COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling De mest sårbare lande tabte ved COP
|
|
- Christoffer Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2 De mest sårbare lande tabte ved COP FN klimaforhandlingerne kan ikke stå alene... 3 Kyoto-protokollen har mistet sin betydning... 4 Skoven stod i skyggen af finansieringen... 4 Kampen om jorden og den gode investering... 5 Innovativ finansiering kan bygge bro over klimakløften... 6 Statsstøtte til fossile brændsler - der er brug for handling... 7 Verden får et klimateknologi-center... 7 Arrangementer... 9
2 Klimatopmødet COP18 i Qatar endte uden øget ambitionsniveau eller handling. Og man må spørge, hvad skal der til, før verdens politiske ledere tager klimaproblemet alvorligt og gør noget ved det? Forud for COP18 havde en række rapporter fra bl.a. UNEP, Verdensbanken og Det Europæiske Miljøagentur vist, at vi er i fuld fart på vej mod katastrofale klimaændringer og, at det er i de kommende få år, vi skal ændre udviklingen. Alligevel kunne verdens lande ikke blive enige om at skrue op for indsatsen på klimatopmødet. Der blev vedtaget en ny periode af Kyoto-protokollen, men Japan, Rusland, Canada og New Zealand har valgt at følge USA og deltager ikke. Og blandt de få lande som forpligter sig, kom flere, bl.a. EU og Australien, med reduktionsmål, der er langt lavere end det, videnskaber siger, er nødvendig. EU meldte sit 20% mål for reduktioner i 2020 ind - et mål som fællesskabet allerede har nået i år. Hvad skal EU så nå de næste otte år? På finansieringssiden gik det lige så dårligt. Enkelte af de rige lande kom med individuelle løfter om finansiering til de fattige og sårbare lande de nærmeste år, men langt de fleste gjorde ikke. Og hvad værre er, så ville de rige lande, herunder EU, ikke forpligte sig til en samlet plan eller delmål for finansieringen de kommende mål. Det på trods af, at den nuværende fast start -finansiering løber ud i år, og at det næste mål først er i Ikke underligt at de fattige og sårbare lande har svært ved at have tillid til de rige lande. Et enkelt lyspunkt var, at flere lande, ikke mindst Danmark med klimaminister Martin Lidegaard i spidsen, forsøgte at styrke klimaindsatsen de nærmeste og afgørende år. Det er ikke mindst indsatsen her, der bliver afgørende for hvor alvorlige klimaændringerne bliver. Men endnu et klimatopmøde som af eftertiden vil blive husket for den manglende politiske handling. Der var meget, som stod på spil for de mest sårbare lande ved COP18. Klimaforandringerne skaber allerede store problemer for disse lande, og når man ser på resultatet, er det svært at finde lyspunkter for dem, men en ting skal noteres. Det er nu aftalt, at man skal have et større fokus på de situationer, hvor det ikke længere er muligt at tilpasse sig klimaforan-
3 dringerne (såkaldt loss and damage ). Det bedste eksempel er når øer eller kystområder ikke længere kan bebos pga. konstante oversvømmelser. Når det er sagt, er det dog svært at finde aftryk fra de sårbare landes positioner i aftalen fra COP18. Ambitionen om at nedsætte de globale udslip blev ikke til noget, og i forhold til at finde penge til de mange vigtige aktiviteter, er resultatet et skridt tilbage i forhold til tidligere aftaler. Den tidligere aftale om klimafinansiering slutter i december Nu ligger der en aftale om 2013, men den er så tynd, at de rige lande i princippet kan gøre, som de vil, når der skal mobiliseres støtte til ulandene. De rige lande opfordres godt nok til at øge finansieringen i de kommende år, men alt andet ville også være underligt, når der allerede ligger et aftalt mål om 100 milliarder USD per år fra Det er dog langt fra det nuværende støtteniveau til 100 milliarder, og ulandene frygter, at finansieringen efter Doha-aftalen i praksis vil gå ned. Ved det sidste klimatopmøde stod EU og de fattigste lande sammen. I Doha var de fattigste lande kørt ud på et sidespor. Vi kan nok regne med, at dialogen mellem de fattigste lande og EU vil fortsætte, men mon ikke den bliver noget køligere. Man hører ofte, at det er FN s skyld, at der ikke sker mere på klimaområdet. Det er fundamentalt forkert. I