Arkitektur og energi. Rob Marsh Vibeke Grupe Larsen Michael Lauring Morten Christensen. Statens Byggeforskningsinstitut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkitektur og energi. Rob Marsh Vibeke Grupe Larsen Michael Lauring Morten Christensen. Statens Byggeforskningsinstitut"

Transkript

1 Arkitektur og energi Statens Byggeforskningsinstitut DANISH BUILDING RESEARCH INSTITUTE Rob Marsh Vibeke Grupe Larsen Michael Lauring Morten Christensen

2

3 Arkitektur og energi Rob Marsh Vibeke Grupe Larsen Michael Lauring Morten Christensen Statens Byggeforskningsinstitut 2006

4 Titel Arkitektur og energi Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2006 Forfattere Rob Marsh, Vibeke Grupe Larsen, Michael Lauring, Morten Christensen Sprog Dansk Sidetal 64 Litteraturhenvisninger Side 64 Emneord Arkitektur, energi, miljø, byggeri, bolig, kontor ISBN Pris Kr. 200,00 inkl. 25 pct. moms Layout og redigering Rob Marsh Tegninger Rob Marsh Fotos Peter Sørensen: Side 14 Rob Marsh: Alle andre inkl. omslag Tryk Rosendahls Bogtrykkeri Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970, Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: Arkitektur og energi. Statens Byggeforskningsinstitut. (2006).

5 Forord Sigtet med denne bog er at belyse samspillet mellem arkitektur og energi i et helhedsperspektiv med afsæt i de nye energibestemmelser. Bogen er et resultat af projektet Arkitektur og energi: arkitektoniske strategier for fremtidens lavenergibygninger, som er blevet støttet af Dansk Energi - Net's PSO-midler for Projektgruppen består af: - Statens Byggeforskningsinstitut (projektleder) - Vglcph aps - Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S - Akademisk Arkitektforening - Arkitektskolen Aarhus - Kunstakademiets Arkitektskole. Bogens forfattere er: - Rob Marsh, arkitekt MAA PhD; Seniorforsker, SBi - Vibeke Grupe Larsen, arkitekt MAA; Konsulent, vglcph aps - Michael Lauring, arkitekt MAA PhD; Ekstern lektor, Arkitektskolen Aarhus - Morten Christensen, civilingeniør MSc; Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S. Ebbe Holleris Petersen har udført beregningerne af energiforbruget til fremstilling af materialer i bogens tredje del Råhus. Kirsten Engelund Thomsen og Søren Aggerholm, begge fra SBi, har kommenteret og kvalitetssikret bogen. Rejselegatet Den Gule Mursten, som blev tildelt Rob Marsh af BoligFondenKuben i 2006, har muliggjort en række studieture til de udenlandske bygninger som er illustreret i denne bog. Medlemmer af Akademisk Arkitektforenings Miljønetværk har fulgt og kommenteret bogens udarbejdelse på en række workshopper om Arkitektur og energi, der blev organiseret af projektgruppen. Bogen og projektets resultater indgår i nye undervisningsforløb om Arkitektur og energi på de to arkitektskoler, samt i nye efteruddannelseskurser organiseret af Akademisk Arkitektforening. Niels-Jørgen Aagaard Forskningschef SBi Byggeteknik & Design Annette Blegvad Vicedirektør Akademisk Arkitektforening 3

6 Indhold Forord 3 De nye energibestemmelser 5 Arkitektur og energi 8 Konklusioner 10 Dagslys 13 Baggrund Principper Bolig Kontor Perspektiv Solvarme 25 Baggrund Principper Bolig Kontor Perspektiv Råhus 37 Baggrund Principper Bolig Kontor Perspektiv Teknik 49 Baggrund Principper Bolig Kontor Perspektiv Beregningsforudsætninger 60 4 Litteraturhenvisninger 64

7 De nye energibestemmelser I 2006 er nye energibestemmelser indført i bygningsreglementerne som en konsekvens af et EU-direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. Disse nye bestemmelser indebærer en helhedsbaseret tilgang til hvordan en bygnings energiforbrug vurderes, som tager udgangspunkt i de to grundlæggende præmisser: At vurdere bygningers samlede og primære energiforbrug. Bygningers samlede energiforbrug De nye energibestemmelser omfatter flere energirelaterede komponenter, hvilket er anderledes end hidtil. Historisk set har energibestemmelserne især været rettet mod en minimering af bygningers varmebehov. Siden midten af 1970'erne er varmeforbrug blevet kraftigt reduceret, og successen kan aflæses i at energiforbruget til boligers opvarmning pr. m 2 er faldet med 25 % i perioden 1980 til I samme periode er elforbruget pr. m 2 vokset ca 10 %. De komponenter, som nu omfattes af de nye energibestemmelser, er bygningers energibehov, bygningers vedvarende energiproduktion og bygningers energiforbrug til eliminering af overtemperatur. Energibehov Følgende behovstyper tælles fremover med i vurderingen af bygningers energibehov: - Opvarmning: Varmebehov til transmissions- og ventilationstabet. - Køling: Elbehov til mekanisk køling, luftbehandling mv. - Varmt brugsvand: Energibehov til det varme brugsvand. - Belysning: Elbehov til kunstig belysning (dog ikke i boliger). - Teknik: Elbehov til pumper, ventilatorer mv. - Installationstab: Energibehov på grund af varme- og køleanlægs virkningsgrad samt varmetab fra anlæg, distributionsrør mv. Lavenergirækkehuse, Batschuns Walter Unterrainer, 1998 Vedvarende energiproduktion Bygningers egen produktion af vedvarende energi kan også indregnes i vurderingen: - Solvarme: Varmeproduktion fra solvarmeanlæg til bygningers behov for opvarmning og/eller varmt brugsvand. - Solceller: Elproduktion fra solceller til bygningers elbehov. 5

8 Overtemperatur Der er i de senere år dokumenteret mange problemer med overophedning i bygninger på grund af de uønskede effekter af passiv solvarme om sommeren. Derfor skal energiforbruget til eliminering af den overtemperatur, som kan udløses især af solvarmen om sommeren, fremover tælles med i det samlede energiforbrug. Energiforbruget til eliminering af en eventuel overtemperatur beregnes som det ækvivalente elbehov til at eliminere temperaturer over 26 O C med et standard køleanlæg. Bygningsintegreret energiproduktion fra solceller giver mange fordele i de nye energibestemmelser Rijsdijk, Ettan-Leur BEAR Architecten, 2002 Bygningers primærenergiforbrug Energibestemmelserne har historisk set kun reguleret bygningers energibehov, og har ikke taget afsæt i hvordan energien fremstilles. Det er typisk for de fleste energityper at der er et energitab i produktion og distribution, hvor elproduktion fx. har en effektivitet på kun ca 40 %. Fremover skal energibehovet derfor vurderes i forhold til primærenergiforbruget, dvs. energiforbruget inklusive brændsler brugt til udvinding, produktion og distribution af energien. De nye energibestemmelser forudsætter at energibehovet vægtes i forhold til den anvendte primærenergi. Derfor skal elbehovet ganges med faktor 2,5, mens gas-, olie- og fjernvarmebehovet ganges med en faktor 1,0 ved sammenvejning af de forskellige energityper. De anvendte faktorer afspejler den reelle miljøpåvirkning, både i form af forbrug af ikke-vedvarende energityper og i form af udledning af drivhusgasser. Det understreger også vigtigheden af at minimere bygningers elforbrug. 6 Bygningers samlede primærenergiforbrug Bygningers samlede primærenergiforbrug beregnes ved at opsummere følgende: - Elbehov: Det samlede elbehov opsummeres, og den vedvarende elproduktion trækkes fra. Det samlede elbehov ganges med faktor 2,5 for at konvertere elbehov til primærenergiforbrug. - Varmebehov: Det samlede varmebehov opsummeres, og den vedvarende varmeproduktion trækkes fra. - Overtemperatur: Energiforbruget til eliminering af en eventuel overtemperatur opsummeres.

9 SBi-anvisning 213 beskriver metoden til beregning af bygningers energiforbrug som de nye energibestemmelser henviser til. Anvisningen består af beregningsprogrammet Be06 samt en beregningsvejledning til programmet. Beregningsmetoden er baseret på relevante europæiske CEN-standarder. Anvisningen skal bruges når man skal eftervise at en bygning opfylder de nye energibestemmelser i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Beregningsprogrammet Be06 er anvendt til de energiberegninger som præsenteres i denne bog. Energirammer og lavenergibygninger Energibestemmelserne stiller krav til størrelsen af bygningers samlede primærenergiforbrug ved at fastsætte en energiramme, hvor 'A' er bygningens opvarmede etageareal: De nye energibestemmelser indebærer en grundlæggende anderledes tilgang til fremtidens lavenergiarkitektur Rockwool, Hedehusene Tegnestuen Vandkunsten, Boliger: ( /A) kwh/m 2 pr. år. - Andre bygninger: ( /A) kwh/m 2 pr. år. For at fremme udviklingen af ekstra energieffektivt byggeri indføres to klasser for lavenergibygninger: - Klasse 2: Svarende til ca 75 % af energirammen for boliger. - Klasse 1: Svarende til ca 50 % af energirammen for boliger. Fremtiden EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne kræver at energibestemmelserne skal tages op til revision hvert femte år, dvs. i 2010 og 2015, hvor det forventes at energirammen bliver yderligere strammet. Denne stramning kunne ske på tre måder: - En reduktion i energirammen baseret på de samme energirelaterede komponenter som omfattes af de nye energibestemmelser. - En udvidelse af de komponenter som omfattes af energibestemmelserne, fx energiforbrug til fremstilling af materialer eller elforbrug til apparater. - En kombination af de to ovenstående. Litteratur: Aggerholm & Grau (2005); Energistyrelsen (2001); Marsh & Lauring (2005). 7

10 Arkitektur og energi Hensigten med denne bog er at belyse samspillet mellem arkitektur og energi i et helhedsperspektiv for nybyggeri. Arkitekter foretager mange formrelaterede dispositioner tidligt i designprocessen, og disse har betydelige konsekvenser for energiforbruget. Samtidig tager de nye energibestemmelser afsæt i en helhedsvurdering, hvor den arkitektoniske form kan blive afgørende for en minimering af energiforbruget. Temaer Denne bog består af fire dele, som belyser forskellige temaer hvor arkitektur og energi spiller sammen. Temaerne præsenteres samordnet, således at det forrige tema ligger til grund for det efterfølgende: 8 Dagslys Samspillet mellem dagslys og arkitektur Solvarme Samspillet mellem solvarme og energi Råhus Samspillet mellem materialer og energi Teknik Samspillet mellem teknologi og energi Baggrund Principper Bolig Kontor Perspektiv Dagslys Dagslyset spiller en afgørende rolle for vores sundhed og velvære i bygninger. Her udforskes samspillet mellem dagslys og arkitektur. Solvarme Passiv solvarme har traditionelt spillet en vigtig rolle i lavenergiarkitektur. Her belyses samspillet mellem solvarme og energi. Råhus Brug af materialer kan både øge og mindske bygningers energiforbrug. Her analyseres samspillet mellem materialer og energi. Teknik Dagens bygninger anvender en række energikrævende installationer. Her undersøges samspillet mellem teknologi og energi. Vinkler Hvert tema belyses kvalitativt og kvantitativt via fem vinkler: Baggrund Her belyses temaets baggrund og betydning, hvor der tages udgangspunkt i historiske og kvalitative aspekter. Principper Temaets virkemåde undersøges for typiske bygninger, som afspejler nutidens arkitektur og byggeteknik.

11 Bolig Her analyseres temaets betydning for rækkehuse med udgangspunkt i to kontrasterende designløsninger: - En dyb bolig, som afspejler nutidens anlægsøkonomiske og klimaskærmsminimerende tendenser. - En lys bolig, som tager afsæt i en formmæssig optimering af boligens dagslys- og energimæssige forhold. Kontor Her undersøges temaets betydning for kontorhuse med udgangspunkt i to kontrasterende løsninger: Et dybt kontor og et lyst kontor. Perspektiv En perspektivering af temaets fremtidige arkitektoniske potentiale i en helhedsvurdering af det samlede primærenergiforbrug. Generelt For at skabe en retfærdig og fremtidsorienteret helhedsvurdering inddrages i denne bog en række energirelaterede komponenter, som er mere omfattende end de nye energibestemmelsers krav. Følgende komponenter indregnes i det samlede energiforbrug: - Elbehov til belysning af boliger. - Energiforbrug til fremstilling af materialer. - Elbehov til apparater mv. Der tages udgangspunkt i nybyggeri og gængse bygningsformer med velkendte byggetekniske og energitekniske løsninger der opfylder Bygningsreglementerne. De vigtigste beregningsforudsætninger er vist på s. 60. Programmet Be06 er anvendt til energiberegningerne, programmet RELUX 2006 til dagslysberegningerne, og programmet BEAT til beregning af energiforbruget til materialefremstilling. Beregningsprogrammet BSim er anvendt til at kvalitetssikre Be06-beregningerne. Alle temaer beskrives kvalitativt i tekst og billeder, mens kvantitative data præsenteres i diagrammer. Det skal bemærkes at de fotograferede bygninger ikke altid svarer fuldstændig til den type der beskrives og beregnes. Dagslys, solvarme, råhus og teknik skal spille sammen i fremtidens lavenergiarkiektur The Black House, Prickwillow Mole Architects,

12 Konklusioner Når hensyn til arkitektur og energi spiller sammen, peger denne bog på følgende overordnede konklusioner: Designstrategier Bogens fire temaer kan bruges som en samordnet designstrategi, som er mere omfattende end de nye energibestemmelsers krav, og som optimerer samspillet mellem arkitektur og energi: - Dagslys: Fremtidens lavenergistrategier kan med fordel indledes med at proportionere glaspartierne ud fra dagslysbehovet i det enkelte rum. Moderate glaspartier kan skabe lette og velbelyste rum, og rummets proportioner kan skabe en bedre visuel kvalitet. - Solvarme: Traditionelle forestillinger om store fordele ved passiv solvarme holder ikke stik. Lyse bygninger med moderate glaspartier, beskeden bygningsdybde og stor rumhøjde kan minimere energiforbrug og forbedre dagslysforhold i forhold til traditionelle dybe bygninger med store glaspartier. - Råhus: Klimaskærmens isoleringsniveau kan forbedres, men kun til en vis grænse. En høj varmekapacitet skal kombineres med lavt energiforbrug til materialefremstilling, og det peger på anvendelse af tunge indervægge og dæk samt lette, højisolerede klimaskærme. - Teknik: Bygningers stigende elforbrug kræver opmærksomhed. Når der anvendes et bredt spektrum af elbesparende teknologier, fx naturlig ventilation kombineret med energieffektive apparater, kan forbruget reduceres betragteligt. Endelig kan bygningsintegrerede solceller sikre at fremtidens bygninger bliver energineutrale. 10 Designløsninger Bogens fire temaer viser at bygningsform kan spille en afgørende rolle. Dybe og kompakte bygninger, der minimerer varmebehovet, har ikke en energimæssig fordel, fordi de nye energibestemmelser anlægger en helhedsvurdering der også indregner belysning, køling, mv. Lyse bygningstyper har beskeden bygningsdybde, stor rumhøjde og udstrakte facadearealer. Lyse boliger kan med fordel udformes med glasarealer ligeligt fordelt mod nord og syd for at minimere det samlede primærenergiforbrug, mens lyse kontorer kan zonedeles med større glasarealer mod nord end mod syd.

13 Dagslys Moderate glaspartier kan skabe lette og velbelyste rum Lyse rum med beskeden rumdybde og stor rumhøjde kan skabe en bedre visuel kvalitet Hensyn til dagslys og arkitektur kan forenes Pihl & Søn, Lyngby KHR Arkitekter, 1994 Solvarme Glaspartier kan proportioneres ud fra dagslysbehov Lyse boliger med ligeligt fordelte glasarealer kan minimere energiforbrug Lyse kontorer zonedelt med større glasarealer mod nord kan minimere energiforbrug Copenhagen Business School, Frederiksberg Lundgaard & Tranberg, 2005 Råhus Klimaskærmens isoleringsniveau kan forbedres til en vis grænse Lyse bygninger med udstrakte facadearealer kan minimere energiforbrug En høj varmekapacitet skal kombineres med lavt energiforbrug til materialefremstilling Ferieboliger, Musholm Bugt Arkos Arkitekter, 1998 Teknik Naturlig ventilation og elbesparelser kan minimere energiforbrug i en helhedsvurdering Bygningsintegrerede solceller kan skabe energineutrale bygninger Lyse bygninger kan bedre udnytte elbesparende teknologier Solar-Fabrik, Freiburg Rolf & Hotz,

14

15 Dagslys

16 Baggrund Dagslys regnes gerne for et af arkitekturens hovedelementer på linje med rum og materialer. For Le Corbusier indgik dagslys i definitionen af arkitektur: Arkitektur er det kloge, korrekte og storslåede spil af legemer bragt sammen i lyset. Dagslys medvirker til at udvikle og definere regionale, arkitektoniske karakteristika. Mens middelhavsarkitekturen præges af skyggegivende skodder og arkader, er strategien anderledes i det nordlige Europa. Her er lysmængden begrænset om vinteren, hvor himlen er skyet eller overskyet i 80 % af dagtimerne. Derfor er et veldisponeret dagslysindfald i de fleste sammenhænge en central arkitektonisk fordring. 14 Lys, rum og materialer Maison Jaoul, Neuilly Le Corbusier, 1955 Historik Historisk set har bygningers dagslysforhold været reguleret, dels af glasteknologiens formåen, dels af arkitektoniske præferencer og endelig af energihensyn. Da mundblæst glas i slutningen af 1800-tallet blev afløst af maskinelt fremstillet glas, kunne man formgive med langt større ruder end hidtil set, og dette slog for alvor igennem i modernismens fejring af lyset. Vinduerne blev bredere, hjørnevinduet kom til, rammer og sprosser var spinkle, og hvid var den foretrukne farve. Fra slutningen af 1930'erne blev vinduesformaterne igen mindre, og dette træk var fremherskende i arkitekturen langt ind i 1950'erne som afspejlning af den almene samfundsstemning. I dette årti udvikledes industrielt den forseglede dobbeltrude og det ensartede floatglas. Glasteknologien var dermed klar til tresserne og en ny bølge af rationel, moderne arkitektur med facader helt af glas, et samfund præget af optimisme samt vækst i levestandard og energiforbrug. Oliekrisen i 1973 slukkede illusionen om ubekymret vækst. Forskning og erfaring angav at der tabtes ti gange så megen varme gennem vinduerne som gennem muren, og fra 1977 måtte vinduer derfor kun udgøre 15 % af etagearealet. Arkitekter protesterede over forringede dagslysforhold og 'glughulsarkitektur', men samtidig anvendte mange arkitekter unødvendigt brede vinduesrammer, hvilket betød meget begrænsede glasarealer. Siden hen har ny teknologi forbedret vinduernes isoleringsevne betydeligt og fra 1995 har større glasarealer været tilladt. Økonomien er nu stærk og optimismen stor. Glasfacader præger arkitekturen i århundredets tredje modernistiske bølge.

17 Lysets kvaliteter Dagslys består såvel af direkte sollys fra solen som diffust lys reflekteret fra himmelhvælv og skyer. Direkte sollys kendetegnes ved stor lysstyrke, klar retning og skarpe skygger. Det er skiftende og ustabilt, da dets retning og styrke ændres med solens gang på himlen. Det har overvægt af røde og gule farver og opfattes som gyldent og varmt. Det gyldne sollys foretrækkes gerne i boliger, hvor der er brug for en varm atmosfære. Diffust lys er mere stabilt og ensartet end direkte lys. Det giver blødere skygger og der er færre refleks- og blændingsproblemer. Farven er kølig eller neutral. Diffust lys foretrækkes fx i kontorrum, hvor der er brug for en pålidelig og uproblematisk naturlig belysning. Nye etagehustyper sætter fokus på boligens dagslysforhold Comfort House, Aalborg Lundgaard & Tranberg, 2000 Sundhed og velvære Dagslyset påvirker på flere måder menneskets sundhed, bl.a. ved at fremme kroppens produktion af D-vitamin, regulere diverse stofskifteprocesser og styrke kroppens immunforsvar. Mangel på dagslys kan resultere i depression, især på de nordlige breddegrader, hvor vinterdagen både er kort og grå. Visuel kvalitet Den visuelle kvalitet i et rum bestemmes af, hvor præcist øjet kan opfatte detaljer. Kvaliteten er betinget af synligheden af objekterne, lysets geometri og luminansfordelingen i rummet. God synlighed forudsætter en tilstrækkelig belysningsstyrke i rummet, og samtidig skal kontrasterne være klare nok til at detaljerne kan ses. Kontrastdannelsen afhænger af lysets geometri, og her vil en kombination af diffust og rettet dagslys sikre den bedste gengivelse af rummets og objekternes form, tekstur og glans. Luminansfordelingen skal passe til øjets adaptionsniveau, og der må ikke være store forskelle hvis synsfunktionen skal fungere tilfredsstillende, og øjet ikke skal trættes. Litteratur: Arkitekturforum (1999); Baker & Steemers (2001); Christoffersen, Petersen & Johnsen (1999); Marsh & Lauring (red.) (2003); Lind (1999); Nygaard (1995). 15

18 Principper I den danske funktionalisme blev lys og luft sikret ved brug af dagslysstudier Ryparken, København Baumann, Heiberg, Larsen & Wagner, 1932 I det nordeuropæiske klima, hvor lysniveauet domineres af den overskyede himmel, kan bygningers dagslysforhold med fordel vurderes ved hjælp af den gennemsnitlige dagslysfaktor. For alle bygninger undtagen boliger kræver de nye energibestemmelser at der tages hensyn til dagslysforholdene, hvor dagslysfaktoren anvendes til at beregne elbehovet til belysning. Bygningsreglementet kræver at arbejdsrum skal have tilgang af dagslys i et omfang så rummene bliver velbelyste, og bestemmelsen udmøntes i Arbejdstilsynets vejledning om en dagslysfaktor på mindst 2 % ved alle arbejdspladser. Ved en gennemsnitlig dagslysfaktor på 2 % eller mindre må dagslyset suppleres med kunstig belysning for at opnå tilstrækkeligt arbejdslys. Fra en kvalitativ synsvinkel vil et rum med en gennensnitlig dagslysfaktor på 5 % eller mere opleves som let og velbelyst, og der vil om dagen kun sjældent være behov for kunstig belysning. I sidelyste rum påvirkes dagslysfaktoren af følgende: - Rummets proportioner, dvs. forholdet mellem højden til vinduets overkarm og rumdybden: En høj vinduesplacering lader dagslyset trænge langt ind i rummet og sikrer en mere ensartet fordeling. - Facadens glasandel, dvs. forholdet mellem rummets glasareal og facadeareal: Jo større glasandel, jo bedre kan dagslyset trænge ind i rummet. - Glastypen: Forskellige glaskombinationer eller rudetyper har forskellige lystransmittanser. På s. 17 vises forholdet mellem et sidelyst rums proportioner, facadens glasandel, vinduets glastype samt rummets gennemsnitlige dagslysfaktor i bordhøjde. Diagrammet gælder for bygninger i op til tre etager med en afstand til de omkringliggende bygninger på mindst to gange højden til tagrenden. Diagrammet viser fx hvor stor facadens glasandel skal være for et rum med en bestemt højde/dybde-proportion for at opnå en ønsket gennemsnitlig dagslysfaktor. Det kan ses at hvor vinduerne føres ned til gulvet, med en glasandel på 70 % eller mere af facadearealet, bliver de dagslysmæssige fordele af dette ekstra glasareal yderst begrænset. 16 Litteratur: Christoffersen, Petersen & Johnsen (1999); Christoffersen, Johnsen & Petersen (2002); Valbjørn et al. (red.) (2000).

19 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 10 % Rummets højde/dybde-proportion % Relation mellem rummets højde/dybde-proportion og facadens glasandel for et sidelyst rum i forhold til: Gennemsnitlig dagslysfaktor i bordhøjde: 2 % 3 % 4 % 5 % Glastype: Vinduer med 2-lags energiruder: Lystransmittans 80 % Vinduer med 3-lags energiruder: Lystransmittans 70 % 100% Vinduer med 2-lags solafskærmende 90% glas: Lystransmittans 51 % Vinduer med 3-lags solafskærmende glas: 80% Lystransmittans 45 % Se i øvrigt beregningsforudsætninger på s % 60% Rummets højde/dybde-proportion % R fa G G 20 % 50% 30 % 40% S 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % Facadens glasandel som procent af facadeareal % 30% 10% 20% 30% 40% 50% Diagrammet bruges fx til at vurdere at et rum med en højde/dybde-proportion på 50 % og 3-lags 60% energiruder kræver en glasandel på 35 % af facadearealet for at opnå en gennemsnitlig dagslysfaktor på 5 % 70% 17 80% dens glasandel som procent af facadeareal %

20 Dyb bolig Rumhøjde på 2,3 m Rumdybde på 5,1 m Rummets højde/dybde-proportion er 45 % Vinduer med 3-lags energiruder Vedbæk Stationsvej, Vedbæk Arkitektfirmaet C.F. Møller, 2002 Bolig Siden 1977 har byggelovgivningen reguleret det maksimale omfang af bygningers vinduer, og dagslysforhold er her blevet negligeret til fordel for energihensyn. Der er imidlertid væsentlige sundhedsmæssige fordele ved at sikre gode dagslysforhold i boligen, og samtidig vil rigeligt dagslys mindske elbehovet til belysning. De nye energibestemmelser omfatter dog ikke kunstlysbehov i boliger. Kravene til boligers dagslys og kunstlys er mere individuelt og kvalitativt betonede end for andre bygningstyper, dels fordi det handler om at skabe atmosfære og stemning for beboerne, og dels fordi der ikke er kvantitative belysningskrav til arbejdsfunktioner. Det betyder at dagslysproblematikken ikke har samme karakter som i fx kontorer. Grundet anlægsøkonomiske hensyn bygges ofte temmelig dybe boliger. Med en typisk rumhøjde på 2,3 m er en højde/dybde-proportion på 45 % meget almindelig i dagens småhusbyggeri. Som vist i principperne på s. 17, har den dybe bolig behov for: - En glasandel på 15 % af facadearealet for at opnå en gennemsnitlig dagslysfaktor på 2 % i bordhøjde i disse rum. - En glasandel på 40 % for at opnå en dagslysfaktor på 5 %. Den dybe bolig har en ujævn lyssfordeling med en variation på 13:1 mellem dagslysfaktoren tæt på vinduet og bagerst i rummet. Lysfordeling over rumdybde for den dybe bolig med en gennemsnitlig dagslysfaktor på: 2 % 5 % Dtagslysfaktor i bordhøjde % ,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 Rumdybde fra facade m

21 Ud over den gennemsnitlige dagslysfaktor kan dagslyskvaliteten vurderes ved at tage hensyn til dagslysets fordeling over rumdybden. Der vil altid være et højere dagslysniveau tæt på vinduet end der er bagerst i rummet, og denne skæve lysfordeling kan give problemer for synsfunktionen. Hvis en god visuel komfort tilstræbes, skal variationen i lysfordelingen over rumdybden minimeres. En lys bolig med en jævn lysfordeling i alle rum opnås ved at proportionere rum som ikke er så dybe, og som har stor højde til vinduets overkarm, fordi en højere vinduesplacering sikrer at dagslyset kan trænge dybere ind i rummet. En lys bolig kan skabes med rum med en højde/dybde-proportion på 70 %. Som vist i principperne på s. 17, har den lyse bolig behov for: - En glasandel på 10 % af facadearealet for at opnå en gennemsnitlig dagslysfaktor på 2 %. - En glasandel på 30 % af facadearealet for at opnå en gennemsnitlig dagslysfaktor på 5 %. En lys bolig med en højde/dybde-proportion på 70 % skaber en jævn lysfordeling med en forskel på 8:1 mellem dagslysfaktoren tæt på vinduet og bagerst i rummet. Litteratur: Christoffersen & Petersen (1997). Lys bolig Rumhøjde på 2,7 m Rumdybde på 3,9 m Rummets højde/dybde-proportion er 70 % Vinduer med 3-lags energiruder Bel Colle, Rungsted Kyst Lundgaard & Tranberg, 1997 Lysfordeling over rumdybde for den lyse bolig med en gennemsnitlig dagslysfaktor på: 2 % 5 % Dtagslysfaktor i bordhøjde % ,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 Rumdybde fra facade m 19

22 Dybt kontor Rumhøjde på 2,5 m Rumdybde på 8,3 m Rummets højde/dybde-proportion er 30 % Vinduer med 3-lags energiruder DONG, Hørsholm Gottlieb & Paludan, 2002 Kontor De nye energibestemmelser lægger vægt på kontorets dagslysforhold i beregningen af energiforbruget, hvor dagslysfaktoren anvendes til at beregne behovet for kunstig belysning. Kontorbyggeriets udvikling viser en tendens mod større og dybere bygninger, som skal rumme komplekse og skiftende arbejdsprocesser med en omfattende udnyttelse af IT. Store og åbne kontorlandskaber, som kan underopdeles efter behov, er fremherskende. Dybe kontorer har typisk et anlægsøkonomisk klimaskærmsareal, hvor dybe rum kombineres med relativt lave rumhøjder. Det dybe kontor har en højde/dybde-proportion på 30 %. Som vist i principperne på s. 17, er der behov for: - En glasandel på 20 % af facadearealet for at opnå en gennemsnitlig dagslysfaktor på 2 % - En glasandel på 50 % for at opnå en dagslysfaktor på 5 %. Det dybe kontor har en meget ujævn lysfordeling med en variation på 25:1 mellem dagslysfaktoren tæt på vinduet og bagerst i rummet. Denne skæve fordeling kan give problemer for synsfunktionen, og den kan resultere i et større behov for kunstig belysning. En udligning af denne illuminansforskel vil derfor både give en bedre visuel komfort og reducere energiforbruget til belysning. Lysfordeling over rumdybde for det dybe kontor med en gennemsnitlig dagslysfaktor på: 2 % 5 % Dtagslysfaktor i bordhøjde % ,0 2,0 4,0 6,0 8,0 Rumdybde fra facade m

23 En mere jævn lysfordeling kan opnås ved lyse kontorrum som ikke er så dybe, og som har en større højde til vinduernes overkarm. Fra en praktisk og funktionel synsvinkel er der grænser for hvor meget rumdybden kan minimeres, men der kan være flere fordele i at anvende større rumhøjder i forbindelse med åbne kontormiljøer. Med en rumdybde på 6,0 m og en rumhøjde på 3,0 m har det lyse kontor en højde/dybde-proportion på 50 %. Som vist i principperne på s. 17, er der behov for: - En glasandel på 15 % af facadearealet for at opnå en gennemsnitlig dagslysfaktor på 2 %. - En glasandel på 35 % for at opnå en dagslysfaktor på 5 %. Det lyse kontor har en mere jævn lysfordeling med en forskel på 11:1 mellem dagslysfaktoren tæt på vinduet og bagerst i rummet. Rummets proportioner kan sikre en bedre visuel kvalitet, og det kan minimere behovet for kunstig belysning. Dagslysforholdene kan i øvrigt forbedres ved at anvende innovative dagslyssystemer, fx vinduer med lyshylder, som yderligere reducerer den ujævne lysfordeling. Kontorbygninger med smalle rum og større rumhøjder forventes også at kunne forbedre indeklimaet og understøtte en effektiv udnyttelse af naturlig ventilation. Lyst kontor Rumhøjde på 3,0 m Rumdybde på 6,0 m Rummets højde/dybde-proportion er 50 % Vinduer med 3-lags energiruder Pihl & Søn, Lyngby KHR Arkitekter, 1994 Lysfordeling over rumdybde for det lyse kontor med en gennemsnitlig dagslysfaktor på: 2 % 5 % Dtagslysfaktor i bordhøjde % ,0 2,0 4,0 6,0 8,0 Rumdybde fra facade m 21

24 Perspektiv I nutidens arkitektur vinder anvendelsen af store glasfacader indpas. Det sker ofte med begrundelsen om at skabe lyse og gennemsigtige bygninger, hvilket skal afspejle ikke nærmere definerede aspekter af den moderne samfundsudvikling. Alligevel viser det sig at disse store glasarealer ofte anvendes i bygninger med dybe rum og relativt små rumhøjder. Resultatet er en meget ujævn lysfordeling over rumdybden, som kan give en dårlig visuel kvalitet, og som dermed kan resultere i et større behov for kunstig belysning. Den arkitektoniske anvendelse af glas har derfor brug for perspektivering i forhold til både komfort- og energimæssige aspekter. Moderate glaspartier kan skabe lette og velbelyste rum Fra en kvalitativ synsvinkel vil et rum med en gennemsnitlig dagslysfaktor på 5 % eller mere opleves som let og velbelyst, og der vil om dagen kun sjældent være behov for kunstig belysning. Lyse og velbelyste rum kan skabes med moderate glasarealer svarende til 30 og 50 % af facadearealet for typiske bygninger. Lyse rum med beskeden rumdybde og stor rumhøjde kan skabe en bedre visuel kvalitet Lyse og lette bygninger kan skabes ved at projektere rum som ikke er så dybe, og som har en større højde til vinduets overkarm. På denne måde kan dagslyset trænge dybere ind i rummet og sikre en mere ensartet lysfordeling over rumdybden. Rum med en beskeden rumdybde og stor rumhøjde vil typisk opleves som velbelyste, fordi de har en mindre variation i lysfordelingen over rumdybden. Det kan give en bedre visuel kvalitet, hvor synsfunktionen fungerer tilfredsstillende uden at øjet trættes. 22 Hensyn til dagslys og arkitektur kan forenes At advokere for moderate glasarealer i udformningen af fremtidens bygninger er ikke det samme som at foreslå genindførelse af fortidens såkaldte 'glughulsarkitektur'. Der findes mange eksempler på bygninger hvor moderat anvendelse af glaspartier er med til at skabe god arkitektur inde og ude, med overbevisende visuel kvalitet i bygningernes rum.

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu

COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET. TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu COMFORT HOUSE PASSIVHUS VED SKIBET TILBUD AF DEN 10. Juni 2007 bjerg arkitektur A/S. Fjordgade 25. tel 98 11 15 55. www.bjerg.nu Koncept Arkitektonisk skabes der med boligens fire vægge rum som spænder

Læs mere

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Titel Udgave Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi 1. udgave Udgivelsesår 2011 Forfatter

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

BR s nye energibestemmelser

BR s nye energibestemmelser BR s nye energibestemmelser (Dokumentation iflg. SBI-anvisning 213 og Be06, samt energimærkning af nye og gamle bygninger) Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab EU-direktiv: Energy Performance of Buildings

Læs mere

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi

Arkitektur og energi. mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi Titel Udgave Udgivelsesår 2011 Forfatter Sprog Sidetal 56 Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Eva B. Møller SBi-anvisning 239 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 ISBN 978-87-563-1564-7 Titel Efterisolering af småhuse

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Energioptimering af kontorbygninger

Energioptimering af kontorbygninger Energioptimering af kontorbygninger Introduktion 3 Bygningstyper 4 Oversigt 5 Varmeakkumulering 6 Vinduesareal 7 Solafskærmning 8 9 Ventilation 1 Køling 11 og udstyr 12 Superoptimering 13 Efterskrift I

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse SBi 2011:18 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 2011:18 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energiseminar Mandag 27. oktober 2008 i Aalborg Energitjenesten Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Fremtidens Parcelhuse

Fremtidens Parcelhuse Fremtidens Parcelhuse I en ny udstykning i Køge sørger skrappe kriterier i salgsbetingelserne for, at parcelhusene skal have det nordiske miljømærke, Svanen, og at der bliver tænkt miljø og energi i alle

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Arkitektoniske udfordringer

Arkitektoniske udfordringer Danvak, Lysteknisk Selskab og Ingeniørhøjskolen i Århus 16. november 2006 - Nye energirammer til BR95 Arkitektoniske udfordringer Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.)

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.) Korrosion i vvs-installationer Erik Brandt (red.) SBi-anvisning 227 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Korrosion i vvs-installationer Serietitel SBi-anvisning 227 Udgave 1.

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Workshop d. 13.11.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Introduktion til solarmapping Metode

Læs mere