Rapport 3. Tilsyn med Haderslev Realskole

Transkript

1 Rapport 3 Tilsyn med Haderslev Realskole ved Kim Eriksen forældrekredsens valgte tilsynsførende Om tilsyn generelt Der skal føres tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk samt med, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og tilsyn med at undervisningssproget er dansk. Den tilsynsførende skal aflægge mindst et årligt tilsynsbesøg på skolen og overvære undervisningen svarende til mindst en hel skoledag. Tilsynet skal omfatte de forskellige fagkredse. Ligesom skolen undervisningsplaner skal drøftes med skolens leder og lærere. Og endelig skal der foretages en vurdering af de anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet. Om de planlagte tilsyn Forud for tilsynene har jeg sat mig ind i Undervisningsministeriets faghæfte for de enkelte fag Fælles Mål. Tilsynet er planlagt for en periode på 2 år (efterår 2008 til forår 2010) med henblik på at komme rundt om alle fagkredse. I efteråret 2008 førtes et tilsyn med faget dansk på forskellige klassetrin. Dette tilsyn blev gennemført den 14. november I foråret 2009 gennemførtes et tilsvarende tilsyn med faget regning/matematik. Dette syn blev gennemført den 17. april Om det gennemførte tilsyn efterår 2009

2 Denne gang var tilsynet rettet mod undervisningen i fagene tysk og engelsk og faget sløjd/håndarbejde (materiel design). Tilsynet blev gennemført mandag den 23. november Skoleleder Henrik Pors havde sammen med lærerne sammensat følgende skema, som gav et godt og spændende indblik i undervisningen i de nævnte fag på Haderslev Realskole. 1. lektion: 9. C tysk med Hans Aage From 2. lektion: 9. D engelsk med Lisbeth Rasmussen 3. lektion: 5. Klasse sløjd/håndarb. (materiel design) med Lici Hvingel og Pia Zinn 4. lektion: 7. A tysk med Harriet Juhl Frokost 5. lektion: 9. C engelsk med Marianne Dall-Jepsen 6. lektion: Samtale med skolelederen Generel vurdering og konklusion Det er min klare vurdering, at undervisningen i fagene tysk og engelsk på Haderslev Realskole fuldt ud lever op til de fælles mål Undervisningsministeriet har sat for disse fag i folkeskolen og som en fri skole ifølge bekendtgørelsen af lov om friskoler og private grundskoler m.v. er forpligtet til som minimum at leve op til. Det er ligeledes min vurdering, at der er meget spændende perspektiver i en udvikling af fagene sløjd og håndarbejde til faget materiel design. Det er endvidere en glæde at kunne tilkendegive over for forældrekredsen, at tilsynet som overordnet indtryk atter var, at Haderslev Realskole er en rigtig god skole med godt arbejdende elever og engagerede lærere. En spændende iagttagelse var flere elevers brug af bærbar computer. Det forekom helt uproblematisk at nogle lavede de skriftlige opgaver på deres laptop medens andre på traditionel vis skrev i hånden. Det sammen gjaldt anvendelse af ordbog henholdsvis på computeren og i papirformat. En udvikling der også har ført til et mere liberalt syn på anvendelse af computer og internet i forbindelse med de afsluttende eksamener. En stadig større brug af computere i undervisningen vil kun være naturlig og er i overensstemmelse med sprogfagenes slutmåls bestemmelse om at kunne anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation og informationssøgning. Det rummer dog den særlige udfordring trods stadigt faldende priser - at forholde sig de økonomiske og sociale aspekter for den enkelte elev. Er det elevens eget problem eller forældrenes eller skolens?

3 I formålsparagraffen for faget tysk står der: Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktivmedvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. 1. lektion tysk i 9. C I slutmål for faget tysk på 9. klassetrin tales der om sproglige færdigheder i forhold til centrale og nære emner. Og hvad kan være mere centralt og nært end at vælge en skoledag som tema også for at se på kulturelle forskelle, idet faget også har til formål at drage sammenligninger mellem tysksprogede kulturer og egen kultur Udgangspunktet var hverdagen for drengen Rafael. Im Schule und Klasse mit Wahlfach, Lieblingfach und Hassfach. Der blev arbejdet ud fra to opgavepapirer. Efter en indledende samtale om emnet, hvor de fleste var godt med, blev klassen bedt om at arbejde sammen to og to med et sæt opgave ark. Med oplæsning for og spørgsmål til hinanden. Flere læste ganske hurtigt og let og med god sprogfornemmelse, andre havde større vanskeligheder dermed. Opgaven til morgendagens tysktime var så at forberede svar ud fra egen hverdag: Wann stehst du auf? Wann gehst/fährst du zur Schule? Wann kommst du an?... Der var god ro i klassen og der blev arbejdet seriøst. Det er dog også klart, at vejen til slutmålet om at kunne udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt og det ud fra et grundlæggende ordforråd er betydelig vanskeligere i faget tysk end i engelsk, der i en hel anden grad fylder i elevernes liv. Der fornemmes

4 en vis diskrepans mellem ambitionsniveauet i de beskrevne slutmål og det tyske fags faktiske mulighed. Men der blev i denne time slidt seriøst og godt med det. I formålsparagraffen for faget engelsk står der: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Stk. 2. Undervisningen skal gennemvarierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. 2. lektion engelsk i 9. D Timen var led i et længere undervisningsforløb ud fra temaet Life as a teenager, hvortil der var udarbejdet et undervisningshæfte, som også dannede grundlag for undervisningen i engelsk i 9. C (5. Lektion). Timen indledtes med et oplæg til et gruppearbejde. Resultatet ville grupperne skulle fremlægge ved en engelsktime senere på ugen. Derfor understreges vigtigheden af at alle tager notater. Hele introduktionen foregår i en god dialog på engelsk. Oplægget er også, at grupperne skal føre deres drøftelser på engelsk. Dette kniber det dog med. Der arbejdes i grupperne med at finde de rigtige ord og vendinger frem. Opgaven går ud på to list the similarities and differences between the English and the Danish school systems Der diskuteres godt. Enkelte grupper har dog svært ved at administrere friheden. Og den indbyrdes dialog foregår i en del af grupperne på dansk.

5 Tilbage i klassen genoptages dialogen på engelsk og der udspiller sig en god diskussion om forskellen på state school og public school og begge dele i relation til et dansk skolesystem og elevernes egen hverdag. Ordforrådet er stort hos de fleste og flere synes virkelig tæt på slutmålet for 9. klasse, og det mål at kunne udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog. herunder udtrykke personlige erfaringer..deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen. Timen slutter med en spændende diskussion om fordele og ulemper ved brugen af skoleuniformer. Overraskende nok talte enkelte for en indførelse. 3. lektion sløjd og håndarbejde (materiel design) i 5. klasse. De kreative fag håndarbejde og sløjd har fantastiske rammer på Realskolen og det var spændende denne formiddag at få indblik i forsøget på at forny disse fag til det samlende fag materiel design. Sådan som faget hedder i den nye læreruddannelse, hvor linjefaget har som formål at give indblik i forskellige designprocesser og give håndværksmæssige færdigheder fx i forbindelse med håndarbejde og sløjd. Ligesom faget skal kvalificere til at planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og innovativ undervisning i sløjd, håndarbejde og materiel design. Der er altså ikke alene tale om at tilegne sig visse færdigheder ved en symaskine eller med en sav. Men at udfordre eleverne til en kreativ proces, hvori de bibringes fornemmelse for valg af materialer og for de udfordringer og arbejdsprocesser der knytter sig til frembringelse af det enkelte produkt hvad enten der skal laves grydelapper eller formes et spækkebræt eller en ske. Eleverne har dagbøger hvori arbejdsprocessen beskrives, hvorved det fastholdes, at det er processen, der er det vigtigste. Der er i høj grad brug for lærerens vejledning. Ingen behøver dog at tilkæmpe sig lærerens opmærksomhed og ingen råber i munden på hinanden. Ventelisten der føres af eleverne på tavlen giver arbejdsro og selvdisciplin og fungerer godt. Såvel oppe under loftet i håndarbejdslokalet som nede i kælderen i sløjdlokalet blev der arbejdet godt og koncentreret samtidig med at eleverne virkelig hyggede sig. Og det var meget spændende at drøfte de nye vinkler på fagene med de to lærere. 4. lektion tysk i 7. A

6 Ved en glædelig fejl kom jeg også ind til 7. A og overværende her en time i tysk. Måske gik jeg derved glip af en anden god time i tysk i 6. B, men et tilfældigt tilsyn bekræftede blot helhedsindtrykket af skolens engagerede undervisning. Måske var det sangen der kaldte mig til. For her blev på bedste tyske schlager maner sunget Wir haben Hunger. Fordi det var en sjov sang fik alle sunget ordene og varmet op til den efterfølgende ordleg. Den første siger: Morgen gehe ich einkaufen, und ich kaufe Milch Den næste gentager og fylder derudover indkøbskurven med Brot og så fremdeles. Her skulle ordene både huskes og siges og nyt føjes til. Og fordi det var en leg gik det faktisk som en leg, hvor alle var dybt koncentrerede og hyggede sig med at bruge sproget. Her blev der arbejdet frem mod delmålet for 7. klasse, at kunne gennemføre små dialoger om sig selv, familie, fritid og skole i et enkelt sprog. Den skriftlige del ville så komme i klassens næste time hvortil eleverne skulle skrive deres egen lille sangtekst til den let genkendelige melodi. Om der kom stor poesi ud af det, kan jeg ikke vide, men der blev lagt op til et arbejde indenfor det delmål at kunne skrive ord, udtryk og enkle tekster inden for nære og genkendelige emner. Og wir haben hunger var i alt fald yderst relevant lige før frokost. 5. lektion engelsk i 9. C I forbindelse med 2. lektion (engelsk i 9. D) blev der redegjort for det overordnede emne og strukturen med et oplæg ved timens start til drøftelse i grupper. Alt foregår på engelsk straks fra times start. Og fra lærerens side er der valgt et bevidst sprogligt ganske højt niveau. Eleverne skal virkelig op på tæerne. Og det kommer de. Det er tydeligt at de gribes af udfordringen og at de fleste også magter at blive fagligt udfordret. Denne detalje i undervisningen forekom meget frugtbar. Gruppearbejdet havde igen såvel en styrke som en svaghed. I flere grupper fornemmede man den gode effekt, at nogle stærke elever fik trukket nogle lidt svagere funderede elever med. En oplagt svaghed var at det i enkelte gruppe fik lidt karakter af afskrivning. Hvilket dog ikke kan fraskrives enhver læringsproces. For den meget, meget gode arbejdsro gav fornemmelse af at alle fik noget ud af det. Og opsamlingen til slut og en dialog med læreren om begrebet citizenship viste ikke alene en god sproglig forståelse, men udfoldede også sproget som kulturbærer.

7 Igen må konklusionen være, at klassen denne efterårsdag var godt på vej mod slutmålet for 9. klasse. Dagen sluttede i øvrigt med en god samtale med skoleleder Henrik Pors om dagens tilsyn. Skolen får igen min bedste anbefaling!