budgetstøtte, hvor midlerne kommer i den samme kasse. Der sker heller ikke en overlapning, men i stedet en gensidige supplering af hinanden (Hertz & Buch-Hansen, 2007, s. 18 ff). Som sagt har udviklingslandene ikke tilstrækkelig kapacitet nok til at forvalte bistanden, idet der var mangel på de fornødne offentlige budget- regnskabs- og revisionsprocedurer. For at imødekomme dette har Danmark startet med at yde sektorprogramstøtte (SPS) i starten af 1990erne. Her var der større ejerskab og reducering af transaktionsomkostningerne, og i slutningen af 2000erne udgjorde sektorprogramstøtten 65 % af Danmarks bilaterale bistand (Hertz & Buch-Hansen, 2007, s. 26 ff). Hensigten med sektorprogramstøtten er, at samle bistanden ved at støtte en sektor i sin helhed (Sector-wide aproach, SWAp). Donorerne mente at der vil være et større nationalt ejerskab i modtagerlandene. Sektorprogramstøtte foregår som regel ved at Danmark vælger 2-4 sektorer i de lande, som Danmark samarbejder med. I praksis er de sektorer Danmark vælger, nogle af de traditionelle sektorer, som for eksampel, landbrug, sundhed, uddannelse (Hertz & Buch-Hansen, 2007, s. 27). 1.6 Formidling af den danske viklingsbistand Ifølge loven om Internationalt Udviklingssamarbejde, er det Udenrigsministeriet der har ansvaret for den danske udviklingsbistand, men dette betyder ikke at alle aktiviteterne omkring bistanden planlægges og gennemføres af Udenrigsministeriets ansatte. Der var forholdsvis, en lille sekretariat under Udenrigsministeriet der i begyndelsen af bistandshistorien forvaltet bistanden. Sekretariats opgave bestod i, dels at betjene udenrigsministeren i sager der havde omhandlede Side 12 af 67

13 om udviklingsbistanden, og dels at forberede den overordnede tilrettelæggelse af bistanden (Hertz & Buch-Hansen, 2007, s. 102). Der udover havde sekretariatet til opgave, at oplyse den danske offentlighed om den danske udviklingsbistand. Der var også sekretariats opgave, at skabe dialog med modtagerlandenes regeringer. Udførelsen af bistandsarbejdet, den løbende faglige dialog med modtagerlandets implementerende organisationer, den faglige tilsyn med implementeringsprocesserne og udførelsen af bistandsaktiviteterne lå i høj grad uden for Udenrigsministeriet. Udførelsen af bistandsarbejdet blev enten udført af projektfolk som Udenrigsministeriet har hyret til opgaven, eller opgaven blev lagt ud til landbrugs- og industriorganisationer og virksomheder i Danmark og til danske NGOer (Hertz & Buch-Hansen, 2007, s. 102). Der var ansat en lille gruppe, hvis opgave bestod i, at udelukkende forvalte udviklingsbistanden. Den lille gruppe var fast ansat, og var en vigtig ressourcebase, der havde overblik over produktionstekniskdelen indenfor industrien og landbruget. Den lille stab i Udenrigsministeriet var dem der i højre grad havde til opgave, at etablere den faglige dialog med u-landenes ministerier, styrelser eller lokale administrative enheder i de enkelte samarbejdslande. Konversationen var af meget fagteknisk karakter, og skulle varetage danske erhvervsmæssige interesser, og var kun meget begrænset omfange fattigdomsorienterede (Hertz & Buch-Hansen, 2007, s. 102). I løbet af 1970erne og 1980erne voksede den danske udviklingsbistand i både kvantitativt og kvalitativt. Af den baggrund er Danida blevet oprettet som en selvstændig enhed i Udenrigsministeriet, og dermed har ressourcebasen, i både intern og eksterne blevet en del større. De danske ambassader i u-landene er også blevet styrket, hvor der blev ansat en chef fra Danida, der skulle stå for de administrative dele af opgaverne. Selvom Danida chefen var på ambassaden, hørte personen direkte under Danida hovedkontoret i København, og udover personen var der også en speciel Danida medarbejde på ambassaden, der havde til opgave at varetage de fagtekniske opgaver der skulle udføres i det respektive land (Hertz & Buch-Hansen, 2007, s. 102). I 1991 er Danida blevet nedlagt som en selvstændig enhed i Udenrigsministeriet, og i den forbindelse er Danida cheferne på ambassaderne afskaffet. Nu var det ambassadørerne der skulle være den øverste ansvarlige på ambassaderne, men også for udviklingsbistanden. Dette betød at, Side 13 af 67

14 de administrative funktioner blev en integreret del af de almindelige funktioner i ministeriet. Ansættelser af nye medarbejder til de forskellige udviklingsarbejder, der krævede en specielt viden og ekspertise, er nu blev en del af den generelle rekruttering, hvor ministeriets rotations systemet betyder at ansætte kan enhver tid flyttes til ethvert arbejdsområde indenfor ministeriet (Hertz & Buch-Hansen, 2007, s. 103). På grund af nedskæringen der kom i forbindelse med regeringsskift i 2001, betød færre ansatte i ministeriet. Ifølge Udenrigsministeriets interne personalebase har der været personalereduktion i op til 20 %. Hvad det ovenfor nævnte ændringer har betydet for dialogen med samarbejdslandene, der er så vigtig for både fattigdomsorienteringen og national ejerskabet, er vigtig at finde ud af, og igennem projektet håber vi på at kunne finde sammenhængen mellem disse ændringer og de konsekvenser der måtte opstå med hensyn til national ejerskabet og fattigdomsorienteringen. 1.7 Afgrænsning Danmark yder en del udviklingsbistand i Afrika Syd for Sahara, og har en omfattende indsats for fattigdomsbekæmpelse i ti udvalgte lande i det nævnte område (Udenrigsministeriet, 2007). Vi kan ikke beskæftige os med alle ti lande, og derfor er vi nød til at begrænse os til et land. For at vores undersøgelse om, dansk udviklingsbistand kan påvirke reduceringen af fattigdom, er det vigtigt for os at vælge et land, der har samarbejde med Danmark, men også er politisk stabile. Ved nærmere undersøgelse fandt vi, at Kenya er en mulig kandidat, idet Kenya har siden år 2001 været politisk stabilt. Kenya har haft et demokratisk valgte regering i denne periode, og der er ikke en overhængende fare for borgerkrig, siden sidste uroligheder i forbindelse valget i Vi vil, ud fra mål 1 undersøge, hvilke tiltag Danmark har taget, for at reducere andelen af fattige i landet, og hvad der kan stå i vejen for at en reducering af andelen af fattige kan finde sted i Kenya. Kenya er et af de lande, der stadig har, en stor andel fattige, på trods af landets politiske og økonomiske fremgang. Danmark har haft et omfattende udviklingssamarbejde med Kenya i de sidste mange år, og derfor er det spændende at se på, hvordan den danske udviklingsbistand, kan og har påvirket bekæmpelse af fattigdommen i Kenya. Mål 1 indeholder også forpligtelser for udviklingslandene, og projektet vil se på, hvad den kenyanske regering har iværksat for at opnå 2015-målene, med særlige fokus på, halvering af fattigdommen. Valget på Kenya er kommet af, at Danmark har et langsigtet udviklingssamarbejde Side 14 af 67

