Arkitektur og energi. Rob Marsh Vibeke Grupe Larsen Michael Lauring Morten Christensen. Statens Byggeforskningsinstitut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkitektur og energi. Rob Marsh Vibeke Grupe Larsen Michael Lauring Morten Christensen. Statens Byggeforskningsinstitut"

Transkript

1 Arkitektur og energi Statens Byggeforskningsinstitut DANISH BUILDING RESEARCH INSTITUTE Rob Marsh Vibeke Grupe Larsen Michael Lauring Morten Christensen

2

3 Arkitektur og energi Rob Marsh Vibeke Grupe Larsen Michael Lauring Morten Christensen Statens Byggeforskningsinstitut 2006

4 Titel Arkitektur og energi Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2006 Forfattere Rob Marsh, Vibeke Grupe Larsen, Michael Lauring, Morten Christensen Sprog Dansk Sidetal 64 Litteraturhenvisninger Side 64 Emneord Arkitektur, energi, miljø, byggeri, bolig, kontor ISBN Pris Kr. 200,00 inkl. 25 pct. moms Layout og redigering Rob Marsh Tegninger Rob Marsh Fotos Peter Sørensen: Side 14 Rob Marsh: Alle andre inkl. omslag Tryk Rosendahls Bogtrykkeri Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970, Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: Arkitektur og energi. Statens Byggeforskningsinstitut. (2006).

5 Forord Sigtet med denne bog er at belyse samspillet mellem arkitektur og energi i et helhedsperspektiv med afsæt i de nye energibestemmelser. Bogen er et resultat af projektet Arkitektur og energi: arkitektoniske strategier for fremtidens lavenergibygninger, som er blevet støttet af Dansk Energi - Net's PSO-midler for Projektgruppen består af: - Statens Byggeforskningsinstitut (projektleder) - Vglcph aps - Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S - Akademisk Arkitektforening - Arkitektskolen Aarhus - Kunstakademiets Arkitektskole. Bogens forfattere er: - Rob Marsh, arkitekt MAA PhD; Seniorforsker, SBi - Vibeke Grupe Larsen, arkitekt MAA; Konsulent, vglcph aps - Michael Lauring, arkitekt MAA PhD; Ekstern lektor, Arkitektskolen Aarhus - Morten Christensen, civilingeniør MSc; Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S. Ebbe Holleris Petersen har udført beregningerne af energiforbruget til fremstilling af materialer i bogens tredje del Råhus. Kirsten Engelund Thomsen og Søren Aggerholm, begge fra SBi, har kommenteret og kvalitetssikret bogen. Rejselegatet Den Gule Mursten, som blev tildelt Rob Marsh af BoligFondenKuben i 2006, har muliggjort en række studieture til de udenlandske bygninger som er illustreret i denne bog. Medlemmer af Akademisk Arkitektforenings Miljønetværk har fulgt og kommenteret bogens udarbejdelse på en række workshopper om Arkitektur og energi, der blev organiseret af projektgruppen. Bogen og projektets resultater indgår i nye undervisningsforløb om Arkitektur og energi på de to arkitektskoler, samt i nye efteruddannelseskurser organiseret af Akademisk Arkitektforening. Niels-Jørgen Aagaard Forskningschef SBi Byggeteknik & Design Annette Blegvad Vicedirektør Akademisk Arkitektforening 3

6 Indhold Forord 3 De nye energibestemmelser 5 Arkitektur og energi 8 Konklusioner 10 Dagslys 13 Baggrund Principper Bolig Kontor Perspektiv Solvarme 25 Baggrund Principper Bolig Kontor Perspektiv Råhus 37 Baggrund Principper Bolig Kontor Perspektiv Teknik 49 Baggrund Principper Bolig Kontor Perspektiv Beregningsforudsætninger 60 4 Litteraturhenvisninger 64

7 De nye energibestemmelser I 2006 er nye energibestemmelser indført i bygningsreglementerne som en konsekvens af et EU-direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. Disse nye bestemmelser indebærer en helhedsbaseret tilgang til hvordan en bygnings energiforbrug vurderes, som tager udgangspunkt i de to grundlæggende præmisser: At vurdere bygningers samlede og primære energiforbrug. Bygningers samlede energiforbrug De nye energibestemmelser omfatter flere energirelaterede komponenter, hvilket er anderledes end hidtil. Historisk set har energibestemmelserne især været rettet mod en minimering af bygningers varmebehov. Siden midten af 1970'erne er varmeforbrug blevet kraftigt reduceret, og successen kan aflæses i at energiforbruget til boligers opvarmning pr. m 2 er faldet med 25 % i perioden 1980 til I samme periode er elforbruget pr. m 2 vokset ca 10 %. De komponenter, som nu omfattes af de nye energibestemmelser, er bygningers energibehov, bygningers vedvarende energiproduktion og bygningers energiforbrug til eliminering af overtemperatur. Energibehov Følgende behovstyper tælles fremover med i vurderingen af bygningers energibehov: - Opvarmning: Varmebehov til transmissions- og ventilationstabet. - Køling: Elbehov til mekanisk køling, luftbehandling mv. - Varmt brugsvand: Energibehov til det varme brugsvand. - Belysning: Elbehov til kunstig belysning (dog ikke i boliger). - Teknik: Elbehov til pumper, ventilatorer mv. - Installationstab: Energibehov på grund af varme- og køleanlægs virkningsgrad samt varmetab fra anlæg, distributionsrør mv. Lavenergirækkehuse, Batschuns Walter Unterrainer, 1998 Vedvarende energiproduktion Bygningers egen produktion af vedvarende energi kan også indregnes i vurderingen: - Solvarme: Varmeproduktion fra solvarmeanlæg til bygningers behov for opvarmning og/eller varmt brugsvand. - Solceller: Elproduktion fra solceller til bygningers elbehov. 5

8 Overtemperatur Der er i de senere år dokumenteret mange problemer med overophedning i bygninger på grund af de uønskede effekter af passiv solvarme om sommeren. Derfor skal energiforbruget til eliminering af den overtemperatur, som kan udløses især af solvarmen om sommeren, fremover tælles med i det samlede energiforbrug. Energiforbruget til eliminering af en eventuel overtemperatur beregnes som det ækvivalente elbehov til at eliminere temperaturer over 26 O C med et standard køleanlæg. Bygningsintegreret energiproduktion fra solceller giver mange fordele i de nye energibestemmelser Rijsdijk, Ettan-Leur BEAR Architecten, 2002 Bygningers primærenergiforbrug Energibestemmelserne har historisk set kun reguleret bygningers energibehov, og har ikke taget afsæt i hvordan energien fremstilles. Det er typisk for de fleste energityper at der er et energitab i produktion og distribution, hvor elproduktion fx. har en effektivitet på kun ca 40 %. Fremover skal energibehovet derfor vurderes i forhold til primærenergiforbruget, dvs. energiforbruget inklusive brændsler brugt til udvinding, produktion og distribution af energien. De nye energibestemmelser forudsætter at energibehovet vægtes i forhold til den anvendte primærenergi. Derfor skal elbehovet ganges med faktor 2,5, mens gas-, olie- og fjernvarmebehovet ganges med en faktor 1,0 ved sammenvejning af de forskellige energityper. De anvendte faktorer afspejler den reelle miljøpåvirkning, både i form af forbrug af ikke-vedvarende energityper og i form af udledning af drivhusgasser. Det understreger også vigtigheden af at minimere bygningers elforbrug. 6 Bygningers samlede primærenergiforbrug Bygningers samlede primærenergiforbrug beregnes ved at opsummere følgende: - Elbehov: Det samlede elbehov opsummeres, og den vedvarende elproduktion trækkes fra. Det samlede elbehov ganges med faktor 2,5 for at konvertere elbehov til primærenergiforbrug. - Varmebehov: Det samlede varmebehov opsummeres, og den vedvarende varmeproduktion trækkes fra. - Overtemperatur: Energiforbruget til eliminering af en eventuel overtemperatur opsummeres.

9 SBi-anvisning 213 beskriver metoden til beregning af bygningers energiforbrug som de nye energibestemmelser henviser til. Anvisningen består af beregningsprogrammet Be06 samt en beregningsvejledning til programmet. Beregningsmetoden er baseret på relevante europæiske CEN-standarder. Anvisningen skal bruges når man skal eftervise at en bygning opfylder de nye energibestemmelser i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Beregningsprogrammet Be06 er anvendt til de energiberegninger som præsenteres i denne bog. Energirammer og lavenergibygninger Energibestemmelserne stiller krav til størrelsen af bygningers samlede primærenergiforbrug ved at fastsætte en energiramme, hvor 'A' er bygningens opvarmede etageareal: De nye energibestemmelser indebærer en grundlæggende anderledes tilgang til fremtidens lavenergiarkitektur Rockwool, Hedehusene Tegnestuen Vandkunsten, Boliger: ( /A) kwh/m 2 pr. år. - Andre bygninger: ( /A) kwh/m 2 pr. år. For at fremme udviklingen af ekstra energieffektivt byggeri indføres to klasser for lavenergibygninger: - Klasse 2: Svarende til ca 75 % af energirammen for boliger. - Klasse 1: Svarende til ca 50 % af energirammen for boliger. Fremtiden EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne kræver at energibestemmelserne skal tages op til revision hvert femte år, dvs. i 2010 og 2015, hvor det forventes at energirammen bliver yderligere strammet. Denne stramning kunne ske på tre måder: - En reduktion i energirammen baseret på de samme energirelaterede komponenter som omfattes af de nye energibestemmelser. - En udvidelse af de komponenter som omfattes af energibestemmelserne, fx energiforbrug til fremstilling af materialer eller elforbrug til apparater. - En kombination af de to ovenstående. Litteratur: Aggerholm & Grau (2005); Energistyrelsen (2001); Marsh & Lauring (2005). 7

10 Arkitektur og energi Hensigten med denne bog er at belyse samspillet mellem arkitektur og energi i et helhedsperspektiv for nybyggeri. Arkitekter foretager mange formrelaterede dispositioner tidligt i designprocessen, og disse har betydelige konsekvenser for energiforbruget. Samtidig tager de nye energibestemmelser afsæt i en helhedsvurdering, hvor den arkitektoniske form kan blive afgørende for en minimering af energiforbruget. Temaer Denne bog består af fire dele, som belyser forskellige temaer hvor arkitektur og energi spiller sammen. Temaerne præsenteres samordnet, således at det forrige tema ligger til grund for det efterfølgende: 8 Dagslys Samspillet mellem dagslys og arkitektur Solvarme Samspillet mellem solvarme og energi Råhus Samspillet mellem materialer og energi Teknik Samspillet mellem teknologi og energi Baggrund Principper Bolig Kontor Perspektiv Dagslys Dagslyset spiller en afgørende rolle for vores sundhed og velvære i bygninger. Her udforskes samspillet mellem dagslys og arkitektur. Solvarme Passiv solvarme har traditionelt spillet en vigtig rolle i lavenergiarkitektur. Her belyses samspillet mellem solvarme og energi. Råhus Brug af materialer kan både øge og mindske bygningers energiforbrug. Her analyseres samspillet mellem materialer og energi. Teknik Dagens bygninger anvender en række energikrævende installationer. Her undersøges samspillet mellem teknologi og energi. Vinkler Hvert tema belyses kvalitativt og kvantitativt via fem vinkler: Baggrund Her belyses temaets baggrund og betydning, hvor der tages udgangspunkt i historiske og kvalitative aspekter. Principper Temaets virkemåde undersøges for typiske bygninger, som afspejler nutidens arkitektur og byggeteknik.

11 Bolig Her analyseres temaets betydning for rækkehuse med udgangspunkt i to kontrasterende designløsninger: - En dyb bolig, som afspejler nutidens anlægsøkonomiske og klimaskærmsminimerende tendenser. - En lys bolig, som tager afsæt i en formmæssig optimering af boligens dagslys- og energimæssige forhold. Kontor Her undersøges temaets betydning for kontorhuse med udgangspunkt i to kontrasterende løsninger: Et dybt kontor og et lyst kontor. Perspektiv En perspektivering af temaets fremtidige arkitektoniske potentiale i en helhedsvurdering af det samlede primærenergiforbrug. Generelt For at skabe en retfærdig og fremtidsorienteret helhedsvurdering inddrages i denne bog en række energirelaterede komponenter, som er mere omfattende end de nye energibestemmelsers krav. Følgende komponenter indregnes i det samlede energiforbrug: - Elbehov til belysning af boliger. - Energiforbrug til fremstilling af materialer. - Elbehov til apparater mv. Der tages udgangspunkt i nybyggeri og gængse bygningsformer med velkendte byggetekniske og energitekniske løsninger der opfylder Bygningsreglementerne. De vigtigste beregningsforudsætninger er vist på s. 60. Programmet Be06 er anvendt til energiberegningerne, programmet RELUX 2006 til dagslysberegningerne, og programmet BEAT til beregning af energiforbruget til materialefremstilling. Beregningsprogrammet BSim er anvendt til at kvalitetssikre Be06-beregningerne. Alle temaer beskrives kvalitativt i tekst og billeder, mens kvantitative data præsenteres i diagrammer. Det skal bemærkes at de fotograferede bygninger ikke altid svarer fuldstændig til den type der beskrives og beregnes. Dagslys, solvarme, råhus og teknik skal spille sammen i fremtidens lavenergiarkiektur The Black House, Prickwillow Mole Architects,

12 Konklusioner Når hensyn til arkitektur og energi spiller sammen, peger denne bog på følgende overordnede konklusioner: Designstrategier Bogens fire temaer kan bruges som en samordnet designstrategi, som er mere omfattende end de nye energibestemmelsers krav, og som optimerer samspillet mellem arkitektur og energi: - Dagslys: Fremtidens lavenergistrategier kan med fordel indledes med at proportionere glaspartierne ud fra dagslysbehovet i det enkelte rum. Moderate glaspartier kan skabe lette og velbelyste rum, og rummets proportioner kan skabe en bedre visuel kvalitet. - Solvarme: Traditionelle forestillinger om store fordele ved passiv solvarme holder ikke stik. Lyse bygninger med moderate glaspartier, beskeden bygningsdybde og stor rumhøjde kan minimere energiforbrug og forbedre dagslysforhold i forhold til traditionelle dybe bygninger med store glaspartier. - Råhus: Klimaskærmens isoleringsniveau kan forbedres, men kun til en vis grænse. En høj varmekapacitet skal kombineres med lavt energiforbrug til materialefremstilling, og det peger på anvendelse af tunge indervægge og dæk samt lette, højisolerede klimaskærme. - Teknik: Bygningers stigende elforbrug kræver opmærksomhed. Når der anvendes et bredt spektrum af elbesparende teknologier, fx naturlig ventilation kombineret med energieffektive apparater, kan forbruget reduceres betragteligt. Endelig kan bygningsintegrerede solceller sikre at fremtidens bygninger bliver energineutrale. 10 Designløsninger Bogens fire temaer viser at bygningsform kan spille en afgørende rolle. Dybe og kompakte bygninger, der minimerer varmebehovet, har ikke en energimæssig fordel, fordi de nye energibestemmelser anlægger en helhedsvurdering der også indregner belysning, køling, mv. Lyse bygningstyper har beskeden bygningsdybde, stor rumhøjde og udstrakte facadearealer. Lyse boliger kan med fordel udformes med glasarealer ligeligt fordelt mod nord og syd for at minimere det samlede primærenergiforbrug, mens lyse kontorer kan zonedeles med større glasarealer mod nord end mod syd.

13 Dagslys Moderate glaspartier kan skabe lette og velbelyste rum Lyse rum med beskeden rumdybde og stor rumhøjde kan skabe en bedre visuel kvalitet Hensyn til dagslys og arkitektur kan forenes Pihl & Søn, Lyngby KHR Arkitekter, 1994 Solvarme Glaspartier kan proportioneres ud fra dagslysbehov Lyse boliger med ligeligt fordelte glasarealer kan minimere energiforbrug Lyse kontorer zonedelt med større glasarealer mod nord kan minimere energiforbrug Copenhagen Business School, Frederiksberg Lundgaard & Tranberg, 2005 Råhus Klimaskærmens isoleringsniveau kan forbedres til en vis grænse Lyse bygninger med udstrakte facadearealer kan minimere energiforbrug En høj varmekapacitet skal kombineres med lavt energiforbrug til materialefremstilling Ferieboliger, Musholm Bugt Arkos Arkitekter, 1998 Teknik Naturlig ventilation og elbesparelser kan minimere energiforbrug i en helhedsvurdering Bygningsintegrerede solceller kan skabe energineutrale bygninger Lyse bygninger kan bedre udnytte elbesparende teknologier Solar-Fabrik, Freiburg Rolf & Hotz,

14

15 Dagslys

16 Baggrund Dagslys regnes gerne for et af arkitekturens hovedelementer på linje med rum og materialer. For Le Corbusier indgik dagslys i definitionen af arkitektur: Arkitektur er det kloge, korrekte og storslåede spil af legemer bragt sammen i lyset. Dagslys medvirker til at udvikle og definere regionale, arkitektoniske karakteristika. Mens middelhavsarkitekturen præges af skyggegivende skodder og arkader, er strategien anderledes i det nordlige Europa. Her er lysmængden begrænset om vinteren, hvor himlen er skyet eller overskyet i 80 % af dagtimerne. Derfor er et veldisponeret dagslysindfald i de fleste sammenhænge en central arkitektonisk fordring. 14 Lys, rum og materialer Maison Jaoul, Neuilly Le Corbusier, 1955 Historik Historisk set har bygningers dagslysforhold været reguleret, dels af glasteknologiens formåen, dels af arkitektoniske præferencer og endelig af energihensyn. Da mundblæst glas i slutningen af 1800-tallet blev afløst af maskinelt fremstillet glas, kunne man formgive med langt større ruder end hidtil set, og dette slog for alvor igennem i modernismens fejring af lyset. Vinduerne blev bredere, hjørnevinduet kom til, rammer og sprosser var spinkle, og hvid var den foretrukne farve. Fra slutningen af 1930'erne blev vinduesformaterne igen mindre, og dette træk var fremherskende i arkitekturen langt ind i 1950'erne som afspejlning af den almene samfundsstemning. I dette årti udvikledes industrielt den forseglede dobbeltrude og det ensartede floatglas. Glasteknologien var dermed klar til tresserne og en ny bølge af rationel, moderne arkitektur med facader helt af glas, et samfund præget af optimisme samt vækst i levestandard og energiforbrug. Oliekrisen i 1973 slukkede illusionen om ubekymret vækst. Forskning og erfaring angav at der tabtes ti gange så megen varme gennem vinduerne som gennem muren, og fra 1977 måtte vinduer derfor kun udgøre 15 % af etagearealet. Arkitekter protesterede over forringede dagslysforhold og 'glughulsarkitektur', men samtidig anvendte mange arkitekter unødvendigt brede vinduesrammer, hvilket betød meget begrænsede glasarealer. Siden hen har ny teknologi forbedret vinduernes isoleringsevne betydeligt og fra 1995 har større glasarealer været tilladt. Økonomien er nu stærk og optimismen stor. Glasfacader præger arkitekturen i århundredets tredje modernistiske bølge.

17 Lysets kvaliteter Dagslys består såvel af direkte sollys fra solen som diffust lys reflekteret fra himmelhvælv og skyer. Direkte sollys kendetegnes ved stor lysstyrke, klar retning og skarpe skygger. Det er skiftende og ustabilt, da dets retning og styrke ændres med solens gang på himlen. Det har overvægt af røde og gule farver og opfattes som gyldent og varmt. Det gyldne sollys foretrækkes gerne i boliger, hvor der er brug for en varm atmosfære. Diffust lys er mere stabilt og ensartet end direkte lys. Det giver blødere skygger og der er færre refleks- og blændingsproblemer. Farven er kølig eller neutral. Diffust lys foretrækkes fx i kontorrum, hvor der er brug for en pålidelig og uproblematisk naturlig belysning. Nye etagehustyper sætter fokus på boligens dagslysforhold Comfort House, Aalborg Lundgaard & Tranberg, 2000 Sundhed og velvære Dagslyset påvirker på flere måder menneskets sundhed, bl.a. ved at fremme kroppens produktion af D-vitamin, regulere diverse stofskifteprocesser og styrke kroppens immunforsvar. Mangel på dagslys kan resultere i depression, især på de nordlige breddegrader, hvor vinterdagen både er kort og grå. Visuel kvalitet Den visuelle kvalitet i et rum bestemmes af, hvor præcist øjet kan opfatte detaljer. Kvaliteten er betinget af synligheden af objekterne, lysets geometri og luminansfordelingen i rummet. God synlighed forudsætter en tilstrækkelig belysningsstyrke i rummet, og samtidig skal kontrasterne være klare nok til at detaljerne kan ses. Kontrastdannelsen afhænger af lysets geometri, og her vil en kombination af diffust og rettet dagslys sikre den bedste gengivelse af rummets og objekternes form, tekstur og glans. Luminansfordelingen skal passe til øjets adaptionsniveau, og der må ikke være store forskelle hvis synsfunktionen skal fungere tilfredsstillende, og øjet ikke skal trættes. Litteratur: Arkitekturforum (1999); Baker & Steemers (2001); Christoffersen, Petersen & Johnsen (1999); Marsh & Lauring (red.) (2003); Lind (1999); Nygaard (1995). 15

18 Principper I den danske funktionalisme blev lys og luft sikret ved brug af dagslysstudier Ryparken, København Baumann, Heiberg, Larsen & Wagner, 1932 I det nordeuropæiske klima, hvor lysniveauet domineres af den overskyede himmel, kan bygningers dagslysforhold med fordel vurderes ved hjælp af den gennemsnitlige dagslysfaktor. For alle bygninger undtagen boliger kræver de nye energibestemmelser at der tages hensyn til dagslysforholdene, hvor dagslysfaktoren anvendes til at beregne elbehovet til belysning. Bygningsreglementet kræver at arbejdsrum skal have tilgang af dagslys i et omfang så rummene bliver velbelyste, og bestemmelsen udmøntes i Arbejdstilsynets vejledning om en dagslysfaktor på mindst 2 % ved alle arbejdspladser. Ved en gennemsnitlig dagslysfaktor på 2 % eller mindre må dagslyset suppleres med kunstig belysning for at opnå tilstrækkeligt arbejdslys. Fra en kvalitativ synsvinkel vil et rum med en gennensnitlig dagslysfaktor på 5 % eller mere opleves som let og velbelyst, og der vil om dagen kun sjældent være behov for kunstig belysning. I sidelyste rum påvirkes dagslysfaktoren af følgende: - Rummets proportioner, dvs. forholdet mellem højden til vinduets overkarm og rumdybden: En høj vinduesplacering lader dagslyset trænge langt ind i rummet og sikrer en mere ensartet fordeling. - Facadens glasandel, dvs. forholdet mellem rummets glasareal og facadeareal: Jo større glasandel, jo bedre kan dagslyset trænge ind i rummet. - Glastypen: Forskellige glaskombinationer eller rudetyper har forskellige lystransmittanser. På s. 17 vises forholdet mellem et sidelyst rums proportioner, facadens glasandel, vinduets glastype samt rummets gennemsnitlige dagslysfaktor i bordhøjde. Diagrammet gælder for bygninger i op til tre etager med en afstand til de omkringliggende bygninger på mindst to gange højden til tagrenden. Diagrammet viser fx hvor stor facadens glasandel skal være for et rum med en bestemt højde/dybde-proportion for at opnå en ønsket gennemsnitlig dagslysfaktor. Det kan ses at hvor vinduerne føres ned til gulvet, med en glasandel på 70 % eller mere af facadearealet, bliver de dagslysmæssige fordele af dette ekstra glasareal yderst begrænset. 16 Litteratur: Christoffersen, Petersen & Johnsen (1999); Christoffersen, Johnsen & Petersen (2002); Valbjørn et al. (red.) (2000).

19 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 10 % Rummets højde/dybde-proportion % Relation mellem rummets højde/dybde-proportion og facadens glasandel for et sidelyst rum i forhold til: Gennemsnitlig dagslysfaktor i bordhøjde: 2 % 3 % 4 % 5 % Glastype: Vinduer med 2-lags energiruder: Lystransmittans 80 % Vinduer med 3-lags energiruder: Lystransmittans 70 % 100% Vinduer med 2-lags solafskærmende 90% glas: Lystransmittans 51 % Vinduer med 3-lags solafskærmende glas: 80% Lystransmittans 45 % Se i øvrigt beregningsforudsætninger på s % 60% Rummets højde/dybde-proportion % R fa G G 20 % 50% 30 % 40% S 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % Facadens glasandel som procent af facadeareal % 30% 10% 20% 30% 40% 50% Diagrammet bruges fx til at vurdere at et rum med en højde/dybde-proportion på 50 % og 3-lags 60% energiruder kræver en glasandel på 35 % af facadearealet for at opnå en gennemsnitlig dagslysfaktor på 5 % 70% 17 80% dens glasandel som procent af facadeareal %

20 Dyb bolig Rumhøjde på 2,3 m Rumdybde på 5,1 m Rummets højde/dybde-proportion er 45 % Vinduer med 3-lags energiruder Vedbæk Stationsvej, Vedbæk Arkitektfirmaet C.F. Møller, 2002 Bolig Siden 1977 har byggelovgivningen reguleret det maksimale omfang af bygningers vinduer, og dagslysforhold er her blevet negligeret til fordel for energihensyn. Der er imidlertid væsentlige sundhedsmæssige fordele ved at sikre gode dagslysforhold i boligen, og samtidig vil rigeligt dagslys mindske elbehovet til belysning. De nye energibestemmelser omfatter dog ikke kunstlysbehov i boliger. Kravene til boligers dagslys og kunstlys er mere individuelt og kvalitativt betonede end for andre bygningstyper, dels fordi det handler om at skabe atmosfære og stemning for beboerne, og dels fordi der ikke er kvantitative belysningskrav til arbejdsfunktioner. Det betyder at dagslysproblematikken ikke har samme karakter som i fx kontorer. Grundet anlægsøkonomiske hensyn bygges ofte temmelig dybe boliger. Med en typisk rumhøjde på 2,3 m er en højde/dybde-proportion på 45 % meget almindelig i dagens småhusbyggeri. Som vist i principperne på s. 17, har den dybe bolig behov for: - En glasandel på 15 % af facadearealet for at opnå en gennemsnitlig dagslysfaktor på 2 % i bordhøjde i disse rum. - En glasandel på 40 % for at opnå en dagslysfaktor på 5 %. Den dybe bolig har en ujævn lyssfordeling med en variation på 13:1 mellem dagslysfaktoren tæt på vinduet og bagerst i rummet. Lysfordeling over rumdybde for den dybe bolig med en gennemsnitlig dagslysfaktor på: 2 % 5 % Dtagslysfaktor i bordhøjde % ,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 Rumdybde fra facade m

21 Ud over den gennemsnitlige dagslysfaktor kan dagslyskvaliteten vurderes ved at tage hensyn til dagslysets fordeling over rumdybden. Der vil altid være et højere dagslysniveau tæt på vinduet end der er bagerst i rummet, og denne skæve lysfordeling kan give problemer for synsfunktionen. Hvis en god visuel komfort tilstræbes, skal variationen i lysfordelingen over rumdybden minimeres. En lys bolig med en jævn lysfordeling i alle rum opnås ved at proportionere rum som ikke er så dybe, og som har stor højde til vinduets overkarm, fordi en højere vinduesplacering sikrer at dagslyset kan trænge dybere ind i rummet. En lys bolig kan skabes med rum med en højde/dybde-proportion på 70 %. Som vist i principperne på s. 17, har den lyse bolig behov for: - En glasandel på 10 % af facadearealet for at opnå en gennemsnitlig dagslysfaktor på 2 %. - En glasandel på 30 % af facadearealet for at opnå en gennemsnitlig dagslysfaktor på 5 %. En lys bolig med en højde/dybde-proportion på 70 % skaber en jævn lysfordeling med en forskel på 8:1 mellem dagslysfaktoren tæt på vinduet og bagerst i rummet. Litteratur: Christoffersen & Petersen (1997). Lys bolig Rumhøjde på 2,7 m Rumdybde på 3,9 m Rummets højde/dybde-proportion er 70 % Vinduer med 3-lags energiruder Bel Colle, Rungsted Kyst Lundgaard & Tranberg, 1997 Lysfordeling over rumdybde for den lyse bolig med en gennemsnitlig dagslysfaktor på: 2 % 5 % Dtagslysfaktor i bordhøjde % ,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 Rumdybde fra facade m 19

22 Dybt kontor Rumhøjde på 2,5 m Rumdybde på 8,3 m Rummets højde/dybde-proportion er 30 % Vinduer med 3-lags energiruder DONG, Hørsholm Gottlieb & Paludan, 2002 Kontor De nye energibestemmelser lægger vægt på kontorets dagslysforhold i beregningen af energiforbruget, hvor dagslysfaktoren anvendes til at beregne behovet for kunstig belysning. Kontorbyggeriets udvikling viser en tendens mod større og dybere bygninger, som skal rumme komplekse og skiftende arbejdsprocesser med en omfattende udnyttelse af IT. Store og åbne kontorlandskaber, som kan underopdeles efter behov, er fremherskende. Dybe kontorer har typisk et anlægsøkonomisk klimaskærmsareal, hvor dybe rum kombineres med relativt lave rumhøjder. Det dybe kontor har en højde/dybde-proportion på 30 %. Som vist i principperne på s. 17, er der behov for: - En glasandel på 20 % af facadearealet for at opnå en gennemsnitlig dagslysfaktor på 2 % - En glasandel på 50 % for at opnå en dagslysfaktor på 5 %. Det dybe kontor har en meget ujævn lysfordeling med en variation på 25:1 mellem dagslysfaktoren tæt på vinduet og bagerst i rummet. Denne skæve fordeling kan give problemer for synsfunktionen, og den kan resultere i et større behov for kunstig belysning. En udligning af denne illuminansforskel vil derfor både give en bedre visuel komfort og reducere energiforbruget til belysning. Lysfordeling over rumdybde for det dybe kontor med en gennemsnitlig dagslysfaktor på: 2 % 5 % Dtagslysfaktor i bordhøjde % ,0 2,0 4,0 6,0 8,0 Rumdybde fra facade m

23 En mere jævn lysfordeling kan opnås ved lyse kontorrum som ikke er så dybe, og som har en større højde til vinduernes overkarm. Fra en praktisk og funktionel synsvinkel er der grænser for hvor meget rumdybden kan minimeres, men der kan være flere fordele i at anvende større rumhøjder i forbindelse med åbne kontormiljøer. Med en rumdybde på 6,0 m og en rumhøjde på 3,0 m har det lyse kontor en højde/dybde-proportion på 50 %. Som vist i principperne på s. 17, er der behov for: - En glasandel på 15 % af facadearealet for at opnå en gennemsnitlig dagslysfaktor på 2 %. - En glasandel på 35 % for at opnå en dagslysfaktor på 5 %. Det lyse kontor har en mere jævn lysfordeling med en forskel på 11:1 mellem dagslysfaktoren tæt på vinduet og bagerst i rummet. Rummets proportioner kan sikre en bedre visuel kvalitet, og det kan minimere behovet for kunstig belysning. Dagslysforholdene kan i øvrigt forbedres ved at anvende innovative dagslyssystemer, fx vinduer med lyshylder, som yderligere reducerer den ujævne lysfordeling. Kontorbygninger med smalle rum og større rumhøjder forventes også at kunne forbedre indeklimaet og understøtte en effektiv udnyttelse af naturlig ventilation. Lyst kontor Rumhøjde på 3,0 m Rumdybde på 6,0 m Rummets højde/dybde-proportion er 50 % Vinduer med 3-lags energiruder Pihl & Søn, Lyngby KHR Arkitekter, 1994 Lysfordeling over rumdybde for det lyse kontor med en gennemsnitlig dagslysfaktor på: 2 % 5 % Dtagslysfaktor i bordhøjde % ,0 2,0 4,0 6,0 8,0 Rumdybde fra facade m 21

24 Perspektiv I nutidens arkitektur vinder anvendelsen af store glasfacader indpas. Det sker ofte med begrundelsen om at skabe lyse og gennemsigtige bygninger, hvilket skal afspejle ikke nærmere definerede aspekter af den moderne samfundsudvikling. Alligevel viser det sig at disse store glasarealer ofte anvendes i bygninger med dybe rum og relativt små rumhøjder. Resultatet er en meget ujævn lysfordeling over rumdybden, som kan give en dårlig visuel kvalitet, og som dermed kan resultere i et større behov for kunstig belysning. Den arkitektoniske anvendelse af glas har derfor brug for perspektivering i forhold til både komfort- og energimæssige aspekter. Moderate glaspartier kan skabe lette og velbelyste rum Fra en kvalitativ synsvinkel vil et rum med en gennemsnitlig dagslysfaktor på 5 % eller mere opleves som let og velbelyst, og der vil om dagen kun sjældent være behov for kunstig belysning. Lyse og velbelyste rum kan skabes med moderate glasarealer svarende til 30 og 50 % af facadearealet for typiske bygninger. Lyse rum med beskeden rumdybde og stor rumhøjde kan skabe en bedre visuel kvalitet Lyse og lette bygninger kan skabes ved at projektere rum som ikke er så dybe, og som har en større højde til vinduets overkarm. På denne måde kan dagslyset trænge dybere ind i rummet og sikre en mere ensartet lysfordeling over rumdybden. Rum med en beskeden rumdybde og stor rumhøjde vil typisk opleves som velbelyste, fordi de har en mindre variation i lysfordelingen over rumdybden. Det kan give en bedre visuel kvalitet, hvor synsfunktionen fungerer tilfredsstillende uden at øjet trættes. 22 Hensyn til dagslys og arkitektur kan forenes At advokere for moderate glasarealer i udformningen af fremtidens bygninger er ikke det samme som at foreslå genindførelse af fortidens såkaldte 'glughulsarkitektur'. Der findes mange eksempler på bygninger hvor moderat anvendelse af glaspartier er med til at skabe god arkitektur inde og ude, med overbevisende visuel kvalitet i bygningernes rum.

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering ARKITEKTURENERGIRENOVERING ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i Energirenovering Friheden, Hvidovre 1200 lejligheder: 38-110

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Se lyset: dagslys og kunstlys

Se lyset: dagslys og kunstlys Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele LCA-profiler for bygninger og bygningsdele Vejledning til værktøj til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Denne vejledning

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Solafskærmninger Serietitel SBi-anvisning 264 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 De arkitektoniske udfordringer - Er arkitektur en barriere for energibesparelser? Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Bygningers energibehov

Bygningers energibehov Bygningers energibehov Beregningsvejledning Søren Aggerholm Karl Grau SBi-anvisning 213, 4. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Bygningers energibehov Undertitel Beregningsvejledning

Læs mere

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik 1. udgave, 2009 Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010 SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering 1. udgave, 2010 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

NR 03 / 2007 TEMA KONTORBELYSNING TEMA SKOLER OG BØRNEINSTITUTIONER LYSETS DAGE 2007 SIDSTE NYT

NR 03 / 2007 TEMA KONTORBELYSNING TEMA SKOLER OG BØRNEINSTITUTIONER LYSETS DAGE 2007 SIDSTE NYT NR 03 / 2007 TEMA KONTORBELYSNING TEMA SKOLER OG BØRNEINSTITUTIONER LYSETS DAGE 2007 SIDSTE NYT ANNONCE Indholdsfortegnelse / LYS 03-2007 / 03 Indhold 04 LYS MED VARIATION 08 DAGSLYS, ARKITETKUR OG ENERGI

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER BILAG 1 ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER Dette notat er en analyse af, om dagslysværktøjet fortsat skal anvendes, herunder om det bør bruges direkte

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Udviklingstendenser frem mod BR 2020 Udviklingstendenser frem mod BR 2020 2020 på vej mod 2050 2050 er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050:

Læs mere

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer Valg af vinduer Vinduesvalg på stille villavej i Århus

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi-anvisning 238 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

DAGLYSRENOVERING. Få mere dagslys og spar penge til varme og el. Lise Mansfeldt Faurbjerg Diplomingeniør, Bæredygtighedsafdelingen

DAGLYSRENOVERING. Få mere dagslys og spar penge til varme og el. Lise Mansfeldt Faurbjerg Diplomingeniør, Bæredygtighedsafdelingen DAGLYSRENOVERING Få mere dagslys og spar penge til varme og el Lise Mansfeldt Faurbjerg Diplomingeniør, Bæredygtighedsafdelingen HVAD MED DAGLYS? HVAD: HVEM: Udviklingsprojekt støttet af Realdania Henning

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Fundering af mindre bygninger

Fundering af mindre bygninger SBi-anvisning 231 Fundering af mindre bygninger 1. udgave 2011 F* d F F neg F neg ~ 0 R s R s OSBL R b 10 20 30 W ( R c;k = R dyn;k = R dyn;m / Fundering af mindre bygninger Erik Steen Pedersen (red.)

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt N O T AT 27. april 2015 Center for Bygninger Resumé af høringsnotat vedrørende nyt bygningsreglement (BR15) Indledning Bygningsreglementet

Læs mere

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Titel Udgave Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi 1. udgave Udgivelsesår 2011 Forfatter

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energikrav til nybyggeriet 2020 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne

Læs mere

Lydisolering mellem boliger nybyggeri

Lydisolering mellem boliger nybyggeri SBi-anvisning 237 Lydisolering mellem boliger nybyggeri 1. udgave 2011 Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Strategiudviklingsmøde i LavEByg-netværk om integrerede lavenergiløsninger 21. April 2006 Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Baggrund - Globalt Kyotoaftalens reduktionsmål for drivhusgasser

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Måleprogrammet i Komforthusene

Måleprogrammet i Komforthusene Måleprogrammet i Komforthusene Komforthus Konference Aalborg, 10. november 2009 Tine S. Larsen Adjunkt, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk http://www.civil.aau.dk/~i6tsl/

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu Koncept Arkitektonisk skabes der med boligens fire vægge rum som spænder

Læs mere