UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium & HF. BEYOND REALISM - post-reale tendenser i fotografiet. Fotografisk Center 24. januar 23.

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium & HF BEYOND REALISM - post-reale tendenser i fotografiet Fotografisk Center 24. januar 23. marts 2014 Isabelle Wenzel, Kiste #1, 2009

2 INDHOLD: OM UNDERVISNINGSMATERIALET FAGLIG RELEVANS OM UDSTILLINGEN UDSTILLINGENS TEMAER & ARBEJDSSPØRGSMÅL KONTAKT / OMVISNINGER

3 OM UNDERVISNINGSMATERIALET Dette undervisningsmateriale tager afsæt i Fotografisk Centers udstilling BEYOND REALISM og handler om den historiske surrealisme i 1920 erne og 1930 erne samt de spor den sætter i kunsten og dermed samfundet - i dag. FAGLIG RELEVANS De tematikker, udstillingen rejser, er relevante for flere forskellige fag, hvor der eksempelvis arbejdes med PSYKOLOGI, IDENTITET, LITTERATUR, FIKTION, KUNST, FILOSOFI OG BIOLOGI. Ud over den gængse kobling til de kreative fag som billedkunst og mediefag, kan udstillingen også benyttes som afsæt for forskellige diskussioner i dansk, filosofi, religion, psykologi, samfundsfag og historie. De forskellige spørgsmål og temaer kan bruges samlet eller separat alt efter niveau og sammenhæng. OM UDSTILLINGEN Kunstnere Rikke Benborg (DK), Asger Carlsen (DK), Sophia Kalkau (DK), Marie Sjøvold (NO), Isabelle Wenzel (DE), Ebbe Stub Wittrup (DK) Fotografi er traditionelt et medie, man forbinder med virkeligheden. Man har set det fotografiske billede som et direkte aftryk eller en sandfærdig repræsentation af virkeligheden. Der har igennem tiden været flere opgør med denne opfattelse af fotografiet som dokumentarisk realitet, senest i vores tid, kender vi det i forbindelse med det digitale fotografis evne til at manipulere (som blev udviklet i 1970 erne). Også surrealisterne gjorde op med denne forestilling. Alligevel er det let at komme til at tro på fotografiet som en ren gengivelse af den verden, der omgiver os. Udstillingen BEYOND REALISM på Fotografisk Center er en gruppeudstilling hvor seks, i øvrigt meget forskellige, kunstnere kan fortolkes som en opdateret version af surrealismen. BEYOND REALISM har forskellige tematiske nedslag i forhold til den overordnede forståelse af surrealisme, og indeholder både værker, der lægger sig tæt op af en egentlig surrealistisk tematik og værker, der mere konceptuelt henviser til den historiske surrealisme som fænomen. Inspireret af den historiske surrealisme* afspejler udstillingen BEYOND REALISM en genkommen tendens i fotografiet - en surreal eller post-real (det der kommer efter det realistiske) strømning, som undersøger mystiske, drømmeagtige, uvirkelige, imaginære og andre ikke-realistiske scenarier. Denne tendens findes også i billedkunsten generelt, men netop indenfor fotografiet, synes referencerne til den historiske surrealisme i 1920 og

4 30 erne særligt stærk. Netop derfor kan det være interessant at undersøge denne tendens med fokus på fotografi. Eksperimenter med fotografiet Fotografiet var et særligt medium for surrealisterne pga. sin nærhed til virkeligheden, eller vores tro på fotografi som sandhedsvidne. De udfordrede denne vedholdende forestilling/myte ved at manipulere de fotograferede kroppe og objekter, såvel som fotografiet selv, for at få os til at se og fornemme noget mere end ren og klar afbildning. Det er særligt dette aspekt ved surrealismen de udstillede værker i BEYOND REALISM er beslægtede med. De tidlige surrealistiske kunstnere, som arbejdede med fotografiet, eksperimenterede i høj grad med mediet og med billedskabelse generelt. De udførte tekniske eksperimenter som montage, collage, dobbelteksponering, solarisering og fotogrammer. Meget kendte er fx kunstfotografen Man Rays eksperimenter i mørkekammeret, hvor han placerede objekter direkte under forstørrelsesapparatet og belyste fotopapiret med objektet på i stedet for blot at projicere et negativ og fremkalde det som billede. UDSTILLINGENS TEMAER & ARBEJDSSPØRGSMÅL *Surrealisme For surrealisterne i 1920 erne og 30 erne var kunsten politisk. Kunsten var et middel til at revolutionere verden og den fremherskende, rationelle måde at se verden på. Revolutionen var grænseløs, så kunsten blev ligeledes grænseløs, dvs. surrealisterne opløste traditionelle skel mellem kunstgenrer som litteratur, skulptur og maleri for at nedbryde skellet mellem kunst og liv. Forskellige temaer er gennemgående i surrealisternes revolutionære praksis: Ændringen af vores indstilling til modsætningerne: godt/skidt, smukt/grimt, højkultur/lavkultur, moralsk/amoralsk, sandt/falsk, liv/kunst. Menneske, objekt og natur smelter sammen, og bliver underlagt det samme blik for at vise, at mennesket ikke er hævet over verden, men er i verden. Vi kan ikke længere tro vores øjne. Verden forvandles for vores blik en verden, der ikke kan overskues, men kun anes i fragmenter. Kroppens øvrige sanser bliver interessante, og der eksperimenteres med sanseassociationer i relation til forskellige materialer og genstande. Også det erotiske undersøges i et forsøg på at kappe båndene til tidens moralske spændetrøje. I nutidens surreale fotografi er der ikke som sådan nogle bestemte temaer, der går igen. Alligevel kan man tale om flere forskellige ny-surrealistiske spor i samtidskunsten, eksempelvis: transformation, drømmescenarier og politisk utopi (betydning: et uopnåeligt samfundsideal).

5 I udstillingen er der tale om: Noget irrealt, det vil sige, det som ikke eksisterer i virkeligheden. Det post-reale, det vil sige det som kommer bagefter realismen (betydning: en holdning der bygger på kendsgerninger). Billedkunsten og fotografiet kan, som i udstillingen, give os mulighed for både at få en fascination og en form for eftertænksomhed, der kan give anledning til kritisk refleksion og derved tilbyde os et andet blik på vores samfundsvirkelighed og hverdagsvirkelighed. Asger Carlsens forvredne kroppe i serien Hester er et eksempel på en virkelighed i dette tilfælde en menneskekrop der er forvandlet og transformeret, så den ikke længere er reel (virkelig som vi kender den). Kroppene i hans billeder er irreelle, og får derved en flertydighed, som vi kan opleve, sanse og fortolke. De er manipuleret, så de ikke længere forekommer realistiske, men som en efterbearbejdning af noget realistisk. Arbejdsspørgsmål: - Hvordan kan Marie Sjøvolds værker ses i relation til surrealisternes ønske om at nedbryde skellet mellem hverdag, virkelighed og drøm imellem fornuften og følelserne, og det underbevidste og bevidste? - I Rikke Benborgs video Oh, Sweet Darkness ser vi en kvinde stå op af sin seng. Hvordan relaterer søvn, drømme og det underbevidste sig til idéen om det surrealistiske? - I samme værk, bliver vores idé om virkeligheden udfordret gennem de scenarier kvinden gennemgår. Hvilken verden er mest virkelig drømmen eller den vågne verden? Og hvorfor? Hvad med når vi oplever deja vu eller ser syner? - Ebbe Stub Wittrup arbejder på grænsen mellem det stærkt konceptuelle fotografi og det surrealistiske fotografi, hvor der ligger en masse skjult bag de konkrete objekter, der fremstår som symboler og katalysatorer for historier, drømme og undersøgelser. Hvilke referencer trækker hans værker på? Hvordan iscenesætter han objekterne? Hvilken betydning har det for de referencer, historier og symbolikker (se udstillingskataloget) han trækker på, at hans værker er så enkle rent æstetisk? Psykologi og identitet Bevidsthed og ubevidsthed (drøm, fantasi og automatisme). Arbejdsspørgsmål: - Rikke Benborgs film Oh, Sweet Darkness skildrer et drømme-scenarie. Hvad tror du drømmen handler om?

6 - I Rikke Benborgs fotografier af potteplanter, ligger planterne ned, men vokser opad. Hun viser os et nyt blik på planterne. Hvad betyder det for vores opfattelse af ellers velkendte planter? - Marie Sjøvolds billeder er inspireret af både dokumentarfotografi og kunstfotografiet. Hvordan kan man se det? Hvilken æstetik benytter hun sig af? Fortæller billederne en historie hvordan og hvilken? - Marie Sjøvold iscenesætter situationer som kunne være hverdagssituationer i mellem mor og barn fx men situationerne opererer på grænsen mellem det normale og det mystiske, hverdagen og drømme hvordan? - - Hvordan er forholdet mellem bevidsthed og ubevidsthed i Sophia Kalkaus værker? Hvilken form for menneskelig identitet kan man sige, at Sophia Kalkau fremstiller i sine værker? Mennesket som individ? Mennesket som en del af omverdenen? Mennesket som et objekt i relation til andre objekter i verden? Eller? Biologi og kultur kroppen som sanseligt element og som symbol I den historiske surrealisme undersøgte mange af fotograferne kvindekroppen, som bærer af en frisættende sensualitet, som symbol på det underbevidste og ubevidste. Arbejdsspørgsmål: - I Asger Carlsens billeder ser vi nogle groteske, manipulerede kroppe hvordan tror I han har lavet billederne? Er de digitalt manipulerede? Hvilke associationer sætter billederne i gang hos jer? Hvilket kropsbillede fremstiller værkerne? Hvad tror I hensigten er med de groteske kroppe hvad vil kunstneren fortælle os? - Isabelle Wenzel bruger også kroppen sin egen krop i sine værker? Hvordan? Hvilken opfattelse tror I, at hun har af sin egen krop er den et legetøj, et redskab eller noget helt andet? - Sophia Kalkau bruger også sin egen krop i værkerne hvordan? Hvordan adskiller hendes billeder sig fra Carlsens og Wenzels i forhold til æstetik og kropsbillede? - Sophia Kalkau forener kroppen med objekter som øg, kugler, perler og hjul hvad tror I, at det handler om? Hun arbejder også med skulptur, hvor hun i objekterne henter inspiration fra kroppens former kan man se hendes fotografier som en forening af kroppen og skulpturen? KONTAKT/ OMVISNINGER Fotografisk Center tilbyder omvisninger og undervisningsforløb varetaget af uddannede kunsthistorikere. Det er muligt at bestille separate omvisninger eller aftale et undervisningsforløb med særlige fokusområder. Man kan også besøge udstillingen på egen hånd. Skoleklasser har gratis adgang. FOTOGRAFISK CENTER Pasteursvej 14, København V Danmark

7 Tel: mail: Flere billeder fra udstillingen kan downloades her: