Erhvervsrettet innovation

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsrettet innovation"

Transkript

1 Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem for at være integreret i undervisningen og kernefagligheden. Den teoretiske undervisning i innovation står ofte alene og suppleres ikke med praktisk undervisning i innovation. Undervisning i innovation mangler kobling til innovation, som finder sted i praksis. Hvad går Erhvervsrettet innovation ud på? Med indsatsen Erhvervsrettet innovation er det målet at styrke elever og studerendes innovative og entreprenante kompetencer. Indsatsen ønsker at målrette innovation og kreativitet til, i højere grad end tidligere, at komme med bæredygtige løsningsforslag, der kan skabe værdi for mennesker og erhverv med vækst for øje. På mange uddannelser er det i dag et lovfæstet krav, at elevernes og de studerendes kreativitet og innovative evner skal udvikles. I læringsøjemed indebærer innovation, at man udnytter eksisterende viden eller udarbejder nye ideer og opfindelser til at muliggøre, at eleverne og de studerende får mulighed for at realisere svar på autentiske udfordringer. Dette tegner et billede af, at innovation i endnu højere grad skal tænkes ind i almindelige undervisningsforløb fremfor at blive udfoldet i særlige forløb ved siden af den almindelige undervisning. I arbejdet med at videreudvikle og i højere grad relatere innovation til at arbejde henimod et mere erhvervsrettet fokus, er der blevet igangsat 24 eksperimenter. Eksperimentdeltagerne har her i egne lokale kontekster iværksat eksperimenter, der har adresseret indsatsens fokusområder og haft til formål at finde nye veje for arbejdet med erhvervsrettet innovation. Vi har taget afsæt i følgende definition på Innovation: Nyskabelse med værdiskabelse i bredere forstand for øje, altså en proces, hvor man ser muligheden, får en idé, gennemfører den, og ideen skaber værdi (Koch og Sørensen 2009). Vi har taget afsæt i ID- modellen (Sørensen 2010) - en Innovations Didaktisk model, der repræsenterer seks didaktiske strukturer som fremmer innovationskompetence: Fællesskab, undervisningsmiljø, lærerrolle, viden og fag, læringsvarians, struktur. Under hver didaktisk struktur, er der didaktiske elementer som rammesætter en struktur. Vi har præsenteret Innovationstrappen (Aaslyng Dall og Sørensen 2008). Innovationstrappen er en iterativ projektprocesmodel, der bruges til at strukturere innovationsforløb fra idé til produkt. Innovationstrappen anskueliggør det strukturelle

2 arbejde i innovationsprocessen i to dimensioner. Den ene dimension i tre faser (3N) Nyt, Nyttigt og Nyttiggjort og den anden dimension i syv operationelle trin i et Innovationsforløb. I det eksperimenterende arbejde med Erhvervsrettet innovation har vi bl.a. taget afsæt i viden om innovationskompetencer fra Gymnasiet tænkt forfra (2013). De arbejder med fem kompetencer som samler innovationskompetence: Kreative kompetencer, Samarbejdskompetencer, Navigationskompetencer, Handlekompetencer, Formidlingskompetencer. Indsatsen er specificeret af fire delindsatser, der hver tager afsæt i et af områderne indenfor Erhvervsrettet innovation. De fire delindsatser omhandler 1. innovationsfremmende forløb, 2. innovationsfremmende opgaver, 3. indikatorer på innovationskompetencer og 4. samarbejdsformer mellem uddannelse og aftager. Udfordringer som indsatsen vil svare på Der er brug for, at de erhvervsrettede innovationskompetencer i højere grad tager afsæt i autentiske problemstillinger. Der er brug for, at den nuværende pædagogiske og didaktiske praksis i højere grad fører til udvikling af erhvervsrettede innovationskompetencer. Pointe Uddannelsesinstitutionerne må i højere grad inddrage virksomheder og andre institutioner i planlægning af forløb, der sikrer, at de studerende/elever tilegner sig innovative kompetencer. Herudover skal nuværende eksamensformer og indhold i uddannelserne i højere grad afspejle de kompetencekrav, der møder den studerende/eleven i det efterfølgende arbejdsliv. Udvikling, der sætter spor Indenfor indsatsen Erhvervsrettet innovation bliver der arbejdet med at udvikle forskellige koncepter såsom en model for innovationstaksonomi, et manifest om innovationskompetence, en procesmodel for at samarbejde med virksomheder om autentiske problemstillinger samt en didaktisk model, der skal fremme innovation med afsæt i det erhvervsrettede. DELINDSATS 1: INNOVATIONSFREMMENDE FORLØB Delindsatsen har fokus på, at der afprøves og udvikles innovationsfremmende forløb med afsæt i erhverv og gerne med inddragelse af eksterne aftagere: A. Undervisningsforløb, hvor elever og studerendes innovationskompetencer udvikles gennem den daglige undervisningspraksis enten indenfor det enkelte fag eller i tværfaglige sammenhænge. B. Forløb, der går på tværs af fag og uddannelser som eksempelvis camps, events eller konferencer.

3 Ønske om ny forbedret praksis Den pædagogiske og didaktiske praksis er kendetegnet ved, at undervisere udvikler innovationsfremmende forløb. Der er fokus på afprøvning af pædagogiske og didaktiske metoder, processer og roller, der styrker og udvikler elever og studerendes innovative kompetencer. Dette indebærer, at hverdagens undervisningsforløb udvikles, kernefagligt såvel som tværfagligt. Desuden at der på tværs af fag og uddannelser udvikles forløb, så som camps, events og konferencer. Når undervisere løbende integrerer et erhvervsrettet fokus i den pædagogiske og didaktiske planlægning af undervisningsforløb, styrkes og udvikles elever og studerendes erhvervsrettede innovationskompetencer. I det eksperimenterende arbejde med udvikling af forskellige former for undervisningsforløb peger flere fund på, at elever og studerende i højere grad skal have mulighed for at praktisere innovation i autentiske kontekster og med virkelige problemer. Dette vurderes som værende afgørende for udvikling af innovationskompetencer. Det, at elever og studerende får mulighed for at skabe og praktisere innovationsaktiviteter er et kerneelement. En underviser udtrykker, at: det var handlingen, det var ikke noget, de sagde, det var måden, de handlede på. For at få elevernes og de studerendes handlen og gøren i spil må didaktiske overvejelser, i forbindelse med tilrettelæggelse af innovationsforløb, designes og planlægges nøje. Flere fund viser, at underviserne har gjort brug af mange forskellige innovationsprocesser og dertilhørende værktøjer, der har gjort det muligt at skabe læringsmiljøer, der i høj grad har understøttet udvikling af elevernes og de studerendes innovationskompetence I forhold til at udvikle og gennemføre forløb er der yderligere en tendens til, at lærerrollen skal fungere som vejleder og facilitator. Som en lærer forklarer: i stedet for at give eleverne svarene på det, de ikke forstår, så kan man vejlede dem til selv at finde svar (lærer, SOSU C). Dette taler ind i en samfundsmæssig tendens til, at innovative uddannelsesforløb kræver lærerroller, der faciliterer elevers og studerendes egen søgen efter viden fremfor at give færdige løsninger (Fremtidslaboratoriet 2013). I undervisningsforløb tegner der sig yderligere et mønster af, at dialog og kommunikation er centralt. Her fremhæves fremlæggelse eller præsentation som et værktøj til at fremme innovative kompetencer (lærer, SOSU C). Dette kan relateres til formidlingskompetence som et element i innovationskompetence, hvor elever og studerende skal kunne træffe valg om, hvordan et givet budskab bedst kommunikeres samt være bevidste om brug af metoder og værktøjer til formidling til forskellige målgrupper. At inddrage praksis i undervisningsforløb i form af case-opgaver er også et fund, der fremhæves af eksperimenterne. Dette kan være eksempler fra konkrete hverdagssituationer eller fiktive hverdagssituationer fra erhverv (underviser, DTU). Her er der blandt andet blevet arbejdet med prototyper. Generelt kan det fremhæves, at der i Innovationsfremmende forløb skal tages højde for at indtænke rammer, der fremmer: engagement, motivation, risikovillighed, mod, kreativitet, dialog og tværfaglighed.

4 DELINDSATS 2: INNOVATIONSFREMMENDE OPGAVEFORMER Delindsatsen er optaget af, at der udvikles og afprøves innovationsfremmende opgaveformer, der inddrager autentiske problemstillinger fra erhverv. Ønske om ny forbedret praksis Pædagogisk didaktisk praksis er kendetegnet ved opgaveformer, der udfordrer og styrker elever og studerendes erhvervsrettede innovative kompetencer. Når undervisere med afsæt i erhverv designer innovative opgaver med autentiske problemstillinger, skærpes elevers og studerendes evne til at løse udfordringer i erhvervenes praksis og mod til at komme med bud på nye veje. Flere opgaver tilrettelægges i samspil med virksomhederne. Opgaverne udformes ud fra en helhedsforståelse, der kommer hele vejen rundt om opgaven. Udover at øge fagligheden sikrer arbejdet med opgaverne, at elever og studerende får indsigt i, hvordan innovative kompetencer bidrager til bæredygtige løsninger i arbejdsmæssige sammenhænge. Vigtigheden, af at elever og studerendes opgaver kan anvendes af andre, fremhæves indenfor denne delindsats. Som en underviser forklarer, skal de studerende arbejde med opgaver, som kommer udover rampen i forhold til at skabe værdi for andre (underviser, DTU). Her bliver der peget på eleven eller den studerende som medskaber og medansvarlig i forhold til at vælge opgavens emne. Som en underviser forklarer: Det skulle være demokratisk. [ ] Der skulle bare være en overskrift, og så skulle de selv finde ud af, hvad indholdet skulle være (underviser, EUD). Underviseren uddyber her, at der under eksperimentet trådte nogle temaer frem, som de samarbejder, de diskuterer, de laver gruppearbejde, hvilke understøtter en forståelse af sociale innovative kompetencer. I forhold til den studerende eller eleven som medskaber er der også fund i forhold til peerundervisning (elever og studerende underviser andre elever og studerende, som ikke er så langt i forløbet som dem selv) som metode i forhold til innovationsforløb. Metoden har fået positiv feedback fra aftagergruppen, hvilket har fremmet motivation hos de elever, som gennemførte forløbet (lærer, HTX). Dette kan relateres til undersøgelsen Læring der rykker, hvor en vigtig forudsætning for elevens læring og motivation er, at eleverne oplever at have medbestemmelse i form af at blive set og mødt som en aktør og dermed som en, der har intentioner og motiver med skolen, og som har mulighed for at vælge handlinger, som kan have indflydelse på lærerens undervisning, og som måske også går i andre retninger, end lærerne planlægger (Uddannelseslaboratoriet, Hutters 2014). Indenfor det eksperimenterende arbejde med innovationsfremmende opgaver er det også blevet undersøgt, om en fornyet formidlingspraksis på projektområdet kan bidrage

5 til et mere innovativt læringsmiljø, der skaber sammenhæng mellem skole og erhverv, udtrykt gennem praktik. I denne formidlingspraksis er handlekompetence i centrum, hvilket også afspejler et fokuspunkt i delindsatsen om forløb. Her har man forsøgt at skabe et læringsrum, der giver muligheder for mere handlingsorienterede opgaveformer, der adresserer tegn som motivation, kreativitet og innovation (Eksperiment-EUD). At designe baglæns fremstår på tværs af eksperimenterne som et vigtigt element, når innovationsfremmende opgaver skal tilrettelægges. Som en underviser forklarer: Jeg tror hele det der med at tænke baglæns og sige, hvad er læringsmålene, og hvad er det egentlig, vi skal kunne, og så få det konkretiseret helt ned i nogle konkrete dilemmaer og udfordringer, som man kan arbejde med i denne her form for situationer. Det tror jeg godt kan konceptualiseres (Underviser, DTU). DELINDSATS 3: INDIKATORER PÅ INNOVATIONSKOMPETENCER Delindsatsens formål er at sætte fokus på udvikling og anvendelse af indikatorer på innovationskompetencer med henblik på at kunne vurdere og evaluere elevernes og studerendes innovationskompetencer. Ønske om ny forbedret praksis Den pædagogiske praksis er kendetegnet ved, at undervisere har et fælles fagsprog om, hvad innovative kompetencer er, hvordan de vurderes, og hvordan de evalueres. Undervisere udvikler, vurderer og evaluerer innovative kompetencer gennem indikatorer, der udtrykker innovation. Der anvendes evalueringsværktøjer, som er processuelle og løbende udvikles i samarbejde med faglige fora og erhvervslivets aftagere. Når der blandt undervisere er en fælles forståelse af, hvad innovative kompetencer indebærer, og hvordan de vurderes og evalueres, skabes et undervisningsmiljø, der muliggør, at den enkelte elev eller studerendes erhvervsrettede innovative kompetencer styrkes og udvikles. Udfordringen er, at vi ikke har nogen klare retningslinjer for, hvordan man vurderer og evaluerer innovationskompetencer, og så kan vi heller ikke være sikre på, at de studerende har tilegnet sig de kompetencer, som de skulle (Underviser, KEA). Med afsæt i ovenstående citat indkredses delindsatsen om at udvikle og anvende indikatorer på innovationskompetencer med henblik på at kunne vurdere og evaluere elevers og studerendes kompetencer. Inden for delindsatsen er der på tværs af eksperimenter blevet spurgt til, hvad innovationskompetencer er, og hvordan man kan arbejde med dem. Der er blevet udtrykt et behov for at udforske innovation og skabe et fælles sprog herom. En tendens, der

6 springer frem af eksperimenterne om innovationskompetencer, er, at handlen og gøren, formidling og kreativitet skal i spil i undervisningssituationen. Færdigheder indenfor handlekompetence er, at eleven/den studerende skal kunne føre sine idéer/løsningsforslag ud i livet, kan tage selvstændigt initiativ til handlen og motivere andre til at handle. Herudover skal eleven/den studerende kunne agere i sammenhænge, der er præget af usikkerhed, og hvor der er risiko for at lave fejl samt vurdere konsekvensen af en given handling (Gymnasiet tænkt forfra 2013). Derudover forklarer en eksperimentdeltager: Der er noget med formidling, der skal overvejes, der er noget kreativitet, der skal tænkes ind (lærer, HTX TEC). Tegn på kreativitet blev her set i elevernes og den studerendes evne til at anvende viden, metoder, processer og værktøjer og selv opfinde nyt (lærer, HTX TEC). Kreativitet ses også som en udfordring: Vi troede, at vi ville kunne se nogle tegn på kreativitet, og at der blev udviklet nogle kreative kompetencer, men det har vi ikke kunnet se. Derfor vil vi gerne i gang med en tredje tur i eksperimenthjulet. Dette peger på, at arbejdet med at se tegn på kreativitet kræver en stadig afprøvning og udforskning af forskellige metoder. I et teoretisk perspektiv er kreativitet en forudsætning for innovation. Hvis der er et ønske om at arbejde med innovative løsninger, må elever og studerende trænes i at se produkter eller løsninger i et nyt lys og derved få mulighed for at tænke nyt og kreativt. Kreativitet forudsætter derfor kreativitetsfremmende læringsmiljøer. Kreative og innovative ideer udspringer sjældent som et resultat af en individuel præstation eller et enkelt fags faglighed. I stedet er det nødvendigt, at de indbyrdes sociale og faglige relationer udvikles og vedligeholdes. En forudsætning for at se indikatorer på innovationskompetence er, at der skabes en fælles platform for innovation som del af pædagogisk og didaktisk praksis. Denne platform kræver, at der samtales og reflekteres over innovation i ens egen specifikke kontekst. En underviser forklarer, at: Vi troede ikke, vi vidste så meget om innovation, og hvad det er for noget, men når vi hver især bød ind med vores vinkler, så endte der med at være rigtig meget (underviser, KEA). Med afsæt i samtaler og refleksion om innovation, forklarer underviseren, at vi er nok blevet mere kompetente til at bedømme innovation, fordi vi nu har noget at stå på (underviser, KEA). At samarbejde i lærerteams understøtter arbejdet med at skabe en bevidsthed om innovation, da mødet mellem forskellige fagligheder og erfaringer kan bidrage til et øget refleksionsrum. I forhold til at vurdere elevers og studerendes erhvervsrettede kompetencer er feed back centralt at man får snakket med eleverne om, hvordan oplevelsen har været eksempelvis i forhold til at samarbejde (lærer, TEC). Herudover fremhæves der et behov for, at der blandt underviserne er enighed om et fælles sprog om innovation (underviser, KEA). Til dette er der blandt andet blevet udviklet et bud på innovationstaksonomi samt et manifest som en metode til at italesætte og skabe et fælles sprog om innovation.

7 DELINDSATS 4: SAMARBEJDSFORMER MELLEM UDDANNELSE OG AFTAGER Delindsatsen har fokus på at udvikle nye samarbejdsformer mellem uddannelse og aftager. I samarbejdet udvikler og afprøver uddannelsessted og aftagere sammen uddannelsesinitiativer, der har til formål at sikre, at elever og studerende udvikler og træner erhvervsrettede innovationskompetencer. Ønske om ny forbedret praksis Uddannelsespraksis er kendetegnet ved, at der er etableret et samarbejde mellem uddannelsesinstitution og relevante aftagere. I samarbejdet udvikler og designer de samarbejdende parter projekter, forløb eller lignede, der fremmer elever og studerendes innovative kompetencer. Samarbejdet indebærer, at parterne i fælleskab tager afsæt i autentiske udfordringer, der svarer på virksomheders behov for nye løsninger. Samtidig udvikles praktikstedets oplæringsdidaktik med henblik på at styrke elever og studerendes innovative kompetencer. Indenfor denne delindsats er der blevet samarbejdet med virksomheder om at skabe nye metoder til at tilrettelægge og afholde bl.a. innnovations-camps eller innovations-advisory boards, og der bliver i eksperimenterne peget på vigtigheden af at have en eller flere eksterne aftagere og samarbejdspartnere med helt tæt på. Med afsæt i autentiske problemer som virksomheden selv mangler løsninger på, er de studerende blevet inviteret ind i virksomhedernes egen innovationsprocesser. Som undersøgelsen Læring der rykker (Uddannelseslaboratoriet, Hutters 2014) viser, er en af de motivationsfaktorer, der generelt har stor betydning for unges motivation til uddannelse, at de oplever uddannelsen som relevant. Det kan blandt andet være relevans i forhold til forestillinger om det erhverv, de kommer ud og møder efter endt uddannelse. Der er yderligere en tendens til, at tværfaglighed spiller en rolle indenfor samarbejdsformer. De studerende bringer deres fagligheder i spil i arbejdet med problemstillinger og henter inspiration blandt andre. Dette understøtter et behov for ikke at lukke sig om sit eget fag og sin egen faglighed men i stedet bruge andres fagligheder til at fremme det kreative element. Den faglige viden, som er et grundlag for kreative og innovative processer, skal med andre ord udfordres af andre fagligheder. I et eksperiment bliver der peget på de studerendes evne til at drage nytte af andre, se muligheder i andre fag samt håndtere den usikkerhed, der ligger i en autentisk problemstilling. Eksperimentet sætter vedarbejde spor i form at skabe samarbejde på tværs af huset, hvor andre fagligheder fremover vil blive inviteret ind. Herudover bliver der i en samarbejdsform mellem uddannelse og erhverv peget på underviseren som ressourceperson i læringsmiljøet. Udarbejdet af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober Projektet er bevilliget af Den Europæiske Socialfond og Region Hovedstaden.

Talent og motivation

Talent og motivation Talent og motivation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? For at fastholde og fremme flere talentfulde elever og studerende

Læs mere

Eksperimenter i undervisningen

Eksperimenter i undervisningen Eksperimenter i undervisningen Erfaringer fra Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Hans Koch, Pædagogisk udviklingskonsulent/lektor Mathilde Jensen, Udviklingskonsulent 02.12.2014 Metropol, København

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering

Læs mere

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på?

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på? Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE Hvad er på spil? Over de senere år er antallet af ufaglærte arbejdspladser faldet i takt med at arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Ny pædagogisk og didaktisk praksis -strømninger i tiden

Ny pædagogisk og didaktisk praksis -strømninger i tiden Ny pædagogisk og didaktisk praksis -strømninger i tiden PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvorfor fokus på pædagogisk- og didaktisk praksis?

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Erhvervsrettet innovation

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Erhvervsrettet innovation Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Program 1: Kompetencer i verdensklasse Pædagogisk og didaktisk praksis Oktober 2014 2 Uddannelseseksperimenter under indsatsen Program: Kompetencer i Verdensklasse

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Science. strategi. for Esbjerg Kommune Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 MAGNUS RIISAGER HANSEN NYBORG GYMNASIUM HVORFOR ARBEJDE MED INNOVATION I PSYKOLOGI? UDOVER

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE

NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE PROJEKTSAMARBEJDET NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE Hovedkonklusioner fra slutevalueringen OM NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE HVORDAN VAR NEXT EUD TILRETTELAGT? Next EUD Fremtidens erhvervsskole er

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Den innovative Projektopgave i SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL

Den innovative Projektopgave i  SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL Den innovative Projektopgave i Gentofte Kommune @tina_tlm @laerfestdk SKOVSHOVED #MITCampusGentofte SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL Vi arbejder med et Growth mindset 21st century learning competencies Pointer

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser 1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Entreprenørskab på tværs

Entreprenørskab på tværs Entreprenørskab på tværs Tværprofessionalitet & Innovation på Campus Randers efteråret 2014 Forord Fælles for VIA s uddannelser er, at de uddanner medarbejdere, der skal varetage opgaver på et komplekst

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Eksperimenter og udviklingslaboratorier

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Erhvervsfaglig differentiering V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Definition af differentiering på SOSU C Differentiering er en måde at tilrettelægge undervisning på, således at elevernes ressourcer

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER

HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

Læs mere

DANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET

DANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET DE 7 K ER: Læringsdimensioner i, OG PÅ MELLEMTRINET En uge sammen med en professionel danser fra teatret Aaben Dans, hvor fokus er på at skabe og medskabe og finde glæde i den man er. Danseforløbet trækker

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Det erhvervsrettede uddannelseslab

Det erhvervsrettede uddannelseslab Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.

Læs mere

Afsluttende Intern evaluering

Afsluttende Intern evaluering Afsluttende Intern evaluering Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og Didaktisk Praksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Marts 2015 2 Evalueringsrapport for Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

INNOVATIONSFABRIKKEN

INNOVATIONSFABRIKKEN INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig myndighed. Eleverne

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Fra eksperiment til talent. Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende. Formål

Fra eksperiment til talent. Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende. Formål Fra eksperiment til talent Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende Formål At vise vejen fra uddannelseseksperiment til ny talentpraksis 1 Udgangspunkt hvad er udfordringen Talent

Læs mere

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til

Læs mere

Professionel faglighed

Professionel faglighed Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Innovative kompetencer og almen dannelse

Innovative kompetencer og almen dannelse Innovative kompetencer og almen dannelse Innovation i fagene Sankt Annæ Gymnasium Elev: det er megafedt at få lov til at bruge sit fag til at løse opgaver, der faktisk ligner virkeligheden efter gymnasiet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil. Praktikskole: Praktikniveau: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern 97 35 40 44 dhe@dhe.dk 3. niveau Skolens værdigrundlag Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Kompetenceudvikling gennem eksperimenter

Kompetenceudvikling gennem eksperimenter Kompetenceudvikling gennem eksperimenter På kanten af kernefagligheden 12. April 2016 Konsulent Anders Sandborg Nielsen Lektor Anne-Mette Krifa Institut for Ledelse og Forvaltning Institut for ledelse

Læs mere