Følgende sager behandles på mødet Side

Transkript

1 Social- og Seniorudvalget Referat fra ordinært møde Morten Winges kontor Mandag kl. 15:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Udgifter og tildeling af førtidspension Tilsyn med Hørsholm Kommunes bofællesskaber og tilbud om beskyttet beskæftigelse 8 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om enkeltydelser. 10 Kapacitet, økonomi og proces for Louiselund-byggeriet 12 Forslag om omlægning af en plejeboligenhed på Sophielund til en enhed for borgere med frontallap demens 17 Status ældre og voksne på døgninstitution - februar Status ældre - februar Bilagsoversigt 23 Fraværende Bemærkninger til dagsorden

2 Social- og Seniorudvalget Punkt: 1 Acadre sagsnr.: Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Anja Sahan Meddelelser Beslutning Social- og Seniorudvalget den Administrationen orienterede om regnskabsresultaterne på udvalgets to politikområder. Udvalget har i 2010 haft et mindreforbrug i størrelsesordenen 20 mio. kr., som bl.a. kan henføres til, at der har været en meget positiv udvikling i udgifterne til hjemmepleje og plejehjem. Regnskabet behandles nærmere på næste møde. Thorkild Gruelund gjorde opmærksom på den tilsendte årsberetning fra Hørsholm Seniorrådgivning. Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 2

3 Social- og Seniorudvalget Punkt: 2 Acadre sagsnr.: 11/82 Journalnr.: Ø00 Sagsforløb: social- og seniorudvalg - Åben sag Mødedato: Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Marianne Vig Skoven Udgifter og tildeling af førtidspension Resume Tildelingen af nye førtidspensioner i Hørsholm Kommune har ligget relativt konstant på ca. 40 tildelinger om året i de seneste år. På trods af den konstante tildeling er der økonomiske udfordringer, da der 1) er en nettotilgang til ordningen, 2) da den statslige refusion er lavere for nye tildelinger, og 3) da satsen er højere end de gamle ordninger. Budgettet for er blevet reduceret med 1 mio. kr. om året som følge af en forventning om færre tildelinger ud fra skærpede krav til arbejdsprøvninger. For at kunne overholde budgettet kræves det, at der tildeles færre førtidspensioner i de kommende år. Der er tale om, at der skal tildeles mellem 5 og 10 færre pensioner om året. Dette vil indebære krav om en særlig indsats af EBU og Center for Arbejdsmarked. Forslag Det indstilles, at punktet drøftes og tages til efterretning. Sagsfremstilling I budgetaftalen for blev det aftalt, at der inden indstilling til førtidspension skal være gennemført 3 arbejdsprøvninger inden for de seneste 3 år. Det er vurderet, at der vil blive tilkendt færre førtidspensioner med denne foranstaltning. Budgettet er således blevet reduceret med 1 mio. kr. årligt fra 2011 og frem. I det nedenstående gives en vurdering af, hvor mange tildelinger af førtidspension, der kan gives inden for den ændrede økonomiske ramme for de kommende år. Fakta om bestand og tildelinger de seneste år I dag tildeles alle nye førtidspensioner efter et regelsæt gældende fra Herudover findes der stadig pensionister, som er på de gamle ordninger fra før 2003, den forhøjede almindelige-, den mellemste-, og den højeste førtidspension samt invaliditetsydelsen. De gamle ordninger udfases efterhånden som førtidspensionisterne bliver ældre og overgår til folkepensionsordningen. Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 3

4 I tabel 1 ses fordelingen af førtidspensionister på de forskellige ordninger. Der er pt. 217 personer på den nye førtidspensionsordning og lidt flere personer på de gamle ordninger. Tabel 1: fordeling af førtidspensionister Bestand pr. 1/ Ny ordning fra pct. statslig refusion 217 Gamle ordninger: 35 pct. refusion Forhøjet almindelig førtidspension 6 Invaliditetsydelse 7 Højeste førtidspension 46 Mellemste førtidspension 80 I alt pct. refusion Forhøjet almindelig førtidspension 6 Invaliditetsydelse 5 Højeste førtidspension 33 Mellemste førtidspension 56 I alt 100 Kilde : KMD Social pension I tabel 2 vises en oversigt over nytildelinger af førtidspension i Hørsholm Kommune i perioden Som det kan ses, er niveauet af nytildelinger på den nye ordning rimelig stabil med ca. 40 tildelinger om året. Tabel 2: Nye tildelinger af førtidspension i Hørsholm Kommune de seneste 10 år kvt. Nuværende fp Højeste fp Mellemste fp Laveste fp Invaliditetsydelse Kilde: Den sociale ankestyrelses hjemmeside Mulighed for nytildelinger af førtidspension i På trods af en rimelig stabil tilgang har der været et økonomisk pres på området i de senere par år. Det skyldes tre forhold: 1) At den statslige refusionsprocent er 35 pct. på den nye ordning mod en refusionsprocent på 50 pct. flere af de gamle ordninger. Dvs. at vi mister 15 pct. s finansiering på en nytildeling for hver afgang fra den gamle 50 pct. refusionsordning. 2) Det gennemsnitlige månedlige tilkendelsesbeløb på den nye ordning er højere end på de gamle ordninger. Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 4

5 3) På trods af en stabil tilgang er der stadig en nettotilgang til ordningerne, dvs. nytildelingerne overstiger den naturlige afgang, stop samt nettofraflytningerne. I systemet KMD Social Pension er der udarbejdet et skøn over til- og afgang fra førtidspensionsordningerne samt flytninger mellem kommunerne. Den kommende analyse baserer sig på disse skøn, som er udarbejdet på baggrund af tidligere års mønstre. I de kommende år vil der være en forventet afgang fra ordningerne som vist i tabel 3. Den forventede afgang ligger på mellem 20 og 30 personer årligt. Det skal bemærkes, at afgangen sker i løbet af året. Hermed opnås den fulde økonomiske besparelse først i det efterfølgende år. Tabel 3: Forventet afgang* fra førtidspensionsordningerne I alt pr. 1/ Prognose for afgang pr. 31/ Prognose for afgang pr. 31/ Prognose for afgang pr. 31/ Prognose for afgang pr. 31/ Prognose for afgang pr. 31/ I alt 1/ pct. ordning Forhøjet alm. fp. 6 Invaliditetsydelse 7 Højeste fp. 46 Mellemste fp pct. ordninger i alt pct. ordning Forhøjet alm. fp. 6 Invaliditetsydelse 5 Højeste fp. 33 Mellemste fp pct. ordninger i alt ordning - 35 pct I alt, afgang alle ordninger Kilde: KMD Social Pension *Afgang omfatter naturlig afgang sfa. alder, stop fra førtidspensionsordningen, samt til- og fraflytninger i kommunen. På baggrund af den forventede afgang er der beregnet en forventet økonomisk besparelse på mellem 3,1 og 3,6 mio. kr. om året for perioden I 2011 er besparelsen dog noget mindre, nemlig 2,1 mio. kr., fordi der i dette tal også er taget højde for at budgettet for 2011 er for lavt ift. de faktiske udgifter til førtidspension i Omsat til andre termer betyder det, at der vil være luft i det nuværende budget til at kunne tildele nye førtidspensioner for mellem 2,1 mio. kr. og 3,6 mio. kr. om året i de kommende år. Idet den gennemsnitlige årlige udgift for en ny førtidspension (efter refusion) er kr., vil der være budget til at tildele mellem 21 og 35 førtidspensioner om året, jf. tabel 4. Det er vigtigt at bemærke: Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 5

6 at der i antagelsen i beregningen af de tildelinger indgår, at der årligt forventes at være 14 personer, der stopper fra førtidspensionsordningen (udover dem, der stopper sfa. alder), samt et årligt mellemkommunalt flyttemønster på netto 0 personer. Såfremt disse forudsætninger ikke holder, skal antallet af nytildelinger også op- eller nedjusteres. at der er tale om tildelinger med helårseffekt, dvs. at pensionen dækker alle 12 måneder (svarende til mellem 248 og 424 måneders pension om året). Tabel 4: Mulighed for årlige nytildelinger inden for nuværende budget Mulighed for nytildelinger i 2011 Mulighed for nytildelinger i 2012 Mulighed for nytildelinger i 2013 Mulighed for nytildelinger i 2014 Mulighed for nytildelinger i 2015 Antal nytildelinger på årsplan - helårs-virkning - hvis uændret budget Omsat til antal måneder Alternativ - budgettilførsel til området såfremt nuværende mønster fortsætter I systemet KMD Social Pension er der udarbejdet en prognose over tilgangen til ordningen i de kommende år (på tilsvarende vis som skønnene for afgange). KMD skønner, at der i perioden tildeles 41 nye førtidspensioner om året. Den forventede udvikling er således en fortsættelse af de senere års tildelingsmønster. Med en fortsættelse af det nuværende mønster vil der være behov for en budgettilførsel på mellem 0,5 og 1,0 mio. kr. om året frem til I 2015 vil budgettet således være 2,8 mio. kr. højere end det nuværende budget for Og der vil være 43 flere førtidspensionister end hvis budgettet bliver overholdt i hele perioden, jf. tabel 5, der viser udviklingen i antal førtidspensionister i i de to beskrevne scenarier. Udgiftsvæksten vil være omfattet af budgetgarantien, såfremt der konstateres samme vækst i antallet af tildelinger af førtidspension på landsplan. Det betyder, at Hørsholm Kommune vil blive kompenseret for udgiftsstigningen via et øget bloktilskud. Men hvis væksten i antal tildelinger i Hørsholm Kommune ligger ud over den landsdækkende vækst, så skal udgiftsvæksten finansieres inden for eget budget. Tabel 5: Den forventede udvikling i antal førtidspensionister i de to scenarier Bestand pr. 1/ Bestand pr. 1/ Bestand pr. 1/ Bestand pr. 1/ Bestand pr. 1/ Bestand pr. 1/ Udvikling hvis budgetoverholdelse Udvikling hvis vækst som hidtil Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 6

7 Beslutning Social- og Seniorudvalget den Taget til efterretning. Udvalget ønsker en opfølgning på det faktiske antal tilkendelser, når der er gået et halvt år. Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 7

8 Social- og Seniorudvalget Punkt: 3 Acadre sagsnr.: 10/19315 Journalnr.: K09 Sagsforløb: SSU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Klaus Poulsen Tilsyn med Hørsholm Kommunes bofællesskaber og tilbud om beskyttet beskæftigelse Resume Kommunens tilsynsforpligtelse er reguleret i Lov om retssikkerhedslovens 15 og 16 i Lov om social service. Det fremgår af retssikkerhedslovens 15, at kommunalbestyrelsen har ansvar for og beslutter, hvordan kommunen planlægger og udfører sin virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning. Af 16 fremgår det, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses jfr. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde opgaverne løses på. Der foreligger en ny samarbejdsaftale med konsulentfirmaet Connector Management A/S om tilsyn med kommunens bofællesskaber og tilbud om beskyttet beskæftigelse. Forslag Administrationen anbefaler, at Social- og Seniorudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen at godkende forslaget. Sagsfremstilling Tilsyn bofællesskaberne Rosen, Bolero, Solskin, Gutfeldtshave, Højmose Vænge og tilbud om beskyttet beskæftigelse i Jobhuset. Formålet med tilsyn er At påse, at borgerne får den hjælp, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Der foreligger forslag til samarbejdsaftale, hvor tilsynet føres af ekstern aktør konsulentfirmaet Connector Management A/S. Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 8

9 Der gennemføres et årligt uanmeldt tilsynsbesøg i hvert af bofællesskaberne. Der gennemføres et årligt anmeldt tilsynsbesøg i Jobhuset. De uanmeldte besøg planlægges således, at lederne af bofællesskaberne på forhånd orienteres om dato og klokkeslæt for tilsynene. Medarbejdere orienteres dagen før tilsynet. Det sker for at sikre, dels at lederen kan deltage i tilsynet, dels for at medarbejderne kan planlægge dagens opgaver således, at der kan afsættes ressourcer til tilsynsbesøget. Tilsynet i Jobhuset foregår som anmeldt tilsyn, for at sikre at der er brugere efter 103 tilstede under tilsynsbesøget. Der er tale om en forlængelse af samarbejde med Connector. Efter tidligere aftale blev der foretaget et uanmeldt og et anmeldt tilsyn i 3 af kommunens bofællesskaber. Aftalen kan opsiges af Hørsholm Kommune eller Connector med tre måneders varsel. Ud over tilsynsaftalen er der udarbejdet nyt tilsynskoncept, som vedlægges til orientering. Økonomi/personale Connector tilbyder at løse tilsynsopgaven til en timepris på 1.250,- kr. ekskl. Moms. Connector estimerer at anvende et total på 41 timer årligt. Udgift til konsulentens transport vil blive faktureret særskilt, med fakturering af km-penge svarende til Statens gældende takster. Konsulentens tidsforbrug i forbindelse med transport vil ikke blive faktureret. Ved indgåelse af ny samarbejdsaftale udvides tilsynet til at omfatte 5 bofællesskaber og et tilbud om beskyttet beskæftigelse, men udgiften vil samlet set være uændret, da der fremadrettet kun foretages 1 uanmeldt besøg årligt mod tidligere både 1 uanmeldt og 1 anmeldt besøg. Bilag - Tilsyn, samarbejdsaftale Tilsynskoncept for bofællesskaber 2011 Beslutning Social- og Seniorudvalget den Godkendt. Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 9

10 Social- og Seniorudvalget Punkt: 4 Acadre sagsnr.: 11/3191 Journalnr.: K08 Sagsforløb: SSU-ØU-KB - Åben sag Mødedato: Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Rikke Abild Ankestyrelsens praksisundersøgelse om enkeltydelser. Resume Ankestyrelsen har udgivet en praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelser. Hørsholm Kommune har deltaget i undersøgelsen med 11 sager. Forslag Administrationen anbefaler, at Social- og Seniorudvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Ankestyrelsen har udgivet en praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelser (kommunen kan, ud fra en konkret beregning, yde hjælp til uforudsete udgifter som borgeren ikke selv er i stand til at afholde, hvis udgiften er rimeligt begrundet i, at borgeren har været ude for ændringer i sine forhold). Undersøgelsen har omfattet 105 kommunale afgørelser, hvor Hørsholm kommune har bidraget med de 11 afgørelser. Undersøgelsen viser, at Hørsholm Kommune har truffet korrekt afgørelse i 5 sager ud af de 11 sager (45%). I de resterende 6 sager ville ankestyrelsen have hjemvist sagen til fornyet afgørelse, eller afgørelsen ville være blevet ændret af ankestyrelsen, såfremt det havde været en klagesag. På landsplan er sagerne behandlet korrekt med korrekt afgørelse i 40 % af sagerne. De væsentligste problemer: De væsentligste problemer i sagerne har vist sig at være utilstrækkeligt oplysningsgrundlag, samt at betingelserne for at kræve tilbagebetaling ikke har været opfyldt. Center Arbejdsmarkeds handlinger i forhold til resultatet af Ankestyrelsens Praksisundersøgelse: På baggrund af resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse er Ydelser og Rådgivning aktuelt i gang med at ændre sin praksis på området, ved blandt andet at: Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 10

11 Udarbejde en standardskabelon til behandling af ansøgninger om enkeltydelse efter aktivlovens 81, herunder om ydelsen er tilbagebetalingspligtig. I skabelonen påtænkes det at indføre de anbefalinger, som ankestyrelsen er fremkommet med i undersøgelsen. lade standardskabelonen indgå som journalnotat på sagen som dokumentation for, at ansøgningen er behandlet. Herudover vil de benyttede breve til afgørelsen blive gennemgået med henblik på at sikre at klagevejledningen er i overensstemmelse med retssikkerhedsloven. a. Resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse gennemgås med relevante medarbejdere (lærings-miljø) og der iværksættes relevant uddannelse. Bilag - Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelser. - Ankestyrelsens praksisundersøgelse 2010, enkeltydelsesområdet Beslutning Social- og Seniorudvalget den Taget til efterretning. Udvalget havde noteret sig Seniorrådets bemærkning om retssikkerheden for borgerne og bad om at få en opfølgning i udvalget om 9 måneder. Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 11

12 Social- og Seniorudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 10/28579 Journalnr.: P20 Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Kapacitet, økonomi og proces for Louiselundbyggeriet Resume Byggeriet af det nye pleje- og rehabiliteringscenter Louiselund har foreløbig varet ca. 3½ år siden de første beslutninger blev taget om at igangsætte planlægningen. Administrationen ønsker med dette dagsordenspunkt at give en status for byggeriet, at orientere om den proces, der skal gennemføres frem til ibrugtagningen, og at redegøre for, hvordan forudsætningerne for byggeriet har udviklet sig, siden beslutningen om byggeriet blev truffet. Forslag Administrationen foreslår, at Social- og Seniorudvalget tager status for projektet til efterretning og godkender at administrationen arbejder videre med: At etablere samarbejde med nabokommuner omkring benyttelse af plejeboliger og fleksible pladser At udarbejde et forslag og en tidsplan for ombygning af Breelteparken, som kan bringes til beslutning, såfremt betingelserne herfor er til stede At gennemføre et åbent arrangement i sensommer/start efterår 2011, som fokuserer på det indhold, der skal være i Louiselund Sagsfremstilling Status for efterspørgsel, kapacitet, risici og muligheder Beslutningen om byggeriet af Louiselund blev truffet af Kommunalbestyrelsen den 24. juni Beslutningen indebar, at der skulle opføres 90 plejeboliger, 45 Ældreboliger og 36 fleksible pladser. Denne beslutning baseredes på en kapacitetsvurdering, hvorefter antagelsen var, at der på ibrugtagningstidspunktet ville være en overkapacitet på mellem 10 og 30 plejeboliger. Overkapacitet var der en forventning om at kunne stille til rådighed for Rudersdal, der angav at have behov for aflastningskapacitet i forhold til den plan for ombygninger og kapacitetsudvidelser, som Rudersdal Kommune er i gang med at realisere. En overkapacitet på mellem 10 og 30 pladser de første år var et resultat af den dengang udregnede ventelisteprognose. Efter prognosen blev udarbejdet i starten af 2008, oplevede kommunen det første års tid en venteliste, der steg hurtigere end forventet, men fra medio 2009 er den faldet, på trods af at udviklingen med flere ældre i kommunen er fortsat som forudsagt. Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 12

13 Den faldende venteliste er fortsat i 2010, hvor det især er en meget stor udskiftning i boligerne altså udbuddet som har forkortet ventelisten. Udviklingen i ventelisten er beskrevet detaljeret i bilag 1 til punktet. Alt andet lige må det forventes, at udskiftningen i boligerne vil vende tilbage til en mere normal rate. Hvorvidt dette vil føre til, at kapacitetsbehovet kommer tilbage på det spor, som administrationen tidligere har skønnet er dog usikkert. Vil eksempelvis nogle af de nye tiltag, kommunen har gjort vedrørende flere genoptræningspladser og øget indsats for rehabilitering, medvirke til at reducere behovet for plejeboliger på en permanent basis, eller er der kun tale om en udskydelse? På nuværende tidspunkt er der mange usikkerhedsfaktorer i spil, men administrationen skønner, at der ved ibrugtagelsen af Louiselund vil være en større overkapacitet end først forventet. Overkapaciteten anslås ud fra de seneste tal til 46 plejeboliger og 14 fleksible pladser. Overkapaciteten indebærer både risici og nye muligheder. Den primære risiko er, at Louiselund ikke bliver fyldt op, og at Hørsholm Kommune bliver nødt til at afholde udgifter til tomgangsleje af plejeboligerne. Mulighederne består i, at der kan etableres samarbejde med andre kommuner om Louiselund-tilbuddene og plejeboligkapaciteten mere bredt. Sådanne samarbejder kan både indebære faglige og driftsøkonomiske fordele. En anden mulighed er, at kommunen kan bruge den overskydende kapacitet til at genhuse beboere fra Breelteparkens plejecenter, mens der gennemføres en ombygning til tidssvarende boliger dér. Samarbejde med andre kommuner I vedhæftede notat gennemgås de muligheder, som administrationen har undersøgt i forhold til bedst muligt at benytte den samlede kapacitet. Hørsholm Kommune har de sidste 3 år haft løbende kontakt med Rudersdal Kommune om at anvende plejeboliger i perioden efter åbning af Louiselund. Denne kontakt er p.t. konkretiseret i forhold til en anvendelse af alle 35 plejeboliger på Margrethelund til Rudersdals borgere. Margrethelund er beliggende op til Rudersdals kommunegrænse og vil derfor være velegnet som plejeboliger for Rudersdal Kommunes borgere i en periode. Rudersdal har p.t. behov for plejeboliger, og er i gang med at analysere den forventede udvikling. Herudover spiller den økonomiske situation selvfølgelig ind på overvejelserne. Rudersdal Kommunes fagudvalg holder i marts i år et af deres politiske udvalgsmøder på Margrethelund, og vil vende tilbage med deres tilkendegivelse på samarbejdet omkring Margrethelund senest i april måned i år. Hørsholm Kommune har derudover rettet henvendelse til Allerød Kommune med henblik på at opstarte et samarbejde omkring døgngenoptræning på de kommende fleksible pladser på rehabiliteringscentret Louiselund. Allerød har meldt tilbage, at de i øjeblikket undersøger muligheden, og at de giver Hørsholm Kommune en endelig tilkendegivelse indenfor første kvartal af Ud over disse forhandlinger ønsker administrationen at opstarte et tværkommunalt benchmark-forum med fokus på udarbejdelse af en tværkommunal strategi for en generel kapacitetsudnyttelse af plejeboliger. Hørsholm Kommune har i 2010 været værter for et Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 13

14 tværkommunalt benchmarkmøde af mere generel karakter, og dette samarbejde vil være en naturlig opfølgning på det tidligere initiativ. Ombygning af Breelteparkens plejehjem Breelteparkens plejeboliger er noget bedre end boligerne på Hannebjerg, som nedlægges ved ibrugtagning af Louiselund. Der er derfor ikke det samme behov for at få gjort noget ved boligerne på Breelteparken. Det ændrer dog ikke ved, at de er små og at badeværelserne er det mindste i forhold til at få plads til hjælpemidler og personale på badeværelset samtidig. Det må derfor forudses, at der inden for en overskuelig fremtid skal tages stilling til en modernisering af plejeafdelingens boliger. Såfremt der ikke opnås en aftale med Rudersdal om benyttelse af et større antal plejeboliger, kan det overvejes, om overkapaciteten vedrørende plejeboliger skal anvendes til at skabe en forudsætning for at ombygge Breelteparkens plejeafdeling. I forbindelse med beslutningen om at bygge Louiselund blev der gennemført en undersøgelse af mulighederne for at modernisere Breelteparken til større boliger, samtidig med at kapaciteten bibeholdes ved at bygge en etage oven på. Alternativt til dette projekt kunne man i stedet modernisere Breelteparken inden for de eksisterende ydre rammer. Ud fra de foreliggende skitser til indretning, ville dette indebære en reduktion i kapaciteten fra 50 til boliger, men der kan evt. findes en løsning med en mindre kapacitetsnedgang. Et projekt, hvor der sker en ombygning af alle boliger på én gang, vil indebære behov for aflastningskapacitet på 50 boliger andre steder i kommunen, og denne kapacitet ser netop ud til at være til stede, hvis der ikke sker benyttelse fra Rudersdals og Allerøds side. Administrationen vil derfor foreslå, at der foretages en indledende sondering af mulighederne for at foretage en ombygning af Breelteparkens plejeafdeling, herunder udformning af en tids- og procesplan for et ombygningsprojekt, såfremt der ikke opnås aftaler med de to kommuner. Procesplan/ Tidsplan Ibrugtagelsesetaperne for Louiselund blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 30. august 2010, og den pt. gældende tidsplan er som følger: Godkendt etapeopdelt ibrugtagelse 14. december 2011: Centerbygning: genoptræning & 38 midlertidige pladser 43 ældreboliger Den østligste plejeboligblok: 18 boliger 21. februar 2012: Den midterste plejeboligblok: 36 boliger 21. marts 2012: Den vestligste plejeboligblok: 36 boliger I disse datoer er dog ikke indregnet vejrlig, hvilket har vist sig nødvendigt allerede på nuværende tidspunkt. Derfor pågår en opdatering af denne tidsplan, som igangsættes af entreprenøren (Sigma Entreprise) i uge 8 og efterfølgende behandles af rådgiverne i uge 9. Denne opdatering af tidsplanen vil betyde en udskydelse af de nuværende ibrugtagelsesdatoer. Den reviderede tidsplan fremlægges politisk så snart denne foreligger. Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 14

15 Administrationen har udarbejdet en tidsplan for de aktiviteter, der skal gennemføres i perioden frem til ibrugtagning af Louiselund. Der er tale om mange og indbyrdes afhængige aktiviteter, og der er derfor vigtigt at være i god tid med planlægningen. I bilag 1 er redegjort for status på de forskellige delprojekter. Arbejde med indholdet i Louiselund Et af de aspekter af processen hen imod Louiselund, som ligger administrationen meget på sinde, er, hvordan vi sikrer inddragelse af brugere og borgere i at skabe de indholdsmæssige rammer for Louiselund. Dette bør ses som en fælles målsætning for Social- og Serinorudvalget og Sundhedsudvalget, og administrationen foreslår, at der arbejdes videre med at afholde et åbent arrangement i efteråret Her skal borgere, interessenter og brugere have mulighed for at komme med deres bud på, hvad der vil være vigtigt at tænke ind i rammerne på Louiselund. Hvad der skal til for, at det bliver det fantastiske sted for ældreomsorg, sundhed og rehabilitering, som det fortjener. Økonomi/personale Anlægsøkonomi Som beskrevet bl.a. i punkt til SSU 9. april 2010 forventes anlægsøkonomien at blive overholdt med baggrund i det gode licitationsresultat. Der kan evt. komme et mindreforbrug, men meget afhænger også af den endelige fordeling af udgifterne mellem Hørsholm Kommune og Hørsholm almennyttige Boligselskab (HAB). Driftsøkonomi Driftsøkonomien hviler på følgende principper, som blev knæsat ved den politiske behandling i 2008: 1) Der er afsat et beløb på 7,5 mio. kr. til at dække de faste udgifter ved drift af Louiselund 2) Der er afsat 1,5 mio. kr. til at betale husleje for de midlertidige boliger. 3) Resten af driftsbudgettet til Louiselund skal dækkes af a. Budgettet fra Hannebjerg (ekskl. bygningsudgifter) b. Budgetter til genoptræning og midlertidige pladser c. Midler afsat i budgettet til den demografiske udvikling (udgiftspres) d. Indtægter fra andre kommuner Administrationen arbejder p.t. med at fastlægge normeringer og dermed driftsbudgetter for de forskellige funktioner på Louiselund og at etablere forskellige scenarier for Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 15

16 udnyttelsesgrader af kapaciteten på Louiselund. Produktet vil snart ligge klar, og det vil indeholde gennemarbejdede driftsøkonomiske grundlag for alle situationer. Kommunikation Bilag - Bilag 1: Notat vedr. kapacitetsanalyse, Louiselund (170211) Beslutning Social- og Seniorudvalget den Administrationen orienterede om, at der var kommet et foreløbigt svar fra Allerød Kommune, som indikerer, at de ikke er parat til at indgå i et forpligtende samarbejde om genoptræningsdelen. Udvalget godkendte indstillingens tre punkter. Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 16

17 Social- og Seniorudvalget Punkt: 6 Acadre sagsnr.: 10/28579 Journalnr.: P20 Sagsforløb: Social og Seniorudvalget - Åben sag Mødedato: Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Forslag om omlægning af en plejeboligenhed på Sophielund til en enhed for borgere med frontallap demens Resume Administrationen gennemgår i dette dagsordenspunkt nogle indledende overvejelser omkring muligheden for at omlægge en plejeboligenhed på Sophielund (8 plejeboliger) til en boenhed målrettet borgere med frontallap demens. Administrationen anbefaler, at Social og Seniorudvalget drøfter, hvorvidt administrationen skal arbejde videre med denne mulighed. Forslag Administrationen anbefaler, at Social og Seniorudvalget indstiller, at administrationen arbejder videre med muligheden for at omlægge en plejeboligenhed på Sophielund til et specialafsnit for borgere med frontallap demens. Sagsfremstilling Baggrund I forlængelse af sagsfremstilling af kapacitets- og økonomianalyse af Louiselund, har administrationen undersøgt mulighederne for at kapacitetsudnytte bedst muligt, og i den forbindelse tænke nye tanker i forhold til botilbud til borgere med specielle behov. Derfor fremlægges med dette punkt muligheden for en omlægning af en plejeboligenhed på Sophielund til borgere med diagnosen frontallap demens. Målgruppen er kendetegnet ved at kunne have udadreagerende træk, der udfordrer muligheden for at bo i en almen demensbolig ved siden af andre demente borgere. Målgruppen Diagnosen Frontallap demens stilles oftere hos yngre mennesker, hvor hukommelsen for nylige begivenheder synes bevaret, hvorimod personligheden ændres markant. Et af kernepunkterne i sygdommen er, at borgeren mister sit sociale filter og situationsfornemmelsen i forhold til at agere sammen med andre mennesker. Borgere med en frontallap demens skaber ofte stor uro i en boenhed med borgere med andre demens former, og dette kan ende i store konflikter mellem den frontallap demente og de andre beboere. Det er specielt de aktive udadreagerende demente, der volder de største udfordringer. Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 17

18 Målgruppen har brug for en pleje, hvor kodeordet er at minimere stimuli, og det er her vigtigt at have ekstra ressourcer og viden om hvilke virkemidler, der skal bruges i den enkelte situation. Det er en vanskelig og ressourcekrævende opgave at udføre pleje, som tilgodeser den dementes behov for ensartet og skemalagt pleje dag for dag. Den frontaldemente har ikke empati, situationsfornemmelse og social forståelse, og har derfor på mange tider af døgnet brug for en person, der hele tiden er tæt på den demente, for at undgå der opstår konflikter. Den udadreagerendes adfærd er til gene for de andre beboere, der på grund af deres demensdiagnose har meget svært ved at forstå og agere i forhold til denne adfærd. Derfor bruges der i dag mange ressourcer på de udadreagerende beboere i de almene demensafsnit Både for den udadreagerendes skyld, men også for de andre beboere og omgivelsernes skyld. Mulighed for omlægning til boenhed for borgere med frontallap demens Borgergrundlag Ved opgørelser over beboersammensætningen på demenspladserne de seneste år ses det, at omlægningen er særdeles aktuel. Hørsholm Kommune har gennemsnitligt de seneste tre år haft et voksende antal borgere med diagnosen frontallap demens eller borgere, som i en periode har været udadreagerende i en grad, der har gjort at man har måtte opnormere på personalet i en boenhed i en periode. Administrationen vurderer, at kommunen på nuværende tidspunkt vil have gavn af minimum 4 pladser i et sådan afsnit. Personalesammensætning At yde pleje og omsorg til frontalramte beboer kræver dels en højere personalenormering i enheden, dels specialkompetencer hos personalet. Det er derfor ikke alle faggrupper, som vil kunne løfte opgaven, og erfaringen fra lignende steder er, at personalegruppen skal bestå af personale, som har uddannelseskompetencer indenfor pædagogik, ergoterapi og sundhedsfag som social og sundhedsassistenter samt sygeplejersker. Velkvalificerede social og sundhedshjælpere kan også indgå i normeringen. Derfor skal driftsøkonomien først og fremmest baseres på en højere personalenormering, og på at personalegruppen sammensættes af social og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, socialpædagoger og velkvalificerede social og sundhedshjælpere med specialhonorering. Administrationen vurderer ikke, at det er nødvendigt at ansætte en separat gruppeleder til enheden. Visitationsform Den tiltænkte enhed på Sophielund er opført og drives efter lov om almene nyttige boliger, hvor beboeren er lejer af boligen for en ubetinget periode. Borgere med frontallap demens er ofte udadreagerende i den første fase af deres sygdom, og det er her, der specielt er brug for en ekstra plejeindsats. Dette er en af hovedårsagerne til, at administrationen imidlertid ser flest muligheder i at kunne drive enheden som et midlertidigt tilbud, altså en fleksibel plads, der kan tilbydes til borgere, der i en periode har svært ved at tilpasse sig en almen demensenhed. En anden vigtig begrundelse er, at kapaciteten med denne visitation er meget mere fleksibel. Det vil være muligt at visitere til boligerne i akutte situationer, og den enkelte borger vil omvendt kunne vende tilbage til sin almene plejebolig eller blive visiteret til permanent plejebolig, når denne er klar til at leve i en almen boenhed. Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 18

19 Denne visitationsform vil også være mest attraktiv for andre kommuner at købe sig ind på, da pladserne vil være dyrere end en almen plejebolig. Det er derfor også kommunens økonomiske interesse at hjemtage en borger, når denne ikke længere er udadreagerende. Administrationen kan imidlertid ikke gisne om, hvad den gennemsnitlige beboelsestid vil være på pladserne, da det vil være helt individuelt fra borger til borger, hvad behovet er. Der vil være enkelte tilfælde, hvor beboeren vil have behovet resten af dennes levetid, men i størstedelen af tilfældet vil behovet være til stede i en periode. Boligerne vil med en midlertidig visitation få samme status som kommunens fleksible pladser på Margrethelund, og det vil lovmæssigt ikke være muligt at opkræve husleje af beboeren. Huslejen skal derfor lægges oven i den kommunale driftsudgift. Borgerens bolig eller plejebolig vil stå tom, mens borgeren er på den fleksible plads, og borgeren vil dermed have den samme faste bopælsadresse med mindre, der indgås anden aftale med beboeren eller de pårørende. Med denne visitation, vil det altså være kommunen eller anden bopælskommune, der afholder huslejen på de 8 pladser. Tværkommunalt samarbejde omkring boenheden Administrationen har i et uformelt forum nævnt muligheden for et tværkommunalt samarbejde omkring en sådan boenhed for nabokommunerne Allerød, Fredensborg, Helsingør og Gribskov. Tilbuddet blev hilst velkomment, da nabokommunerne har de samme udfordringer som Hørsholm Kommune. Administrationen i Hørsholm har derfor dels på baggrund af ibrugtagelsen af boliger på Louiselund dels på baggrund af disse overvejelser valgt at igangsætte et tværkommunalt benchmarkmøde med nabokommunerne, der skal omhandle kapacitetsudnyttelse på tværs af kommunegrænserne. Processen skydes i gang med en undersøgelse af kommunernes nuværende kapacitet, hvorefter der afholdes et benchmarkmøde i april. Efter dette møde, hvor Hørsholm Kommune vil kunne fremlægge muligheden for pladser for borgere med frontallap demens, vil administrationen være klogere på, hvorvidt nabokommunerne har interesse og økonomi til at købe sig ind på en eller flere af disse pladser. Det videre forløb Administrationen arbejder i øjeblikket med kapacitets- og økonomiberegninger på omlægning til et sådan afsnit, og vil kunne fremlægge et driftsbudget (med et bud på personalenormering og personalesammensætning), en grundig gennemgang af rammerne for enheden og en kapacitets- og behovsanalyse (i forhold til borgergrundlaget) for udvalget til marts, hvis udvalget ønsker at der skal arbejdes videre med dette forslag. Økonomi/personale Driftsøkonomien i en boenhed for borgere med specielle behov vil være dyrere end i en almen demens boenhed, hovedsageligt på grund af nødvendigheden i en højere personalenormering, men også på grund af personalesammensætningen, der alene skal være baseret på uddannet personale. Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 19

20 Administrationen estimat på en plads i en sådanne boenhed vurderes til at ville koste ca kr. pr. plads årligt. Da en almen demensplads koster ca i årlig drift, vil enheden betyde en årlig samlet merudgift på ca. 2 mio. kr. Hertil kommer huslejeudgiften til boligerne. Denne merudgift vil til dels kunne finansieres i form af et tværkommunalt samarbejde omkring et antal af pladserne. Vælger Social og Seniorudvalget, at administrationen skal arbejde videre med denne mulighed, vil administrationen arbejde på den eksakte prissammensætning pr. plads og på en mere specifik analyse af kommunens eget borgergrundlag. Beslutning Social- og Seniorudvalget den Indstillingen godkendt. Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 20

21 Social- og Seniorudvalget Punkt: 7 Acadre sagsnr.: 11/1600 Journalnr.: P05 Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Anja Sahan Status ældre og voksne på døgninstitution - februar 2011 Resume I henhold til udvalgets beslutning orienteres om den aktuelle situation. Forslag Det foreslås, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling I henhold til udvalgets beslutning orienteres om den aktuelle situation Bilag - Bilag 1 - Hørsholm- og udenbysborgere på døgninstitution - Bilag 2 - Status på voksenområdet Beslutning Social- og Seniorudvalget den Taget til efterretning. Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 21

22 Social- og Seniorudvalget Punkt: 8 Acadre sagsnr.: 11/1599 Journalnr.: P05 Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Anja Sahan Status ældre - februar 2011 Resume I henhold til udvalgets beslutning orienteres om den aktuelle situation. Forslag Det foreslås, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling I henhold til udvalgets beslutning orienteres om den aktuelle situation. Bilag - Bilag 1 - Antal borgere på den generelle venteliste til plejehjem/-boliger - Bilag 2 - Borgere på venteliste til plejehjem/-boliger - Bilag 3 - Borgere på venteliste til ældreboliger Beslutning Social- og Seniorudvalget den Taget til efterretning. Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 22

23 Bilagsoversigt Pkt. nr. Tilgang Titel Refnr. 3 Åben Tilsyn, samarbejdsaftale Åben Tilsynskoncept for bofællesskaber Åben Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelser Åben Ankestyrelsens praksisundersøgelse 2010, enkeltydelsesområdet Åben Bilag 1: Notat vedr. kapacitetsanalyse, Louiselund (170211) Åben Bilag 1 - Hørsholm- og udenbysborgere på døgninstitution Åben Bilag 2 - Status på voksenområdet Åben Bilag 1 - Antal borgere på den generelle venteliste til plejehjem/- boliger Åben Bilag 2 - Borgere på venteliste til plejehjem/-boliger Åben Bilag 3 - Borgere på venteliste til ældreboliger Social- og Seniorudvalget Mandag den Side 23

24 Social- og Seniorudvalgets møde Thorkild Gruelund (C) Formand Anne-Grethe Nissen (T) Næstformand Marianne Preis Balser (C) Medlem Annette Wiencken (V) Medlem Ove Petersen (V) Medlem Social- og Seniorudvalget Side 24