Tale i Politikens Hus Peter Straarup Fredag den 12. november 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tale i Politikens Hus Peter Straarup Fredag den 12. november 2010"

Transkript

1 Tale i Politikens Hus Peter Straarup Fredag den 12. november 2010 Tak fordi jeg er blevet inviteret til at komme og reflektere lidt over, hvad man kan lære af finanskrisen. Jeg vil starte med kort at rekapitulere, hvad det var, der skete for to år siden: Normalt betragter vi Lehman Brothers kollaps som starten på den finansielle krise. Men længe inden havde markederne været under massivt pres. Epicentret for krisen var det amerikanske marked for strukturelle boligobligationer. Især den såkaldte subprime del. Det var her, amerikanske banker pakkede finansielle masseødelæggelsesvåben sammen til godtroende investorer. Altså dårlige boliglån indpakket som værdipapirer. Et marked der i omfang androg trillioner af dollars. Allerede i 2007 faldt prisfastsættelsen for AAA ratede boligobligationer dramatisk. Tilliden til rating systemet begyndte at bryde sammen. I dag må systemet nok indrømme, at banksektorens kortsigtede jagt på overskud og bonusbetaling har bidraget til, at incitamenterne ikke var sammenfaldende mellem udsteder og investor. Obligationernes bonitet var ringere end investorernes forventning og rating bureauernes karaktergivning. Hertil kommer, at der i den amerikanske boliglånsindustri var massiv kriminalitet og et mangelfuldt finansielt tilsyn. Udviklingen førte til tillidssammenbrud i sektoren og dårligt fungerende pengemarkeder. I foråret 2008 måtte investeringsbanken Bear Sterns reddes med bistand fra den amerikanske regering. Redningen understregede, at kreditkvaliteten i sektoren var fyldt med råd. Den fik samtidig i et vist omfang markederne til at forvente, at den amerikanske stat ville optræde ansvarligt. I løbet af sommeren 2008 blev stemningen mere negativ. Likviditeten forsvandt gradvist ud af banksystemet, som om det var en flygtig gasart. I weekenden den september 2008 traf den amerikanske regering en, efter min opfattelse, katastrofal beslutning om at lade investeringsbanken Lehman Brothers gå konkurs. Det medførte et totalt kollaps i tilliden på de finansielle markeder og kunne have medført en nedsmeltning af hele det finansielle system. Især da det mandag og tirsdag efter Lehman konkursen viste sig, at også AIG verdens største forsikringsselskab var på vej ned. AIG blev reddet, hvilket sikrede solvensen i en række banker herunder europæiske. Danske Bank ville kun have oplevet en marginal direkte virkning fra et AIG kollaps, men havde AIG ikke fået bistand, ville sammenbundetheden i de finansielle markeder have haft uoverskuelige konsekvenser. Men lad os vende os til det mere lavpraktiske. Hvordan oplever man egentlig en finansiel krise, når den vælter ind over én? Søndag den 14. september befandt jeg mig om aftenen på et hotel i Stockholm for at tage et møde med en af bankens store kunder mandag morgen. Jeg får en opringning fra en af mine kollegaer, der lyder som følger: De amerikanske banker er begyndt at cleare deres betalinger,

2 2 værdipapirhandler og derivativafviklinger uden om Lehman, for at give plads til, at han kan gå konkurs. Og derefter en farverig, deskriptiv beskrivelse, hvad vedkommende mener om det amerikanske system. En beskrivelse som jeg i dag skal spare tilhørerne for. Jeg tror ikke, jeg kan huske, at jeg nogensinde har sovet ringere. Aflyser mit møde og tager morgenflyet hjem. Vi havde ydet Lehman nogle lån mod sikkerhed i blandt andet fast ejendom. Vi mente, at vores pant oversteg lånets værdi. Men efter nogle dage måtte vi se i øjnene, at vi ville få et tab. Det er ikke den mest behagelige fondsbørsmeddelelse, som vi har sendt ud fra Danske Bank. Herefter følger den mest skræmmende periode i min karriere. Pengemarkederne var blevet ualmindeligt træge. Vi opfyldte vores likviditetsmålsætninger. Men markederne så ikke godt ud. Og det begyndte at blive svært at veksle fra en valuta til en anden valuta. Dollar-swap markedet var i perioder lukket ned. Et scenarie, som faldt helt uden for tekstbogen. Likviditetsmangel er farlig for enhver virksomhed men for banker er det en pistol for panden. Forpligtelser skal afregnes til tiden hver dag og i den rigtige valuta. Hvis man skylder penge i dollar, skal de betales i dollar. Fra begyndelsen af oktober var det kommet så vidt, at staterne begyndte at gribe ind for at beskytte deres banker og finansielle infrastruktur. De irske myndigheder lavede en statsgaranti for hele deres banksektor. I Danmark kunne vi mærke presset. Roskilde Bank var gået ned. Det havde de finansielle markeder opdaget. Under en krise reagerer de finansielle markeder med flokinstinkt. Følelsen af sammenbrud blev ikke mindre i begyndelsen af oktober. Folketinget handlede resolut og lavede Bankpakke I et helt ekstraordinært tiltag hvor staten stillede sig som garant for de danske banker. Mod betaling ved at mærke! Det var godt politisk håndværk, og det virkede. Andre europæiske lande gennemførte også tiltag for at understøtte deres finansielle sektor. Strukturerne var forskellige fra land til land, men alle steder præget af en ambition om at undgå den nedsmeltning, som ville have så katastrofale samfundsmæssige virkninger. Jeg nærer ingen illusion om, at den finansielle sektor blev reddet af regeringsindgreb på grund af veneration for sektoren og dens aktører. Den finansielle sektor blev reddet af den simple årsag, at hvis man undlod det, ville tingene blive endnu værre. Og i løbet af en ganske kort periode var en stor andel af den vestlige verdens banker statsgaranterede eller understøttet af kapitalindskud fra staten eller likviditet fra Centralbankerne. Danske Bank kommer til at betale 13,2 mia. kr. for deltagelse i bankpakkerne. Håber der er forståelse for, at jeg bliver trist, når jeg skal lægge øre til, at vi har kostet skatteyderne penge. Havde Danske Bank klaret den uden Bankpakke I og II? Vores kapitalsituation var stærk nok til at tage de tab, der kom. Men jeg må desværre vedstå, at havde regeringer og centralbanker ikke generelt grebet ind for at redde deres finansielle sektor, så er det i dag min opfattelse, at vi ville have oplevet et finansielt sammenbrud i hele systemet. Det ville ikke have ramt Danske Bank som en af de første, men efterhånden ville det have ramt alle. Og det ville være gået relativt hurtigt. Banksektoren i den vestlige 2

3 3 verden ville simpelthen være ophørt med at fungere. Ingen kreditkort, ingen hæveautomater, ingen lønkonti, ingen netbank nedsmeltning! Vi ville have fået en hel anden samfundsorden. En finansiel krise udløser altid en efterfølgende økonomisk recession. Og det fik vi så sandelig. Verden gik i chok. Og vi opdagede, at globalisering også omfattede, at alle kunne trække bremsen på samme tidspunkt. Det skabte den hårdeste økonomiske opbremsning, vi har set siden 30-erne. Efterfølgende har krisen blotlagt og skabt nogle ubalancer i nationale budgetter, som blandt andet har truet med at kunne presse euro-samarbejdet i stykker. Det er ikke let at redegøre for, hvorfor det finansielle system kom i den situation, at det kollektivt var ved at smelte ned. Men hovedoverskriften er: alt for stor gældsætning og sammenbundethed. En væsentlig kilde til den enorme gældsætningen er de globale ubalancer. Globaliseringen har givet os billige varer og en lav inflation. Gennem forløbet har vi fastholdt lave renter. Pengepolitikken blev dirigeret efter prisudviklingen på varer, der blev samlet sammen i en indkøbskurv. I det miljø steg ejendomspriserne kraftigt, uden at nogen forbandt det med inflationstendenser. Ubalancerne i verdensøkonomien steg, uden vi egentlig var opmærksomme på det. Kina blev verdens største kreditor. Amerika verdens største debitor. Så gældskrisen opstod i ly af lave renter, stigende ejendomspriser i den vestlige verden, og indrømmet - en overdrevet ekspansiv finanssektor og et heraf følgende overforbrug. Det er selvfølgelig let at se bagefter, men når folk begynder at købe en lejlighed til at bo i og to-tre ekstra lejligheder som spekulation, så er en boligboble ved at blive blæst op. Jeg har desværre fået en hel del erfaring med det irske boligmarked. Og her må man efterfølgende sige, at når ejendomspriserne når så højt op, at en gennemsnitsborger langt fra har råd til at købe et gennemsnitshus, så brister der på et tidspunkt en boble. Og det gjorde der. Hvis skyld var det egentlig? Hvem skal vi pege fingre af? Institutionelt er der efter min opfattelse ikke tvivl om, at det amerikanske system bærer hovedparten af ansvaret. Ser man isoleret på banksektoren, er der en åbenbar kollektiv synd. Det er, at forretningen er blevet drevet i tillid til, at de igangværende konjunkturer og aktivværdier ikke ville undergå så massive forvridninger, som vi har gennemlevet. Risikoen ved at forlænge verden med brædder er både velkendt og desværre ofte gentaget. Men der har også været andet end blot konjunkturmedløberi. Sektoren var blevet for indbyrdes indfiltret. Summen af indbyrdes forretninger inden for komplicerede produkter havde gjort det svært at overskue sundhedstilstanden. Og historierne fra dele af det amerikanske finanssystem er rystende. Der er desværre også eksempler på skandaløse forhold i danske banker. Og selvom vi i Danske Bank generelt har opført os ordentligt i lighed med langt størstedelen af sektoren, så har vi måttet indrømme, og vi har lært, at der er lån, vi aldrig skulle have givet. 3

4 4 Hvis samfundet generelt skal lære af finanskrisen, så tror jeg, det er en god idé at reflektere ud over blot den finansielle sektors forhold. Globale ubalancer, valutariske forhold, pengepolitikkens fokusområder og understøtning af frihandelsaftalerne er interessante områder at arbejde med. I de pågående Basel III bestræbelser på at lave nye regelsæt arbejdes der med den finansielle sektors forhold. Her er overskrifterne: kapitalforhold, likviditet, finansielt tilsyn og såkaldte resolution schemes. Alt sammen nødvendigt. Men helst ikke for meget, please. Finanskrisen blotlage, at den vestlige verden kæmper med en overdreven gældsætning. På samme måde som finansfolk kunne bilde sig selv ind, at risikofyldte investeringer var sikre, så kunne staterne fortælle sig selv, at der var styr på budgettet, og at det offentlige forbrug kunne fortsætte med at ekspandere, fordi indtægterne til statskassen var historisk højt som følge af netop højkonjunkturen. Nu er er de offentlige budgetter i mange vestlige lande slået helt ud af balance. Danmark ligger relativt bedre end så mange andre. Men gælden vokser. Der er mange udfordringer, og bevægelsesmulighederne er begrænsede. Der er en risiko for, at vi i den vestlige verden får det, man kan kalde en zombie-økonomi. En økonomi, som er en lille smule bevidstløs på grund af gældsætning, som man kæmper for at afdrage. Økonomien kan i et dårligt forløb komme til at minde os om den japanske fra 1990 og fremefter. Så der er udfordringer på kort sigt. Det er der også på det mellemlange sigt. De fundamentale ubalancer i verdensøkonomien vil det tage årtier at reparere på. Amerikanerne skal lære at spare op og eksportere flere varer til Asien. Kineserne skal forbruge mere. Europæerne skal både styrke konkurrenceevnen og reducere de store budgetunderskud. Oveni kommer den velkendte demografiske problemstilling med en aldrende befolkning og et stigende pres på arbejdsstyrken. Det er farligt at trække på skulderen og sige, at det går vel nok. Alting går. Spørgsmålet er, om det går godt. Det vi gennemlever er ikke en normal konjunkturbevægelse. Verdens vestlige lande er endt i et gældshul. Hvem er det, vi skylder pengene? Vesterlændinge skylder penge til banker og obligationsinvestorer. Og de skylder penge til pensionsselskaber, som skal betale for dem, når de bliver gamle. Og så skylder Vesten penge til de nye vækstlande. Og det er faktisk mærkværdigt. Vi skylder i den vestlige verden penge til de lande, som er ved at opbygge deres økonomier. Det burde være omvendt. De nye lande, som foretager og har behov for store investeringer, burde låne penge af os i den etablerede verden. Vi, der har en god levefod, burde være kreditorer ved indgangen til en periode, hvor vores demografi melder om flere ældre. En periode hvor vi ikke har så store behov for investering i infrastruktur. Vores pensionsopsparing burde i stort omfang være fordringer på den nye verden. Det er gået den modsatte vej. Personificeret har de gamle har gæld til de unge. Gæld, som vi skal indfri fremover, mens vi bliver endnu ældre. Hvordan er vi i den vestlige verden egentlig havnet i den situation? Der er mange årsager. Og det er ikke kun finanskrisens og bankernes skyld. Én årsag er, at vi i de seneste årtier har ladet mange industrier og serviceaktiviteter udflage til nye lande. Nye lande, som tilbød deres arbejdskraft til en lav pris. I den vestlige verden fokuserede vi på inflationen. Den blev kunstigt holdt nede af billige forbrugsgoder, produceret af billig arbejdskraft fra de nye lande. Den lave inflation muliggjorde, at renterne blev holdt lave. Det fik priserne på faste aktiver især fast 4

5 5 ejendom til at stige. Husbyggeri satte gang i økonomien i mange lande, og friværdier blev konverteret til checkhæfter ligeså mange steder. Og så er vi tilbage til udgangspunktet for den finansielle krise. Massiv gældsætning især af fast ejendom. Alt i alt tegner det et billede af en meget lang periode med lav vækst, meget offentligt budgetbøvl og sandsynligvis også generelt stigende skatter. Hvis jeg til slut skal vurdere, hvad man kan lære af finanskrisen, så er jeg personligt blevet mere forsigtig. Jeg har lært på den hårde måde, at man ikke kan forlænge verden med brædder. Selv ikke hvis man har lavet stress tests, hvor brædderne bøjede lidt nedad. Brædderne kan brække. Og det gjorde de! Hvis jeg skulle prøve at hæve blikket lidt, så vil jeg sige, at finanskrisen har gjort mig opmærksom på en række uhensigtsmæssigheder i det finansielle system, som allerede er ved at blive rettet op i kraft af ny regulering og andre tiltag. Og så har jeg lært, at likviditet er en gasart, som sagt. Det er tankevækkende, at bankreguleringen i Basel II ikke ét sted nævner ordet likviditet. Det gør Basel III i rigt mål. Faktisk endog mere end ønskværdigt. I dag er der nemlig en anden lære at drage. Og det er, at banksektoren kommer til at betale for sin lod og del i den finansielle krise. Og betalingen kommer til at bestå af nye krav, ny regulering og langt større indblanding i bankernes dagligdag fra det offentliges side. Der er omkostninger forbundet med at læne sig op af statens kreditværdighed. Trods alle de gode bestræbelser er der selvfølgelig en risiko. Risikoen for, at vi bliver reguleret for meget. Er der en bekymring for det på nuværende tidspunkt? Ja, det er der desværre, men det er mit håb, at vi finder en balance, så alle hensyn varetages. Og jeg håber, der opstår bedre forståelse for, at byrder der pålægges finanssektoren, rammer kunderne. Det svarer til at afgiftspålægge det økonomiske opsving. Uanset hvad, noget sprudlende opsving bliver det i hvert fald ikke. Og slet ikke hvis den finansielle sektor bliver bundet for hårdt op. 5

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet Ask holme Agenda Finanskrisen set fra offentlighed Hvad skete der? Optakten De gode tider Optakten Bankerne og deres produkter og incitamenter Krisen Systemet

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Peter Straarup. Finansanalytikerforeningen 11. januar 2010. Sektorens imageudfordringer

Peter Straarup. Finansanalytikerforeningen 11. januar 2010. Sektorens imageudfordringer Peter Straarup Finansanalytikerforeningen 11. januar 2010 Sektorens imageudfordringer Tak for invitationen til at komme til stede i dag. Og tak fordi netop jeg er blevet bedt om at redegøre for sektorens

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Tak for invitationen til at komme og tale om, hvordan den finansielle sektor kan genskabe tilliden efter finanskrisen.

Tak for invitationen til at komme og tale om, hvordan den finansielle sektor kan genskabe tilliden efter finanskrisen. Hvordan kan den finansielle sektor genskabe tilliden efter finanskrisen? Tale til Kom dagen 2010, Dansk Kommunikationsforening Peter Straarup Tirsdag den 23. november 2010 Planche 1: Titelplanche Tak for

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Lyspunkter i en usikker tid

Lyspunkter i en usikker tid NORDEA PRIVATE BANKING PRIVATE BANKINGNYT MAJ 2012 Lyspunkter i en usikker tid Efter en solid start på året er usikkerheden for en stund vendt tilbage. Vi vurderer, at den globale økonomi er på vej i den

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 9 2009

ØkonomiNyt nr. 9 2009 ØkonomiNyt nr. 9 2009 Indledning til denne Økonominyt: Hvilken betydning har de kommende udviklingstendenser i bruttonationalproduktet (BNP) og dermed væksten i forskellige lande og geografiske områder,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Bankdirektør Anders Jensen Disposition Dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Hvad kendetegner dansk landbrug? Landbrugets betydning for

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Regnskab for 1. halvår 2009

Regnskab for 1. halvår 2009 Pressemøde Regnskab for 1. halvår 2009 11. august 2009 REPRÆSENTANTER DANSKE BANK Peter Straarup Ordførende direktør TALE Peter Straarup - Ordførende direktør Velkommen til, og tak fordi I har valgt at

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Matematik økonomi - samfund. Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk

Matematik økonomi - samfund. Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Matematik økonomi - samfund Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Den simple matematik Sum af uendelig kvotientrække Den komplicerede økonomi Udlejningsejendom i storby: Forventet stigende lejeindtægter i al

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES?

FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES? FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES? Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for De Økonomiske Råd November 2008 Finanskrisen: Hvordan

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien.

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien. Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2008-09 PØU alm. del Bilag 120 Offentligt Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009 Samfunds Økonomisk Nyt fra ind- og udland Elektronisk månedsbrev til Folketingets medlemmer

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015 MARKEDSKOMMENTAR AUGUST 2015 Positive afkast indenfor såvel aktier som obligationer i juli Juli var en positiv måned for afdelingerne understøttet af stigende kurser

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Pressemøde. Årsregnskab for 2009. 4. februar 2010

Pressemøde. Årsregnskab for 2009. 4. februar 2010 Pressemøde Årsregnskab for 2009 4. februar 2010 REPRÆSENTANTER DANSKE BANK Peter Straarup Ordførende direktør TALE Peter Straarup - Ordførende direktør Pressemøde Velkommen til præsentationen af Danske

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005.

Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005. Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005. Emne: Politisk tradition, udvikling muligheder/risici, forskelle/uligheder/demografi. De to landes betydning.

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR 2014

NYHEDSBREV JANUAR 2014 NYHEDSBREV JANUAR 2014 MARKEDSKOMMENTAR JANUAR 2014 PFA INVEST - NYHEDSBREV JANUAR 2014 CENTRALBANKERNE SATTE SCENEN FOR DE FINANSIELLE MARKEDER I 2013 2013 blev et år der igen var præget af centralbankernes

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET MAJ 2012 FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad den finansansattes hverdag og arbejdsliv, derfor er

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Jyske Markets oktober 2009 JB Valuta Trio 2011. norske kroner svenske kroner britiske pund

Jyske Markets oktober 2009 JB Valuta Trio 2011. norske kroner svenske kroner britiske pund Jyske Markets oktober 2009 JB Valuta Trio 2011 norske kroner svenske kroner britiske pund Valutainvestering over to år i tre europæiske valutaer Med den strukturerede obligation JB Valuta Trio 2011 kan

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Aktiv allokering 3 6 måneders horisont

Aktiv allokering 3 6 måneders horisont Aktiv allokering måneders horisont Investeringskomitéen Markedsføringsmateriale. november Kaotiske markeder ekstrem usikkerhed Investeringskomitéen afholdte onsdag den 9. november ordinært møde. På dette

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Bolig. Tålmodighed kan være en dyd. Danske Analyse. 13. marts 2007

Bolig. Tålmodighed kan være en dyd. Danske Analyse. 13. marts 2007 Danske Analyse Bolig 13. marts 27 Tålmodighed kan være en dyd Steen Bocian, afdelingsdirektør +45 33 44 21 53 stbo@danskebank.dk Christian Heinig, analytiker +45 33 44 5 73 chei@danskebank.dk Vindene er

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Investchefen følger ikke altid egne råd

Investchefen følger ikke altid egne råd MANDAG 11. MAJ NR. 88 / 2015 Skal vi regne på dine muligheder? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 Investchefen følger ikke altid egne råd Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Saxo Privatbank har

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Erik Møller: Tre vigtige mål er nået

Erik Møller: Tre vigtige mål er nået Erik Møller: Tre vigtige mål er nået Det kræver mod og mandshjerte at gå mod strømmen og stræbe efter det, man tror på. Afgående direktør Erik Møller fortæller her om mål og myter. af Gitte Wenneberg,

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 2 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Stabil Dato 2012-05-30 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder 160 Antal andele 158 Samlet KVM

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Nøgletalsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 2 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Dansk lavkonjunktur er i gang

Dansk lavkonjunktur er i gang Dansk lavkonjunktur er i gang Opbremsningen i dansk økonomi fortsætter for fuld kraft, og forventningerne til den fremtidige vækst ligger på det laveste niveau i mere end fire år. Landets topchefer forventer

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Bliv bedre til at investere

Bliv bedre til at investere liv bedre til at investere Hvad der er godt og skidt at sætte sparepenge i lige nu, giver børseksperten Lars Tvede et par bud på her. På flere områder ser han både store trusler og muligheder. Juni 2012

Læs mere

Lidt om finanskrisen, redningspakker og risikostyring i liv & pensionssektoren. Peter Løchte Jørgensen FDC konference 19. maj 2009

Lidt om finanskrisen, redningspakker og risikostyring i liv & pensionssektoren. Peter Løchte Jørgensen FDC konference 19. maj 2009 Lidt om finanskrisen, redningspakker og risikostyring i liv & pensionssektoren Peter Løchte Jørgensen FDC konference 19. maj 2009 Oversigt Opsummering af og baggrund om den finansielle krise Reaktioner

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere