Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Professionshøjskolen UC Nordjylland, Aalborg

Transkript

1 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Professionshøjskolen UC Nordjylland, Aalborg Eksisterende udbud, 2014

2 Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Professionshøjskolen UC Nordjylland Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2014 Sagsnummer: 14/ DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

3 Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Professionshøjskolen UC Nordjylland i Aalborg 2014 Danmark Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 7 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

5 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen UC Nordjyllands udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK). AI indstiller udbudsstedet til: Betinget positiv akkreditering AI s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er i den forbindelse vurderet, om udbudsstedet har tilstrækkelig kvalitet, der gør det forsvarligt over for de studerende, at institutionen fortsat udbyder uddannelsen. Ekspertpanelet og AI vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set ikke er opfyldt, men at de vil kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, som er den betinget positive akkrediterings varighed. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets kvalitetsarbejde er dækkende og systematisk, idet der gennemføres undervisningsevalueringer samt en årlig tilfredshedsundersøgelse. Kvalitetsarbejdets resultater drøftes med hhv. underviserne og de eksterne interessenter i uddannelsesudvalget. Uddannelsen på udbudsstedets indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen på udbudsstedet er på det rette niveau, jf. den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. Praktikkens tilrettelæggelse og gennemførelse er hensigtsmæssig og understøtter de studerendes opnåelse af læringsmålene, og praktikken er integreret i den teoretiske undervisning, så de studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Ekspertpanelet bemærker positivt, at alle udbudsstedets dimittender finder beskæftigelse, og at frafaldet på udbudsstedet er det mindste for uddannelsen på landsplan. Ekspertpanelet har dog også identificeret en række problemer med uddannelsen på udbudsstedet, der knytter sig til otte forskellige kriterier. Angående udbudsstedets aftager- og dimittendkontakt konstaterer ekspertpanelet, at udbudsstedets undervisere har få kontakter til relevante aftagere, at disse samlet set ikke er dækkende for udbuddets aftagerfelt, og at kontakten ikke foregår løbende. Desuden vurderer ekspertpanelet, at undervisernes kontakt til dimittenderne er uformel og ikke foregår løbende, og at viden fra aftager- og dimittendkontakten ikke i tilstrækkelig og systematisk grad tilgår ledelsen og derfor ikke kan anvendes i arbejdet med fortsat at sikre udbudsstedets relevans. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne ikke er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv og profession samt inden for relevant forskning. Da underviserne desuden 4

6 ikke tilegner sig ny viden fra relevant forsøgs- og udviklingsarbejde, er udbudsstedets videngrundlag utilstrækkeligt. Underviserne tilegner sig ny viden gennem få aktiviteter som fx praktikbesøg, vejledning af de studerendes projekter på 3. og 5. semester og virksomhedsbesøg, men i et for lille omfang til, at videngrundlaget på laborantuddannelsen kan siges at være tilstrækkeligt ajourført med den nyeste relevante viden. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedet ikke har udarbejdet en systematik for, hvordan videngrundlaget holdes opdateret inden for de relevante områder, og at hverken ledelsen eller underviserne giver sikring af videngrundlaget for uddannelsen på udbudsstedet det nødvendige fokus. Herudover har ekspertpanelet identificeret et problem på uddannelsen i forhold til kravet om at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser, ligesom udbudsstedet heller ikke fremmer og understøtter, at de studerende tager en del af uddannelsen i udlandet. Ekspertpanelet vurderer derudover, at indretning og brug af udbudsstedets laboratoriefaciliteter modvirker, at de studerende kan nå ét af de forventede læringsmål. Ekspertpanelet finder dog samtidig, at det vil være muligt for udbudsstedet at iværksætte de nødvendige indsatser for at forbedre de identificerede problemområder inden for 12 måneder, som er en betinget positiv akkrediterings varighed. Ekspertpanelet vurderer, at en ledelsesforankret strategi med fokus på at sikre udbudsstedets videngrundlag samt en bevidst og tydelig ressourceprioritering, der muliggør, at underviserne inden for meget kort tid og løbende fremover kan deltage i forskellige videngivende aktiviteter og projekter, ville kunne være med til at løfte og sikre udbudsstedets videngrundlag. Endvidere vurderer ekspertpanelet, at det, bl.a. pga. udbudsstedets lille størrelse, potentielt vil være muligt hurtigt at udarbejde en ledelsesog medarbejderforankret handlingsplan, der kan afhjælpe de påpegede problemer. Umiddelbart herefter vil udbudsstedet kunne iværksætte relevante aktiviteter, som kan øge aftager- og dimittendkontakten, samt opruste internationaliserings- og praktikpladsindsatsen. Ekspertpanelet vurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt at identificere aktiviteter, som adresserer flere af problemfelterne samtidig. Fx kunne virksomhedsbesøg for underviserne potentielt have en positiv effekt på både aftagerkontakten, videngrundlaget og evt. praktikpladssituationen. Derfor indstilles udbudsstedet samlet set til betinget positiv akkreditering. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriterierne om: Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3), fordi der ikke tilgår udbudsstedets undervisere tilstrækkelig relevant viden om centrale tendenser inden for de beskæftigelsesområder, som udbudsstedet retter sig mod 5

7 Undervisere (kriterium 8), fordi udbudsstedets undervisere ikke i tilstrækkelig grad er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv samt relevant forskning Praktik (kriterium 9), fordi udbudsstedet ikke tilvejebringer det nødvendige antal praktikpladser til de studerende Faciliteter og ressourcer (kriterium 11), fordi indretning og brug af laboratoriefaciliteter modvirker, at de studerende kan nå de forventede læringsmål. Ikke opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet ikke opfylder kriterierne om: Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2), fordi udbudsstedets ledelse ikke i tilstrækkelig og systematisk grad får viden fra aftagere og dimittender, der kan være med til at sikre udbudsstedets fortsatte relevans Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4), fordi der ikke tilgår tilstrækkelig viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde til udbudsstedet Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5), fordi der ikke tilgår tilstrækkelig ny viden om relevant forskning til udbudsstedet Internationalisering (kriterium 12), fordi udbudsstedet ikke fremmer og understøtter internationaliseringen. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Juridiske opmærksomhedspunkter Eksamensbekendtgørelsens 5, stk. 2, (bekendtgørelse nr. 714 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser af ) hjemler ikke studieordningens krav om, at det er en betingelse for, at den studerende kan få adgang til prøver på et semester, at alle obligatoriske opgaver og bundne forudsætninger skal være godkendte, jf. studieordningens kapitel 7. Efter bekendtgørelsens bestemmelse kan der alene stilles krav om deltagelse i undervisning og opgaveaflevering, men ikke om, at opgaverne også skal være godkendte. 6

8 2 Indledning Denne rapport indeholder AI s akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen UC Nordjyllands eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK). Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af institutionens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og AI har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af laborantuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er disse indgået i ekspertpanelets vurdering af det pågældende kriterium. Det fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4, om dette er tilfældet. 7

9 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) BEK nr. 976 af 19/10/2009. Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Morten Pedersen, dr.pharm., ph.d. Selvstændig inden for kemisk forskning og udvikling. Tidligere afdelingschef i Formulation Innovation, Cheminova. Vejleder for ph.d.-, scholar- og specialestuderende. Censor ved civil- og diplomingeniøruddannelserne i kemi. Fungerer som referee på flere internationale tidskrifter. Har udtaget en række patenter og forfattet en række publikationer i diverse videnskabelige tidsskrifter. Karen Munk Rasmussen, kemiingeniør. Uddannelseschef og souschef ved Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg. Tidligere afdelingsleder for teknisk designer, frisør, klinikassistent og AspIT på EUC Vest. Tidligere teamkoordinator og underviser på både kursuscentret og laborantuddannelsen på EUC Vest. Arendse Ross Agner, cand.mag., BSc i Chemical and Biochemical Engineering. Projektleder i Novo Nordisk. Censor ved laborantuddannelsen. Tidligere projektansvarlig og kemiker i Novo Nordisk. Christina Clausen, forsikringsrådgiver, nyuddannet laborant fra Erhvervsakademi Aarhus. Ansat på hospitalsapoteket, Aarhus Sygehus. Tidligere laborantpraktikant ved Institut for Kemi, Aarhus Universitet. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulent Kirstine Fabricius fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Chefkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AI s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og AI Offentliggørelse af en rapport. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: 8

10 Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning fra januar 2013, som findes på Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og AI har været på besøg på udbudsstedet. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har indsendt et høringssvar. Høringssvaret er indgået i det samlede vurderingsgrundlag. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Ændringer på baggrund af høringen Institutionen har indgivet høringssvar ang. kriterium 11 og kriterium 12. Høringssvaret har ikke medført ændringer i rapporten. I institutionens høringssvar for kriterium 11 oplyses, at udbudsstedet i efteråret 2013 havde besøg af Arbejdstilsynet i forbindelse med risikobaseret tilsyn. Institutionen oplyser, at Arbejdstilsynet blandt andet lagde vægt på udbudsstedets gode laboratorieskik. Ekspertpanelet finder dog, at denne ikke yderligere dokumenterede oplysning ikke giver grund til at foretage ændringer i kriteriet, og at den laboratoriepraksis, som ekspertpanelet var vidne til på institutionsbesøget, fortsat må vurderes som uhensigtsmæssig. I institutionens høringssvar for kriterium 12 er der nye oplysninger om udbudsstedets internationaliseringsindsats. De nye oplysninger er, at der har været besøg på to udenlandske professionshøjskoler og besøg hos en studerende, der er i praktik på et universitet i Schweiz, samt at udbudsstedets internationaliseringsansvarlige arbejder på at få tre praktikpladser i Norge. Ekspertpanelet finder dog, at disse ikke yderligere uddybede oplysninger ikke substantielt ændrer ved vurderingen af, at udbudsstedet ikke i tilstrækkelig grad fremmer og understøtter de studerendes mulighed for at tage en del af uddannelsen i udlandet. Institutionen har ikke indsendt dokumentation for arbejdet med at finde praktikpladser i Norge, ligesom det ikke er klart, hvem der har besøgt de udenlandske uddannelsesinstitutioner, og hvordan disse tiltag bidrager til internationaliseringsindsatsen. Ekspertpanelet vurderer på denne baggrund fortsat, at udbudsstedet ikke i tiltrækkelig grad understøtter de studerendes mulighed for at tage en del af uddannelsen i udlandet. Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt inden ansøgningsfristen i juni 2013, behandles på baggrund af bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 9

11 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette kapitel indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Laborantuddannelsen i Nordjylland University College Nordjylland Sofiendalsvej Aalborg SV Studiets struktur Laborantuddannelsen i den nordjyske region ligger på University College Nordjylland (UCN) under teknologiuddannelserne i afdelingen for industriuddannelser. Udbuddet har fysisk adresse på Sofiendalsvej 60 i laboratoriebygninger opført i Bygningen består af 5 laboratorier, der er åbne ud mod et fælles areal (LAB Street), således at der er gennemsigtighed bygningsmæssigt, og man kan følge med i det liv, der er i laboratorierne. Uddannelsen er, såvel i relation til UCN som i forhold til andre udbud i Danmark, lille, med et maksimalt optag på 26 studerende om året. Uddannelsen er inden for de seneste år vokset, således at det har været muligt at starte fuldt hold på de seneste optag. Uddannelsen har sammen med det øvrige Nordjyllands Erhvervsakademi (NOEA) været igennem en fusionsproces i forbindelse med en fusion mellem UCN og NOEA tilbage i Laborantuddannelsen er normeret til 2½ år, hvilket svarer til 150 ECTS-point. Kerneområder obligatoriske 1. og 2. semester ECTS-point Laboratorieteknik og -forståelse semester ECTS-point 4. og 5. semester ECTS-point Bioteknologi Kemiteknologi Valgfrit uddannelseselement 10 Praktik 50 Afsluttende eksa

12 mensprojekt De centrale fagområder De centrale fagområder er: Kemi Analysemetoder Mikrobiologi og bioteknologi Statistik Apparatteknik Sikkerhed Laboratorieteknik Kvalitetssikring Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 38 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere: assistent Antal årsværk: 2,81 De centrale praktiksteder De studerende kommer typisk i praktik i et bredt spekter af virksomheder og virksomhedstyper, fra offentlige (universitetet) til private virksomheder og inden for forskellige brancher, fra fødevareindustri til medicinalindustri. 11

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 0 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 32 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Uddannelsesstatistikkens Elevregister. 12

14 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet ikke i tilstrækkelig grad har løbende kontakt med et dækkende felt af aftagere og dimittender. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet ikke i tilstrækkelig grad henter viden fra aftagere og dimittender, som ledelsen kan anvende til at sikre uddannelsens relevans, og at kriteriet derfor samlet set ikke er opfyldt. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet ikke har løbende kontakt med et felt af aftagere, som er dækkende for udbudsstedets aftagerfelt, der bl.a. omfatter videnskabelige laboratorier, kemisk industri og industriel produktion. Udbudsstedets ledelse har systematisk kontakt med en repræsentant for aftagerne, som sidder i det uddannelsesudvalg, der mødes to til fire gange årligt. Denne aftager repræsenterer forskningslaboratorier og dækker således ikke uddannelsens samlede beskæftigelsesområde. Desuden har udbudsstedets undervisere kontakt med aftagerne, når de som praktikvejledere besøger de studerende i praktikvirksomhederne. Ekspertpanelet vurderer, at praktikbesøgene ikke gennemføres i en udstrækning, der bidrager med tilstrækkelig viden til at sikre uddannelsens relevans i forhold til det samlede beskæftigelsesområde. Underviserne har inden for de seneste tre år været i kontakt med tre erhvervscensorer. Dette var i forbindelse med en ekskursion til Cheminova og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug samt på en leantemadag afholdt hos Novo Nordisk. Ekspertpanelet vurderer, at den viden, underviserne får gennem praktikbesøg og gennem kontakt til erhvervscensorer, kan bidrage med relevant viden, men at det foregår i for lille et omfang. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittendkontakt ikke er tilfredsstillende. Institutionen redegør for, at der ikke er en systematiseret kontakt til dets dimittender, og at kontakten foregår uformelt og sporadisk gennem underviserne og via en gruppe på Facebook. Det fremgik af interviewet med underviserne under institutionsbesøget, at udbudsstedet en gang imellem har to dimittender inde og fortælle om deres praktikforløb ved udbudsstedets åbent husarrangement. Ekspertpanelet vurderer, at den viden, underviserne får fra dimittender, kan bidrage med relevant viden, men at det foregår i for lille et omfang. 13

15 Ekspertpanelet vurderer derfor, at udbudsstedet ikke i tilstrækkelig grad indhenter viden fra et dækkende felt af aftagere og dimittender, som kan tilgå ledelsen, der kan anvende denne viden til fortsat at sikre relevansen af uddannelsen på udbudsstedet, og derfor vurderer ekspertpanelet, at kriteriet ikke er opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 0.2: Liste over praktikvirksomheder. 14

16 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. : Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere tilegner sig viden om centrale tendenser inden for uddannelsens beskæftigelsesområder. Udbudsstedet har blot få videnkanaler og aktiviteter, og ekspertpanelet vurderer, at underviserne ikke i tilstrækkelig grad løbende tilegner sig relevant ny viden om centrale tendenser, og derfor er kriteriet samlet set delvist opfyldt. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere ikke i tilstrækkelig grad tilegner sig relevant viden om centrale tendenser inden for uddannelsens beskæftigelsesområder. Institutionen redegør for, at udbudsstedets undervisere får viden om centrale tendenser på beskæftigelsesområderne gennem besøg på de studerendes praktikpladser, og når underviserne vejleder de studerende i forbindelse med deres afgangsprojekter, som omfatter emner fra en aftagervirksomhed. Det fremgik dog af interviewene med hhv. ledelsen og underviserne under institutionsbesøget, at der kun gennemføres praktikbesøg i forbindelse med nogle praktikforløb, og ekspertpanelet vurderer derfor, at omfanget af den indhentede viden er moderat. Institutionen redegør for, at underviserne og de studerende inden for de seneste tre år har været på ekskursion til Cheminova og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, og underviserne har deltaget i en leantemadag hos Novo Nordisk og har herigennem fået viden om centrale tendenser. Institutionen redegør for, at underviserne får ny viden om centrale tendenser i beskæftigelsesområderne ved at deltage i de seminarer, som Netværket for Laborantuddannelsen Laborant AK i Danmark holder hvert andet år. Det fremgik af interviewet med underviserne under institutionsbesøget, at en videnkanal er kontakten til leverandører af laboratorieudstyr. Underviserne får viden herfra, når udbudsstedet skal købe nyt udstyr, og når de læser leverandørernes nyhedsbreve. 15

17 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget. 16

18 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at der ikke gennemføres aktiviteter, som sikrer en tilstrækkelig tilgang af ny viden om forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant og dækkende for udbudsstedets beskæftigelsesområder, og derfor er kriteriet samlet set ikke opfyldt. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere tilegner sig ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde gennem vejledning i forbindelse med de studerendes projekter på 3. og 5. semester. Projekterne er baseret på samarbejder med aftagervirksomheder fx FF Skagen og FL Smidth. Institutionen redegør desuden for tre øvrige projekter, der er kilder til ny viden. Imidlertid vurderer ekspertpanelet, at den viden, som disse projekter genererer, ikke er ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde inden for beskæftigelsesområdet. Projekterne har i stedet pædagogisk karakter og handler fx om at gøre underviserne fortrolige med nyindkøbte mikroskoper eller at indføre kendte analysemetoder i undervisningen. Ekspertpanelet vurderer, at de aktiviteter, der giver underviserne ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, er utilstrækkelige til at sikre udbudsstedets videngrundlag. Derfor er kriteriet ikke opfyldt. Ekspertpanelet bemærker samtidig kritisk, at undervisernes videntilegnelse er båret individuelt og ikke baseret på en ledelsesmæssigt forankret strategi om at sikre laborantuddannelsens videngrundlag. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og 3 og supplerende oplysninger. 17

19 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at der ikke gennemføres aktiviteter, som sikrer en tilstrækkelig tilgang af ny viden fra relevante forskningsfelter. Derfor vurderes kriteriet som ikke opfyldt. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne tilegner sig ny relevant forskningsviden gennem få aktiviteter. En underviser har deltaget i en endags Scanlab-konference, hvor der bl.a. var indlæg om ny forskning inden for laborantuddannelsens fagområder. Laborantuddannelsen er involveret i et forskningsindsatsprojekt et spireprojekt under Professionshøjskolen UC Nordjylland, og institutionen redegør for, at en af underviserne er involveret i planlægning og gennemførelse af projektet. Udbudsstedets andel i projektet omhandler bestemmelser af indholdet i fødevaredeklarationer med opstart i efteråret Projektet var på akkrediteringstidspunktet endnu ikke påbegyndt, og desuden fremgik det af interviewet med ledelsen under institutionsbesøget, at udbudsstedets involvering i projektet ikke bidrager med ny viden om relevant forskning til udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer, at der på udbudsstedet ikke er gennemført tiltag eller aktiviteter, der kan understøtte undervisernes opgave med at holde sig ajour med viden om ny relevant forskning. Derfor er kriteriet ikke opfyldt. Ekspertpanelet bemærker samtidig kritisk, at undervisernes videntilegnelse er båret individuelt og ikke baseret på en ledelsesmæssigt forankret strategi om at sikre laborantuddannelsens videngrundlag. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med ledelsen under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 5.1: Samarbejdsaftale med Universitetet. 18

20 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på rette niveau for en erhvervsakademiuddannelse. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for laborantuddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Uddannelsens elementer består af ni obligatoriske uddannelseselementer, der hver især udgør 5 eller 10 ECTSpoint, valgfrie uddannelseselementer på 10 ECTS-point, praktik på 50 ECTS-point og et afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTS-point. Læringsmålene for uddannelsens elementer er beskrevet i den nationale studieordning for laborantuddannelsen. Studieordningen er opdelt i en fælles del, der gælder for alle udbud af uddannelsen, og en institutionsspecifik del, der gælder for det enkelte udbud. Den fælles del af studieordningen beskriver læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, indhold og vægtning (udtrykt i ECTS-point) for alle elementer i uddannelsen på nær de valgfrie uddannelseselementer, som er beskrevet i den institutionsspecifikke del, og det afsluttende eksamensprojekt, som der ikke er beskrevet læringsmål for. Den fælles studieordning indeholder også læringsmål for uddannelsens tre kerneområder laboratorieteknik og -forståelse (30 ECTS-point), bioteknologi (30 ECTS-point) og kemiteknologi (30 ECTS-point), beskrevet i viden, færdigheder og kompetencer. Hvert kerneområde indeholder tre af de førnævnte obligatoriske uddannelseselementer. Ud over denne beskrivelse af læringsmål for uddannelseselementer og kerneområder i den fælles del af studieordningen har udbudsstedet valgt at beskrive læringsmål for de temaer, som udbudsstedet har valgt at strukturere uddannelsen efter. Disse læringsmål er beskrevet i den institutionsspecifikke del af studieordningen. Ekspertpanelet vurderer også, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem disse læringsmål og de overordnede mål for læringsudbytte. 19

21 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 0.1: Bilag 6.1: Bilag 6.2: Bilag 6.3: Bilag 6.4: Bilag 6.5: Bilag 6.6: Bilag 6.7: Bilag 6.8: Bilag 6.9: Studieordning Introduktion Drikkevand Levnedsmidler Frementering Synteser Miljø Genteknologi Bio og kemiteknologi, avancerede metoder Speciale. 20

22 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold af uddannelsens elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for elementerne. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i to dele af uddannelsen på udbudsstedet og viser herunder, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af den studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for følgende dele af uddannelsen: Del 1: drikkevand. Denne del er placeret på 1. semester og strækker sig over seks uger. I drikkevandstemaet indgår fagene apparatteknik, kemi, mikrobiologi, it, sikkerhed og statistik. Del 2: mikrobiologi og bioteknologi. Denne del er placeret på 1. til 3. semester samt i det afsluttende eksamensprojekt. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Eksempler på anvendte undervisnings- og arbejdsformer er: klasseundervisning, opgaveløsning (selvstændigt og i grupper), laboratoriearbejde, rapportskrivning og foredrag. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for laborantuddannelsen fremgår det, hvilke dele uddannelsen skal bestå af, og hvilke kerneområder der skal dækkes. I studieordningen for laborantuddannelsen institutionsdelen er de enkelt temaer og ECTS-point angivet, samt hvordan de obligatoriske uddannelseselementers ECTS-point indgår. Uddannelsens temaer er ikke centralt fastlagt, men det ligger fast, hvordan de er fordelt på uddannelsens tre første semestre. Temaernes læringsmål tilgodeser, at den studerende når de læringsmål, der er fastsat for hhv. 2. og 3. semester. Placeringen af temaerne på 1. og 2. semester er delvist bundet, så den faglige progression sikres. Således skal tema 1 placeres først for at sikre, at den studerende får en grundlæggende viden, men der er ingen binding i forbindelse med tema 2 og tema 3. Det valgfrie uddannelseselement skal pla- 21

23 ceres efter tema 8 og 9, så den studerende kan uddybe sin viden og sine færdigheder og kompetencer inden for et allerede gennemført kerneområde. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, uddannelsesbekendtgørelsen og følgende bilag: Bilag 6.2: Bilag 6.3: Bilag 6.4: Bilag 6.6: Bilag 6.7: Bilag 6.8: Drikkevand Levnedsmidler Fermentering Miljø Genteknologi Bio og kemiteknologi, avancerede metoder. 22

24 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer det positivt, at undervisergruppen lever op til kravene til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, som følger af reglerne for uddannelsen, og at undervisernes faglige og teoretiske kompetencer samt erhvervsmæssige erfaringer samlet set dækker de fagområder, der indgår i uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer også, at udbudsstedets allokering af undervisere med erhvervsmæssig kompetence på uddannelsens centrale fag er tilstrækkelig. Dog vurderer ekspertpanelet, at udbudsstedets undervisere ikke i tilstrækkelig grad er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser inden for erhvervet samt relevant forskning, og derfor er kriteriet samlet set delvist opfyldt. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen lever op til kravene til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, som følger af reglerne for uddannelsen. Alle de tre undervisere, der er ansat på udbudsstedet, har en relevant kandidat- eller masteruddannelse, som er på et højere niveau end den akkrediterede uddannelse, nemlig cand.brom., cand.polyt. og master i miljøvurdering. To af underviserne har opnået pædagogiske kvalifikationer gennem pædagogikum hhv. en pædagogisk diplomuddannelse, og en af underviserne har taget et introkursus til en pædagogisk grunduddannelse. Alle underviserne har desuden relevante erhvervserfaringer, da de har arbejdet som laborant eller laboratoriechef. Ekspertpanelet vurderer undervisernes samlede kvalifikationer positivt og mener, at undervisernes faglige og teoretiske kompetencer samt erhvervserfaringer samlet set dækker de fagområder, der indgår i uddannelsen. Fx underviser en cand.brom. i mikrobiologi, bioteknologi, statistik, kvalitetsstyring og kemi. Ekspertpanelet vurderer også, at udbudsstedets allokering af undervisere med erhvervsmæssig kompetence på uddannelsens centrale fag er tilstrækkelig, fx har alle underviserne arbejdet med laboratorieteknik i relevante virksomheder. 23

25 Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen ikke i tilstrækkelig grad er ajourført med ny viden om centrale tendenser inden for erhvervet og relevant forskning. Som det fremgår af kriterium 3 og 5, er der for få aktiviteter og videnkanaler til at sikre et tilstrækkeligt videngrundlag. Institutionen har redegjort for, at udbudsstedets undervisere har 40 timer om året til kompetenceudvikling, men at disse timer ikke har været fuldt udnyttet de seneste år. Det fremgik af interviewet med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget, at underviserne ikke har tid til at anvende de afsatte timer til kompetenceudvikling, og ekspertpanelet bemærker kritisk, at undervisernes ajourføring ikke prioriteres af institutionens ledelse. Samlet set er kriteriet delvist opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, 3, 4 og 5, interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 8.1: Medarbejderoversigt. 24

26 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde, placering og indholdskrav understøtter, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken, og at der er et tilfredsstillende samspil mellem teori og praksis, som styrker den studerendes læring på uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at manglende praktikpladser udgør et problem for de studerende, og at udbudsstedet ikke lever op til bekendtgørelsens krav om at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser. På den baggrund vurderer ekspertpanelet, at kriteriet er delvist opfyldt. Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter, at den studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Læringsmålene er fastlagt i studieordningen og har fokus på fire områder: arbejdspladsens organisering og kultur; sikkerhedsarbejde og arbejdsmiljø; kvalitetssystemer; laboratorietekniske metoder. Ekspertpanelet vurderer desuden, at de krav, som udbudsstedet stiller til praktikforløbet, er med til at sikre, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Udbudsstedet stiller fx krav om, at den studerende løser opgaver i løbet af praktikforløbet, der er relevante i forhold til læringsmålene for praktikken, og at den studerende modtager vejledning fra virksomheden og har mulighed for at stille spørgsmål og få svar i løbet af praktikken. Praktikken udgør 50 af uddannelsens 150 ECTS-point og er placeret på 4. og 5. semester. Praktikken gennemføres som lønnet ansættelse i en eller flere danske eller udenlandske virksomheder. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at praktikken er en integreret del af uddannelsen på udbudsstedet. Placeringen af praktikken på det givne tidspunkt muliggør en praksisnær problemformulering og informationsindsamling i forhold til det afsluttende eksamensprojekt, der som hovedregel tager udgangspunkt i den studerendes praktik. Ekspertpanelet vurderer, at den studerende løbende forberedes både fagligt og praktisk til praktikforløbet. Fagligt forberedes den studerende gennem uddannelsens teoretiske undervisning og de dertil knyttede læringsaktiviteter, der foregår i laboratorierne. Institutionen redegør 25

27 desuden for, at den studerende forberedes til praktikken, når udbudsstedet gennemfører virksomhedsbesøg og inviterer dimittender ind til at fortælle om deres tidligere praktikforløb, idet de studerende gennem disse aktiviteter får et indblik i arbejdsopgaverne i praktikken. Den studerende forberedes praktisk til praktikforløbet gennem en introduktion til praktikken på seks lektioner i starten af 3. semester. Her udleveres en mappe til hver studerende med relevante dokumenter, som gennemgås bl.a. uddannelsesdokumentet, hvor læringsmålene skal indskrives. Desuden tilbyder udbudsstedet kurser i jobsøgning og vejledning fra den faglige studievejleder. Den studerende vejledes forud for og under praktikken af en praktikvejleder på praktikstedet. En af praktikvejlederens opgaver er at vejlede den studerende i forbindelse med udarbejdelse af læringsmål, der indskrives i uddannelsesplanen. I løbet af praktikken vejledes den studerende af praktikvejlederen på praktikstedet, fx gennem regelmæssige, planlagte samtaler mellem vejlederen og den studerende. Den studerende vejledes af sin skolepraktikvejleder i forbindelse med besøg på praktikstedet og i forbindelse med det afsluttende projekt. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har sandsynliggjort, at praktikken er en integreret del af uddannelsen, idet de studerende bruger deres viden, færdigheder og kompetencer fra den teoretiske undervisning i praktikken og trækker på deres praktikerfaringer i forbindelse med det afsluttende eksamensprojekt. Ekspertpanelet vurderer, at der er et problem på udbudsstedet med studerende, som ikke får en praktikplads ved starten af 4. semester. På det hold, der skulle i praktik i vinteren 2013, manglede to ud af 13 studerende en praktikplads. Ekspertpanelet vurderer, at noget tyder på, at det ikke kun er et lokalt, men et nationalt problem. I bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr af , 4, stk. 4) er der dog krav om, at den enkelte institution skal sikre, at der til stadighed tilvejebringes det nødvendige antal praktikpladser. Det skal sikre, at de studerende kan gennemføre deres uddannelse uden forsinkelser. Ekspertpanelet konstaterer, at det på udbudsstedet er den studerende selv, der har ansvaret for at finde sin praktikplads, og at udbudsstedets ledelse og undervisere ikke i tilstrækkelig grad understøtter de studerende i deres søgning og dermed sikrer, at alle studerende får en praktikplads. På denne baggrund er kriteriet samlet set delvist opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9 og 10, bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 0.1: Studieordning. 26

28 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at kravene til praktikstederne er tilstrækkelige og hensigtsmæssige. Udbudsstedet stiller de krav til praktiksteder, som er beskrevet i Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen Laborant AK, vedtaget i uddannelsesnetværket for laborantuddannelsen. Retningslinjerne angiver bl.a., at der senest en uge inde i praktikforløbet udfærdiges en praktikaftale mellem den studerende, virksomheden og udbudsstedet, hvoraf det fremgår, hvem der er praktikvejleder i virksomheden, og hvem der er kontaktpersonen på udbudsstedet, samt hvordan den studerende skal nå målene for læringsudbytte for praktikken. Dokumentet skal godkendes af udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet løbende sikrer, at kravene til praktikstederne opfyldes. Institutionen redegør for, at udbudsstedet løbende har en dialog med de enkelte praktiksteder før, under og efter praktikforløbet ved godkendelse af praktikaftalen, under praktikbesøget og i forbindelse med vejledningen på det afsluttende eksamensprojekt. Desuden er udbudsstedet løbende i kontakt med de enkelte praktiksteder i forbindelse med fastlæggelsen af tidsplanen og udformning af uddannelsesdokumenter og læringsmål. Det foregår primært via og telefon og gennem praktikportalen. Ekspertpanelet vurderer, at kontakten mellem udbudsstedet og praktikstedet sikrer, at der er klarhed om varetagelsen af opgaver i forbindelse med praktikken, og at udbudsstedet og praktikstedet er opdateret med relevant viden om hinanden. Fx får praktikstederne information om praktikken gennem uddannelsesplanen, som praktikstedet skal godkende forud for indgåelse af praktikaftalen, og får i den forbindelse rådgivning fra udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer, at evalueringen af praktikken sker løbende og med inddragelse af de relevante parter. Institutionen redegør for, at de studerende evaluerer praktikforløbet gennem deres praktikrapport, hvor de beskriver, hvordan de har arbejdet med at nå de læringsmål, der er fastsat for praktikperioden. Det fremgik af interviewet med de studerende og praktikkoordinatoren under institutionsbesøget, at de studerende ligeledes evaluerer deres praktikforløb via spørgeskemaer efter endt praktik. Institutionen redegør for, at praktikstederne ligeledes evaluerer praktikken efter hver afsluttet praktik gennem udfyldelse af et spørgeskema, hvor de bl.a. skal svare på, hvordan de vurderer kontakten til udbudsstedet under forløbet, og vurdere de studerendes kompetencer. 27