SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

Transkript

1 SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN 21. april 2006 FM 2006/ 12 Landsstyrets politisk/økonomiske redegørelse (Landstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Landsstyrets pol/øk redegørelse indeholder adskillige aspekter, der er grund til at glæde sig over. Det drejer sig først og fremmest redegørelsens afsnit, der fastslår at der er økonomiske fremgang i Grønland at der er faldende ledighed i Grønland at der er vækst i samafundsproduktionen i Grønland, oig at hjemmestyrets økonomi er god og sund. Disse er all vigtige forudsætninger for en udvikling med og henimod en sund økonomi. Siumut er glad for, at landsstyrets økonomiske politik indeholder en medinddragelse af private investorer ved store anlægsinvesteringer. Det drejer sig først og fremmest om investeringer inden for boliger havne lufthavne og vandkraftværker Når vi har udtalt os positivt om medinddragelse af private investorer inden for disse vigtige samfundsområder, skal vi helle ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi aldrig må kunne tages som økonomiske gidsler af disse investorer. Det er en risiko, som vi skal være opmærksom på. Med den økonomiske politik, landsstyret fører for tiden, finder vi imidlertid, at denne risiko er mere teoretisk end reel. Vi er opmærksom på, at investeringer i billig energi kan og vil åbne op for erhvervsinvesteringer af ganske betragteligt omfang til glæde for den almindelige udvikling henimod en selvbærende og selvstændig økonomi. Hvis nogle skulle betvivle rigtigheden af et sådant udsagn kan vi kun henvise sådanne tvivlere til at se på erfaringerne i Island. Siumut finder det positivt og godt for nærdemokratiet, at nogle af de opgaver, der i dag varetages centralt ved Grønlands Hjemmestyres fremover søges flyttet ud de fremtidige storkommuner. I forbindelse med den forestående kommunalreform vil vi anmode landsstyret om at søge at opnå, at private realkreditinstitutioners tilbud fremover gøres gældende for hele landet, og ikke som nu, hvor kun nogle få kommuner har denne finansieringsmulighed. Vi finder det ligeledes godt og visionært, at landsstyret arbejder med en 2020 plan. 1

2 Vi finder det også yderst positivt, at den økonomiske planlægning kædes sammen med uddannelsespolitikken og planlægningen heraf. Vi skal erstatte tilkaldte med hjemmehørende. Det er derfor godt, at landsstyret vil forsøge at overføre ca 400 mio. kr om året til uddannelsesområdet. Uddannelse er et højprioritetsområde. Herom ingen tvivl. Man må dog aldrig glemme, at en indsats for at genoprette socialt dårligt fungerende familier er et lige så vigtigt indsatsområde. For det er uomtvisteligt, at en god indsats inden for skole og uddannelse om ikke spoleres totalt, så dog forstyrres i ganske betragtelig grad af netop socialt dårligt fungerende forhold i hjemene. Familiepolitikken og en konkret indsats for familier med trivselsproblemer må og skal bl.a. af disse grunde - være et højt prioriteret indsatsområde. I disse år er det blevet et ganske åbenbart behov, at der ved det offentliges foranstaltning tages hånd om at uddanne kommende forældre i pligt og ansvar, der kommer med foræøldreværdogheden. Forældreuddannelse er der allerede gode erfaringer med i nogle kommuner, og vi mener, at landsstyret bør tage disse erfaringer med i sin tilrettelæggelse af familiepolitikken herhjemme. Vi har ikke råd til at tabe flere børn og unge i social elendighed. Siumut finder det positivt og støtteværdigt, at landsstyret vil øge arbejdskraftens bevægelighed gennem oprettelsen af en form for mobilitetsfond, og bygge boliger, der hvor folk har behov for dem. Vi er også tilhængere af landsstyrets lejer til ejer projekt, som vil frigøre flere midler til forøget boligbyggeri. Vi tænker i den forbindelse ikke mindst på nye boliger til de svagere stillede familier. Siumut støtter en trakomlægning, der alt andet lige giver ekstra penge til uddannelser og privat initiativ. Vi skal dog være opmærksom på, at trafikomlægningerne ikke får utilsigtede negative konsekvenser, og at ingen herunder skolebørn, unge under uddannelse eller idrætsfolk ikke bliver stillet ringere mht rejsemulighed sammenlignet med de hdtil gældende forhold. Når talen drejer sig om trafikomlægning således at persontrafikken herhjemme fremover i højere grad søges afviklet ad luftvejen, finder vi det naturligt at rette landsstyrets opmærksomhed på forholdene omkring lufthavnene, som i dag drives af Mittarfeqarfiit. Her er servicen ganske enkelt for ringe og nogle steder endda ikke eksisterende. Vi mener i Siumut at der bør åbnes op for en kommunalisering af lufthavnene, således at de kommuner, der har mulighed herfor kan overtage ejerskab og drift af lufthavnene fremover. En lufthavn er i mange steder det primære indgangsport til en by. Her får den rejsende det første indtryk af den by eller destination, som man ankommer til.. Derfor mener vi, at en mærkbar forbedring af lufthavnenes serviceniveau ikke alene er tiltrængt men også nødvendig. Service over for de rejsende, vel at mærke, og ikke alene forbedring af de ansattes arbejdsvilkår. I forbindelse trafikforholdene og lufthavnsdriften ønsker vi endvidere at rette landsstyrets opmærksomhed på den såkaldte lufthavnsafgift, som betales via billetprisen. De i forvejen ekstremt billetpriser får således et ekstra hak opad, når passagerer skal være med til at finansiere driften af lufthavnene. Fjerner vi lufthavnsafgiften fra billetprisen vil kunne gøres billigere ganske mærkbart. Effektivisering, omkostningsreduktioner og en mere fremadrettet driftsform er løsningen af lufthavnsdriften, og ikke en ansvarsforflygtigende drifstfinanciering over billetprisen. Vi kan ikke længere stiltiende acceptere de uhyre store billetpriser. 2

3 Vi støtter landsstyrets intentioner om anlæggelse af flere vandkraftværker herhjemme. En sådan omlægning vil medføre en tiltrængt formindskelse af vores store afhængighed af olieprisernes gunst eller ugunst. Vi er glade for de initiativer, landsstyret har taget for så vidt muligt at minimere de ugunstige virkninger af de fortsat stærkt stigende verdensmarkedspriser på råolie, da man herigennem helt klart kan søge at modvirke inflationen med deraf følgende reduktion af væksten i samfundet. Vi skal anmode landsstyret om at fortsætte denne politik, og specielt være opmærksom på olieprisstigningernes virkninger for fiskerierhvervet. Olie og benzin-forsyningen herhjemme varetages af en samfundsejet virksomhed. Vi vil derfor bede landsstyret om at være helt op på tæerne for med alle tilgængelige midler at holde olieprisstigningernes potentielle katastrofale virkninger væk, borgerne i almindelighed og for fiskerne i særdeleshed. Vi er naturligvis klar over, at alle virkninger af de stærkt stigende verdensmarkedspriser ikke vil kunne elimineres ved at nok så dygtigt indsats fra landsstyrets side. Men holde konsekvenserne på et lavest muligt niveau, er det vi råder landsstyret om at gøre. Vi er yderst tilfredse med, at landsstyret arbejder for at bane for vedvarende energikilder. Disse muligheder gør sig gældende først og fremmest inden for vandkraftenergi vindenergi solenergi og brintteknologi som vi er enige i skal fremmes mest muligt. Vi synes, at det er godt, at vores udlandsgæld er lille og ikke bliver for stor. Vi må dog ikke forfalde os til berøringsangst over for lånefinansiering af bestemte større investeringsopgaver. Vi må fx ikke være tilbageholdende med at investere i undersøgelser af vores egen undergrund. Udover at sikre en optimal udnyttelse af vort lands resurser vil en investering i vor egen undergrund cementere og forstærke vores ejendomsret til undergrunden og dets resurser. Det er fint at arbejde henimod en selvbærende økonomi, med en bedre balance mellem borgernes ydelse og nydelse. En sådan politik vil uden tvivl fremme borgernes medansvarsfølelse over for samfundsmaskineriet. For 14 år siden vedtog dette Ting på oplæg fra landsstyret, at turisme nu skulle udvikles til at af de bærende søjler i vort samfund. Siden dengang er mangt og meget sket for at udvikle turismen. På baggrund af en sådan vedtagelse er der gennem årene bevilget adskillige millioner kroner fra landskassen til udvikling af turismen, der nu skulle til at være mere til at bære samfundets økonomiske udvikling. Såvidt så godt. Ikke desto mindre finder vi i Siumut det påkrævet at turismearbejdes baserer sig på grønlandsk kultur og grønlandske værdier med langt større medinddragelse af grønlandsk arbejdskraft på alle niveauer. Vi tror nemlig på, at turisterne ikke alene kommer til vort land for at opleve den storslåede natur, vi bor i, men også for at møde og lære at kende det folk, der bor her og for at lære, hvad livet tæt på og nord for polarcirkelen indebærer. 3

4 Derfor opfordrer vi landstyret, at kulturen og vores levevis og den herboende befolkning i større grad integreres mere direkte i turismearbejdet og den turistpolitiske, målsætning og udvikling. I forbindelse med planlægningen af den økonomiske udviklingsproces for folket, skal vi ikke glemme at vores gamle erhverv, fangererhvervet ikke sakker bagud. Vi tror på at al udvikling uden at bringe vores oprindelige rødder med, kan have fatale konsekvenser for landet og befolkningen. Vi støtter også udnyttelsen af hvilken som helst fangstdyr med bæredygtigt grundlag. Vi skal dog passe på at vi ikke kommer til at forvalte vores fangstdyr som husdyr. For vi skal ikke glemme at vores identitet og kultur i høj grad kommer fra fangererhvervet. Vi skal passe på med, at vi ikke kommer til at lave for mange restriktioner uden at have de reelle vidensgrundlag herfor. Den lille befolkning der lever på et så storslået land med så mange dyr, skal også i fremtiden have muligheden for at leve af og med fangstdyrene. Fangstdyrene og fiskene skal udnyttes på et bæredygtigt grundlag. For vi skal ikke glemme at disse danner grundlaget for vores eksistens i vores land, og har endog stor indflydelse på vores helbred. Derfor skal vi prøve at undgå med at udstede for strenge restriktioner, ellers kan vore levende ressourcer blive en dårligdom i stedet for at være en fordel. Uden at sætte fokus på en bestemt art ønsker vi dog at komme med et eksempel. Og det er udstedelsen af nye vedtægter for fangst af isbjørne, der er sket, uden at have beslutningsgrundlaget i orden som er ved at gøre alvorlig skade på isbjørnefangsten som supplerende indtægt i østgrønland, som også har grundlag i vores kultur. Vi opfordrer vores landstyre om at udstede vedtægter for fangst, med biologernes viden, fangernes erfaringer og respekten for vores kultur som grundlag for udformningen. Velfærden skal have grundlag i merproduktionen og den værditilvækst som samfundet skaber. Velfærden må ikke sikres med fremmedfinansiering som fundament. Siumut føler det er vigtigt, at de samfundsvirksomheder der kan privatiseres skal privatiseres med borgenes og samfundets ve og vel som arbejdsgrundlag og målsætning. Vi skal også forsøge at opnå økonomisk selvbårenhed med vores mineraler som grundlag. Derfor skal vi fra siumut udtrykke at vi vil være med til at fremme brugen af vores mineraler med den herboende befolkning som vigtige medaktører. Hvis vi tager vores forholdsregler i forbindelse med udnyttelsen af vores mineraler, ser vi ikke nogen både flydende og faste mineraler vi ikke kan udnytte. Vi skal rejse vores land op ved at bruge vores ressourcer, og vi er klar over at vand er et vore vigtigste råvarer. Da vi har vores selvstændighed som mål, skal vi også passe på vi ikke bare kopierer tingenes tilstand i Danmark. Vi skal huske på at Danmark er et af de rigeste lande i verden i dag, selvom vores land i dag har mere end rigeligt med råstoffer som endnu ikke udnyttes, skal vi også stoppe op og spørge os selv om vi skal sammenligne vores velfærdsamfund med de danske og om det er hensigtsmæssigt at gøre det, og om vi har råd til den. Vi fra Siumut mener at vi ved at indrette vores samfund anderledes fra den danske kan spare en masse, og kan opnå et samfund tilpasset vore normer. Vi skal indrømme at forskellige steder i vores land har differentierede behov, derfor skal vi heller ikke længere være tilbageholdende med at forskellige steder servicemæssigt kan differentieres, hvad angår form og kvalitet. Denne metode bruges alle steder i verden, det er nemlig den økonomiske og produktive formåen der er bestemmende for kvaliteten af denne, og det er på tide at denne også indrømmes i vores land. 4

5 Med disse ord vil jeg på vegne af Siumuts landstingsgruppe sige tak. Lars-Emil Johansen Siumuts politiske ordfører 5