FN er det medlemslandene, der bestemmer, og det er i dag lande som USA, Canada, Rusland og Polen, for ikke at nævne OPEC-lande, der trækker i håndbremsen og ikke ønsker forpligtende og ambitiøse beslutninger fra de årlige møder i FN s klimakonvention. Det viste sig også tydeligt på COP18. Vi skal ikke forvente mirakler i de kommende år, og det er ikke sandsynligt, at der kommer en ny FN-klimaaftale, som for alvor får landene til at øge klimaambitionerne. Men der vil være andre processer, som trækker i den retning. Der kommer en ny serie rapporter fra FN s klimapanel i de kommende år. Konsekvenserne af den globale opvarmning i form af mere ekstremt vejr kan mærkes og afsmeltning af isen i Arktis kan ses med det blotte øje. De grønne teknologier bliver billigere og risikoen ved at investere i kulkraftværker øges. Det vil også inspirere andre lande, når Danmark i de kommende år realiserer EU s mest ambitiøse klimapolitik. Men Danmark bør ikke nøjes med at gøre det godt på hjemmebane. Danmark bør også tage initiativ til at samle lande, som faktisk vil og kan noget, fx lande der er rimeligt ambitiøse, når det gælder energibesparelser eller vindkraft. Sådanne foregangsklubber kan vise, at det nytter at sætte ind ift. udslippet af drivhusgasser. Klubberne kan også påvirke den politiske debat i lande, der ikke er med, hvor NGO er og andre kan stille spørgsmål til deres regeringer om hvorfor, de ikke er ligeså ambitiøse. Det er vigtigt, at der udarbejdes klare strategier for foregangsklubberne, før de sættes i søen. Der er mange forsøg på at skabe internationale samarbejder på klimaområdet, men mange af dem ender som snakkeklubber, fordi man for tidligt satser på at få andre lande med, og fordi der ikke er klarhed over, hvad de deltagende lande egentlig skal bidrage med.
4 Men konstrueres klubberne på den rigtige måde vil de være med til at skabe momentum for fremdrift også i FNklimaforhandlingerne. Forlængelsen af Kyoto-protokollen blev vedtaget i Qatar med en så lille opbakning og med så svage reduktionsmål, at den stort set ikke har nogen positiv effekt for reduktion af klimaproblemerne fremover. Inden mødet i Qatar havde lande som Japan, Canada, Rusland og New Zealand meldt ud, at de ville følge USA og ikke ville påtage sig yderligere reduktionsmål frem til Kyoto-protokollens anden forpligtelsesperiode blev derfor kun tiltrådt af EU, Australien, Norge, Schweiz m.fl. med meget lave reduktionsmål. Australien meldte således ind, at de ville reducere med 0,5 % i 2020 i forhold til 1990, og EU meldte ind, at de ville reducere med de 20 % i 2020, som de allerede har nået her i Kyoto-protokollen vil derfor ikke give tilstrækkeligt reduktionsbidrag til at lukke det hul i udledningerne frem til og efter 2020, som rapport efter rapport påpeger, vil være nødvendigt for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader. Heller ikke de ubrugte udledningsrettigheder (kvoter) på 13 milliarder tons CO2 lykkedes det at få en ordentlig aftale om. Der tillades således anvendelse af kvoterne til egen opfyldelse og salg af 2 %. Og der blev ikke vedtaget et forbud mod overførsel fra 2020 og frem. Tilstedeværelsen af kvoterne kan derfor forventes at give problemer i forhandlingerne frem mod 2015 om en global aftale, der skal gælde senest i Når reduktion af udledning af drivhusgasser kan gøres med en positiv økonomi via energibesparelser og fjernelse af tilskud til fossile brændsler, så virker det endnu mere tåbeligt ikke at påtage sig reduktioner i et tilstrækkeligt omfang. EU må derfor finde en intern løsning på kvoterne og øge sit reduktionsmål til mindst 30 % i 2020 for på den måde at tilskynde andre lande til også at øge deres indsats. Under forhandlingerne på klimatopmødet i Doha stod skoven i skyggen af de generelle forhandlinger om finansiering. Forhandlingerne om skovmekanismen REDD (Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation) blev endnu et markant eksempel på den kløft, der eksisterer både landene imellem og i forhold til oprindelige folk og andre skovafhængige grupper internt i udviklingslandene. Alligevel lykkedes det at skabe et lille lys i skoven.
5 Forhandlingerne om skov foregik i to spor, hvoraf det ene fokuserede på den tekniske dimension og den anden på finansieringsaspektet. I begge spor var et af de helt centrale spørgsmål, om og i så fald hvordan andre fordele ved skovbevaring end kulstofreduktioner bliver behandlet inden for rammerne af REDD. NGO er og oprindelige folk understregede behovet for en tilgang til skovbevarelse, hvor sociale og miljømæssige fordele sidestilles med reduktionsgevinsterne, bl.a. ved at sikre rettigheder for oprindelige folk og andre skovafhængige grupper. I det tekniske spor blev det hurtigt tydeligt, at der slet ikke ville være tid til at behandle spørgsmålet om et informationssystem for beskyttelsesprocedurer, der har til formål at sikre, at de enkelte lande lever op til beskyttelsesprocedurer, der bl.a. omhandler rettigheder og biodiversitet. I stedet blev der brugt meget tid på at diskutere, hvordan udledningsreduktioner kan verificeres, hvor de vestlige lande stillede urimelige krav til udviklingslandene. I finansieringsforhandlingerne ville de rige lande fortsat ikke love den finansiering, udviklingslandene ellers er stillet i udsigt. Som et lille lyspunkt lykkedes det imidlertid at få en sætning, som forbinder finansiering og ikke-kulstof relaterede fordele, ind i forhandlingsteksten. Desuden fik Bolivia i sidste time inkluderet en beslutning om ikke-markedsorienterede finansieringsmekanismer, der kan fungere som alternativ til det skrantende kulstofmarked og sikre bæredygtig skovforvaltning. EU, og dermed også Danmark, stirrer sig desværre fortsat blind på kulstofreduktioner som det altoverskyggende resultat af skovbevaring. Der er fra dansk side behov for en langt mere rettighedsfokuseret tilgang, der kan ende med at skabe en win-win-win situation, hvor både klimaet, lokalbefolkningen og biodiversiteten profiterer fra skovbevaringen. Kampen om naturressourcer tager til i styrke i takt med, at en stadig mere velhavende global befolkning efterspørger fødevarer, brændstoffer og mineraler. Handel med jord er ofte indhyllet i hemmelighedskræmmeri om leje og købsvilkår. Mellemfolkeligt Samvirke har analyseret 24 landes jordlovgivning og regler for investering, og vores samarbejdspartnere i bl.a. Kenya, Senegal, Tanzania og Mozambique kæmper for at holde deres regeringer ansvarlige. Analysen viser, at mennesker, der lever i fattigdom, og i særdeleshed fattige kvinder, er dårligt beskyttet mod jordtyveri. Fællestrækket ved sagerne om jordtyveri er, at udenlandske virksomheder typisk overtager jord i samarbejde med nationale eliter, godt hjulpet på vej af de pågældende landes regeringer. De dyrker fødevarer, f.eks. til produktion af biobrændstof, som ofte er beregnet på eksport, så det umiddelbare udbytte af jorden ikke kommer landets befolkning til gode. Det er dybt problematisk i lande, hvor store dele af befolkningen lever under sultegrænsen. Jordtyvene udnytter svage eller ikke eksisterende lovgivninger om ejerskab til jorden. Desuden bliver de fattige mennesker, som lever af og på jorden, kun i ringe grad inddraget i jordovertagelsen - altså bortset fra den dag, hvor de trues eller korporligt smides væk fra jorden. Erfaringen viser desværre også at gode løfter om flere jobs, sundhedscentre og uddannelsesmuligheder sjældent bliver til virkelighed.
6 Dansk udviklingsbistand bør styrke udviklingslandenes regeringer og civilsamfund i at skabe mere åbenhed om jordhandlerne. På politisk plan skal vi bidrage til en international og national lovgivning, som sikrer de fattigste befolkningsgruppers rettigheder. Blandt andet ved at FN s retningslinjer om jordhandler implementeres i udviklingslandene. Internationale virksomheder og investorer fra vores hjørne af verden er desværre ofte en del af problemet snarere end løsningen. Derfor har også danske virksomheder, pensionskasser, investorer og Danida en forpligtelse til at sikre, at de ikke er involveret i jordtyveri. Mellemfolkeligt Samvirke sætter i de kommende år fokus på virksomheders involvering i jordtyveri. Omkostningen ved tab af omdømme ved at være involveret i jordtyveri skal være langt højere i forhold til de enorme profitter, et potentielt jordtyveri kan give. Kun på den måde kan vi være med til at sikre, at de stærkt tiltrængte investeringer i landbrugssektoren rent faktisk er gode investeringer. Det netop overståede klimatopmøde i Doha har endnu engang sat tykke, sorte streger under behovet for en markant opskalering af klimafinansieringen fra Vesten til udviklingslandene. Over hele kloden ser man tydelige tegn på hvad, de stigende temperaturer allerede nu kan medføre af ulyksaligheder. De mest udsatte er ikke overraskende at finde i nogle af verdens fattigste lande, der ikke har midlerne til at tilpasse sig klimaforandringerne på samme måde, som vi har i Vesten. Der skal derfor penge på bordet fra de vestlige lande, der har både det historiske ansvar og samtidig bibeholder de højeste udledninger af drivhusgasser per capita. Den gennemgående undskyldning fra ilandene centrerer sig om manglende økonomisk råderum som følge af den økonomiske krise. Men det passer ikke, at der ikke er penge at hente. Det afgørende er den politiske vilje. Eksempelvis er en række EUlande netop nu i gang med at indlede et forstærket samarbejde om implementeringen af en skat på finansielle transaktioner. Skatten, der vil lægge en afgift på minimale 0,1 og 0,01 % på handler med henholdsvis aktier/obligationer og derivater, har bare i denne lille kreds af lande potentialet til at indbringe flere hundrede milliarder kroner årligt. Indføres den på globalt niveau, snakker vi flere tusinde milliarder. Hvis bare nogle af de indtægter blev allokeret til bekæmpelse af klimaforandringerne, ville vi faktisk have en reel chance for at gøre en forskel. Alligevel har Danmark valgt at holde sig uden for projektet til trods for, at regeringsgrundlaget eksplicit nævner en global transaktionsskat som målsætning. Hvis Danmark vil tage sin selvproklamerede rolle som klimaforkæmper seriøst, bør man hurtigst muligt sadle om i denne sag. Danmark bør selvfølgelig slutte sig til kredsen af interesserede EU-lande og samtidig arbejde målrettet på, at minimum 50 % af indtægterne øremærkes klima- og udviklingsarbejde.
7 Der er stigende opmærksomhed på udfasningen af subsidier til fossile brændsler som kul, olie og gas som en måde at styrke den globale klimaindsats. Tidligere på året har G20 (gen)bekræftet intentionen om at udfase disse subsidier, og slutdokumentet fra Rio+20 topmødet indeholder også en paragraf med samme intention. Der er dog langt fra svage intentioner til reel handling. Især hvis man tager i betragtning, hvor magtfulde modtagerne af subsidierne er. Men udfasningen af subsidier til fossile brændsler er i det mindste kommet på radaren hos politikere verden over. På trods af at udfasningen af subsidier til fossile brændsler ikke officielt var på dagsordenen på det nyligt overstået COP18 klimatopmøde i Doha, blev emnet bragt op igen og igen. Et af stederne var i forbindelse med de såkaldte internationale komplimentære initiativer eller international complimentary initiatives (ICI). Det er meningen, at disse initiativer skal sikre konkret handling for at begrænse det globale udslip af drivhusgasser ud over det, der er aftalt indenfor Klimakonventionen. Dog på en måde hvor de enkelte landes aktiviteter stadig har mulighed for at blive talt med, når der hvert år ved FNklimatopmøderne gøres status over hvor langt (eller kort!) landene er nået. Et muligt ICI-initiativ, som blev nævnt gang på gang, var netop udfasningen af subsidier til fossile brændsler. Ikke mindst den danske klima- og energiminister Martin Lidegaard var aktiv på området. Det anslås, at der gives op mod milliarder dollars i subsidier om året globalt, og at udfasningen af disse ville kunne bidrage med en reduktion i omegnen af 6% af udledningen af drivhusgasser i Så det er rigtigt fornuftigt, at den danske regering arbejder for udfasningen af subsidierne. Der er dog behov for, at der bliver sat handling bag ordene og at konkrete planer om udfasninger bliver lanceret. Vi venter med spænding. COP18 gav grønt lys til oprettelse af et klimateknologi-center og netværk. FN's miljøprogram UNEP blev valgt som værtsorganisation. Netværket med 12 centre for teknologioverførsel omfatter bl.a. Risø- UNEP centret ved Roskilde. Dette center og netværk skal hjælpe udviklingslandene med at få den nødvendige teknologi til klimatilpasning og reduktion af drivhusgasudslip. På længere sigt skal centret finansieres af internationale klimamidler, f.eks. fra Den Grønne Klimafond. I en tre-årig opstartperiode skal centret dog finansieres af frivillige bidrag. EU Kommissionen har tilbudt 5 mill., og det er sandsynligt, at også den danske klimapulje vil give et bidrag.
8 De største knaster i forhandlingerne om centret på COP18 var spørgsmålet om ledelsen af centret, herunder et advisory board. Det kom til at bestå af 16 landerepræsentanter, repræsentanter for internationale organisationer og tre repræsentanter for NGO'er uden stemmeret, heraf en repræsentant for miljøorganisationerne. En anden knast i forhandlingerne var spørgsmålet om intellektuelle rettigheder, hvor flere udviklingslande, ikke mindst Indien, ønskede favorable regler for bl.a. patenter til klimateknologier. Spørgsmålet har længe været et stridspunkt mellem rige og fattige lande, og vil blive diskuteret videre, uden at industrilandene har lovet noget. I 92-gruppen forventer VedvarendeEnergi at følge oprettelsen af centret i samarbejde med International Network for Sustainable Energy og Climate Action Network.
9 19. januar 10. marts 2013 Rundetaarns udstillingssal, Købmagergade 52A, 1150 KBH K Fotoudstilling: Skovene i din lomme Skovene- i din lomme er en fotoudstilling, der kommer tæt på træerne, dyrelivet og menneskene i danske, polske, finske, cambodjanske, indonesiske og malaysiske skove. Den udfordrer og underholder både børn og voksne med foto, video, events og foredrag om skoven. Mere information på hjemmesiden: 2. tirsdag i måneden kl En cafe i København (Se: Green Drinks København I over 300 byer verden over mødes folk med interesse for miljø til en månedlig uformel komsammen kaldet Green Drinks. Hensigten er at skabe netværk på tværs af NGO'er, industri, universiteter og andre med interesse for miljø, bæredygtighed og CSR. Pris: Gratis, men tilmelding modtages gerne på: greendrinks.cph@gmail.com Yderligere oplysninger: Kontakt Anders Knudsen på Øko-kalenderen på Øko-info Nyt om grønne og økologiske arrangementer fra hele landet på
Caspar Olausson, klimachefforhandler
Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereVejen mod COP15 og en international klimaaftale
Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereMedlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig
Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit
Læs mereEuropa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún
Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mere92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015
Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam
Læs mereSamrådsspørgsmål CM fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil ministeren redegøre for Danmarks indsats for at sikre:
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 461 Offentligt Samrådsspørgsmål CM fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil ministeren redegøre for Danmarks
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereKlimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)
Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereWorld Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,
Læs mereOrdførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)
Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.
Læs mereBehovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats
Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner
Læs mereNYT OM MILJØ & UDVIKLING
92-GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING December 2013 Nr.91
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereFor EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.
23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereJuni 10, 2017 Samsø, Danmark
EU styrer klimaet!? Juni 10, 2017 Samsø, Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi International lnetwork kfor Sustainable Energy EuropeE Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer, Støttet af EU,
Læs mereHvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe
Læs mereVi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Læs mereJeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.
Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereRådsmøde (miljø) den 18. september 2015
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3409 - miljø Bilag 1 Offentligt S A MLENOTAT Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 31. august 2015 Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015 Dagsorden 1. Forberedelse af FN
Læs mereKlimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15
Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs mere[Indledning] Kære BR. I dag tager vi hul på forhandlingerne om budgettet for 2020.
Overborgmesteren TALE TALE Tale til Anledning Sted Titel Overborgmesteren Første behandling af budgettet BR-salen Budgettale Dato 26. september 2019 Klokken 16.00 Taletid Bemærkning til arrangementet 10
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereSamlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den
Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereEuropaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik
Læs mereSOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN
Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne
Læs mereVores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går
Vores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går Temanummer: Verdens målene en udfordring for hele samfundet FN s Verdens mål for bæredygtig udvikling er en global vision for fremtiden.
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereKlimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug
G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser
Læs mereBæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller
AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens
Læs mereVedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)
Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,
Læs merePolen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereBriefing fra COP 17. Hvad skete der i Durban. Søren Dyck- Madsen Det Økologiske Råd. Briefing fra Durban Dansk Energi den Det Økologiske Råd
Briefing fra COP 17 Hvad skete der i Durban Søren Dyck- Madsen Det haster FN s klimapanel IPCC sagde i 2007, at udledningerne skal toppe i 2015 og derefer falde Nu siger IPCC, at det ser værre ud end forudsat
Læs mereNEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI
1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 16.7.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5 om klimakonferencen
Læs mereEuropaudvalget 2012 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3194 - miljø Bilag 1 Offentligt S AM L E N O T AT Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2. oktober 2012 Rådsmøde (miljø) den 25. oktober 2012 1. Rådskonklusioner: Forberedelse
Læs mereMål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.
Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mereSamlenotat. Europaudvalget 2016 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 4. marts Politisk drøftelse
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3452 - miljø Bilag 1 Offentligt Samlenotat Dato 16. februar 2016 J nr. 2016-242 Rådsmøde (miljø) den 4. marts 2016 Dagsorden Side 1. Opfølgning på COP21 2 - Politisk drøftelse
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereTema 2 Miljø COP15 1
Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereProtektionismen pakkes ind som krisehjælp
Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen
Læs mere100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling
100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med
Læs mere92-gruppens høringssvar på EU Kommissionens meddelelse fra 2. marts 2016 om EU s opfølgning på Paris klimaaftalen 1.
Til Energi-, forsynings- og klimaministeriet København, den 11. marts 2016 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereKlima Hvad skal der ske?
Klima Hvad skal der ske? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet i Polen, december 2008 Verden står overfor en global klimakrise - Videnskaben, med FN s klimapanel
Læs mere92-gruppen. Den 29. maj 2009
Til Finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail:
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen
Dato 10. august 2016 Side 1 af 5 Ref.: MDC Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Høringssvaret er sendt elektronisk til ens@ens.dk og ehc@ens.dk; lsh@ens.dk Landbrug & Fødevarers høringssvar til
Læs merevandressourcer. Topmødet i Rio skal bygge på synergier mellem løsninger på klimaproblemet,
Rio skal sikre en ny og grønnere verdensorden... 2 Rio+20 det er nu, det skal ske... 2 MS: Der skal kæmpes til sidste time i Rio... 3 På vej til Rio+20 med en delegation fra Folketinget... 4 Rio+20 - Kan
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereStrategi for CONCITO 2012-2015
Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mere92-gruppen. Til Statsminister Lars Løkke Rasmussen Statsministeriet Prins Jørgens Gård København K. c.c. Udviklingsminister Søren Pind
Til Statsminister Lars Løkke Rasmussen Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereBiobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør
Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mere(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.
PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale
Læs mereBæredygtige investeringer som grundlag for den nye globale økonomi PKA Delegeretmøde 4. September 2018
Bæredygtige investeringer som grundlag for den nye globale økonomi PKA Delegeretmøde 4. September 2018 Jarl Krausing International Chef, CONCITO Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk CONCITO
Læs mere1. Den Grønne Studenter Bevægelse - DGSB 2. De unge 3. Ungeklimarådet
1. Den Grønne Studenter Bevægelse - DGSB 2. De unge 3. Ungeklimarådet 1. Den Grønne Studenter Bevægelse 1. Hvem er vi 2. Vores vision 3. Vores formål Den Grønne Studenterbevægelse Hvem er vi Maj 2018 Et
Læs mereog et utal af ministre og andre beslutningstagere, var det præcis de konkrete beslutninger, der manglede ved topmødets afslutning.
Efter Rio+20 Hvad nu Danmark?... 2 Rio+20: Ingen finansiering, ingen dynamik... 2 Udfasning af subsidier den oplagte gevinst... 3 Globale bæredygtighedsmål på Rio+20 topmødet... 4 Rio+20: Skovene forsvinder
Læs mereMiljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 398 Offentligt ttelse, billedet agerst. Teknisk gennemgang Mikkel Aarø-Hansen, Miljøministeriet, International Miljødirektør Henrik Bramsen Hahn, Udenrigsministeriet,
Læs mereMellemøsten og klimaforandringerne
dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor
Læs mereVerdens Skoves klimaposition
Verdens Skoves klimaposition 10.05.2012 Formål Dette dokument formulerer Verdens Skoves position på klima. Dokumentet har til hensigt at udtrykke Verdens Skoves grundlæggende holdning til udvalgte emner
Læs mereKlimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år
Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mere