15 med Kenya og yderligere ni afrikanske lande, syd for Sahara 3. Disse lande tilhører ifølge FN verdens fattigste lande, hvor gennemsnitsindkomsten pr. indbygger ligger på under 10 kr. om dagen. Kenya er også blandt de lande der har mulighed for at udvikle sig økonomiske og politiske, idet der på nuværende tidspunkt ikke er våbnet konflikt i landet (Udenrigsministeriet, 2008). Der udover har Kenya, efter valget i 2002 har været stabile med økonomiske vækst og fremskridt indenfor demokratisering og god regeringsførelse. Ydermere begrundes valget på Kenya, idet Danmarks langsigtede samarbejde med Kenya omfatter blandt andet i bekæmpelsen af fattigdommen (Udenrigsministeriet, 2008). 1.8 Kenya Vi har valgt Kenya som vores case, og valget af Kenya er sket dels fordi det er et af Danmarks samarbejdslande og dermed, er det empiriske grundlag sikrede, og dels fordi Kenya er et af de lande der er blevet demokratiseret, hvilket er med til at øge legitimiteten, idet der ligger en forventning om god regeringsførelse. Kenya er geografisk placeret i det østlige Afrika, med grænser op til Somalia, Tanzania, Etiopien og Sudan. Klimaet er på grund af den store størrelse af landet varierende, det går fra tropisk, over til tørt, nærmest ørken område, hvor i den sydlige del er savanne område. Landets areal er km 2, altså over 13 gange så meget som det område Danmark råder over. Indbyggertallet er ligeledes langt større end det danske, der bor 30 millioner mennesker i Kenya. Dette tal stammer fra en optælling i 2001, og i det samme år var der 5 millioner indbyggere herhjemme. Forskellen vil blot tage til over de kommende år. Dette skyldes at befolkningstilvæksten er 2,5 % i Kenya, mod blot 0,3 % i Danmark. Dette er målt over en tiårige periode, fra 1991 til 2001 (Pontoppidan, 2003). Hvis man skal se på sygdomsbillede, er der 15 % af den voksne befolkning, der i 2001 havde HIV eller Aids (Pontoppidan, 2003). Andelen af fattige er vokset i Kenya, fra 49 procent i 1990 til 56 procent i Dette er naturligvis ikke en ønsket udvikling, og regeringen gør en del for at stoppe den udvikling, men som vi komme 3 Udover Kenya, samarbejde Danmark følgende lande: Mali, Benin, Burkina Faso, Ghana, Niger, Mozambique, Tanzania, Uganda og Zambia. Side 15 af 67

16 ind på sener, er der mange problemer i vejen for at komme videre i en sådan udvikling (Udenrigsministeriet, 2008). Den politiske situation i Kenya, har udviklet sig i en positiv retning, hvor landet i 2002 fik brudt 24 års udemokratisk styre. Her fik de deres første demokratisk valgte leder, Mwai Kibaki. Dette skrifte betød ligeledes et skift i, hvordan den danske udviklingsbistand blev udnyttet i landet. Rammebetingelserne blev bedre på grund af systemskiftet, hvor samarbejde med både civilsamfundet og den private sektor, blev forbedret (Udenrigsministeriet, 2008). Med system skiftet i 2002, var der en høj forventning om en hurtig sociale, økonomiske og politiske udvikling i landet, dog har dette vist sig at være en svær opgave for den nye regering. Dette skyldes at den nye regering har overtaget en offentlig sektor præget af dårlig regeringsførelse men også med en økonomi der var i en dårlig tilstand. Kenyas BNI pr. capita var i 2005 USD 530, og vækst i BNP pr. capita målt i 2006 var 6,1 % (Udenrigsministeriet, 2008). Kenya var i 2008, det såkaldte moderat forgældet land med en langfristedet offentlige udenlandsgæld i USD 6,0 mia. Kenya modtog DKR 234 mio. i dansk projekt/programbistand fra Danmark i 2007, derudover var samhandlen mellem Kenya og Danmark DKR 136 mio., hvor DKR 107 mio. udgjorde Kenyas import fra Danmark, mens Kenyas eksport til Danmark var på DKR 29 mio. Set med økonomiske briller, er dette ikke godt for Kenyas betalingsbalance. Ifølge det danske udenrigsministerium, modtog Kenya i 2003 en samlede udenlandsbistand, der svare til USD 15 pr. capita. 1.9 Kenyas fattigdomsbekæmpelsesstrategi. Kenya yder selv en indsats for at mindske fattigdommen, det gør de blandt andet fordi det er et af kravene til at kunne indgå i et projektsamarbejde med donorlandene. I juni 2003 kom den kenyanske regering med en strategi, som skulle være med til at genoprette økonomien og få landet ud af fattigdom. Denne strategi blev året efter godkendt af verdensbanken og IMF. Målene i denne strategi er at reducere fattigdommen, ved hjælp af en øget vækst i økonomien og beskæftigelsen. Strategien indeholder også en række reformforslag, som landet skal udføre for at deres mål opnås. De tre del mål er følgende; Side 16 af 67

17 Økonomisk vækst som følge af sunde makroøkonomiske politikker og skabelse af et klima, som er gunstigt for private investeringer, understøttet af reformer af den finansielle sektor og større investeringer i infrastruktur. Lighed og fattigdomsreduktion, der fremmes ved handlinger, som forbedrer de fattiges adgang til basale ydelser (grundskoleuddannelse og primær sundhedspleje), og fornyet vækst i landbruget (herunder udvikling af ASAL) 4. Regeringsførelse gennem reformer i den offentlige sektor, herunder en styrkelse af sikkerheden, retsstaten og korruptionsbekæmpelsen (Udenrigsministeriet, Juni 2006, s. 14) Disse målsætninger er blevet godt modtaget i både de multilaterale og de bilaterale partnerlande, især den fokus der lægges på at øge god regeringsførelse og genoprettelsen af retsstaten medførte glæde hos partnerlandene. Et af de større problemer er, at få disse mål til at skinne igennem i en mellemlang strategi. Dog er dette noget som den kenyanske regering arbejder hårdt på, at blive bedre til at opnå denne integration, hvor målet er, at budgetteringen bliver mere fattigdomsorienteret. En anden vigtig ting, der kommer ud af denne målretning, er mere fokus på sektorpolitik og udvikling på sektorniveau. Dette sker for at nå de nødvendige fremskridt med hensyn til tilpasning af bistanden (Udenrigsministeriet, Juni 2006, s. 14 ff.) 4 Arid and Semi-Arid Lands (Ufrugtbare og delvist ufrugtbare områder) Side 17 af 67

18 2. Problemformulering Problemstillingen centrerer sig hovedsageligt omkring, hvad de industrialiserede lande gør, eller undlader at gøre, for at 2015-målene kan realiseres, men også hvad lande i den tredje verden gør for 2015 målene kan opnås. Derfor giver det god mening at tage udgangspunkt i mål 1, da mål 1 først og fremmest indebærer forpligtelser for de industrialiserede lande. Da det desuden, er i Afrika syd for Sahara, at der er størst problemer i forhold til opnå 2015-målene, er det nærliggende at beskæftige sig nærmere med et land fra denne region. Vi er derfor kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan kan den danske udviklingsbistand være med til at påvirke fattigdommen i Kenya? For at konkretisere problemformuleringen vil vi undersøge Danmarks udviklingspolitik i forhold til Kenya. Desuden ser vi på, hvad den kenyanske regering har gjort for at reducere fattigdommen i landet, men også om der skabes god regeringsførelse og en general udvikling. Ved at undersøge de ovenfor nævnte problemstillinger, håber vi på at kunne kortlægge, hvilke barrierer der hindrer halvering af fattigdom i Kenya. For at besvar vores problemformulering, kom vi frem til følgende underspørgsmål: Hvordan bidrager Danmarks nuværende udviklingspolitik til halveringen af fattigdom i Kenya? Har den kenyanske regering bidraget effektivt til at opnå 2015-mål 1? Side 18 af 67

19 3. Begrebsafklaring 3.1 Redegørelse for fattigdom I dette afsnit vil vi redegøre for vores forståelse og anvendelse af begrebet fattigdom. Som vesterlænding, kan det være svært at forestille sig, hvor fattige de faktisk er i Afrika i forhold til de borger der bor i de udviklede lande. Gennemsnits indkomsten per capita i Afrika er kun en tyvende del af, hvad den er i USA, når der er taget forbehold for købekraft, hvilket er en smule til Afrikas fordel. Forskellen er stor, og kan være et problem for landets udvikling, når indkomsten er så lav som den er i de afrikanske lande syd for Sahara. Forståelsen af fattigdommen kan variere, og på den baggrund vil vi kort redegøre for fattigdommen. Fattigdommen der er i Kenya, er den absolutte fattigdom, denne kan ikke bekæmpes ved at tage udgangspunkt i en geografisk opfattelse, man er nød til at se på de menneskeskabte problemer, og forhåbentligt ændre dem til det bedre. Til trods for de geografiske problemer der end måtte være, er det umuligt at over se, de store strukturelle problemer der er at finde i Kenya, så som korruption, mangel på infrastruktur, mangel på menneskelig ressourcer, mangel på empowerment. Vi er bevist om at fattigdommen i Kenya kan skyldes, flere ting, udover de nævnte, men det er ikke muligt at komme omkring dem alle sammen. Vores antagelse er at fattigdommen skyldes et strukturelt problem. Dette er dog ikke ensbetydende med at vi afskriver at der kan være geografiske årsager til nogle af problemerne. 3.2 Hvad er fattigdom Der er ingen gængse eller generelt accepteret definition af fattigdom, idet fattigdommen er, et meget omdiskuteret begreb i både videnskabelige og politiske domæner. Diskussionen handler ikke alene om, definitionen af fattigdommen, men også om hvordan fattigdommen skal måles, og hvor stort et omfang den har, og ikke mindst hvordan fattigdommen skal bekæmpes. Denne diskussion har i århundrede været et samfundsmæssigt stridspunkt. Diskussionen havde karakter af, om fattigdom var selvforskyldt eller snare et samfundsskabt problem (Andersen & Elm Larsen, 1998, s. 184 ff.). Der dog enighed om at fattigdomstilstanden er helt uacceptabel, for et samfund. Dimensionen af fattigdommen og grunden heraf, bestemmer hvilken politik, der skal sættes i værk, men også hvordan fattigdommen skal bekæmpes. Side 19 af 67

20 Andersen og Elm Larsen har opstillet tre generelle fattigdoms definitioner nemlig, Ekstrem Elendighed, Eksistensminimum og Relativ fattigdom (Andersen & Elm Larsen, 1998, s. 185). Ekstrem elendighed drejer sig om de tilfælde hvor der opstår krig, eller naturkatastrofer, der kan forårsager hungersnød og ødelæggelse af lokalsamfundet. Her opstår der ifølge definitionen, et akut og katastrofe bestemt problem, der som regel ses over hele verden via TV, dog sker dette tit i den tredje verden, hvor staten, der i forvejen er skrøbelig både økonomisk men også strukturelt. Den anden definition, som Andersen og Elm Larsen opstiller, er eksistensminimum, her er der ifølge definitionen mangel på, indfrielse af grundlæggende basale behov, så som; mad, bolig, tøj, mm. Det er en overlevelsestruende tilstand, hvor den enkelte ikke har formået at arbejde sig ud, på grund af samfundsmæssige og strukturelle omstændigheder. Den sidste definition, som Andersen og Elm Larsen stiller op er, relativ fattigdom. Den står i kontrast til de ovennævnte, da den ikke er en overlevelsestruende tilstand, men handler om eksistensen i det moderne vestlige vældfærdssamfund, hvor den enkelte har dækket de grundlæggende behov, men ikke formår at indfri de socialt opstillede forventninger, og dermed kan de fattige ikke leve op til de sociale roller, der anses som samfundsnormen (Andersen & Elm Larsen, 1998, s. 185 ff.). Ekstrem elendighed og Eksistensminimum kaldes som hovedregel Absolut fattigdom, hvorimod relativ fattigdom betegnes relativ fattigdom Den absolutte handler om fysisk overlevelse, hvor man diskutere hvad der skal til for at den enkelte kan overleve. Den relative drejer sig om, hvordan den enkelte kan have mulighed for at deltage i sociale aktiviteter. Den absoluttes behov er også relative, idet de basale behov er afhængige af klimaet i den geografiske placering. En anden vigtig point i den sammenhæng er at være opmærksom på, at de materielle ressourcers tilstedeværelse ikke alene er nok, hvis det ikke er muligt for den enkelte at udnytte disse ressourcer. Fattigdomsproblematikken kom først rigtigt i søgelyset efter UNPD tog den op i 2015 målene, det er klart man har før dette tidspunkt også været klar over problematikken, men det er først her man går aktivt ind i kampen for at mindske fattigdommen. Der er flere forståelser af hvad fattigdom handler om, men der er en grundlæggende enighed om det materielle indhold i forståelsen af fattigdom. Det drejer sig om mangel på mad, rent vand og sanitet, men der hvor uenigheden opstår, er ved goder der går udover de mest nødvendige. Det er derfor vigtigt at Side 20 af 67

21 sondre mellem to former for fattigdom, den relative og den absolutte. Den relative fattigdom er skiftende fra land til land, og er afhængig hvor rigt et land er, men også størrelsen på de enkelte samfundslag. Derfor er den langt svære at sammenligne på tværs af forskellige lande. Den Absolutte fattigdom, er hvor man ikke har råd til at købe de mest basale ting, som nævnt er det mad, rent vand, sanitet og husly (Baylies, Smith, & Owens, 2008, s. 471 ff.). Der er også en hel konkret grænse for hvad UNPD beskriver som ekstreme fattigdom, og den går ved USD 1,25 om dagen ved absolut fattigdom. Grænsen for den relative fattigdom, er langt mere diffus, og varierer fra land til land. Dog skal det noters at de USD 1,25 er med ændringer for købekraften i de enkelte lande. Den penge orienteret definition er vokset frem siden Anden Verdenskrig, sammen med en tiltagende globalisering af den vestlige kultur. Der kan være problemer i at fokusere udelukkende på penge, og ikke på om de materielle behov bliver opfyldt. Dette medfører forklaringsproblemer, i det omfang, fattigdommen handler om, en befolkningsgruppe der lever som et jæger og samler samfund. Disse grupper bliver set som en fattig befolkningsgruppe, til trods for de ikke selv opfatter sig således, og alle deres behov kan sagtens være opfyldt (Baylies, Smith, & Owens, 2008, s. 471 ff.). Definerer man fattigdom ud fra et behovs synspunkt, er dette heller ikke uden problemer. For at have et sammenlignings grundlag er det nødvendigt at regne en pris ud. Hvordan måler man prisen, for den daglige mængde kalorier, som et voksent menneske kræver? Der er mange faktorer der spiller ind på besvarelsen af sådan et spørgsmål, idet der skal både tages hensyn til lokalbefolkningens vaner men også hvilke fødevare der er tilgængelige. Derfor bliver denne metode aldrig til mere end en retorisk måde at måle fattigdom på. Det er svært at lave et generelt mål for fattigdom med så mange variabler, og derfor ender denne metode med at være ligeså meget en politisk fremstillet metode, som en videnskabelig metode (Banerjee, Benabou, & Mookherjee, 2006, s. 6 ff.). Der findes også en anden måde at opgøre hvem der er fattig og hvem der ikke er, denne metode operere dog på lokal plan, og ikke på nationalt plan. NGOerne spørg folk, om de er fattige, eller om deres nabo er, og hvem der efter deres opfattelse er den fattigste i byen. Det er NGOer og deres medarbejder i lokal områderne der fortager denne form for opgørelse, hvor spørgsmålene stilles tit indirekte, mens man opbygger tilliden til en lokal befolkning. Dog er der en del problemer med Side 21 af 67

22 denne metode. Bruges opdelingen til at bestemme hvem der skal have hjælp først, vil det hurtigt blive gennemskuet af lokal befolkningen, og de vil blot alle mene de er fattige. Der er også en problemstilling i dele af lokalbefolkningen, kan holde skjult hvor fattige og dårlige de faktisk er eller har det. Omvendt kan nogle være forholdsvis velhavende uden at andre ved det, idet der ikke er tradition for at oplyse ens velstand, af frygt for repressalier. Problemet ved denne metode er, at den er tidskrævende at udføre, og at legitimiteten i den ikke er særligt høj, da det bliver et vurderingsspørgsmål (Banerjee, Benabou, & Mookherjee, 2006, s. 4 ff.). Vi vælger at arbejde ud fra UNPDs definition, hvor grænsen går ved USD 1,25 om dagen, dog er det ikke uden problemer, at vi vælge en løsning der er så konkret og lægger sig op af et penge beløb. Fordi hvordan er grænsen lagt, og kan personer der tjener USD 1,30 om dagen, ikke have det ligeså dårligt, som dem der tjener USD 1,20 om dagen. Ud fra the micawber problem kan det være svært at lave en sådan opdeling uden nogle folk vil komme i klemme. Der findes eksempler på lande, hvor man blot har givet folk der manglede USD pengene, hvor de penge blev fra taget dem der i forvejen stort set intet havde, men siden at man ikke kunne gradbøje fattigdomsbegrebet, gjorde dette ikke noget da formålet var, at få fattigdomsprocenten til at falde. Derfor opererer man også med et begreb kaldet poverty gap, hvor man dels måler hvor mange fattige der er antalsmæssigt, men også hvor langt fra fattigdomsgrænsen de er. For dermed at bedre kunne sammenligne fattigdommen mellem lokalesamfundene, men også mellem nationer. Denne metode bruges desværre ikke ret meget, fordi den er besværlig, dels at lave, og dels at forklare pressen og befolkningen, og af den grund, bliver det tit ved en optælling (Banerjee, Benabou, & Mookherjee, 2006, s. 7 ff.). Side 22 af 67

23 4. Metode Projektet er bygget op omkring en single case, hvor vi har valgt Kenya som vores case. Vi vælger den kliniske case metode, i stedet for den teori skabende eller testede. Dette sker fordi vi vil løse et problem for casen, og dertil er der mange små forslag til hvordan dette kan finde sted. Med denne metode vil vi indsamle informationer om alle relevante punkter. Derefter vil vi tage vores to teorier og se på, hvordan de vil løse problemerne og derefter finde ud af, hvad der er den bedste teori at løse problemerne ud fra. (de Vaus, 2001, s. 219 ff.) Vi vælger at anvende det eksplorative casestudie, idet vi ønsker at skabe et så endegyldigt, men også et mere komplekst billede af problematikken som muligt. Dog er man nød til at se sammenhænget mellem deskriptivt og eksplorativt case studier, fordi uden at have en god deskriptiv case, er det langt svære at lave den ekplorative. Af den grund indeholder vores projekt dele af begge, men det er den eksplorative der er vores udgangspunkt. Casen er i dette tilfælde fattigdommen i Kenya, og den vil blive bygget op af dokumenter og rapporter om det pågældende emne. Vi operere både med holistic og embedded enheder, hvor de embedded enheder er elementer fra andre tilgange, som kan være med til at beskrive fattigdomsproblemet, og de holistiske er dem, som helt konkret har noget med problematikken at gøre. Vores fokus vil derfor være på de holistiske enheder, da det er dem, der udgøre fattigdomsproblematikken, og dermed dem der direkte kan være med til at løse vores problemstilling. (de Vaus, 2001, s. 219 ff.) Der er også et tidsperspektiv i metoden, vi vælger at se fra 2000 og frem til i dag, det gør vi dels fordi vi ikke kan nå at beskrive hvad der er sket de sidste 40år og dels fordi efter demokratiseringen af Kenya er der sket store ændringer, i både hvordan landet selv arbejder med fattigdomsbekæmpelse, men også deres samarbejde med omverden. Der er andre metoder, der ville kunne løse den problemstilling vi tager udgangspunkt i. Ved kun at beskæftig os med en case, har vi en mulighed for at gå i langt flere detaljer. Havde vi fortaget et casestudie med flere cases, ville det være med henblik på at et komparativt case studie, på tværs af flere lande i regionen, dette mener vi ikke er hensigtsmæssigt, da de afrikanske lande er for forskellige. På nogle generelle punkter kan man godt foretage denne komparative casestudie, men i det store hele bliver der store problemer med legitimiteten. Side 23 af 67

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07

RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07 RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand (beretning

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 % Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener

Læs mere

har en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer.

har en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer. Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 10 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET TALEPUNKTER Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.O.14.a. CC: Bilag: Fra: Emne: Erhvervsinstrumenter i udviklingsbistand.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. januar 2005 RN B101/05

RIGSREVISIONEN København, den 12. januar 2005 RN B101/05 RIGSREVISIONEN København, den 12. januar 2005 RN B101/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand (beretning nr.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

VERDE. fra fattigdom til fremtid

VERDE. fra fattigdom til fremtid K A P VERDE fra fattigdom til fremtid NU KAN KAP VERDE SELV Det er en glædelig begivenhed i BØRNEfondens 45-årige historie, at vi nu kan afslutte vores arbejde i Kap Verde. Vores lange, seje træk har bidraget

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia (beretning

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Undervisning i brugen af Cornell-noten Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det

Læs mere

Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende?

Nyt lille Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? 28.05.14 Af Jesper Heldgaard, freelance-journalist Det 21. århundredes nye verdensorden stiller helt nye krav til udviklingssamarbejdet,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Februar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Februar 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udviklingsbistanden til Bhutan

Læs mere

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD)) 3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825

Læs mere

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 Indblik Kvinder og piger i katastrofer Ligestilling og kvinders deltagelse i økonomien og beslutningsprocesser

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

10679/17 ipj 1 DG C 1

10679/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. juni 2017 (OR. en) 10679/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 26. juni 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10457/17

Læs mere

VENSKABSPROJEKT. Et bedre liv for konfliktramte familier på landet. Venskabsprojekt i Etiopien MAJ 2019

VENSKABSPROJEKT. Et bedre liv for konfliktramte familier på landet. Venskabsprojekt i Etiopien MAJ 2019 VENSKABSPROJEKT MAJ 2019 Et bedre liv for konfliktramte familier på landet Venskabsprojekt i Etiopien Marie Sjødin Græsholm, Afdelingernes Internationale Arbejde rødekors.dk 1 INDHOLD 1 Baggrund om Etiopien...

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi VI TÆNKER LANGSIGTET VI HAR MANGE STØTTER VI ARBEJDER BREDT VI ER TIL STEDE I AFRIKA VI RÅDGIVER OM UDFORDRINGER VI UNDERSTØTTER VERDENSMÅLENE BØRNEfonden har i

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( )

Rapport fra Kommissionen. Årsrapport ( ) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 737 final Rapport fra Kommissionen Årsrapport (2012-2013) om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26. maj 2003 om hindring af omlægning

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Aktstykke nr. Folketinget -NaN Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.10.2014 COM(2014) 643 final EU-UDENRIGSTJENESTENS OG KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

Pulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande

Pulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande Pulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande Udenrigsministeriet, den 28. september 2016 1 Udenrigsministeriet Kontoret for Vækst beskæftigelse og erhvervsudvikling Asiatisk Plads

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER - Danmarks indsats mod aids skal under lup FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m o r m o d A i d s ı L i l l

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania Januar 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistand til Tanzania (beretning nr. 12/2009) 10.

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 1 Lars Engberg-Pedersen Dansk udviklingsbistand anno 2020 Hvad er det særligt karakteristiske ved dansk udviklingsbistand i en international sammenligning?

Læs mere

BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA

BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA [Introduktion] Vil gerne takke for

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

11334/17 mbn/mbn/kmm 1 DGC 2C

11334/17 mbn/mbn/kmm 1 DGC 2C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juli 2017 (OR. en) 11334/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 17. juli 2017 til: Tidl. dok. nr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHAFA

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel

Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel Præambel Danmark og Frankrig er enige om, at multilateralt samarbejde inden for rammerne af et stærkt, regelbaseret,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE Professor Morten Broberg giver i bogens første del en historisk oversigt over, hvordan Europas relationer til udviklingslandene har forandret sig fra de oprindelige kolonirelationer over afkoloniseringen

Læs mere

Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.

Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

For discussion. Nye overordnede retningslinjer for budgetstøtte samt kriterier i Danmarks udviklingssamarbejde N/A

For discussion. Nye overordnede retningslinjer for budgetstøtte samt kriterier i Danmarks udviklingssamarbejde N/A For discussion Nye overordnede retningslinjer for budgetstøtte samt kriterier i Danmarks udviklingssamarbejde N/A Danmarks udviklingssamarbejde skal fremme resultater, styrke landenes ejerskab og styrke

Læs mere

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Folketingets Udenrigsudvalg. Høring om dansk udviklingsbistand. 27. januar kl. 9.00-11.45. Landstingssalen, Christiansborg. Talenoter Finn Tarp

Folketingets Udenrigsudvalg. Høring om dansk udviklingsbistand. 27. januar kl. 9.00-11.45. Landstingssalen, Christiansborg. Talenoter Finn Tarp Udenrigsudvalget 2014-15 URU Alm.del Bilag 98 Offentligt Folketingets Udenrigsudvalg Høring om dansk udviklingsbistand 27. januar kl. 9.00-11.45 Landstingssalen, Christiansborg Talenoter Finn Tarp Hvad

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere