11.11 Sløjd og design
|
|
- Sigrid Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 11.11 Sløjd og design Fagets identitet Sløjd og design har afsæt i menneskers skabertrang og ønske om at finde nye løsninger på hverdagsproblemer. Faget knytter sig til design processer, håndværksmæssig virksomhed og materialekendskab i en kontekst mellem natur og kultur med henblik at forstå, udvikle og skabe en materiel kultur. Sløjd og design i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere en varieret og innovativ undervisning i faget og i tværgående emner og problemstillinger, hvor fagets elementer indgår.. et er, at den studerende opnår kompetencer til at At opnå et kendskab, en erfaring og en rutine i brug fagets værktøj og maskiner At kunne analysere og vurdere forskellige materialer og håndværksteknikker og anvende dem hensigtsmæssigt i en undervisning. at begrunde, udvikle og planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning indenfor håndværk, sløjd og design. at kunne begrunde en undervisning der udvikler elevers indsigt i naturen og kulturens betydning for den materielle hverdag lokalt og globalt. At kunne vurdere og arbejde med design som del i æstetiske læringsprocesser med henblik på opfindsomhed, kreativitet og innovation. At kunne anvende IT og nye medier til vidensgenerering og videreformidling af håndværksmæssige ideer og kundskaber. Indhold Viden om og erfaring i arbejdet med materialer, værktøj og maskiner Praktiske færdigheder i arbejdet med specifikke håndværksteknikker og principper Æstetiske teorier og læreprocesser i tilknytning til håndværk og design Forståelse for fagets begrundelse, teori, fagdidaktik og historie. Forståelse for fagets muligheder for en opfindsom, eksperimenterende og innovativ arbejdsform. Kundskaber om en problemløsende tilgang til designprocesser. Kundskaber om det praktisk-eksperimenterende arbejdes betydning for at kunne udvikle nye produkter. Færdigheder i at planlægge, udføre og dokumentere æstetiske lærings- og designprocesser. Færdigheder i at analysere, vurdere og evaluere design/arbejdsprocesser og produkter. Forudsætninger for at reflektere over fagets teori, processer og produkter i forhold til natur og kultur, lokalt grønlandsk og globalt Forståelse af faget som håndværksmæssigt, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen. Brug af IT og nye medier til vidensindsamling, præsentation af oplæg, differentiering af undervisning og dokumentation og videreformidling. Viden om fagets kreative, oplevelsesmæssige og personlighedsdannende muligheder Viden om arbejdsmiljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed. Værktøjs- og maskinsikkerhed i skolens faglokale.
2 Fagdidaktik Håndværksmetodik, teknisk og teoretisk baggrund Almen- og fagdidaktiske teorier knyttet til faget som praktisk/ håndværksbaseret fag. Skolefagets begrundelse, mål, indhold, historiske udvikling og fremtidsperspektiv Begrundelse, udvikling, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb i forskellige pædagogiske sammenhænge Differentiering, herunder brug af IT og nye medier, i undervisningen tilrettelagt i læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger. Læring gennem æstetiske virksomhedsformer: Oplevelse, udtryk, håndværk, analyse og kommunikation. Læring gennem æstetiske læreprocesser: Leg, eksperimenterende og kreative tilgange Visuel kommunikation og faglig formidling af håndværksmæssige, skabende og analytiske processer Vurdering, analyse og anvendelse af undervisningsmaterialer til faget, herunder digitale medier og IT-redskaber. Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i håndværk/ sløjd og design. Skolefagets placering og muligheder for samarbejde med andre fag i skolen og med parter uden for skolen. Fagområdets egenart som forsknings, praksis- eller skolefag De forskellige kundskaber som fagområdet bidrager med i forhold til hele skolens virksomhed Forskellige lærings og arbejdsformer, herunder mesterlæreprincipper (kognitiv mesterlære og situeret læring) Pædagogiske og psykologiske forskningsmetoder, så der kan reflekteres kritisk over tekster baseret på videnskabelige empiriske undersøgelser For erfaring med at udarbejde et specifikt undervisningsforløb der tilgodeser elevers medog selvbestemmelse Kan vurdere forskellige undervisningsmetoders fordele og ulemper Kan begrunde valg og fravalg af metoder med baggrund i et specifikt emne og klassetrin/trin Kan anvende løbende evaluering med henblik på at fremme elevers læring Er i stand til at reflektere over og vurdere egen praksis Kan anvende kvantitative og kvalitative metoder til at udføre mindre undersøgelser Kan udarbejde spørgeskemaer til brug ved indsamling af empiri Kan analysere indsamtlet impiri Fagets organisering Linjefaget Sløjd og design organiseres i 5 semestre, som hver indeholder 1 eller 2 moduler. Disse tegner tilsammen fagets faglige og fagdidaktiske indhold. De 5 semestre indeholder følgende moduler: 1. Håndværksmæssig virksomhed 2. Teknologi og maskiner 3. Skabende virksomhed og design 4. Håndværk og design i forskellige kontekster 5. Ressourcer og redesign
3 semester - Håndværksmæssig virksomhed Har viden om håndværket, håndværktøjets principper og materialer og oprindelse Håndværkstøj og fremstilling med hænderne af naturmaterialer set i et lokalt, globalt og bæredygtigt perspektiv Har viden om fag sløjd i et didaktisk/historisk perspektiv Har kendskab til fagets materialer og Kan konstruere og samle enkle rummelige former Indhold : Genstandsfremstilling, kulturelt og historisk, globalt og lokalt. Praktiske og håndværksmæssige færdigheder i genstandsfremstilling Bæredygtighedsprincippet og arbejde med naturmaterialer /genanvendelighed Sikkerhed og forholdsregler Kvalitetsbegreber som design, funktionalitet, inua, økologi. Opfindsomhed, kreativitet, innovation, Praktik: Praktikken er et naturligt omdrejningspunkt for studiet. Det er vigtigt at der indgår problemstillinger der tager udgangspunkt i de fagdidaktiske områder i sløjd. Linjefaget bidrager til praktikforberedelse og -efterbehandling i samarbejde med det pædagogiske fagområde. 1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 Evaluering og bedømmelse af semestret Beskrivelse af et designprocessen fra ide til produkt, fra materiale til genstand Dokumentation i form af video/ foto/tekst/ blog i fremstilling af genstand Undersøgelse af teknik og principper semester - Teknologi og maskiner Har viden om sløjdlokalets brug af maskiner Har kompetencer og rutine i brug af maskiner med de forskellige funktioner og muligheder de har Har viden om basal vedligeholdelse af maskiner Har forståelse af sikkerhed og faremomenter ved brug af lokalets maskiner Kan fremstille mere komplekse produkter ved brug af maskiner. Viden om sikkerhedsforanstaltninger ved sløjd og håndværks brug af overflade behandling og kemikalier Kan udvikle elevoplæg, der fremmer en eksperimenterende og undersøgende tilgang til genstandsfremstilling Kan udvikle metoder til vurdering af elevprodukter
4 Indhold Sløjdlokalets store maskiner: Båndsav, afretter/tykkelseshøvl og rundsav. Sikkerhed og faremomenter ved brug af maskiner Fremstilling af mere komplekse produkter Brug af overfladebehandling herunder sikkerhed. Oplæg og metode til elevmotivation Evaluering af elevprodukter Praktik: Praktikken er et naturligt omdrejningspunkt for studiet. Det er vigtigt at der indgår problemstillinger der tager udgangspunkt i de fagdidaktiske områder i sløjd. Linjefaget bidrager til praktikforberedelse og -efterbehandling i samarbejde med det pædagogiske fagområde. 2. semesterpraktik er en praktik med fokus på tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning. Se afsnit 7.2. Praktikken foregår i klasser på mellemtrinnet. Efter praktikken udarbejdes en praktikrelateret opgave i faget, såfremt den studerende har valgt matematik som fokusområde i emneundervisningsprojeket. Denne rapport kan således udgøre et af studierapporterne. Evaluering og bedømmelse af semestret Dokumentation af beherskelse af båndsav, rundsav, afretter/tykkelseshøvl m.m. Videooplæg eller læringsvideo til brug i folkeskolen. Rapport med eksempler på hvordan elevers arbejde i folkeskolen kan vurderes / evalueres Intern prøve efter 1. studieår 2.semester afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i brugen af håndværktøj og brug af sløjdlokalet maskiner. Prøven gennemføres individuelt semester. Skabende virksomhed og design Opnår forståelse for form, funktion, farve betydning for den æstetiske oplevelse og den gode designproces Har opnået gode kompetencer og rutine med værktøj og teknikker med henblik på kunne arbejde med æstetisk oplevelse og produktionsformer Forståelse for de fem virksomhedsformer: Oplevelse, håndværk, udtryk, analyse og kommunikation Forståelse for historiske designperioder Forståelse for en problemløsende arbejdsform Viden om opfindsomhed, kreativitet og innovation. Viden om sansemæssige oplevelser og fortolkninger Viden om æstetisk virksomhed som grundlag for oplevelse, erkendelse og udvikling Kan arbejde med designprocesser problemløsning og kommunikation Kan eksperimentere, udvikle og arbejde med fornyelse inden for fagets processer og produkter
5 Forståelse for lokal orienteret inddragelse af lokale ressourcer i undervisningen Videnskabsteori. Videnskabelige og akademiske arbejdsmetoder Tilegner sig viden om og forståelse af pædagogiske og psykologiske forskningsmetoders forskellige formål, design, dataindsamlingsmetoder, databehandling og analyse samt publikationer Indhold Eksperimenter med form, farve og funktion i forskellige materialer og teknikker Æstetiske udtryksformer ved udvikling af nye produkter Designperioder Forskellige tilgange til æstetiske læreprocesser Opfindsomhed, kreativitet, innovation Sansemæssige oplevelse og fortolkninger Designprocesser problemløsning og kommunikation Forskning og forskningsmetoder, og hvordan forskningsmetoder kan vurderes kritisk Undervisningsplaner rettet mod kystpraktikken Inddrage den praktisk-musiske dimension, hvori der inddrages lokale ressourcer, kultur, natur og samfund Der arbejdes med hvad forskning og forskningsmetoder er, og hvordan forskningsresultater kan studeres kritisk 4.semester praktik, se afsnit 7.3. det starter i 3.semester Praktikken er et naturligt omdrejningspunkt for studiet i sløjd. Det er vigtigt at der indgår problemstillinger, der tager udgangspunkt i de fagdidaktiske områder i sløjd. Der foregår en opdeling i før under efter praktikken: Før praktik, i 3.semester: Der aftales et eller flere områder, som søges undersøgt i relation til et planlagt undervisningsforløb. Der lægges vægt på, at e studerende reflekterer over og begrunder valg og fravalg af pæadagogiske og faglige metoder og strategier. Under praktik: Undervisningsforløbet gennemføres, observationer foretages og data indsamles, i en elektroniske logbog. Evaluering og bedømmelse af semestret: Beskrivelse og analyse af et eksisterende designprodukt Sansemæssige analyser. Genstandes kvalitet baseret på æstetik, form og funktion. Undervisningsplan hvor det praktisk musiske inddrages. Undervisningsplanen gennemføres i praktikken, og efter praktikken afleveres en praktikrapport semester. Håndværk og design i forskellige kontekster Har viden om at lokale, andre kulturer samt hvordan tidligere tider kulturer har løst designmæssige og teknologiske problemer på forskellig vis. Forståelse for håndværkets rolle som nonverbalt kommunikationsmiddel med henblik på forståelse og formidling af symboler, livsstil, hverdagskultur og kulturmøde.
6 Har viden om kulturelle, teknologiske og sikkerhedsmæssige forudsætninger for menneskers anvendelse af håndværktøj og maskiner til bearbejdning af forskellige materialer til forskellige formål. Viden forskellige materialers egenskaber, styrker og svagheder, samlingsformer, stabilitet og holdbarhed Kan reflektere over, og vurdere egen praksis i praktikken Kan inddrage lokalsamfundet i undervisningen Indhold Kulturen eller tidsperioden betydning for udvikling af værktøj, teknik og metode Håndværket som nonverbal kommunikations middel, herunder gaver og narrative tilgange til genstande og produkter Inua og sjælen/historien i tingen og betydningen for form og funktion Værdibegreber og værditilførsel ved håndens værk Teknologi og innovation: Kulturtekniske løsninger og hjælpemidler Mesterlæreprincippet, situeret læringsformer og brug af video til teknikindlæring. Brug af overfladebehandling for beskyttelse, dekoration og videreførelse af kultur og tradition. Skolen som institution og organisation centrale og lokale rammer for undervisningen Skolen samarbejde med eksterne parter såsom lokalsamfundet, samt forældre og skolebestyrelsen 4.semester praktik, se afsnit 7.3 Praktikken er et naturligt omdrejningspunkt for studiet i sløjd. Det er vigtigt at der indgår problemstillinger, der tager udgangspunkt i de fagdidaktiske områder i sløjd. Der foregår en opdeling i før under efter praktikken: Under praktik: Undervisningsforløbet gennemføres, observationer foretages og data indsamles, i en elektroniske logbog. Efter praktik, 4.semester: De studerende reflekterer, analyserer og perspektiverer egen praksis i den elektroniske logbog, og dette indgår i det videre arbejde i de studerenes linjefag. Diagnosticerende og innovative feltarbejder med reference til forskning kan indgå i faget. Evaluering og bedømmelse af semestret: Fremstilling af flere produkter, hvor kulturelle aspekter indgår. Dokumentation af beherskelse kulturelt bestemte teknikker og design Brug af dekoration og overfladebehandling Aflevere praktikrapport semester. Ressourcer og redesign Har viden om ressourcer og miljø Har forståelse for forgængelighed og genanvendelighed Kan inddrage genbrug og redesign i en undervisningsplanlægning Har forståelse for økologi og begrebet cradle to cradle Har kompetencer i at udvikle nye teknikker og metoder i forbindelse med redesign
7 Kan forholde sig kritisk til mediers udmelding og fortolkninger i forbindelse med ressourcer og genbrug Kan anvende akademiske arbejdsmetoder. Kan arbejde med kvalitative og kvantitative undersøgelser, herunder dataindsamling, databehandling og analyse Indhold Bæredygtighed i fremstillede genstande Brug af genbrugsmaterialer til skabende æstetisk virksomhed Faktuel viden om ressourcer, miljø og genbrug Nye teknikker og metoder Teori og empiriske undersøgelser ved ressourcer og redesign Spørgeskemaer og dataindsamling. Analyse og bearbejdning af empiri i forbindelse med hovedfagspraktikken på 5. semester 5.semester praktik, se afsnit 7.4 Praktikken er et naturligt omdrejningspunkt for studiet i sløjd. Det er vigtigt at der indgår problemstillinger, der tager udgangspunkt i de fagdidaktiske områder i sløjd. Der foregår en opdeling i før under efter praktikken: Før praktik: Der aftales et eller flere områder, som søges undersøgt i relation til et planlagt undervisningsforløb. introduceres til og får øvelse i at planlægge mindre kvantitativ/kvalitativ undersøgelse. Der udarbejdes spørgeskemaer og der introduceres til spørgeteknikker Under praktik: Undervisningsforløbet gennemføres, observationer foretages og data indsamles, i en elektroniske logbog. Efter praktik: De studerende bearbejder og analyserer de kvantitative og kvalitative data i den elektroniske logbog, som indgår i det videre arbejde i de studerenes linjefag. Evaluering og bedømmelse af semestret Analyse af elevers opfattelse af begrebet ressourcer og redesign Nyeste forskningsbaseret viden på ressourcer og redesign Hvordan det håndværksmæssige kobles til en teoretisk viden om ressourcer og genbrug i undervisningsforløb Afsluttende eksamen Den eksterne eksamen består af fire dele: en skriftlig opgave, eksperimenter omkring udvikling af et produkt, en mundtlig eksamen som indbyrdes hænger sammen og en eksamens portefølje. Forud for den eksterne eksamen udarbejder den studerende en problemformulering, som godkendes af læreren. På baggrund af problemformuleringen skriver den studerende en opgave, der indeholder faglige og didaktiske elementer. Emnet skal dække flere af fagets læringsmål, såvel fagligt som fagdidaktisk. Den skriftlige opgave har et omfang på 15 sider. Ved den mundtlige eksamen tages afsæt i den skriftlige del og der relateres til eksperimenter i forbindelse med produktet. Produktet og eksperimenter fremlægges og der argumenteres for valg og fravalg af anvendt teori og praksis, herunder fagdidaktik.
8 Eksamensporteføljen skal indeholde refleksioner af såvel personlig, faglig og lærerfaglig karakter over alle områder, der er behandlet i faget i hele perioden. Eksaminationen foregår som en dialog mellem den studerende, lærer og censor. Eksamen er individuel og eksaminationstiden er på 45 minutter. Bedømmelsen foregår ved ekstern censur, og der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen.
1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mere11.4 Håndarbejde og design
11.4 Håndarbejde og design Fagets identitet Linjefaget Håndarbejde og Design sætter den studerende i stand til at arbejde praktisk med designprocesser og håndværksmæssig virksomhed med henblik på at forstå,
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereDen studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.
11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.
Læs mere11.9 Religion & Filosofi
11.9 Religion & Filosofi Fagets identitet Religion og filosofi handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i forhold til det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger.
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereFAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
Læs mere10.8.1 1. semester. Levende organismer og økologiske sammenhænge. 1 Samlæses med biologi og naturfag
11.8 Naturgeografi Fagets identitet Naturgeografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie
Læs mereFagdidaktik Fagdidaktik med udgangspunkt i centrale, eksemplariske problemstillinger fra videnskabsog
11.1 Biologi Fagets identitet Biologi i læreruddannelsen handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om levende organismer og deres omgivende miljø til at varetage og videreudvikle en varieret og
Læs mere10.5 Naturfag Fagets identitet Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde.
10.5 Naturfag Fagets identitet Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde. Naturfag handler om natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil med
Læs mere7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik
7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mere11.6 Kunst og arkitektur
11.6 Kunst og arkitektur Fagets identitet I billedkunst defineres billeder bredt som visuelle kommunikative udtryk, og faget opererer således inden for en både historisk og samtidskunstnerisk horisont
Læs mereBilledkunst. Kompetenceområder
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mere10.4.1+2 1.semester og 2.semester. Matematiske stofområder og deres stofdidaktik for 4. 7. klasse
10.4 Matematik Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer, matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereHåndværk og design Fælles Mål
Håndværk og design Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 3./4./5./6. klassetrin 5 Fælles Mål Håndværk og design 2 1 Fagets formål Eleverne
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereKompetencemål for Madkundskab
Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs merebilledsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...
Læs mereBilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mereÅrsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse
Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve år
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...
Læs mereÅrsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse
Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereFysik B stx, juni 2010
Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener
Læs mereTeknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018
Bilag eux 8 Teknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mere2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereBACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup (fiho@kp.dk) Morten Korf Madsen (moko@kp.dk) Kenneth Reinecke Hansen (keha@kp.dk) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereHåndværk og design. Måloversigt
og design Måloversigt Denne side er helt bevidst uden indhold Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompe tencer til at
Læs mereBeskrivelse af titel 1: Produktudvikling. Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2017 Juni 2019 Institution Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærere HTX Teknologi B Tom Løgstrup Hold 1.B Oversigt over gennemførte og planlagte undervisningsforløb
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mere1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen
Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereValgfag til dig, som snart skal i 7. klasse
Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i folkeskolen Et flertal i folketinget har for nylig truffet aftale om, at de praktisk/musiske fag i folkeskolen skal
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereFagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri
Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereMaterielt Design 2. 6. klasse
Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle
Læs mereHÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag
HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereBiologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål
Biologi C - 2018 1 Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereBiologi A stx, juni 2010
Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereUndervisningsplan for de praktisk-musiske fag
Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs merePraksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde Institut for Skole og Læring Indhold Praktikvirksomhed 2 Hvorfor praktikvirksomhed, praktik og praksissamarbejde? 2 Hvad er praksissamarbejde?
Læs mere