COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling De mest sårbare lande tabte ved COP

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2. De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2"

Transkript

1 COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2 De mest sårbare lande tabte ved COP FN klimaforhandlingerne kan ikke stå alene... 3 Kyoto-protokollen har mistet sin betydning... 4 Skoven stod i skyggen af finansieringen... 4 Kampen om jorden og den gode investering... 5 Innovativ finansiering kan bygge bro over klimakløften... 6 Statsstøtte til fossile brændsler - der er brug for handling... 7 Verden får et klimateknologi-center... 7 Arrangementer... 9

2 Klimatopmødet COP18 i Qatar endte uden øget ambitionsniveau eller handling. Og man må spørge, hvad skal der til, før verdens politiske ledere tager klimaproblemet alvorligt og gør noget ved det? Forud for COP18 havde en række rapporter fra bl.a. UNEP, Verdensbanken og Det Europæiske Miljøagentur vist, at vi er i fuld fart på vej mod katastrofale klimaændringer og, at det er i de kommende få år, vi skal ændre udviklingen. Alligevel kunne verdens lande ikke blive enige om at skrue op for indsatsen på klimatopmødet. Der blev vedtaget en ny periode af Kyoto-protokollen, men Japan, Rusland, Canada og New Zealand har valgt at følge USA og deltager ikke. Og blandt de få lande som forpligter sig, kom flere, bl.a. EU og Australien, med reduktionsmål, der er langt lavere end det, videnskaber siger, er nødvendig. EU meldte sit 20% mål for reduktioner i 2020 ind - et mål som fællesskabet allerede har nået i år. Hvad skal EU så nå de næste otte år? På finansieringssiden gik det lige så dårligt. Enkelte af de rige lande kom med individuelle løfter om finansiering til de fattige og sårbare lande de nærmeste år, men langt de fleste gjorde ikke. Og hvad værre er, så ville de rige lande, herunder EU, ikke forpligte sig til en samlet plan eller delmål for finansieringen de kommende mål. Det på trods af, at den nuværende fast start -finansiering løber ud i år, og at det næste mål først er i Ikke underligt at de fattige og sårbare lande har svært ved at have tillid til de rige lande. Et enkelt lyspunkt var, at flere lande, ikke mindst Danmark med klimaminister Martin Lidegaard i spidsen, forsøgte at styrke klimaindsatsen de nærmeste og afgørende år. Det er ikke mindst indsatsen her, der bliver afgørende for hvor alvorlige klimaændringerne bliver. Men endnu et klimatopmøde som af eftertiden vil blive husket for den manglende politiske handling. Der var meget, som stod på spil for de mest sårbare lande ved COP18. Klimaforandringerne skaber allerede store problemer for disse lande, og når man ser på resultatet, er det svært at finde lyspunkter for dem, men en ting skal noteres. Det er nu aftalt, at man skal have et større fokus på de situationer, hvor det ikke længere er muligt at tilpasse sig klimaforan-

3 dringerne (såkaldt loss and damage ). Det bedste eksempel er når øer eller kystområder ikke længere kan bebos pga. konstante oversvømmelser. Når det er sagt, er det dog svært at finde aftryk fra de sårbare landes positioner i aftalen fra COP18. Ambitionen om at nedsætte de globale udslip blev ikke til noget, og i forhold til at finde penge til de mange vigtige aktiviteter, er resultatet et skridt tilbage i forhold til tidligere aftaler. Den tidligere aftale om klimafinansiering slutter i december Nu ligger der en aftale om 2013, men den er så tynd, at de rige lande i princippet kan gøre, som de vil, når der skal mobiliseres støtte til ulandene. De rige lande opfordres godt nok til at øge finansieringen i de kommende år, men alt andet ville også være underligt, når der allerede ligger et aftalt mål om 100 milliarder USD per år fra Det er dog langt fra det nuværende støtteniveau til 100 milliarder, og ulandene frygter, at finansieringen efter Doha-aftalen i praksis vil gå ned. Ved det sidste klimatopmøde stod EU og de fattigste lande sammen. I Doha var de fattigste lande kørt ud på et sidespor. Vi kan nok regne med, at dialogen mellem de fattigste lande og EU vil fortsætte, men mon ikke den bliver noget køligere. Man hører ofte, at det er FN s skyld, at der ikke sker mere på klimaområdet. Det er fundamentalt forkert. I FN er det medlemslandene, der bestemmer, og det er i dag lande som USA, Canada, Rusland og Polen, for ikke at nævne OPEC-lande, der trækker i håndbremsen og ikke ønsker forpligtende og ambitiøse beslutninger fra de årlige møder i FN s klimakonvention. Det viste sig også tydeligt på COP18. Vi skal ikke forvente mirakler i de kommende år, og det er ikke sandsynligt, at der kommer en ny FN-klimaaftale, som for alvor får landene til at øge klimaambitionerne. Men der vil være andre processer, som trækker i den retning. Der kommer en ny serie rapporter fra FN s klimapanel i de kommende år. Konsekvenserne af den globale opvarmning i form af mere ekstremt vejr kan mærkes og afsmeltning af isen i Arktis kan ses med det blotte øje. De grønne teknologier bliver billigere og risikoen ved at investere i kulkraftværker øges. Det vil også inspirere andre lande, når Danmark i de kommende år realiserer EU s mest ambitiøse klimapolitik. Men Danmark bør ikke nøjes med at gøre det godt på hjemmebane. Danmark bør også tage initiativ til at samle lande, som faktisk vil og kan noget, fx lande der er rimeligt ambitiøse, når det gælder energibesparelser eller vindkraft. Sådanne foregangsklubber kan vise, at det nytter at sætte ind ift. udslippet af drivhusgasser. Klubberne kan også påvirke den politiske debat i lande, der ikke er med, hvor NGO er og andre kan stille spørgsmål til deres regeringer om hvorfor, de ikke er ligeså ambitiøse. Det er vigtigt, at der udarbejdes klare strategier for foregangsklubberne, før de sættes i søen. Der er mange forsøg på at skabe internationale samarbejder på klimaområdet, men mange af dem ender som snakkeklubber, fordi man for tidligt satser på at få andre lande med, og fordi der ikke er klarhed over, hvad de deltagende lande egentlig skal bidrage med.

4 Men konstrueres klubberne på den rigtige måde vil de være med til at skabe momentum for fremdrift også i FNklimaforhandlingerne. Forlængelsen af Kyoto-protokollen blev vedtaget i Qatar med en så lille opbakning og med så svage reduktionsmål, at den stort set ikke har nogen positiv effekt for reduktion af klimaproblemerne fremover. Inden mødet i Qatar havde lande som Japan, Canada, Rusland og New Zealand meldt ud, at de ville følge USA og ikke ville påtage sig yderligere reduktionsmål frem til Kyoto-protokollens anden forpligtelsesperiode blev derfor kun tiltrådt af EU, Australien, Norge, Schweiz m.fl. med meget lave reduktionsmål. Australien meldte således ind, at de ville reducere med 0,5 % i 2020 i forhold til 1990, og EU meldte ind, at de ville reducere med de 20 % i 2020, som de allerede har nået her i Kyoto-protokollen vil derfor ikke give tilstrækkeligt reduktionsbidrag til at lukke det hul i udledningerne frem til og efter 2020, som rapport efter rapport påpeger, vil være nødvendigt for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader. Heller ikke de ubrugte udledningsrettigheder (kvoter) på 13 milliarder tons CO2 lykkedes det at få en ordentlig aftale om. Der tillades således anvendelse af kvoterne til egen opfyldelse og salg af 2 %. Og der blev ikke vedtaget et forbud mod overførsel fra 2020 og frem. Tilstedeværelsen af kvoterne kan derfor forventes at give problemer i forhandlingerne frem mod 2015 om en global aftale, der skal gælde senest i Når reduktion af udledning af drivhusgasser kan gøres med en positiv økonomi via energibesparelser og fjernelse af tilskud til fossile brændsler, så virker det endnu mere tåbeligt ikke at påtage sig reduktioner i et tilstrækkeligt omfang. EU må derfor finde en intern løsning på kvoterne og øge sit reduktionsmål til mindst 30 % i 2020 for på den måde at tilskynde andre lande til også at øge deres indsats. Under forhandlingerne på klimatopmødet i Doha stod skoven i skyggen af de generelle forhandlinger om finansiering. Forhandlingerne om skovmekanismen REDD (Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation) blev endnu et markant eksempel på den kløft, der eksisterer både landene imellem og i forhold til oprindelige folk og andre skovafhængige grupper internt i udviklingslandene. Alligevel lykkedes det at skabe et lille lys i skoven.

5 Forhandlingerne om skov foregik i to spor, hvoraf det ene fokuserede på den tekniske dimension og den anden på finansieringsaspektet. I begge spor var et af de helt centrale spørgsmål, om og i så fald hvordan andre fordele ved skovbevaring end kulstofreduktioner bliver behandlet inden for rammerne af REDD. NGO er og oprindelige folk understregede behovet for en tilgang til skovbevarelse, hvor sociale og miljømæssige fordele sidestilles med reduktionsgevinsterne, bl.a. ved at sikre rettigheder for oprindelige folk og andre skovafhængige grupper. I det tekniske spor blev det hurtigt tydeligt, at der slet ikke ville være tid til at behandle spørgsmålet om et informationssystem for beskyttelsesprocedurer, der har til formål at sikre, at de enkelte lande lever op til beskyttelsesprocedurer, der bl.a. omhandler rettigheder og biodiversitet. I stedet blev der brugt meget tid på at diskutere, hvordan udledningsreduktioner kan verificeres, hvor de vestlige lande stillede urimelige krav til udviklingslandene. I finansieringsforhandlingerne ville de rige lande fortsat ikke love den finansiering, udviklingslandene ellers er stillet i udsigt. Som et lille lyspunkt lykkedes det imidlertid at få en sætning, som forbinder finansiering og ikke-kulstof relaterede fordele, ind i forhandlingsteksten. Desuden fik Bolivia i sidste time inkluderet en beslutning om ikke-markedsorienterede finansieringsmekanismer, der kan fungere som alternativ til det skrantende kulstofmarked og sikre bæredygtig skovforvaltning. EU, og dermed også Danmark, stirrer sig desværre fortsat blind på kulstofreduktioner som det altoverskyggende resultat af skovbevaring. Der er fra dansk side behov for en langt mere rettighedsfokuseret tilgang, der kan ende med at skabe en win-win-win situation, hvor både klimaet, lokalbefolkningen og biodiversiteten profiterer fra skovbevaringen. Kampen om naturressourcer tager til i styrke i takt med, at en stadig mere velhavende global befolkning efterspørger fødevarer, brændstoffer og mineraler. Handel med jord er ofte indhyllet i hemmelighedskræmmeri om leje og købsvilkår. Mellemfolkeligt Samvirke har analyseret 24 landes jordlovgivning og regler for investering, og vores samarbejdspartnere i bl.a. Kenya, Senegal, Tanzania og Mozambique kæmper for at holde deres regeringer ansvarlige. Analysen viser, at mennesker, der lever i fattigdom, og i særdeleshed fattige kvinder, er dårligt beskyttet mod jordtyveri. Fællestrækket ved sagerne om jordtyveri er, at udenlandske virksomheder typisk overtager jord i samarbejde med nationale eliter, godt hjulpet på vej af de pågældende landes regeringer. De dyrker fødevarer, f.eks. til produktion af biobrændstof, som ofte er beregnet på eksport, så det umiddelbare udbytte af jorden ikke kommer landets befolkning til gode. Det er dybt problematisk i lande, hvor store dele af befolkningen lever under sultegrænsen. Jordtyvene udnytter svage eller ikke eksisterende lovgivninger om ejerskab til jorden. Desuden bliver de fattige mennesker, som lever af og på jorden, kun i ringe grad inddraget i jordovertagelsen - altså bortset fra den dag, hvor de trues eller korporligt smides væk fra jorden. Erfaringen viser desværre også at gode løfter om flere jobs, sundhedscentre og uddannelsesmuligheder sjældent bliver til virkelighed.

6 Dansk udviklingsbistand bør styrke udviklingslandenes regeringer og civilsamfund i at skabe mere åbenhed om jordhandlerne. På politisk plan skal vi bidrage til en international og national lovgivning, som sikrer de fattigste befolkningsgruppers rettigheder. Blandt andet ved at FN s retningslinjer om jordhandler implementeres i udviklingslandene. Internationale virksomheder og investorer fra vores hjørne af verden er desværre ofte en del af problemet snarere end løsningen. Derfor har også danske virksomheder, pensionskasser, investorer og Danida en forpligtelse til at sikre, at de ikke er involveret i jordtyveri. Mellemfolkeligt Samvirke sætter i de kommende år fokus på virksomheders involvering i jordtyveri. Omkostningen ved tab af omdømme ved at være involveret i jordtyveri skal være langt højere i forhold til de enorme profitter, et potentielt jordtyveri kan give. Kun på den måde kan vi være med til at sikre, at de stærkt tiltrængte investeringer i landbrugssektoren rent faktisk er gode investeringer. Det netop overståede klimatopmøde i Doha har endnu engang sat tykke, sorte streger under behovet for en markant opskalering af klimafinansieringen fra Vesten til udviklingslandene. Over hele kloden ser man tydelige tegn på hvad, de stigende temperaturer allerede nu kan medføre af ulyksaligheder. De mest udsatte er ikke overraskende at finde i nogle af verdens fattigste lande, der ikke har midlerne til at tilpasse sig klimaforandringerne på samme måde, som vi har i Vesten. Der skal derfor penge på bordet fra de vestlige lande, der har både det historiske ansvar og samtidig bibeholder de højeste udledninger af drivhusgasser per capita. Den gennemgående undskyldning fra ilandene centrerer sig om manglende økonomisk råderum som følge af den økonomiske krise. Men det passer ikke, at der ikke er penge at hente. Det afgørende er den politiske vilje. Eksempelvis er en række EUlande netop nu i gang med at indlede et forstærket samarbejde om implementeringen af en skat på finansielle transaktioner. Skatten, der vil lægge en afgift på minimale 0,1 og 0,01 % på handler med henholdsvis aktier/obligationer og derivater, har bare i denne lille kreds af lande potentialet til at indbringe flere hundrede milliarder kroner årligt. Indføres den på globalt niveau, snakker vi flere tusinde milliarder. Hvis bare nogle af de indtægter blev allokeret til bekæmpelse af klimaforandringerne, ville vi faktisk have en reel chance for at gøre en forskel. Alligevel har Danmark valgt at holde sig uden for projektet til trods for, at regeringsgrundlaget eksplicit nævner en global transaktionsskat som målsætning. Hvis Danmark vil tage sin selvproklamerede rolle som klimaforkæmper seriøst, bør man hurtigst muligt sadle om i denne sag. Danmark bør selvfølgelig slutte sig til kredsen af interesserede EU-lande og samtidig arbejde målrettet på, at minimum 50 % af indtægterne øremærkes klima- og udviklingsarbejde.

7 Der er stigende opmærksomhed på udfasningen af subsidier til fossile brændsler som kul, olie og gas som en måde at styrke den globale klimaindsats. Tidligere på året har G20 (gen)bekræftet intentionen om at udfase disse subsidier, og slutdokumentet fra Rio+20 topmødet indeholder også en paragraf med samme intention. Der er dog langt fra svage intentioner til reel handling. Især hvis man tager i betragtning, hvor magtfulde modtagerne af subsidierne er. Men udfasningen af subsidier til fossile brændsler er i det mindste kommet på radaren hos politikere verden over. På trods af at udfasningen af subsidier til fossile brændsler ikke officielt var på dagsordenen på det nyligt overstået COP18 klimatopmøde i Doha, blev emnet bragt op igen og igen. Et af stederne var i forbindelse med de såkaldte internationale komplimentære initiativer eller international complimentary initiatives (ICI). Det er meningen, at disse initiativer skal sikre konkret handling for at begrænse det globale udslip af drivhusgasser ud over det, der er aftalt indenfor Klimakonventionen. Dog på en måde hvor de enkelte landes aktiviteter stadig har mulighed for at blive talt med, når der hvert år ved FNklimatopmøderne gøres status over hvor langt (eller kort!) landene er nået. Et muligt ICI-initiativ, som blev nævnt gang på gang, var netop udfasningen af subsidier til fossile brændsler. Ikke mindst den danske klima- og energiminister Martin Lidegaard var aktiv på området. Det anslås, at der gives op mod milliarder dollars i subsidier om året globalt, og at udfasningen af disse ville kunne bidrage med en reduktion i omegnen af 6% af udledningen af drivhusgasser i Så det er rigtigt fornuftigt, at den danske regering arbejder for udfasningen af subsidierne. Der er dog behov for, at der bliver sat handling bag ordene og at konkrete planer om udfasninger bliver lanceret. Vi venter med spænding. COP18 gav grønt lys til oprettelse af et klimateknologi-center og netværk. FN's miljøprogram UNEP blev valgt som værtsorganisation. Netværket med 12 centre for teknologioverførsel omfatter bl.a. Risø- UNEP centret ved Roskilde. Dette center og netværk skal hjælpe udviklingslandene med at få den nødvendige teknologi til klimatilpasning og reduktion af drivhusgasudslip. På længere sigt skal centret finansieres af internationale klimamidler, f.eks. fra Den Grønne Klimafond. I en tre-årig opstartperiode skal centret dog finansieres af frivillige bidrag. EU Kommissionen har tilbudt 5 mill., og det er sandsynligt, at også den danske klimapulje vil give et bidrag.

8 De største knaster i forhandlingerne om centret på COP18 var spørgsmålet om ledelsen af centret, herunder et advisory board. Det kom til at bestå af 16 landerepræsentanter, repræsentanter for internationale organisationer og tre repræsentanter for NGO'er uden stemmeret, heraf en repræsentant for miljøorganisationerne. En anden knast i forhandlingerne var spørgsmålet om intellektuelle rettigheder, hvor flere udviklingslande, ikke mindst Indien, ønskede favorable regler for bl.a. patenter til klimateknologier. Spørgsmålet har længe været et stridspunkt mellem rige og fattige lande, og vil blive diskuteret videre, uden at industrilandene har lovet noget. I 92-gruppen forventer VedvarendeEnergi at følge oprettelsen af centret i samarbejde med International Network for Sustainable Energy og Climate Action Network.

9 19. januar 10. marts 2013 Rundetaarns udstillingssal, Købmagergade 52A, 1150 KBH K Fotoudstilling: Skovene i din lomme Skovene- i din lomme er en fotoudstilling, der kommer tæt på træerne, dyrelivet og menneskene i danske, polske, finske, cambodjanske, indonesiske og malaysiske skove. Den udfordrer og underholder både børn og voksne med foto, video, events og foredrag om skoven. Mere information på hjemmesiden: 2. tirsdag i måneden kl En cafe i København (Se: Green Drinks København I over 300 byer verden over mødes folk med interesse for miljø til en månedlig uformel komsammen kaldet Green Drinks. Hensigten er at skabe netværk på tværs af NGO'er, industri, universiteter og andre med interesse for miljø, bæredygtighed og CSR. Pris: Gratis, men tilmelding modtages gerne på: Yderligere oplysninger: Kontakt Anders Knudsen på Øko-kalenderen på Øko-info Nyt om grønne og økologiske arrangementer fra hele landet på

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015 Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Samrådsspørgsmål CM fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil ministeren redegøre for Danmarks indsats for at sikre:

Samrådsspørgsmål CM fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil ministeren redegøre for Danmarks indsats for at sikre: Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 461 Offentligt Samrådsspørgsmål CM fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil ministeren redegøre for Danmarks

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,

Læs mere

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

NYT OM MILJØ & UDVIKLING 92-GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING December 2013 Nr.91

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015

Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3409 - miljø Bilag 1 Offentligt S A MLENOTAT Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 31. august 2015 Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015 Dagsorden 1. Forberedelse af FN

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Klima Hvad skal der ske?

Klima Hvad skal der ske? Klima Hvad skal der ske? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet i Polen, december 2008 Verden står overfor en global klimakrise - Videnskaben, med FN s klimapanel

Læs mere

Europaudvalget 2012 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3194 - miljø Bilag 1 Offentligt S AM L E N O T AT Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2. oktober 2012 Rådsmøde (miljø) den 25. oktober 2012 1. Rådskonklusioner: Forberedelse

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Briefing fra COP 17. Hvad skete der i Durban. Søren Dyck- Madsen Det Økologiske Råd. Briefing fra Durban Dansk Energi den Det Økologiske Råd

Briefing fra COP 17. Hvad skete der i Durban. Søren Dyck- Madsen Det Økologiske Råd. Briefing fra Durban Dansk Energi den Det Økologiske Råd Briefing fra COP 17 Hvad skete der i Durban Søren Dyck- Madsen Det haster FN s klimapanel IPCC sagde i 2007, at udledningerne skal toppe i 2015 og derefer falde Nu siger IPCC, at det ser værre ud end forudsat

Læs mere

vandressourcer. Topmødet i Rio skal bygge på synergier mellem løsninger på klimaproblemet,

vandressourcer. Topmødet i Rio skal bygge på synergier mellem løsninger på klimaproblemet, Rio skal sikre en ny og grønnere verdensorden... 2 Rio+20 det er nu, det skal ske... 2 MS: Der skal kæmpes til sidste time i Rio... 3 På vej til Rio+20 med en delegation fra Folketinget... 4 Rio+20 - Kan

Læs mere

Verdens Skoves klimaposition

Verdens Skoves klimaposition Verdens Skoves klimaposition 10.05.2012 Formål Dette dokument formulerer Verdens Skoves position på klima. Dokumentet har til hensigt at udtrykke Verdens Skoves grundlæggende holdning til udvalgte emner

Læs mere

92-gruppens høringssvar på EU Kommissionens meddelelse fra 2. marts 2016 om EU s opfølgning på Paris klimaaftalen 1.

92-gruppens høringssvar på EU Kommissionens meddelelse fra 2. marts 2016 om EU s opfølgning på Paris klimaaftalen 1. Til Energi-, forsynings- og klimaministeriet København, den 11. marts 2016 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam

Læs mere

Samlenotat. Europaudvalget 2016 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 4. marts Politisk drøftelse

Samlenotat. Europaudvalget 2016 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 4. marts Politisk drøftelse Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3452 - miljø Bilag 1 Offentligt Samlenotat Dato 16. februar 2016 J nr. 2016-242 Rådsmøde (miljø) den 4. marts 2016 Dagsorden Side 1. Opfølgning på COP21 2 - Politisk drøftelse

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

og et utal af ministre og andre beslutningstagere, var det præcis de konkrete beslutninger, der manglede ved topmødets afslutning.

og et utal af ministre og andre beslutningstagere, var det præcis de konkrete beslutninger, der manglede ved topmødets afslutning. Efter Rio+20 Hvad nu Danmark?... 2 Rio+20: Ingen finansiering, ingen dynamik... 2 Udfasning af subsidier den oplagte gevinst... 3 Globale bæredygtighedsmål på Rio+20 topmødet... 4 Rio+20: Skovene forsvinder

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 398 Offentligt ttelse, billedet agerst. Teknisk gennemgang Mikkel Aarø-Hansen, Miljøministeriet, International Miljødirektør Henrik Bramsen Hahn, Udenrigsministeriet,

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer 2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Borgere ønsker klimaaftale nu

Borgere ønsker klimaaftale nu Nr. 264 oktober 2009 Borgere ønsker klimaaftale nu Borgere fra Danmark og hele verden er enige: Det er vigtigt at få en bindende aftale på COP15 Forpligtende aftale > Moderate danskere > Et redskab for

Læs mere

Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima

Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima NOAHs analyse af Parisaftalen. Version 1. Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima Dette er NOAHs egen foreløbige analyse, som bl.a. er en sammenfatning af nogle af

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT November 2015 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT Udledning af drivhusgasser er siden Kyoto-protokollen i 1997 steget betydeligt i Fjernøsten. Derfor skal blandt andet Kina med i en ny klimaaftale

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

92-gruppen. Den 29. maj 2009

92-gruppen. Den 29. maj 2009 Til Finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail:

Læs mere

GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/ Ref. ACL/JSK/NZ

GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/ Ref. ACL/JSK/NZ Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 228 Offentligt GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/1017-0021 Ref. ACL/JSK/NZ Europa-Kommissionens meddelelse om the Future of

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere